Unge på efterskole: Engagementet driver værket Mad & tips: Tid til torsk Op af sofaen: Gang i Danmark

1 Februar 2007 Diabetesforeningen www.diabetes.dk Unge på efterskole: Engagementet driver værket Mad & tips: Tid til torsk Op af sofaen: Gang i Danmark

Diabetes nr. 1 Februar 2007 10 4 Leder: Diabetesområdet en voksende udfordring 7 Fokus på børn i 2007 8 Sukkersyge Børns Dag 10 Ung på efterskole 16 Ny undersøgelse 20 Mad & tips: Tid til torsk 26 Dét mener Diabetesforeningen 28 Livet må ikke drukne i sygdom Indhold 31 Arv & diabetes 42 34 GÅ I GANG og Gang i Danmark 38 Forskningsnyt 42 Diabetesforskere hædret 44 Socialt set: Nye satser & nye numre 46 Motion på recept hitter i det nordjyske 49 Motivationsgrupper 34 50 Brugernes sundhedsvæsen 52 Diafonen: Spørg om diabetes 55 Temadag for udviklingshæmmede med diabetes 20 56 Læserbrev: Julemandens sunde slik 58 Rundt i regionerne 73 Bestillingsliste 75 Klummen 76 Diabetes på den globale dagsorden

1 Februar 2007 Diabetesforeningen www.diabetes.dk 4 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Leder Diabetesområdet en voksende udfordring Kort før årsskiftet kom Sundhedsstyrelsen med en ny opgørelse over antallet af diabetikere i Danmark. Tallene i det nye diabetesregister viser en markant højere forekomst af diabetes end forventet, idet 220.000 danskere nu lever med diagnosen. Det er en fordobling i perioden 1996-2005. Af de 220.000 er langt størsteparten personer med type 2 diabetes. Antallet af type 1 diabetikere ligger i Danmark på mellem 20-25.000. Men til det store tal kan vi desværre stadig lægge antallet af type 2 diabetikere, som endnu ikke har fået stillet diagnosen et antal, der skønnes at ligge på over 150.000 personer. Netop nu, hvor kommuner og regioner er fuld i gang med at formulere sundhedsaftaler, er det vigtigt, at politikerne forstår alvoren bag tallene. Så mange diagnosticerede diabetikere stiller krav om en hurtig, massiv og målrettet indsats. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at op mod halvdelen af type 2 diabetikerne allerede på diagnosetidspunktet har udviklet komplikationer. Derfor skal vi være dygtigere til både at forebygge og behandle diabetes. Der ligger også en stor opgave i at støtte den enkelte diabetiker til at tage ansvar for deres egen sygdom. Resultaterne fra en undersøgelse, som Diabetesforeningen for nylig har fået foretaget, er ikke mindre udfordrende læsning. Fx har kun 4 ud af 10 type 2 diabetikere ifølge undersøgelsen en plan med mål for deres behandling på trods af lægelige anbefalinger om, at alle type 2 diabetikere skal have udarbejdet en sådan. Det er alarmerende og i sig selv et stort problem, at så få type 2 diabetikere får lavet en behandlingsplan. Men det betyder desværre også, at den enkeltes mulighed for selv at bidrage til behandlingen forringes markant. Diabetesforeningens undersøgelse viser med al tydelighed, at der ligger en væsentlig opgave i at sikre, at diabetikere, som har ressourcerne til aktivt at søge den rette behandling, får den. Ydermere er det vigtigt, at også mere ressourcesvage grupper sikres optimal behandling. Alt dette kræver nytænkning og ændringer i det eksisterende sundhedsvæsen. I debatoplægget Brugernes sundhedsvæsen, som netop er offentliggjort, understreges behovet for, at brugerne kommer mere på banen. Hvis ikke, vil det offentlige sundhedsvæsen svækkes alvorligt. Oplægget er udarbejdet af en bred kreds af centrale aktører på området, herunder Diabetesforeningen. Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg professor, overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen Unge på efterskole: Engagementet driver værket Mad & tips: Tid til torsk Op af sofaen: Gang i Danmark En stor del af diabetesgruppens undervisningsforløb på Skolen for Gastronomi, Musik & Design foregår i køkkenet. Læs mere side 10-14. Foto: Anne Styrbech Diabetes 1 2007 Årgang 67 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: 68.000 Hovedkontor Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908 Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652 E-mail: df@diabetesforeningen.dk Web-site: diabetes.dk Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl. 9-15. Fredag kl. 9-14 Diætister Mandag til torsdag kl. 9-12 Socialrådgiver Mandag og torsdag kl. 9-15 Diafonen Alle hverdage, tlf. 6312 1416 E-mail: mail@diafonen.dk Web-site: diafonen.dk Redaktion Karin Mulvad ansv. redaktør km@diabetesforeningen.dk Dorte Lund Toftelund sekretær, annoncesalg dll@diabetesforeningen.dk Annette Wognsen Frederiksen webredaktør awf@diabetesforeningen.dk Layout/tryk KreativGrafisk Aps Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. februar 2007. Bladet udkommer også på lydbånd. Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 64.062 i perio den 1. juli 2005-30. juni 2006

Diabetes nr. 1 Februar 2007 7 Stol på dit udstyr Børn i fokus Børn og diabetes vil blive en af dette års helt store mærkesager, både herhjemme og i resten af verden. Det Internationale Diabetes Forbund (IDF) har erklæret 2007 for Barnets År og Verdens Diabetes Dag den 14. november har derfor børn og diabetes som det overordnede tema. Herhjemme sætter vi også børnene i centrum den 28. april, hvor vi samler ind på Sukkersyge Børns Dag. Af Annette Wognsen Frederiksen Foto: Getty Images Vælg insulininjektionssystem i samråd med behandler. Læs venligst indlægssedlen nøje før pennen tages i brug for en sikker injektion allerede første gang. * I forhold til NovoPen 3 Novo Nordisk Scandinavia AB Arne Jacobsens Allé 15 2300 København S Tlf.: +45 45880800 Nyhed! Fax: +45 4532463298 scandinavia@novonordisk.com www.altomdiabetes.dk www.novonordisk.dk Se Tre gange større dosisvælger. *) Let at læse for korrekt indstilling. Mærk Halvt så mange kræfter for at injicere. *) Kort stempelgang sikrer hurtig dosering. Hør Tydeligt klik når injektionen er fuldført. forskellen. The reliable choice OgilvyHealthworld April 2006 Flere børn får diabetes Nye tal fra Det Internationale Diabetes Forbund (IDF) viser en stigning i forekomsten af diabetes blandt verdens børn. Flere end 70.000 børn verden over udvikler hvert år type 1 diabetes. Samtidig stiger antallet af børn med type 2 diabetes en sygdom, der tidligere var uhørt blandt børn. Det er særligt blandt etniske minoriteter, at stigningen ses. Seneste tal viser, at hvert 3. barn i USA udvikler diabetes i løbet af deres liv, mens det blandt etniske minoriteter er hvert 2. barn. Eksperterne opfordrer til øjeblikkelig handling for at undgå død og alvorlige konsekvenser, som er hverdag for diabetesbørn i udviklingslandene. Det er baggrunden for, at IDF har valgt at erklære 2007 for Barnets År. Danske børn med diabetes Herhjemme har omkring 2.000 danske børn i alderen 0-18 år type 1 diabetes, og hvert år kommer ca. 200 nye til. Det betyder, at 200 familier hvert år skal lære, hvordan mad, insulin og aktivitet virker i samspil med hinanden, så deres barn kan få en tilnærmelsesvis normal hverdag. Diabetesforeningen hjælper familierne på vej med tilbud om kurser for hele familien. Antallet af danske børn med type 2 diabetes er ikke systematisk registreret, men skønnes endnu at være under 50. Det lyder ikke af mange. Men det indikerer en uheldig udvikling. Derfor sætter Diabetesforeningen ind med det sunde budskab over for børnene i 2007. Gode kost- og motionsvaner er noget, vi tilegner os, mens vi er børn. Derfor er det så vigtigt, at vi lærer børnene, at sund mad smager godt, og at det er sjovt at bevæge sig. Samtidig er vi nødt til at begynde at bryde med familiernes dårlige vaner, hvis vi vil knække den voldsomme stigning i antallet af personer med type 2 diabetes, vi har set de senere år, siger Allan Flyvbjerg, Diabetesforeningens formand. Mærkedage med fokus på børn Lørdag den 28. april 2007: Sukkersyge Børns Dag, læs mere på de næste sider. Onsdag den 14. november 2007: Verdens Diabetes Dag.

8 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 9 Sukkersyge Børns Dag: Tradition og fornyelse Diabetesforeningens landsdækkende kampagne Sukkersyge Børns Dag vil i 2007 bære præg af såvel tradition som fornyelse. Meld dig som indsamler Vær med til at gøre Sukkersyge Børns Dag 2007 til en succes. Af Heidi Lausen Purup, Diabetesforeningen Illustration: Niels Poulsen Traditionen tro tager Sukkersyge Børns Dag form af en gadeindsamling med supplerende offentlige aktiviteter, der er med til at sætte fokus på kampagnen og på diabetessagen. Indsamlingen sker som altid til fordel for børn og unge med diabetes. Jo flere vi er om at samle ind, des flere penge kan vi i fællesskab samle ind til fordel for børn og unge med diabetes. Indsamlingen foregår på gader og stræder og er derfor ikke en husstandsindsamling. Du kan melde dig som indsamler ved at udfylde og indsende nedenstående kupon. Alternativt kan du ringe til 6612 9006, tilmelde dig på foreningens hjemmeside: www.diabetes.dk eller sende en e-mail til indsamling@ diabetesforeningen.dk. Når vi har modtaget din tilmelding, vil du efterfølgende få tilsendt deltaljerede oplysninger om indsamlingen, bl.a. om hvor i dit lokalområde du kan få udleveret en indsamlingsbøsse. Vi glæder os til at modtage din tilmelding. Fælles indsamling lørdag den 28. april Fornyelsen består i, at vi i 2007 forsøgsvist slanker kampagnen og samler vores indsats på en kortere periode i forhold til tidligere års to måneder lange kampagne. Det betyder, at de fleste deltagere i kampagnen kommer til at ligge deres indsats lørdag den 28. april, som bliver den dag, vi profilerer som Sukkersyge Børns Dag. Kampagnens hovedvægt vil ligge på aktiviteten gadeindsamling ved indsamlingsbøsser. Salg af skrabelodder bliver ikke en del af dette års kampagne. Ja, jeg vil gerne være med til at samle ind til Diabetesforeningens arbejde for børn og unge med diabetes Navn: Det er hensigten, at erfaringerne fra Sukkersyge Børns Dag 2007 vil, når kampagnen er veloverstået, danne grundlag for en fortsat udvikling af Sukkersyge Børns Dag. Indsamlingstema og events Temaet for årets indsamling er leg og bevægelse. Og netop det tema vil være omdrejningspunktet for 5 regionale events, hvoraf den største kommer til at foregå i København. Adresse: Postnr.: Tlf.: Bopælskommune: Evt. medlemsnummer: By: E-mail: Der vil være flere informationer at læse om events i april-nummeret af medlemsbladet. Du vil få tilsendt materiale med alle relevante informationer.

10 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 11 nye venner, nye muligheder Styr på blodsukkeret er egentlig bare en sidegevinst Unge diabetikere bliver bedre rustet til at flytte hjemmefra efter et år på moderne husholdningsskole i Jylland, hvor de samtidig tager 10. klasse. Af Karin Svennevig Hyldig, journalist. Foto: Anne Styrbech Man skal ikke komme på skolen, fordi man har diabetes. Man skal komme for at udvikle sig, tage ansvaret for sit eget liv og få nye fantastiske venner, siger skolens forstander. Lene (tv.) og veninden Louise er helt enige. eg vil jo gerne være kok. Måske specialisere mig til diabetes-kok og åbne min egen restaurant med sund mad, der smager godt. For det tror jeg virkelig, der er stor interesse for. Både blandt diabetikere og andre. 16-årige Lene Klinge fra Mols har allerede længe vidst, hvad hun vil bruge sit arbejdsliv på. Når hun til sommer er færdig med 10. klasse og diabetesgruppen her på Skolen for Gastronomi, Musik & Design i Vinding ved Vejle, begynder hun på teknisk skole i Århus. Og bagefter vil hun måske tage en videregående levnedsmiddelteknisk uddannelse. Så stålsatte er langt fra alle de 90 teenage-elever fra hele landet, der for tiden bor på skolen. Men interessen for madlavning har de typisk til fælles. Ellers havde de næppe fundet Skolen for Gastronomi, Musik & Design, der tilbyder 10. klasse, men hverken er en efterskole eller en ungdomshøjskole og derfor ikke popper op på nettet, når man søger efter den slags. - Vi fik nyt navn for fem år siden, fordi Vinding Husholdningsskole så langt fra dækker vores indhold. Ikke desto mindre er skolen stadig en husholdningsskole. En nytænkende og moderne af slagsen, der blandt andet har en række specielle tilbud til diabetikere: Vores køkken laver diabetiker-venlig mad. Vi ved, hvad man stiller op mod for højt og for lavt blodsukker, kan til nød give en glukagon-sprøjte og lugte de første tegn på en syreforgiftning, siger forstander Mogens Sønderup. - Men eleverne skal vælge os på grund af vores faglige specialer: Musik, mad, tøjdesign og teater. Det er jo deres engagement, der driver værket og fører til succes. Umotiverede elever siger vi blankt nej tak til, understreger han. Selvstændighed med sikkerhedsnet Vel har skolens diabetes-gruppe både en læge, en sygeplejerske og en psykolog tilknyttet. Alle med speciale i diabetes. Vel laver sygeplejersken langtidsmålinger. Vel må en enkelt elev nu og da stille på kontoret for at sikre, at blodsukkeret bliver målt. Og vel er forstanderen stolt af, at elevgruppen er vokset fra 32 til 90 på bare fem år. Han vil bare ikke trække diabeteselever til Skolen for Gastronomi, Musik & Design for enhver pris. For skolens pædagogiske linje bygger på gensidig tillid, der skal modne eleverne til ansvarlige og selvstændige unge voksne. - Ingen råber op eller slår dig over fingrene, hvis du som diabetiker vælger et stykke almindelig kage til kaffen i stedet for diabetiker-kage. Den snak tager vi på et andet tidspunkt. Og til festerne tillader vi et meget behersket indtag af øl. Så eleverne lige selv får lejlighed til at konstatere, hvad små mængder betyder for blodsukkeret, forklarer forstanderen. - Stedet her er ikke noget behandlingstilbud. Det gør vi meget ud af at forklare nye elever og deres forældre. Alligevel bliver nogle diabetikerforældre overraskede, hvis elevens blodsukker bliver ved med at være ustabilt, her hvor vi ved så meget om sygdommen. Måske svinger det endda lidt ekstra den første tid på skolen, for det er en voldsom omvæltning at komme her. Vi hverken kan eller vil erstatte far og mor. Vores mål er at få eleverne til at tage det ansvar på sig, som forældrene mere eller mindre bevidst går rundt og har derhjemme. En nødvendig proces, for om få år flytter de unge mennesker her jo endegyldigt hjemmefra, påpeger han. Viden stabiliserer humøret Det blev Lene Klinge også gjort opmærksom på, da hun sidste år blev skrevet ind som diabetesgruppeelev på skolen efter opfordring fra sin læge: Fortsættes >>

12 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 13 >> Skolen for Gastronomi, Musik & Design i Vinding ved Vejle Er primært for elever i aldersgruppen 15-19 år for tiden har skolen 90 elever. 10 af dem er diabetikere. Har i ti år samarbejdet med Diabetesforeningen og huser blandt andet forskellige arrangementer og korte familiekurser for foreningen. Tilbyder folkeskolens 10. klasse samt forskellige ungdomshøjskolelignende ophold, bl.a. Musiker på et år, gastronomi og au pair og tøj, trends og tilskæring. Serverer diabetikervenlig mad for alle elever. Råder over mange års erfaringer med unge og diabetes. Samtlige lærere har været på kursus og er godt orienterede om både symptomer og behandlinger. Pædagogisk stræber skolen så vidt muligt efter at give de unge frihed under ansvar. I modsætning til de fleste efterskoler må eleverne her bl.a. gerne gå sent i seng og sove sammen med kæresten i weekenden, hvis deres forældre har underskrevet en tilladelse. Kan studeres nærmere på hjemmesiden www. skolenfor.dk, hvor man bl.a. kan se en video, læse kommentarer fra eleverne og se billeder. - Jeg er her selvfølgelig, fordi jeg gerne vil lære at lave mad. Men samtidig er det her jo også den eneste efterskole i landet, hvor jeg kan blive klogere på min usynlige sygdom. Det er dejlig trygt både for mine forældre og for mig selv at alle lærere her på stedet ved en masse om diabetes, for jeg er meget bange for at dratte om lige pludselig, forklarer hun. Det er aldrig sket. Lene Klinge sørger altid for at have druesukker på sig, og hun vågner om natten, hvis hendes blodsukker dykker under fire. Men selv om det efterhånden er 11 år siden, diagnosen blev stillet, overrasker og mystificerer symptomerne hende stadig. - For bare et halvt år siden var mit blodsukker ret ustabilt. Svingede typisk mellem tre og 27. Og jeg havde tit svært ved at forstå hvorfor. Specielt når jeg dyrkede idræt, faldt blodsukkeret hurtigt. Så skulle der ikke ret meget til, før jeg begyndte at råbe og smække med dørene. Jeg tændte helt af. Et par gange har de andre måttet ud i sneen og finde mig, for jeg styrtede bare ud og væk. I shorts og t- shirts. Sådan nogle voldsomme humørsvingninger har jeg heldigvis ikke længere, forsikrer hun smilende. I diabetesgruppen lærer de ti elever, der i år er på holdet, blandt andet at lave sund mad, trylle med krydderier, tælle kulhydrater og regne ud, hvad kosten præcis betyder for blodsukkeret. - Vi får også testet forskellige idrætsgrene. De virker vidt forskelligt på os. Jeg har bl.a. lært at skrue ned for insulinen, hvis jeg har dyrket hård idræt. Så falder blodsukkeret mindre voldsomt om natten, fortæller Lene Klinge, der ved nærmere eftertanke egentlig godt vidste meget af det, hun har lært, i forvejen. Vigtige venskaber - At vide er ikke altid nok. Man skal også prøve sig selv lidt af. Fx havde jeg regnet med at blive dårlig i begyndelsen hernede når jeg sådan for alvor kom væk hjemmefra. Det blev jeg nemlig, da jeg var med skolen på skiferie i Norge i 6. klasse. Da lå jeg en hel uge på en sofa med blodsukkeret oppe omkring 30, fortæller hun. - Men at komme herned har snarere været som en frisk begyndelse. Nye venner, nye muligheder jeg faldt lynhurtigt til. Når Lene er hjemme hos forældrene på Mols og lillesøster Majbrit, kan hun af og til høre sig selv sige, at nu skal jeg snart hjem. Til familiens store undren. Du er da hjemme nu?, synes de - Jeg tænker meget over, hvad jeg går glip af, når jeg ikke er på skolen. Hvem der er blevet kærester siden sidst. Og Lene vil gerne lære at lave mad, men hun vil også gerne blive klogere på sin usynlige sygdom. hvad jeg ellers mister af god sladder. Så hvis jeg ellers kan, bliver jeg hernede i weekenderne. Det tager næsten fire timer at komme til Mols herfra. Og fire timer at komme herned igen. Så det kan jo næsten ikke betale sig, griner hun skævt. De allerbedste venner har Lene fundet blandt flertallet på skolen: Dem, der ikke har diabetes. Naboerne på gangen, Winnie og Natalia, har hun fx masser af larmende sjov med. Selv om de godt nok også har travlt med deres kærester. Og yndlingsveninden Louise Rudbeck fra Egtved. - Jeg tror egentlig ikke, hun tænker over, jeg har diabetes, gætter Lene lidt forsigtigt... - Fuldstændig korrekt, bekræfter Louise ærligt. Alle mand på egne ben - Ja, undskyld Lene, men det glemmer jeg altså tit.du kan godt være ret langt nede eller helt vildt hyper, uden at jeg tænker så meget over, at det måske har noget med din diabetes at gøre. Vi er ellers blevet undervist i, hvad vi skal holde øje med hos diabetikere. Så jeg håber da at huske at sige til, hvis jeg synes, du tisser meget, lover Louise og giver veninden fra Mols et kæmpeknus. I det knus gemmer sig i virkeligheden spiren til den ballast Mogens Sønderup gerne vil give de unge med hjem fra Vinding: Nyt netværk, nyt mod på livet, ny selvbevidsthed, modenhed, fælles ansvarsfølelse gennem sammenhold og fælles erfaringer med andre unge. Fortsættes >>

14 Diabetes nr. 1 Februar 2007 NYHED Ét ord siger det hele >> Diabetikere eller ej At få styr på blodsukkeret er egentlig bare en sidegevinst. - Vores mål er at give de unge power til at stå på egne ben. Uden far og mor. Vide, hvad de vil og turde stå ved det, selv når 89 andre unge prøver at lokke dem på afveje. Det giver selvfølgelig nogle små nederlag indimellem. Det er dem, de skal vokse af. Som mennesker. Ikke som diabetikere. Eller migrænikere. Eller astmatikere. Det gælder om at have styr på sine egne problemer. Ikke være styret af dem. Og at være tjekket er heldigvis en tilstand, der smitter. Giver plads til personlig udvikling og til at tage hånd om sit eget liv, pointerer forstanderen. Diabetes-gruppen Gruppen består for tiden af ni elever og følges tæt af en diabeteslæge, en diabetes-sygeplejerske og en diabetes-psykolog. Man kan godt være diabetiker og almindelig elev på skolen altså ikke være med i diabetes-gruppen. Diabetesforeningen yder støtte til de ekstra-udgifter, der er forbundet med at være med i diabetes-gruppen. Easy Nemt at lære Nemt at bruge Nemt at have med LifeScan kundeservice: Telefon 7022 6071 (man-fre kl. 8-16) kundeservice@lifescan.dk www.lifescan.dk For Lene gælder det om at få eksperimenteret med forskellige motionsformer. Finde ud af, hvad de gør ved blodsukkeret. Her med yndlingsveninden Louise Rudbeck, 16 år og fra Egtved (th.). Smalt og handy etui - med plads til insulinpen Ny lille OneTouch fingerprikker OneTouch er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. LifeScan Danmark 2007.

16 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 17 Kun få diabetikere kender egen behandlingsplan Diabetesforeningen har taget initiativ til at undersøge type 2 diabetikeres kendskab til egen sygdom og behandling. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i begyndelsen af januar 2007, viser blandt andet, at kun 4 ud af 10 type 2 diabetikere har en plan med individuelle mål for behandling på trods af lægelige anbefalinger om, at alle type 2 diabetikere skal have udarbejdet en. Af Malene Bagger, cand. scient., ph.d. Set i lyset af de lægelige anbefalinger, er det alarmerende få, der faktisk får lavet en individuel plan. Der kan dog godt reelt være opstillet en plan hos flere af de adspurgte, men enten har lægen ikke gjort opmærksom på, at den er lavet, eller også har de glemt, at den er lavet. Det bliver problemet dog ikke mindre af, for hvis den enkelte diabetiker ikke er bevidst om planens eksistens og mål, forringes muligheden selvsagt for aktivt at bidrage til behandlingen. Er den enkelte derimod bekendt med sin plan, er kendskabet til egne behandlingsmål for blodsukker, blodtryk, kolesterol, vægt, kost og motion også højt (89 % i gennemsnit). Mangelfuld kontrol på bløde mål Der er rigtig god overensstemmelse med anbefalingerne fra DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin), hvad angår kontrol dog kun hvad angår de hårde mål: Undersøgelsen viser, at 86 % har fået målt blodsukker inden for de seneste 3 måneder, og 99 % inden for det seneste år. 85 % af de adspurgte har fået målt blodtryk inden for de seneste 3 måneder og 98 % inden for det seneste år. 75 % har fået målt kolesterol inden for de seneste 3 måneder og 94 % inden for det seneste år. 92 % har fået foretaget fodundersøgelse og 89 % øjenundersøgelse inden for det seneste år. I modsætning til de hårde mål ser det skuffende ud for de mere bløde mål. Blot 68 % har diskuteret kost og motion som en del af behandlingen med deres læge inden for det seneste år, og kun 52 % inden for de seneste 3 måneder. Kun 67 % af de adspurgte har fået kontrolleret vægten hos lægen inden for de seneste 3 måneder. Kun 12 % af rygerne har fået tilbudt rygestopkursus inden for de seneste 3 måneder. Det er også utilfredsstillende, at hele 42 % ikke har fået foretaget den årlige status for behandlingen hos lægen. Og det er især dem, som ikke har fået opstillet en plan med individuelle mål, som ikke bliver kontrolleret regelmæssigt. Den mangelfulde kontrol på de bløde mål gør, at muligheden for selv at tage initiativ til at gennemføre nødvendige livsstilsændringer mindskes markant. Lavt kendskab til følgesygdomme Diabetesforeningens undersøgelse viser, at oplysning om følgesygdomme generelt tilsyneladende er foruroligende lavt. Hver 6. af de adspurgte kan ikke selv nævne en eneste følgesygdom til diabetes. Hvis de adspurgte kan nævne nogle følgesygdomme, er det først og fremmest i relation til øjne og fødder: 61 % kan af sig selv nævne en følgesygdom, der er relateret til øjnene, og 45 % kan nævne en følgesygdom, som er knyttet til fødderne. Det er overraskende, at der ikke er flere, der nævner netop disse følgesygdomme, da det oftest er følgesygdomme i relation til øjne og fødder, lægen lægger vægt på, og som de adspurgte ideelt set burde gå til regelmæssig kontrol for. Endvidere er information om følgesygdomme centralt i den oplysning, man må forvente, der gives af lægen i forbindelse med diagnosticering og kontrol. Der er desuden en social slagside i kendskabet til følgesygdomme. Kendskabet er højest hos de med høj uddannelse og de med høj indtægt. Følgesygdomme, som rammer mavetarmfunktionen, er det de færreste kender til; 63 % har aldrig hørt om dem. 44 % af de adspurgte lider selv af mindst én følgesygdom, og 19 % har alvorlige følgesygdomme (forandringer i øjets nethinde, blindhed, nedsat følelse i fødder, fodsår, amputation af fod, nedsat nyrefunktion, nyresvigt, hjerte-karsygdom, åreforkalkning, slagtilfælde, hjertesvigt, blodprop i hjerte eller hjerne). Der er flere alvorlige følgesygdomme blandt lavt uddannede (20 %) sammenlignet med højt uddannede (11 %). Man ville formode, at andelen af adspurgte med alvorlige følgesygdomme ville stige med stigende alder, men forekomsten er allerede oppe på 20 % for de 40-60-årige. Alvorlige følgesygdomme er altså hyppigt forekommende allerede i den erhvervsaktive alder. Social slagside blandt type 2 diabetikere Undersøgelsen viser, at bevidstheden om planen med individuelle mål er bestemmende for både viden og tilfredshed med egen situation og livskvalitet. Dermed bliver planen afgørende for, om den enkelte aktivt medvirker/bidrager til behandlingen. Undersøgelsens deltagere er tilfældigt udtrukket blandt Diabetesforeningens medlemmer, som udgør under halvdelen af diagnosticerede type 2 diabetikere i Danmark. Deltagerne afspejler således ikke nødvendigvis samtlige type 2 diabetikere i Danmark. Diabetesforeningens medlemmer er måske mere engagerede i deres diabetes end type 2 diabetikere i Danmark som helhed i og med at de har meldt sig Fortsættes >>

18 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 19 >> Om Diabetesforeningens Undersøgelse af type 2 diabetikeres viden om og kendskab til diabetes Undersøgelsens formål var at få en indikation på, hvor engagerede type 2 diabetikere er i deres egen sygdom, og hvorledes de oplever sundhedsvæsnets håndtering af deres diabetes mht. oplysning, behandling og opfølgning. Et yderligere formål er at undersøge, hvorvidt den nye strukturreform vil påvirke disse ting positivt/negativt. Undersøgelsen forventes derfor gentaget om ca. 1 år. Undersøgelsen er lavet i form af telefoninterviews på tilfældigt udtrukne type 2 diabetikere, som er medlem af Diabetesforeningen. Interviewene blev gennemført på 503 medlemmer. Der var en langt større andel af ældre blandt de adspurgte (68 % over 60 år) i forhold til befolkningen som helhed (25 % over 60 år), og der var flere kvinder end mænd (60 % i forhold til 40 %). De adspurgtes sammensætning (+40 år) blev sammenlignet med sammensætningen af den danske befolkning (+40 år). Der var flere type 2 diabetikere, der var socialt dårligt stillet i forhold til den øvrige befolkning. Der blev nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra Diabetesforeningen, medicinalfirmaet Merck, Sharp & Dohme og DSI Institut for Sundhedsvæsen. Undersøgelsen er gennemført af Tranberg Marketing i samarbejde med en styregruppe, der har rådgivet og haft indflydelse på design, metode, udformning af spørgeskema og rapportering af undersøgelsens resultater. Undersøgelsen er finansieret af Merck, Sharp & Dohme. ind i en patientforening. Dette eventuelle større engagement medfører sandsynligvis større bevidsthed om diabetes og dets konsekvenser. Det forventede større engagement kan også hænge sammen med en større social ressource (indkomst, erhverv, uddannelse). Den sociale slagside, der ses i undersøgelsen kan således forventes at være mindst lige så tydelig blandt alle type 2 diabetikere i Danmark. Det må derfor være en væsentlig op- gave for sundhedsvæsnet at sikre, at ikke kun de socialt stærke diabetikere, som har ressourcerne til aktivt at søge/kræve den rette behandling, får denne, men også at de grupper som ikke har ressourcerne hertil, sikres en behandling som anbefalet af DSAM. Anbefalinger for behandling Regelmæssig undersøgelse og kontrol er vigtig for at fastholde og motivere til livsstilsændringer og dermed forebygge udvikling af følgesygdomme. Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har i Klinisk vejledning for type 2 diabetes i almen praksis opstillet en række anbefalinger for behandling af type 2 diabetes. Der skal laves en plan med individuelle mål, foretages kontrol 2-4 gange årligt, og én gang årligt gøres status for behandlingen. Ved 3 måneders kontrol skal måles HbA1c, blodtryk, vægt og snakkes behandlingsmål, rygestatus, motions- og kostvaner. Ved den årlige kontrol skal måles HbA1c, blodtryk, lipidstatus, urinalbumin, S-kreatin, vægt, fødder og øjne skal kontrolleres, og der skal igen snakkes behandlingsmål, rygestatus, motions- og kostvaner. Konklusioner: Flertallet af type 2 diabetikere har ikke en plan med individuelle mål for behandling og livsstilsændringer som anbefalet af DSAM. Flertallet af type 2 diabetikere kontrolleres og følges i vid udstrækning efter DSAM s anbefalinger mht. blodsukker, blodtryk, kolesterol samt fod- og øjenundersøgelser, men opfølgning på vægt, motion, kost og rygning samt den årlige status for behandlingen ligger langt under det anbefalede. Flertallet af type 2 diabetikere kender ikke deres egne tal for blodsukker, kolesterol og blodtryk, og de ved ikke, hvad behandlingsmålene er. Blindhed er den følgesygdom, de fleste type 2 diabetikere frygter mest type 2 diabetikere med alvorlige følgesygdomme frygter også fodamputation og dialyse. Flertallet af type 2 diabetikere er gennemgående dårligere socialt stillet end befolkningen generelt målt på uddannelse, erhverv og indtægt. Jo dårligere social stilling des ringere opfølgning fra sundhedsvæsenet. De socialt svage type 2 diabetikere ved mindst om deres diabetes, har flest følgesygdomme og laveste kendskab til deres plan med individuelle mål. Diabetesforeningen et vigtigt sted at hente information 92 % af de adspurgte mener, at de er godt (55 %) eller særdeles godt (37 %) informeret om deres diabetes, men tilfredsheden er generelt lavere for dem, som ikke har fået lavet en plan med individuelle mål (48 % blandt de, der kender deres plan er særdeles tilfredse mod 30 % blandt de, der ikke har en plan). Oplevelsen af informationsniveauet afhænger af uddannelsesmæssige forudsætninger (49 % blandt højt uddannede mod 30 % blandt lavt uddannede). Af de der føler sig godt eller særdeles godt informeret, mener de fleste, at det især er lægen, der har givet dem god information om diabetes (27 %), mens information fra Diabetesforeningen kommer ind på en anden plads (19 %). Mere information Rapporten Undersøgelse af type 2 diabetikeres viden om og kendskab til diabetes kan downloades på www.diabetes.dk/wm888. Læs Allan Flyvbjergs kommentar til undersøgelsen på www. diabetes.dk/wm5877.

20 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Bagt torsk med parmaskinke og rødbedekartoffelmos Tid til torsk Sarah Gjerø er gæstekok i dette nummer af Mad & Tips. Sarah er uddannet kok fra Søllerød Kro. I dagligdagen arbejder hun ikke længere som kok, men er under uddannelse til levnedsmiddelingeniør. Sarah har selv type 1 diabetes og har haft det i 2 år. Af Sarah Gjerø Vi lever i et lille land omgivet af hav på næsten alle sider. I disse have boltrer sig stimevis af velsmagende fisk lad os nyde nogle flere af dem. Ikke blot for deres velsmag, men i lige så høj grad for deres næringsindhold. Den danske nationalfisk må næsten være torsken, og i disse måneder er torsken sublim. Et gammelt fiskerråd siger, at torsken er bedst i de måneder, der ender på r altså fra september til februar. Torsken er en mager fisk (under 2 gram fedt pr. 100 gram fisk). Den er særligt rig på selen og jod. Desuden har torskens rogn et højt indhold af D-, E- og B 12 -vitamin. Når man køber fisk, skal man sikre sig, at den er helt frisk. Generelt kan det siges: Frisk fisk har blanke skæl, klare øjne, den har røde gæller, er fast i kødet, slimlaget er frisk og fisken lugter af hav ikke af fisk! Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Thai-fiskefrikadeller med asiatisk agurkesalat Torsken med sit faste hvide kød er en meget alsidig fisk, der kan bruges til meget mere end den traditionelle nytårstorsk. I de fire følgende enkle og sunde opskrifter kan findes inspiration, så torsken måske lidt oftere kommer på middags- og frokostbordet. De fire retter er bagt, stegt og kogt torsk. Alternativt til torsk kan der bruges lange, sej, kulmule, kuller, hvilling og brosme. Fiskene er forskellige i konsistens, men kan bruges ens. Frossen fisk kan anvendes, hvis frisk ikke kan fås. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

22 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Bagt torsk med parmaskinke og rødbedekartoffelmos (4 pers.) En variation over den klassiske kogte torsk. Tomat-linsesuppe med torsk Ingredienser: 400 g torskefilet 4 skiver parmaskinke (ca. 50 g) 8 kartofler (ca. 600 g) 3-4 rødbeder (ca. 400 g) 1 fed hvidløg salt, peber Pynt: reven peberrod Fremgangsmåde: Torskefileten skæres i fire stykker. Hvert fiskestykke pakkes ind i en skive parmaskinke. Fiskepakkerne bages i ca. 10 min. ved 200º C på midterste ovnrille. Kartofler og rødbeder skrælles og skæres i mindre stykker. Rødbedestykkerne skal skæres meget små, for at blive færdigkogte på samme tid som kartoflerne. Kartofler, rødbeder og hvidløg koges i usaltet vand i ca. 40 min., til rødbederne er møre. Grønsagerne moses til en grov mos med ½-1 dl af kogevandet, til konsistensen er passende. Mosen smages til med salt og peber. Servering: Bagt torsk med parmaskinke og rødbedekartoffelmos serveres med reven peberrod og dampede grønne bønner. Pr. pers.: Energi 1225 kj Kulhydrat 25 g Fedt 3 g Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Thai-fiskefrikadeller med asiatisk agurkesalat (4 pers.) Den danske fisk møder varmen fra asiatiske krydderier. Kogt torskerogn med urte-remoulade Ingredienser: 400 g hakket torskefilet 1½ tsk. salt 1 stilk citrongræs 1 fed hvidløg ½ chilipeber 1 æg 2 spsk. hvedemel eller majsstivelse ½-1 dl mælk med højst 1,5 % fedt 1 spsk. fedtstof 1 lime 1 agurk (ca. 300 g) ½ chilipeber ½ fed hvidløg ½ bdt. koriander 1 spsk. risvinseddike eller anden lys eddike 1 spsk. sesamolie ½ spsk. sesamfrø salt, peber Fremgangsmåde: Det hakkede fiskekød røres sejt med salt. De yderste blade fra citrongræssen fjernes, og stilken hakkes fint sammen med hvidløg og chilipeber, hvor kernerne er fjernet. Det kommes i farsen sammen med de øvrige ingredienser. Farsen formes til frikadeller, der steges i fedtstoffet på panden. Frikadellerne tages af panden, når de er gennemstegte, og der presses lidt frisk limesaft ud over dem. Agurken halveres på den lange led. Kernerne skrabes ud med en ske, og agurken skæres i skiver. Kernerne fjernes fra chilipeberen. Den hakkes fint sammen med hvidløg og koriander og blandes med eddike og olie. Agurkeskiverne vendes i. Sesamfrøene ristes på en tør pande for at bringe nøddesmagen frem. Derefter drysses de over agurkesalaten. Servering: Thai-fiskefrikadeller med asiatisk agurkesalat serveres med brune ris og grønsager. Tip: Fiskefarsen kan købes færdiglavet og tilsættes krydderierne. Vælg fars med højst 10 g fedt pr. 100 g. Pr. pers.: Energi 900 kj Kulhydrat 6 g Fedt 10 g Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

24 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Tomat-linsesuppe med torsk (4 pers.) En kraftig vintersuppe til en kold dag, men med et lille pift. Nye produkter Ingredienser: 400 g torsk 2 porrer (ca. 250 g) 1 løg (ca. 100 g) 1 fed hvidløg 1 rød peberfrugt (ca. 125 g) 1 spsk. fedtstof 100 g røde linser 2 dåser hakkede tomater (ca. 800 g) 1 liter vand 1 økologisk appelsin salt, peber Fremgangsmåde: Porrerne renses og skæres i tynde ringe. Løg og hvidløg hakkes fint. Peberfrugten skæres i tern. Grønsagerne svitses i fedtstoffet. Linserne skylles godt og tilsættes sammen med tomater og vand. Suppen koges i 15-20 min., til linserne er møre de bliver mere gullige. Fisken skæres i store stykker, der koges med i suppen i ca. 5 min. Halvdelen af appelsinen rives, og skallen tilsættes suppen, der smages til med salt og peber. Når suppen serveres, presses appelsinsaft ud over portionen. Servering: Tomat-linsesuppe med torsk serveres med groft brød. Pr. pers.: Energi 1300 kj Kulhydrat 14 g Fedt 6 g Diabetesforeningens kliniske diætister har udvalgt en række nye fedt- og/eller sukkerfattige produkter, der er velegnede til personer med diabetes og andre, der gerne vil leve sundt. Morgenmadsprodukter Cheasy Fibre og Fuldkorn er en ny fedtfattig frugtyoghurt uden tilsat sukker. Yoghurten er sødet med aspartam og tilsat fuldkorn fra havre, rug og hvede. Pr. 100 g indeholder produktet: Energi 240 kj, protein 4,5 g, kulhydrat 8 g og fedt 0,5 g. Generelt anbefaler vi, at man vælger syrnede mælkeprodukter med højst 6 g kulhydrat pr. 100 g. Da Cheasy Fibre og Fuldkorn indeholder 8 g pr. 100 g, vil 1½ dl af den nye yoghurt svare til ca. 2 dl af en anden fedtfattig yoghurt uden tilsat sukker. Cheasy Fibre og Fuldkorn kan købes i større supermarkeder. Drikkevarer Fresh Light Crystal er med et twist af citrussmag og lanceres som et nyt alternativ til postevand. Drikken er uden tilsat sukker og sødet med sucralose og acesulfam K. Crystal findes i 3 smagsvarianter: Lemon & Lime, Grapefruit & Lemon og Cranberry & Lime. Produktet fortyndes i forholdet 1:9. Fresh Light Crystal forhandles i dagligvarebutikker. Kogt torskerogn med urte-remoulade (4 pers.) Torskerogn der smager af hav og ikke af dåse. Ingredienser: frisk torskerogn (ca. 300 g) salt eddike bagepapir snor 2 syltede agurker (ca. 50 g) 1 bdt. krydderurter, fx dild, purløg, persille, karse, estragon, kørvel 2 dl fromage frais 2 tsk. stærk sennep 1½ tsk. karry 2 tsk. kapers salt, peber Pynt: 1 citron Fremgangsmåde: Torskerognen fordeles på 2-3 stykker bagepapir, der hver rulles sammen. Der bindes for enderne med snor. Pakkerne koges stille lige omkring kogepunktet (kaldes også pochéres) i saltet vand med lidt eddike i ca. 10 min. afhængig af størrelse. Rognen skal føles fast. Torskerognen afkøles i kogevandet. Syltede agurker og krydderurter hakkes. Alle ingredienserne røres sammen og smages til med salt og peber. Servering: Kogt torskerogn med urte-remoulade serveres på groft rugbrød og med citron til. Tip: Vælg de små, mørke torskerogn, hvori der er mest kraft og saft. Pr. pers.: Energi 525 kj Kulhydrat 3 g Fedt 2,5 g LEVER CHEK

26 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Ny CONTOUR Det mener Diabetesforeningen om: Endnu bedre! Fremtidens diabetesbehandling Diabetesforeningen har modtaget en række henvendelser fra bekymrede diabetikere og pårørende som reaktion på artiklen Flere kroniske syge skal behandles hos egen læge fra Politiken den 4. januar 2007. I artiklen kommer Politiken med et lidt forenklet budskab, når de skriver, at flere syge, som følge af regeringens kvalitetsreform, skal behandles hos egen læge. Det er ikke korrekt, at kontrol og behandling ukritisk skal overdrages til de praktiserende læger. Men der er tiltag på vej, hvor man vil gå ind og se på den enkelte patients behov og derefter tage stilling til, om patienten skal behandles på diabetesambulatoriet, eller om patienten skal behandles af egen læge. Diabetesforeningen har siddet med om bordet i den arbejdsgruppe, der har udviklet den plan, som Sundhedsstyrelsen vil fremlægge til april, og som Politiken refererer til. Det har vi gjort for at tale diabetikernes sag. Fokus i Sundhedsstyrelsens plan er netop at tage udgangspunkt i den enkelte diabetikers situation og at sikre den bedst mulige behandling til alle diabetikere i landet, uanset hvor de bor. med svær regulerbar sygdom eller med én eller flere komplikationer, helt naturligt skal følges på et diabetesambulatorium. Ifølge planerne lægges der op til, at mange diabetikere skal ses både af sygehuslæger og praktiserende læger, efter en nøje planlagt delekontrol. Dette arbejde skulle gerne resultere i en ensartet og god behandling, uanset om man bor i Region Syddanmark eller Region Hovedstaden. Det er man desværre ikke garanteret i dag. Jeg forstår godt, at diabetikere kan blive utrygge, når sådanne nye tiltag er på vej. Men som udgangspunkt er Diabetesforeningen positive over for tiltagene. Men jeg vil også understege, at Diabetesforeningen følger arbejdet meget tæt, og der skal ikke herske tvivl om, at vi vil tale højt og intenst, hvis vi oplever, at tiltagene ikke resulterer i den forventede bedre behandlingskvalitet, siger Diabetesforeningens formand Allan Flyvbjerg. Mere information Nu opgraderet! 5 sekunders testtid Hukommelse 480 målinger Kan sidde i etuiet, mens der måles Nyt og brugervenligt design Mulighed for måltidsmarkering Før måltid Efter måltid Bayer HealthCare - Nørgaardsvej 32 - DK-2800 Kgs. Lyngby - Tlf. 45235000 - www.ascensia.dk Sundhedsstyrelsens arbejde går ud på at lave fælles retningslinjer for, hvornår en diabetespatient skal behandles hvor. Eksempelvis kan diabetiker med helt ukompliceret sygdom godt i længere perioder ses hos den praktiserende læge, mens en diabetiker Se en forkortet udgave af Politiken-artiklen Flere kroniske syge skal behandles hos egen læge på www.politiken.dk/indland/ article221172.ece. GRØSET

28 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 29 Livet må ikke drukne i sygdom Selv om der er sket meget inden for behandlingen af diabetikere er det stadig hårdt at være ramt af sygdommen. De mange følgesygdomme og frygten for, hvilke man bliver ramt af er en stor del af familien Grenaa og Gantzlers tilværelse. Både far, mor og datter har nemlig sukkersyge. Tekst & foto: Sara Pape Det er umiddelbart svært at se forskellen. Lejligheden i Hellerup oser af søndagshygge. Femårige Andrea leger på sit lyserøde indrettede pigeværelse, mens hendes far og mor, Kim Gantzler og Jeanne Grenaa, drikker formiddagskaffe i stuen. Men er man sammen med familien i mere end to timer, vil man opdage den. En af de tre vil nemlig hive en mobillignende tingest frem og begynde at stikke sig i pegefingeren. Blodsukkeret skal jævnligt tjekkes, når man i en familie på tre alle lider af type 1 diabetes. Vi er selvfølgelig vant til det, men det er ikke ensbetydende med, at det altid bare er let. Slet ikke da Andrea var mindre, fortæller Jeanne Grenaa. Hendes datter fik allerede konstateret sygdommen, da hun var halvandet år gammel. Det føltes som overgreb, hver gang vi skulle måle hendes blodsukker. Et så lille barn reagerer jo ikke hurtigt nok på lavt blodsukker, så derfor måtte vi meget ofte tjekke hendes tal. Desuden er det jo ikke rart at stikke i sit barn, heller ikke selvom det er nødvendigt for hende. I dag har Andrea lige som sin far og mor fuldstændig accepteret det med nålene. Faktisk er hun ganske ferm til selv at betjene blodsukkermåleapparatet, ligesom de mange stik er blevet hverdag og ikke noget, hun længere irriteres over. Andrea er lidt interessant i de andre børns øjne. I dag er det meget lettere at håndtere sukkersyge, og hun skiller sig ikke ud på nogen dårlig måde i forhold til de andre børn i børnehaven. Heldigvis, siger Jeanne Grenaa, der, som pædagog, selv arbejder i en børnehave. Hun husker sin egen barndom helt anderledes. Efter Jeanne Grenaa i en længere periode havde været ekstremt træt, havde tabt sig meget, og også var begyndt at få krampe i benene, når hun gik hjem fra skole fik hun i 1982 som 12-årig konstateret diabetes. Efterfølgende fulgte en tid med indlæggelser og undersøgelser. Det var ikke spor nemt at være diabetiker tilbage i firserne og samtidig i begyndelsen af puberteten. Der var en sygelig opmærksomhed på maden. Dengang tog man insulin om morgenen og spiste så efter den insulin, man havde taget. Det var omvendt af, hvad man gør i dag, og det var utrolig svært, fordi der var så meget, man ikke måtte. Den megen opmærksomhed på mad resulterede i, at Jeanne Grenaa også udviklede bulimi. Når ingen så det, spiste hun alt det, hun ikke måtte, hvorefter hun kastede al den forbudte mad op igen. Bil uden olie Også Jeannes mand, Kim Gantzler husker, hvor svært det var at acceptere sukkersygen som ung. Jeg opdagede, at der var noget galt, da jeg i 1979, som 20-årig, aftjente min værnepligt i Civilforsvaret i Herning. Min krop fungerede dårligere og dårligere, ligesom en bil, der løber tør for olie, og da jeg en morgen vågnede og havde tisset i sengen, blev jeg indlagt. Kim fik at vide, at han havde sukkersyge. Diagnosen betød en masse nye regler for, hvad og hvornår han spiste. Alligevel var det som om, Kim Gantzler ikke forstod alvoren af sin sygdom. Jeg synes, det var flovt at stikke i mig selv, når andre så på det, hvilket betød at jeg ikke altid fik taget insulinen i tide. I lang tid troede jeg, at jeg kunne gøre, som jeg plejede. Jeg ville ikke acceptere min sygdom. Kim, der til daglig arbejder som scenetekniker på Det Kongelige Teater, har ikke tal på, hvor mange gange han er faldet om på grund af for lavt blodsukker, men det er længe siden sidst. I dag har han styr på sin sygdom og er ikke længere flov over den. I takt med at behandlingen er blevet meget bedre, er det ikke så tydeligt, at man er diabetiker, men jeg håber da inderligt på, at der opfindes en helbredende medicin, så min datter kan blive rask. Lider ikke kun af sukkersyge Det er nemlig ikke kun sukkersygen, der generer Kim Gantzler og Jeanne Grenaa. De mange år med for højt sukkertal i blodet har sat sine spor. Kim har fået følgesygdommen neuropati, der er en meget almindelig lidelse blandt diabetikere. Det er en slags betændelse i nerverne. Den kan komme til udtryk overalt i kroppen, Fortsættes >>

30 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 31 >> Arven Hvad er arv, og hvad er miljø? Det er et af de store spørgsmål inden for type 1 forskningen. Vi har besøgt forsker og professor Flemming Pociot på Steno Diabetes Center i Gentofte for at dykke lidt ned i alle de spændende data og teorier. Af Merete Rømer Engel, journalist. Foto: istock I dag er Andrea blevet ganske ferm til selv at betjene blodsukkerapparatet. men oftest i hænder eller fødder, hvor Kim også er angrebet. Jeg kan stort set ikke mærke mine tæer længere, og en overgang fik jeg en sort tå, som jeg skulle gå til kontrol med, hver fjerde måned. Jeanne Grenaa har fået konstateret utætte nyrer. Det betyder, at nyrerne ikke fungerer optimalt længere, og det har resulteret i åreforkalkninger blandt andet i Jeanne Grenaas hjerte. Der er sgu ikke sjovt, når man som 36-årig ind imellem må stå af cyklen på grund af smerter i bryst og venstre arm. Nogle gange er det bare røvsygt med alt det sygdom, konstaterer Jeanne. Andrea kommer ind fra værelset og sætter sig på skødet af sin mor. Hun er lidt træt og putter sig ind til sin mor. Når det hele bliver lidt for surt, så må man trække vejret dybt og prøve at tage en dag ad gangen. Måske er man lidt bedre til at få det bedste ud af livet, når man har en alvorlig sygdom. Jeg er i hvert fald blevet mere selektiv i forhold til, hvem jeg gider at beskæftige mig med. Man får ligesom værdierne lidt tidligere på plads, og det er jo på sin vis en gave. Både Jeanne og Kim synes, det er rigtig godt at mødes med andre voksne, der også har sukkersyge børn. Hvert år ses de sammen med 8-10 andre forældrepar til Aldersdag på Glostrup Amtssygehus. Mens de voksne får tid til at snakke om erfaringer, leger børnene med hinanden og en sygeplejerske. Det er rigtig hyggeligt, men også konstruktivt at snakke med andre voksne om deres bekymringer. For hold kæft, hvor har man mange af dem, konstaterer Jeanne Grenaa med et smil og får et forstående nik fra sin mand. Men vi griner også meget. I det hele taget er det vigtigt med humor, så alt ikke drukner i sygdom. Læs også de følgende sider >> Helt grundliggende ved vi, at type 1 diabetikere fødes med en arvelig disposition, og at der så kan være forskellige faktorer, der får sygdommen til at bryde ud. Det samme gælder for type 2 og for mange andre sygdomme. Lige for tiden taler man om en type 2 epidemi forårsaget af livsstilsændringer, men faktisk er der også en stigning i type 1. Den er på 2-3 % inden for de seneste 20 år, men intet tyder på, at den har med livsstil at gøre. Måske snarere med det ydre miljø, siger professor dr.med. Flemming Pociot. Men fra en tanke om en mulig sammenhæng opstår, og til den er sandsynliggjort og i sidste ende bevist, er der lang vej, når vi snakker sygdomsforskning. Utrolig mange faktorer spiller ind samtidig og slører billedet for forskerne undervejs. Store forskelle på verdensplan Men lad os starte med det, som Flemming Pociot og hans forskerkolleger i fortrinsvis Europa og USA allerede ved om type 1. Allerførst kan man konstatere, at type 1 er meget sjælden i Afrika og Asien (i særdeleshed i Kina, hvor type 2 jo buldrer frem i disse år, pga. kinesernes ændrede livsstil.) Type 1 er mest udbredt i USA og Europa. Inden for Europa er der ligeledes store forskelle. Finland topper med dobbelt så mange type 1 diabetikere pr. 100.000 indbyggere, som fx Danmark. I den næste store gruppe ligger Danmark sammen med de øvrige nordeuropæiske lande, og væsentligt længere nede ligger de sydeuropæiske lande. Og så er den slags sjældent helt enkelt heller, for midt i Sydeuropa rager Sardinien op med et voldsomt højt antal type 1 udbrud. Fortsættes >>

32 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 33 >> - Lige præcis med Sardinien skyldes det sandsynligvis, at det er en ø og derfor et temmelig isoleret samfund rent arvemæssigt. De store forskelle mellem Asien/Afrika og Europa/USA skyldes, at vores gener er meget forskellige. Nordamerikanerne er jo for størstepartens vedkommende oprindeligt europæere, så vores arvemasse minder meget om hinanden, forklarer Flemming Pociot. Men hvad så med finnerne. Hvorfor har de så voldsomt mange diabetikere med type 1? Pociot mener også her, at det hænger sammen med, at finnerne har været ret isoleret gennem mange år. Og hvad med forskellen på Nord- og Sydeuropa? Den gemmer vi lidt, for her er der langt mere usikkerhed omkring svarene. HLA-generne Forskerne er altså enige om, at generne spiller en stor rolle for risikoen for at få type 1, men dermed er det langtfra sikkert, at en mor med type 1 vil føde et barn med type 1, men det vender vi tilbage til. Først vil vi kaste os over generne. Det er vævstype-generne, der er interessante i denne sammenhæng. De såkaldte HLA-gener betyder meget for vores immunforsvar. Type 1 er en autoimmunsygdom, og ved næsten alle autoimmunsygdomme retter vores eget immunforsvar sig imod os selv i stedet for at bekæmpe udefra kommende bakterier. Immunforsvaret begynder simpelthen at slå de celler ihjel, der producerer insulin. - Vi har som mennesker alle sammen mange varianter af HLA-generne i vores kroppe, men er man disponeret for type 1 diabetes, har man typisk nogle helt bestemte af disse HLA-varianter inden for gruppen HLA-DR. Forskning gennem mange år har vist, at 90 % af alle type 1 diabetikere har en eller flere bestemte varianter inden for denne gruppe, som kaldes DR3 og DR4. Så har man begge disse HLA-varianter, har man øget sandsynlighed for at udvikle type 1. Men stadigvæk skal man huske, at der findes flere tusinde danskere med disse genvarianter, som ikke har udviklet sygdommen, forklarer Flemming Pociot. Men HLA-varianterne er ikke de eneste gener, der kan spille ind. Gennem DSBD, i daglig tale Børne- og ungdoms diabetesregistret, har Flemming Pociot mulighed for at analysere blodprøver fra børn og unge, der får konstateret type 1 samt fra deres familiemedlemmer. Det er en fantastisk mulighed for os forskere, siger han. Forældre og søskende Men forskning er jo sjældent bare logisk og ligeud ad landevejen. Alt tyder ifølge Flemming Pociot på, at hvis familierne A og B begge får et barn med de omtalte HLA-varianter, så er der stor risiko for at barnet i familien A, hvor en af forældrene har type 1, også får type 1. Mens barnet i familien B, hvor ingen af forældrene har type 1, har en mindre risiko for at udvikle sygdommen. På samme måde har en nyfødt med de omtalte gener meget større risiko for at udvikle type 1, hvis en søster eller en bror har sygdommen. - Hvorfor det er sådan, kan vi ikke forklare endnu, siger Flemming Pociot. Et andet resultat, som forskerne har grundet meget over er, hvorfor der er dobbelt så stor risiko for, at en far fører de gener videre til et barn, der giver type 1, som at en mor gør det. (Men stadig er risikoen altså kun henholdsvis 5 % og 2 %, for at barnet udvikler sygdommen). - Det kan skyldes, at en kvinde med type 1 måske har svært ved at bære et foster med samme genetiske risiko, så hun oftere vil abortere tidligt i graviditeten. Men det er meget svært at få sikre tal på, siger forskeren. Det ydre miljø En af de første ting, vi konstaterede i denne artikel er stigningen i antallet af type 1 udbrud. Et andet faktum, som der er grund til at undre sig over er, hvorfor de fleste mennesker ikke får type 1, selv om de har generne. Og et tredje spørgsmål kunne lyde, hvorfor Sydeuropa gennemsnitligt kun har halvt så mange udbrud pr. 100.000 indbyggere, som vi i nord? Der må være en faktor ud over genernes betydning. Der er ifølge Flemming Pociot intet, der peger på, at det ligesom ved type 2 kunne hænge sammen med livsstilsændringer. Men hvilke andre faktorer spiller så ind ud over generne, som vi jo i udstrakt grad har til fælles med sydeuropæerne? - Hvis vi to har samme disponering, hvorfor får jeg så type 1, men ikke du? Det er et af de store spørgsmål. Det kan være, at jeg bliver udsat for nogle ydre miljøpåvirkninger, som udløser sygdommen. Det kunne være i forbindelse med infektioner eller kemiske forbindelser i fx drikkevand. Man er stødt på en bestemt virus, der giver diaré, som man har en mistanke til. Finnerne er i gang med et meget stort forskningsprojekt, hvor de bl.a. fryser afføring ned for at kunne gå tilbage og undersøge den ved et udbrud. Men den slags forskning er meget langsommelig. Flere små børn Der har ifølge Flemming Pociot været en tendens til, at børn debuterer tidligere. At der er kommet flere type 1 udbrud hos børn fra 0 til 5 år, end vi har set før. Også her ser forskeren det ydre miljø, som den mest oplagte forklaring. Man kunne måske også forestille sig, at man søgte positivt og ledte efter, hvilke ting i det ydre miljø der muligvis kunne beskytte imod type 1. - Man ved jo allerede, at omega 3 fedtsyrer fra fede fisk har en styrkende effekt på immunforsvaret. Om sydeuropæerne måske er beskyttet af deres kost, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Men jeg tror, der blandt forskere på området er stor enighed om, at generne spiller en meget stor rolle, men at der også må være en anden faktor, som er det ydre miljø. Den skal vi arbejde meget mere med, slutter professor dr.med. Flemming Pociot. Omron blodtryksmålere - mål dit velvære til fornuftige priser Omron M6 Comfort blodtryksapparat M6 har fået ny forbedret manchet, der gør den behageligere at bruge - men prisen er uændret. Stort display til visning af blodtryk, puls, dato og klokkeslæt. Nem betjening. Omron M3 blodtryksapparat Et godt og solidt blodtryksapparat med mange af de samme funktioner som M6 Comfort. Leveres med almindelig manchet. www.hermedico.dk - her kan du fi nde yderligere information om produkter og priser. Hermedico a/s Vermundsgade 38 2100 København Ø Telefon: 33 25 69 69 Telefax: 33 25 69 02 E-mail: kundeservice@hermedico.dk Ring og få råd Diætrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens diætrådgivning: Tlf. 6612 9006. Træffetid: Mandag til torsdag fra kl. 9.00-12.00. E-mail: mad@diabetesforeningen.dk. Socialrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens socialrådgiver: Tlf. 6612 9006. Træffetid: Mandag og torsdag fra kl. 9.00-15.00. E-mail: sh@diabetesforeningen.dk. NY PRIS M6 Comfort til overarm kr.595,00 Diafonen Ring og få råd af en erfaren diabetiker: Tlf. 6312 1416. Træffetid: Alle hverdage. E-mail: mail@diafonen.dk. Læs mere på www.diafonen.dk. Se Diafonen side 52. M3 til overarm kr.495,00 NY PRIS Prisen er vejledende og ekskl. efterkravs- samt leveringsomkostninger.

34 Diabetes nr. 1 Februar 2007 GÅ I GANG og Gang i Danmark Det er en veldokumenteret kendsgerning, at fysisk aktivitet har betydning for forebyggelse og behandling af en række sygdomme. Derfor er også Diabetesforeningen involveret i initiativer, der skal få danskerne op af sofaen. Det gælder fx GÅ I GANG og Gang i Danmark. Af Malene Bagger, Diabetesforeningen Fysisk aktivitet kan i visse tilfælde forhindre sygdomme i at opstå, men også forhindre en forværring af allerede opståede sygdomme. Motion er derfor både livsforlængende og er med til at øge livskvaliteten. GÅ I GANG er et samarbejde mellem Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Målet med samarbejdet er at skabe gode muligheder for, at patienter og fysisk inaktive kan komme til at dyrke idræt sammen med ligestillede. GÅ I GANG aktiviteterne er for alle interesserede, men er dog tilrettelagt således, at den primære målgruppe er nuværende eller tidligere patienter samt fysisk inaktive. Aktiviteterne er lette at gå til, og der bliver taget hensyn til den enkelte. Ud over at røre sig og få styrket kroppen, lægges der også vægt på glæde og velvære. Alvorlig sygdom bevirker ofte, at man ikke længere kommer så meget ud blandt andre, og GÅ I GANG aktiviteterne kan derfor være med til at bringe ligesindede sammen. Med GÅ I GANG får man mulighed for at (gen)opleve de fysiske, psykiske og sociale gevinster ved at deltage på motionshold. Det er også en oplagt mulighed at deltage i GÅ I GANG aktiviteterne efter at have modtaget motion på recept. GÅ I GANG er et idrætstilbud, hvor træningskvaliteten er i orden, og man kan deltage på trods af eventuelle skavanker eller usikkerhed overfor idrætslig aktivitet. 30 minutter om dagen Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag. Fysisk inaktivitet kan bl.a. føre til overvægt, type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme. Aktiviteten skal være så anstrengende, at pulsen stiger, og man bliver forpustet. Fysisk aktivitet kan være mange forskellige slags motion, og anstrengende have- og husarbejde tæller også med. Hvis du allerede er fysisk aktiv 30 minutter om dagen, kan du forebygge en række sygdomme endnu mere effektivt ved at øge den fysiske aktivitet yderligere. Omvendt er lidt motion bedre end ingen, og det er aldrig for sent at GÅ I GANG. Fysisk aktivitet hjælper til at holde vægten - forbedrer reguleringen af blodglukose - forebygger hjerte-karsygdomme - forebygger nogle kræftformer - styrker muskler og led - styrker immunforsvaret - modvirker stress - giver øget velvære og energi - modvirker depression og angst. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, (pulsen skal stige, og man skal få sved på panden). Den farlige inaktivitet I 2000 var 14 % af danske mænd og 12 % af danske kvinder inaktive. Hvert år er knap 4.500 dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8 % af alle dødsfald. Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder. Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive. Personer der dør pga. fysisk inaktivitet, mister 11-12 års levetid. Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive. Hvert år er 100.000 hospitalsindlæggelser relateret til fysisk inaktivitet. Fysisk inaktivitet er hvert år relateret til 2,6 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læge. Der er hvert år 3,1 mio. ekstra fraværsdage fra arbejdet blandt fysisk inaktive. Hvert år er næsten 1.200 tilfælde af førtidspension relateret til fysisk inaktivitet. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Udbredelse af aktiviteterne Inden 2010 skal der være GÅ I GANG aktiviteter i 30 af landets større byer. På nuværende tidspunkt er der aktiviteter i 11 byer, og mange interesserede byer har allerede henvendt sig med henblik på at få etableret GÅ I GANG aktiviteter. Der er GÅ I GANG aktiviteter følgende steder: Assens Ejby Holbæk Kolding Middelfart Nykøbing Falster Sønderborg Tønder Fortsættes >>

36 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 37 >> Vesthimmerland Viborg Åbenrå Aktiviteterne varetages af kompetente lokale instruktører. Instruktørerne bliver uddannet specielt af patientforeningerne og DGI til at undervise på GÅ I GANG aktiviteterne. Instruktøruddannelsen tilrettelægges og udvikles af et uddannelsesudvalg. Uddannelsen varer 4 dage og indeholder et modul om basistræning samt specielle moduler om diabetes, kræft og gigt. Alle aktiviteter er udviklet og tilrettelagt således, at patienter og tidligere fysisk inaktive uden problemer kan deltage. Aktiviteterne kan foregå på nye hold eller allerede eksisterende hold, som er i stand til at rumme GÅ I GANG s målgruppe. Det kan være hold i en idrætsforening, hold i en af de deltagende organisationer (fx Diabetesforeningens Motivationsgrupper) eller hold i helt andre sammenhænge. Der kan være tale om aldersbestemte hold eller tilbud åbne for alle aldre. Der kan være tale om fokus på en enkelt idræt eller tværidrætslige tilbud. I flere af GÅ I GANG byerne bruges naturen som motionsarena evt. i samarbejde med naturskoler, skovriddere og naturvejledere. I Holbæk forsøger man fx at udnytte den unikke mulighed, at Holbæk har et Tyrkisk Bad. GÅ I GANG i Holbæk supplerer dermed motion med velvære. Generelt er det tilbud om gode og attraktive aktiviteter, der passer til personer med skavanker. For GÅ I GANG er der nedsat en landsstyregruppe, som lægger de overordnede rammer. De lokale GÅ I GANG aktiviteter udvikles og styres af frivillige fra de fire deltagende organisationer. Mere information Mere Gang i Danmark i 2007 Under overskriften Gang i Danmark indledtes i januar 2007 en bred, landsdækkende kampagne, som året igennem skal inspirere kommuner, foreninger og arbejdspladser til at finde nye veje til, hvordan vi kan røre os mere i det daglige. Manglen på fysisk aktivitet regnes i dag som en af de væsentligste trusler mod folkesundheden. Det er årsagen til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. i samarbejde med Kommunernes Landsforening i januar skød kampagnen Gang i Danmark i gang. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen forudser, at 2007 kommer til at medføre stor slitage på hans trave- og løbesko. - Med Gang i Danmark-kampagnen 2007 skal vi alle op af sofaen vi skal have byttet sutskoene ud med travesko og i gang med at være mere fysisk aktive. Vi skal råbe ud i kongeriget, at fysisk aktivitet kan være sjovt og anderledes, samtidig med at det øger ens sundhed og velvære og skaber nye fællesskaber, udtalte indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og fortsatte: - I 2007 skal danskerne bombarderes med tilbud om fysisk aktivitet. Det skal bl.a. ske ved at inspirere og støtte kommunerne, der her fra årsskiftet har fået hovedansvaret for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Jeg har derfor sendt en invitation ud til alle landets borgmestre om at deltage i Gang i Danmark. Også formanden for Kommunernes Landsforenings Social- og Sundhedsudvalg har store forventninger. - Manglende fysisk aktivitet er en national udfordring, som angår os alle. Derfor bakker vi fuldt og helt op om kampagnen fra kommunernes side. Jeg har store forventninger til opbygningen af den omfattende idébase over gode aktiviteter til gavn for kommunerne, som fra årsskiftet overtager hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Der er stort behov for at vidensdele på dette område, udtaler borgmester Tove Larsen og tilføjer: - Der er en række årsager til, at vi i kommunerne skal opprioritere fysisk aktivitet i forebyggelses-sammenhæng. Ikke alene har dårlig sundhed og manglende fysisk aktivitet en klar social slagside. Manglende fysisk aktivitet betyder også årligt 100.000 hospitalsindlæggelser og er skyld i 3,1 mio. sygefraværsdage fra arbejdet årligt. Så også ud fra et sundhedsøkonomisk synspunkt er det et område, vi er nødt til at satse massivt på. Gang i Danmark finansieres i samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Trygfonden. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik er protektor for Gang i Danmark. Gang i Danmark Formålet med Gang i Danmark er at styrke indsatsen for: - at gøre befolkningen mere fysisk aktiv - at udbrede viden om de gavnlige virkninger af fysisk aktivitet på vores sundhed - at inspirere og støtte kommuner, frivillige organisationer, arbejdspladser, private aktører mv. til aktiviteter i forhold til fysisk aktivitet og sundhed. Læs mere på www.gangidanmark.dk Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og borgmester Lars Krarup ved åbningsarrangementet. Få mere at vide på www.gaaigang.dk eller hos: Projektkoordinator Leif Christiansen, tlf. 8614 0676 / 2484 3037 e-mail: leif.christiansen@gaaigang.dk. En hovedhjørnesten i kampagnen er at skabe et omfattende inspirationskatalog på www.gangidanmark.dk til nye, innovative idéer til, hvordan man kan øge den fysiske aktivitet i alle sammenhænge og for alle aldersgrupper, og hvordan man kan udnytte eksisterende idéer og aktiviteter bedre.

38 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 39 Forskningsnyt Dårlige prognoser for diabetesbørn i udviklingslande Nye tal fra The International Diabetes Federation (IDF) viser, at på verdensplan udvikler over 70.000 børn type 1 diabetes årligt, og ca. 440.000 børn under 14 år lever med type 1 diabetes. For alle børn er det et chok at få at vide, at de har diabetes. Men hvis bare det opdages tidligt, og barnet lærer at håndtere sin sygdom og får optimal insulinbehandling, lærer de fleste børn dog hurtigt at tage vare på deres diabetes og leve et næsten normalt liv. I udviklingslandene er der især en høj forekomst at type 1 diabetes, og syd-østasien har det højeste antal af børn med type 1 diabetes. Desværre har de fleste børn, der lever i udviklingslande ikke adgang til insulin og får ikke hjælp til at lære at håndtere sygdommen. Der er derfor mange børn, der lever meget dårligt med deres diabetes eller dør hurtigt af den. Andre udvikler alvorlige komplikationer som nyresvigt, blindhed og amputationer i en meget tidlig alder. I mange udviklingslande koster det, at behandle et barn med diabetes mere end familien tjener på et helt år. Derfor overlades mange børn til ubehandlet diabetes, som bevirker, at de sjældent bliver ret gamle. IDF har taget initiativ til programmet Life for a Child. Det er et program, hvor private sponserer insulin, udstyr og læring om diabetes til børn med type 1 diabetes i udviklingslande. The International Diabetes Federation 2006 Træthed en overset komplikation Der forskes intensivt i diabetes. For at give billede af, hvor intensivt og hvor bredt der forskes, vil vi fremover på disse sider bringe et udvalg af nye resultater fra diabetesforskningen. Cand.scient., ph.d. Malene Bagger, Diabetesforeningen, står for udvælgelse og redigering. Sammenhæng mellem protein og type 2 diabetes Der er en tydelig sammenhæng mellem et lavt niveau af et bestemt protein adiponectin og en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes især hos kvinder. Det viser et hollandsk studie offentliggjort i tidsskriftet Diabetes Care. Ca. 1.250 personer over 60 år og uden type 2 diabetes deltog i studiet og blev fulgt i 6 år. Adiponectin dannes i fedtvæv, og overvægtige har derfor generelt et højere niveau af adiponectin end normalvægtige. Resultaterne fra studiet viste, at der var en sammenhæng mellem et lavt niveau af adiponectin og en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes i løbet af de 6 år, de blev fulgt. Hos kvinder men ikke hos mænd var der yderligere en sammenhæng mellem et lavt niveau af adiponectin og en øget risiko for at udvikle prædiabetes. Endvidere så forskerne, at vægttab førte til et lavere niveau af adiponectin. Studiet foreslår således, at adiponectin på en eller anden måde er involveret i sammenhængen mellem overvægt og type 2 diabetes. Yderligere studier er dog nødvendige for at finde sammenhænge mellem køn og alder. Diabetes Care 29: 2498-2503, 2006 Positiv påvirkning af sojayogurt Sojayoghurt og almindelig yoghurt tilsat blåbær indeholder stoffer, som kan bedre både type 2 diabetes og for højt blodtryk, viser en amerikansk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journal of Food Biochemistry. Sojayoghurt og blåbær indeholder store mængder fenol, som er en effektiv antioxidant. Antioxidanter beskytter kroppens celler mod skader forårsaget af frie iltradikaler, som vi dagligt udsættes for fra fx forurening. Kostens indhold af antioxidanter spiller en rolle i forebyggelse af adskillige sygdomme som fx diabetes, kræft og hjerte-karsygdomme. Sojayoghurt og almindelig yoghurt tilsat blåbær virkede ved at hæmme aktiviteten af to enzymer amylase og glucosidase som virker ved at nedbryde kulhydrat, så det lettere optages Mange diabetikere lider af anæmi især diabetikere med nyrekomplikationer og det er en yderligere belastning til diabetes, viser en australsk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Kidney Diseases. Symptomerne på anæmi er træthed og forekommer, når blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen er nedsat. Denne evne nedsættes, hvis mængden af hæmoglobin som transporterer ilten er nedsat. Årsagerne til anæmi hos diabetikere kan skyldes, at nogle af blodkarrene i kroppen er ødelagt, hvilket er en hyppig komplikation til diabetes. Dette kan bl.a. føre til komplikationer vedrørende nyrerne nefropati. Når anæmi skyldes ødelæggelse af blodkarrene, kan det være mange år om at udvikle sig. 500 deltagere med type 2 diabetes blev fulgt i 5 år. Ved start af studiet havde 12 % anæmi, og yderligere 13 % udviklede anæmi i løbet af de næste 5 år. Den mest udtalte anæmi var hos type 2 diabetikere med nefropati. Type 2 diabetikere uden nefropati udviklede ikke anæmi i løbet af de 5 år, undersøgelsen varede. Anæmi ville kunne opdages ved screening af diabetikere specielt af de, der allerede lider af nefropati og behandling iværksættes. American Journal of Kidney Diseases 48: 537-545, 2006 i kroppen. Ved en sådan hæmning er resultatet en mindre stigning i blodglukose efter et måltid. Forskerne fandt også, at sojayoghurt hæmmede aktiviteten af et tredje enzym ACE-I som virker ved, at blodårerne trækker sig sammen, hvorved blodtrykket stiger. Ved denne hæmning bliver resultatet, at et højt blodtryk reduceres. Især frugt og grønt indeholder fenoler, men hører man til dem, der ikke spiser ret meget af disse fødevarer, viser studiet, at man for at få fenoler nok i stedet kan spise sojayoghurt. Dog er der mange andre sunde ting i frugt og grønt, som ikke er i sojayoghurt. Journal of Food Biochemistry 30: 699-717, 2006 Fortsættes >>