Unge på efterskole: Engagementet driver værket Mad & tips: Tid til torsk Op af sofaen: Gang i Danmark

1 Februar 2007 Diabetesforeningen www.diabetes.dk Unge på efterskole: Engagementet driver værket Mad & tips: Tid til torsk Op af sofaen: Gang i Danmark

Diabetes nr. 1 Februar 2007 10 4 Leder: Diabetesområdet en voksende udfordring 7 Fokus på børn i 2007 8 Sukkersyge Børns Dag 10 Ung på efterskole 16 Ny undersøgelse 20 Mad & tips: Tid til torsk 26 Dét mener Diabetesforeningen 28 Livet må ikke drukne i sygdom Indhold 31 Arv & diabetes 42 34 GÅ I GANG og Gang i Danmark 38 Forskningsnyt 42 Diabetesforskere hædret 44 Socialt set: Nye satser & nye numre 46 Motion på recept hitter i det nordjyske 49 Motivationsgrupper 34 50 Brugernes sundhedsvæsen 52 Diafonen: Spørg om diabetes 55 Temadag for udviklingshæmmede med diabetes 20 56 Læserbrev: Julemandens sunde slik 58 Rundt i regionerne 73 Bestillingsliste 75 Klummen 76 Diabetes på den globale dagsorden

1 Februar 2007 Diabetesforeningen www.diabetes.dk 4 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Leder Diabetesområdet en voksende udfordring Kort før årsskiftet kom Sundhedsstyrelsen med en ny opgørelse over antallet af diabetikere i Danmark. Tallene i det nye diabetesregister viser en markant højere forekomst af diabetes end forventet, idet 220.000 danskere nu lever med diagnosen. Det er en fordobling i perioden 1996-2005. Af de 220.000 er langt størsteparten personer med type 2 diabetes. Antallet af type 1 diabetikere ligger i Danmark på mellem 20-25.000. Men til det store tal kan vi desværre stadig lægge antallet af type 2 diabetikere, som endnu ikke har fået stillet diagnosen et antal, der skønnes at ligge på over 150.000 personer. Netop nu, hvor kommuner og regioner er fuld i gang med at formulere sundhedsaftaler, er det vigtigt, at politikerne forstår alvoren bag tallene. Så mange diagnosticerede diabetikere stiller krav om en hurtig, massiv og målrettet indsats. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at op mod halvdelen af type 2 diabetikerne allerede på diagnosetidspunktet har udviklet komplikationer. Derfor skal vi være dygtigere til både at forebygge og behandle diabetes. Der ligger også en stor opgave i at støtte den enkelte diabetiker til at tage ansvar for deres egen sygdom. Resultaterne fra en undersøgelse, som Diabetesforeningen for nylig har fået foretaget, er ikke mindre udfordrende læsning. Fx har kun 4 ud af 10 type 2 diabetikere ifølge undersøgelsen en plan med mål for deres behandling på trods af lægelige anbefalinger om, at alle type 2 diabetikere skal have udarbejdet en sådan. Det er alarmerende og i sig selv et stort problem, at så få type 2 diabetikere får lavet en behandlingsplan. Men det betyder desværre også, at den enkeltes mulighed for selv at bidrage til behandlingen forringes markant. Diabetesforeningens undersøgelse viser med al tydelighed, at der ligger en væsentlig opgave i at sikre, at diabetikere, som har ressourcerne til aktivt at søge den rette behandling, får den. Ydermere er det vigtigt, at også mere ressourcesvage grupper sikres optimal behandling. Alt dette kræver nytænkning og ændringer i det eksisterende sundhedsvæsen. I debatoplægget Brugernes sundhedsvæsen, som netop er offentliggjort, understreges behovet for, at brugerne kommer mere på banen. Hvis ikke, vil det offentlige sundhedsvæsen svækkes alvorligt. Oplægget er udarbejdet af en bred kreds af centrale aktører på området, herunder Diabetesforeningen. Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg professor, overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen Unge på efterskole: Engagementet driver værket Mad & tips: Tid til torsk Op af sofaen: Gang i Danmark En stor del af diabetesgruppens undervisningsforløb på Skolen for Gastronomi, Musik & Design foregår i køkkenet. Læs mere side 10-14. Foto: Anne Styrbech Diabetes 1 2007 Årgang 67 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: 68.000 Hovedkontor Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908 Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652 E-mail: df@diabetesforeningen.dk Web-site: diabetes.dk Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl. 9-15. Fredag kl. 9-14 Diætister Mandag til torsdag kl. 9-12 Socialrådgiver Mandag og torsdag kl. 9-15 Diafonen Alle hverdage, tlf. 6312 1416 E-mail: mail@diafonen.dk Web-site: diafonen.dk Redaktion Karin Mulvad ansv. redaktør km@diabetesforeningen.dk Dorte Lund Toftelund sekretær, annoncesalg dll@diabetesforeningen.dk Annette Wognsen Frederiksen webredaktør awf@diabetesforeningen.dk Layout/tryk KreativGrafisk Aps Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. februar 2007. Bladet udkommer også på lydbånd. Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 64.062 i perio den 1. juli 2005-30. juni 2006

Diabetes nr. 1 Februar 2007 7 Stol på dit udstyr Børn i fokus Børn og diabetes vil blive en af dette års helt store mærkesager, både herhjemme og i resten af verden. Det Internationale Diabetes Forbund (IDF) har erklæret 2007 for Barnets År og Verdens Diabetes Dag den 14. november har derfor børn og diabetes som det overordnede tema. Herhjemme sætter vi også børnene i centrum den 28. april, hvor vi samler ind på Sukkersyge Børns Dag. Af Annette Wognsen Frederiksen Foto: Getty Images Vælg insulininjektionssystem i samråd med behandler. Læs venligst indlægssedlen nøje før pennen tages i brug for en sikker injektion allerede første gang. * I forhold til NovoPen 3 Novo Nordisk Scandinavia AB Arne Jacobsens Allé 15 2300 København S Tlf.: +45 45880800 Nyhed! Fax: +45 4532463298 scandinavia@novonordisk.com www.altomdiabetes.dk www.novonordisk.dk Se Tre gange større dosisvælger. *) Let at læse for korrekt indstilling. Mærk Halvt så mange kræfter for at injicere. *) Kort stempelgang sikrer hurtig dosering. Hør Tydeligt klik når injektionen er fuldført. forskellen. The reliable choice OgilvyHealthworld April 2006 Flere børn får diabetes Nye tal fra Det Internationale Diabetes Forbund (IDF) viser en stigning i forekomsten af diabetes blandt verdens børn. Flere end 70.000 børn verden over udvikler hvert år type 1 diabetes. Samtidig stiger antallet af børn med type 2 diabetes en sygdom, der tidligere var uhørt blandt børn. Det er særligt blandt etniske minoriteter, at stigningen ses. Seneste tal viser, at hvert 3. barn i USA udvikler diabetes i løbet af deres liv, mens det blandt etniske minoriteter er hvert 2. barn. Eksperterne opfordrer til øjeblikkelig handling for at undgå død og alvorlige konsekvenser, som er hverdag for diabetesbørn i udviklingslandene. Det er baggrunden for, at IDF har valgt at erklære 2007 for Barnets År. Danske børn med diabetes Herhjemme har omkring 2.000 danske børn i alderen 0-18 år type 1 diabetes, og hvert år kommer ca. 200 nye til. Det betyder, at 200 familier hvert år skal lære, hvordan mad, insulin og aktivitet virker i samspil med hinanden, så deres barn kan få en tilnærmelsesvis normal hverdag. Diabetesforeningen hjælper familierne på vej med tilbud om kurser for hele familien. Antallet af danske børn med type 2 diabetes er ikke systematisk registreret, men skønnes endnu at være under 50. Det lyder ikke af mange. Men det indikerer en uheldig udvikling. Derfor sætter Diabetesforeningen ind med det sunde budskab over for børnene i 2007. Gode kost- og motionsvaner er noget, vi tilegner os, mens vi er børn. Derfor er det så vigtigt, at vi lærer børnene, at sund mad smager godt, og at det er sjovt at bevæge sig. Samtidig er vi nødt til at begynde at bryde med familiernes dårlige vaner, hvis vi vil knække den voldsomme stigning i antallet af personer med type 2 diabetes, vi har set de senere år, siger Allan Flyvbjerg, Diabetesforeningens formand. Mærkedage med fokus på børn Lørdag den 28. april 2007: Sukkersyge Børns Dag, læs mere på de næste sider. Onsdag den 14. november 2007: Verdens Diabetes Dag.

8 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 9 Sukkersyge Børns Dag: Tradition og fornyelse Diabetesforeningens landsdækkende kampagne Sukkersyge Børns Dag vil i 2007 bære præg af såvel tradition som fornyelse. Meld dig som indsamler Vær med til at gøre Sukkersyge Børns Dag 2007 til en succes. Af Heidi Lausen Purup, Diabetesforeningen Illustration: Niels Poulsen Traditionen tro tager Sukkersyge Børns Dag form af en gadeindsamling med supplerende offentlige aktiviteter, der er med til at sætte fokus på kampagnen og på diabetessagen. Indsamlingen sker som altid til fordel for børn og unge med diabetes. Jo flere vi er om at samle ind, des flere penge kan vi i fællesskab samle ind til fordel for børn og unge med diabetes. Indsamlingen foregår på gader og stræder og er derfor ikke en husstandsindsamling. Du kan melde dig som indsamler ved at udfylde og indsende nedenstående kupon. Alternativt kan du ringe til 6612 9006, tilmelde dig på foreningens hjemmeside: www.diabetes.dk eller sende en e-mail til indsamling@ diabetesforeningen.dk. Når vi har modtaget din tilmelding, vil du efterfølgende få tilsendt deltaljerede oplysninger om indsamlingen, bl.a. om hvor i dit lokalområde du kan få udleveret en indsamlingsbøsse. Vi glæder os til at modtage din tilmelding. Fælles indsamling lørdag den 28. april Fornyelsen består i, at vi i 2007 forsøgsvist slanker kampagnen og samler vores indsats på en kortere periode i forhold til tidligere års to måneder lange kampagne. Det betyder, at de fleste deltagere i kampagnen kommer til at ligge deres indsats lørdag den 28. april, som bliver den dag, vi profilerer som Sukkersyge Børns Dag. Kampagnens hovedvægt vil ligge på aktiviteten gadeindsamling ved indsamlingsbøsser. Salg af skrabelodder bliver ikke en del af dette års kampagne. Ja, jeg vil gerne være med til at samle ind til Diabetesforeningens arbejde for børn og unge med diabetes Navn: Det er hensigten, at erfaringerne fra Sukkersyge Børns Dag 2007 vil, når kampagnen er veloverstået, danne grundlag for en fortsat udvikling af Sukkersyge Børns Dag. Indsamlingstema og events Temaet for årets indsamling er leg og bevægelse. Og netop det tema vil være omdrejningspunktet for 5 regionale events, hvoraf den største kommer til at foregå i København. Adresse: Postnr.: Tlf.: Bopælskommune: Evt. medlemsnummer: By: E-mail: Der vil være flere informationer at læse om events i april-nummeret af medlemsbladet. Du vil få tilsendt materiale med alle relevante informationer.

10 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 11 nye venner, nye muligheder Styr på blodsukkeret er egentlig bare en sidegevinst Unge diabetikere bliver bedre rustet til at flytte hjemmefra efter et år på moderne husholdningsskole i Jylland, hvor de samtidig tager 10. klasse. Af Karin Svennevig Hyldig, journalist. Foto: Anne Styrbech Man skal ikke komme på skolen, fordi man har diabetes. Man skal komme for at udvikle sig, tage ansvaret for sit eget liv og få nye fantastiske venner, siger skolens forstander. Lene (tv.) og veninden Louise er helt enige. eg vil jo gerne være kok. Måske specialisere mig til diabetes-kok og åbne min egen restaurant med sund mad, der smager godt. For det tror jeg virkelig, der er stor interesse for. Både blandt diabetikere og andre. 16-årige Lene Klinge fra Mols har allerede længe vidst, hvad hun vil bruge sit arbejdsliv på. Når hun til sommer er færdig med 10. klasse og diabetesgruppen her på Skolen for Gastronomi, Musik & Design i Vinding ved Vejle, begynder hun på teknisk skole i Århus. Og bagefter vil hun måske tage en videregående levnedsmiddelteknisk uddannelse. Så stålsatte er langt fra alle de 90 teenage-elever fra hele landet, der for tiden bor på skolen. Men interessen for madlavning har de typisk til fælles. Ellers havde de næppe fundet Skolen for Gastronomi, Musik & Design, der tilbyder 10. klasse, men hverken er en efterskole eller en ungdomshøjskole og derfor ikke popper op på nettet, når man søger efter den slags. - Vi fik nyt navn for fem år siden, fordi Vinding Husholdningsskole så langt fra dækker vores indhold. Ikke desto mindre er skolen stadig en husholdningsskole. En nytænkende og moderne af slagsen, der blandt andet har en række specielle tilbud til diabetikere: Vores køkken laver diabetiker-venlig mad. Vi ved, hvad man stiller op mod for højt og for lavt blodsukker, kan til nød give en glukagon-sprøjte og lugte de første tegn på en syreforgiftning, siger forstander Mogens Sønderup. - Men eleverne skal vælge os på grund af vores faglige specialer: Musik, mad, tøjdesign og teater. Det er jo deres engagement, der driver værket og fører til succes. Umotiverede elever siger vi blankt nej tak til, understreger han. Selvstændighed med sikkerhedsnet Vel har skolens diabetes-gruppe både en læge, en sygeplejerske og en psykolog tilknyttet. Alle med speciale i diabetes. Vel laver sygeplejersken langtidsmålinger. Vel må en enkelt elev nu og da stille på kontoret for at sikre, at blodsukkeret bliver målt. Og vel er forstanderen stolt af, at elevgruppen er vokset fra 32 til 90 på bare fem år. Han vil bare ikke trække diabeteselever til Skolen for Gastronomi, Musik & Design for enhver pris. For skolens pædagogiske linje bygger på gensidig tillid, der skal modne eleverne til ansvarlige og selvstændige unge voksne. - Ingen råber op eller slår dig over fingrene, hvis du som diabetiker vælger et stykke almindelig kage til kaffen i stedet for diabetiker-kage. Den snak tager vi på et andet tidspunkt. Og til festerne tillader vi et meget behersket indtag af øl. Så eleverne lige selv får lejlighed til at konstatere, hvad små mængder betyder for blodsukkeret, forklarer forstanderen. - Stedet her er ikke noget behandlingstilbud. Det gør vi meget ud af at forklare nye elever og deres forældre. Alligevel bliver nogle diabetikerforældre overraskede, hvis elevens blodsukker bliver ved med at være ustabilt, her hvor vi ved så meget om sygdommen. Måske svinger det endda lidt ekstra den første tid på skolen, for det er en voldsom omvæltning at komme her. Vi hverken kan eller vil erstatte far og mor. Vores mål er at få eleverne til at tage det ansvar på sig, som forældrene mere eller mindre bevidst går rundt og har derhjemme. En nødvendig proces, for om få år flytter de unge mennesker her jo endegyldigt hjemmefra, påpeger han. Viden stabiliserer humøret Det blev Lene Klinge også gjort opmærksom på, da hun sidste år blev skrevet ind som diabetesgruppeelev på skolen efter opfordring fra sin læge: Fortsættes >>

12 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 13 >> Skolen for Gastronomi, Musik & Design i Vinding ved Vejle Er primært for elever i aldersgruppen 15-19 år for tiden har skolen 90 elever. 10 af dem er diabetikere. Har i ti år samarbejdet med Diabetesforeningen og huser blandt andet forskellige arrangementer og korte familiekurser for foreningen. Tilbyder folkeskolens 10. klasse samt forskellige ungdomshøjskolelignende ophold, bl.a. Musiker på et år, gastronomi og au pair og tøj, trends og tilskæring. Serverer diabetikervenlig mad for alle elever. Råder over mange års erfaringer med unge og diabetes. Samtlige lærere har været på kursus og er godt orienterede om både symptomer og behandlinger. Pædagogisk stræber skolen så vidt muligt efter at give de unge frihed under ansvar. I modsætning til de fleste efterskoler må eleverne her bl.a. gerne gå sent i seng og sove sammen med kæresten i weekenden, hvis deres forældre har underskrevet en tilladelse. Kan studeres nærmere på hjemmesiden www. skolenfor.dk, hvor man bl.a. kan se en video, læse kommentarer fra eleverne og se billeder. - Jeg er her selvfølgelig, fordi jeg gerne vil lære at lave mad. Men samtidig er det her jo også den eneste efterskole i landet, hvor jeg kan blive klogere på min usynlige sygdom. Det er dejlig trygt både for mine forældre og for mig selv at alle lærere her på stedet ved en masse om diabetes, for jeg er meget bange for at dratte om lige pludselig, forklarer hun. Det er aldrig sket. Lene Klinge sørger altid for at have druesukker på sig, og hun vågner om natten, hvis hendes blodsukker dykker under fire. Men selv om det efterhånden er 11 år siden, diagnosen blev stillet, overrasker og mystificerer symptomerne hende stadig. - For bare et halvt år siden var mit blodsukker ret ustabilt. Svingede typisk mellem tre og 27. Og jeg havde tit svært ved at forstå hvorfor. Specielt når jeg dyrkede idræt, faldt blodsukkeret hurtigt. Så skulle der ikke ret meget til, før jeg begyndte at råbe og smække med dørene. Jeg tændte helt af. Et par gange har de andre måttet ud i sneen og finde mig, for jeg styrtede bare ud og væk. I shorts og t- shirts. Sådan nogle voldsomme humørsvingninger har jeg heldigvis ikke længere, forsikrer hun smilende. I diabetesgruppen lærer de ti elever, der i år er på holdet, blandt andet at lave sund mad, trylle med krydderier, tælle kulhydrater og regne ud, hvad kosten præcis betyder for blodsukkeret. - Vi får også testet forskellige idrætsgrene. De virker vidt forskelligt på os. Jeg har bl.a. lært at skrue ned for insulinen, hvis jeg har dyrket hård idræt. Så falder blodsukkeret mindre voldsomt om natten, fortæller Lene Klinge, der ved nærmere eftertanke egentlig godt vidste meget af det, hun har lært, i forvejen. Vigtige venskaber - At vide er ikke altid nok. Man skal også prøve sig selv lidt af. Fx havde jeg regnet med at blive dårlig i begyndelsen hernede når jeg sådan for alvor kom væk hjemmefra. Det blev jeg nemlig, da jeg var med skolen på skiferie i Norge i 6. klasse. Da lå jeg en hel uge på en sofa med blodsukkeret oppe omkring 30, fortæller hun. - Men at komme herned har snarere været som en frisk begyndelse. Nye venner, nye muligheder jeg faldt lynhurtigt til. Når Lene er hjemme hos forældrene på Mols og lillesøster Majbrit, kan hun af og til høre sig selv sige, at nu skal jeg snart hjem. Til familiens store undren. Du er da hjemme nu?, synes de - Jeg tænker meget over, hvad jeg går glip af, når jeg ikke er på skolen. Hvem der er blevet kærester siden sidst. Og Lene vil gerne lære at lave mad, men hun vil også gerne blive klogere på sin usynlige sygdom. hvad jeg ellers mister af god sladder. Så hvis jeg ellers kan, bliver jeg hernede i weekenderne. Det tager næsten fire timer at komme til Mols herfra. Og fire timer at komme herned igen. Så det kan jo næsten ikke betale sig, griner hun skævt. De allerbedste venner har Lene fundet blandt flertallet på skolen: Dem, der ikke har diabetes. Naboerne på gangen, Winnie og Natalia, har hun fx masser af larmende sjov med. Selv om de godt nok også har travlt med deres kærester. Og yndlingsveninden Louise Rudbeck fra Egtved. - Jeg tror egentlig ikke, hun tænker over, jeg har diabetes, gætter Lene lidt forsigtigt... - Fuldstændig korrekt, bekræfter Louise ærligt. Alle mand på egne ben - Ja, undskyld Lene, men det glemmer jeg altså tit.du kan godt være ret langt nede eller helt vildt hyper, uden at jeg tænker så meget over, at det måske har noget med din diabetes at gøre. Vi er ellers blevet undervist i, hvad vi skal holde øje med hos diabetikere. Så jeg håber da at huske at sige til, hvis jeg synes, du tisser meget, lover Louise og giver veninden fra Mols et kæmpeknus. I det knus gemmer sig i virkeligheden spiren til den ballast Mogens Sønderup gerne vil give de unge med hjem fra Vinding: Nyt netværk, nyt mod på livet, ny selvbevidsthed, modenhed, fælles ansvarsfølelse gennem sammenhold og fælles erfaringer med andre unge. Fortsættes >>

14 Diabetes nr. 1 Februar 2007 NYHED Ét ord siger det hele >> Diabetikere eller ej At få styr på blodsukkeret er egentlig bare en sidegevinst. - Vores mål er at give de unge power til at stå på egne ben. Uden far og mor. Vide, hvad de vil og turde stå ved det, selv når 89 andre unge prøver at lokke dem på afveje. Det giver selvfølgelig nogle små nederlag indimellem. Det er dem, de skal vokse af. Som mennesker. Ikke som diabetikere. Eller migrænikere. Eller astmatikere. Det gælder om at have styr på sine egne problemer. Ikke være styret af dem. Og at være tjekket er heldigvis en tilstand, der smitter. Giver plads til personlig udvikling og til at tage hånd om sit eget liv, pointerer forstanderen. Diabetes-gruppen Gruppen består for tiden af ni elever og følges tæt af en diabeteslæge, en diabetes-sygeplejerske og en diabetes-psykolog. Man kan godt være diabetiker og almindelig elev på skolen altså ikke være med i diabetes-gruppen. Diabetesforeningen yder støtte til de ekstra-udgifter, der er forbundet med at være med i diabetes-gruppen. Easy Nemt at lære Nemt at bruge Nemt at have med LifeScan kundeservice: Telefon 7022 6071 (man-fre kl. 8-16) kundeservice@lifescan.dk www.lifescan.dk For Lene gælder det om at få eksperimenteret med forskellige motionsformer. Finde ud af, hvad de gør ved blodsukkeret. Her med yndlingsveninden Louise Rudbeck, 16 år og fra Egtved (th.). Smalt og handy etui - med plads til insulinpen Ny lille OneTouch fingerprikker OneTouch er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. LifeScan Danmark 2007.

16 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 17 Kun få diabetikere kender egen behandlingsplan Diabetesforeningen har taget initiativ til at undersøge type 2 diabetikeres kendskab til egen sygdom og behandling. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i begyndelsen af januar 2007, viser blandt andet, at kun 4 ud af 10 type 2 diabetikere har en plan med individuelle mål for behandling på trods af lægelige anbefalinger om, at alle type 2 diabetikere skal have udarbejdet en. Af Malene Bagger, cand. scient., ph.d. Set i lyset af de lægelige anbefalinger, er det alarmerende få, der faktisk får lavet en individuel plan. Der kan dog godt reelt være opstillet en plan hos flere af de adspurgte, men enten har lægen ikke gjort opmærksom på, at den er lavet, eller også har de glemt, at den er lavet. Det bliver problemet dog ikke mindre af, for hvis den enkelte diabetiker ikke er bevidst om planens eksistens og mål, forringes muligheden selvsagt for aktivt at bidrage til behandlingen. Er den enkelte derimod bekendt med sin plan, er kendskabet til egne behandlingsmål for blodsukker, blodtryk, kolesterol, vægt, kost og motion også højt (89 % i gennemsnit). Mangelfuld kontrol på bløde mål Der er rigtig god overensstemmelse med anbefalingerne fra DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin), hvad angår kontrol dog kun hvad angår de hårde mål: Undersøgelsen viser, at 86 % har fået målt blodsukker inden for de seneste 3 måneder, og 99 % inden for det seneste år. 85 % af de adspurgte har fået målt blodtryk inden for de seneste 3 måneder og 98 % inden for det seneste år. 75 % har fået målt kolesterol inden for de seneste 3 måneder og 94 % inden for det seneste år. 92 % har fået foretaget fodundersøgelse og 89 % øjenundersøgelse inden for det seneste år. I modsætning til de hårde mål ser det skuffende ud for de mere bløde mål. Blot 68 % har diskuteret kost og motion som en del af behandlingen med deres læge inden for det seneste år, og kun 52 % inden for de seneste 3 måneder. Kun 67 % af de adspurgte har fået kontrolleret vægten hos lægen inden for de seneste 3 måneder. Kun 12 % af rygerne har fået tilbudt rygestopkursus inden for de seneste 3 måneder. Det er også utilfredsstillende, at hele 42 % ikke har fået foretaget den årlige status for behandlingen hos lægen. Og det er især dem, som ikke har fået opstillet en plan med individuelle mål, som ikke bliver kontrolleret regelmæssigt. Den mangelfulde kontrol på de bløde mål gør, at muligheden for selv at tage initiativ til at gennemføre nødvendige livsstilsændringer mindskes markant. Lavt kendskab til følgesygdomme Diabetesforeningens undersøgelse viser, at oplysning om følgesygdomme generelt tilsyneladende er foruroligende lavt. Hver 6. af de adspurgte kan ikke selv nævne en eneste følgesygdom til diabetes. Hvis de adspurgte kan nævne nogle følgesygdomme, er det først og fremmest i relation til øjne og fødder: 61 % kan af sig selv nævne en følgesygdom, der er relateret til øjnene, og 45 % kan nævne en følgesygdom, som er knyttet til fødderne. Det er overraskende, at der ikke er flere, der nævner netop disse følgesygdomme, da det oftest er følgesygdomme i relation til øjne og fødder, lægen lægger vægt på, og som de adspurgte ideelt set burde gå til regelmæssig kontrol for. Endvidere er information om følgesygdomme centralt i den oplysning, man må forvente, der gives af lægen i forbindelse med diagnosticering og kontrol. Der er desuden en social slagside i kendskabet til følgesygdomme. Kendskabet er højest hos de med høj uddannelse og de med høj indtægt. Følgesygdomme, som rammer mavetarmfunktionen, er det de færreste kender til; 63 % har aldrig hørt om dem. 44 % af de adspurgte lider selv af mindst én følgesygdom, og 19 % har alvorlige følgesygdomme (forandringer i øjets nethinde, blindhed, nedsat følelse i fødder, fodsår, amputation af fod, nedsat nyrefunktion, nyresvigt, hjerte-karsygdom, åreforkalkning, slagtilfælde, hjertesvigt, blodprop i hjerte eller hjerne). Der er flere alvorlige følgesygdomme blandt lavt uddannede (20 %) sammenlignet med højt uddannede (11 %). Man ville formode, at andelen af adspurgte med alvorlige følgesygdomme ville stige med stigende alder, men forekomsten er allerede oppe på 20 % for de 40-60-årige. Alvorlige følgesygdomme er altså hyppigt forekommende allerede i den erhvervsaktive alder. Social slagside blandt type 2 diabetikere Undersøgelsen viser, at bevidstheden om planen med individuelle mål er bestemmende for både viden og tilfredshed med egen situation og livskvalitet. Dermed bliver planen afgørende for, om den enkelte aktivt medvirker/bidrager til behandlingen. Undersøgelsens deltagere er tilfældigt udtrukket blandt Diabetesforeningens medlemmer, som udgør under halvdelen af diagnosticerede type 2 diabetikere i Danmark. Deltagerne afspejler således ikke nødvendigvis samtlige type 2 diabetikere i Danmark. Diabetesforeningens medlemmer er måske mere engagerede i deres diabetes end type 2 diabetikere i Danmark som helhed i og med at de har meldt sig Fortsættes >>

18 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 19 >> Om Diabetesforeningens Undersøgelse af type 2 diabetikeres viden om og kendskab til diabetes Undersøgelsens formål var at få en indikation på, hvor engagerede type 2 diabetikere er i deres egen sygdom, og hvorledes de oplever sundhedsvæsnets håndtering af deres diabetes mht. oplysning, behandling og opfølgning. Et yderligere formål er at undersøge, hvorvidt den nye strukturreform vil påvirke disse ting positivt/negativt. Undersøgelsen forventes derfor gentaget om ca. 1 år. Undersøgelsen er lavet i form af telefoninterviews på tilfældigt udtrukne type 2 diabetikere, som er medlem af Diabetesforeningen. Interviewene blev gennemført på 503 medlemmer. Der var en langt større andel af ældre blandt de adspurgte (68 % over 60 år) i forhold til befolkningen som helhed (25 % over 60 år), og der var flere kvinder end mænd (60 % i forhold til 40 %). De adspurgtes sammensætning (+40 år) blev sammenlignet med sammensætningen af den danske befolkning (+40 år). Der var flere type 2 diabetikere, der var socialt dårligt stillet i forhold til den øvrige befolkning. Der blev nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra Diabetesforeningen, medicinalfirmaet Merck, Sharp & Dohme og DSI Institut for Sundhedsvæsen. Undersøgelsen er gennemført af Tranberg Marketing i samarbejde med en styregruppe, der har rådgivet og haft indflydelse på design, metode, udformning af spørgeskema og rapportering af undersøgelsens resultater. Undersøgelsen er finansieret af Merck, Sharp & Dohme. ind i en patientforening. Dette eventuelle større engagement medfører sandsynligvis større bevidsthed om diabetes og dets konsekvenser. Det forventede større engagement kan også hænge sammen med en større social ressource (indkomst, erhverv, uddannelse). Den sociale slagside, der ses i undersøgelsen kan således forventes at være mindst lige så tydelig blandt alle type 2 diabetikere i Danmark. Det må derfor være en væsentlig op- gave for sundhedsvæsnet at sikre, at ikke kun de socialt stærke diabetikere, som har ressourcerne til aktivt at søge/kræve den rette behandling, får denne, men også at de grupper som ikke har ressourcerne hertil, sikres en behandling som anbefalet af DSAM. Anbefalinger for behandling Regelmæssig undersøgelse og kontrol er vigtig for at fastholde og motivere til livsstilsændringer og dermed forebygge udvikling af følgesygdomme. Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har i Klinisk vejledning for type 2 diabetes i almen praksis opstillet en række anbefalinger for behandling af type 2 diabetes. Der skal laves en plan med individuelle mål, foretages kontrol 2-4 gange årligt, og én gang årligt gøres status for behandlingen. Ved 3 måneders kontrol skal måles HbA1c, blodtryk, vægt og snakkes behandlingsmål, rygestatus, motions- og kostvaner. Ved den årlige kontrol skal måles HbA1c, blodtryk, lipidstatus, urinalbumin, S-kreatin, vægt, fødder og øjne skal kontrolleres, og der skal igen snakkes behandlingsmål, rygestatus, motions- og kostvaner. Konklusioner: Flertallet af type 2 diabetikere har ikke en plan med individuelle mål for behandling og livsstilsændringer som anbefalet af DSAM. Flertallet af type 2 diabetikere kontrolleres og følges i vid udstrækning efter DSAM s anbefalinger mht. blodsukker, blodtryk, kolesterol samt fod- og øjenundersøgelser, men opfølgning på vægt, motion, kost og rygning samt den årlige status for behandlingen ligger langt under det anbefalede. Flertallet af type 2 diabetikere kender ikke deres egne tal for blodsukker, kolesterol og blodtryk, og de ved ikke, hvad behandlingsmålene er. Blindhed er den følgesygdom, de fleste type 2 diabetikere frygter mest type 2 diabetikere med alvorlige følgesygdomme frygter også fodamputation og dialyse. Flertallet af type 2 diabetikere er gennemgående dårligere socialt stillet end befolkningen generelt målt på uddannelse, erhverv og indtægt. Jo dårligere social stilling des ringere opfølgning fra sundhedsvæsenet. De socialt svage type 2 diabetikere ved mindst om deres diabetes, har flest følgesygdomme og laveste kendskab til deres plan med individuelle mål. Diabetesforeningen et vigtigt sted at hente information 92 % af de adspurgte mener, at de er godt (55 %) eller særdeles godt (37 %) informeret om deres diabetes, men tilfredsheden er generelt lavere for dem, som ikke har fået lavet en plan med individuelle mål (48 % blandt de, der kender deres plan er særdeles tilfredse mod 30 % blandt de, der ikke har en plan). Oplevelsen af informationsniveauet afhænger af uddannelsesmæssige forudsætninger (49 % blandt højt uddannede mod 30 % blandt lavt uddannede). Af de der føler sig godt eller særdeles godt informeret, mener de fleste, at det især er lægen, der har givet dem god information om diabetes (27 %), mens information fra Diabetesforeningen kommer ind på en anden plads (19 %). Mere information Rapporten Undersøgelse af type 2 diabetikeres viden om og kendskab til diabetes kan downloades på www.diabetes.dk/wm888. Læs Allan Flyvbjergs kommentar til undersøgelsen på www. diabetes.dk/wm5877.

20 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Bagt torsk med parmaskinke og rødbedekartoffelmos Tid til torsk Sarah Gjerø er gæstekok i dette nummer af Mad & Tips. Sarah er uddannet kok fra Søllerød Kro. I dagligdagen arbejder hun ikke længere som kok, men er under uddannelse til levnedsmiddelingeniør. Sarah har selv type 1 diabetes og har haft det i 2 år. Af Sarah Gjerø Vi lever i et lille land omgivet af hav på næsten alle sider. I disse have boltrer sig stimevis af velsmagende fisk lad os nyde nogle flere af dem. Ikke blot for deres velsmag, men i lige så høj grad for deres næringsindhold. Den danske nationalfisk må næsten være torsken, og i disse måneder er torsken sublim. Et gammelt fiskerråd siger, at torsken er bedst i de måneder, der ender på r altså fra september til februar. Torsken er en mager fisk (under 2 gram fedt pr. 100 gram fisk). Den er særligt rig på selen og jod. Desuden har torskens rogn et højt indhold af D-, E- og B 12 -vitamin. Når man køber fisk, skal man sikre sig, at den er helt frisk. Generelt kan det siges: Frisk fisk har blanke skæl, klare øjne, den har røde gæller, er fast i kødet, slimlaget er frisk og fisken lugter af hav ikke af fisk! Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Thai-fiskefrikadeller med asiatisk agurkesalat Torsken med sit faste hvide kød er en meget alsidig fisk, der kan bruges til meget mere end den traditionelle nytårstorsk. I de fire følgende enkle og sunde opskrifter kan findes inspiration, så torsken måske lidt oftere kommer på middags- og frokostbordet. De fire retter er bagt, stegt og kogt torsk. Alternativt til torsk kan der bruges lange, sej, kulmule, kuller, hvilling og brosme. Fiskene er forskellige i konsistens, men kan bruges ens. Frossen fisk kan anvendes, hvis frisk ikke kan fås. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

22 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Bagt torsk med parmaskinke og rødbedekartoffelmos (4 pers.) En variation over den klassiske kogte torsk. Tomat-linsesuppe med torsk Ingredienser: 400 g torskefilet 4 skiver parmaskinke (ca. 50 g) 8 kartofler (ca. 600 g) 3-4 rødbeder (ca. 400 g) 1 fed hvidløg salt, peber Pynt: reven peberrod Fremgangsmåde: Torskefileten skæres i fire stykker. Hvert fiskestykke pakkes ind i en skive parmaskinke. Fiskepakkerne bages i ca. 10 min. ved 200º C på midterste ovnrille. Kartofler og rødbeder skrælles og skæres i mindre stykker. Rødbedestykkerne skal skæres meget små, for at blive færdigkogte på samme tid som kartoflerne. Kartofler, rødbeder og hvidløg koges i usaltet vand i ca. 40 min., til rødbederne er møre. Grønsagerne moses til en grov mos med ½-1 dl af kogevandet, til konsistensen er passende. Mosen smages til med salt og peber. Servering: Bagt torsk med parmaskinke og rødbedekartoffelmos serveres med reven peberrod og dampede grønne bønner. Pr. pers.: Energi 1225 kj Kulhydrat 25 g Fedt 3 g Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Thai-fiskefrikadeller med asiatisk agurkesalat (4 pers.) Den danske fisk møder varmen fra asiatiske krydderier. Kogt torskerogn med urte-remoulade Ingredienser: 400 g hakket torskefilet 1½ tsk. salt 1 stilk citrongræs 1 fed hvidløg ½ chilipeber 1 æg 2 spsk. hvedemel eller majsstivelse ½-1 dl mælk med højst 1,5 % fedt 1 spsk. fedtstof 1 lime 1 agurk (ca. 300 g) ½ chilipeber ½ fed hvidløg ½ bdt. koriander 1 spsk. risvinseddike eller anden lys eddike 1 spsk. sesamolie ½ spsk. sesamfrø salt, peber Fremgangsmåde: Det hakkede fiskekød røres sejt med salt. De yderste blade fra citrongræssen fjernes, og stilken hakkes fint sammen med hvidløg og chilipeber, hvor kernerne er fjernet. Det kommes i farsen sammen med de øvrige ingredienser. Farsen formes til frikadeller, der steges i fedtstoffet på panden. Frikadellerne tages af panden, når de er gennemstegte, og der presses lidt frisk limesaft ud over dem. Agurken halveres på den lange led. Kernerne skrabes ud med en ske, og agurken skæres i skiver. Kernerne fjernes fra chilipeberen. Den hakkes fint sammen med hvidløg og koriander og blandes med eddike og olie. Agurkeskiverne vendes i. Sesamfrøene ristes på en tør pande for at bringe nøddesmagen frem. Derefter drysses de over agurkesalaten. Servering: Thai-fiskefrikadeller med asiatisk agurkesalat serveres med brune ris og grønsager. Tip: Fiskefarsen kan købes færdiglavet og tilsættes krydderierne. Vælg fars med højst 10 g fedt pr. 100 g. Pr. pers.: Energi 900 kj Kulhydrat 6 g Fedt 10 g Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

24 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Tomat-linsesuppe med torsk (4 pers.) En kraftig vintersuppe til en kold dag, men med et lille pift. Nye produkter Ingredienser: 400 g torsk 2 porrer (ca. 250 g) 1 løg (ca. 100 g) 1 fed hvidløg 1 rød peberfrugt (ca. 125 g) 1 spsk. fedtstof 100 g røde linser 2 dåser hakkede tomater (ca. 800 g) 1 liter vand 1 økologisk appelsin salt, peber Fremgangsmåde: Porrerne renses og skæres i tynde ringe. Løg og hvidløg hakkes fint. Peberfrugten skæres i tern. Grønsagerne svitses i fedtstoffet. Linserne skylles godt og tilsættes sammen med tomater og vand. Suppen koges i 15-20 min., til linserne er møre de bliver mere gullige. Fisken skæres i store stykker, der koges med i suppen i ca. 5 min. Halvdelen af appelsinen rives, og skallen tilsættes suppen, der smages til med salt og peber. Når suppen serveres, presses appelsinsaft ud over portionen. Servering: Tomat-linsesuppe med torsk serveres med groft brød. Pr. pers.: Energi 1300 kj Kulhydrat 14 g Fedt 6 g Diabetesforeningens kliniske diætister har udvalgt en række nye fedt- og/eller sukkerfattige produkter, der er velegnede til personer med diabetes og andre, der gerne vil leve sundt. Morgenmadsprodukter Cheasy Fibre og Fuldkorn er en ny fedtfattig frugtyoghurt uden tilsat sukker. Yoghurten er sødet med aspartam og tilsat fuldkorn fra havre, rug og hvede. Pr. 100 g indeholder produktet: Energi 240 kj, protein 4,5 g, kulhydrat 8 g og fedt 0,5 g. Generelt anbefaler vi, at man vælger syrnede mælkeprodukter med højst 6 g kulhydrat pr. 100 g. Da Cheasy Fibre og Fuldkorn indeholder 8 g pr. 100 g, vil 1½ dl af den nye yoghurt svare til ca. 2 dl af en anden fedtfattig yoghurt uden tilsat sukker. Cheasy Fibre og Fuldkorn kan købes i større supermarkeder. Drikkevarer Fresh Light Crystal er med et twist af citrussmag og lanceres som et nyt alternativ til postevand. Drikken er uden tilsat sukker og sødet med sucralose og acesulfam K. Crystal findes i 3 smagsvarianter: Lemon & Lime, Grapefruit & Lemon og Cranberry & Lime. Produktet fortyndes i forholdet 1:9. Fresh Light Crystal forhandles i dagligvarebutikker. Kogt torskerogn med urte-remoulade (4 pers.) Torskerogn der smager af hav og ikke af dåse. Ingredienser: frisk torskerogn (ca. 300 g) salt eddike bagepapir snor 2 syltede agurker (ca. 50 g) 1 bdt. krydderurter, fx dild, purløg, persille, karse, estragon, kørvel 2 dl fromage frais 2 tsk. stærk sennep 1½ tsk. karry 2 tsk. kapers salt, peber Pynt: 1 citron Fremgangsmåde: Torskerognen fordeles på 2-3 stykker bagepapir, der hver rulles sammen. Der bindes for enderne med snor. Pakkerne koges stille lige omkring kogepunktet (kaldes også pochéres) i saltet vand med lidt eddike i ca. 10 min. afhængig af størrelse. Rognen skal føles fast. Torskerognen afkøles i kogevandet. Syltede agurker og krydderurter hakkes. Alle ingredienserne røres sammen og smages til med salt og peber. Servering: Kogt torskerogn med urte-remoulade serveres på groft rugbrød og med citron til. Tip: Vælg de små, mørke torskerogn, hvori der er mest kraft og saft. Pr. pers.: Energi 525 kj Kulhydrat 3 g Fedt 2,5 g LEVER CHEK

26 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Ny CONTOUR Det mener Diabetesforeningen om: Endnu bedre! Fremtidens diabetesbehandling Diabetesforeningen har modtaget en række henvendelser fra bekymrede diabetikere og pårørende som reaktion på artiklen Flere kroniske syge skal behandles hos egen læge fra Politiken den 4. januar 2007. I artiklen kommer Politiken med et lidt forenklet budskab, når de skriver, at flere syge, som følge af regeringens kvalitetsreform, skal behandles hos egen læge. Det er ikke korrekt, at kontrol og behandling ukritisk skal overdrages til de praktiserende læger. Men der er tiltag på vej, hvor man vil gå ind og se på den enkelte patients behov og derefter tage stilling til, om patienten skal behandles på diabetesambulatoriet, eller om patienten skal behandles af egen læge. Diabetesforeningen har siddet med om bordet i den arbejdsgruppe, der har udviklet den plan, som Sundhedsstyrelsen vil fremlægge til april, og som Politiken refererer til. Det har vi gjort for at tale diabetikernes sag. Fokus i Sundhedsstyrelsens plan er netop at tage udgangspunkt i den enkelte diabetikers situation og at sikre den bedst mulige behandling til alle diabetikere i landet, uanset hvor de bor. med svær regulerbar sygdom eller med én eller flere komplikationer, helt naturligt skal følges på et diabetesambulatorium. Ifølge planerne lægges der op til, at mange diabetikere skal ses både af sygehuslæger og praktiserende læger, efter en nøje planlagt delekontrol. Dette arbejde skulle gerne resultere i en ensartet og god behandling, uanset om man bor i Region Syddanmark eller Region Hovedstaden. Det er man desværre ikke garanteret i dag. Jeg forstår godt, at diabetikere kan blive utrygge, når sådanne nye tiltag er på vej. Men som udgangspunkt er Diabetesforeningen positive over for tiltagene. Men jeg vil også understege, at Diabetesforeningen følger arbejdet meget tæt, og der skal ikke herske tvivl om, at vi vil tale højt og intenst, hvis vi oplever, at tiltagene ikke resulterer i den forventede bedre behandlingskvalitet, siger Diabetesforeningens formand Allan Flyvbjerg. Mere information Nu opgraderet! 5 sekunders testtid Hukommelse 480 målinger Kan sidde i etuiet, mens der måles Nyt og brugervenligt design Mulighed for måltidsmarkering Før måltid Efter måltid Bayer HealthCare - Nørgaardsvej 32 - DK-2800 Kgs. Lyngby - Tlf. 45235000 - www.ascensia.dk Sundhedsstyrelsens arbejde går ud på at lave fælles retningslinjer for, hvornår en diabetespatient skal behandles hvor. Eksempelvis kan diabetiker med helt ukompliceret sygdom godt i længere perioder ses hos den praktiserende læge, mens en diabetiker Se en forkortet udgave af Politiken-artiklen Flere kroniske syge skal behandles hos egen læge på www.politiken.dk/indland/ article221172.ece. GRØSET

28 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 29 Livet må ikke drukne i sygdom Selv om der er sket meget inden for behandlingen af diabetikere er det stadig hårdt at være ramt af sygdommen. De mange følgesygdomme og frygten for, hvilke man bliver ramt af er en stor del af familien Grenaa og Gantzlers tilværelse. Både far, mor og datter har nemlig sukkersyge. Tekst & foto: Sara Pape Det er umiddelbart svært at se forskellen. Lejligheden i Hellerup oser af søndagshygge. Femårige Andrea leger på sit lyserøde indrettede pigeværelse, mens hendes far og mor, Kim Gantzler og Jeanne Grenaa, drikker formiddagskaffe i stuen. Men er man sammen med familien i mere end to timer, vil man opdage den. En af de tre vil nemlig hive en mobillignende tingest frem og begynde at stikke sig i pegefingeren. Blodsukkeret skal jævnligt tjekkes, når man i en familie på tre alle lider af type 1 diabetes. Vi er selvfølgelig vant til det, men det er ikke ensbetydende med, at det altid bare er let. Slet ikke da Andrea var mindre, fortæller Jeanne Grenaa. Hendes datter fik allerede konstateret sygdommen, da hun var halvandet år gammel. Det føltes som overgreb, hver gang vi skulle måle hendes blodsukker. Et så lille barn reagerer jo ikke hurtigt nok på lavt blodsukker, så derfor måtte vi meget ofte tjekke hendes tal. Desuden er det jo ikke rart at stikke i sit barn, heller ikke selvom det er nødvendigt for hende. I dag har Andrea lige som sin far og mor fuldstændig accepteret det med nålene. Faktisk er hun ganske ferm til selv at betjene blodsukkermåleapparatet, ligesom de mange stik er blevet hverdag og ikke noget, hun længere irriteres over. Andrea er lidt interessant i de andre børns øjne. I dag er det meget lettere at håndtere sukkersyge, og hun skiller sig ikke ud på nogen dårlig måde i forhold til de andre børn i børnehaven. Heldigvis, siger Jeanne Grenaa, der, som pædagog, selv arbejder i en børnehave. Hun husker sin egen barndom helt anderledes. Efter Jeanne Grenaa i en længere periode havde været ekstremt træt, havde tabt sig meget, og også var begyndt at få krampe i benene, når hun gik hjem fra skole fik hun i 1982 som 12-årig konstateret diabetes. Efterfølgende fulgte en tid med indlæggelser og undersøgelser. Det var ikke spor nemt at være diabetiker tilbage i firserne og samtidig i begyndelsen af puberteten. Der var en sygelig opmærksomhed på maden. Dengang tog man insulin om morgenen og spiste så efter den insulin, man havde taget. Det var omvendt af, hvad man gør i dag, og det var utrolig svært, fordi der var så meget, man ikke måtte. Den megen opmærksomhed på mad resulterede i, at Jeanne Grenaa også udviklede bulimi. Når ingen så det, spiste hun alt det, hun ikke måtte, hvorefter hun kastede al den forbudte mad op igen. Bil uden olie Også Jeannes mand, Kim Gantzler husker, hvor svært det var at acceptere sukkersygen som ung. Jeg opdagede, at der var noget galt, da jeg i 1979, som 20-årig, aftjente min værnepligt i Civilforsvaret i Herning. Min krop fungerede dårligere og dårligere, ligesom en bil, der løber tør for olie, og da jeg en morgen vågnede og havde tisset i sengen, blev jeg indlagt. Kim fik at vide, at han havde sukkersyge. Diagnosen betød en masse nye regler for, hvad og hvornår han spiste. Alligevel var det som om, Kim Gantzler ikke forstod alvoren af sin sygdom. Jeg synes, det var flovt at stikke i mig selv, når andre så på det, hvilket betød at jeg ikke altid fik taget insulinen i tide. I lang tid troede jeg, at jeg kunne gøre, som jeg plejede. Jeg ville ikke acceptere min sygdom. Kim, der til daglig arbejder som scenetekniker på Det Kongelige Teater, har ikke tal på, hvor mange gange han er faldet om på grund af for lavt blodsukker, men det er længe siden sidst. I dag har han styr på sin sygdom og er ikke længere flov over den. I takt med at behandlingen er blevet meget bedre, er det ikke så tydeligt, at man er diabetiker, men jeg håber da inderligt på, at der opfindes en helbredende medicin, så min datter kan blive rask. Lider ikke kun af sukkersyge Det er nemlig ikke kun sukkersygen, der generer Kim Gantzler og Jeanne Grenaa. De mange år med for højt sukkertal i blodet har sat sine spor. Kim har fået følgesygdommen neuropati, der er en meget almindelig lidelse blandt diabetikere. Det er en slags betændelse i nerverne. Den kan komme til udtryk overalt i kroppen, Fortsættes >>

30 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 31 >> Arven Hvad er arv, og hvad er miljø? Det er et af de store spørgsmål inden for type 1 forskningen. Vi har besøgt forsker og professor Flemming Pociot på Steno Diabetes Center i Gentofte for at dykke lidt ned i alle de spændende data og teorier. Af Merete Rømer Engel, journalist. Foto: istock I dag er Andrea blevet ganske ferm til selv at betjene blodsukkerapparatet. men oftest i hænder eller fødder, hvor Kim også er angrebet. Jeg kan stort set ikke mærke mine tæer længere, og en overgang fik jeg en sort tå, som jeg skulle gå til kontrol med, hver fjerde måned. Jeanne Grenaa har fået konstateret utætte nyrer. Det betyder, at nyrerne ikke fungerer optimalt længere, og det har resulteret i åreforkalkninger blandt andet i Jeanne Grenaas hjerte. Der er sgu ikke sjovt, når man som 36-årig ind imellem må stå af cyklen på grund af smerter i bryst og venstre arm. Nogle gange er det bare røvsygt med alt det sygdom, konstaterer Jeanne. Andrea kommer ind fra værelset og sætter sig på skødet af sin mor. Hun er lidt træt og putter sig ind til sin mor. Når det hele bliver lidt for surt, så må man trække vejret dybt og prøve at tage en dag ad gangen. Måske er man lidt bedre til at få det bedste ud af livet, når man har en alvorlig sygdom. Jeg er i hvert fald blevet mere selektiv i forhold til, hvem jeg gider at beskæftige mig med. Man får ligesom værdierne lidt tidligere på plads, og det er jo på sin vis en gave. Både Jeanne og Kim synes, det er rigtig godt at mødes med andre voksne, der også har sukkersyge børn. Hvert år ses de sammen med 8-10 andre forældrepar til Aldersdag på Glostrup Amtssygehus. Mens de voksne får tid til at snakke om erfaringer, leger børnene med hinanden og en sygeplejerske. Det er rigtig hyggeligt, men også konstruktivt at snakke med andre voksne om deres bekymringer. For hold kæft, hvor har man mange af dem, konstaterer Jeanne Grenaa med et smil og får et forstående nik fra sin mand. Men vi griner også meget. I det hele taget er det vigtigt med humor, så alt ikke drukner i sygdom. Læs også de følgende sider >> Helt grundliggende ved vi, at type 1 diabetikere fødes med en arvelig disposition, og at der så kan være forskellige faktorer, der får sygdommen til at bryde ud. Det samme gælder for type 2 og for mange andre sygdomme. Lige for tiden taler man om en type 2 epidemi forårsaget af livsstilsændringer, men faktisk er der også en stigning i type 1. Den er på 2-3 % inden for de seneste 20 år, men intet tyder på, at den har med livsstil at gøre. Måske snarere med det ydre miljø, siger professor dr.med. Flemming Pociot. Men fra en tanke om en mulig sammenhæng opstår, og til den er sandsynliggjort og i sidste ende bevist, er der lang vej, når vi snakker sygdomsforskning. Utrolig mange faktorer spiller ind samtidig og slører billedet for forskerne undervejs. Store forskelle på verdensplan Men lad os starte med det, som Flemming Pociot og hans forskerkolleger i fortrinsvis Europa og USA allerede ved om type 1. Allerførst kan man konstatere, at type 1 er meget sjælden i Afrika og Asien (i særdeleshed i Kina, hvor type 2 jo buldrer frem i disse år, pga. kinesernes ændrede livsstil.) Type 1 er mest udbredt i USA og Europa. Inden for Europa er der ligeledes store forskelle. Finland topper med dobbelt så mange type 1 diabetikere pr. 100.000 indbyggere, som fx Danmark. I den næste store gruppe ligger Danmark sammen med de øvrige nordeuropæiske lande, og væsentligt længere nede ligger de sydeuropæiske lande. Og så er den slags sjældent helt enkelt heller, for midt i Sydeuropa rager Sardinien op med et voldsomt højt antal type 1 udbrud. Fortsættes >>

32 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 33 >> - Lige præcis med Sardinien skyldes det sandsynligvis, at det er en ø og derfor et temmelig isoleret samfund rent arvemæssigt. De store forskelle mellem Asien/Afrika og Europa/USA skyldes, at vores gener er meget forskellige. Nordamerikanerne er jo for størstepartens vedkommende oprindeligt europæere, så vores arvemasse minder meget om hinanden, forklarer Flemming Pociot. Men hvad så med finnerne. Hvorfor har de så voldsomt mange diabetikere med type 1? Pociot mener også her, at det hænger sammen med, at finnerne har været ret isoleret gennem mange år. Og hvad med forskellen på Nord- og Sydeuropa? Den gemmer vi lidt, for her er der langt mere usikkerhed omkring svarene. HLA-generne Forskerne er altså enige om, at generne spiller en stor rolle for risikoen for at få type 1, men dermed er det langtfra sikkert, at en mor med type 1 vil føde et barn med type 1, men det vender vi tilbage til. Først vil vi kaste os over generne. Det er vævstype-generne, der er interessante i denne sammenhæng. De såkaldte HLA-gener betyder meget for vores immunforsvar. Type 1 er en autoimmunsygdom, og ved næsten alle autoimmunsygdomme retter vores eget immunforsvar sig imod os selv i stedet for at bekæmpe udefra kommende bakterier. Immunforsvaret begynder simpelthen at slå de celler ihjel, der producerer insulin. - Vi har som mennesker alle sammen mange varianter af HLA-generne i vores kroppe, men er man disponeret for type 1 diabetes, har man typisk nogle helt bestemte af disse HLA-varianter inden for gruppen HLA-DR. Forskning gennem mange år har vist, at 90 % af alle type 1 diabetikere har en eller flere bestemte varianter inden for denne gruppe, som kaldes DR3 og DR4. Så har man begge disse HLA-varianter, har man øget sandsynlighed for at udvikle type 1. Men stadigvæk skal man huske, at der findes flere tusinde danskere med disse genvarianter, som ikke har udviklet sygdommen, forklarer Flemming Pociot. Men HLA-varianterne er ikke de eneste gener, der kan spille ind. Gennem DSBD, i daglig tale Børne- og ungdoms diabetesregistret, har Flemming Pociot mulighed for at analysere blodprøver fra børn og unge, der får konstateret type 1 samt fra deres familiemedlemmer. Det er en fantastisk mulighed for os forskere, siger han. Forældre og søskende Men forskning er jo sjældent bare logisk og ligeud ad landevejen. Alt tyder ifølge Flemming Pociot på, at hvis familierne A og B begge får et barn med de omtalte HLA-varianter, så er der stor risiko for at barnet i familien A, hvor en af forældrene har type 1, også får type 1. Mens barnet i familien B, hvor ingen af forældrene har type 1, har en mindre risiko for at udvikle sygdommen. På samme måde har en nyfødt med de omtalte gener meget større risiko for at udvikle type 1, hvis en søster eller en bror har sygdommen. - Hvorfor det er sådan, kan vi ikke forklare endnu, siger Flemming Pociot. Et andet resultat, som forskerne har grundet meget over er, hvorfor der er dobbelt så stor risiko for, at en far fører de gener videre til et barn, der giver type 1, som at en mor gør det. (Men stadig er risikoen altså kun henholdsvis 5 % og 2 %, for at barnet udvikler sygdommen). - Det kan skyldes, at en kvinde med type 1 måske har svært ved at bære et foster med samme genetiske risiko, så hun oftere vil abortere tidligt i graviditeten. Men det er meget svært at få sikre tal på, siger forskeren. Det ydre miljø En af de første ting, vi konstaterede i denne artikel er stigningen i antallet af type 1 udbrud. Et andet faktum, som der er grund til at undre sig over er, hvorfor de fleste mennesker ikke får type 1, selv om de har generne. Og et tredje spørgsmål kunne lyde, hvorfor Sydeuropa gennemsnitligt kun har halvt så mange udbrud pr. 100.000 indbyggere, som vi i nord? Der må være en faktor ud over genernes betydning. Der er ifølge Flemming Pociot intet, der peger på, at det ligesom ved type 2 kunne hænge sammen med livsstilsændringer. Men hvilke andre faktorer spiller så ind ud over generne, som vi jo i udstrakt grad har til fælles med sydeuropæerne? - Hvis vi to har samme disponering, hvorfor får jeg så type 1, men ikke du? Det er et af de store spørgsmål. Det kan være, at jeg bliver udsat for nogle ydre miljøpåvirkninger, som udløser sygdommen. Det kunne være i forbindelse med infektioner eller kemiske forbindelser i fx drikkevand. Man er stødt på en bestemt virus, der giver diaré, som man har en mistanke til. Finnerne er i gang med et meget stort forskningsprojekt, hvor de bl.a. fryser afføring ned for at kunne gå tilbage og undersøge den ved et udbrud. Men den slags forskning er meget langsommelig. Flere små børn Der har ifølge Flemming Pociot været en tendens til, at børn debuterer tidligere. At der er kommet flere type 1 udbrud hos børn fra 0 til 5 år, end vi har set før. Også her ser forskeren det ydre miljø, som den mest oplagte forklaring. Man kunne måske også forestille sig, at man søgte positivt og ledte efter, hvilke ting i det ydre miljø der muligvis kunne beskytte imod type 1. - Man ved jo allerede, at omega 3 fedtsyrer fra fede fisk har en styrkende effekt på immunforsvaret. Om sydeuropæerne måske er beskyttet af deres kost, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Men jeg tror, der blandt forskere på området er stor enighed om, at generne spiller en meget stor rolle, men at der også må være en anden faktor, som er det ydre miljø. Den skal vi arbejde meget mere med, slutter professor dr.med. Flemming Pociot. Omron blodtryksmålere - mål dit velvære til fornuftige priser Omron M6 Comfort blodtryksapparat M6 har fået ny forbedret manchet, der gør den behageligere at bruge - men prisen er uændret. Stort display til visning af blodtryk, puls, dato og klokkeslæt. Nem betjening. Omron M3 blodtryksapparat Et godt og solidt blodtryksapparat med mange af de samme funktioner som M6 Comfort. Leveres med almindelig manchet. www.hermedico.dk - her kan du fi nde yderligere information om produkter og priser. Hermedico a/s Vermundsgade 38 2100 København Ø Telefon: 33 25 69 69 Telefax: 33 25 69 02 E-mail: kundeservice@hermedico.dk Ring og få råd Diætrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens diætrådgivning: Tlf. 6612 9006. Træffetid: Mandag til torsdag fra kl. 9.00-12.00. E-mail: mad@diabetesforeningen.dk. Socialrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens socialrådgiver: Tlf. 6612 9006. Træffetid: Mandag og torsdag fra kl. 9.00-15.00. E-mail: sh@diabetesforeningen.dk. NY PRIS M6 Comfort til overarm kr.595,00 Diafonen Ring og få råd af en erfaren diabetiker: Tlf. 6312 1416. Træffetid: Alle hverdage. E-mail: mail@diafonen.dk. Læs mere på www.diafonen.dk. Se Diafonen side 52. M3 til overarm kr.495,00 NY PRIS Prisen er vejledende og ekskl. efterkravs- samt leveringsomkostninger.

34 Diabetes nr. 1 Februar 2007 GÅ I GANG og Gang i Danmark Det er en veldokumenteret kendsgerning, at fysisk aktivitet har betydning for forebyggelse og behandling af en række sygdomme. Derfor er også Diabetesforeningen involveret i initiativer, der skal få danskerne op af sofaen. Det gælder fx GÅ I GANG og Gang i Danmark. Af Malene Bagger, Diabetesforeningen Fysisk aktivitet kan i visse tilfælde forhindre sygdomme i at opstå, men også forhindre en forværring af allerede opståede sygdomme. Motion er derfor både livsforlængende og er med til at øge livskvaliteten. GÅ I GANG er et samarbejde mellem Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Målet med samarbejdet er at skabe gode muligheder for, at patienter og fysisk inaktive kan komme til at dyrke idræt sammen med ligestillede. GÅ I GANG aktiviteterne er for alle interesserede, men er dog tilrettelagt således, at den primære målgruppe er nuværende eller tidligere patienter samt fysisk inaktive. Aktiviteterne er lette at gå til, og der bliver taget hensyn til den enkelte. Ud over at røre sig og få styrket kroppen, lægges der også vægt på glæde og velvære. Alvorlig sygdom bevirker ofte, at man ikke længere kommer så meget ud blandt andre, og GÅ I GANG aktiviteterne kan derfor være med til at bringe ligesindede sammen. Med GÅ I GANG får man mulighed for at (gen)opleve de fysiske, psykiske og sociale gevinster ved at deltage på motionshold. Det er også en oplagt mulighed at deltage i GÅ I GANG aktiviteterne efter at have modtaget motion på recept. GÅ I GANG er et idrætstilbud, hvor træningskvaliteten er i orden, og man kan deltage på trods af eventuelle skavanker eller usikkerhed overfor idrætslig aktivitet. 30 minutter om dagen Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag. Fysisk inaktivitet kan bl.a. føre til overvægt, type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme. Aktiviteten skal være så anstrengende, at pulsen stiger, og man bliver forpustet. Fysisk aktivitet kan være mange forskellige slags motion, og anstrengende have- og husarbejde tæller også med. Hvis du allerede er fysisk aktiv 30 minutter om dagen, kan du forebygge en række sygdomme endnu mere effektivt ved at øge den fysiske aktivitet yderligere. Omvendt er lidt motion bedre end ingen, og det er aldrig for sent at GÅ I GANG. Fysisk aktivitet hjælper til at holde vægten - forbedrer reguleringen af blodglukose - forebygger hjerte-karsygdomme - forebygger nogle kræftformer - styrker muskler og led - styrker immunforsvaret - modvirker stress - giver øget velvære og energi - modvirker depression og angst. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, (pulsen skal stige, og man skal få sved på panden). Den farlige inaktivitet I 2000 var 14 % af danske mænd og 12 % af danske kvinder inaktive. Hvert år er knap 4.500 dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8 % af alle dødsfald. Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder. Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive. Personer der dør pga. fysisk inaktivitet, mister 11-12 års levetid. Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive. Hvert år er 100.000 hospitalsindlæggelser relateret til fysisk inaktivitet. Fysisk inaktivitet er hvert år relateret til 2,6 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læge. Der er hvert år 3,1 mio. ekstra fraværsdage fra arbejdet blandt fysisk inaktive. Hvert år er næsten 1.200 tilfælde af førtidspension relateret til fysisk inaktivitet. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Udbredelse af aktiviteterne Inden 2010 skal der være GÅ I GANG aktiviteter i 30 af landets større byer. På nuværende tidspunkt er der aktiviteter i 11 byer, og mange interesserede byer har allerede henvendt sig med henblik på at få etableret GÅ I GANG aktiviteter. Der er GÅ I GANG aktiviteter følgende steder: Assens Ejby Holbæk Kolding Middelfart Nykøbing Falster Sønderborg Tønder Fortsættes >>

36 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 37 >> Vesthimmerland Viborg Åbenrå Aktiviteterne varetages af kompetente lokale instruktører. Instruktørerne bliver uddannet specielt af patientforeningerne og DGI til at undervise på GÅ I GANG aktiviteterne. Instruktøruddannelsen tilrettelægges og udvikles af et uddannelsesudvalg. Uddannelsen varer 4 dage og indeholder et modul om basistræning samt specielle moduler om diabetes, kræft og gigt. Alle aktiviteter er udviklet og tilrettelagt således, at patienter og tidligere fysisk inaktive uden problemer kan deltage. Aktiviteterne kan foregå på nye hold eller allerede eksisterende hold, som er i stand til at rumme GÅ I GANG s målgruppe. Det kan være hold i en idrætsforening, hold i en af de deltagende organisationer (fx Diabetesforeningens Motivationsgrupper) eller hold i helt andre sammenhænge. Der kan være tale om aldersbestemte hold eller tilbud åbne for alle aldre. Der kan være tale om fokus på en enkelt idræt eller tværidrætslige tilbud. I flere af GÅ I GANG byerne bruges naturen som motionsarena evt. i samarbejde med naturskoler, skovriddere og naturvejledere. I Holbæk forsøger man fx at udnytte den unikke mulighed, at Holbæk har et Tyrkisk Bad. GÅ I GANG i Holbæk supplerer dermed motion med velvære. Generelt er det tilbud om gode og attraktive aktiviteter, der passer til personer med skavanker. For GÅ I GANG er der nedsat en landsstyregruppe, som lægger de overordnede rammer. De lokale GÅ I GANG aktiviteter udvikles og styres af frivillige fra de fire deltagende organisationer. Mere information Mere Gang i Danmark i 2007 Under overskriften Gang i Danmark indledtes i januar 2007 en bred, landsdækkende kampagne, som året igennem skal inspirere kommuner, foreninger og arbejdspladser til at finde nye veje til, hvordan vi kan røre os mere i det daglige. Manglen på fysisk aktivitet regnes i dag som en af de væsentligste trusler mod folkesundheden. Det er årsagen til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. i samarbejde med Kommunernes Landsforening i januar skød kampagnen Gang i Danmark i gang. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen forudser, at 2007 kommer til at medføre stor slitage på hans trave- og løbesko. - Med Gang i Danmark-kampagnen 2007 skal vi alle op af sofaen vi skal have byttet sutskoene ud med travesko og i gang med at være mere fysisk aktive. Vi skal råbe ud i kongeriget, at fysisk aktivitet kan være sjovt og anderledes, samtidig med at det øger ens sundhed og velvære og skaber nye fællesskaber, udtalte indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og fortsatte: - I 2007 skal danskerne bombarderes med tilbud om fysisk aktivitet. Det skal bl.a. ske ved at inspirere og støtte kommunerne, der her fra årsskiftet har fået hovedansvaret for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Jeg har derfor sendt en invitation ud til alle landets borgmestre om at deltage i Gang i Danmark. Også formanden for Kommunernes Landsforenings Social- og Sundhedsudvalg har store forventninger. - Manglende fysisk aktivitet er en national udfordring, som angår os alle. Derfor bakker vi fuldt og helt op om kampagnen fra kommunernes side. Jeg har store forventninger til opbygningen af den omfattende idébase over gode aktiviteter til gavn for kommunerne, som fra årsskiftet overtager hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Der er stort behov for at vidensdele på dette område, udtaler borgmester Tove Larsen og tilføjer: - Der er en række årsager til, at vi i kommunerne skal opprioritere fysisk aktivitet i forebyggelses-sammenhæng. Ikke alene har dårlig sundhed og manglende fysisk aktivitet en klar social slagside. Manglende fysisk aktivitet betyder også årligt 100.000 hospitalsindlæggelser og er skyld i 3,1 mio. sygefraværsdage fra arbejdet årligt. Så også ud fra et sundhedsøkonomisk synspunkt er det et område, vi er nødt til at satse massivt på. Gang i Danmark finansieres i samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Trygfonden. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik er protektor for Gang i Danmark. Gang i Danmark Formålet med Gang i Danmark er at styrke indsatsen for: - at gøre befolkningen mere fysisk aktiv - at udbrede viden om de gavnlige virkninger af fysisk aktivitet på vores sundhed - at inspirere og støtte kommuner, frivillige organisationer, arbejdspladser, private aktører mv. til aktiviteter i forhold til fysisk aktivitet og sundhed. Læs mere på www.gangidanmark.dk Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og borgmester Lars Krarup ved åbningsarrangementet. Få mere at vide på www.gaaigang.dk eller hos: Projektkoordinator Leif Christiansen, tlf. 8614 0676 / 2484 3037 e-mail: leif.christiansen@gaaigang.dk. En hovedhjørnesten i kampagnen er at skabe et omfattende inspirationskatalog på www.gangidanmark.dk til nye, innovative idéer til, hvordan man kan øge den fysiske aktivitet i alle sammenhænge og for alle aldersgrupper, og hvordan man kan udnytte eksisterende idéer og aktiviteter bedre.

38 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 39 Forskningsnyt Dårlige prognoser for diabetesbørn i udviklingslande Nye tal fra The International Diabetes Federation (IDF) viser, at på verdensplan udvikler over 70.000 børn type 1 diabetes årligt, og ca. 440.000 børn under 14 år lever med type 1 diabetes. For alle børn er det et chok at få at vide, at de har diabetes. Men hvis bare det opdages tidligt, og barnet lærer at håndtere sin sygdom og får optimal insulinbehandling, lærer de fleste børn dog hurtigt at tage vare på deres diabetes og leve et næsten normalt liv. I udviklingslandene er der især en høj forekomst at type 1 diabetes, og syd-østasien har det højeste antal af børn med type 1 diabetes. Desværre har de fleste børn, der lever i udviklingslande ikke adgang til insulin og får ikke hjælp til at lære at håndtere sygdommen. Der er derfor mange børn, der lever meget dårligt med deres diabetes eller dør hurtigt af den. Andre udvikler alvorlige komplikationer som nyresvigt, blindhed og amputationer i en meget tidlig alder. I mange udviklingslande koster det, at behandle et barn med diabetes mere end familien tjener på et helt år. Derfor overlades mange børn til ubehandlet diabetes, som bevirker, at de sjældent bliver ret gamle. IDF har taget initiativ til programmet Life for a Child. Det er et program, hvor private sponserer insulin, udstyr og læring om diabetes til børn med type 1 diabetes i udviklingslande. The International Diabetes Federation 2006 Træthed en overset komplikation Der forskes intensivt i diabetes. For at give billede af, hvor intensivt og hvor bredt der forskes, vil vi fremover på disse sider bringe et udvalg af nye resultater fra diabetesforskningen. Cand.scient., ph.d. Malene Bagger, Diabetesforeningen, står for udvælgelse og redigering. Sammenhæng mellem protein og type 2 diabetes Der er en tydelig sammenhæng mellem et lavt niveau af et bestemt protein adiponectin og en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes især hos kvinder. Det viser et hollandsk studie offentliggjort i tidsskriftet Diabetes Care. Ca. 1.250 personer over 60 år og uden type 2 diabetes deltog i studiet og blev fulgt i 6 år. Adiponectin dannes i fedtvæv, og overvægtige har derfor generelt et højere niveau af adiponectin end normalvægtige. Resultaterne fra studiet viste, at der var en sammenhæng mellem et lavt niveau af adiponectin og en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes i løbet af de 6 år, de blev fulgt. Hos kvinder men ikke hos mænd var der yderligere en sammenhæng mellem et lavt niveau af adiponectin og en øget risiko for at udvikle prædiabetes. Endvidere så forskerne, at vægttab førte til et lavere niveau af adiponectin. Studiet foreslår således, at adiponectin på en eller anden måde er involveret i sammenhængen mellem overvægt og type 2 diabetes. Yderligere studier er dog nødvendige for at finde sammenhænge mellem køn og alder. Diabetes Care 29: 2498-2503, 2006 Positiv påvirkning af sojayogurt Sojayoghurt og almindelig yoghurt tilsat blåbær indeholder stoffer, som kan bedre både type 2 diabetes og for højt blodtryk, viser en amerikansk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journal of Food Biochemistry. Sojayoghurt og blåbær indeholder store mængder fenol, som er en effektiv antioxidant. Antioxidanter beskytter kroppens celler mod skader forårsaget af frie iltradikaler, som vi dagligt udsættes for fra fx forurening. Kostens indhold af antioxidanter spiller en rolle i forebyggelse af adskillige sygdomme som fx diabetes, kræft og hjerte-karsygdomme. Sojayoghurt og almindelig yoghurt tilsat blåbær virkede ved at hæmme aktiviteten af to enzymer amylase og glucosidase som virker ved at nedbryde kulhydrat, så det lettere optages Mange diabetikere lider af anæmi især diabetikere med nyrekomplikationer og det er en yderligere belastning til diabetes, viser en australsk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Kidney Diseases. Symptomerne på anæmi er træthed og forekommer, når blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen er nedsat. Denne evne nedsættes, hvis mængden af hæmoglobin som transporterer ilten er nedsat. Årsagerne til anæmi hos diabetikere kan skyldes, at nogle af blodkarrene i kroppen er ødelagt, hvilket er en hyppig komplikation til diabetes. Dette kan bl.a. føre til komplikationer vedrørende nyrerne nefropati. Når anæmi skyldes ødelæggelse af blodkarrene, kan det være mange år om at udvikle sig. 500 deltagere med type 2 diabetes blev fulgt i 5 år. Ved start af studiet havde 12 % anæmi, og yderligere 13 % udviklede anæmi i løbet af de næste 5 år. Den mest udtalte anæmi var hos type 2 diabetikere med nefropati. Type 2 diabetikere uden nefropati udviklede ikke anæmi i løbet af de 5 år, undersøgelsen varede. Anæmi ville kunne opdages ved screening af diabetikere specielt af de, der allerede lider af nefropati og behandling iværksættes. American Journal of Kidney Diseases 48: 537-545, 2006 i kroppen. Ved en sådan hæmning er resultatet en mindre stigning i blodglukose efter et måltid. Forskerne fandt også, at sojayoghurt hæmmede aktiviteten af et tredje enzym ACE-I som virker ved, at blodårerne trækker sig sammen, hvorved blodtrykket stiger. Ved denne hæmning bliver resultatet, at et højt blodtryk reduceres. Især frugt og grønt indeholder fenoler, men hører man til dem, der ikke spiser ret meget af disse fødevarer, viser studiet, at man for at få fenoler nok i stedet kan spise sojayoghurt. Dog er der mange andre sunde ting i frugt og grønt, som ikke er i sojayoghurt. Journal of Food Biochemistry 30: 699-717, 2006 Fortsættes >>

>> 40 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Varigt vægttab med hjælp fra lægen Det er muligt at opnå varige vægttab hos nydiagnosticerede type 2 diabetikere. Det viser en dansk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Diabetologia. Tidligere studier har ellers vist, at det er sværere at opnå varige vægttab hos type 2 diabetikere end ikke-diabetikere. Samtidig har tidligere undersøgelser også vist, at selv relativt små vægttab følges af en forbedret kontrol af blodglukose. 245 nydiagnosticerede type 2 diabetikere over 40 år deltog i undersøgelsen, og vægtforløbet blev fulgt de første 5 år efter diabetesdiagnosen hos egen læge i almen praksis. Der blev ved starten opstillet individuelle behandlingsmål, således at læge og patient sammen kunne sætte målene for et realistisk vægttab. Desuden informerede lægen om øget fysisk aktivitet og simple kostregler med henblik på at gøre vægttabet lettere at opnå. Resultatet var et vægttab på gennemsnitligt 6-7 kg i løbet af det første halve år. 5 år efter diagnosen var vægttabet stadig til stede og fulgt af en acceptabel kontrol af blodglukose. Diabetologia 49: 2058-2067, 2006 Antioxydant mindsker symptomer på neuropati Tilskud af antioxidanten lipoinsyre (alpha lipoic acid) mindsker symptomerne i forbindelse med neuropati hos type 2 diabetikere, viser en tysk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Diabetes Care. Lipoinsyre er en kraftig antioxidant, som tidligere har vist at bedre symptomer på diabetisk ødelæggelse af nerver neuropati når det blev givet intravenøst. En gruppe på 181 type 2 diabetikere med symptomer på neuropati blev inddelt i fire grupper, som hver dag i 5 uger fik tabletter med henholdsvis 1800, 1200, 600 mg lipoinsyre eller et uvirksomt stof (placebo). Symptomer på neuropati smerte, brændende fornemmelse, prikken og stikken og/eller føleforstyrrelser blev registret før og efter de 5 uger. Efter 5 uger var symptomerne på neuropati reduceret i alle 3 grupper, som fik lipoinsyre sammenlignet med placebo. Følesansen blev også bedre, hvilket er vigtigt for at forhindre fodsår. Mellem halvdelen og to tredjedele af de, som tog lipoinsyre (alt efter dosis), havde en 50 % reduktion af symptomer sammenlignet med 26 % hos de, som fik placebo. Bivirkninger som kvalme, opkast og svimmelhed var dog hyppigere hos de, som fik lipoinsyre især i de høje doser end hos de, som fik placebo. Tilskud af en daglig tablet med 600 mg lipoinsyre i 5 uger havde den optimale virkning: symptomerne på neuropati blev reduceret, samtidig med at bivirkningerne ikke var så voldsomme. Diabetes Care; 29:2365-2370, 2006 ACCU-CHEK, COMPACT, AVIVA, SOFTCLIX and MULTICLIX$ are trademarks of a Member of the Roche Group. 2005 Roche Diagnostics Vælg hvilket blodsukkerapparat der passer til dig! Udbrændthed kan føre til diabetes Kronisk udbrændthed på jobbet kan øge risikoen for type 2 diabetes, viser en israelsk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Psychosomatic Medicine. 677 mandlige og kvindelige arbejdere blev fulgt i 3-5 år. Graden af udbrændthed blev målt med et spørgeskema omhandlende forskellige aspekter af følelsesmæssig og fysisk træthed. 17 personer udviklede type 2 diabetes i løbet af de 3-5 år, de blev fulgt. De der havde følt sig udbrændt på jobbet i lang tid havde 1,84 gange større risiko for at udvikle type 2 diabetes end kolleger, selv efter der var taget højde for køn, alder, vægt, rygning, fysisk aktivitet og jobtype faktorer, som ellers kunne tænkes at medvirke til udvikling af type 2 diabetes. Den gennemsnitlige grad af udbrændthed blandt personerne i undersøgelsen var ret konstant over tiden. Dette tyder på, at føler man sig udbrændt på jobbet i længere tid, kan udbrændtheden blive kronisk og danne basis for flere sygdomsfremkaldende processer, som kan kulminere med fx udvikling af type 2 diabetes. Den øgede diabetesrisiko svarer til risikoen fra andre faktorer såsom overvægt, rygning og inaktivitet. Man bør derfor være klar over at kronisk udbrændthed udover at influere på livskvaliteten også er en helbredsrisiko. Det er derfor vigtigt at forebygge eller mindske udbrændthed ved fx at dyrke motion, få tilstrækkelig søvn, spise en sund kost og lære afslapningsteknikker. Psychosomatic Medicine; 68: 863-869, 2006 Apparatet, der er enkelt og sikkert Tænk på noget andet blodsukkerapparatet tænker selv Afviser teststrimler, der er skadet, for gamle eller har fået påført for lidt blod. Den store teststrimmel er nem at tilføre blod og må berøres overalt Fingerprikkeren indeholder en tromle med 6 nåle. Tromlen må kommes i alm. affald. www.accu-chek.com Apparat, teststrimler og fingerprikker samlet i ét Test hvor som helst - når som helst Ingen løse teststrimler - de sidder inde i apparatet Lav målingen med apparatet i hånden. Man behøver ikke lægge den fra sig, da teststrimler og fingerprikkeren er indbygget Glem alt om kodechip med automatisk kodning Diabetesforeningen tager ikke ansvar for, hvordan informationerne fra denne side bruges, og indholdet bør ikke danne grundlag for beslutninger eller ændringer i forhold til individuel diabetesbehandling.

42 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 43 Diabetesforskere hædret Lægerne Niels Ejskjær og Tina Vilsbøll, der har udmærket sig på hver deres felt inden for diabetesforskningen, modtog i januar 2007 legater efter indstilling fra bl.a. Diabetesforeningen. Læge, ph.d. Niels Ejskjær modtog den 10. januar 2007 Købmand B. Rasmussen og hustru M. Rasmussens Mindelegat på 100.000 kr. Niels Ejskjær modtog mindelegatet for sin forskning i ny behandling af diabetiske fodsår og andre komplikationer, der ses ved diabetisk nervepåvirkning en gådefuld, ofte smertefuld og noget overset lidelse, som rammer mange diabetikere. I sin motivation for Diabetesforeningens indstilling af Niels Ejskjær sagde Allan Flyvbjerg bl.a.: Niels Ejskjær er en ypperlig kliniker og forsker. Sammen med sit forskerteam er han internationalt anerkendt for sit store virke på diabetesområdet. Samtidig yder Niels Ejskjær et stort stykke frivilligt arbejde for Diabetesforeningen, hvor han altid er parat til at fortælle om sine nyeste fund på en levende og medrivende måde, når foreningens lokalkomitéer inviterer ham. Niels Ejskjærs engagement og fokus retter sig mod lindring og behandling af diabetisk nervepåvirkning og ikke mindst mod at øge de ramte diabetikeres livskvalitet. Til daglig arbejder han på Århus Universitetshospital og har bl.a. stået bag udviklingen af en pacemarker, der er et lovende hjælpemiddel til diabetikere, der lider af gastroparese en invaliderende form for neuropati. Det var en bevæget Niels Ejskjær, der takkede for tildelingen af legatet, og han understregede, at diabetisk nervepåvirkning er mere udbredt, end de fleste går og tror. Mange er ramt uden at vide det, og for dem, der er hårdest ramt, er det Foto: Ole Friis helt ødelæggende for deres livskvalitet. Komplikationerne har ofte hårde konsekvenser for familielivet, det sociale liv og arbejdslivet, sagde Niels Ejskjær blandt andet. Niels Ejskjær modtager i år forskningsstøtte fra Diabetesforeningen. Ved legatoverrækkelsen i Odense fortalte Niels Ejskjær engageret om de alvorlige komplikationer ved diabetisk nervepåvirkning. Tina Vilsbøll hædret på årsmøde Efter indstilling fra bl.a. Diabetesforeningen modtog speciallæge, dr.med. Tina Vilsbøll den 19. januar 2007 professor Niels Schwartz Sørensens æreslegat på 25.000 kr. Overrækkelsen fandt sted på Dansk Endokrinologisk Selskabs årsmøde i Aalborg. Tina Vilsbøll, der blev læge i 1995, har efterfølgende uddannet sig i klinisk farmakologi og blev i 2006 speciallæge i klinisk farmakologi. Fra januar 2004 påbegyndte hun en klinisk uddannelse med henblik på at blive speciallæge i medicinsk endokrinologi og er i dag ansat i en hoveduddannelsesstilling inden for dette speciale. Tina Vilsbøll blev tidligt interesseret i insulinudskillelse og tarmhormoners betydning ved type 2 diabetes. Det var også emnet for Tina Vilsbølls doktordisputats i 2004 og har udmøntet sig i en række publicerede originalarbejder, hvoraf mange er publiceret i anerkendte tidsskrifter. Tina Vilsbøll er fortsat meget forskningsaktiv inden for inkretinhormonernes fysiologi og yderligere en lang række arbejder er antaget til publikation eller fremsendt til vurdering i anerkendte, internationale tidsskrifter. Tina Vilsbøll er desuden en flittig foredragsholder og har været hoved- eller medforfatter på omkring 70 foredrag i internationale selskaber. Tina Vilsbøll har flere gange modtaget støtte til sin forskning fra Diabetesforeningen, senest i 2004, hvor hun modtog 115.000 kr.

44 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Nye satser pr. 1. januar 2007 Indtægt udover pensionen har betydning for, hvor meget du får udbetalt i pension. Det gælder både din egen indtægt og eventuel ægtefælle/samlevers indtægt. Men de forskellige elementer i pensionen nedsættes på forskellig måde. Kommunens pensionskontor kan oplyse dig om, hvordan netop din pension er udregnet. Beløbene er det højeste, du kan få, og det er bruttobeløb, altså angivet før skat. Af Signe Hasseriis, socialrådgiver Førtidspension søgt før 01.01.03 og folkepension Kr. pr. måned, brutto Reelt enlige Gifte Højeste førtidspension 14 stk. 1 Grundbeløb 4.952 4.952 Pensionstillæg 4.985 2.328 Invaliditetsbeløb (skattefri) 2.408 2.408 Erhvervsudygtighedsbeløb 3.325 3.325 Mellemste førtidspension 14 stk. 2 Grundbeløb 4.952 4.952 Pensionstillæg 4.985 2.328 Invaliditetsbeløb (skattefri) 2.408 2.408 Forhøjet almindelig førtidspension 14 stk. 3 Grundbeløb 4.952 4.952 Pensionstillæg 4.985 2.328 Førtidsbeløb (skattefri) 1.260 1.260 Ekstra tillægsydelse (skattefri) 1.148 1.148 Almindelig førtidspension 14 stk. 3 Grundbeløb 4.952 4.952 Pensionstillæg 4.985 2.328 Ekstra tillægsydelse (skattefri) 2.408 2.408 Folkepension 12 og Grundbeløb 4.952 4.952 Pensionstillæg 4.985 2.328 Tillæg efter 16 Bistandstillæg 2.516 2.516 Plejetillæg 5.022 5.022 Andre satser Invaliditetsydelse 2.424 Helbredstillæg Formuegrænse 58.200 elbredstillæg Kr. pr. måned, brutto Førtidspension søgt efter 01.01.03 Kr. pr. måned, brutto Enlige Andre Bruttobeløb pr. måned 14.803 12.582 Medicintilskud Udgiftsgrænse Tilskud fra 1. januar 2007 den offentlige sygesikring Voksne 0-465 kr. intet 466-1.125 kr. 50 % 1.126-2.645 kr. 75 % over 2.646 kr. 85 % Børn under 18 år 0-1.125 kr. 50 % 1.126-2.645 kr. 75 % over 2.646 kr. 85 % Bemærk, at grænsebeløbene er lavere i 2007 end i 2006. Kronikertilskud Du skal søge tilskuddet gennem egen læge. Med kronikertilskuddet bliver din medicin gratis, når du selv har betalt 3.410 kr. på et år; det svarer til en CTR-saldo på 17.545 kr. CTR-saldoen viser, hvor meget medicin koster før tilskud fra sygesikringen. Merudgiftsydelsen til børn og unge efter lov om social service 41 Merudgiftsydelsens minimumbeløb: 316 kr. pr. måned. Merudgiftydelsen til voksne mellem 18 og 65 år efter lov om social service 100 Merudgiftsydelsens minimumbeløb : 1.500 kr. pr. måned. Nye numre Strukturreformen betyder for en del danskere, at deres kommune har skiftet navn og adresse, og mange har fået ny sagsbehandler. Strukturreformen betyder også, at en del sociale love er blevet ændret. Det drejer sig stort set om ændringer som følge af, at amterne er væk. Men fx har serviceloven fået en anden opbygning. Paragrafferne har simpelthen fået et nyt nummer, men i de fleste tilfælde uden ændring i indholdet Paragrafnøgle til lov om social service Gammel Ny betegnelse betegnelse 28 41 Merudgiftsydelse til børn 29 42 Tabt arbejdsfortjeneste til forældre 84 100 Merudgiftsydelse til voksne 97 112 Hjælpemidler 115 18 Støtte til frivilligt arbejde

46 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 47 Arkivfoto Motion på recept hitter i det nordjyske Af Lars Lejbølle, sundhedsfremmekonsulent, Region Nordjylland Midtvejsevalueringen af Motion på recept i Nordjyllands Amt viser, at tilbuddet har givet resultater. Deltagerne har forbedret deres fysiske form, og de har tabt sig. Siden den 1. februar 2005 har type 2 diabetikere i Nordjyllands Amt (nu Region Nordjylland) kunnet få en hen- Type 2 diabetes som målgruppe I 2005 deltog 400 type 2 diabetikere i Nordjyllands Amt i et tilbud om Motion på recept. Når type 2 diabetes blev første valg som målgruppe skyldes det flere forhold. For det første har motion en direkte effekt på årsagen til sygdommen, for det andet er den dokumenterede effekt af motion til patienter med type 2 diabetes rigtig god. For det tredje har type 2 diabetikere ofte andre livsstilsproblemer at slås med, herunder overvægt, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol alt sammen tilstande, hvor det har vist sig, at motion har god effekt på. Type 2 diabetikere lider også ofte af: Overvægt, ca. 80 % Forhøjet blodtryk, 60-80 % For højt kolesterol, 40-50 % visning til et tilbud om Motion på recept. Forinden var der gået ét år med et pilotprojekt i tre nordjyske kommuner, hvor konceptet først blev afprøvet og evalueret. I første omgang har vi koncentreret os om at få tilbuddet udbredt lokalt i hele amtet, så alle praktiserende læger i Nordjylland kan henvise til Motion på recept. Der er nu 35 fysioterapeuter fordelt i det, der svarer til det gamle Nordjyllands Amt som udbyder Motion på recept. Nogle er praktiserende fysioterapeuter, andre er fysioterapeuter, der var ansat i Sund By, som fandtes i mange af de gamle kommuner, og som fortsat også vil være at finde i flere af de nye kommuner. Koordineret indsats I forbindelse med strukturreformen er ansvar og arbejdsdeling mellem region og kommuner ændret. Fremover har kommunerne ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, mens regionen har ansvaret for den patientrettede forebyggelse, der foregår på sygehusene og hos de praktiserende læger. Når en patient henvises af sin praktiserende læge til et tilbud om Motion på recept, bliver patienten henvist til patientrettet forebyggelse i kommunen. Patienten er dog også borger i kommunen og spørgsmålet er, om det i dette tilfælde er relevant at skelne mellem patientrettet og borgerrettet forebyggelse. I dette og andre tilfælde vil det være samme tilbud, der skal gives uanset om det kaldes borgerrettet eller patientrettet forebyggelse. Patientrettet forebyggelse skal selvfølgelig koordineres mellem region og kommuner, så kommunerne fx kan følge op på den forebyggelse, der sker på sygehusene, når patienten udskrives. Da vi ved, at type 2 diabetikere er meget forskellige, har vi lavet et tilbud, hvor det dels er muligt at få et 4 måneders træningstilbud (se skemaet på næste side), dels er muligt at få vejledning til selv at gå i gang med motion fx i en forening eller derhjemme. Hvis man vælger et 4 måneders træningstilbud koster det 500 kr. at deltage, hvis man vælger blot at få vejledning koster det ikke noget. Et træningstilbud kan umiddelbart forlænges til at vare 8 måneder, hvis fysioterapeut, læge og patient er enige om, at det er en god idé. I forbindelse med den indledende sundhedssamtale bliver emner som røg, kost, medicin og vægt berørt, og patienten skal i samråd med fysioterapeuten udarbejde en handleplan. I de fleste kommuner findes tilbud om rygestop og kostvejledning, som patienterne kan henvises til. Der er desuden mulighed for at få en konditionstest og flere steder også en fedtmåling. Fortsættes >>

48 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 49 >> I Nordjyllands Amt / Region Nordjylland ser modellen for Motion på recept således ud: Motion på recept i Nordjyllands Amt Borger/Patient Praktiserende læge - Udskriver recept på motion Fysioterapeut - Sundhedssamtale med patienten - Vurdering af fremtidigt tilbud Motivationsgrupper for type 2 diabetikere Diabetesforeningen har Motivationsgrupper mange steder i landet. En Motivationsgruppe består af 8-10 personer med type 2 diabetes, der mødes med en instruktør en gang om ugen i et 12 ugers forløb. I gruppen indgås faste aftaler om at motionere, lave sund mad og udveksle erfaringer om egenomsorg og egenkontrol. Det er gratis at deltage i Motivationsgruppen, dog betaler deltagerne selv udgiften til den mad, der tilberedes og spises. Deltagerne i gruppen er velkomne til at tage en pårørende med. Der oprettes kun grupper, der hvor der er instruktører. Tilmelding til Motivationsgruppe Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe. Fødselsdato: Type 2 diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr./by: Kommune: Region: Tlf.: E-mail: Træffes bedst i tidsrummet: Sæt kryds: tabletbehandlet kan deltage om aftenen diætbehandlet kan deltage om dagen insulinbehandlet har været på diabetesskole Navn på pårørende, der evt. deltager: Motionstilbud hos fysioterapeut - 2 måneder 2 x 1 time/uge - 2 måneder 1 x 1 time/uge - Midtvejssamtale - Udslusningssamtale - Opfølgning efter 3 måneder Positiv udvikling Motion på recept i Nordjyllands Amt bliver, sammen med flere andre amters/regioners tilbud, evalueret af Syddansk Universitet i Odense. Deltagerne svarer på et spørgeskema, når de starter med Motion på recept, og derefter igen når der er gået 4, 10 og 16 måneder. I november måned 2006 blev der lavet en midtvejsevaluering, som især omfatter perioden fra 0 til 4 måneder, og i mindre omfang perioden 0 til 10 måneder. Den foreløbige evaluering viser, at det ikke er muligt at dokumentere ændringer i deltagernes fysiske aktivitetsniveau eller i deres indstilling til fysisk aktivitet. Til gengæld er det dokumenteret, at deltagerne har fået en positiv udvikling på deres selvvurderede helbred, deres fysiske form og deres BMI (det vil sige, at de har tabt sig). Disse faktorer er afgørende for deltagernes livskvalitet, velvære samt evne og mulighed for at leve et mere aktivt liv. Motionstilbud i andet regi fx: - Forening - Motionsklub - Praktiserende fysioterapeut - Sund By - Opfølgning efter fx 3 måneder Den endelige evaluering, af hele perioden 0 til 16 måneder, forventes at ligge klar i efteråret 2007. I forbindelse med den endelige evaluering af tilbuddene rundt om i Danmark skal det desuden blive spændende at se, om der er én måde at organisere tilbuddet på, der er bedre end de andre. Mere information Der findes en liste over de steder, hvor der tilbydes Motion på recept på Region Nordjyllands hjemmeside www.rn.dk klik på Sundhed og Sygehuse og derefter på Behandling. Nye instruktører Motivationsgruppe-instruktøren, der selv er diabetiker eller pårørende til en diabetiker, skal gennemføre et 30 timers kursus. Instruktørerne får ikke løn, men det er gratis at deltage i instruktørkurset. Interesserede kan sende kuponen ind, så modtager de nærmere information. Tilmelding til Motivationsgrupperne eller instruktørkurset kan ske ved at indsende kuponen her på siden eller via Diabetesforeningens hjemmeside diabetes.dk. Kuponen sendes til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, mrk. Motivationsgrupper Instruktør Ja, jeg er interesseret i at blive instruktør i en Motivationsgruppe og modtager gerne nærmere information. Fødselsdato: Diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr./by: Kommune: Region: Tlf.: E-mail: Træffes bedst i tidsrummet: Kuponen sendes til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, mrk. Motivationsgruppe-instruktør

DTF travel fylder 15 år! Derfor tilbyder vi dig som læser af Diabetes disse kør-selv-tilbud: Diabetes nr. 1 Februar 2007 51 Rønne Eventyrlige Odense 3 dage på First Hotel Grand i centrum af Odense Få lidt eventyr ind i hverdagen besøg eventyrenes hovedstad, Odense. I bor lige midt i hjertet af Odense på jeres charmerende 3-stjernede hotel, hvor den hyggelige atmosfære fra en svunden tid stadig kommer til udtryk gennem lysekroner, tæpper og andre detaljer. I Odense venter eventyrlige oplevelser på jer: H.C. Andersens hus, Den Fynske Landsby og Odense Zoo. Oplev den nære købstadscharme og fynske lune i byens centrum, hvor I finder hyggelige caféer og restauranter. Og tag på shopping i de hyggelige gågader. Uden for bygrænsen venter resten af herlige Fyn. Gode børnerabatter: 1 barn op til 6 år gratis i forældres seng. 2 børn op til 16 år halv pris i forældres værelse. 2 overnatninger 2 morgenbuffeter kr 499,- pr. person i dobbeltværelse Ankomstdatoer: Fredage frem til 29.06.2007 samt valgfri ankomst i vinterferien uge 7, 8 og helligdage. Ekstra døgn med morgenmad kr. 239,-. H. C. Andersen Teater Foto: Cees van Roeden Spar 699,-! Brugernes sundhedsvæsen Nyt debatoplæg peger på et sundhedsvæsen, der udover at behandle sygdomme, også skal kunne leve op til kravene fra fremtidens brugere. Diabetesforeningen har aktivt deltaget i arbejdet. Af Malene Bagger, Diabetesforeningen MM Model for brugernes sundhedsvæsen Kilde: Mandag Morgen/Innovationsrådet 2006 Foto: www.harzinfo.de Herzliche Harzen 4 dage på Quality Hotel Harztreff i Hahnenklee Harzen har altid været et populært feriemål, der appellerer til romantiske sjæle. Besøg den gamle kejserby, Goslar, der ligger ca. 20 km fra jeres hotel. Hotellet ligger midt i et skov- og bjergområde. Og efter dejlige oplevelser i det fri, er det tid til afslapning på hotellet i den indendørs pool, kur- og kosmetikafdelingen. I Hahnenklee går svævebanen Bocksberg Seilbahn til toppen af bjerget Bocksberg. Herfra kan I nyde udsigten over smukke Harzen. Gode børnerabatter: 1 barn op til 6 år i forældres seng kr. 25,- pr. døgn inkl. børnemenu. 1 barn op til 14 år halv pris i forældres værelse. kr 1199,- pr. person i dobbeltværelse Valgfri ankomst frem til 28.05.2007. Ekstra døgn med morgenmad og middag kr. 399,-. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes! Ekspeditionsgebyr kr. 59,-. Opholdene inkluderer slutrengøring. Ekskl. turistafgift. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Besparelsen er i forhold til hotellets vejledende normalpris med forbehold for specialtilbud. 3 overnatninger 3 morgenbuffeter 3 to-retters middage/ buffet YDERLIGERE INFORMATION OG BESTILLING HOS DTF travel 70 23 14 10 www.dtf-travel.dk Din annoncekode: Diabetes Direktøren fra Mandag Morgen, Erik Rasmussen, tog for ca. 1 år siden initiativ til at samle repræsentanter fra alle dele af sundhedsvæsnet for i fællesskab at se på sundhedsvæsnet ud fra en brugervinkel. Tanken var at sætte fokus på brugeren og brugerens oplevelse af et behandlingsforløb. Dette er resulteret i et debatoplæg om en patientreform med brugeren i centrum. Diabetesforeningen har deltaget i arbejdet, der ligger i forlængelse af strukturreformen og regeringens kommende kvalitetsreform af den offentlige sektor. Foreningen har således haft indflydelse på udarbejdelsen af debatoplægget. Overordnet set er oplægget et forslag til, hvordan man kan gøre det danske sundhedsvæsen til verdens førende og de danske patienter til de mest tilfredse. Det danske sundhedsvæsen stilles i disse år over for mange udfordringer. Patienterne er gradvist begyndt at stille større krav, og mange vil gerne selv have indflydelse på deres behandling. Disse udfordringer er sundhedsvæsnet nødt til at imødegå, men det kræver, at der gøres op med den tidligere måde at se patienten på, som værende relativt passiv og temmelig autoritetstro over for behandlerne. Fokus på bløde værdier Debatoplægget præsenterer en model for fremtidens sundhedsvæsen, hvor der med udgangspunkt i patientens behov ud over at der stilles krav til kvalitet, fokuseres på de bløde værdier. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at tilbyde omsorg og tryghed, der skal være en bedre kommunikation og en bedre sammenhæng og tilgængelighed både i forhold til forebyggelse, behandling og rehabilitering, og der skal skabes et helbredende miljø. Det er ikke længere tilstrækkeligt at belønne sygehusene for deres effektivitet. Således bør sygehusene i fremtiden også belønnes for omsorg, varme, nærvær, lydhørhed og menneskelighed. Debatoplægget munder ud i anbefalinger til, hvordan indsatsen kan gennemføres og samtidig bevare og styrke sin nuværende struktur og betydning i det danske samfund. Det er samtidig en opfordring til, at politikerne involverer sig. Mere information Som et led i projektet er der produceret to små film, der beskriver hvordan mødet med sundhedsvæsnet kan opleves. Rapporten findes på: www.mm.dk/filer/brugernes_sundhedsvaesen.pdf. Filmene findes på: www.zenaria.com/kommunikationssmerter/

52 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 53 Diafonen er et tilbud til alle med diabetes eller med interesse for diabetes. Svarpanelet består af erfarne diabetikere, der alle har levet mange år med sygdommen. Via Diafonen kan du også få svar fra diætist, læge og socialrådgiver. diafonen spørg om diabetes diafonen Telefon 6312 1416 Fax 6312 9014 Web diafonen.dk E-mail mail@diafonen.dk Spørg om livet med diabetes Fx følelser, forklaringer, komplikationer, mad og måling af blodsukker. Få besked inden for 24 timer af erfarne diabetikere og vejledere? Virkninger af lavt blodsukker Jeg fik i morges lavt blodsukker på cykel på vej til arbejde. Selvom jeg fik blodsukkeret op igen og siden også har spist frokost, er min hjerne stadig sløv (5 timer efter), og jeg har svært ved at koncentrere mig om mit arbejde. Det føles, som om min hjerne stadig har lavt blodsukker, selvom mit blodsukker igen er normalt. Er der noget, jeg kan gøre for at få hjernen i omdrejninger igen? Hvor lang tid går der efter et lavt blodsukker, før hjernen igen er oppe på normal? Tager hjernen skade, når ens blodsukker ryger helt ned til fx omkring 2?! Svar: Det er, som du jo ved, vigtigt at undgå meget lave blodsukkerværdier. Dette skyldes især det lave blodsukkers virkning på hjernen. Sædvanligvis er det først kritisk, når blodsukkeret er rigtig lavt, og man er bevidstløs, typisk under 2 mmol/l. Hvorvidt der udvikles hjerneskade, afhænger af, hvor langt nede blodsukkeret er, og hvor længe det er lavt. Præcise grænser er dog vanskelige at sætte. Selv med lave blodsukkerværdier, der ikke er kritiske (mellem 2 og 3.5-4 mmol/l), som du formentlig har oplevet, kan man godt i timerne og i nogle tilfælde et par dage efter, føle sig lidt mærkeligt til mode. Hvis du spiser regelmæssigt og sørger for at holde blodsukkeret velreguleret, er der imidlertid ikke andet, du selv kan gøre end at vente, til du føler dig fit for fight igen. Med venlig hilsen Søren A. Urhammer overlæge, dr.med.? Insulin i håndbagagen Hej Jeg har hørt på anden hånd at en person ikke måtte medtage sin insulin i håndbagagen på en indenrigsflyvning. Kan det have sin rigtighed, og skal man til at optælle, hvor mange ml insulin man medbringer og hvad med metal insulinpenne. Hvordan er reglerne? Med venlig hilsen J.! Kære J. EU-kommissionen vedtog torsdag den 5. oktober 2006 nye skærpede regler for flypassagerers håndbagage. Reglerne trådte i kraft den 6. november samme år og omfatter alle lufthavne inden for EU samt lufthavne i Norge, Island og Schweiz. Trods de skærpede regler kan diabetikere dog fortsat medbringe insulin, herunder metal insulinpenne og eventuel receptpligtig medicin i håndbagagen. For så vidt angår dit første spørgsmål, så sondres der ikke mellem indenrigsflyvning og udenrigsflyvning, hvorefter reglerne principielt gælder i det øjeblik, man går om bord på et fly. Med hensyn til dit andet spørgsmål, så er udgangspunktet, at medicin slet ikke er omfattet af de nye EU regler. Det betyder, at man godt kan tage større kvanta end de normalt tilladte 100 milliliter (som de nye regler foreskriver), men du skal være opmærksom på, at sikkerhedspersonalet kan bede om dokumentation for væskens/insulinens ægthed. Det samme gælder for metal insulinpenne, men det må anbefales, at den nødvendige dokumentation altid medbringes på flyrejser. Med venlig hilsen Charlotte Rullfs Klausen jurist? Ansøgning om merudgifter Hej Jeg har i 2004 lavet en ansøgning vedrørende merudgifter for min kæreste, efter at have læst en artikel om det i Diabetes tak for det. Han har type 1 diabetes, og han fik pengene tildelt fra marts 2005. Men han ansøgte allerede i december 2004 (eller måske slutningen af november det kan vi ikke helt huske). Men han blev først kaldt til møde hos kommune i februar 2005 og fik derefter pengene fra marts 2005. Jeg synes dog, at jeg læste dengang, at pengene skal udbetales fra og med den måned, de bliver bevilliget. Nu har jeg så lige læst i Diabetes nr. 4-2006, at Ankestyrelsen har afgjort, at pengene skal udbetales fra den måned, man søger pengene. Kan man så få pengene udbetalt tilbage fra den gang? Jeg synes jo, at det er ret meget, at han er gået glip af 3 måneder, fordi det tog så lang tid, før afgørelsen blev truffet. Desuden fik han at vide, da han modtog besked om bevillingen, at han skulle gemme alle boner på medicin og andre udgifter dog ikke mad et år frem og så skulle det afgøres igen, om han havde ret til merudgifter. Er det okay, at kommunen forlanger det? Da vi i sommers flyttede til en ny kommune, skulle han på ny ansøge om merudgifter, selvom han havde bevillingen på papir fra den gamle kommune og igen til møde med en socialrådgiver. Kan det også være rigtigt? Jeg synes, det er rigtigt, hvad I skriver i Diabetes nr. 4-2006 om, at diabetikere har besvær nok i forvejen med deres sygdom, og at det er synd, at der skal være så meget administrativt forbundet med at få den hjælp, man har ret til. Tak for et godt blad og på forhånd tak for hjælpen. Med venlig hilsen T.! Kære T. Tak for henvendelsen. Jeres kommune er forpligtet til hvert år at følge op på en bevilling om 84 hjælp. Det betyder, at din kæreste vil blive inviteret til et møde, hvor han på ny skal sandsynliggøre sine merudgifter for det kommende år; det er altså et lovkrav. Bevilling efter 84 skal søges igen, hvis man flytter til en ny kommune. Ankestyrelsen har afgjort, at 84 hjælp skal udbetales fra ansøgningstidspunktet, (det betyder fra første hele måned efter ansøgningsdagen). Din kæreste kan derfor anmode kommunen om efterbetaling for månederne januar og februar. Jeg vil give dig ret i, at der er temmelig meget administrativt besvær med 84, men en del er fastlagt i selve loven, fx den årlige opfølgning, og kan derfor undgås. OBS! Fra 1. januar 2007 beskrives reglerne om merudgifter i servicelovens 100. Med venlig hilsen Signe Hasseriis socialrådgiver diafonen spørg om diabetes Få personlig råd og vejledning om alt vedrørende diabetes: Højt og lavt blodsukker, graviditet, fødder, egenomsorg, sult, adoption, føling, mestring, følelser, medicin, bivirkninger, mad, smerter, skolestart, pubertetsproblemer, angst, neuropati, sex, insulin, træthed, agression, hjælpemidler, pårørende, rejser, arbejdsmarked, komplikationer, motion og meget mere Ring 6312 1416 diafonen.dk mail@diafonen.dk

BD Micro-Fine TM + 5 mm Udviklingen går fremad! Stigende forekomst af type 2 diabetes Diabetes nr. 1 Februar 2007 55 Minimerer risici for intramuskulære injektioner. Lettere at variere stiksted. Kan anvendes af både børn og voksne. Passer til alle insulinpenne. BD Micro-FineTM+ 5 mm Som omtalt i lederen side 4 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen sidst på året en opgørelse fra Det Nationale Diabetesregister, der viser, at antallet af diagnosticerede diabetikere nu er 220.000. Samme dag udsendte Diabetesforeningen en pressemeddelelse. Her følger et uddrag: Netop nu, hvor kommuner og regioner er i fuld gang med at formulere sundhedsaftaler, er det vigtigt, at politikerne forstår alvoren bag tallene. Så mange diagnosticerede stiller krav om en hurtig, massiv og målrettet indsats, siger Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at op mod halvdelen af type 2 diabetikerne allerede på diagnosetidspunktet har udviklet komplikationer. Derfor skal vi være dygtigere til at forebygge diabetes og bedre til at behandle dem, der har fået sygdommen, understreger Allan Flyvbjerg. Tallene afslører også, at der er sket et skred i aldersfordelingen i forhold til tidligere. Hvor man tidligere så type 2 diabetes som en sygdom, der primært rammer ældre, så viser tallene en betydelig stigning i perioden fra 1997 til 2006 blandt de 30-59-årige dog størst blandt ældre over 60 år. Vi har længe kunnet se, at personer med type 2 diabetes bliver yngre og yngre. Nu har vi fået dokumentation for det. De nye tal kan forhåbentlig være en øjenåbner for sundhedspolitikere på alle niveauer, slutter Allan Flyvbjerg. Temadag for udviklingshæmmede med diabetes Kursuscenter Lindegårdsskolen i Herning tilbyder kursus for udviklingshæmmede og andre med særlige behov. Forud for kurset afholdes en temadag onsdag den 7. marts 2007. At have diabetes kræver viden og ofte ændring af livsstil. Det er svært for de fleste, men endnu sværere for udviklingshæmmede. Udover deres handicap, skal denne gruppe forholde sig til en sygdom, der uvægerligt gør dagligdagen mere kompliceret. Hvis ikke den tilstrækkelige støtte og vejledning er til stede, kan risikoen for alvorlige senkomplikationer øges yderligere. Derfor har Lindegårdsskolen taget initiativ til, at der tages hånd om denne udsatte gruppe. Det gør kursuscentret bl.a. ved sideløbende at tilbyde forebyggende forløb for dem, der er i særlig risiko for at udvikle diabetes. Forstander Poul-Erik Foldbjerg fortæller: på at få tilknyttet deres særlige spidskompetencer i tilbuddet. Da netværkspersonerne er særdeles vigtige brikker i dagligdagen for vore målgrupper forventer vi, at de inddrages aktivt i perioder i forløbet. Hver enkelt kursist vil i kursusperioden få lavet sin egen håndbog/vejledning, som efterfølgende vil kunne bruges også af netværkspersonerne til at holde styr på aftaler og hvad der er arbejdet med i forløbet. Da der er tale om et specialundervisningstilbud, vil kurset tage udgangspunkt i den enkelte kursist, og undervisningsmetoder og forløb vil derfor tilrettelægges individuelt. 21 099 BD Micro-Fine TM + 5 mm Kortere findes ikke! BD Medical Diabetes Care Park Allé 290 2605 Brøndby Tel: 43 43 45 66 Fax: 43 43 41 66 www.bddiabeteseurope.com Mere information I Sundhedsstyrelsens opgørelse er der desuden set på dødeligheden blandt diabetikere. Den viser, at der er en overdødelighed blandt diabetikere i 2005 på 61 pct. for kvinder og 78 pct. for mænd. Dog har overdødeligheden blandt diabetikere været faldende siden 1997. Via Diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk/dwn674 kan hele opgørelsen downloades. For at komme i gang og for at få lavet et ordentligt tilbud, opretter vi et pilotprojekt med forventet opstart i uge 16. Formålet er gennem et 6-ugers pilotprojekt at få nogle erfaringer, vi kan bruge til at lave et koncept, hvor bl.a. indhold, tidsforbrug, samarbejdsformer med netværk er på så højt et niveau som muligt. I pilotprojektet vil vi også kunne bruge tilbagemeldinger og erfaringer fra brugere og netværkspersoner som væsentlige parametre for konceptet for kommende forløb, siger Poul-Erik Foldbjerg og fortsætter: Derfor har vi taget kontakt til relevante fagpersoner i Diabetesforeningen, sygehusene i Herning og Holstebro samt sundhedsafdelingen i Herning Kommune med henblik Mere information Materiale og evt. tilmelding kan fås ved henvendelse til skolen eller på skolens hjemmeside: www.lindegaardsskolen.dk. Der kan rekvireres en mere detaljeret plan over selve kurset samt tilmeldingsmateriale ved henvendelse til Poul-Erik Foldbjerg, forstander, tlf. 9626 1300 mobil: 2374 9441 eller speciallærer Kell Najbjerg, tlf. 2340 2622 e-mail: Kell.Najbjerg1@Skolekom.dk. BD, BD logo, BD Micro-Fine are trademarks of Becton, Dickinson and Company. 2007 BD.

56 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Julemandens sunde slik Efter just at have overstået julen og det, der følger den, vil jeg gerne forsøge mig med et indlæg til bladet: Jeg har de seneste 10 år været Esbjerg bys officielle julemand og har gennem alle disse år uddelt karameller til børn uden at tænke over, at der måske var en dybere grund til, at enkelte af og til sagde nej tak. MEN for nu godt 2 år siden, gik det op for mig, hvad grunden kunne være nemlig SUK- KERSYGE. Der skete nemlig det, at vores barnebarn, som dengang var 4 år, fra den ene uge til den næste fik konstateret diabetes. Her i vores lille hjem faldt verden fra hinanden det var jo en frygtelig katastrofe at få denne sygdom inden for døren. ter, fandt jeg ud af, at man jo godt kunne købe slik uden sukker og uden farver så der måtte jo gøres noget. Løsningen kom fra en meget uventet kant. Jeg gik på vores lokale Krone Apotek, og her gav apotekeren mig såvel bolsjer som vingummi, der kunne pakkes i små poser til børnene og ikke nok med det jeg skulle bare komme igen, hvis der ikke var nok. Det er nu foregået i 2 år, og hvilken glæde det har medført! Både børn og voksne med barnligt julesind har nydt godt af apotekerens slik i JULEMANDENs lomme, og hvor har det været dejligt at opleve, at alle børn nu kommer til mig i min røde dragt. Men da vi efterhånden har lært mere og mere om den, og Benjamin sammen med sin mor faktisk har fået temmelig godt styr på deres tilværelse, har vi som morforældre fået det til ikke at fylde mere end nødvendigt i vores dagligliv. Tilbage til min start JULEMANDEN. Det var pludselig indlysende, at mange af de karamel-afvisende børn måske var diabetikere? Hvis dette var tilfældet, havde jeg jo en forklaring. Efter nu at have snakket om det med vores dat- Julemanden med sin nissepige, der i virkeligheden hedder Wibeke og er hans datter. Det har været rigtig rart, at jeg har kunnet glæde alle børn og endnu mere rart, at det tilsyneladende er rygtedes, for denne jul har der faktisk været flere børn end det foregående år. Så fra mig skal der lyde en stor og varm tak til Krone Apotekets apoteker i Esbjerg. Mange julehilsner Julemanden i Esbjerg Læserbreve

58 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 59 Rundt i regionerne Lemvig Ringkøbing-Skjern Fanø Varde Thisted Struer Holstebro Esbjerg REGION NORDJYLLAND Morsø Skive REGION MIDTJYLLAND Herning REGION SYDDANMARK Tønder Billund Vejen Viborg Haderslev Aabenraa Jammerbugt Ikast-Brande Vejle Kolding Silkeborg Hjørring Brønderslev- Dronninglund Aalborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Skanderborg Horsens Hedensted Fredericia Middelfart Sønderborg Århus Odder Assens Frederikshavn Nordfyns Odense Fåborg- Midtfyn Ærø Norddjurs Syddjurs Samsø Kerteminde Nyborg Svendborg Langeland Læsø Anholt (Norddjurs) Kalundborg Slagelse Lolland Odsherred Holbæk Sorø Ringsted Næstved Greve Roskilde Lejre Greve Solrød Guldborgsund Ishøj Køge Faxe Vordingborg Herlev Ballerup Glostrup Vallensbæk Bornholms Regionskommune Allerød Rødovre Stevns Frederiksberg København Hvidovre Tårnby Gribskov Helsingør Dragør REGION HOVEDSTADEN Vesthimmerland Frederikssund Roskilde Høje- Albertslund Taastrup Brøndby Frederiksværk- Hundested Fredensborg Hillerød Hørsholm Furesø Rudersdal Lyngby-Taarbæk Egedal Gladsaxe Gentofte REGION SJÆLLAND Region Hovedstaden..... side 60 Regionskonsulent Inge Hyllested, tlf. 4029 2482 Region Sjælland.......... side 62 Regionskonsulent Anni Rasmussen, 4029 3591 Region Syddanmark...... side 64 Regionskonsulent Per Jensen, tlf. 6312 9026 Region Midtjylland........ side 67 Regionskonsulent Lena Sebald Hansen, tlf. 2422 1302 Region Nordjylland....... side 70 Regionskonsulent Gitte Jakobsen, tlf. 2047 9056 Hele landet Blodsukkermåling De fleste lokalkomitéer har blodsukkermåleapparater til udlån. Kontakt din lokalkomitéformand for nærmere oplysninger. Brugergrupper / kontaktgrupper Nogle lokalkomitéer har brugergrupper / kontaktgrupper. Kontakt din lokalkomitéformand. Mødested / værested Ballerup Lokalkomité Brøndby Lokalkomité Frederikssund Lokalkomité Helsingør Lokalkomité Hvidvore Lokalkomité Amager-gruppen Bispebjerg-gruppen Valby-gruppen Alle er velkomne Arrangementer, der annonceres i Rundt i regionerne, er åbne for alle uanset hvor i landet, man bor. diabetes.dk På Diabetesforeningens hjemmesider finder du også lokale og regionale aktiviteter. Det kan være arrangementer, der ikke nåede at komme med i Rundt i regionerne her i bladet. Tag et kig i den elektroniske kalender via forsiden af diabetes.dk eller slå op på adressen: diabetes.dk/wm4180. Diabetesforeningen har 629 frivillige, som er aktive i lokalkomitéer, børnefamilie- og ungegrupper. De udfører alle et vigtigt frivilligt arbejde til gavn for alle landets diabetikere og deres pårørende. Lokalkomitéer Der er pr. 1. februar 2007 lokalkomitéer i 85 af landets 98 kommuner fordelt på landets 5 regioner. I løbet af foråret vil der blive afholdt stiftende medlemsmøder i de resterende kommuner. I hver lokalkomité er valgt et antal aktive frivillige, som med deres aktiviteter løbende sætter fokus på diabetes lokalt i den enkelte kommune og region. Østerbro-gruppen Lyngby-Taarbæk Lokalkomité Rødovre Lokalkomité Kalundborg Lokalkomité Næstved Lokalkomité Roskilde Lokalkomité Slagelse Lokalkomité Middelfart Lokalkomité Odense Lokalkomité Svendborg Lokalkomité Horsens Lokalkomité Randers Lokalkomité Århus Lokalkomité Frederikshavn Lokalkomité Læsø Lokalkomité Aalborg Lokalkomité Mange steder vil der være mulighed for at købe Diabetesforeningens informationsmaterialer, herunder bøger og pjecer. Er du interesseret i at gøre et frivilligt stykke arbejde, så kan du kontakte formanden for lokalkomitéen i din kommune og høre nærmere om mulighederne. Er der ingen lokalkomité, kan du kontakte regionskonsulenten. Du kan også stille op på det årlige medlemsmøde med valg til komitéen. Det annonceres i årets sidste kvartal. Børnefamiliegrupper Der er 5 børnefamiliegrupper én i hver region. Her er valgt forældre til børn i alderen 0-17 år, som afholder aktiviteter for børn med diabetes og deres pårørende i regionerne. Det er vigtigt, at det er barnet, som er registreret som medlem i Diabetesforeningen for at få direkte invitationer om kursusophold mv. for målgruppen, når disse udsendes. Ungegrupper Der er 5 ungegrupper én i hver region. Her er valgt et antal unge i alderen 18-30 år, som afholder aktiviteter mv. for unge med diabetes i regionerne. Udover ovennævnte hjemmeside er der i Diabetesforeningens regi også en hjemmeside for de unge: www. ungdiabetes.dk. Bager og slagtere Flere lokalkomitéer har kontakt til bagere, hvor der bages sukkerfrit og fedtfattigt og til slagtere, der bl.a. laver fedtfattigt pålæg. Kontakt din lokalkomité for at høre nærmere. Pumpeklub Henvendelse til Johnna Andersen, Ll. Skensved, tlf. 5687 0435 e-mail: johnna@andersen.mail.dk eller Charlotte Pedersen, Brøndby, tlf. 4345 5031 e-mail: CP@broendbybredbaand.dk. Pumpe-gruppe Vest Yderligere informationer til Anette Reinholdt, tlf. 8739 0375 eller e-mail: aarhus@diabetesforeningen. dk.

60 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 61 Region Hovedstaden Hundested Gribskov Helsingør Høje- Albertslund Taastrup Brøndby Fredensborg Hillerød Hørsholm Furesø Rudersdal Lyngby-Taarbæk Egedal Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Frederikssund Ishøj Allerød Glostrup Vallensbæk Rødovre Frederiksberg København Hvidovre Tårnby Albertslund Formand Lorna Thurmann Tlf. 4364 1157 Ballerup Formand Karin Rønnov Tlf. 4497 6276 www.ballerup-diabetes.balk.dk Dragør Værestedet 1. onsdag i hver måned kl. 15.00-17.00. Præstevænget 22, Ballerup. Onsdag den 7. marts diætist Magareta Bensow Bacos, Steno Diabetes Center, fortæller om kost og levevis. Gåture Hver mandag kl. 10.00. Kom med vi går både med og uden stave. Ring til Hanne Sørensen, tlf. 4465 0848 om mødested. Vestforbrændingen Onsdag den 28. februar 2007, kl. 9.50. Præstevænget 22, Ballerup. Rundvisning på Vestforbrændingen i Glostrup. Det varer ca. 1½ time, og vi gør opmærksom på, at der er trapper. Diabetisk neuropati Tirsdag den 27. marts 2007, kl. 19.00. Bornholms Regionskommune Ældresagens lokaler, Præstevænget 20, Ballerup. Foredragsholder: Læge Elsebeth Duun, Bispebjerg Hospital. Pris: 15 kr. Brøndby Formand Lizzie B. Henriksen tlf. 3647 0330 Mødested i Brøndby 1. tirsdag i hver måned kl. 16.00-18.00. Brøndby Strand Bibliotek, Brøndby Strand Centrum 15, Brøndby. Vi mødes til hyggeligt samvær. Kontaktperson: Ejaz, tlf. 2944 2958. Frederikssund Formand Svend Larsen Tlf. 4731 4068 Mødestedet Kl. 19.00 på Lundebjerggård, Lundevej, Frederikssund. Foredrag bliver annonceret i lokalpressen en uge før. Kontaktperson: Svend Larsen, tlf. 4731 4068. Frederiksværk-Hundested Formand Mogens Hansen Tlf. 4793 9522 Gentofte Formand Lis Urhammer Tlf. 3963 9030 Glostrup Formand Anna Birgit Borch-Jensen Tlf. 4363 3482 E-mail: abbj@get2net.dk Helsingør Formand Annette Thomsen Tlf. 4922 4866 tirsdage mellem kl. 19-21 E-mail: a.th@get2net.dk Mødestedet Onsdag den 28. februar 2007, kl. 14.00-16.00 og kl. 18.30-20.00. Fiolgade 17 C, Fællessalen, Helsingør. Kom forbi og få en snak med andre i samme situation. Vi prøver igen med aftenåbent i Mødestedet. By-pass og robotkirurgi Tirsdag den 27. marts 2007, kl. 19.30-22.00. Toldkammeret, Havnepladsen 1, Helsingør. Foredragsholder: Overlæge Susanne Holme, KAS, Gentofte. I samarbejde med Hjerteforeningen fortæller Susanne Holme om de nyeste former for kirurgi ved by-pass operationer. Tilmelding til Annette, tlf. 2578 7566 eller Ellen, tlf. 4921 5074 senest den 20/3-07. Mødestedet Onsdag den 28. marts 2007, kl. 14.00-16.00. Fiolgade 17 C, Fællessalen, Helsingør. Kom forbi og få en snak med andre i samme situation. Herlev Formand Marianne H. Gejl Tlf. 4444 0249 Hillerød Formand Preben Olsen Tlf. 4824 4044 www.diabetes-hilleroed.dk Stavgang Hver mandag kl. 14.30-15.30. I Hillerød området. Gå stavgang med instruktør fra Diabetesforeningen. Der er mulighed for at låne stave. Tilmelding til Preben Olsen, tlf. 4824 4044. Motion for alle Hver onsdag fra kl. 16.30-18.00. Grønnegade Centret, Grønnegade 15, Hillerød. Vi får rørt de forskellige muskelgrupper. Mulighed for at oprette et ekstra hold fra kl. 18-19. Efter motionen drikker vi en kop kaffe. Tilmelding til Preben Olsen, tlf. 4824 4044. Hvidovre Formand Else Gastel Tlf. 3675 8630 E-mail: gastel@webspeed.dk Værested 2. onsdag i måneden kl. 15.00-17.00. Vandrehallen på Hvidovre Hospital bagerst i cafeteriet. Genetiske årsager til type 2 diabetes og fedme Tirsdag den 13. marts 2007, kl. 19.00. Hvidovre Hospital, Det Grønne Lokale. Foredragsholder: Søren Urhammer. Tilmelding til Else Gastel, tlf. 3675 8630 eller Jonna Hansen, tlf. 3678 7412 senest den 12/3-07. Høje-Taastrup Formand Preben Hansen Tlf. 4399 1446 Hørsholm Formand Anne Madelung Tlf. 4914 7867 E-mail: anbima@webspeed.dk Ishøj Formand Torker Johansen Tlf. 4354 2603 Hvad skal vi med sundhedscentre? Torsdag den 26. april 2007, kl. 19.00-21.30. Ishøj Idrætscenter. Foredragsholder: Sundhedscenterchef Per Tostenæs, Ishøj Kommune. Tilmelding til Torker Johansen, tlf. 4354 2603 senest den 24/4-07. København Formand Marianne Tind Tlf. 4355 2812 Amager-gruppen Kontkatperson Leni Djurskov Tlf. 3255 7041 E-mail: djurskov@webspeed.dk Mødested Hver torsdag eftermiddag kl. 14.30 16.30. Daghøjskolen, Peder Lykkes Vej 63, København S. Bispebjerg-gruppen Kontaktperson Birthe Weidich Tlf. 3538 6936 Værestedet Vi har åbent hver anden tirsdag (lige uger) kl. 15.00-17.00. Bispebjerg Hospital, personalekantinen, bygning 60, stuen. Valby-gruppen Kontaktperson Henning Kipping Tlf. 3678 9850 Åben Cafe i Valby 2. torsdag i måneden fra kl. 16.00-18.00. Valby Medborgerhus, Toftegårds Plads. Kontaktperson: Tove Madsen, tlf. 3630 4270. Østerbro-gruppen Kontaktperson Jytte Rasmussen Tlf. 3920 9229 Mødestedet Nygårdsvej 52. Kl. 15.00-17.00. Kontaktperson: Inger Munck, tlf. 3920 8845. Lyngby-Taarbæk Formand Svend Christensen Tlf. 4587 3523 E-mail: kongsager@webspeed.dk Mødested 1. torsdag i måneden kl. 15.00-17.00. Områdecentret Bredebo, Bredebovej 1, Lyngby. Buslinie 182 og 183 kører lige til døren. Kontaktpersoner: Svend Christensen og Ulla Kongsager, tlf. 4587 3523. Diabetesmad Torsdag den 15. februar 2007, kl. 19.00-22.00. Steno Diabetes Center. Foredragsholder: Chef-diætist, Margareta Bensow Bacos, Steno Diabetes Center. Tilmelding til Ulla Kongsager, tlf. 4587 3523. Rødovre Formand Jørgen Krogh Tlf. 4491 7225 Eftermiddagsmøder 3. onsdag i måneden kl. 15.00-17.00. Rødovregaard, Hestestalden, Kirkesvinget 1, Rødovre. Hyggeligt og socialt samvær. Kontaktperson: Elly, tlf. 3641 2867. Gastroparese når maven ikke vil samarbejde Onsdag den 7. februar 2007, kl. 19.00-senest kl. 21.30. Rødovregaard, Kostalden, Kirkesvinget 1, Rødovre. Foredragsholder: Overlæge Elsebeth Dunn, Bispebjerg Hospital. Mange diabetikere kan få problemer med maven. Kom og hør nærmere om, hvordan vi lever godt med denne senkomplikation. Tilmelding til Elly Hansen, tlf. 3641 2867 eller Jørgen Krogh, tlf. 4491 7225 e-mail: krarupvej4@tiscali.dk. Hvad hjælp kan du få fra Rødovre Kommune? Torsdag den 15. marts 2007, kl. 19.00-senest kl. 21.30. Rødovregaard, Kostalden, Kirkesvinget 1, Rødovre. Foredragsholder: Socialudvalgsformand Britt Jensen. Tilmelding til Elly Hansen, tlf. 3641 2867 eller Jørgen Krogh, tlf. 4491 7225 e-mail: krarupvej4@tiscali.dk.

62 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 63 Motionstyper Torsdag den 19. april 2007, kl. 19.00-senest kl. 21.30. Rødovregaard, Kostalden, Kirkesvinget 1, Rødovre. Foredragsholdere: Louise Eriksen og Inger Dahl Pedersen. Foredragsholderne er 2 unge studerende, der fortæller om forskellige motionstyper. Både for unge og ældre. Tilmelding til Elly Hansen, tlf. 3641 2867 eller Jørgen Krogh, tlf. 4491 7225 e-mail: krarupvej4@ tiscali.dk. Husk tilmelding i god tid og tag gerne en ledsager med. Region Sjælland Kalundborg Slagelse Lolland Odsherred Holbæk Sorø Frederiksværk- Hundested Ringsted Næstved Roskilde Lejre Greve Solrød Guldborgsund Fakse Formand Ernst Hansen Tlf. 5678 9050 Køge Greve Formand Kurt Rasmussen Tlf. 4615 2807 Faxe Vordingborg Guldborgsund Formand Carl Chr. Kristiansen Tlf. 5486 9643 Stevns Vallensbæk Formand Dorit Nielsen Tlf. 4373 2850 E-mail: d.nielsen@vgpnet.telelet.dk Mødested for diabetikere Mødestedet holder lukket i en periode. Holbæk Formand Elly Sørensen Tlf. 5918 2860 Gå i Gang Alle aktiviteter har udgangspunkt fra Konsul Beyers Allé 2, i Holbæk og starter alle onsdage kl. 14.00. Dertil kommer tilbuddet om benyttelse af Det Tyrkiske Bad kl. 12.00-14.00 på alle tirsdage med 10 % rabat i forhold til normalpris. De 4 årstider vandreture med Naturvejleder. Gåture / vandreture. Gymnastik i forskellige variationer. Kostaftener. Foredrag. Kontaktperson: Kurt Karsbæk Nielsen, tlf. 5943 2023. Blodsukkermåling Mandag den 26. februar 2007, kl. 19.00. Holbæk Bibliotek, Nygade 9-13, Holbæk. Foredragsholder: Se nærmer i by & land avisen. Funktionen af blodsukkerapparat, hvor og hvornår måler man? Kalundborg Formand Brittha Djernis Tlf. 5929 3956 Hvordan lever man bedst med sin diabetes? Tirsdag den 6. marts 2007, kl. 19.00-21.30. Medborgerhuset, Taastrup Hovedgade 71, Taastrup. Foredragsholder: Diabetessygeplejerske Bente Blaaholm. Bente Blaaholm fortæller bl.a. om injektionsteknik. Tilmelding til Dorit Nielsen, tlf. 4373 2850 eller Lizzie Henriksen, tlf. 3647 0330 senest dagen før. Ungegruppen Region Hovedstaden Formand Lisbeth Olsen Tlf. 6166 6188 Børnefamiliegruppen Region Hovedstaden Formand Heidi Holtz-Nielsen Tlf. 4585 4075 Infobutikken Diabetesforeningen træffes hver fredag kl. 10.00-13.00. Kig ind hvis du har brug for en snak eller et godt råd fra andre diabetikere. I Caféen: 1. fredag i måneden kl. 10.00-13.00. Vi hygger os og snakker om løst og fast og udveksler erfaringer. Lindegade 3. Fredag den 2. marts har vi indvandredag i caféen. Fredag den 6. april kommer sygeplejerske Helle Amstrup og præsenterer MBT sko. Stavgang Forebyggende motion Hver tirsdag og torsdag fra kl. 10.00- ca. 12.00. Dagcentret, Esbern Snaresvej 55, Kalundborg. Instruktør: Ellen Christiansen. Stave kan lånes. Tilmelding ikke nødvendig. Mad, musik og Malene Fredag den 9. marts 2007, kl. 18.30. Cafe Le Soleil, Kordilgade 29, Kalundborg. Vi hygger os med lækker diabetesmad, og Malene Langborg underholder med musik og sange. Kom og syng med. Pris: 98 kr. pr. person (mad og kaffe), drikkevarer er ikke inkluderet i prisen. Tilmelding til Brittha Djernis, tlf. 5929 3956 senest 1/3-07. Alle er velkomne. Besøg på NOVO i Kalundborg Mandag den 16. april 2007, kl. 19.00 og torsdag den 26. april 2007, kl. 19.00. Nærmere om mødested i næste diabetesblad, april 2007. Besøget på Novo i Bagsværd og Hillerød var en stor succes, og det følger vi op med et besøg på den lokale fabrik. Max. 20 personer pr. rundvisning. Tilmelding til Brittha Djernis, tlf. 5929 3956 senest 10/4-07. Køge Formand Johnna Andersen Tlf. 5687 0435 Diabetiker i Kuwait Torsdag den 8. februar 2007, kl. 19.30. Møllebocentret, Nr. Boulevard 101, Køge. Foredragsholder: Merete Jensen. Merete fortæller om hendes ophold i Kuwait, hvor hun bl.a. arbejdede på Ideal Edication School. Køge Miniby Lørdag den 12. maj 2007, 14.00. Vi mødes ved Minibyen. Der vil være en guide, som fortæller os om bygningerne. Max. 30 deltagere. Pris: 20 kr. pr. person. Tilmelding til Johnna Andersen, tlf. 5686 9083 senest den 8/5-07. Lejre Formand Vagn Frost Tlf. 4619 4038 Diabetes i nærmiljøet Hvalsø: Mandag den 19. marts 2007, kl. 19.30. Hvordan bliver vi hjulpet med vores diabetes i nærmiljøet? Se nærmere i lokalaviserne om emnerne og mødested. Lolland Formand Anne Petersen Tlf. 5495 5121 Langborg/Mellqvist duo spiller jazz Lørdag den 24. marts 2007, kl. 15.00-21.00. Nikolaihuset, Nordenkirke 9, Nakskov. Byvandring med Lise Simon eller en tur på Hjerteforeningens sti. Vi spiser aftensmad og lytter til musik med Malene Langborg og Frederik Mellqvist. Pris: 65 kr. Tilmelding til Jette Nielsen, tlf. 5492 5195 senest den 18/3-07. Øjendagen 2007 Torsdag 29. marts 2007, kl. 19.30-21.00. Danhostel Vesterskoven, Østre Allé 110, Nykøbing F. Nu kan diabetikere i den sydlige del af Region Sjælland blive øjenscreenet. Afdelingslæge Jakob Friis fra øjenafdelingen i Næstved fortæller om diabetiske øjenforandringer og om den nystartede screening. Overlæge Ditte Erngaard vil tale om de ældres nethindeforandringer AMD og om de nye behandlinger af denne synstruende lidelse. Der kan stilles spørgsmål om øjensygdomme. Entré: 35 kr. inkl. kaffe/te/kage. Tilmelding på tlf. 5478 0129, tlf. 55371261 eller tlf. 5572 4889 senest den 23/3-07. Mødet er arrangeret af Øjenforeningen Værn om Synet, Ældresagen og Diabetesforeningen. Næstved Formand Else Lund Jensen Tlf. 5573 0255 Patientforeningernes Info-Sted Hver onsdag kl. 10.00-12.00. Forhallen på Storstrømmens Sygehus i Næstved. Kom og mød os hver onsdag. Velkommen siger Pia, Bente og Else. Mødested 1. mandag i hver måned kl. 10.00-12.30. Mandage den 5/2 5/3 og 2/4-07. Birkebjergcentret, Otterupvej 4. Kig ind, hvis du har brug for en snak eller et godt råd fra andre diabetikere. Mødestedet er handicapvenligt. Kontaktpersoner: Inge-Lise Top, tfl. 5572 8510 eller Bente Fris, tlf. 5577 2209. Bankospil Injektionsteknik Lørdag den 3. marts 2007, kl. 12.15. Dørene åbnes kl. 11.30. Birkebjergcenteret, Festsalen, Otterupvej 2, Næstved. Foredragsholder: Peter Van Schaik, BD Medical Diabetes Care. Kl. 12.15-12.45 vil Peter Van Schaik fortælle om injektionsteknik. Bankospillet starter kl. 13.00. Kaffe/ te og brød samt 6 bankoplader til en samlet pris af 50 kr. Ekstra plader kan købes for 10 kr. pr. plade. Bus nr. 2 og Servicebussen kører lige dertil. Adgang for kørestolsbrugere. Kontakt for mere information: Else Lund Jensen, tlf. 5573 0255 eller Inge-Lise Top, tlf. 5572 8510. Odsherred Formand Kim Lidholm Tlf. 5965 6733 / 2972 4534 E-mail: odsherred@gmail.com Motivationsgruppe Hver onsdag kl. 16.00. Odden skole. Tilmelding til Susanne Børgesen, tlf. 4352 5928. Ringsted Formand Birthe Jensen Tlf. 5783 2962 Varedeklarationer Valgmøde Tirsdag den 27. februar 2007, kl. 14.00-17.00. Sognegården, Klostervænget 2, Ringsted. Foredragsholdere: Sanne Nielsen,

64 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 65 ISIS og Anni Rasmussen, Diabetesforeningen. Sanne Nielsen fortæller om varedeklarationer. Derefter fortæller Anni Rasmussen, hvad der laves i lokalkomitéen. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål. Efter foredraget besøger vi SuperBest. Vi håber på stor tilslutning. Hurtig tilmelding til Birthe, tlf. 5783 2962 / 2929 7661 senest den 19/2-07. Roskilde Formand Helle Larsen Tlf. 4638 4679 Diabeteshjørnet 1. tirsdag i hver måned (fra september til maj) kl. 18.00-20.00. Bemærk der er lukket 1. tirsdag i januar. Diabeteshjørnet, Køgevej 44, Roskilde. Du er velkommen til at kigge forbi Region Syddanmark Fanø Varde Esbjerg Tønder Billund Vejen Vejle Kolding Haderslev Aabenraa og få en sludder med en erfaren diabetiker. Glad motion Hver tirsdag kl. 13.00-16.00. Nødagers Beboerhus. Glad motion og socialt samvær for diabetikere og pårørende. Møde i 2007: Tirsdag den 20. marts 2007, kl. 19.30. Se nærmere i dagspressen. Slagelse Formand Hanne Furland Tlf. 5838 2512 Mødested 2. torsdag i hver måned kl. 14.00-16.00. Svaneapoteket, City 3, Slagelse. Vi mødes til hyggeligt samvær. Fredericia Middelfart Sønderborg Assens Nordfyns Odense Fåborg- Midtfyn Ærø Kerteminde Nyborg Svendborg Langeland Kontaktperson: Hanne Furland, tlf. 5838 2512. Stavgang Hver torsdag kl. 14.00. Østre Skole. Solrød Formand Carsten Qvist Tlf. 5838 2512 Sorø Formand Vivi Sørensen Tlf. 5784 5417 Ungegruppen Region Sjælland Formand Heidi Maria Lassen Tlf. 9817 4079 Børnefamiliegruppen Region Sjælland Formand Dorte Kjørup Tlf. 5650 1412 Assens Formand Louise Broe Zachariassen Tlf. 6479 2712 Billund Formand Lisbeth Bonde Lehmann Tlf. 7588 3003 E-mail: libole@mail.dk Esbjerg Formand Poul Venborg Pedersen Tlf. 7518 0151 Rådgivning på Læringscenter for Sundhedsfremme I skrivende stund ved vi ikke om der i fremtiden vil være rådgivning i Esbjerg, idet Læringscentret er nedlagt pr. 31/12-2006. Det er Diabetesforeningens Region Syddanmark, der skal være med til at beslutte, om der kommer en rådgivning igen. Hold øje med den lokale presse (Ugeaviser). Fanø Formand Henning Jeppesen Tlf. 7516 2044 Fredericia Formand Alex Bang Thomsen Tlf. 7592 0176 Motion Vores aftale med motionscentret Forever er stadig gældende. Vis dit medlemskort til Diabetesforeningen og få rabat. 14 dages gratis træning. Ring og hør nærmere hos Birte Eskildsen, tlf. tlf. 7593 1252 eller direkte til Forever, tlf. 7591 2888 og spørg efter Åge. Hjerte-kredsløbssygdomme Mandag den 26. februar 2007, kl. 19.00-21.30. Vindmøllen, Vendersgade 63, Fredercia. Foredragsholder: Ulla Lendal (tidl. næstformand i Diabetesforeningen). Alle er velkomne. Tilmelding til Alex Thomsen, tlf. 7592 0176 eller Birte Eskildsen, tlf. 7593 1252 senest den 22/2-07. Faaborg-Midtfyn Formand Grethe Holm Tlf. 6265 2540 E-mail: glh@12mail.dk Familien og diabetes Onsdag den 7. marts 2007, kl. 19.00. Tømmergården 37, Faaborg. Foredragsholdere: Amtsdiabetessygeplejerske Mona Engdal Larsen og diabetessygeplejerske Dorte Eising. Foredraget vil handle om følelser ved diabetes, både for familien og diabetikeren, herunder lav selvtillid, depression og hvad andre mener. Foredraget er velegnet for både unge og ældre. Yderligere oplysninger hos Grethe Holm, tlf. 6265 2540 eller mobil 2740 2723 efter kl. 16.30. Haderslev Formand Solveig Gajda Tlf. 7451 4562 / 2679 4562 Diabetes og den praktiserende læge Onsdag den 28. februar 2007, kl. 19.00. Bispen, Bispebroen, Haderslev. Foredragsholder: Læge Anette Nicolajsen, Vojens. Anette Nicolajsen og hendes team fortæller, hvordan de behandler diabetes og diabetikerne. Hvornår sender lægen patienterne til behandling på diabetesambulatoriet? En aften for alle diabetikere. Tilmelding til Solveig, tlf. 7451 4562 / 2679 4562 eller Gerda, tlf. 7453 2604 efter kl. 16.30. ISIS Tirsdag den 13. marts 2007, kl. 19.00. Bispen, Bispebroen, Haderslev. Foredragsholder: Sanne Nielsen, ISIS. Alle er velkomne. Motivationsgruppe i Haderslev 2007 Har du lyst til at være sammen med andre diabetikere og fastholde de råd, du har fået hos behandlerne så ring til Mona-Klara, tlf. 7452 1505. Kolding Formand Karen Hein Tlf. 7551 0102 Kostkompas (de 8 kostråd) og varedeklarationer Mandag den 5. februar 2007, kl. 19.00. Bemærk ændring af dato og mødested. Sct. Jørgens Gård, Hospitalsgade 4, Kolding. Foredragsholder: Diætist Heidi Korsgaard Neumann. Pris: 25 kr. inkl. kaffe og brød. Husk tilmelding til Karen Hein, tlf. 7551 0102 eller Jytta Stage, tlf. 7551 3191. Valgaften med deltagelse af fodterapeut Mandag den 19. marts 2007, kl. 19.00. Sct. Jørgens Gård, Hospitalsgade 4, Kolding. Foredragsholder: Fodterapeut Laila Andersen. Laila Andersen kommer og holder foredrag, og regionskonsulent Per Jensen har lovet at styre valgprocessen samt fortælle, hvordan lokalkomitéerne kommer til at fungere i Region Syddanmark. Kom og gør din indflydelse gældende i din lokalkomité. Husk tilmelding til Karen Hein, tlf. 7551 0102 eller Jytta Stage, tlf. 7551 3191 senest 5/3-07. Langeland Formand Uwe Ziemann Tlf. 6250 2716 Middelfart Formand Henrik Elbæk Tlf. 6446 2455 OnsdagsCafé Onsdage kl. 15.00-17.00. Sangerborgen Skjold, Stationsvej 24, Middelfart. Kontaktperson: Gudrun 6441 1408. Gåture Vi mødes mandag aften kl. 18.30 og går en tur i Middelfart og omegn fx Kongebroskoven. Ring til Gudrun og hør, hvor vi mødes på tlf. 6441 1408. Nordfyn Formand Allan Lykke Jensen Tlf. 6489 3630 / 4042 9448 Nyborg Formand Knud Erik Madsen Tlf. 6531 0188 Odense Formand Birgitte Langebæk Tlf. 6483 1293 www.diabetes-odense.dk

66 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 67 Stavgang Odense Lokalkomité bakker op om stavgang og henviser interesserede til at henvende sig til Bolbro Idrætsforening, tlf. 6616 7914 eller Korup Idrætsforening, tlf. 6594 1207. Mødested Torsdag den 8. februar 2007, kl. 14.30-16.30. Marienlund Hovedgård, Skibhusvej 270, Odense C. Kig ind og få en snak med andre diabetikere/pårørende. Vi fortæller denne gang om og har smagsprøver på ISIS produkter. Alle er velkomne. Kontaktpersoner: Annelise Rasmussen og Verner Larsen, tlf. 6597 8660. Årets nyheder Torsdag den 19. april 2007, kl. 19.00. Odense Universitetshospital, Emil Aarestrup auditoriet (Klinikbygningen). Foredragsholder: Professor Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital. Henning Beck-Nielsen fortæller om de seneste nyheder i behandlingen og besvarer spørgsmål. Sodavand og frugt kan købes. Svendborg Formand Jim Kierans Tlf. 6220 6265 E-mail: fyn@diabetesforeningen.dk at passe sine fødder og demonstrere anatomisk fodtøj lavet af naturlige materialer. Tilmelding til Grethe Søndergaard, tlf. 6221 4143. Sønderborg Formand Elin Marie Nielsen Tlf. 7443 0494 Stavgang eller kom bare med ud at gå en tur Torsdage i lige uger fra kl. 9.00-10.00. Idrætshøjskolens parkeringsplads i Sønderborg. Samarbejde mellem Diabetesforeningen for Als og Sundeved og Hjerteforeningens lokalkomitéer. Region Midtjylland Skive Diabetesmad Torsdag den 8. februar 2007, kl. 18.00. EUC, Levnedsmiddelafdelingen, Stegholt 36, Aabenraa. Foredragsholdere: Ernæringsassistenter. Der bliver lavet diabetesvenligt mad. Der vil være debat og oplæg ved eleverne. Pris: 75 kr. ekskl. drikkevarer. Tilmelding til Anette Tranberg, tlf. 7362 0160. Max. 50 deltagere. Livskvalitet Tirsdag den 17. april 2007. Aabenraa Sygehus, lokale M1. Foredragsholder: Præst i Høje Kolstrup Kirke og sygehuspræst Anholt (Norddjurs) Annette Hedensted. Annette Hedensted er kendt i det sønderjydske område for sine mange humoristiske foredrag bl.a. om ægteskab og samliv m.m. Arrangemetet er lavet i samarbejde med Nyreforeningen i Sønderjylland. Pris: 30 kr. Tilmelding til Anette Tranberg, tlf. 7362 0160 senest den 12/4-07. Diabetes og psyken Torsdag den 15. februar 2007, kl. 19.00-21.30. Odense Kultur- og Idrætshus, Stadionvej 50, indg. F, Odense V. Foredragsholder: Psykolog Anne Hvarregaard Mose, Skejby Sygehus. Anne Hvarregaard behandler diabetikere i hele Århus-området. Pris: 25 kr. inkl. kaffe/te og brød. Merudgifter, kost og fodbehandling Årsmøde Torsdag den 22. marts 2007, kl. 19.00-21.30. Odense Kultur og Idrætshus, Stadionvej 50, indg. F, Odense V. Foredragsholder: Socialrådgiver Gitte Madsen. Gitte Madsen fortæller om tilskudsmuligheder og svarer på spørgsmål. Før årsmødet serveres et glas vin og en sandwich. Mødested Torsdag den 12. april 2007, kl. 14.30-16.30. Marienlund Hovedgård, Skibhusvej 270, Odense C. Kig ind og få en snak med andre diabetikere og pårørende. Alle er velkomne. Kontaktpersoner: Annelise Rasmussen og Verner Larsen, tlf. 6597 8660. Mødestedet Tirsdage i ulige uger, kl. 14.00-17.00. Brogade 35, Svendborg, indgang i gården. Kig ind og få en kop kaffe og et godt råd fra andre diabetikere. Lorteland Torsdag den 22. februar 2007, kl. 19.00. Frøavlen, Lerchesvej 7, Svendborg. Foredragsholder: Forfatter Hans Flemming Kragh. Det siges, at foredragsholderen har irriteret, provokeret, begejstret, moret men aldrig kedet sine læsere. Overskriften referer til hans satiriske bog, der giver et uhøjtideligt overblik over, hvordan vi skabte fordommene om det at være danskere. Tilmelding til Grete Søndergaard, tlf. 6221 4143. Medlemsmøde Torsdag den 22. marts 2007, kl. 19.00. Skallen, Møllergade 99, Svendborg. Foredragsholder: Kim Petersen, Green Comfort. Det er her vi gør vores indflydelse gældende og riser, roser og fornyer lokalkomitéen. Efter kaffen vil Kim Pedersen fortælle om vigtigheden af Tønder Formand Paul Christian Niemann Tlf. 2081 9937 Varde Formand Arne Jensen Tlf. 7528 9227 Vejen Formand Hans Magnus Madsen Tlf. 7539 6076 Vejle Formand Jens Mortensen Tlf. 7585 9193 Stavgang Vejle Lokalkomité går med stavene en gang om ugen torsdage kl. 14.00. Start ved Skyttehusets parkeringsplads ved skoven. Stave udlånes gratis. Kontaktperson: Poul Straarup- Hansen, tlf. 7581 4240. Generalforsamling Torsdag den 22. marts 2007, kl. 19.00. Handicapcentret i Grønnegade. Vel mødt. Aabenraa Formand Anette Kaufmann Tranberg Tlf. 7362 0160 E-mail: anette-tranberg@ofir.dk Lemvig Struer Holstebro Ringkøbing-Skjern Herning Favrskov Formand Birgit Busch Tlf. 8696 8084 E-mail: b.busch@mail.dk Diabetes/sundheds-minimesse Lørdag den 10. marts 2007, kl. 11.00-16.00. In-Side, Dalvej, Hammel. Landsdækkende såvel som lokale firmaer vil vise og sælge diabetes- og sundhedsvenlige produkter. Der vil være masser af smagsprøver mulighed for at få målt sit blodsukker og trække et lod i vores Tombola. Der vil være foredrag. Hedensted Formand Steen Jørgensen Tlf. 7580 2557 / 2225 7309 Viborg Ikast-Brande Silkeborg Randers Favrskov Skanderborg Horsens Hedensted Århus Odder Norddjurs Syddjurs Samsø Herning Formand Eva Spelling Tlf. 9714 9686 E-mail: spelle@get2net.dk Årsmøde Øjne og diabetes Onsdag den 21. februar 2007, kl. 19.00. Herning Sygehus, Kantinen. Foredragsholder: Øjenlæge Jens Aagaard, Herning. Der indledes med årsmøde med valg af nye medlemmer, og derefter vil der være foredrag af vores nye øjenlæge. Pris: 30 kr. inkl. kaffe/te og brød. Tilmelding til Eva Spelling, tlf. 9714 9686 eller Magny Kristensen, tlf. 9712 8063 senest den 16/2-07. Danskernes selvskabte plager Tirsdag den 13. marts 2007, kl. 19.00. Østergårds Hotel, Herning. Foredragsholder: Lise Nørgaard. Arrangementet er planlagt i samarbejde med andre foreninger. Se også lokal annoncering senere i Herning Folkeblad. Pris: 160 kr. inkl. kaffe og brød. Foredrag med Peter A.G. Nielsen Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19.00. Arrangementet afholdes i samarbejde med andre foreninger. Se lokal annoncering senere i Herning Folkeblad. Holstebro Formand Knud Æbelø Tlf. 9742 9215 E-mail: knudabelo@email.dk Diabetisk nyresygdom Torsdag den 8. februar 2007, kl. 19.30. Foredragssalen i kantinebygningen, Holstebro Sygehus, Indgang U (fra Enghavevej). Foredragsholder: Diabetesoverlæge Niels A. Larsen. Niels A. Larsen fortæller, hvordan man forebygger nyrelidelser, der rammer både type 1 og type 2 dia-

68 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 69 betikere, og hvordan man behandler disse lidelser. Hvorfor er det så vigtigt for diabetikere at have et lavt blodtryk, og hvordan spotter man forandringerne gennem urinen? Pris: 40 kr. inkl. kaffe/te og kage. Tilmelding til Knud Æbelø, tlf. 9742 9215 eller Elly Opstrup, tlf. 9743 8510 senest den 1/2-07. Energirigtig mad rigtig energi Onsdag den 21. marts 2007, kl. 19.30. NOE, Skivevej 120, Holstebro. Foredragsholdere: Husholdningskonsulent Agnete Støjberg og driftsleder Kaj Pedersen. NOE vil holde en energirigtig aften, hvor der sættes fokus på 2 x energi. Med en demonstration sættes der fokus på energirigtig madlavning, og hvordan det gøres på en diabetesvenlig måde. Driftsleder Kaj Pedersen informerer om fortiden, nutiden og fremtidens elforsyning. Rundvisning i vagtcentralen. Pris: 40 kr. inkl. kaffe/te og kage. Tilmelding til Knud Æbelø, tlf. 9742 9215 eller Elly Opstrup, tlf. 9743 8510 senest den 14/3-07. Horsens Formand Cathrine Holm Tlf. 7562 4534 Mødested for diabetikere og pårørende 1. tirsdag i hver måned kl. 14.30-16.30. Sund By Butikken, Nørretorv 2, Horsens. Livsstilsgruppen. Motions- og afspændingshold Hver mandag kl. 12.30-13.30. Kildebakken, Horsens. Leder: Sonja Axelsen, tlf. 4141 0560. Svømning Fredage i lige uger kl. 19.00-20.00. Lindehøj, Langmarksvej, Horsens. Kontakt: Lone Hyldgaard, tlf. 7564 7807. En frisk gåtur i Bygholm Park Lørdage kl. 10.30. Mødested: Forhallen, Horsens Banegård. Ingen tilmelding Mød op! Erfa-gruppe Sund madlavning Onsdag den 28/2 14/3 og 11/4-2007, kl. 9.30-13.00. Ceres Centret, prøvekøkkenet, Nørretorv 1, Horsens. Støtte og udveksling af erfaringer mellem diabetikere og pårørende omkring kost, motion og daglig livsstil for at lette livet for diabetikere. Tilmelding til Vagn Hansen, tlf. 3027 0362 e-mail: vagn-hansen@ stofanet.dk. Lemvig Formand Vibeke Bastrup Rasmussen Tlf. 9782 2341 E-mail: tomrasmussen@privat.dk Apoteksbesøg Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19.30. Lemvig Apotek, Vasen 6, Lemvig. Foredragsholder: Farmaceut Merete Kjær Ludvigsen. Foredrag om senkomplikationer, blodtryk, blodsukkermåling og information om original medicin og kopimedicin. Hvilke varer kan apoteket tilbyde diabetikere? Tilmelding til Anita Kirkeby, tlf. 9783 6441 eller Vibeke Rasmussen, tlf. 9782 2341 senest den 18/3-07. Kan man bage sunde kager? Line Dance Mandag den 16. april 2007, kl. 19.30-22.00. Lemtorpskolen Blok C, Nissumvej 10, Lemvig. Lær ud fra få grundregler at sammensætte din egen opskrift på kager og brød. Prøv Line Dance det er god motion. Tilmelding til Anita Kirkeby, tlf. 9783 6441 eller Vibeke Rasmussen, tlf. 9782 2341 senest den 10/4-07. Norddjurs Formand Kenney Ranker Hansen Tlf. 2812 6751 E-mail: ranker@ranker.dk Hjemmemøde Mandag den 26. februar 2007, kl. 19.30-22.00 og mandag den 26. marts 2007, kl. 19.30-22.00. Vi holder hjemmemøder, med diabetes som emne. Max. 10 deltagere pr. sted. Der er tilmelding, så du kan komme med det sted, der passer bedst til dig. Det er meningen, at vi skal snakke om stort og småt, så vi med hinandens hjælp bliver klogere. Måske kender andre dit problem med et nyt apparat og kan hjælpe osv. Tilmelding til Kenney Ranker Hansen, tlf. 2812 6751 senest den 24/2-07 til mødet den 26. februar og senest den 24/3-07 til mødet den 26. marts. ISIS Torsdag den 22. marts 2007, kl. 19.00-22.00. Kulturhuset Grenå. ISIS holder et foredrag, hvor de fortæller om deres produkter. Der er smagsprøver. Da arrangementet kræver et vist deltagerantal, er der tilmelding til Kenney Ranker Hansen, tlf. 2812 6751 senest den 15/3-07. Odder Formand Klaus Ejdesgaard Pedersen Tlf. 8654 3466 Randers Formand Peter Kryger Mørk Tlf. 8641 0884 Mødested Torsdage i lige uger fra kl. 13.30-16.00. Fritidscentret, Vestergade 15, kældercaféen, Randers. Busserne nr. 2-10-11 kører lige til døren i Vestergade (der er elevator). Medlemsmøde Torsdag den 8. marts 2007, kl. 19.00. Fritidscentret, Vestergade 15, lokale 6, Randers (der er elevator). Ringkøbing-Skjern Formand Ulla Kjeldsen Tlf. 4076 3950 www.diabetes-lokalkomit-ringk. webbyen.dk Stavgang Vi har stavgang hver onsdag. Alle er velkomne. Kontaktperson: Ulla Kjeldsen, tlf. 4076 3950. Samsø Formand Svend Erik Stabel Tlf. 8659 3084 Silkeborg Formand Birgitte Derlev Tlf. 8680 6263 Skanderborg Formand Henning Berthel Tlf. 8657 0105 Skive Formand Kaj Ove Miltersen Tlf. 9752 3397 Årsprogram 2007 Program udsendes i løbet af februar måned til medlemmer, der har postnummer 7800, 7840, 7860, 7870 og 7884. Øvrige medlemmer kan få programmet tilsendt ved henvendelse til formanden. Skive-komitéens informationsavis Er du ikke allerede tilmeldt, kan du gøre det ved at kontakte formanden. Struer Formand Dennis Snitgaard Tlf. 9784 1908 Viborg Formand Søren Sørensen Tlf. 9754 8473 / 2361 4873 Original / kopi medicin Onsdag den 28. februar 2007, kl. 19.00-ca. 21.30. Viborg Sygehus, lokale 21-22. Foredragsholdere: Farmaceut Grethe Arvesen og farmaceut Karen Børsting. Hvordan ved man, at det er den rigtige medicin, der bliver udleveret, når det er et kopi produkt, der bliver udleveret samt hvilken betydning har blodtryk og kolesterol for os som diabetikere? Tilmelding til Søren Sørensen, tlf. 9754 8473 eller Birthe Jæger, tlf. 2292 0103 senest den 15/2-07. Århus Formand Lone Kejlstrup Tlf. 8610 1439 E-mail: kejlstrup@stofanet.dk www.diabetesaarhus.dk Mødested Diabetesbutikken Første og sidste lørdag i hver måned kl. 10.00-13.00. Lukket i juli og december. Diabetesforeningen Århus, Ivar Huitfeldtsgade 74, Århus N., tlf. 8616 4606. Sundhedscentret i Århus Mandage i lige uger fra kl. 14.00-17.00. Jægergårdsgade 97, Århus C. Ældregruppen i Århus Kontaktpersoner: Ragna Tholstrup Tlf. 8621 0632 Lone Kejlstrup Tlf. 8610 1439 Aktive mandage mest for ældre Hver mandag (fra september til maj) kl. 13.00-15.30. Langenæs Handicapcenter, Langenæs Alle 21, Århus C. Der laves en times let gymnastik, vi diskuterer diabetesrelaterede emner og indimellem synger vi en sang. Børnefamiliegruppen Region Midtjylland Kreativ madlavning Som noget nyt vil vi prøve at lave en middag eller en aften med kreativ madlavning for større børn 10-18-årige. Den 16. eller 17. marts. Kontaktperson: Tove Albertsen, tlf. 9737 6336. Ungegruppen Region Midtjylland Formand Louise Krarup Tlf. 8629 8728 Bowling i Århus og Ikast Torsdag den 22. februar 2007, kl. 19.00. Århus: Århus Bowlinghal, Eckersbergsgade 15. Ikast: Big Bowl, Nørregade 2. I begge byer har vi reserveret baner kl. 19.00, så vi mødes ca. 10-15 minutter før. Der vil være en egenbetaling på 25 kr., som betales på aftenen. Prisen er inkl. sko-leje. Efter en times bowling vil Ungegruppen byde på lidt i baren. Her vil vi hygge os og evt. snakke om, hvad I som unge diabetikere i Region Midtjylland mener, at en ungegruppe kan bruges til. Desuden er vi meget åbne for idéer til arrangementer. Århus: Tilmelding til Michael Andersen, tlf. 2066 9765 e-mail: michael@nereus.dk senest den 15/2-07. Ikast: Tilmelding til Jakob Vestergård, tlf. 2028 1503 (efter kl. 16.00) senest den 15/2-07. LaserGame Torsdag den 12. april 2007. Igen vil vi stræbe efter, at der bliver noget både i Århus og i Vestjylland, sådan så det er muligt for alle i regionen at deltage. Se næste nummer af diabetesbladet.

70 Diabetes nr. 1 Februar 2007 Diabetes nr. 1 Februar 2007 71 Region Nordjylland Thisted Morsø Brønderslev-Dronninglund Formand Susanne Skrydstrup Pedersen Tlf. 9811 0929 Frederikshavn Formand Johannes L. Madsen Tlf. 9842 8898 E-mail: ljohs@webspeed.dk Jammerbugt Vesthimmerland Mødestedet i Frederikshavn 1. mandag i hver måned, kl. 14.00-16.00. Ferie i juni, juli, august og december. Skolegade 8 (ved maskinhallen), Frederikshavn. Kontaktperson: Birthe Christensen, tlf. 9842 8531. Stavgang Hver tirsdag kl. 10.00-11.00. Start fra Skolegade 8. Information og tilmelding hos Johannes Madsen, tlf. 9842 8898. Gymnastik Hver onsdag kl. 10.00-11.00. Ældrecentret, Parallelvej 6. Tilmelding til Johannes Madsen, tlf. 9842 8898. Hjørring Formand Jørgen Pedersen Hjørring Brønderslev- Dronninglund Aalborg Rebild Mariagerfjord Frederikshavn Læsø Tlf. 9892 6107 E-mail: diabeteshjoerring@stofanet. dk Arrangementer i foråret Vi planlægger et månedligt arrangement i foråret, herunder medlemsmøde i sidste halvdel af marts. Møderne vil knytte sig til nyt og aktuelle sundhedstilbud for diabetikere i den nye Hjørring Kommune. Se lokal annoncering, vores folder samt komitéens hjemmeside. Jammerbugt Formand Torben Falgren Tlf. 9823 1998 / 2946 1998 Læsø Formand Kent Kristiansen Tlf. 9849 8398 E-mail: vklaesoe@tdcadsl.dk Mødested 3. onsdag i måneden kl. 19.30-21.30. Østerby i vores Servicecenter. Aftenkomsammen. Kontaktperson: Kent Kristiansen, tlf. 9849 8398. Mariagerfjord Formand Irene Degn Tlf. 9856 9121 Morsø Formand Elin Brandhøj Tlf. 9774 1460 Rebild Formand Heidi Bilenberg Pihl Tlf. 8641 3416 Thisted Formand Jane Kloster Tlf. 9792 6086 ISIS Torsdag den 1. marts 2007, kl. 19.30. V.U.C. i Hurup, Jernbanegade 21 ISIS vil vise deres produkter med smagsprøver. Derefter vil der være kaffe med boller. Pris for hele aftenen: 30 kr. Vesthimmerland Formand Carsten Holm Nielsen Tlf. 9867 1250 Diabetesskole et godt liv med diabetes Ugekursus 1 gang om måneden. Farsø Sygehus, Diabetesskolen, Højgårdsvej 11, Farsø. Kontaktpersoner: Diabetessygeplejerske Anne Dorthe Muurholm og overlæge Henning Rønne. Yderligere oplysninger hos Medicinsk sekretariat på tlf. 9865 7126. Henvisning via Diabetesambulatorium eller egen læge. Deltagelse i motivationsgrupper Interesserede kan få nærmere oplysning om tid og sted m.v. ved henvendelse til Lars Peter Haparanda tlf. 9866 4260 eller Henning Olsen, tlf. 9863 3434. Kost og diabetes Tirsdag den 6. februar 2007, kl. 19.00. Farsø Sygehus, Kantinen, Højgaardsvej 11, Farsø. Foredragsholder: Diætist Rise Iversen, Sygehus Himmerland. Rise Ivefrsen vil fortælle om kostens betydning for diabetes og kommentere forskellige produkter. Pris: 35 kr. inkl. kaffe og diabetesrigtig brød. Tilmelding til Carsten Nielsen, tlf. 9867 1250 eller Lars Peter Haparanda, tlf. 9866 4260 senest den 4/2-07. Fokus på medicin og diabetes Mandag den 12. marts 2007, kl. 19.00. Restaurant Christiansminde, Christiansmindevej, Løgstør. Foredragsholdere: Farmaceut og medarbejder fra Løgstør Apotek. Entre: 45 kr. inkl. brød og kaffe. Tilmelding til Carsten Nielsen, tlf. 9867 1250 eller Lars Peter Haparanda, tlf. 9866 4260 senest 8/3-07. Aalborg Formand Dorte Hinzmann Tlf. 9832 6120 E-mail: hinzmann@mail.dk Diabetescaféen Den 1. torsdag i måneden fra kl. 19.00-21.00 (undtagen i juli, august og december). Foreningshuset/Ældresagens lokaler, Vesterbro 62A, Aalborg. Her kan diabetikere, pårørende og diabetesinteresserede mødes over en kop kaffe/te. Der vil altid være repræsentanter for lokalkomitéen. Bemærk at vi ikke længere har træffetid i Brugerbutikken på Aalborg Sygehus Nord. Medlemstilbud - Store besparelser på billetter til Haraldslund Svømmehal og Motionscenter, Kastetvej 83, Aalborg. Oplysninger om priser samt bestilling af billetter kan ske ved henvendelse til Lone P. Kjeldsen, tlf. 9879 0510. Vi starter indkøb af billetter i takt med efterspørgsel. Aalborg Kommunes sundhedspolitik Torsdag den 15. marts 2007, kl. 19.00-21.30. Kulturhuset Trekanten, Sebbersundvej 2A, Aalborg Øst. Dialogmøde med rådmand Thomas Kastrup-Larsen og direktør Bente Graversen, Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Hvordan bliver vi stillet med den ny struktur, bliver brugerne inddraget? Kom og lad os få en åben debat med mange gode input fra interesserede deltagere. Der kan max. deltage 100 personer. Pris: 50 kr. pr. person inkl. kaffe/te og smørrebrød. Arrangører: Gigtforeningens Aalborgkreds og Diabetesforeningen, Aalborg Lokalkomité Tilmelding til Dorte Hinzmann, tlf. 9832 6120 efter kl. 18.00 senest den 12/3-07. Forår 2007 Fredag den 23. marts til søndag den 25. marts 2007. Aalborg Kongres & Kultur Center. Mød Diabetesforeningens lokale tillidsfolk på stand C 232. Der vil være mulighed for at få gratis pjecer og se/købe Diabetesforeningens forskellige koge- og håndbøger. Ungegruppen Region Nordjylland Formand Flemming Faarbæk Kær Tlf. 2077 6936 Børnefamiliegruppen Region Nordjylland Formand Johnny Laursen Tlf. 9837 5370 Møllegårdens Bolcher SUKKERFRI SPIS med god samvittighed Super kvalitets bolcher, med fantastisk smag Sukkerfri, får ikke blodsukkeret til at stige, og kan derfor spises af diabetikere, uden frygt Lavt kalorieindhold, så folk der gerne vil holde den slanke linie, kan få sig et stykke sødt, uden at få dårlig samvittighed Tandvenlig, da de er sukkerfri, giver de ikke huller i tænderne Gårdbutik åben mandag og torsdag kl. 14.00-18.00 14.00-16.00 Møllegårdens Bolcher v/steffen Jørgensen Enggårdsvej 10, Mølle Borup 4370 St. Merløse Tlf.: 30 36 17 63 www.møllegårdensbolcher.dk

DIABETESFORENINGEN sundt og sødt 40 opskrifter på brød og kager med gær let og sundt året rundt 44 opskrifter på tilbehør med grønsager DIABETESFORENINGEN Bestillingsliste Alle hæfter og bøger kan også bestilles online på www.diabetes.dk Pris medlem/ikke-medlem stk. Let mad Slankemad til diabetikere og andre, der vil tabe sig. Inspiration til sund og spændende slankemad. Pris 40/50 kr. stk. Et forhold for livet Ti fortællinger om livet med type 1 diabetes. Ida Sønderby Rosgaard, der selv har type 1 diabetes, har skrevet en livsbekræftende interviewbog med ti åbenhjertige danskeres fortælling om livet med diabetes. Pris 148/168 kr. stk. Kager der smager Opskrifter på gærkager, scones, formkager, lagkager, roulader, småkager og dessertkager. Pris 30/50 kr. stk. Sødt og surt syltning for diabetikere Bogen rummer 55 opskrifter på dejlige marmelader, syltetøj, syltede grønsager, drikke og kryddereddiker. Pris 30/50 kr. NovoFine 32G Tip Superflow ny nål fra Novo Nordisk. Tyndere nåle giver mindre smerte. Derfor har Novo Nordisk udviklet NovoFine 32G Tip Superflow, som er den tyndeste nål på markedet. NovoFine 32G Tip Superflow er en 6 mm engangsnål til insulinbehandling. Passer til alle insulin injektionssystemer fra Novo Nordisk (FlexPen, NovoPen 4, NovoPen Junior, Innolet og NovoLet ). Bestil en gratis prøvepakke (10 stk.) hos vores Kundeservice: Tlf. 8020 0240 Email: kundeservice@novonordisk.com Læs mere på: www.altomdiabetes.dk og www.novonordisk.dk changing diabetes Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes. Ekstra tynd nål mindre smerte Designet til at give bedre insulinflow En del af Novo Nordisk insulin injektionssystemer November 2006 Godt brød stk. Dejlige desserter 43 opskrifter på desserter med mindre fedt og sukker. Pris 30/50 kr. stk. Sund mad når du har diabetes Introduktionspjece for voksne diabetikere om principperne for diabeteskost, herunder valg af madvarer. Pris 10/20 kr. stk. Mad til børn og unge Giver viden om vigtigheden af balance mellem kost, motion og insulinbehandling. Pjecen dækker både hverdag og fødselsdag. Pris 10/20 kr. stk. Fisk let og godt Fisk er et sundt og slankt alternativ til kød. Med Diabetesforeningens minibog om fisk og skaldyr får du inspiration til sund og lækker hverdags- og gæstemad, som er enkle og nemme at gå til. Alle opskrifter er energiberegnede. Pris 30/50 kr. stk. Gode råd til type 1 diabetikere Pjecen gennemgår grundigt diabeteskosten og forholdsregler ved sport, sygdom m.m. Pris 10/20 kr. stk. Godt brød sundt og sødt 40 opskrifter på brød til sommerens sidste grillaftener, til madpakken nu hvor ferien er ovre eller til gæstebordet, når der skal serveres boller og kage. Pris 30/50 kr. Grønsager stk. God mad til små gryder 154 spændende opskrifter på traditionelle og moderne diabetesretter til morgen, frokost og aften, hverdag og fest, sommer og vinter. Pris 60/80 kr. stk. Diabetesmad til hverdag og fest Bogen indeholder 130 spændende opskrifter på velsmagende diabetesmad. Pris 60/80 kr. stk. Grønsager let og sundt året rundt 44 opskrifter på tilbehør til den daglige mad både det kolde og det varme. Retterne er hverdagsretter, og der indgår en lang række af de grønsager, der kan købes i løbet af året. Pris 30/50 kr. stk. Gode råd til type 2 diabetikere Pjecen uddyber de generelle råd og vejledninger i "Sund mad når du har diabetes". Pris 10/20 kr. stk. Kulhydrater og diabetes Giver grundlæggende viden om kulhydrater og deres påvirkning af blodglukosen. Pris 10/20 kr. Novo Nordisk Scandinavia AB Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S Tel +45 8020 0240 Fax +45 4588 3200 kundeservice@novonordisk.com stk. Mad fra mange lande Bliv inspireret til årets feriemål. Spænd ende opskrifter fra det sydlige køkken, som inspirerer til hverdag og fest og rummer information om madkulturen i landene omkring Middelhavet. Pris 100/120 kr. stk. Ned i vægt Pjecen indeholder gode råd om slankekost, tilberedning og forslag til en daglig kost på 5000 kj (1200 kcal). Pris 10/20 kr.

af Ragnar Hanås Hvordan du bliver ekspert i din egen diabetes Bestillingsliste Alle hæfter og bøger kan også bestilles online på www.diabetes.dk Pris medlem/ikke-medlem Klummen Diabetes nr. 1 Februar 2007 75 Hæfter og pjecer stk. Patientvejledning Type 1 diabetes Patientvejledningen er en praktisk håndbog til livet med type 1 diabetes. Den kan bruges som opslagsværk. Hæftet er gratis. stk. Patientvejledning Type 2 diabetes Patientvejledningen er en praktisk håndbog til livet med type 2 diabetes. Den kan bruges som opslagsværk. Hæftet er gratis. stk. Med din hjælp sådan støtter du Diabetesforeningens arbejde Information og forskning giver gode resultater. Hæftet er gratis. stk. Socialguide Hæfte om den sociale lovgivning, pensioner, medicintilskud, adoption, legater, forsikringer og kørekort. Hæftet er gratis. stk. Har du diabetes? så er der hjælp at hente Pjecen er gratis. stk. Merudgifter til diabetesmad Oplysningsskema om merudgifter til diabetes mad. Pjecen er gratis. stk. Øjne og diabetes En vejledning om øjenkomplikationer og hjælpemidler. Pris 10/20 kr. stk. Diabetes og nyrer Hæftet handler om, hvordan man som diabetiker bedst passer på sine nyrer, og hvilke muligheder for forebyggelse og behandling der er i dag. Hæftet er lavet i samarbejde med Nyreforeningen. Hæftet er gratis. stk. Variationslister Pjecen er et værktøj til at variere den daglige mad og stadig få samme mængde af kulhydrat og fedt. Pris 10/20 kr. stk. Gode råd når en diabetiker kommer til middag En guide til dig der gerne vil gøre noget ekstra for dine gæster. Pris 10/20 kr. stk. Sport og type 1 diabetes Praktiske råd om mad og drikke. Pris 10/20 kr. stk. Behandlervejledning Omhandler anbefalingerne for diabetesdiæt. Pris 30/30 kr. Type 1 Diabetes hos børn, unge og Indsend til: Medlemsnummer: Navn: Adresse: Postnr./By: Ean nr.: unge voksne Håndbøger stk. Håndbog om type 2 diabetes Praktisk opslagsværk med nyttige råd om fx mad, motion, medicin, kontrol og behandling. Pris 70/90 kr. stk. Håndbog for insulinbehandlede diabetikere Håndbogen dækker alle relevante emner omkring diabetes, herunder egenomsorg og hvordan sygdommen virker på krop og psyke. Pris 90/110 kr. stk. Type 1 diabetes hos børn, unge og unge voksne En håndbog for familier, der har et barn eller en ung med diabetes. Bogen fokuserer på at tilpasse behandlingen til den enkelte diabetiker, så det bliver ham/hende, der styrer sygdommen og ikke omvendt. Bogen indeholder fakta og anskuer samtidig hele situationen fra familiernes perspektiv. Pris 249/269 kr. Video & DVD stk. Mor, hvorfor er jeg tørstig? En film til familier med barn med nydiagnosticeret diabetes. Pris VHS 40/50 kr. DVD 60/70 kr. stk. En dag i Malenes liv En undervisningsfilm til børn mellem 5 og 13 år. Pris VHS 40/50 kr. DVD 60/70 kr. Armbånd stk. Suga Daddy stk. Suga Babe Er du ung diabetiker med lyst til at skabe kontakt til andre unge diabetikere? Så er et armbånd måske noget for dig! Pris 20/20 kr. Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, fax 6591 4908. Katja Kafl ing Katja Kafling, 32 år, har haft type 1 diabetes, siden hun var 20 år. Hun bor på Frederiksberg og arbejder som studievært på TV2 Øst. Katja er gift med Jon på sjette år. I august 2006 kom lille Jens til verden. Hvad med noget om livet som nybagt mor med diabetes og gerne noget fra den netop overståede højtid, lød det frejdigt fra redaktøren, da vi kort vendte, hvad dette mit første mesterværk af en klumme kunne handle om. Jep, messede jeg inspireret, vi napper juleaften som nybagt mor med diabetes. Efter at have gennemtænkt projektet står det måske knap så lysende klart, at min juleaften adskilte sig væsentligt fra andre ikke-diabetiske mødres. Barnet, en fire måneder gammel nuttegøj med tap, nægtede kategorisk at powernappe under juleanden og måtte sidde på arm. Han holdt lykkeligt hof for bedsteforældre og andet godtfolk, og da turen kom til pakkerne, var gavebåndet naturligvis mere spændende end onkels smukt forarbejdede trælegetøj (tak alligevel onkel, jeg lover, at han bliver glad for det en dag!). Enden på aftenen blev, at han først lod sig lægge i seng klokken 23 og derefter bad om mad det meste af natten. Nuvel, lad os være ærlige og sige, at det emne lagde sig selv i graven. Og dog. For dét at være mor med diabetes er en særlig øvelse. Også juleaften, hvor man ikke bare kan nøjes med at glæde sig over at have sin baby med for første gang. Der skal jo stadig måles blodsukre og navigeres behændigt i farvandet af havregrynskugler og brunkager. Det plejer egentlig at være en smal sag for undertegnede, men indrømmet det kniber en anelse nu, hvor hele hovedet er fyldt med soverytmer, vælling og bleer. Klummen skrives på skift af Katja Kafl ing, Jens Peter Bonde og Simon Staun. Nybagt mor med diabetes Dét at være mor med diabetes er i det hele taget omfattende. Alene graviditeten, hvor man skal leve så asketisk som en munk i Tibet og måle blodsukre til poterne hænger i laser, er en sejtrækker. Det er benhård kost med ugentlige sladreprøver og formaninger. Og festen fortsætter, når hverdagen melder sig, og man sidder bøjet over natamningen med hjerteskærende lave blodsukre, fordi baby kræver, at man bruger energi på at producere mælk i lårtykke stråler. Men derfor er miraklet måske også den lille tand større. Jeg mener det lykkedes jo! Lillemand kom ud, sund og rask og helt normal, og vi har det godt alle tre. Baby smiler, og far hjælper troligt sin kone med at hente juicebrikker og rugbrød klokken kvart i kvalme om morgenen (han har sågar lært at smile opmuntrende i søvne, vældigt imponerende!). Så jeg føler mig heldig. Og stolt af mig selv er jeg også over at jeg turde tage springet og blive gravid, selvom jeg vidste, at det ville blive ni lange måneder med alt for mange skemaer og målinger for en rastløs sjæl som mig, der helst vil leve så spontant som muligt. I skæret fra julelysene har jeg tillige konstateret noget sælsomt: Nemlig at vi af alle mennesker har fået tildelt den smukkeste og lækreste lille basunkindede baby på jordens overflade. Min forbløffelse er selvsagt stor... Der tillægges forsendelses omkostning på 15 kr. uanset bestillingens størrelse. Hvis medlemsnummeret ikke påføres, vil det være ikke-medlemsprisen der faktureres.

Afsender: Franzen PortoService ApS Fabriksvej 6 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement Ring venligst på tlf. 6612 9006 Sorteret Magasinpost ID-nr. 42275 Diabetes på den globale dagsorden Idecember vedtog FNs generalforsamling en resolution, der anerkender diabetes som en trussel mod den globale sundhed på linje med en række andre alvorlige sygdomme. Det er Det Internationale Diabetes Forbund (IDF), som også Diabetesforeningen er medlem af, der har stået for arbejdet med at få vedtaget resolutionen. - Det er et fantastisk gennembrud både herhjemme og internationalt, at de forenede nationer enstemmigt har vedtaget en resolution for diabetes, siger Diabetesforeningens formand, Allan Flyvbjerg og fortsætter: - Med den eksplosive stigning af type 2 diabetes er der hårdt brug for, at beslutningstagere verden over tager diabetes meget alvorligt. I forhold til andre lande er vi ganske vist nået langt i Danmark. Vi har en national handlingsplan, og vi har stor ekspertise på diabetesområdet. Men der forestår stadig et stort arbejde for at sikre, at diabetikere undgår de alvorlige komplikationer og følgesygdomme. Derfor håber vi, at FN-resolutionen vil være med til at øge opmærksomheden på diabetes globalt, og at den herhjemme vil være med til at sætte fokus på de udfordringer, vi står overfor. FN-resolutionen i korte træk FN-resolutionen indeholder blandt andet en opfordring til: At gøre den 14. november til en diabetes-dag (første gang i 2007) på linje med den 1. december, som er den internationale aids-dag. At bruge dagen til at skabe folkelig opmærksomhed på diabetessagen via konkret viden om sygdommen og dens komplikationer, behandling og egenomsorg samt behandlingsmuligheder og tiltag. Hvert 10. sekund dør en person af diabetes At udarbejde nationale politikker for forebyggelse, behandling og egen omsorg af diabetes. Læs mere om baggrunden for resolutionen her: www.unitefordiabetes.org/campaign/ resolution.html www.un.org/news/press/docs/2006/ ga10564.doc.htm www.idf.org Siden årtusindskiftet er antallet af diabetikere på verdensplan fordoblet 230 millioner mennesker verden over lever med diabetes. Forventningen er, at det tal stiger til 350 millioner i løbet af de næste 20 år. Hvert år dør mere end 3 millioner mennesker af diabetes-relaterede sygdomme. Det svarer til, at der hvert 10. sekund er en person, der dør af diabetes. Til sammenligning forventer FN, at 2,9 millioner mennesker dør af aids i 2006. Også økonomien bliver ramt. I 2007 forventes det, at diabetes vil koste verdensøkonomien 215-375 milliarder dollars. Et tal, der forventes at stige til 234-411 milliarder dollars i løbet af de næste 20 år. Alene i Danmark koster diabetes sundhedsvæsenet mere end 13 milliarder kroner om året. Dette er blot nogle af de alvorlige kendsgerninger, der er baggrunden for FN-resolutionen. Resolutionen skal ses som et vigtigt skridt hen imod at få iværksat nogle effektive strategier for, hvordan verdenssamfundet både kan takle den eksplosive forekomst af diabetes men også de invaliderende senfølger til sygdommen. Dette gælder ikke mindst i 2. og 3. verdenslande.