diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark

diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark

den 8. april 2008 vil... 64 danskere få konstateret diabetes 28 danskere med diabetes dø diabetes koste det danske samfund over 86 mio. kr. Diabetes er et nationalt sundhedsproblem hvad er konsekvenserne for Danmark? Diabetes: Den skjulte epidemi er udgivet af Diabetesforeningen støttet af Novo Nordisk, april 2008 Ansvarshavende redaktør: Charlotte Rulffs Klausen, afdelingschef, Diabetesforeningen Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf.: 66 12 90 06, www.diabetes.dk

1. Hvad er diabetes? Diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at omsætte glukose (sukkerstof) er forringet. Det kan enten skyldes, at kroppen ikke producerer tilstrækkeligt insulin, eller at virkningen af insulin i kroppen er forringet. Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Insulin regulerer optaget af glukose i kroppens celler. Frigørelsen af insulin afhænger af blodets koncentration af glukose. Efter indtagelse af mad stiger koncentrationen af glukose i blodet, og insulin sørger for, at glukose optages i musklerne eller leveren eller omdannes til fedt, som lagres i kroppen. Hos personer, der mangler insulin eller ikke kan udnytte det tilstrækkeligt, fungerer denne proces ikke optimalt. I stedet forbliver glukose i blodet, og glukosekoncentrationen stiger. Diabetes kan medføre en række komplikationer. De hyppigste er: Hjerte-karsygdom Synspåvirkning (retinopati) Nyrepåvirkning (nefropati) Nervebetændelse (neuropati) Seksuelle problemer Fodsår Der findes to hovedgrupper af diabetes: type 1 og type 2. Type 1 diabetes er en sygdom, hvor insulinproduk tionen ophører. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Type 1 diabetes kan indtil videre ikke forebygges. Type 2 diabetes er en sygdom, hvor kroppen gradvist mister evnen til at optage insulin. Cellernes evne til at optage glukose fra blodet nedsættes, og for at kompensere for dette producerer bugspytkirtlen mere og mere insulin. Efterhånden bliver den øgede insulinproduktion dog utilstrækkelig. Med tiden kan bugspytkirtlen ikke længere producere den fornødne insulinmængde, og der sker en udtrætning af bugspytkirtlen, hvorved insulinproduktionen falder markant. Type 2 diabetes udløses af en kombination af arvelig disposition og uhensigtsmæssig livsstil med fysisk inaktivitet og usunde madvaner og kan derfor til en vis grad forebygges. Type 2 diabetes ses ofte i kombination med overvægt, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Type 2 diabetes kan reguleres med diæt, motion, vægttab og medicin. Prædiabetes er en tilstand, hvor man har forstadier til type 2 diabetes og dermed har øget risiko for at udvikle type 2 diabetes. Udviklingen fra prædiabetes til type 2 diabetes kan vare fra måneder til år, og symptomerne er ofte svage.

2. 200.000 danskere har diabetes uden at vide det Hver 12. dansker har diabetes men hver anden af disse ved det ikke Fra 1996 til 2006 blev antallet af diabetikere fordoblet i Danmark Hver dag er der 64 nye tilfælde af diabetes i Danmark I Danmark er der ca. 230.000 diagnosticerede diabetikere heraf 25.000 med type 1 diabetes. Hvert år diagnosticeres 23.000 nye tilfælde af diabetes. 200.000 danskere har type 2 diabetes uden at vide det, og ca. 500.000 har prædiabetes. Betyder køn, alder, socialgruppe og etnicitet noget for forekomsten af diabetes? Udbredelsen af diabetes blandt 60-69-årige mænd er 10 gange større end blandt 30-39-årige mænd 10% af alle kvinder har diabetes, når de er 69 år hos mændene er det allerede, når de er 64 år Arbejdsløse uden erhvervsuddannelse har 3 gange højere risiko for at udvikle type 2 diabetes end beskæftigede med en erhvervsuddannelse Udbredelsen af diabetes blandt indvandrere med pakistansk, tyrkisk og libanesisk baggrund er 5 til 7 gange højere end blandt etniske danskere Køn og alder Risikoen for at udvikle type 2 diabetes stiger med alderen. Diabetes er mest udbredt blandt de 60-69-årige. Ca. 10% af alle kvinder har diabetes, når de bliver 69 år, og ca. 10% af alle mænd har diabetes, når de bliver 64 år. Diabetesproblemet vokser kraftigt, fordi befolkningen bliver ældre. Stadigt flere yngre personer udvikler diabetes. Socialgruppe Forekomsten af type 2 diabetes har en klar social skævhed. Forekomsten er f.eks. næsten 3 gange højere blandt uuddannede arbejdsløse end blandt uddannede erhvervsaktive. Personer med type 2 diabetes er dårligere socialt stillet hvad angår uddannelse, erhverv og indtægt end befolkningen som helhed. Arbejdsløse har samtidig 50% større risiko for at have udiagnosticeret diabetes end folk i arbejde. Etnicitet Etniske minoriteter har langt højere forekomst af type 2 diabetes end etniske danskere. Etniske minoriteter har også relativt flere sygehuskontakter end etniske danskere og har mellem dobbelt så stor og 5 gange så stor sandsynlighed for at have diabetesrelateret kontakt med sygehusvæsnet. Samtidig påvirker etnicitet tidspunktet for, hvornår personer udvikler diabetes. Indvandrere fra Asien, Mellemøsten og dele af Afrika udvikler typisk diabetes 10-15 år tidligere end etniske danskere.

3. Forebyggelse af diabetes og diabeteskomplikationer redder liv Overvægtige personer har høj risiko for at udvikle type 2 diabetes Engelske undersøgelser viser, at det kan betale sig at screene for prædiabetes og type 2 diabetes blandt 40-70-årige Hvis prædiabetes konstateres i tide, kan forebyggende initiativer bremse udviklingen af diabetes kraftigt Intensiv diabetesbehandling er direkte omkostningsbesparende efter 4-10 år En forebyggelsesindsats på diabetesområdet har 4 målsætninger: Målrettet indsats over for svær overvægt, tidlig opsporing af prædiabetes og diabetes, forebyggelse af udviklingen fra prædiabetes til diabetes samt forebyggelse af komplikationer ved diabetes. Overvægt og arvelig disposition er markante risikofaktorer til type 2 diabetes. Arvelig disposition for type 2 diabetes bør indgå i en tidlig opsporingsstrategi, og der bør sættes ind for at begrænse udbredelsen af fedme. Livsstilsændringer som motion, kostomlægninger og vægttab er vigtige led i behandlingen af type 2 diabetes. Der er god dokumentation for, at livsstilsændringer også er den mest effektive måde at forhindre udvikling af type 2 diabetes hos personer med prædiabetes. Flere store udenlandske undersøgelser har vist, at livsstilsintervention med sundere kost og øget fysisk aktivitet for prædiabetikere kan reducere udviklingen af type 2 diabetes med 50% over en 6-årig periode. Reduktion af risikofaktorer som overvægt og fysisk inaktivitet bør derfor være et mål for hele befolkningen som led i primær forebyggelse af type 2 diabetes. I en rapport fra 2007 konkluderer det britiske center for medicinsk teknologivurdering i modsætning til tidligere at det betaler sig at screene for prædiabetes og diabetes i aldersklasserne mellem 40 og 70 år. Anbefalingen baserer sig i høj grad på mulighederne for at hindre, at prædiabetes udvikler sig til diabetes. En sammenfatning af et stort antal forsøg med personer med prædiabetes og forskellige forebyggelsesmetoder af diabetes viste, at 37% havde udviklet diabetes efter 5 år uden forebyggelse. Ved forebyggelse med antidiabetes tabletter havde 28% udviklet diabetes, mens 21% havde udviklet diabetes ved livsstilsintervention. Effekterne af forebyggelse med antifedmemedicin lå på niveau med effekterne af livsstilsintervention. Hvis prædiabetes konstateres i tide, kan forebyggende initiativer bremse udviklingen af diabetes kraftigt. Effekterne af forebyggelse af diabeteskomplikationer ved intensiv polyfarmakologisk behandling diabetesbehandling med flere lægemidler på samme tid er veldokumenterede. Det seneste studie viser en halvering af diabetesrelateret dødelighed over en 13-årig periode. En intensiveret diabetesbehandling er samtidig omkostningseffektiv, fordi behandlingsomkostningerne opvejes af vundne leveår og fravær af invaliderende komplikationer. Det er påvist, at intensiv polyfarmakologisk behandling er direkte omkostningsbesparende efter 4-10 år. Udbredelse af intensiveret diabetesbehandling kan ses som en investering ikke kun i et bedre og længere liv for personer med diabetes, men også i at reducere sundhedsudgifterne på længere sigt. I 2005 modtog 21% af de diagnosticerede diabetikere i Danmark intensiv polyfarmakologisk behandling. 94% af de praktiserende læger kendte til de dokumenterede effekter af polyfarmakologisk behandling, men alligevel havde 70% af lægerne diabetiske patienter, som de vurderede burde modtage behandlingen, men som alligevel ikke modtog behandlingen. Der er mange barrierer for yderligere udbredelse af intensiveret diabetesbehandling, og de findes på både patientog behandlersiden.

4. Overdødelighed blandt diabetikere Hvert år dør over 10.000 danskere med diabetes Diabetikere taber i gennemsnit 12 leveår i forhold til resten af befolkningen Diabetikere under 65 år har en dødelighed, som er mellem 3 og 6 gange højere end resten af befolkningen Tidlig, intensiv og sammensat behandling kan halvere diabetesrelaterede dødsfald repræsenterer 12 tabte leveår i forhold til resten af befolkningens middellevetid. Set i sammenhæng med den voldsomme stigning i forekomsten af diabetes eksisterer der et stort potentiale i bedre forebyggelse og behandling for at forbedre middellevetiden for den danske befolkning som helhed. mandlige diabetikere er dødeligheden ca. dobbelt så høj som for de 30-70-årige kvindelige diabetikere. Ved tidlig, intensiv og sammensat behandling af personer med høj risiko for at udvikle komplikationer kan diabetesrelaterede dødsfald halveres. Diabetikere har en betydelig overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Mange diabetikere dør af de følgesygdomme, som de kan pådrage sig i forbindelse med diabetes f.eks. hjerte-karsygdom og det gør angivelsen af diabetes som dødsårsag usikker. Ifølge Sundhedsstyrelsen døde 10.228 personer med diabetes i 2006. Selv om overdødeligheden blandt diabetikere har været faldende i de sidste 10 år, er dødeligheden stadig 67% højere end i resten af befolkningen. Dette svarer til godt 4.100 diabetesrelaterede dødsfald om året. En beregning foretaget på baggrund af diabetesregistret viser, at hvert diabetes relateret dødsfald Der er store alders- og kønsforskelle i overdødeligheden blandt diabetikere. I befolkningen under 65 år har diabetikere mellem 3 og 6 gange højere dødelighed end resten af befolkningen. Mænd med diabetes har 73% overdødelighed og kvinder 60% overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Blandt de 30-70-årige

5. Mangelfuld indsats belaster samfundsøkonomien Sundhed og de samfundsøkonomiske konsekvenser De årlige samfundsøkonomiske omkostninger af diabetes er 31,5 mia. kr. eller 1,9% af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) Det samlede produktionstab som følge af invaliditet og for tidlig død udgør 9,5 mia. kr. De direkte udgifter til diabetes udgør årligt ca. 22 mia. kr. Heraf går 17,5 mia. kr. til plejesektoren, mens kun 4,5 mia. kr. bliver anvendt på behandling af diabetes og afledte komplikationer Svær overvægt kostede i 2004 det danske samfund 14,4 mia. kr. heraf 1,1 mia. kr. i direkte omkostninger i sundhedsvæsnet og 13,3 mia. kr. i produktionstab. Hvis der tages højde for pris- og lønudviklingen, svarede dette i 2006 til 15,1 mia. kr. eller 1,1% af BNP. I 2001 var de direkte udgifter i forbindelse med type 1 og type 2 diabetes på i alt 13,1 mia. kr. Heraf gik 2,7 mia. kr. til ydelser i sundhedsvæsnet og 10,4 mia. kr. til plejesektoren. Fra 2001 til 2006 steg antallet af diabetikere i Danmark med 48%. Når der tages højde for pris- og lønudviklingen og den kraftige udvikling af diabetes, udgjorde de direkte udgifter til diabetes i 2006 ca. 22 mia. kr. Det svarer til 15% af de samlede udgifter til sundhed og pleje. Derudover kostede diabetes dansk økonomi 9,5 mia. kr. i produktionstab på grund af uarbejdsdygtighed og for tidlig død.

6. Samfundsprioriteringer: for sent og for dyrt Fordeling mellem forebyggelse, behandling og pleje Danmark er det EU-land, der bruger færrest penge på behandling og forebyggelse i procent af de samlede sundhedsudgifter Kun 2,2% af de samlede sundhedsudgifter i Danmark gik i 2005 til forebyggelse Med 2,6% af BNP er Danmark er det land i OECD, der næst efter Sverige bruger flest ressourcer på pleje OECD har advaret Danmark om, at aldring i den danske befolkning og de nuværende trends i udbredelsen af fedme vil medføre en fordobling af udgifterne til pleje i 2050 OECDs nyeste landerapport om Danmark fokuserer på de meget store finanspolitiske udfordringer, Danmark står overfor i forbindelse med finansieringen af fremtidens sundhedssystem - særligt på udfordringerne i plejesektoren, plejehjem, plejeboliger, beskyttede boliger, hjemmepleje og hjemmehjælp. Rapporten viser, at over 25% af den danske befolkning over 65 år modtog pleje i 2004. Det er langt den højeste andel i OECD. Udgifterne til pleje var i 2005 på 2,6% af BNP. Danmark har dermed det næsthøjeste udgiftsniveau i OECD. Danmark er samtidig det land i EU med det mindste budget til behandling og forebyggelse i procent af de samlede sundhedsudgifter. Hvis udgifterne til forebyggelse og behandling investeres rigtigt, kan man nedbringe behovet for pleje. På baggrund af forudsætninger om befolkningens aldersudvikling og udbredelsen af fedme vurderer OECD-rapporten udgifterne til sundhedsbehandling og pleje i fremtiden. Hvis vi ikke handler i tide, vil udgifterne til behandling stige med 75% til 9,2% af BNP i 2050, mens der vil ske en fordobling af ressourcerne til pleje til 5,2 % af BNP. Ved et skattetryk på 50% af BNP vil den offentlige finansiering af behandling og pleje optage mere end en tredjedel af de samlede skatteindtægter i 2050. Denne udvikling er langt fra holdbar. OECD stiller sig på denne baggrund positiv over for regeringens nedsættelse af en forebyggelseskommission og især over for kommissionens fokus på livsstil og de store folkesundhedsudfordringer, herunder diabetes.

7. Dagligdag med forhindringer Diabetes er en kronisk sygdom, som hos den enkelte diabetiker kræver en stor forståelse af de mekanismer, der påvirker sygdommen positivt og negativt. Kontrol i ambulatoriet eller hos egen læge udgør et meget lille udsnit af hverdagen, og diabetikeren er derfor det meste af tiden overladt til at udøve egenomsorg. Livsfaser og diabetes Når et barn får diabetes, involverer det hele familien, og behandlingen vil smitte af på familiens rytme, kost og dynamik. I puberteten kan diabetes være vanskelig at håndtere. Hormonelle forandringer påvirker og forstyrrer blodsukkerniveauet. Det kan være vanskeligt for den unge at overtage ansvaret for behandlingen, fordi det sociale element i en del tilfælde betyder mere for den unge, end den fuldendte regulering gør. Nogle mennesker med diabetes får problemer med at klare et helt arbejdsliv på normale vilkår. Det skyldes i mange tilfælde problemer med de kendte følgesygdomme, men årsagerne er ofte mangeartede og komplekse. Derfor er der ingen enkel eller generel måde at forhindre diabetikeres udstødelse fra arbejdsmarkedet på. Hos ældre er det især type 2 diabetes, der dominerer. Det er en sygdom, som stiller store krav til den enkelte i forhold til livsstilsændringer med fokus på kost og motion. Livskvalitet En god behandlingsstrategi gør det muligt at opnå en regulering, hvor der er balance mellem livsstilsændringer og medicinsk behandling. Derfor er nye behandlingsformer (f.eks. insulinpumpe) også en mulighed for at opnå større livskvalitet. Dét at være velreguleret er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en god livskvalitet. At acceptere sygdommen At få diagnosen diabetes medfører en række forandringer og udfordringer, der kan gøre det svært at acceptere sygdommen. Man skal måle sit blodsukker flere gange om dagen, vurdere alle måltider mht. indhold af kulhydrater, bestemme, hvor meget insulin der skal tages flere gange om dagen, efterleve anbefalinger om kost, motion, rygeophør og vægtreduktion, gå til kontrol hos sundheds professionelle, deltage i undervisning, medbringe medicin og blodsukkermåler alle steder, gøre sig overvejelser i forhold til mad og alkohol, når man inviteres i byen, og vurdere sit blodsukker, inden man kører bil.

8. Psykosociale problemer Mange diabetikere lever et godt og uproblematisk liv, men livet med diabetes kan indimellem føre til kriser. At have negative følelser i forhold til sin sygdom er en normal reaktion, man selvfølgelig skal tage hånd om, fordi kriser kan påvirke både de psykiske og sociale aspekter af hverdagen. Psykiske aspekter Angst for komplikationer Angst for det lave blodsukker Depression. Personer med diabetes har mere end dobbelt så høj risiko for depression i forhold til ikkediabetikere. Blandt diabetikere har helt op til 33% depressive symptomer med negative konsekvenser for både deres livskvalitet og diabeteskontrol Frygt for vægtøgning som følge af insulinbehandling og anden medicinering Spiseforstyrrelser som bulimi og anoreksi Lettere spiseforstyrrelser et mere anstrengt forhold til mad Angst for nåle Angst for insulinbehandling. Ses typisk hos tabletbehandlede type 2 diabetikere Øget risiko for udbrændthed og angsttilstande Sociale aspekter Begrænsninger i forhold til familieliv, vennekreds og arbejdsliv Belastning af parforholdet Oplevelse af fordomme hos andre og heraf følgende stigmatisering Begrænsninger i sociale aktiviteter som fester, fritid og ferie Begrænsninger i forhold til erhvervsvalg og det at passe sit arbejde Mangel på ligesindede til at udveksle følelser og erfaringer med Fysiske problemer i hverdagen I hverdagen med diabetes kan der være en række fysiske besværligheder, som påvirker både privatlivet og arbejdslivet. Det kan være gener på grund af højt blodsukker f.eks. træthed, tørst, vandladningstrang og hyppige infektioner eller gener af lavt blodsukker som hjertebanken, hurtig vejrtrækning, svedudbrud, koncentrationsbesvær, forvirring, svimmelhed og sanseforstyrrelser. Det er klart, at diabetes kan virke begrænsende på hverdagslivet. Om den enkelte slås med sådanne problemer afhænger af en række personlige betingelser, livserfaringer og den psykiske sundhed i almindelighed. Evnen til at tage vare på sig selv, håb og resignation, social støtte samt faglig opbakning og information har indflydelse på, hvordan personer med diabetes indstiller sig på, lever med og accepterer deres sygdom.

9. Lærerige eksempler Et russisk ordsprog siger, at den kloge lærer af egne fejl, mens geniet også lærer af andres. For et sundhedsvæsen, hvis erklærede målsætning er at være i verdensklasse, er det særlig vigtigt at være i stand til at lære af det gode eksempel. I dette afsnit beskrives 3 gode eksempler, og fælles for dem er, at læring og vidensopsamling er en integreret del af den daglige diabetesbehandling. Fælles for eksemplerne er: It anvendes til opsamling af information. På den måde undgås det at diabetikeren kommer til at fungere som database og skal ikke bruge konsultationstiden på at videregive information mellem de mange behandlere, som selv kan opdatere sig forud for konsultationen. Risikovurdering af den enkelte patient indgår som værktøj i behandlingen. Erfaringer med tidligere patienter og forskningsresultater anvendes herefter til at fastlægge behandlingen for den enkelte patient. Der er implementeret videns- og arbejdsdeling på tværs af fag med patienten i centrum. Moderne forebyggelse og behandling involverer et stigende antal faggrupperinger og specialister. Dette er en udfordring i sig selv, men mødes udfordringen som i eksemplerne, er der et meget stort potentiale for at forbedre livskvaliteten og spare ressourcer på samme tid. Eksemplerne: Sundhedsprojekt Ebeltoft: Forebyggelse gennem helbredsundersøgelser og -samtaler Den fynske model: Fælles retningslinjer på tværs af fag, diabetesskoler og diabetesdatabase med adgang for alle behandlere og patienten Steno-modellen: Risikostratificering, elektronisk patientjournal samt behandling og kontrol for alle komplikationer på samme dag under samme tag Sundhedsprojekt Ebeltoft Sundhedsprojekt Ebeltoft blev gennemført over en 6-årig periode fra november 1991 til december 1997. Projektets formål var at forebygge hjerte-karsygdomme og dermed på sigt at mindske dødeligheden. I en kontrolleret undersøgelse blev effekten og konsekvenserne af generelle helbredsundersøgelser og helbredssamtaler med egen læge blandt 30-49-årige mænd og kvinder undersøgt. Helbredsundersøgelserne omfattede en lang række tests og prøver, herunder en undersøgelse for diabetes. Helbredssamtalerne opstillede en personlig målsætning for en sund livsstil i samråd med lægen ud fra helbredsundersøgelsens resultater og personens egen vurdering af sine behov. Projektet konkluderede, at der var et stort sundhedsmæssigt besparelsespotentiale i at tilbyde forebyggende sundhedsundersøgelser og sundhedssamtaler i almen praksis. Den sundhedsøkonomiske analyse viste, at forebyggende helbredsundersøgelser og samtaler var omkostningsneutrale over 5-6 år.

Den fynske model Diabetesbehandlingen på Fyn er organiseret efter et princip, hvor samarbejdet mellem de forskellige aktører lige fra praktiserende læger og sygehuset til hjemmeplejen og patienten selv er sat i system. Samarbejdet indeholder blandt andet: Fælles retningslinjer for diagnosticering, behandling og kontrol for lægerne i diabetesambulatorierne i samarbejde med de praktiserende læger. Samtidig er der udarbejdet en Håndbog i praktisk diabetespleje og behandling til brug i bl.a. hjemmeplejen. En webbaseret diabetesdatabase, hvor alle oplysninger med relevans for diabetes behandlingen er samlet, så både praktiserende læger, diabetesambulatorier, hjemmeplejen og patienterne selv kan følge med i sygdomsforløbet. Indsatsen har givet diabetikerne en forbedret livskvalitet og har reduceret omkostningerne til behandling af komplikationer. I løbet af de første tre år blev der brugt 25 mio. kr. mindre til komplikations behandling. Uddannelse og efteruddannelse af læger og plejepersonale. Der afholdes jævnligt kurser for både praktiserende læger og deres ansatte og eksempelvis hjemmeplejen, som er en vigtig del i det forebyggende arbejde for at undgå diabeteskomplikationer. Styrket samarbejde med patienter mellem diabetikeren, egen læge og diabeteseksperterne bl.a. gennem oprettelse af diabetesskoler, hvor diabetikere og pårørende kan lære om livet med diabetes, og hvordan man kan yde egenomsorg.

Steno-modellen Steno Diabetes Center består af tre organisatoriske enheder, som arbejder tæt sammen: Patientbehandling, forskning og uddannelse. Denne unikke organisation er med til at sikre, at behandlingen altid er præget af de nyeste videnskabelige resultater. Behandlingen er organiseret i tværfaglige teams bestående af læger, sygeplejersker, diætister og laboranter. Behandlingen tilrettelægges, så patienten samme dag under samme tag kan modtage alle de ydelser, der er relevante for patienten på det pågældende tidspunkt. Alle patienter er risikostratificerede, og behandlingen bliver tilrettelagt herefter, så de mest syge patienter tilbydes den mest intensive screening og kontrol. For patienter med type 2 diabetes tilrettelægges behandlingen i samråd med praktiserende læger ud fra retningslinier for, hvornår patienten behandles af henholdsvis Steno Diabetes Center og af egen læge. Patienterne har adgang til ekspertrådgivning af sygeplejersker døgnet rundt alle årets dage. Sygeplejersker tager på hjemmebesøg hos patienter med særlige behov. Alle behandlere har gennemgået kommunikationstræning med henblik på bedst muligt at inddrage patienterne i behandlingen. Steno Diabetes Centers elektroniske patientjournal understøtter, at patienter gennemgår fastlagte behandlingsforløb. Den elektroniske patientjournal danner grundlag for løbende kontrol af kvaliteten for alle patienter styret af centrets kvalitetsorganisation. Det tværfaglige behandlingstilbud og den intensive behandling reducerer markant komplikationer hos centrets patienter og forbedrer dermed deres overlevelse og livskvalitet.

10. Den nationale indsats Rollefordeling mellem regioner, kommuner, ambulatorier og almen praksis Med strukturreformen og den nye sundhedslov har ansvarsfordelingen på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet ændret sig betydeligt. Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, mens kommuner og regioner i fællesskab varetager den patientrettede forebyggelse. Der er oprettet regionale diabetesudvalg (eller sundhedsråd) i 4 ud af 5 regioner. Diabetesbehandlingen foregår langt overvejende i almen praksis, og først ved komplikationer overgår patienterne til behandling i ambulatorierne. En undersøgelse af type 2 diabetikere viser, at 80% går til kontrol hos egen læge, mens 13% kommer på ambulatorium, og 8% går begge steder. Ud af de diabetikere, der allerede har udviklet komplikationer, går kun 33% til kontrol på ambulatorium. Handlingsplan om diabetes Sammen med Diabetesforeningen udsendte regeringen i november 2003 en Handlingsplan om diabetes i tråd med de handlingsplaner, der tidligere er udarbejdet på kræft- og hjerteområderne. Handlingsplanen rummer en række tiltag, som dels skal forebygge udviklingen af type 2 diabetes og dels skal sikre personer med diabetes optimal forebyggelse og behandling for at forbedre deres livskvalitet og livslængde. Diabetesstyregruppen blev nedsat i 2004 under Sundhedsstyrelsen og har overordnet til opgave proaktivt at koordinere handlingsplanens initiativer inden for forebyggelse, opsporing, diagnostik og behandling af diabetikere. I forbindelse med Den Nationale Diabetesplan er der igangsat en række projekter inden for opsporing af personer med type 2 diabetes, det gode patientforløb samt kompetenceudvikling og egenomsorg. Eksempler på projekter er bl.a. en undersøgelse af diabetes blandt etniske minoriteter i Vollsmose, evaluering af diabetesskoler, forsøg med patient-til-patient undervisning, shared-care og kvalitetssikring. Det Nationale Diabetesregister Registret blev første gang udgivet i 2006. Opgørelsen af nye tilfælde, udbredelsen og dødeligheden i diabetesbefolkningen bygger på udtræk fra en række af Sundhedsstyrelsens registre. Det Nationale Diabetesregister identificerer de personer, der med sikkerhed har diabetes og er i behandling enten i praksissektoren eller i hospitalsvæsnet. Ved hjælp af alle øvrige cpr-baserede registerdata muliggør registret analyser og opfølgning specifikt for den del af befolkningen, der er i behandling for diabetes.