KUNSTSTRATEGI. Aarhus Universitetshospital i Skejby, 2014. Tillæg til KUNSTSTRATEGI for DNU i Aarhus (2010)

Relaterede dokumenter
INTEGRERET KUNST TIL STRØGET OG TVÆRGÅENDE GANGPARTI

DOMMERBETÆNKNING Vedr. skitsekonkurrence Integreret kunst i Strøget og tværgående gangparti

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud

Integration af kunst hvad og hvorfor? Det Nye Universitetshospital, Aarhus

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

Skole- Kulturudvalget Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby. Att.: Lis Rom Andersen

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

Psykiatrisygehuset i Slagelse. Præsentation Bygherreforeningen 18. maj 2016

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

P L E J E C E N T E R B A N E B O

Indstilling. Indretning af taghave til ARoS-Aarhus Kunstmuseum. Til Århus Byråd via Magistraten tur og Borgerservice. Den 24.april 2006.

Litteraturliste. Litteratur:

Notat Status på Kunst, Nyt OUH

ind i historien 3. k l a s s e

Donationsansøgning Trygt opvågningsmiljø for nyopererede børn

Projektbeskrivelse. Far og mor som partnere - Udvikling af kompetencer til anderledes og styrket samarbejde mellem forældre, børn og sundhedspersonale

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Forord. Læsevejledning

Skole. Politik for Herning Kommune

Projekt Lys i Psykiatrien

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Overordnet pædagogisk grundlag

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Principper for betalingsparkering, Region Midtjyllands hospitaler.

Det Nye Universitetshospital i Århus Et nyt supersygehus

I Assens Kommune lykkes alle børn

Aktører. Bygherre: Danske Handicaporganisationer (DH) Bygherrerådgivere: Gottlieb Paludan Architects, Rambøll, mtre. Totalentreprenør: NCC

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

Effektivisering i forbindelse med samling af Aarhus Universitets- hospital under fælles f

Innovation og samarbejde i bygge- og ejendomsbranchen

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

SANSERNES HOSPITAL. Arbejdsgruppe - Sansernes hospital. Møde 1. d. 15 september 2009

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Status på anlægsprojekter Nybyggeri i Vejle OPP-projekt Ansøgning til pulje vedr. nedbringelse af tvang via bedre fysiske rammer

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING. Rådgivende Arkitekter & Ingeniører PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015

Etablering af sansehave i Krumtappens Dagtilbud

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Arkitektur. Af Henning Due, journalist Foto af Ty Stange

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

SKOLER PÅ NYE MÅDER LÆRINGSMILJØER FIRE BUD PÅ FREMTIDENS

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar Århus Kommune

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

vision 2020 for VejleMuseerne

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU.

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016

Jens Erling Horn, Logistik konsulent, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

Skolens funktion og det pædagogiske indhold

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Skiltning af større byggerier Vejledning. RegionH Design maj 2013

Niels Egelund (red.) Skolestart

Børn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Kl til på Psykiatrisk Center København, Bispebjerg Bakke 30, indgang 16 D, 1, 2400 København

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN

Kunst og arkitektur i nye erhvervsområder i Guldborgsund Kommune

Indhold. Dagtilbudspolitik

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Indretning af åbne biblioteker Inspiration og eksempler

1.0 Projektbeskrivelse

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Alsidige personlige kompetencer

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Pædagogiske læreplaner isfo

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Miljøforum Fyn 24. juni Nyt OUH BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Dommerbetænkning Bygningsintegreret kunst på Skanderborg Fælled

Furesø Kommune Stigager 3500 Værløse

KOM I GANG MED AT MALE

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

Indledning. Arkitektonisk udtryk

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces

Transkript:

KUNSTSTRATEGI Nyt Psykiatrisk Center Aarhus Universitetshospital i Skejby, 2014 Tillæg til KUNSTSTRATEGI for DNU i Aarhus (2010)

Forord Med Region Midtjyllands psykiatriplan fra 2008 er det besluttet, at psykiatrien i Risskov skal flytte til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Projektet har til formål at flytte behandlingen af psykiatriske patienter fra utidssvarende fysiske rammer i Risskov til nye moderne forhold i Skejby. Med denne kunststrategi der fungerer som et tillæg til den allerede eksisterende Kunststrategi for DNU i Aarhus (2010) rettes fokus mod det kommende Nyt Psykiatrisk Centers æstetiske kvaliteter. Mere specifikt den kunst, som skal bidrage til at skabe veldesignede, trygge og positivt stemte omgivelser for patienter, personale og pårørende. Kunststrategien skal udstikke rammerne for arbejdet med kunsten; den skal definere temaer, udpege mulige placeringer for ny, integreret kunst samt disponere den eksisterende samling fra Risskov. Vi ser frem til at præsentere kunststrategiens indhold og ikke mindst til at virkeliggøre dens visioner. Gert Pilgaard Christensen Direktør, AUH Risskov 2

Indhold Om Nyt Psykiatrisk Center 5 Arkitekturen 5 Integreret kunst i Nyt Psykiatrisk Center 7 Vision og rammer 7 Temaer for kunsten 9 Mulige placeringer for kunst 12 Almen PsyKIATRI 12 Gårdrum 12 Sengeafsnittene 12 Retspsykiatrien 15 Gårdmiljø facadepartier 15 Gangareal tværgående bygning 15 Den eksisterende samling 18 Processen 20 Valg af kunstnere 20 Økonomi og fundraising 20 organisering 21 3

Nyt Psykiatrisk Center hovedindgang. Visualisering: Arkitema, Team KPC 4

Om Nyt Psykiatrisk Center Det 150 år gamle hospital i Risskov kan ikke længere tilgodese de krav, som en moderne psykiatrisk behandling kræver. Derfor bygges nu Nyt Psykiatrisk Center som en del af Aarhus Universitetshospital (AUH) i Skejby. Psykiatrien vil bestå af Voksenpsykiatri, Børne- og Ungepsykiatri samt Retspsykiatri. Centeret realiseres som et OPPprojekt det hidtil største i landet og konkurrencen om udbuddet blev i sommeren 2014 vundet af Team KPC i et konsortium bestående af: KPC Herning A/S Pensionskassernes Administration (PKA) Lærernes Pension Ejendomsselskab Med følgende underrådgivere: Arkitema K/S Grontmij A/S Wicotec Kirkebjerg Team KPC skal sammen bygge det center, der i 2019 skal erstatte det gamle psykiatriske hospital i Risskov. OPP-aftalen indeholder både et salg af arealerne i Risskov samt opførelsen af det nye center ved AUH i Skejby. Udformningen af Nyt Psykiatrisk Center skal matche de krav, der stilles til fremtidens psykiatriske behandling. Det er endvidere stillet som et krav, at det kommende center rent arkitektonisk forbinder sig med somatikken ved Aarhus Universitetshospital. Dette gælder også visionerne for kunsten, hvorfor denne strategi ligger i direkte forlængelse af og skal opfattes som et tillæg til Kunststrategi for DNU i Aarhus (2010). Arkitekturen I Nyt Psykiatrisk Center er det bærende, arkitektoniske koncept den glidende overgang til somatikken. Dog er retspsykiatrien placeret i afstand fra det øvrige byggeri og afviger med sin amorfe karréstruktur fra den øvrige hospitalsby. Visionen er, at bygningerne skal øge trivsel og skabe tryghed og bedst mulig sikkerhed for patienter og personale. Kommunikation og socialt samvær skal have optimale vilkår, da dette er afgørende for kvalitet og effektivitet i behandlingen. Bygningerne skal endvidere indrettes, så de virker angstdæmpende og mindsker risikoen for konflikter. I Almen Psykiatri er bebyggelsen disponeret i forhold til offentlige, halvoffentlige og private funktioner. Ambulatorier og fællesfunktioner er organiseret omkring hovedindgangen og Strøget, mens sengestuerne er placeret i mere rolige omgivelser. Retspsykiatriens karrébygning, omkranser et stort, åbent uderum. Fra hovedindgangen er der adgang til sengeafsnittene via logistikkerner og sluser, samt via det centrale Fælleshus, der samtidigt deler det store gårdrum i to. Natur Udearealerne omkring AUH i Skejby er det første, som møder patienter, pårørende og personale. Hospitalet er omkranset af naturen, og dens nærhed og tilstedeværelse bringer det ellers store bygningsanlæg ned i menneskelig skala. Dette indtryk ønskes forlænget i Nyt Psykiatriske Center med kig og direkte adgang til åbne gårdhaver og grønne lommer. Nære, daglige aktiviteter vil i mange tilfælde foregå i gårdrum, der knytter sig til selve sengeafsnittene, mens mere pladskrævende aktiviteter kan foregå i de grønne rum, der ligger mellem sengeafsnittene og langs AUHs omkransende stisystem. Dagslys Dagslys har dokumenterede helbreds- og arbejdsmiljømæssige gevinster. Derfor er lyset et omdrejningspunkt i byggerierne. Der er mange steder udkig og adgang til udeområder og den omkringliggende natur, således at patienter og personale 5

kan fornemme vejrliget og dermed følge dagens og årets rytme. Endvidere er sengestuerne udstyret med store vinduespartier, der både sikrer gode udsynsmuligheder samt et dagslys, der føres langt ind i rummet. Wayfinding Både Almen Psykiatri og Retspsykiatrien er organiseret omkring et enkelt og overskueligt gangforløb, der giver adgang til alle funktioner. Den visuelle kontakt til de karakteristiske uderum fungerer som element i wayfinding og vil medvirke til, at gangarealerne opleves som trygge, åbne og overskuelige. Farvesætning fx gennemført som et samarbejdsprojekt mellem kunstner og arkitekter kan endvidere understøtte wayfinding. Dette skal i så fald fastlægges i de kommende projektfaser i samarbejde med brugerne og ud fra de principper, der er angivet i hhv. Designmanual og Wayfinding-strategi. Visualisering: Arkitema, Team KPC 6

Integreret kunst i Nyt Psykiatrisk Center Prioriteringen af integreret kunst i Nyt Psykiatrisk Center er dels afledt af det overordnede fokus på Helende Arkitektur 1, dels den kunststrategi, der blev udarbejdet til Det Nye Universitetshospital (DNU) i 2010 2. Det er målet at indtænke kunsten i Nyt Psykiatrisk Center på et professionelt og højt kvalificeret niveau, så resultatet i 2019 står mål med de nuværende ambitioner. Ud over den eksiste rende samling, hvoraf en del værker forventes integreret i Nyt Psykiatrisk Center, er kunsten i byggebudgettet prioriteret med 6 mio. kr. til nye, integrerede projekter. Det er målet at øge budgettet med 50% gennem fundraising. Vision og rammer Den oprindelige Kunststrategi for DNU i Aarhus er bred og overordnet med mange nuancer, mål og delmål. De væsentligste fokusområder er: Kunsten skal fremme helbredelsen (jf. Helende Arkitektur) Kunsten skal skabe identitet i en omfattende bygnings- og hospitalsstruktur Kunsten skal skabe rum til alle Kunsten skal implementeres gennem bæredygtige, nyskabende og tværfaglige strategier og metoder Udfoldet i denne aktuelle kontekst vil det sige, at kunsten på Nyt Psykiatrisk Center skal understøtte de helende rammer, dag som nat, ved at øge trivsel og velbefindende under patienters ophold, pårørendes besøg og personalets hverdag. Kunsten skal favne mangfoldigheden de forskellige afdelinger, typer af patienter og forløb. Fra det umiddelbart sanseappellerende til intellektuelt stimulerende fra stille fordybelse til forstyrrelser. Den må gerne være eksperimenterende og samtidig i øjenhøjde, fx ved at invitere til fysisk deltagelse, ligesom kunsten kan benytte tværfaglige strategier oplagt i samarbejdet mellem kunstner og arkitekter. De nye projekter søges i udgangspunktet så vidt muligt integreret i byggeriet for således at skabe synergi og helhed. Det psykiatriske behandlingsmiljø stiller herud over særlige krav til omgivelserne i form af en række specifikke hensyn: Lokalerne skal være rummelige og lyse, da det virker aggressions- og angstdæmpende Stemningen skal overordnet være rolig og harmonisk Der vil til særligt sensitive patienter være behov for rene rum, hvor sanseindtrykkene er minimeret Attraktive fællesarealer kan modvirke, at patienter isolerer sig Omgivelserne skal sikres mod mulighed for selvskade 1 Frandsen, Anne Kathrine og Michael Mullins (et. l.), Helende arkitektur, Aalborg Universitet, 2009. 2 Tallant Sally og Thiis, Lars Juel (red.). Kunststrategi for DNU i Aarhus, DNU, 2010 7

1. Ane Mette Ruge, skitse til Psykiatrien, Sygehus Sønderjylland, 2014 2. Ane Mette Ruge, detalje 3. Bruce Monro, Arrow Spring, Longwood Gardens, USA 4. Rikke Ravn Sørensen, stjerneskulptur, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, 2012 5. Tove Storch, installation, Die Raum, 2012 6. Olafur Eliasson, Rum til stjerneskud, integreret i gulv, Middelfart Sparekasse, 2010 1 2 3 4 5 6 8

Temaer for kunsten I forlængelse af de overordnede retningslinjer fra Kunststrategi for DNU samt de specifikke hensyn i regi af Nyt Psykiatrisk Center sammenfattes arbejdet med den integrerede kunst under følgende temaer: Lyset Lys som gennemgående tema er oplagt og vil fungere i samspil med den særlige kontekst. Udover at fungere visuelt i forhold til rum, arkitektur og funktion, er lyset som fænomen direkte koblet til den helende arkitektur og det fokus på naturen, som er dominerende i konceptet for byggeriet. Lyset henleder opmærksomheden på noget foranderligt, positivt og livsbekræftende, noget cyklisk døgnet, året og livet. Kunsten kan enten virke med, forvalte, fange eller reflektere dagslys. Fra konkret lyskunst (lyskilder) over filtrering af det naturlige lys (på vinduer og glaspartier) til et mere abstrakt begreb, som kunstnerne kan arbejde ud fra. Sammenhæng Kunsten skal bidrage til skabelsen af helhed en visuel ledetråd, der giver oplevelse af et sammen- hængende Nyt Psykiatrisk Center. Kunsten kan her også fungere som bindeled mellem gammelt og nyt fortid og nutid og således aktualisere det 150 år gamle AUH Risskovs historie og rammer. Sammenhængen skal endvidere skabes på tværs af kunstprojekter samt i relationen til rum og arkitektur. Samtidig bør kunstens unikke evne til at skabe særkende holdes for øje. Herunder som visuelle orienteringspunkter i wayfinding, der kan skabe ro og overblik i ofte kaotiske og stressfyldte situationer. Kunst med kant Kunsten må gerne stimulere og udfordre sanser og intellekt, dog under hensyntagen til konteksten og naturligvis uden at virke decideret anstødelig eller provokerende. Blandt de psykiatriske patienter skal man generelt ikke være tilbageholdende med at inddrage kunst, der udfordrer og giver stof til eftertanke. Værket skal møde beskueren, og han/ hun skal kunne spejle sig i den. Kunsten må derfor gerne hæve sig over ren feel-good. Kunsten kan fx overraske, udfordre og invitere til deltagelse ved at befinde sig i et krydsfelt mellem kunst, objekt, design, inventar og redskab til brug i behandling. Den kan udmærke sig gennem sanselige, taktile eller funktionelle kvaliteter. Fx i form af siddefunk- tioner eller elementer, som på anden vis interagerer med omgivelserne og gør værket foranderligt. Kunst med kant vil i særdeleshed være relevant i de offentlige arealer, mens den i patientnære rum, som fx sengeafsnit, bør nedtones i både form og indhold. Kvalitet Nyt Psykiatrisk Center er et universitetshospital og skal signalere høj professionalisme og troværdighed. Dette skal også afspejles i kunsten, hvorfor det er en præmis, at kunsten udføres af professionelle, toneangivende kunstnere, der kan overraske publikum og tilføre centeret en dimension ud over det sædvanlige. Kunsten skal i forlængelse heraf også være robust af hensyn til slid og vedligehold. Det sociale rum Kunsten skal medvirke til at gøre fællesområder og opholdsarealer attraktive. Dette bl.a. for at modvirke, at patienterne isolerer sig. Kunstens dybde og mange muligheder for tilgange vil desuden bidrage til det sociale rum for patienter, personale og pårørende som afsæt for dialog og fælles fortælling. Dette aspekt kan imødekommes i processer, hvor nedsatte brugergrupper kan 9

komme med input til det inspirationsmateriale, som kunstnerne arbejder ud fra. Det er således intensionen at tilbyde og facilitere møder mellem de involverede kunstnere og brugerne i forbindelse med hvert enkelt projekt. Det grønne rum Arkitekturen spiller sammen med og giver adgang til naturen omkring AUH i Skejby. Kunsten skal underbygge dette. Dels ved at bidrage til de grønne rum gennem interventioner med dette, herunder placering af skulpturer fra den eksisterende samling. Dels ved at bruge naturens elementer lys, lyd, vand aktivt i form og/eller indhold. 10

1. Julie Nord, vægtegning på børne- og ungdomsklinik, Akershus Universitetssygehus, Oslo, Norge, 2009 2. Daan Rozengaarde, interaktiv lyskunst, Youth Therapy Center, Breda, Holland 3. Erik Steffensen, A Winter s Tale, tapet og foto, Ernst & Young, København 4. Jeppe Hein, Modified Social Bench, 2006 5. Christina Malbek, landskab integreret i beton, Institut for Idræt, Aarhus Universitet, 2007 6. Daan Rozengaarde, detalje 1 2 3 4 5 6 11

Mulige placeringer for kunst Der er udpeget en række placeringer, som vurderes egnet samt med særligt behov for integration af ny kunst. Placeringerne gennemgås herunder i forhold til fysisk beskaffenhed, funktion samt en indkredsning af, hvilken rolle og udfoldelsesmuligheder kunsten kan have på stedet. Almen Psykiatri Strøget Det første møde med Nyt Psykiatrisk Center efter ankomstsituationen, er Strøget. Den centrale trafikåre etableres som en forsættelse af hovedfærdselsvejen i somatikken. Strøget er den livlige og aktive gågade i bebyggelsen, der fordeler brugerne ud på ambulatorier og sengeafsnit, og herudover kan anvendes til gåture og adspredelse i hverdagen for de indlagte patienter, der kan færdes frit og deres pårørende. Her findes fællesfunktioner som reception, ventearealer, kiosk/cafe, multihal, seminar- og grupperum. Den arkitektoniske signifikans ligger bl.a. i kigget fra indgangen frem mod glaspartiet, der afskærmer multihallen i bunden af Strøget. Rummet vil derfor være domineret af et markant lysindfald. Det vil i kunsten derfor være oplagt at tage afsæt i lys-temaet (i al dets mangfoldighed) eller Strøg-temaet og det urbane at dette er en gade med trafik, ophold og mange forskellige aktiviteter. Fx i form af inventar bearbejdning af siddefunktioner og belysning. Kunsten bør tænkes i form af et hovedgreb et samlet projekt, der tager imod og kan være med til at sammenbinde området og skabe identitet. Med markante nedslag i udvalgte områder kan projektet endvidere bidrage med identifikationsog stedmarkører, og det kan med fordel strække sig ud i det tværgående gangparti (nord/syd), der leder mod sengeafsnittene. Med den aktuelle tidshorisont vil der være mulighed for at integrere kunsten i rumstrukturen eller delvist i rummet, fx gulve, vægge og lofter. Et kunstprojekt på de mange glasflader (multihal og seminarrum) kan også løse udfordringer med uønsket transparens. Gårdrum De mange gårdrum og grønne lommer i Nyt Psykiatrisk Center skaber særkende og er væsentlige elementer det arkitektoniske koncept. Enkelte af disse rum skiller sig ud med særlige udfordring- er, som kan løses gennem kunstnerisk intervention. Det gælder for det første de to gårdrum, der ligger i forbindelse med Strøget (mod nord) uden direkte sollys. Integreret kunst vil opgradere rummene og øge deres appel, så de ikke ender som døde zoner. For det andet drejer det sig om den grønne lomme i forbindelse med børne-unge-psykiatrien. Her tænkes en kunstnerisk bearbejdning af et aktivitet- og legemiljø som et opkvalificerende alternativ til standardudstyr til målgruppen. Endvidere er det til overvejelse at tilføre de øvrige gårdrum en kunstnerisk dimension. Det kunne fx ske gennem en bearbejdning af de planlagte vandprojekter. Det bør holdes for øje, at disse gårdrum ligger i tæt forbindelse til sengeafsnittene, hvorfor kunsten ikke bør være for markant og udfordrende for de særligt sårbare brugere. Sengeafsnittene Gangarealer og fællesarealer i sengeafsnittene er også oplagte placeringer for kunst. Kunsten kan her bidrage til oplevelsen af identitet og kvalitet i et miljø, som bl.a. er hverdagsrammer for de langtidsindlagte. Der kan fx arbejdes med farvesætning, hvis dette muliggøres af konceptet for Dynamiske Belysning, som pt. er under udvikling. Evt. i kombination med ophængning af værker fra den eksisterende samling. 12

Vente- og opholdszone, Strøget. Visualisering: Arkitema, Team KPC 13

1 2 1. Indre gård, sengeafsnit 2. AUH Skejby Nyt Psykiatrisk Center med forbindelse til Somatikken 3. Sengeafsnit 3 Visualisering: Arkitema, Team KPC 14

Retspsykiatrien Gårdmiljø facadepartier Retspsykiatriens indre gårdrum bør prioriteres som placering for kunst. Dette ikke mindst, fordi integreret kunst kan være med til at opbløde de dominerende sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Facadepartierne udvikles under strenge krav til sikkerhed. Bl.a. er muligheden for transparens og visuel kontakt gårdrummene imellem begrænset, ligesom der naturligvis heller ikke må kunne klatres på fladerne. Disse hensyn skal medtænkes i kunstprojektet. Gangareal tværgående bygning Ud over gårdmiljøet er den centrale bygning, Fælleshuset, der skærer på tværs af karréen, en oplagt placering. Som alternativ til et nyt kunstprojekt kan der udvælges værker fra den eksisterende samling til installering på oplagte vægpartier. Gerne præsenteret på en ny og overraskende måde fx Salonophængning. De udvalgte placeringer skal som det næste skridt prioriteres i henhold til økonomi og tidsplan. Nogle projekter skal igangsættes øjeblikkeligt, andre på et senere tidspunkt. Dette vil først og fremmest afhænge af den ønskede grad af bygnings integration. 15

Gårdmiljø i Retspsykiatrien. Visualisering: Arkitema, Team KPC 16

1. Inges Idee, Institut for Biokemi, Leipzig Universitet, 2005 (skitse) 2. Inges Idee, detalje 3. Eva Schlegel, glasprojekt, Ernst & Young, København, 2012 4. Inges Idee, Parcour, folkeskole i Eschen, Liechtenstein, 2008 5. Gunilla Klingberg, integreret gulvprojekt, Akershus Universitetssygehus, Norge 5. Nina Saunders, element fra legeplads, Østre Anlæg, København, 2009 7. Tomás Saraceno, Flying Garden, 2006 2 3 1 6 4 5 7 17

Den eksisterende samling På AUH Risskov har der gennem mange årtier været tradition for at bruge kunsten aktivt i behandlingsmiljøet både som et æstetisk tilskud i de fysiske rammer og som et terapeutisk greb i behandlingen. Psykiatrien i Risskov huser derfor en større samling af kunst, placeret i parken omkring bygningerne og i de indendørs rum. Samlingen består primært af professionelle kunstneres værker. Samtidig har der været tradition for kunst, skabt af de psykiatriske patienter. Denne praksis er i dag tæt knyttet til Museum Ovar taci, der ligger i tilknytning til AUH Risskov og drives af Region Midtjylland. Museet består af tre afdelinger: dels kunstmuseet med værker af psykiatriske patienter, her med Louis Marcussen (Ovartaci) som omdrejningspunkt, dels Psykiatrisk Historisk Museum og sidst, men ikke mindst, et åbent atelier og kreative værksteder, som stilles til rådighed for udøvende psykiatribrugere. præsentation skal dels ske med øje for Psykiatriens historik, dels for samspillet i tematik og niveau med den nye kunst. Det er oplagt at integrere et udvalg af de udendørs skulpturer i centerets mange gårdrum og grønne lommer. Det vil være med til at understrege koblingen til naturen og samtidig tilføre uderummene en ekstra dimension, som kan øge deres appel. Indendørs kan præsentationen af maleri, tegning og grafik evt. iscenesættes indenfor særlige rammer (evt. indgå som en del af et kunstprojekt). Dette for at skabe et nutidigt og overraskende blik på det historiske materiale i al dets mangfoldighed. En handlingsplan for disponeringen af den eksisterende samling vil blive udarbejdet primo 2015. Den eksisterende samling udgør en væsentlig del af AUH Risskovs historie og identitet, og derfor skal udvalgte værker genplaceres i Nyt Psykiatrisk Center. En del af samlingen består af nagelfaste værker, heraf primært skulpturer, der pt. er placeret i parken i Risskov. Udvælgelse, placering og 18

1 Værker fra den eksisterende samling AUH Risskov 2 1. Mads Amdsen, Gængeren 2. Foersom Hegndal, Ode til en græsk vase 3. Torkild Junggreen Have, Del af et større insekt 4. Hanne Warming, Mor med børn 5. Ovartaci-friser 6. Annette Damgaard, Cumulus 3 5 6 4 19

Processen Da den nye kunst ønskes så integreret i miljø og arkitektur som muligt, er det ambitionen at tilvejebringe skitserede projekter inden projektfasens afslutning således, at kunsten kan beskrives i projektforslaget. På de projekter, der involverer mest økonomi, planlægges det, at der gennemføres konkurrencer med 2-3 udvalgte kunstnere. Efter vinderskitsen er valgt, indledes et tæt samarbejde mellem arkitekt og kunstner omkring tilpasning og integrering af skitsen. Øvrige projekter kan evt. realiseres som bestillingsopgaver. Parallelt med iværksættelse af skitsekonkurrencer og/eller -faser (primo 2015) indledes endvidere fundraisingarbejdet. Handlingsplan for fundraising udarbejdes særskilt. Valg af kunstnere Prioriteringen af integreret kunst, der har patienten og den givne kontekst som omdrejningspunkt, skal være afgørende i udvælgelsen af kunstner til de enkelte delprojekter. Fokus skal derfor rettes mod kunstnere, der har format til og erfaring med større integrerede kunstprojekter. Der kan under udvælgelsen af kunstnere opereres med to tilgange: bestillingsopgaven, hvor en udvalgt kunstner bliver bedt om at udarbejde et skitseforslag, eller skitsekonkurrencen, hvor man beder flere kunstnere komme med et bud på løsning af opgaven. Sidstnævnte er en oplagt model til de mest centrale placeringer (fx Strøget). I det tilfælde, at en eventuel medfinansierende part betinger sin støtte med involvering i det udviklingsmæssige arbejde herunder fx valg af kunstner inkorporeres dette i handlingsplanen for det konkrete projekt. Økonomi og fundraising Der er afsat 6 mio. kr. til ny kunst i Nyt Psykiatrisk Center. Dette beløb skal via fundraising forsøges øget med ca. 50% til omkring 9. mio. kr. Forskellige grupper af fonde kan motiveres til at medfinansiere den nye kunst i Nyt Psykiatrisk Center. Der kan for det første ansøges fonde, som støtter kunstudsmykning og samtidskunst. For det andet fonde med et sundhedsfaglige perspektiv i deres fundats. For det tredje fonde, som retter sig mod børne/unge-området. Endelig er der også mulighed for at søge private virksomheder, som har relevans pga. deres afsæt i psykiatri og medicinalindustri. Fondene er enten med fra opstart med rådgivning og indflydelse på proces og kunstnervalg, hvilket gælder for fx Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet. Alternativt involveres de efter, en skitse er godkendt. En prioritering af placeringerne, et budget for hver placering samt en fordeling af de midler, der er til rådighed pt., skitseres i handlingsplanen for fundraising. 20

Organisering Kunststrategien for Nyt Psykiatrisk Center er udviklet af et kunstudvalg, sammensat af parter fra hhv. AUH Risskov, Projektafdelingen for det Nye Universitetshospital/Region Midt, KPC, Arkitema og IN SITU. Det samlede udvalg skal fremadrettet fungere som inspirations- og sparringspart, der kan klæde arbejdsgruppen, bestående af Arkitema, IN SITU og KPC, på til at træffe beslutninger om endelige placeringer samt kunstnervalg. Prioriteringerne indstilles efterfølgende til godkendelse i udvalget. Udvalget består af følgende personer: AUH Risskov: Gert Pilgaard Christensen, direktør, formand Mia Lejsted Bonde, Museumsleder, Museum Ovartaci Sørn Strand Jensen, bruger-/patientrepræsentant Inge Voldsgaard, Ledelsesrepræsentant, Oversygeplejerske afd. P Anne Nemec, Ledelsesrepræsentant, Afd. sygeplejerske BUC Kitte Hay Jørgensen, Medarbejderrepræsentant, afd. R Birthe Marie Andersen, Medarbejderrepræsentant, afsnit U BUC PROJEKTAFDELINGEN FOR DET NYE UNIVERSITETESHOSPITAL / REGION MIDT: Lene Laigaard Andersen, Kunstkurator Lene Stadil, Projektleder KPC: Peter Christophersen, Direktør Arkitema: Anna Kathrine Bisgaard, Arkitekt maa, kreativ leder, Arkitema IN SITU: Trine Møller Madsen, Kunstrådgiver og partner Illustrationer: Visualiseringer af Nyt Psykiatrisk Center stammer fra det tilbudte løsningsforslag vedrørende design, projektering, anlæg og opførelse, udarbejdet af Team KPC, 2014. Opdateret projektmateriale vil være grundlag ifm. iværksættelse af de særskilte kunstprojekter. Ved mangelfuld kreditering kontakt venligst Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital: lene.stadil@dnu.rm.dk 21