Tyske planer for næringsstofreduktion i oplandet til Flensborg Fjord

Relaterede dokumenter
Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Velkomst og præsentation af projektets mål

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandplanerne

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Vandplaner og vandindvinding

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Implementering af Vandrammedirektivet

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Resumé af de væsentlige informationer i høringsdokumenterne ang. implementeringen af vandrammedirektivet Status:

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Vandområdeplaner for anden planperiode

Status 14. Marts 2013

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Næstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Velkommen til Informationsmøde

Hvordan læses en vandplan?

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.

Grøn Vækst. v. Direktør Miljø & Energi, Niels Peter Nørring. Debatmøde om Planteproduktion i Danmark November 2010

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren

Vandplanerne den videre proces

Nabotjek af kvælstofog fosforregulering. Plantekongres Den 21. januar 2016

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Status for Vandplanerne

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Velkommen til Informationsmøde

Notat om vandområdeplanerne Betydning for Aalborg Kommune

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Møde den 2. november 2016 i Vandoplands-Styregruppens Politikergruppe

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Status for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

ANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2. Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017

Projektvorstellung Ausschuss für Umwelt, Agrar und Energiewirtschaft

Forslag til Vandhandleplan

Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Transkript:

Tyske planer for næringsstofreduktion i oplandet til Flensborg Fjord Specialkonsulent Flemming Gertz Plan & Miljø, Videncentret for Landbrug

Organisering Forbundsregering og tyske delstater Schleswig-Holstein: Ministerium for landbrug, miljø og landdistrikter 3 oplandsråd med 45 interessenter dækkende naturbeskyttelse, landbrug, industri 34 arbejdsgrupper slået sammen af bl.a. 500 vand og jord foreninger Involvering nede fra

Økologisk tilstand Lever ikke op til god økologisk tilstand 99 % af alle vandløb 99% af kystvande 86% af søerne

5 regionale områder med oplande, som hver afvander til Østersøen A B C E D Flensburger Förde (A) Schlei, Eckernförder Bucht (B) Baltic-Probstei, Schwentine (C) Wagrien, Fehmarn (D) Baltic-Neustädter Bucht, Schwartau, Trave (E)

Stærkt modificerede vandområder

Miljømål - phytoplankton Grænse god/moderat: ~ 2 Typ Stationen in Region Chl-a Mittelw. Anz. Werte QZ-Überschreitung (%) Reduktionsanforderung (%) (Bearbeitungsgeb.Nr.) Flensburger Förde (23) B2 Südl. Ochseninseln 6,9 31 188 65 B4 Geltinger /Sonderburger Bucht 2,5 34 33 25 Schlei/Eckernförder Bucht (24, 25) B2 Große Breite 72,1 14 2905 97 B2 Lindholm, Tn. 78 50,5 14 2006 95 B2 Kappeln 22,3 18 831 89 B3 Schwedeneck 2,2 13 13 12 B4 Bookniseck 2,4 9 28 22 Baltic-Probstei, Schwentine (26, 27) B2 Kieler Innenförde, Höhe Mönkeberg 12,7 7 428 81 B4 Kieler Außenförde, Tn. Kleverberg Ost 2,4 42 28 22 Wagrien/Fehmarn (28) B3 Nordöstl. Hohwachter Bucht 1,3 6-31 - B3 Fehmarn Ost 1,8 5-6 - Baltic-Neustädter Bucht, Schwartau, Trave (29, 31-34) B2 Trave bei Schlutup 15,8 6 557 85 B2 Trave, Pötenitzer Wiek 19,6 6 717 88 B2 Travemündung 10,6 6 340 77 B3 Neustadt, Tn. Neustadt 2,1 6 12 11 B3 Lübecker Bucht, vor Grömitz 2,2 6 15 13

Reduktionsmål kvælstof og fosfor Omregning fra phytoplankton til reduktionsmål: Simpel antagelse om 1:1 forhold mellem phytoplankton og tilførsel af kvælstof og fosfor Regionalisering de høje reduktionskrav anvendes ikke for inderfjorde Begrundelse - historischen Belastungen

Miljømål - phytoplankton Grænse god/moderat: ~ 2 Typ Stationen in Region Chl-a Mittelw. Anz. Werte QZ-Überschreitung (%) Reduktionsanforderung (%) (Bearbeitungsgeb.Nr.) Flensburger Förde (23) B2 Südl. Ochseninseln 6,9 31 188 65 B4 Geltinger /Sonderburger Bucht 2,5 34 33 25 Schlei/Eckernförder Bucht (24, 25) B2 Große Breite 72,1 14 2905 97 B2 Lindholm, Tn. 78 50,5 14 2006 95 B2 Kappeln 22,3 18 831 89 B3 Schwedeneck 2,2 13 13 12 B4 Bookniseck 2,4 9 28 22 Baltic-Probstei, Schwentine (26, 27) B2 Kieler Innenförde, Höhe Mönkeberg 12,7 7 428 81 B4 Kieler Außenförde, Tn. Kleverberg Ost 2,4 42 28 22 Wagrien/Fehmarn (28) B3 Nordöstl. Hohwachter Bucht 1,3 6-31 - B3 Fehmarn Ost 1,8 5-6 - Baltic-Neustädter Bucht, Schwartau, Trave (29, 31-34) B2 Trave bei Schlutup 15,8 6 557 85 B2 Trave, Pötenitzer Wiek 19,6 6 717 88 B2 Travemündung 10,6 6 340 77 B3 Neustadt, Tn. Neustadt 2,1 6 12 11 B3 Lübecker Bucht, vor Grömitz 2,2 6 15 13

Reduktionsmål kvælstof og fosfor 1. Planperiode frem til 2015: 13,6 % N-reduktion og 23,7 % P-reduktion Kravene i Baltic Sea Action Plan fra HELCOM vil være opfyldt via den tyske indsats i vandrammedirektivet

Virkemidler Tiltag Reduktion Omkost samlet 6 år Omkost. effektivitet N (ton/år) P (ton/år) kr kr /kg N kr /kg P Uddannelsesinitiativer i forbindelse med DÜV* på 233,5 11,7 866.000 0,6 12 henholdsvis ikke drænede arealer hhv. drænede arealer 477,6 9,6 709.000 0,2 12 Rådgivning til Vandbeskyttelses 140,1 10,6 9.000.000 11 141 Vintergrønne marker 22,4 11,2 35.300.000 263 525 Bræmmer/forager (Schonstreifen) 15,0 1,0 16.700.000 186 2.790 Optimeret gylleudbringning 18,0 1,8 24.300.000 225 2.250 Rensningsanlæg (drift) 8,3 2,1 0 - - Vådområder 100,0 2,5 64.700.000 108 4.313 Oversvømmelse /vandløbsnære bræmmer 10,0 1,0 64.700.000 1.078 10.777 Skovrejsning 6,8 0,5 5.9000.000 146 2.188 Omstilling til økologisk landbrug 1,0 0,0 4.500.000 750 18.750 Naturbeskyttelse (kontrakt) 14,0 1,4 69.750.000 830 8.303 Sum 1046,7 53,4 296.500.000 47 932 Samlet reduktion i procent 13,6 % 23,7 % DÜV: gennemførelsen af forordningen om gødninger

Konklusion Involvering af jordejere via arbejdsgrupper og vandløbslaug Få procent af vandområder lever op til miljømål Relativ høj andel af modificerede vandløb Ikke ålegræs, men chlorofyl-a brugt til beregning af næringsstofreduktion Reduktionsmål for både N og P (25% Flensborg Fj) Forbehold for historiske skader (P i sediment) Bruger hele vandplanperioden frem til 2027 Både vandplan og handleplan er færdige Er finansieret. 300 mio. kr. for N og P reduktion til Østersøen (Slesvig-Holsten del af Østersøen)

Tak til Joachim Voß og medarbejdere Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein (LLUR) Mere om Vandplaner i Schleswig-Holstein : www.wasser.sh