Fase 2 - Uge 5-8 Nu er vi nået til fase 2. Indtil nu har du fået ryddet godt op i dine måltidsmønstre, spisevaner og sukkertrangen skulle gerne være aftaget meget. Nu er det tid til at sætte sund kost på programmet. Husk, at du skal holde fast i de vaner, du har opbygget i fase 1 (de første 4 uger). Du skal gøre alt hvad du har lært, og dertil skal du: Spise proteiner til de 3 hovedmåltider Spise fedt til hvert måltid + 1 spsk. olie dagligt Spise stivelse maks. 1 gang dagligt Spis proteiner til de 3 hovedmåltider Protein mætter godt og har en god termisk effekt. Og det er 2 ting, der er optimalt, når du vil slanke dig. For hver kalorie du får fra protein, får du maksimal mæthed. Dvs. hvis du fx spiser 100 kalorier fra et stykke groft brød i forhold til at spise 100 kalorier fra fx æg, så er du mæt i længere tid, når du spiser æg end brød. Selvom antallet af kalorier er det samme. Og så er der den termiske effekt. At protein har en god termisk effekt betyder at dit stofskifte hæves, når du spiser proteiner. Det er ganske lidt, men det sker. Og så bruger du meget energi på at omsætte protein. Så når du indtager 100 kalorier fra protein, så er det kun de 60 kalorier, der indgår i kalorieregnskabet. Hvor hvis du spiser 100 kalorier fra brød uanset hvor sundt det er, så går 100 kalorier i kalorieregnskabet. Så der er al mulig grund til at favorisere proteinkilderne, når du vil tabe dig. Specielt skal du være opmærksom til hovedmåltiderne der skal du have proteiner i større mængder. Et godt udgangspunkt for mængde til hovedmåltiderne og ja, også morgenmaden: 1 håndflade/knytknæve kød, æg, fisk 2 håndflader/knytnæver grønsager Steg dit kød i smør og hæld olie over grønsagerne. Husk at tygge maden grundigt. Her finder du gode proteiner: Kylling Kalkun Oksekød Kalvekød Vildt Svinekød Lammekød And Gås Fasan Fisk Skaldyr Æg Rogn Mælkeprodukter naturel Kikærter Brune bønner Hvide bønner Butterbeans Røde linser Grønne linser Tofu Spis fedt til hvert måltid og spis 1 spsk. olie dagligt Start dagen med en spsk. olie lige efter morgenmaden. Vælg olivenolie eller rapsolie eller køb en hørfrøolieblanding i helsekostforretningen eller supermarkedet. Vælg fx Livets Olie, Udo s Choice eller MK Olie. I starten kan det være grænseoverskridende at indtage olie på den måde, men du vænner dig hurtigt til det og snart vil du ikke undvære oliens skønne virkning. Olien er bla. med til at tage toppen af
din sukkertrang, give dig gode byggesten til dine celler, give et balanceret blodsukker, øge din koncentration og så er olien med til at mindske væskeophobninger og tager toppen af din appetit. Og så skal du sørge for at få fedt til dine måltider. Bedst er det, at du får fedt til alle måltider. Det giver det bedste resultat. Det betyder naturligvis ikke, at jo mere fedt jo bedre. Det skal være i moderate mængder. Her er lidt mere info om fedt: Smør smagsløgenes ven Hvor er det synd, at smør er blevet gjort til noget, der er usundt. Smør er så godt et fedtstof at stege i og til at komme på brødet. Så blodsukkeret styres lettere, når du spiser stivelse/brød/pasta. Og så smager smør jo fortrinligt. Smør er et naturligt produkt i forhold til minarine, margarine og andre smør-plagiater, som indeholder tonsvis af transformerede fedtsyrer. Mættet fedt, som du får fra fx smør og kokosolie, er fast ved stuetemperatur pga. fedtsyrernes sammensætning. Umættet fedt er flydende ved stuetemperatur. Så for at lave faste margariner bliver man nødt til at ændre nogle af de umættede fedtsyrer til usunde mættede fedtsyrer. Så selvom, at der reklameres med umættet fedt på dine faste pakker af margarine og lign, så er det rigtigt, at de var umættede, før forarbejdningen gik i gang. Men efter ser det anderledes ud. Smør indeholder bla. smørsyre, som du også selv producerer i dine tarme, bla. når du spiser kostfibre, men som også gør dit tarmsystem godt, når de tilføres udefra. Mange, der ikke tåler mælkeprodukter, tåler smør fint, fordi det udelukkende består af mælkefedt og ikke protein og laktose (kulhydrat). Og så smager det bare skønt og mindsker hastigheden, hvormed kulhydrater optages i blodet og dermed bliver blodsukkeret nemmere at holde stabilt. Sådan bruger du smør: Steg gerne i økologisk smør, men kun ved lave varmegrader. Begynder smørret at ryge, så er det blevet for varmt og danner dårlige stoffer. Kom det på de nybagte boller eller dine knækbrød, oven på dine grønsager eller kartofler, eller hvor du gerne vil have den smørrede smag. Smør dine bageplader og kageforme med smør, så mindsker du de dårlige stoffer, som udvikles, når fedtet i dine boller, brød og kagers yderside bliver udsat for de høje temperaturer i ovnen. Kokosolie gavner energi og immunforsvar Kokosolie er blevet udskældt for at hæve risikoen for hjerte-karsygdomme, men der er to årsager til, at det ikke er hele sandheden. Kokosolie er sundt og godt fedt for din krop i passende mængder. Kokosolie består af kortkædede mættede fedtsyrer, som let forbrændes og derfor fungerer godt som energitilskud, når du træner, eller når du bare er træt. Derudover har olien en antibakteriel virkning, som gavner hele dit immunforsvar og dit tarmsystem. Kokosolien består af de stærke mættede fedtsyrer, som kan varmes til høje varmegrader, før der udskilles dårlige stoffer derfra og fedtet bliver dårligt, så det er fortrinligt at bruge til de varme retter. Sådan bruger du kokosolie: Steg gerne i kokosolie Bag dit brød med kokosolie Kom det på det nybagte boller Lav snackkugler og kager med kokosolie Smør det på frugtstykker og spis
Olivenolie pas på med varmen! Olien er rig på omega 6 fedtsyrer, som også hører til den essentielle slags. Derudover er olien spækket med gode bioflavanoider. Olien bruges bedst, uden at blive opvarmet, men kan tåle lav opvarmning eller høj opvarmning i meget kort tid ellers ødelægges fedtsyrerne og bliver til dårlige fedtsyrer for dine celler. Sådan bruger du olivenolie: Brug den som dressing på din salat og grønsager Kom den i kager og brød (indersiden bliver ikke så varm, at fedtsyrerne går i stykker) Dyp brødskiver i ren olie Tilsæt til smoothies Andre gode olier og fedtkilder: alle vegetabilske olier - Brug kun olier kolde Mandelolie Mandler Avocadoolie Avocado Andefedt* Gåsefedt* *Må gerne varmes Solsikkekerneolie Solsikkefrø Græskarkerner Peanutolie Peanuts Majsolie Hørfrøolie Fiskeolie/fedt Sesamolie Sesamfrø Rapsolie Nødder Kakao Spis stivelse 1 gang dagligt En af de hurtigste måder at slanke sig på er ved at skære ned på mængden af stivelse, du indtager, så du kun indtager stivelse til 1 dagligt måltid. Til gengæld skal du også have lidt stivelse for, at din fedtforbrænding er god. Så du gavner din krop ved at få det 1 gang dagligt. Stivelse finder du i store mængder i så det er dette du kun skal indtage 1 gang dagligt: Brød af hvede, rug, byg, ris, maj, boghvede, hirse indeholder stivelse Havregryn Ris alle slags Pasta alle slags Kartofler Spis mange grønsager uden stivelse Grønsager uden stivelse er en kilde til gode kostfibre, vitaminer og mineraler. Fibrene fremmer fordøjelsen og optagelsen af dine kulhydrater, proteiner og fedtsyrer. Dette hjælper med til at balancere dine hormoner og samtidig kommer der kun en smule næring ud i blodet af gangen. Kostfibre holder også tarmene godt beskæftiget, fordi kostfibre giver fylde til massen af mad og bakterier mm. i fordøjelseskanalen. Vitaminer og mineraler fra grønsager bruges som coenxymer og hjælper på den måde til at speede de biokemiske processer, der skal foregå hele tiden for, at du har det optimalt. Listen herunder indeholder grønsager, der indeholder meget lidt stivelse eller intet. Spis alle de grønsager, du kan fra denne liste.
Grønsager med intet eller lidt stivelse: Asparges Bambusskud Bønnespirer Grøn, gul, rød peber Broccoli Lucernespirer Kål Gulerødder (bedst rå) Blomkål Selleri Koriander Agurk Mælkebøtteblade Aubergine Hvidløg Ingefær Grønne bønner Salat alle slags Champignon Løg Persille Radiser Squash Spinat Tomater Jordbær Blåbær Hindbær Brombær Solbær Stikkelsbær Tranebær Hyben Grønne æbler
Frugt og stivelsesholdige fødevarer Spis maks. af nedenstående til 1 måltid dagligt. I faldende rækkefølge med mest stivelsesholdige fødevarer øverst Kartoffelmel Hvide ris Rismel Brune ris Hvedemel Hvede Bulgur Couscous Ægte kastanjer Rugmel Rug Havre Havregryn Spelt Durumhvede Hirse, flager og mel Vilde ris, fuldkornsris Boghvede Byg Pasta, tør Majsmel Quinoa Johannesbrødkernemel Majs, tørrede Pasta, frisk Kartoffel, bagt Søde kartofler Kartofler kogt Søde kartofler, kogt Hvede Bananer* Alle andre slags frugt* *Bananer har højt stivelsesindhold, hvor de fleste andre frugter ikke indeholder stivelse. *Når frugt generelt er med på B-listen, skyldes det det høje sukkerindhold, som ikke dur, når mavefedtet skal væk, og kroppen skal i balance. Så frugt er ikke usundt, men det skal bare indtages i mindre mængder, indtil din krop er i balance. Maks 2 stk. frugt dagligt. Jo mere du bevæger dig, jo mere kan du spise af ovenstående. Jo mindre du bevæger dig, jo mindre stivelse skal du spise til dit daglige stivelsesholdige måltid. Fibre giver god fordøjelse, stabilt blodsukker og mæthed Kulhydraterne i kostfibre er bundet sammen på en anden måde end kostfibrene i stivelse og sukker. Det kan fordøjelsessystemet ikke klare. De bliver altså ikke klippet over og optages derfor ikke af kroppen. Men selv om de passerer ufordøjede gennem tarmen har de alligevel en funktion. Fibre tiltrækker væske, hvorved de udvider sig - så fylder de mere i maven og du føler dig mæt. Derfor er netop fiberrig kost god, når du vil slanke dig. Fibre får desuden maden til at passere langsommere gennem tarmene, hvilket har flere gavnlige virkninger: det forebygger forstoppelse, diarré og muligvis kræft i tarmen, og det binder visse stoffer, som f.eks. giftstoffer og kolesterol, så de ikke optages i blodet. Og så giver kostfibrene en lavere insulinproduktion, fordi blodsukkerets rutsjeture bliver mindre, når maden er fyldt med kostfibre. Og vægttab og blodsukkerregulering handler om at mindske insulinproduktionen blandt andet. Får du nok kostfibre? De dele af grønsager, frugt og korn, som ikke nedbrydes af fordøjelsesenzymerne i mavetarmkanalen, kalder man kostfibre, og de når således til tyktarmen ufordøjet. Hovedparten kommer fra planternes cellevægge, som er rigtig gode for hele din tarmfunktion samt kulhydrat- og fedtstofskiftet. Når du spiser mere protein, er det ekstremt vigtigt, at du får nok kostfibre, og det er vigtigt, at du får nok fibre for, at dine tarmbakterier kan fungere optimalt. Der er rigtig mange fordele ved at kaste kostfibre i dig: Du får en god eller bedre fordøjelse Du får et godt eller bedre immunforsvar Du producerer mindre insulin Du kan bedre styre dit blodsukker Du bliver mere mæt i måltidet og det varer længere
Du producerer vigtige sundhedsgivende stoffer i tarmene Du mindsker risikoen for kræft (iflg. undersøgelser) Kostfibre findes i de samme fødevarer, som også indeholder mange andre kræfthæmmende stoffer, bl.a. A-, C- og E-vitamin og hundredvis af flavonoider. Arbejd dig op på at indtage 30-35 gram kostfibre dagligt. Spis følgende for at optimere dit indtag af de sunde fibre: Hvedeklid (43 g/100 g) HUSK (80 gr/100 gr) Tørrede abrikoser (24 g/100 g) Grove ris (4 gr / 100 gr) Tørrede figner (18 g/100 g) Friske hyben (23 g/100 g) Brune bønner (22 g/100 g) Gule ærter (18 g/100 g) Kokosmel (14 g/100 g) Mandler (14 g/100 g) Mørkt fuldkornsrugbrød (10 g/100 g) Fuldkornspasta (9 g/100 g) Grahamsmel (6,5 g/100 g) Rosenkål (4,5 g/100 g)