Kompetencemål for Natur/teknologi



Relaterede dokumenter
Kompetencemål for Fysik/kemi

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Kompetencemål for Biologi

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI. NT 1: Natur/teknologi i indskolingen

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi

naturfagsdidaktisk grundlag, Betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen.

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1

Kompetencemål for Biologi

BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde

astronomi og astrofysik

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Læreruddannelsen i Skive

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Natur og Teknologi. Sted: Pædagogisk Center; Dyrehavevej 108 B, 6000 Kolding

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

11.12 Specialpædagogik

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

10.5 Naturfag Fagets identitet Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/ for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Kompetencemål for Madkundskab

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Censormøde Naturfag. May 06, Censormøde d notebook

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Bilag 2B: Undervisningsfag

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Prøver i LU 07 gældende for perioden

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Spansk A hhx, juni 2013

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Studieordning Modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Fysik B stx, juni 2010

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eksamensbestemmelser

Naturvidenskab, niveau G

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Innovation B valgfag, juni 2010

Med afsæt i ovenstående er det målet, at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

AT på Aalborg Katedralskole

Naturvidenskab, niveau G

Natur/Teknologi Kompetencemål

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

Alle tiders gode mad.

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen.

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Fysik/kemi Fælles Mål

Avnø udeskole og science

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Fysik/kemi. Måloversigt

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Italiensk A stx, juni 2010

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Transkript:

Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt i faget står udvikling af evnen til at arbejde med målstyret og kompetencebaseret undervisning, og evnen og viljen til at varetage egen og undervisningsfagets fortsatte faglige udvikling. Undervisningsfaget er et integreret naturfag og baseres på oplevelser, aktiviteter og undersøgelser, der egner sig som udgangspunkt for eftertanke, dialog, og udvikling af lærerfaglig viden, kunnen og handlen. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi Kompetenceområde 2: Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): Mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forsknin,g udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, anvende forskellige undervisningsressourcer og undervisningsressourcer i naturfag såsom vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens lærebøger, laboratorier, multimodale og naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til webbaserede læremidler, science centre, uderum, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers erhvervsvirksomheder, museer og it, læreprocesser, evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers evaluering i naturfagsundervisning, udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål,

gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen. elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetencemål: Den studerende kan udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. udvikle af undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, udviklekompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, udvikle natur/teknologiundervisning omhandlende historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence, hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi, anvendelse af modeller i undervisningsfaget og i udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler naturvidenskaben, elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge, udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, nyere forskning inden for naturvidenskab og

udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner. naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetencemål: Den studerende kan udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug vedvarende energiformer, og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv, menneskets fysiologi, anatomi, udvikle undervisning i menneskets fysiologi og sundhedsundervisning, anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv, teknologiudvikling, innovation og designprocesser, udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter, udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur, udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet, udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer og udvikle undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden. naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen og begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige typer af samfund, hvor mennesket interagerer med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.

udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen, inddrage den lokale natur i undervisningen, udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv, udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden. naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener, levende organismer, landskaber og levesteder, systematik og evolution, grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden. Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 4 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en lærerfaglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Det enkelte prøveprodukt skal belyse og diskutere principielle fagdidaktiske forhold knyttet til undervisning i natur/teknologi i grundskolen. I prøveproduktet kan der indgå multimodale elementer, der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvis der er tale om billedeller lydoptagelser svarer 1 min. optagelser til en normalside. Der kan maksimalt vedlægges 2 min. optagelser. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 4 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 4 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. Den skriftlige prøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver, eksemplariske aktiviteter (herunder praktisk arbejde, hvis det er relevant for problemstillingen), og om muligt praksiserfaringer. Desuden demonstreres fagdidaktisk og naturfaglig viden på lærerfagligt niveau i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted