kommuneplan 2013-2025

kommuneplan 2013-2025 Del 1, Indsatser og hovedstruktur 17.07.2013 Offentlig høring fra d. 19.juli 15 september 2013 1

fotograf - Forsidefoto: Jesper Peitersen Min dejlige datter Ida der hygger sig med resterne af madpakken efter en dag i børnehaven den røde skole. Vinderbilledet af kommunens fotokonkurrence Gyldne Skud Alle billederne i KoMMuneplanen er fra kommunens fotokonkurrence Gyldne Skud fra sommeren 2010.

VI SKAL Sammen SKABE VÆKST OG UDVIklING

4

indhold 1. Introduktion 8 2. kommuneplanens indsatsområder 12 2.1 mål for udvikling 13 2.2 De enkelte indsatsområder 15 2.2.1 Uddannelse 15 2.2.2 Jobvækst 16 2.2.3 Bosætning og branding 19 3. Hovedstruktur 23 3.1 Rammevilkår 24 3.1.1 Demografi og borgere 24 3.1.2 Globalisering og internationalt samarbejde 26 3.2 byer og landdistrikt 29 3.2.1 Bymønster og perspektivområdet 29 3.2.2 Landdistrikter 34 3.2.3 Kollektiv trafik 36 3.2.4 Boligudbygning 37 3.3 Erhverv 42 3.3.1 Erhvervstruktur 42 3.3.2 Detailhandel 45 3.3.3 Uddannelse 47 3.3.4 Arbejdsmarked og beskæftigelse 49 3.4 Offentlig service 51 3.4.1 Servicegeografien 51 3.4.2 Dagtilbud 52 3.4.3 Folkeskoler 52 3.4.4 børn og unge med særlige behov 55 3.4.5 Ældreomsorg 56 3.4.6 social og handicap 58 3.4.7 Sundhed 58 3.5 natur og miljø 62 3.5.1 Natur, landskab og friluftsliv 62 3.5.2 kllima, bæredygtighed og tilpasninger 63 3.6 kultur og fritid 65 3.6.1 Kultur og oplevelsescentre 65 3.6.2 fritid og foreningsliv 67 5

VI SKAL Sammen SKABE VÆKST OG UDVIklING Fotograf: Ole Lysholdt Naboens ukrudt når det er smukkest 6

forord Med denne kommuneplan 201-2025 for Guldborgsund Kommune har vi revideret den forrige kommuneplan, som også var den første. Selv om det blot er 4 år siden Byrådet godkendte sin første kommuneplan, kan vi alligevel konstatere, at vi i dag står i en meget anderledes situation. De sidste 4 år har lært os meget. Vi kan nu se at den befolkningsvækst vi troede ville komme, ikke kom, tværtimod. Vi forventer en fortsat befolkningstilbagegang og en befolkningsudvikling med færre børn og unge og et stigende antal ældre. Det har derfor også været nødvendigt med tilpasninger af f.eks. vores skolestruktur og på daginstitutionsområdet. Vi havde ikke forudset en global finanskrise, eller lavkonjunkturen i Europa. Vi ved nu, at de økonomiske vilkår for kommunerne er under massivt pres, mere end nogen sinde. Vores produktionsvirksomheder er i særdeleshed kommet under hårdt pres med en forringet konkurrenceevne, finanskrise og lavkonjunktur. Men heldigvis har vi også set, at flere af vores lokale produktionsvirksomhederne er gået mod strømmen og har trukket produktion hjem og samlet den i vores kommune. Det er en tendens, der er rigtig glædelig og det viser at vores lokale erhvervsklima og rammebetingelser kan tåle en konkurrenceudsættelse. Det har også lært os, at vi skal satse endnu mere på hele tiden at forbedre vores lokale erhvervsklima. Det handler om de rammevilkår vi tilbyder vores virksomheder, det handler om hvordan vi servicerer vores virksomheder med hurtige svar og korte sagsbehandlingstider. Det handler om at den nødvendige arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer skal være til stede. Vi har også set nye muligheder, hvor vi ved at handle hurtigt bl.a. har fået planlægningstilladelse til et nyt erhvervsområde ved Nørre Alslev. Vi har sammen vist, at vi mener det alvorligt når vi fastsætter politik og laver helhedsplaner om at løfte kvaliteten i vores turistcenter Marielyst. Vi skal nu fastlægge de strategiske overordnede linjer for kommunens udvikling og vi skal fastlægge retningslinjer af mere teknisk og planmæssig karakter. Vi tager naturligvis udgangspunkt i Guldborgsund Kommunes faktuelle forhold, de erfaringer vi har fået, og vores styrker og muligheder. Men vi skal også forholde os til alle de vilkår vi arbejder under og som påvirker vores muligheder og vores dagligdag. Vi skal drive og udvikle en kommune med en forventning om en høj offentlig service for færre midler. I de næste mange år frem vil vi opleve et krydspres fra nye udfordringer, ændret demografi og den økonomiske krise samtidig med at forventningerne til kvalitet i den offentlige service stiger kombineret med at det hele skal løses for færre midler. Alt sammen nye vilkår der påvirker vores dagligdag. Det er nye vilkår og samtidig er det vilkår der ikke forsvinder efter en kortvarig periode, det kan betegnes som det nye normale. Det er nye vilkår som også kræver nye måder at løse de kommunale opgaver på. Vi skal turde nytænke. Vi skal være innovative og vi skal finde nye løsninger i et helt nyt samspil mellem det offentlige, civilsamfundet og private virksomheder. Vi skal selvfølgelig være meget opmærksomme på de vilkår vi har, men i Guldborgsund Kommune har vi også høje ambitioner og sætter væksten højt på den politiske dagsorden. Vi har høje mål om jobvækst, hvor vi arbejder målrettet for udvikling af det nye erhvervsområde ved Nørre Alslev i et offentligt/privat samarbejde. Vi arbejder for at få det optimale udbytte af de mange store anlægsinvesteringer, der i de kommende år skal gennemføres i vores landsdel. Vi vil udnytte vores turismepotentiale og løfte kvaliteten i vores turistcenter Marielyst. Vi vil styrke Nykøbing F som uddannelsesby og vi vil have flere unge gennem en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Nykøbing F. skal på alle måder styrkes som hele kommunens hovedby. Vi vil gøre det endnu mere attraktivt at bo i Guldborgsund Kommune. Vi vil gennemføre en målrettet indsats for fastholdelse og tiltrækning af borgere til Guldborgsund kommune. Vi vil styrke Nykøbing som dynamoen for hele kommunen. Vi vil som bosætningskommune være kendt på vores styrker og særkende. Hele Byrådet står bag de høje ambitioner. Ambitioner der bestemt også er realistiske. Der er også vigtigt at slå fast, at selv om vi er blevet en meget større kommune, så skal og vil vi samarbejde med vores nabokommuner og kommunerne i hele region Sjælland. Vi står i en unik situation, hvor vores grundlæggende rammevilkår ændres ved at vi kommer tættere på vores tyske naboer dels via den faste forbindelse over Femern betyder og dels via opgardering af forbindelsen og samarbejdet til Rostock. Vi har mange muligheder for vækst og udvikling, men kommunen kan ikke skabe væksten selv. Vi skal stå sammen. Vi skal alle arbejde for vækst og udvikling af denne kommune som vi holder så meget af. Med andre ord vi skal alle være gode ambassadører for Guldborgsund. John Brædder Borgmester 7

8 1. introduktion

Det politiske arbejde Borgerdialog - høring* Arbejdet med kommuneplanen sker i form af revision af forrige kommuneplan. Afsættet for planlægningen er de udfordringer vi står overfor i forlængelse af den demografiske udvikling. Betydningen heraf mærkes især i landdistriktet. Derfor udarbejdedes forud for kommuneplanen en kommuneplanstrategi med fokus på landdistriktet, og parallelt hermed en landdistriktspolitik. Guldborgsund Kommune arbejder efter en række politikker og sektorplaner, der på hver sin måde er grundlag for kommuneplanen. Nogle relaterer sig primært til den kommunale service, andre til udvikling og beskyttelse af de fysiske rammer, anlæg og infrastruktur. De vigtigste planer og politikker der danner grundlag for denne kommuneplan er: Erhvervs- og Turismepolitik Landdistriktspolitik Naturpolitik Sundhedspolitik Kultur og fritidspolitik Trafiksikkerhedsplan Plan for Kollektiv trafik Energipolitik Øvrige politikker Foruden de opstillede politikker og sektorplaner er der også vigtige sammenhænge mellem kommuneplanen og følgende politikker: Børnepolitik Skolepolitik Handicappolitik Ældrepolitik inddragelse borgerdialog høring Lokal Agenda 21 Som følge af, at kommuneplanstrategien er en såkaldt integreret planstrategi, hvor også Lokal Agenda 21 indgår, er der i forlængelse af kommuneplanstrategien udarbejdet en handlingsplan for Lokal Agenda 21 for kommunens arbejde med bæredygtig udvikling. Guldborgsund Kommune har inddraget borgere, virksomheder og andre interessenter i arbejdet med kommuneplanen. Borgermøderne er blevet gennemført som traditionelle høringsmøder, med fremlæggelse samt en workshop hvor borgerne blev bedt om at formulere konkrete forslag til kommuneplanens indsatsområder og prioriteringen af disse. Selve forslaget til Kommuneplan 2013-2025 har været i høring i perioden 22. juli til 13. august 2013. Bemærkninger og indspil indkommet i høringsperioden indgår i den endelige vedtagelse af planen på byrådsmødet den 14. november 2013. (*afsnittet foregriber høringsperiodens forløb og opdateres når denne er tilendebragt) Fokuspunkter KOMMUNEPLANENS indhold Kommuneplanen indeholder både strategiske og overordnede linjer og en række udpegninger og retningslinjer af mere teknisk og planlægningsmæssig karakter. Kommuneplanen indeholder arealudpegninger og retningslinjer for arealanvendelse i det åbne land, samt vejledende administrationsgrundlag for vandløb, søer og kystvande. Kommuneplanen indeholder desuden retningslinjer for byplanlægningen, centerstruktur, udlæg af nye arealer til byudvikling samt afgrænsning af landsbyer. Konsekvenserne en række af af klimaforandringer er ligeledes en kommunal opgave at håndtere, herunder at klimasikre ny kommunal infrastruktur. Guldborgsund Kommune vil udarbejde en klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013. Klimatilpasningsplanen vil danne grundlag for planlægning og indsats på klimaområdet internt og eksternt i kommunen, herunder hvordan der kan og skal foretages tilpasninger til de nye klimatilstande med mere nedbør og højere vandstand. Klimaplanen forventes således at få betydning for realiseringen af kommuneplanen. 9

Fotograf: Jesper Peitersen I see you! - Ridder Svane lægger an til at nedlægge Ridder Lilje i duel på Middelaldercentrets Arena. 10

Læsevejledning Kommuneplanen er en implementeringsplan for de ovennævnte politikker, og er desuden grundlag for myndighedsvaretagelsen på en række områder. Mere konkret drejer det sig om følgende: INDSATSOMråder I planperioden kap. 2 Indsatsområderne er byrådets generelle oplæg til den årlige budgetlægning, hvor både prioritering af anlægsmidler og midler til udvikling og understøttelse af aktiviteter kan øge kommunens attraktivitet for potentielle tilflyttere, fastboende, faste sommergæster og turister. Dette kapitel er desuden byrådets udmelding om, hvad man vil støtte lokalt i det samlede arbejde med kommunens udvikling igennem f.eks. udviklingsmidler og puljer til lokale projekter. HOVEDSTRUKTUR - PLANENS KAP. 3 Her er de overordnede sammenhænge i kommunen beskrevet. Det drejer sig især om sammenhængen mellem boligforhold, erhvervsforhold, detailhandel og offentlig service, samt kultur- og fritidsliv, som hver især er vigtige elementer i det daglige liv for borgerne. I tilknytning hertil beskrives arealudlæg (til boligformål og til erhvervsformål) samt de overordnede politiske mål, der relaterer sig til det i kommuneplanen, foruden de særlige interesser, Guldborgsund Kommune har i forhold til den statslige planlægning og prioritering på regionalt og nationalt plan. RETNINGSLINIER I kap. 4 er det planmæssige grundlag for myndighedsvaretagelsen/reguleringen på Teknik- og Miljøområdet beskrevet, herunder redegørelser og retningslinjer for afsnittene i kap. 3. Der behandles hen ved 60 emner under overskrifterne Byudvikling & Infrastruktur, Tekniske anlæg, Miljø, Fritid & Turisme, Kulturmiljøer & Fredninger og Natur og Landskaber. Af de enkelte afsnit fremgår retningslinier for myndighedsbehandlingen i kommunen, samt en redegørelse for udviklingen, forhold til lovgivning samt baggrund for retningslinierne. Retningslinjerne er kommuneplanens kap. 4, som kun findes i en digital version på kommunens hjemmeside. KOMMUNEPLANRAMMER Kommuneplanrammerne definerer arealanvendelsen i enkelte delområder og er grundlaget for udarbejdelse af lokalplaner. Rammerne er kommuneplanens kap. 5 og findes kun i en digital version på kommunens hjemmeside. oversigt over kommuneplanens indhold 2 indsatsområder 3 hovedstruktur 4 retningslinier 5 rammer 11

12 2. Kommuneplanens INDSATSområDER

2.1 mål for udvikling De indsatsområder som Byrådet i Guldborgsund Kommune ønsker at prioritere i denne planperiode er beskrevet i dette kapitel. Indsatsområderne skal ses i forhold til at nå de overordnede strategiske målsætninger for kommunen og i forhold til kommunens hovedudfordring; vores demografiske udvikling med færre borgere, færre i den erhvervsaktive alder og stigende antal ældre. Indsatsområderne skal realiseres indenfor de nye vilkår vi har for at skabe vækst og udvikling. Men det er ikke kun et kommunalt ansvar. Det er en indsats, der skal løftes i et tæt partnerskab mellem det offentlige, det private og lokale bysamfund. Samtidig skal indsatsen realiseres i tæt samarbejde med Lolland Kommune og sammen med vores fælles udviklingsorganisation Business lf, og med de internationale samarbejdspartnere i særdeleshed i den sydlige del af Østersøen. Indsatser der kræver økonomiske prioriteringer vil blive vurderet politisk og igangsat som led i den årlige budgetlægning, hvorfor nærværende forslag til indsatsområder i planperioden, også er at betragte som Byrådets generelle oplæg til udviklingstiltag i forbindelse med den årlige budgetlægning. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at den Kommunale budgetlægning er underlagt statslige krav og rammebetingelser, der skifter fra år til år, hvorfor de indsatser Byrådet ønsker at igangsætte, løbende må indpasses efter det økonomiske råderum. Indsatsområderne er udarbejdet på baggrund af byrådets temadrøftelser om de strukturelle udfordringer og strategiske satsninger for at skabe vækst og udvikling i hele kommunen. Der arbejdes med 3 prioriterede indsatsområder på baggrund af følgende 7 temaområder. 1. Uddannelse 2. Jobvækst - og de store anlægsbyggerier 3. Landdistriktsindsatsen 4. bosætning og Branding (Vision og identitet) 5. Understøtte ildsjæle og foreninger 6. Turismeudvikling 7. Forsamlings- og aktivitetssteder DE 3 prioriterede indsatsområder Uddannelse: - strategisk mål: Vi vil hæve uddannelsesniveauet Jobvækst: De store anlægsarbejder De eksisterende primære erhverv: Turisme, landbrug, produktion, transport & logistik og velfærdsteknologi. - strategisk mål: Faldet i Kommunens befolkningstal, ønskes standset omkring 2017, og om muligt ændret til en stigning omkring 2020 Bosætning og branding: Landdistriktsindsatsen, forsamlings og samlingssteder Understøttelse af ildsjæle og foreninger. - Strategisk mål: Vi vil opnå en nettotilflytning til Guldborgsund Kommune Indsatserne bliver i det følgende afsnit nærmere uddybet og beskrevet. Men det er vigtigt at synliggøre at alle indsatserne hænger sammen og skal ses som en samlet indsats frem for enkeltstående indsatsområder. Indsatsområderne er en fokusering, opdatering og tilpasning til de nye rammevilkår vi påvirkes af, men det er også med afsæt i de 10 indsatsområder fra den foregående kommuneplan. Således at der opnås både kontinuitet og fornyelse af indsatsområderne. Uddannelse Jobvækst De eksisterende erhverv De store anlægsarbejder Bosætning og branding Byliv og udvikling Landdistriktet Foreninger og ildsjæle Forsamlings- og aktivitetssteder 13

Fotograf: Tanja Guldager Mikkelsen Glade studenter 14

2.2 DE enkelte INDSATSområDER For hvert indsatsområde er den overordnede hensigt og baggrund beskrevet. Efterfølgende er indsatsen foldet ud med forslag til handlinger der efterfølgende skal konkretiseres og realiseres. 2.2.1 uddannelse AKTUEL status Guldborgsund Kommune er en uddannelseskommune målt på antal uddannelses- og studiepladser og har et attraktivt studiemiljø, men samtidigt ligger kommunens uddannelsesniveau under landsgennemsnittet. Byrådet har i sin Erhvervs- og Turismepolitik 2011-2014 formuleret følgende målsætninger Vi vil være kendt som uddannelseskommune på Lolland-Falster og Sydsjælland Vi ønsker at fastholde og videreudvikle kommunens position som uddannelseskommune Vi ønsker en stærk international profil på uddannelsesområdet BAGGRUND Kommunen har et attraktivt uddannelsestilbud, som omfatter både grundskole, mange ungdomsuddannelser og nogle videregående uddannelser samt et spændende uddannelses- og studiemiljø for unge mennesker. Desuden er der i kommunen en lang række efter- og videreuddannelsestilbud for voksne. Dette samlede, brede uddannelsestilbud skal fortsat understøttes og videreudvikles. Der er brug for at arbejde på at hæve uddannelsesniveauet yderligere bl.a. med fokus på at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne, hvilket indebærer en fælles indsats fra grundskolen med fokus på fravær og trivsel til ungdomsuddannelserne med henblik på at fastholde de unge. For at mindske frafaldet på uddannelserne er der også brug for en fælles indsats for at undgå mangel på praktikpladser. Et højt uddannelsesniveau og en velkvalificeret arbejdsstyrke, hvor mange unge mennesker som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse, og hvor virksomhederne er opmærksomme på løbende at efter- og videreuddanne deres medarbejdere, er en vigtig rammebetingelse for fortsat erhvervsudvikling på Lolland-Falster. Indsatsen skal understøtte den fælles uddannelsesstrategi for Lolland-Falster Et uddannelsescentrum i Østersøen 2020 udarbejdet af Uddannelsesråd Lolland-Falster. Realiseringen vil ske i tæt samarbejde med Lolland Kommune, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne på Lolland-Falster, og med vores nabolande i Østersøen, samt med eu lande og oversøiske lande. INDSATSOMrådet OMfatter bl.a. At formulere en samlende og tværfagligt orienteret politik/strategi for uddannelse, der peger på nødvendige uddannelsespolitiske initiativer, der skal sikre realiseringen af uddannelsesstrategien et uddannelsescentrum i Østersøen 2020 og med særlig fokus på, at flere unge gennemfører folkeskolen, en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Politikken/strategien indeholder f.eks. målsætningerne om: - at leve op til intentionerne i Salamanca Erklæringen, der overordnet vedrører, at alle mennesker har ret til uddannelse. - at overholde den nationale målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. - at prioritere sammenhæng i vejledningen til de unge i overgangene mellem de forskellige uddannelsestilbud. - at fremme det tværgående samarbejde om at fastholde de unge i uddannelsesmiljøet ud fra et helhedsorienteret syn på den enkelte. - at skabe et endnu mere tiltrækkende studiemiljø og dermed også tiltrække studerende udefra, herunder internationalt. - at være blandt de bedste kommuner på uddan- 15

nelsesområdet i Region Sjælland, f.eks. forstået som den kommune, der rykker sig hurtigst mht. antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. At gennemføre konkrete initiativer for at hæve det gennemsnitlige uddannelsesniveau i kommunen, herunder arbejde proaktivt for, at borgerne i endnu højere grad ser uddannelse som en livsnødvendig investering i fremtiden. At igangsætte konkrete udviklingstiltag til markedsføring og udvikling af Nykøbing som international uddannelses- og studieby med henblik på øget søgning og mindre frafald. At undersøge mulighederne for, og understøtte oprettelse af, et internationalt grundskoletilbud. At arbejde for etablering af ungdomsuddannelser, der kan kombineres med eliteidræts-træning. At indgå partnerskabsaftaler med uddannelses- og vidensinstitutioner samt etablere samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner om udvikling af uddannelser og viden i Guldborgsund Kommune. At afdække mulighederne for fysisk udbygning af Campus Nykøbing, herunder synergi mellem kommunale, VUC-, CELF- og UCSJ-aktiviteter m.fl. At arbejde på fastholdelse af de eksisterende uddannelser og tiltrækning af nye videregående uddannelser. At arbejde proaktivt med innovation indenfor velfærdsteknologi i tæt samspil med det private erhverv, viden- og uddannelsesinstitutioner samt finansiering. At arbejde på at minimere manglen på praktikpladser. 2.2.2. JObvækst AKTUEL status Et varieret og tilstrækkeligt udbud af arbejdspladser er en af forudsætningerne for at fastholde og tiltrække borgere til kommunen. Det er forskelligt om mennesker vælger at bo hvor de arbejder eller arbejde hvor de bor, eller vælger at pendle. Men Guldborgsund Kommune vil med en proaktiv offensiv indsats, skabe flere arbejdspladser inden for vores erhvervsmæssige styrkepositioner, og sikre at vi kan tilbyde et attraktivt erhvervsklima med god service og gode rammevilkår. I Byrådets Erhvervs- og Turismepolitik 2011-2014 er der sat følgende strategiske målsætninger: Vi er en attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet med hurtig sagsbehandling af høj kvalitet. Vi udnytter de mange kommende investeringer i vores område til at skabe og fastholde jobs på Lolland-Falster. Vi er kendt som en attraktiv turistdestination med et godt værtskab. Vi udnytter vores centrale placering mellem Berlin, Hamborg og København. Indsatsen omfatter bl.a.: Velkomstdialog på tværs af brancher DE STORE anlægsarbejder OG Offentligt udbud BAGGRUND I forbindelse med de store anlægsarbejder der skal gennemføres i vores landsdel, vil Guldborgsund Kommune arbejde for at flest mulige borgere og virksomheder får beskæftigelse og opgaver, herunder vores store andel af håndværks- og byggevirksomheder. Ressourceområdet Bygge/bolig er et af de store beskæftigelsesområder i Guldborgsund Kommune (jf. tabel 3.3.1.1 på side 41). Der refereres specifikt til etableringen af Femernforbindelsen og en ny Storstrømsforbindelse. Herudover byggeriet af statsfængslet, udvidelse af Nykøbing F. sygehus, anlæg af havvindmølleparker og lignende større anlæg som måtte opstå. Udover de store anlægsopgaver arbejdes der målrettet på hvordan vi som offentlig virksomhed kan være en aktiv medspiller i udviklingen af de private virksomheder i forhold til at få større andele af de offentlige udbud. Indsatsen omfatter bl.a.: Etablering af nyt erhvervsområde ved Nørre Alslev Offensiv erhvervsudviklingsindsats på Nordfalster i et samspil mellem erhvervsområdet og Orehoved Havn. Etablering af en projektorganisation (offentligt/privatsamarbejde) til fremme af erhvervsudvikling af markedsføring langs motorvejskorridoren og E55. Udviklingen varetages i koordinering med de øvrige Femernkorridor-kommuner. En arbejdsmarkedsindsats, der sikrer opkvalificering af arbejdsstyrken tilpasset til de store projekters behov Understøttelse af konsortiedannelser, der kan levere til større udbud og opgaver. Understøttelse af virksomheds- og kompetenceudvikling indenfor tilbudsgivning til offentlige udbud og opgaver. Bosætningsindsats som opfølgning på en offensiv erhvervsudvikling DE eksisterende erhverv BAGGRUND Guldborgsund Kommune har en række erhvervsmæssige styrkepositioner og udviklingspotentialer, som vi med dette indsatsområde ønsker at udvikle. Der sættes særligt fokus på udvikling af de eksisterende erhvervsstyrker med en målrettet indsats især indenfor: Landbrug Produktion Transport og logistik Turisme Velfærdsteknologi 16

Indsatsen skal realiseres i tæt samarbejde med Lolland Kommune og Business lf. Desuden vil internationalt samarbejde særligt med nabolandene i den Østersøområdet inddrages ved realiseringen af indsatsen. Inddrage Business LF i internationalt samarbejde med erhvervsorganisationer i andre lande i den sydlige Østersø. LANDBRUG OG JORDBRUG BAGGRUND Landbruget har altid haft en helt central rolle for Lolland-Falsters vækst og udvikling og udgør stadig den branche (hele ressourceområdet) med størst beskæftigelse med ca. 25 % af den samlede private beskæftigelse i Guldborgsund Kommune. Landbruget bidrager fortsat med en væsentlig del af kommunes økonomi ikke mindst når de afledte erhverv medregnes. Landbrugets udvikling og transition er fortsat i gang. Sammensætningen af afgrøder ændrer sig over tid. Samtidig udvikler landbruget sig i af retning af både energiudvikling og oplevelsesøkonomi. I Guldborgsund Kommune gælder særligt at: Roe-dyrkningen, har en særlig plads i kommunens selvforståelse, men giver også udfordringer på vejene, når roekampagnen står på. Herregårdene har en særlig plads i Lolland-Falsters historie og kultur. De er de helt store jordbesiddere, og står for en vigtig del af jordbrugets udvikling og innovation. De små jordbrug, som ofte er lokale fødevareproducenter, gårdbutikker m.v. medvirker til at skabe liv i landdistrikterne og skal ses som en del af oplevelsesøkonomien i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune har en væsentlig rolle overfor landbruget som myndighed, der både udfører kontrol og sagsbehandling ud fra gældende love og regler. Samtidigt er landbruget en vigtig partner i realiseringen af mange af kommunens målsætninger på natur-, miljø- og klimaområdet. Guldborgsund Kommune ønsker at bidrage til at vores lokale jordbrug har de bedste forudsætninger for at modernisere og udvikle sig bæredygtigt. Indsatsen skal bl.a. indeholde: Styrkelse af det forretningsmæssige sigte. Landbruget som branche, skal inkluderes i kommunens erhvervsservice for derved at styrke rådgivning og innovationstiltag med et forretningsmæssigt sigte. Fokus på vækst i nye eller specialafgrøder med høj værditilvækst og arbejdspladser i de afledte erhverv. Tidlig inddragelse/dialog og samarbejde med jordbrugserhvervet om udviklingstiltag, planlægning, arealønsker mv. Guldborgsund Kommune vil i fællesskab med branchens aktører gennemføre kampagner med sigte på en image-bearbejdning. Det skal være almindelig anerkendt at landbruget er et vigtigt og nødvendigt erhverv for kommunen. Der skal etableres et forum med alle relevante partnere, hvor der føres dialog om etableringen af såvel et stort fælles biogasanlæg på Falster, som lokale biogasanlæg på større gårde. PRODUKTION BAGGRUND Produktionserhvervet udgør en væsentlig del af den samlede private beskæftigelse i Guldborgsund Kommune. Beskæftigelsen er fordelt på mange brancher/ ressourceområder som fødevarer, energi/klima, medico/sundhed og øvrige erhverv. Det er kendetegnende for mange produktionsvirksomheder, at der er en hård global konkurrence og produktionen er derfor meget følsom mht. konkurrenceevne og lokalt erhvervsklima. Produktionserhvervet skal også ses i forhold til udvikling, innovation og iværksætteri. Der opbygges stor viden og mange afgørende kompetencer i produktionen, som har afgørende betydning for innovationen. Vi ønsker med denne indsats at sætte fokus på, og styrke, det lokale erhvervsklima med en målrettet indsats i forhold til de produktionsvilkår virksomhederne har. Vi vil tage afsæt i DI analyse af erhvervsklima, og gå i tæt dialog med Di, produktionsvirksomhederne, og Business lf for at kunne sætte så målrettet ind som muligt. INDSATSEN INDEHOLDER BL.A. Styrkelse af service- og myndighedsopgaven med én indgang og et effektivt modtageapparat for alle virksomheder Etablering af en særlig task-force til erhvervslivets større sager. Styrke dialogen med en serviceorienteret tilgang i mødet med kunden Erhvervsservice med særlig fokus på internationalisering herunder eksport, kapitalfremskaffelse og ejerskifte Tiltrække nye vækstvirksomheder til Guldborgsund Kommune Arbejde for etablering/styrkelse af erhvervsklynger Forbedre infrastrukturen i forhold til tilgængelighed TRANSPORT OG LOGISTIK BAGGRUND Transport-og logistikområdet udgør i dag et væsentligt beskæftigelsesområde, hvor der også er store udviklingsperspektiver; i særdeleshed ved det nye erhvervsområde og Cargo Syd ved Nørre Alslev og samspillet med Orehoved Havn. Opgradering af forbindelserne til Tyskland via Gedser og Femern forbindelsen via Rødby, betyder, at det nye erhvervsområde og Cargo Syd på Nordfalster kan tilbyde transporttunge virksomheder en særdeles attraktiv placering i forhold til markederne i hovedstadsområdet, Tyskland og vækstmarkederne i de østeuropæiske lande. INDSATSEN INDEHOLDER BL.A. Udvikling af nyt erhvervsområde Nørre Alslev 17

Gennemføre en målrettet markedsføringsindsats for erhvervsområdet med Nørre Alslev Fokuseret indsats for fremme af erhvervsudviklingen i et samspil mellem erhvervsområde Nørre Alslev og Orehoved Havn Forbedre infrastrukturen i forhold til transport af gods. Deltage i internationalt samarbejde med aktører i Nordtyskland, Rostock-området og Femern-området, for udvikling af samlede og grænseoverskridende trafikløsninger. TURISMEUDVIKLING BAGGRUND Turismen er et af Guldborgsund Kommunes væsentligste styrkepunkter med stort udviklingspotentiale. Turisme som branche bidrager med beskæftigelse til 1.016 i direkte privat beskæftigelse, en årlig omsætning på 784 mio. kr. og skaber en årlig merværdi på 549 mio. kr. 37% af den samlede overnatning i Region Sjælland er på Lolland-Falster. Turismen er derfor et at de væsentlige eksisterende erhverv som kommunen vil understøtte en udvikling af. Guldborgsund Kommune understøtter initiativer, der kan styrke helårsturismen. Der skal fokuseres på bedre synliggørelse af områdets mangfoldighed af muligheder for turister. Fokus er tillige på en kvalitativ og helhedsorienteret udvikling af Marielyst som turismeknudepunkt, cykelturisme og bedre udnyttelse af sammenhængen mellem sejler- og indlandsturismen. INDSATSEN OMfatter bl.a.: Realisering af Marielyst Helhedsplan. Helhedsplanen er udgangspunkt for en kvalitativ og helhedsorienteret udvikling af turismen i Guldborgsund Kommune, der skal bidrage til at tiltrække nye private investeringer i Marielyst. At understøtte nye initiativer, der kan styrke helårsturismen fx indenfor cykelturisme, fødevareturisme, erhvervsturisme, sejlerturisme, købstadsturisme og kulturturisme. Herunder aktiviteter, der bidrager til en højere grad af turismemæssig udnyttelse af Naturpark Maribosøerne. Udvikling og virkeliggørelse af kystoplevelser for bedre turismeudnyttelse af farvandet Guldborgsund og vore attraktive kyststrækninger Sikre at turismeaktørerne arbejder målrettet med høj turismeservice, værtskab og teknologiske løsninger. Markedsføring og synliggørelse af Guldborgsund som attraktivt feriested. Deltage i internationalt samarbejde med turismeaktører i Østersøområdet for markedsføring og udvikling af turismetilbuddene på Lolland-Falster. 18 Fotograf: Tanja Guldager Mikkelsen Der underholdes med dans, Sankt Hans aften, på slotsbryggen.

VELFÆRDSTEKNOLOGI BAGGRUND Den demografiske udvikling i Guldborgsund medfører et stigende antal ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Der skal derfor findes nye måder at udføre de nuværende kærneydelser på. Velfærdsteknologien er et af de primære værktøjer til at finde løsninger, der kan imødekomme det ressourcepres, som i stigende grad kan mærkes på de udgiftstunge velfærdsområder. Velfærdsteknologi er primært brugerrettede teknologier, der hjælper brugeren med en eller flere velfærdsydelser fx indenfor sikkerhed, og mobilitet i den daglige færden. Fokus for indsatsen er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme eller psykisk sygdom og borgere med handicap. Med en målrettet indsats og i et forpligtende offentligt/privat samarbejde vil vi medvirke til udvikling af velfærdsteknologi, der kan give bedre udnyttelse af de offentlige ressourcer, øge den enkelte brugers grad af selvhjulpenhed, samt forbedre arbejdsforholdene for ansatte. INDSATSEN OMfatter bl.a.: At indgå i offentlig/privat samarbejde om udvikling af nye velfærdsteknologiske løsninger At fremme teknologiske løsninger der reducere borgernes afhængighed af det offentlige At fremme nye løsninger der styrker arbejdsmiljøet Deltage i internationalt samarbejde for hjemhentning og udvikling af velfærdsteknologiske løsninger og systemer. 2.2.3 BOsætning OG branding AKTUEL status: Befolkningsprognosen i Guldborgsund Kommune viser for de kommende år en befolkningstilbagegang. Der er i Guldborgsund Kommune et fødselsunderskud på ca. 300-400 årligt, samtidig oplever vi en urbanisering mod de større byer og dermed en nettofraflytning. Yderligere vil antallet af ældre over 75 år stige i årene frem, mens antallet i den erhvervsaktive alder vil falde. I forhold til flyttemønstre oplever vi også en urbanisering internt i kommunen, hvor flere end tidligere flytter mod byerne. Bosætningsindsatsen er principielt i alt hvad kommunen gør. Både ældrepleje, børnepasning, skoler, veje, arbejdsmarkedsindsatser, naturen, landskabet, byerne, kulturlivet fritidsforeningerne osv., er med til at påvirke levevilkårene og hvor attraktiv Guldborgsund er som bosætningskommune. BAGGRUND 3 af kommuneplanens temaområder samles under overskriften Bosætning og Branding. Med bosætning forstås ikke blot ny bosætning af tilflyttere. Der forstås også skabelsen af de bedst mulige rammer for et helt og rigt liv for borgere i alle aldre. Uden attraktive levevilkår kan vi ikke fastholde vores befolkningstal, eller være et attraktivt valg for de der overvejer at flytte hertil. I Guldborgsund Kommune bor vi ca. 50% i landdistrikter og 50% byerne. Befolkningen er ikke statisk, og derfor opretholdes de gode rammer heller ikke uden at vi tilpasser os til befolkningens bevægelser. Vi må tilpasse os til den koncentration af befolkningen, der sker i de større byer, og udtyndingen i nogle af vores landdistrikter. Der skal arbejdes med byfortætning og med en stærk og attraktiv hovedby, der kan fungere som vækstcenter og handelscentrum. Samtidig skal der arbejdes med de tomme huse i vores landsbyer. Både byerne og landdistriktet er i fokus i indsatsområdet og skal ses som hinandens forudsætninger for vækst og udvikling. Foreningslivet og Forsamlingssteder findes både i byer og på landet og indsatsområderne herfor dækker derfor hele kommunens geografi. For at rumme de tilbud som et helt liv kræver, skal hovedbyen Nykøbing F. kunne trække funktioner for hele kommunen og være selvbevidst i sin rolle som regionalt center, for kultur og detailhandel. Et rigt udbud af kultur og handelstilbud understøtter borgere i hele kommunen. Det handler om udvikling af hele kommunen ud fra et helhedsperspektiv med afsæt i alt det der giver værdi og livskvalitet for borgerne uanset om det er i byerne eller landdistrikterne. INDSATSEN OMfatter bl.a.: Udvikling/understøttelse af en skarp brandingstrategi som skal ses i sammenhæng med en identitets- og brandingproces, som balancerer både landdistriktets og naturens herligheder med købstæderne og hovedbyens liv. Der henvises til brandingkoncept udviklet af Business lf At udarbejde en sammenhængende bosætningsstrategi, hvor bosætning tænkes ind i forhold til en række kommunale strategier og hvor Nykøbing F. i højere grad skal fungere som vækstdynamo. Realisering af en langsigtet bosætningsindsats i tæt samspil med eksterne partnere At arbejde med den interne stolthed og egne borgere som ambassadører for Guldborgsund. At der arbejdes med byfortætning. International markedsføring i vores nabolande særligt i Tyskland og Holland af Guldborgsund Kommune som attraktivt bosætningsområde. UNDERSTØTTE ildsjæle OG FOreninger BAGGRUND Foreninger og ildsjæle udgør i dag en væsentlig ressource i Guldborgsund Kommune f.eks. er der ca. 500 foreninger. De mange frivillige løfter rigtig mange centrale og vigtige funktioner i vores lokalsamfund. 19

De udgør en helt særlig ressource i civilsamfundet, en ressource vi skal værne om, en ressource vi skal understøtte og en ressource vi kan samarbejde med, om at finde nye måder at løse service og velfærdsydelserne på. Arbejdet udføres overvejende af det organiserede foreningsliv og af de mange frivillige hænder. Initiativerne kommer fra de mange lokale ildsjæle, hvor kommunen understøtter det frivillige initiativ med økonomiske midler, samt viden og erfaring. Samspillet mellem kommune og frivillige/civilsamfundet vil i de kommende år blive udbygget med henblik på et tættere samspil og forpligtende samarbejder. INDSATSOMrådet OMfatter bl.a. at udvikle nye samarbejdsrelationer, hvor der udvikles nye løsninger på opgavevaretagelse at understøtte det frivillige initiativ, men også at stille krav at fremme en åben og tæt dialog mellem de kommunale fagområder og frivillige/civilsamfundet. At støtte lokale foreninger og organisationers internationale samarbejde i Østersøområdet, hovedsageligt med venskabsbyer. At tilbyde råd og vejledning til de lokale ildsjæle og det frivillige foreningsliv At fremme samarbejdet mellem de professionelle institutioner og det frivillige foreningsliv LANDDISTRIKTSINDSATSEN landsbyportal, som yderligere indgå i markedsføring og tiltrækning af nye borgere. Byrådet vedtog i 2012 en landdistriktspolitik der bl.a. sætter strategiske mål at: støtte initiativer i landdistrikterne tilgængeligheden til naturen i landdistriktet er i fokus der er områder i landdistriktet, hvor landbruget skal gives plads til udvikling udvikling og formidling af kulturelle og landskabelige herligheder i landdistriktet prioriteres. INDSATSOMrådet OMfatter bl.a. Fortsat at understøtte LAG Guldborgsund, dels med kontorfacilitet, dels med samarbejder om tilskud til projekter og vidensdeling Løbende udvikling af fleksible offentligt støttede transportløsninger i landdistriktet, i forhold til den aktuelle efterspørgsel. At støtte udviklingen af kommunens landdistrikter gennem samarbejde med landsdækkende og regionale myndigheder og interesseorganisationer indenfor landdistriktsudvikling, og sikre ny viden og inspiration til indsatsen, herunder inspiration fra deltagelse i internationalt samarbejde med nabolande. At landdistriktsudviklingen skal ses ud fra perspektivet om landdistrikter og byer er hinandens forudsætninger for vækst og udvikling At udviklingspuljen understøtter initiativer i landdistriktet og centerbyerne i det omfang puljen også i fremtiden, af byrådet, prioriteres opretholdt. 20 BAGGRUND Kommunens landdistrikter og byer skal ses som hinandens forudsætninger for vækst og udvikling. Kommunen støtter udviklingen af landdistrikterne gennem samarbejde med landsdækkende og regionale myndigheder og interesseorganisationer indenfor landdistriktsudvikling. Kommunens nuværende indsats for landdistriktsudvikling omfatter bl.a. støtte til og tæt samarbejde med den selvstændige forening Landdistrikts Aktions- Gruppe (lag) Guldborgsund. Guldborgsund Kommune støtter dette arbejde gennem deltagelse i foreningens bestyrelse samt ved at stille et sekretariat til rådighed for lag Guldborgsunds administration og sagsbehandling. Dette arbejde ses som en strategisk understøttelse for udviklingen af landdistrikterne i kommunen, og som en løftestang for tiltrækning af yderligere udviklingsmidler til gavn for landdistrikterne. Guldborgsund Byråd har afsat midler til at understøtte udvikling i de lokalsamfund, der selv tager initiativ til at iværksætte udviklingstiltag på baggrund af de visioner og ønsker som lokalsamfundet selv definere. For at understøtte denne udvikling er Guldborgsund Kommune gået i samarbejde med Blomsterne Landsbyer, hvor Guldborgsund landsbyer har adgang til ressourcer, der kan understøtte lokale udviklingsplaner og konkret udvikling af de enkelte landsbyer. Yderligere er der iværksat fortælleraftner hvor kommune og landsby invitere alle byens borgere til at komme og fortælle om livet og sjælen i netop deres by. Fortællinger som resulterer i et landsbyportræt, der fortæller om livet i byen og byens historie. Alle portrætter samles i en UNDERSTØTTE FOrsamlings- OG aktivitetssteder BAGGRUND Forsamlings- og aktivitetssteder skal ses i sammenhæng med indsatsen om et nyt samspil mellem kommune og civilsamfund, hvor vi ønsker at fremme og motivere til nye måder at løse opgaver på. De fysiske faciliteter skal være til rådighed og de udgør en væsentlig forudsætning for at understøtte lokalsamfundets sociale kapital. Der er et stort behov og rationale i at arbejde strategisk med at afprøve og indføre nye metoder, organisationsformer og nye rammer for samspillet mellem kommune, civilsamfund og den private sektor. Der er behov for at nytænke opgaveløsningen samtidig med at det kan bidrage til at udvikle lokalsamfundet. Det er vigtigt, at der sikres en åben dialog, hvor civilsamfundet inddrages tidligt i processen for at finde nye løsninger herunder også nye måder at udnytte de fysiske rammer på. INDSATSOMrådet OMfatter bl.a. at skabe rammer for engagerede borgere, foreninger, ogranisationer og private virksomheders insatser. at åbne institutioner og søge nye samspilsformer i lokalsamfundet mellem kommune, borgere, foreninger, organisationer og private virksomheder. at optimere brugen af de lokale samlingssteder.

Fotograf: Anne Svendsen En flok kajakroere holder frokostpause 21

Fotograf: Dina Falbe Black Moster Ida s Flotte mave på Nysted strand. 22

3. hovedstruktur 23

3.1. rammevilkår Befolkningstal frem 61.000 mod 60.000 2024 3.1.1.1: Befolknings prognose - total. 65.000 59.000 64.000 58.000 63.000 57.000 62.000 56.000 61.000 Befolkningstal frem mod 2 60.000 Fremskrivninger af befolkningen 59.000 58.000 kningstallet i Guldborgsund Kommune vil falde med ca. 3000 borgere fald 57.000 ligger først i perioden hvor der mistes ca. 400 borgere om året. 56.000 2003 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 En væsentlig del Befolkningstal af faldet i befolkningstal frem mod 2024 kommer fra Fremskrivninger af befolkningen forudsiger at befol 3.1.1.2: Befolknings prognose for landdistriktet. 3.1.1 34.000 DEMOgrafi OG BOrgere kningstallet i Guldborgsund Kommune vil falde med ca. 3000 borgere over de næste 10 år. De største fald ligger først i perioden hvor der mistes ca. 400 borgere om året. 33.000 32.000 Landdistriktet i alt Kommuneplanlægningen og byrådets visioner skal naturligvis tage udgangspunkt En væsentlig i den omgivende del af faldet virkelig- i befolkningstal kommer fra 31.000 hed. Forudsætninger har ændret sig markant siden der 30.000 blev skrevet kommuneplan sidst. Landdistriktet i alt Vi har en række udfordringer som udspringer af demografi og flyttemønstre. 34.000 29.000 28.000 Befolkningenstallet 33.000bliver mindre Befolkningen bliver ældre Andelen af børn og 32.000 unge falder Befolkningen flytter fra land til by 31.000 27.000 26.000 Demografien har direkte betydning for kommunens økonomi. Færre borgere i 30.000 den arbejdsdygtige alder betyder mindre indtægter, ligesom ændringerne i alderssammensætning Landdistriktet i alt og bosætningsmønstre 29.000 har betydning for hvor og hvordan vi skal udbyde vores serviceopgaver 3.1.1.3: Befolknings prognose for Nykøbing F og forpligtelser. 28.000 20.600 27.000 20.400 landdistriktet BEFOLKNINGPROGNOSERNE 26.000 20.200 Guldborgsund Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose frem mod år 2025. En prognose er 20.000 af natur en forudsigelse med en vis usikkerhed. Ved 19.800 Landdistriktet i alt udarbejdelsen tages der udgangspunkt i befolkningens 19.600 adfærd baseret på statistik, og der lægges nogle antagelser ind om hvordan kommunen og makroøkonomien 19.400 vil udvikle sig. 19.200 landdistriktet Prognosen skal derfor opfattes som vores bedste gæt på hvordan det går hvis alting fortsætter som hidtil. Men vi har jo heldigvis muligheder for at påvirke resultatet i nogen grad. 19.000 Nykøbing området I alt Fremskrivninger af befolkningen forudsiger at befolkningstallet i Guldborgsund Kommune vil falde med ca. 3000 borgere over de næste 10 år. De største fald ligger først i perioden hvor der mistes ca. 400 borgere Mens om året. hovedbyen En væsentlig vokser. del af faldet i befolkningstal kommer fra landdistriktet mens hovedbyen vokser. Fordelt på byer 24

Antal personer 3.1.1.4: 5.000 befolkningsudvikling fordelt på byer 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 3.1.1.5: udvikling i aldersammensætning over tid 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 Nysted By Gedser By Sakskøbing Eskilstrup By Fordelt på alder 3.1.1.6: Byernes størrelse og status Guldborgsund Kommune i alt Stubbekøbing By Væggerløse By Nørre Alslev Blandt de øvrige byer adskiller Sakskøbing sig med sin størrelse, men dog et konstant befolkningstal, mens Nørre Alslev adskiller sig med en tilvækst. 0 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 unge 0 16 18 66 65 74 75 10 Udviklingen blandt forskellige aldersgrupper tog fart allerede omkring 2011, hvor børn, unge og den arbejdsdygtige gruppe begyndte at falde. Samtidig Byernes begyndte størrelse de unge ældre og status blive flere, mens de gamle for alvor vokser i antal fra omkring år 2017. Ændring Ændring 1981 1990 2000 2007 (*) Status 2011 i 2012 1981 1990 2000 2007* 2011 2012 fra 1981 til fra 2007 til Kommuneplan 2012 2012 Guldborgsund Kommune i alt 64376 63526 63509 63540 62583 61913 64376 63526 63509 63540 62583 61913-3,83% -2,56% Nykøbing F. i alt 19038 18937 19414 20838 21014 20929 Nykøbing F i alt 19038 18937 19414 20838 21014 20929 9,93% 0,44% Hovedby Nykøbing F by 19038 18937 16460 16535 16464 16394 Nykøbing F by 19038 18937 16460 16535 - Sundby 16464 16394 0-13,89% 0 2954-0,85% 2887 Del af Nykøbing 2872 2842 Sundby 0 0 2954 2887 - Nordbyen 2872 2842 0 0-1,56% 0 1416 Del af Nykøbing 1678 1693 Nordbyen 0 0 0 1416 1678 1693 19,56% Del af Nykøbing Nørre Alslev 2024 2170 2137 2358 2407 2384 Udviklingen blandt forskellige aldersgrupper tor fart allerede omkring 2011, hvor de børn unge og den arbejdsdygtige gruppe begyndte at falde. Samtidig begyndte de unge ældre at blive flere, mens de gamle for alvor vokser i antal fra omkring år 2017. Sakskøbing 4518 4795 4808 4804 4701 4708 Nørre Alslev 2024 2170 2137 2358 2407 2384 17,79% 1,10% Centerby Eskilstrup 1101 1095 1079 1142 1108 1091 Sakskøbing 4518 4795 4808 4804 Nysted 4701 4708 1369 4,21% 1469 1391-2,00% 1381 Centerby 1355 1362 Eskilstrup 1101 1095 1079 Stubbekøbing 1142 1108 2255 1091 2329-0,91% 2266-4,47% 2323 2298 Centerby 2304 Nysted 1369 1469 1391 Marielyst (Nyk 1381 Stranshuse; 1355 Ml og 1362-0,51% -1,38% 1014 Centerby 1054 953 Stubbekøbing 2255 2329 2266 Landdistrikter 33071 31731 31414 29680 28646 18042 2323 2298 2304 2,17% -0,82% Centerby Benchmarking i Marielyst inkl. forhold til andre byer 1014 1054 953 Nyk Stranshuse Maribo by -6,02% Turismecenter Landdistrikter inkl. landdistirkscetnre 33071 31731 31414 29680 28646 24545-25,78% -17,30% Landdistrikt Benchmarking i forhold til andre byer Maribo by 5964 5883 5922 5988 5963 6003 0,65% 0,25% Haslev 9146 9790 10101 10890 11088 11201 22,47% 2,86% Sorø 6067 6336 6766 7510 7805 7764 27,97% 3,38% Vordingborg 10687 10583 10644 11141 11612 11643 8,95% 4,51% *Der kan forekomme ændringer af byafgrænsning, da opgørelsen er ændret i 2005. 25

NYE RAMMEVILKÅR OG de frivillige ressourcer Når vi skal forholde os til den tid vi lever i og den fremtid vi planlægger for, så skal vi forstå at vi skal arbejde under det vi kalder Det nye normale. Finanskrisen der tog fart i 2008 og frem kaster fortsat skygger over økonomien, men selv om man er optimistisk og tror på at krisen letter, så har vi helt andre forudsætninger for vores økonomi end før 2008 og den højkonjunktur der prægede planlægningen og budgetlægning op til da. Vi mærker for alvor kombinationen af befolkningens ændrede alderssammensætning, det faldende befolkningstal, og et konstant nationalt pres på kommunernes økonomi. Det kræver en ændret arbejdsform i kommunerne, hvor der vil foregå en konstant tilpasning af vores service, arbejdsformer, organisering mm. Det fordrer også at borgerne er opmærksomme på hvordan de selv kan medvirke til at sikre de tilbud som er vigtige for dem. Kommunen og civilsamfundet skal få mere ud af hinanden. Tid og relationer er civilsamfundets store styrke men samtidig også den kommunale sektors store udfordring, hvorfor en øget fokusering og videreudvikling af samarbejdet er en afgørende forudsætning for at kommunen fortsat kan levere målrettet service af god kvalitet. Det er nødvendigt at afprøve nye metoder og organisationsformer, hvis det skal lykkedes at løse de nye typer opgaver som i stadig højere grad udfordrer den kommunale organisation. Guldborgsund Kommune vil tage initiativ til at afprøve om nye måder at dele ansvaret på, mellem kommune, civilsamfundet og den private sektor kan øge kvaliteten i den kommunale opgaveløsning og udvikle det frivillige medborgerskab. Det kan for eksempel være at: Synliggøre og anerkende de mange eksisterende aktiviteter men også stille krav Skabe rammer for en indsats der engagerer borgere, foreninger organisationer og virksomheder Klarhed om rammer, roller og ansvar (faglighed og frivillighed) Forankring af det frivillige arbejde Inddrage frivillige/civilsamfundet i kvalitetsudvikling af de kommunale serviceområder Åbne institutionerne og øge opbakning i lokalsamfundet/ private virksomheder til hvad der foregår i de kommunale institutioner Styrke lokalsamfundet i form af netværk og øget samspil mellem forskellige grupper og personer Inddrage nye grupper af frivillige til nye opgaver Uddelegere ansvar og kompetence til lokalområde(r) på udvalgte opgaver Samarbejde kommune og civilsamfund som branding 3.1.2 Globalisering og internationalt samarbejde Op igennem historien har det område der nu er Guldborgsund Kommune altid været præget af sin placering ud til Østersøen. I vikingetiden, valdemartiden og hanseperioden havde vi en omfattende samhandel med vores naboer langs Østersøkysten også selvom det ikke altid foregik lige fredeligt. Globaliseringen er også et vigtigt rammevilkår for Guldborgsund Kommune i dag. Globaliseringen påvirker vores virksomheders konkurrenceevne, vores arbejdsmarked og borgernes liv idet hele taget. Dette er på nogle områder en begrænsning og en trussel, men det åbner samtidigt for en række perspektiver, hvis vi griber mulighederne i internationale samarbejde rigtigt an. For at følge med og være på forkant må vi høre og se hvad der foregår i verden omkring os, være i dialog med vores naboer, præsentere vores interesser og vores kvaliteter, og modtage impulser udefra. Byrådet har derfor vedtaget en international strategi der lægger rammerne for et proaktivt og omfattende internationalt samarbejde, hvor det er visionen: at det internationale samarbejde er en integreret del af kommunens indsats for at styrke og udbygge kommunens egenart, kvaliteter og muligheder. Vi skal udnytte de muligheder og ressourcer der ligger i det internationale engagement. Det internationale samarbejde skal bidrage til at gøre os dygtigere, så kommunen bliver et endnu bedre sted at bo og arbejde for kommunens borgere, et attraktivt sted at etablere sig som erhvervsvirksomhed og et dejligt sted at besøge som turist. Det internationale arbejde er således ikke et mål i sig selv, men et middel til at understøtte den kommunale organisation som helhed og kommunens kerne-driftsområder, og dermed støtte at kommunens borgere får gavn af det internationale arbejde. På transport- og infrastrukturområdet er kommunen præget af at to europæiske transportkorridorer mødes på Nordfalster: Den vesteuropæiske korridor med Femern Bælt og Europavej E47 og den østeuropæiske korridor med Gedser Rostock forbindelsen og Europavej E55. Både over Femern Bælt og med Rostockområdet har Guldborgsund Kommune et omfattende samarbejde med tyske partnere. Også om emner som for eksempel arbejdsmarkedet, naturforvaltning, uddannelse, turismeudvikling, kultursamarbejde, ældrepleje og vedvarende energi har Guldborgsund Kommune et nært samarbejde med kommuner og institutioner i vores nabolande i Østersøområdet. 26