Ansøgningsskema til tværgående innovationspulje



Relaterede dokumenter
Medarbejdere: Får nye kompetencer indenfor stomiområdet, Medarbejdere: Vil opleve sammenhæng i det de til borgeren.

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kræft i gang med hverdagen

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Strategi for Hjemmesygeplejen

Forord. Indsættes senere

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

Social og sundhedsudvalget

Bilag A Status på flagskibe. Netværk: Fællesskab i bevægelse

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

ANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver bedre indsats

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Bruger-, patientog pårørendepolitik

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Partnerskabsaftale mellem OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus og Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune

Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik.

Social - og Omsorgspolitik

Tovholder: Pia Rahn Arbejdsgruppe: Lars Reinholdt Christensen, Klara Lynge, Birthe Jensen, Jens Carlo Pedersen Mødefrekvens i gruppen: Efter behov

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Sammen om det gode liv

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb.

SERVICEPARTNERSKAB. Syddjurs Kommune og ISU/Varda. Et servicepartnerskab mellem Syddjurs kommune og ISU/Varda

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

Sammen om sundhed

Ansøgning om støtte. til projekt:

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Budgettale - 1. behandling af budget Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

PÅVEJ. Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Ældre- og Handicapudvalget

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

UDKAST Faglig Ledelse

Kære medarbejdere, beboere og pårørende

uljen til løft af ældreområdet Udbygning af eksisterende indsats/ ny indsats

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.

1. Onboarding og uddannelse

Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT

STRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE)

Status på handleplan for psykiatriplan september 2013

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Politisk udvalg: Socialudvalg

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

Sundhedspolitik

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Ansøgning til frikommuneforsøg

Nyhedsbrev 2. årgang september 2009

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Generelle oplysninger

Sundhedsindsats i boligområder.

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser.

Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1

Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen.

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

DET KAN SKE. for alle

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Transkript:

Ansøgningsskema til tværgående innovationspulje Ansøgningsfrist: mandag den 23. marts 2015 Arbejdsplads og kontaktperson (navn, telefon og e-mail) Den Kommunale sygepleje, Assens Hanne Roth, tlf. 24 86 20 76, harot@assens.dk. Innovationsprojektets titel Kvalitet i stomiplejen Formål Stomi er tabu for mange mennesker på trods af, at der er over 10,000 mennesker i Danmark, der har stomi. I Assens Kommune er der ca. 150 borgere, der har permanent stomi. Antallet af borgere med midlertidig stomi kender vi ikke. Udviklingen indenfor sundhedsvæsenet med accelererede patientforløb betyder, at borgere med stomi kommer hurtigere hjem fra sygehuset. Informationsniveauet som er meget højt, er svært at kapere. De er i mange tilfælde mangelfuldt klædt på til at leve med stomi. De får først en tid i stomiambulatoriet 2 4 efter udskrivelsen. Her er det vigtigt med kvalificeret sygepleje/ de rette kompetencer i hjemmeplejen, for at sikre den bedst muligt rehabilitering af borgeren. Den kommunale sygepleje i Assens Kommune er den første i Danmark, der har valgt at ansatte en stomi sygeplejerske. Vi vil tænke nyt i forhold til stomi pleje/behandling i Assens Kommune. Formålet ved at kompetenceudvikle på stomiområdet på tværs af faggrupperner er: borgerne får i hjemmet en optimal kvalificeret assistance fra første udskrivelsesdag borgere med stomi bliver hurtigere selvstændige i forhold til stomipleje borgere med stomi opretholder deres livskvalitet at det rette stomiprodukt vælges hvorved forbrug af stomi produkter bliver optimeret, og unødvendigt spild af ressourcer forhindres Tidsplan April 2015 november 2015 Deltagere (beskriv herunder det tværfaglige element) Stomisygeplejersken Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælper Sagsbehandler fra myndighed og sundhed Hvordan er projektet organiseret? Den sydlige del af Assens Kommune (Assens, Glamsbjerg og Haarby) Den kommunale sygepleje Assens, Hjemmeplejen Assens Nord, hjemmeplejen Assens Syd, Hjemmeplejen Glamsbjerg, Hjemmeplejen Haarby Hvilken merværdi har projektet ift.: - Borgere bliver mere selvstændige i forhold til stomipleje få mere livskvalitet på grund af mere tryghed, oplevelse af støtte og forståelse, øget selvværd og dermed øget personlig frihed, ligesom en god håndtering af denne nye livssituation nedsætter risikoen for depression.

- Medarbejdere får nye kompetencer indenfor stomi området, hvorved de også oplever tryghed i forhold til ydelsen til borgeren. - Økonomisk vinding på grund af den rehabiliterende indsats, hurtigere indstilling til korrekte stomi produkter, øget fagligt kvalitet vil give færre komplikationer for borgeren i forhold til hudproblemer, lækage mm. - andet Kan erfaringerne spredes til andre arbejdspladser? Vi forventer at efter end projekt implementeres det i den nordlige del af Assens kommune (Aarup, Vissenbjerg og Tommerup) Erfaringerne kan udbredes til landets øvrige kommuner Hvor mange midler ansøges der om? 50.000 kr Hvad er den samlede økonomi i projektet? Den samlede økonomi for projektet er 90.000 kr til undervisnings og afløserpersonale for de 144 personer, der forventes at gennemgå et 3 timers kursusforløb. Hvem er ansvarlig for tilbagemelding på projektforløbet? Stomisygeplejerske Hanne Roth Godkendt (leder og dato) Ethna Cavanagh Den 23. marts 2015 Ansøgningen sendes elektronisk til: kamic@assens.dk, mærket Innovationspuljen

Ansøgningsskema til tværgående innovationspulje Ansøgningsfrist: mandag den 23. marts 2015 Arbejdsplads og kontaktperson (navn, telefon og e-mail) Job og Kompetencecentret Merete Gommesen megom@assens.dk 64746721 Innovationsprojektets titel Rygtræning med Jobfokus- Rygprojekt Assens Kommune Formål Samarbejde på tværs af Sundhedsområdet og Beskæftigelsesområdet: Arbejdsfastholdelse skal være en integreret del af et genoptræningsforløb i Træning. Vores mål er at kunne arbejde tværfagligt for borgere med rygproblematikker. Vi oplever at se de samme borgere, som har en mere kompleks problematik end bare genoptræning af en ryg. På nuværende tidspunkt ser vi dem hver for sig, og oplever at den manglende koordinering indsatserne imellem kan være en barriere for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet, mere end en hjælp. Vi vil gerne samle indsatserne omkring borgeren, så vi koordinerer den fysisk rygtræning, den kognitive træning, sygedagsagsbehandlingen herunder kontakt til arbejdsgiver / virksomhedspraktik og en beskæftigelsesrettet indsats med fokus på kompetencer og muligheder i nuværende job eller omplacering. Vores kerneopgaver skal udføres i en samtidighed i det omfang det er det der bringer den enkelte borgere i arbejde igen eller tættere på job. Projektet omfatter borgere der modtager sygedagpenge eller ledighedsydelse. På nuværende tidspunkt er der ingen eller meget lidt sammenhæng mellem indsatserne. I dag ser vi ikke sammenhæng mellem et fysisk genoptræningsforløb og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Det går vi i gang med at implementerer. Formålet med projektet er også, at sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den tværfaglige indsats, fokus på inddragelse af patientens egne ressourcer, pårørende mv., en fælles forståelse for opgavefordelingen, samt koordinering og kommunikation mellem alle de involverede parter. Formålet er endvidere at sikre fælles retningslinjer for borgere på offentlig forsørgelse, behandling, sundhedsfaglig kontrol og rehabilitering (herunder patientrettet forebyggelse), for borgere med rygproblemer i Assens Kommune. Projektet er desuden dynamisk, idet det årligt vil blive tilpasset udvikling på området generelt samt tilpasset lovmæssige ændringer af offentlige ydelser. Retningslinjerne skal derfor være tilrettelagt på en sådan måde, at der skabes en koordinerende indsats tværfagligt og tværsektorielt med en præcis beskrivelse af opgavefordeling og kommunikation mellem alle involverede parter med henblik på: at etablere en indsats over for de akut opståede rygproblemer, der kan medvirke til udvikling af kroniske rygproblemer. at understøtte gruppen af patienter med kroniske forløb i at kunne håndtere sine smerter og bevare en vis livskvalitet, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet. at projektet som helhed kan medvirke til, at undgå de hyppige kontakter til sundhedsvæsenet og syge/dagpenge området.

at etablere en mere helhedsorienteret behandling, afdelingerne imellem, så man derved sikrer en bedre rehabilitering og behandling for borgeren. Da den første kontakt oftest starter gennem egen læge, kan det blive aktuelt at denne gruppe på et tidspunkt inddrages i projektet. Tidsplan Der er i gangsat en tværgående arbejdsgruppe, som udarbejder en konkret projektplan hvor man fagfagligt forholder sig til indhold i de konkrete tværgående indsatser. Arbejdsgruppen skal ligeledes arbejde med aftaler i forhold til fysisk placering samt det retssikkerheds-og lovgivningsmæssige. Projektet er tiltænkt, at skulle startes med en mindre målgruppe udvalgt gennem henvisning ifm. sundhedslovens 140. Målgruppen skal være henvist med en rygproblematik samt være tilknyttet enten job og kompetence centret eller jobcentret og omfattet af Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Det vil i starten være fysioterapeut ved træning og sundhed; Anders Skøtt Skare Bruun der udvælger projektdeltagere, hvilke skal give samtykke hertil. Deltagere (beskriv herunder det tværfaglige element) Leder for job og kompetence Merete Gommesen Leder for sundhed og træning Hanne Ingemannsen Leder for Arbejdsfastholdelse, Jobcentret Jytte Andkjær Fysioterapeut Job & kompetence Susanne Løkke Jørgensen Fysioterapeut Job & kompetence Tine Kaalund Fysioterapeut Sundhed og Træning Anders Skøtt Skare Bruun Koordinator Job & kompetence Christina Krusborg Andersen Hvordan er projektet organiseret? Projektet er organiseret i samarbejde mellem Træning og Job og Kompetencecentret. Hvilken merværdi har projektet ift.: - Borgere: Projektet skaber merværdi for borgeren, der vil få oplevelsen af ét samlet indsatsforløb frem for flere i forlængelse af hinanden. Borgeren vil opleve at den samlede indsats doseres så det giver mest mening for den enkelte i forhold til målet at komme i arbejde igen. Borgen vil opleve en samlet indsats med et fælles mål- at komme på arbejdsmarkedet med redskaber til varig omsorg for sin rygproblematik. - Medarbejdere: Medarbejderne vil opleve sammenhæng i det de arbejder med, stor grad af videndeling og arbejde med et fælles mål og bidrage til et resultat, der har en større mening. - Økonomi Kortere periode på sygedagpenge / ledighedsydelse mindske tilbagefald- flere borgere bliver fastholdt på arbejdsmarkedet. - Andet: Optimering af specialviden, der i dag alene anvendes i en silo. Fysioterapeuter i Træning arbejder primært med kroppen og ud fra behandlingsplaner. Fysioterapeuter på Job og Kompetencentret arbejder primært med den psykiske påvirkning af kroppen, rationalet bag denne intervention er B-BAT. En tidlig og samlet indsats vil give borgeren en større indsigt, hvilket vil gøre borgeren i stand til i langt højre grad at kunne anvende den mestring

og træning han/hun får. Her igennem sikrer vi, en holistisk tilgang, hvor også den socialfaglige indsats kan omsættes til en konkret hverdag på arbejdsmarkedet. Kan erfaringerne spredes til andre arbejdspladser? At optimere fagfaglighed til tværfaglighed omkring fælles borgere samt integrerer fælles mål. Hvor mange midler ansøges der om? Der ansøges om kr. 30.000 kr. til brug for en fælles undervisningsdag i brugen af B-Bat. Der skal købes foredragsholder udefra og sørges for forplejning og leje af lokale (Kompasét) Hvad er den samlede økonomi i projektet? Medarbejderressourcer i forhold til koordinering samt udvikling af tilbuddet, så det på sigt kan omfatte andre borgergrupper, eksempelvis borgere med skulder og knæproblematikker. Koordineringsopgaven formodes, at være 5 timer om ugen, da den også indeholder kompetencesamtaler med borgeren, koordineret med sagsbehandler i Arbejdsfastholdelse/ Jobcentret. Der bliver tale om fremrykket beskæftigelsesrettet indsats, som giver et øget ressourceforbrug en periode. Hvem er ansvarlig for tilbagemelding på projektforløbet? Fysioterapeut Susanne Løkke Jørgensen Fysioterapeut Tine Kaalund Fysioterapeut Anders Skøtt Skare Bruun Koordinator /socialrådgiver Christina Krusborg Andersen Godkendt (leder og dato) 23.03.2015 Merete Gommesen Ansøgningen sendes elektronisk til: kamic@assens.dk, mærket Innovationspuljen

Ansøgningsskema til tværgående innovationspulje Ansøgningsfrist: mandag den 23. marts 2015 Arbejdsplads og kontaktperson (navn, telefon og e-mail) Gummerup Skole Steen Brogaard 64747877 Stbro@assens.dk Innovationsprojektets titel Juniorklubben 5620 et spændende tilbud til alle 4.-6.klasser i Glamsbjerg. Formål At åbne nuværende juniorklub op, så den bliver et attraktivt tilbud, hvor alle 4.-6.kl. elever i hele Glamsbjerg kan mødes på kryds og tværs, og få sociale relationer til gavn for alle. (kan også ses som en forløber for det ungdomshus, som forhåbentlig åbner i Glamsbjerg på et tidspunkt) Tidsplan Tilbuddet skal starte op til første skoledag d.10.8.2015 Deltagere (beskriv herunder det tværfaglige element) Juniorklubben vil i første omgang bestå af nuværende juniorklub KGH og CulturArte, og vil være et bredt tilbud til alle 4.-6.kl. i hele Glamsbjerg derfor navnet 5620 Hvordan er projektet organiseret? Projektet er organiseret under Gummerup Sfo Hvilken merværdi har projektet ift.: - Borgere: Skaber tryghed for forældre venskaber for børn - Medarbejdere: tværfagligt samarbejde samarbejde privat/offentlig - Økonomi: tilskud + bruger finansiering - Andet Kan erfaringerne spredes til andre arbejdspladser? Måske til de andre Gamle kommuner hvor der også i dag drives juniorklubber. Hvor mange midler ansøges der om? 25.000 kr til opstart/etablering, som skal dække opstart + drift i august (hvor der ikke er forældrebetaling). Indkøb af materialer + Pr/marketing Hvad er den samlede økonomi i projektet? Projektet løber i 2015-16 og vil have en økonomi der er bestemt af antallet af deltagere. Men vi kalkulerer med ml. 40-50 børn der vil benytte tilbuddet, og et budget i størrelsesorden omkring 200.000.

Hvem er ansvarlig for tilbagemelding på projektforløbet? Lone Ringsbo Godkendt (leder og dato) Gummerup d.23.3.2015 Pia Bendixen Skoleleder Gummerup Skole. Ansøgningen sendes elektronisk til: kamic@assens.dk, mærket Innovationspuljen

Ansøgningsskema til tværgående innovationspulje Ansøgningsfrist: mandag den 23. marts 2015 Arbejdsplads og kontaktperson (navn, telefon og e-mail) Områdeinstitutionen Børnehusene i Assens by Daglig pædagogisk leder/stedfortræder Mette Weigand Arendt 23814439 / mewar@assens.dk Innovationsprojektets titel NYT! NYT! NYT! Åben Anonym Rådgivning i dit barns institution! Formål At familiebehandlere møder forældrene ude i deres barns institution At forældrene har mulighed for at få drøftet udfordringer med familiebehandlere med socialfaglig baggrund ude i barnets institution At forældrene nærmest kan komme ind fra gaden Samtalerne er gratis, og der bliver ikke skrevet journal. At børnene hjælpes bedst, hvis deres problemer opdages tidligt (Tidlig opsporing) At de tværfaglige ressourcer udnyttes effektivt, og vi udvikler en fælles tværgående netværksstruktur og samarbejdskultur (Prof på Tværs) Tidsplan Startede som pilotprojekt i 2014, hvor der blev afholdt samtaler på 3 forskellige datoer med 4 samtaler til hver dato. Herefter ønsker Familiehus Syd og Områdeinstitutionen Børnehusene i Assens by at gøre tilbuddet om anonyme samtaler til en permanent ordning Deltagere (beskriv herunder det tværfaglige element) Familiebehandlere fra Familiehus Syd, Områdeinstitutionen Børnehusene i Assens by herunder pædagoger og forældre. Pædagogerne deltager i samtalerne, hvis forældrene ønsker det Hvordan er projektet organiseret? Datoer er blevet udmeldt fra Familiehus Syd til daglig pædagogisk leder/stedfortræder Mette Weigand Arendt, som har informeret forældre og personale på Børneintra. Pædagogerne har herefter snakket med forældrene om tilbuddet og opfordret dem til at deltage Hvilken merværdi har projektet ift.: - Borgere/forældre: Alle forældre kan have nogle områder, som de slider med i familien og nogle gange virker det fastlåst og uoverkommeligt at ændre på. Ønsker forældrene hjælp til forandring i deres familie, kan de deltage i Åben Anonym Rådgivning i deres barns institution og sammen med en familiebehandler sætte gang i en konstruktiv proces, kigge på det slidsomme i forhold til børn, afklare grænser, struktur, rytmer, dialog og måden at være sammen på i familien. Der er meget positive tilkendegivelser fra de forældre, der har deltaget. De har været glade for tilbuddet og fortæller, at de benyttede sig af tilbuddet fordi, det var i deres barns institution; de skulle ikke forbi Familiehuset og blive set eller blive en

sag, barnets primærpædagog kunne deltage, det var anonymt, der blev ikke skrevet journal, og intet var for stort eller småt at tale om. - Medarbejdere Pædagogerne: Har udtrykt glæde ved tilbuddet, da de har fået et større indblik i Familiehusets arbejde, de har haft muligheden for at deltage i samtalerne, hvis forældrene ønskede det og har dermed efterfølgende kunne støtte forældrene i det videre forældresamarbejde. Læner sig godt op af Assens Kommunes indsatsområde; Tidlig opsporing, som vi i forvejen arbejder med samt Prof på Tværs, hvor vi får muligheden for at udbygge samarbejdet Familiebehandlere: Har udtrykt glæde ved tilbuddet, da de har fået et større indblik i institutionernes hverdag. Familiebehandlerne har med deres professionelle baggrund og menneskelige tilgang afholdt konstruktive samtaler, hvor de har hjulpet forældrene med at belyse de udfordringer, forældrene har fremlagt. Nogle af samtalerne har affødt yderligere samtaler afholdt i Familiehuset, hvor familiebehandler og forældrene har kunnet fortsætte et videre samarbejde og nu ikke længere som fremmede - Økonomi - Andet Kan erfaringerne spredes til andre arbejdspladser? Lignende samtaler er i gang med at blive implementeret i tilsvarende institutioner i de institutioner som er tilknyttet Familiehus Syds område. (Haarby, Glamsbjerg, Assens). Hvor mange midler ansøges der om? 10.000 kr. Hvad er den samlede økonomi i projektet? 10.000 kr.til PR via plakater, foldere, opdatering af hjemmeside og forplejning på samtale dagene. Hvem er ansvarlig for tilbagemelding på projektforløbet? Daglig pædagogisk leder/stedfortræder Områdeinstitutionen Børnehusene i Assens by Mette Weigand Arendt Leder af Familiehus Syd Helle Håkonsson 23. marts 2015 Godkendt (leder og dato) Daglig pædagogisk leder/stedfortræder Områdeinstitutionen Børnehusene i Assens by Mette Weigand Arendt Leder af Familiehus Syd Helle Håkonsson 19. marts 2015 Ansøgningen sendes elektronisk til: kamic@assens.dk, mærket Innovationspuljen

Ansøgningsskema til tværgående innovationspulje Ansøgningsfrist: mandag den 23. marts 2015 Arbejdsplads og kontaktperson (navn, telefon og e-mail) Verninge Skole, Børnehave og Vuggestue Innovationsprojektets titel Byens skole, Skolens by Formål At åbne børnenes og byens øvrige borgere for den historie, der ligger gemt i nærmiljøet. Tidsplan Vi vil gerne have producere produktet og udfolde det i 2015. Deltagere (beskriv herunder det tværfaglige element) Som vi lige nu forestiller os det, så skal eleverne være en meget aktiv del, men vi skal også have de øvrige borgere i nærområdet involveret i det omfang, det kan lade sig gøre. Derudover tænker vi på Borgerforeningen, Lokalarkivet (lokal historiker), firmaer, forretningsdrivende m.fl. Beskrivelse af projekt!

Vi har gennem længere tid fået lavet mange nye ting på skolen og det har givet anledning til overvejelser af, hvordan vi kan holde fast i det gamle, så det ikke går i glemmebogen især nu, hvor vi nærmer os et jubilæum. Skolens mange rum har gennem tiden har forskellige funktioner, men det er ikke mange, der ved hvilke. Vi forstiller os, at vi laver et historisk forløb med børnene om skolens historie, hvor vi snakker om disse funktioner, laver skilte (A-5) med billeder og en kort tekst, der fortæller lidt om rummets funktion, samt en QR kode, hvor man kan få meget mere at vide om rummet. I QR koden kunne også være små anekdoter fra tidligere elever, der er koblet til rummet. På den måde samles fortid og nutid i en nutidig ramme. Planen var, at vi kunne udvide projektet til resten af byen, for der er også mange bygninger i byen, der har haft flere funktioner, som måske kun få kender til. Også ved disse kunne opsættes skilte med QR koder. Det kunne være den gamle Rytterskole, det tidligere apotek, den tidligere Brugs osv. På den måde havde skolen og børnehaven nemt ved at lave undervisning, der omhandlede byens historie og udvikling. Samtidig bliver hele byen involveret. Det kunne også være godt for tilflyttere, som kunne se byens udvikling og historie og nemmere følge med, når de gamle snakker om tidligere tider. Måske kunne der laves historiske byvandringer i samarbejde med borgerforeningen. Undervisningen skal selvfølgelig tænkes ind i forhold til, at skolens elever er udstyret med ipads. Noget, der ikke lige hænger sammen med det historiske, men mere med en udvidelse af undervisningsrummet, kunne være en planetsti op ad Fuglekildevej. Vejen er dejlig lige og kunne være med til at skabe en forståelse for rummets størrelse og vores plads i rummet og i lokalsamfundet ift. ovenstående. Hvilken merværdi har projektet ift.: Borgere Se ovenstående Medarbejdere Flere muligheder for at kunne planlægge historieundervisning og ud af huset aktiviteter Andet Lokalsamfundet kunne blive styrket ved at den fælles historie bliver synlig; - også den på skolen. Mange har jo gået på skolen. Kan erfaringerne spredes til andre arbejdspladser? Det mener jeg helt bestemt. Historie og historier er der alle vegne Hvor mange midler ansøges der om? Ca. 20.000 kr Hvad er den samlede økonomi i projektet?

Skilte Stolper til skilte Det har vi ikke helt på plads endnu, da vi stadig har ideen på tegnebrættet og dermed er den endnu ikke færdigudviklet. Hvem er ansvarlig for tilbagemelding på projektforløbet? Marianne Høyer Hansen og Søren Storm Godkendt (leder og dato) Ansøgningen sendes elektronisk til: kamic@assens.dk, mærket Innovationspuljen

From: Birthe Solveig Badstue Pedersen Sent: 23 Mar 2015 11:15:35 +0100 To: Katja Mickley Cc: Kitt Lysen Pedersen Subject: Ansøgning innovationspuljen Attachments: Ansøgningsskema 2015.doc Hermed vores ansøgning til innovationspuljen Mvh Birthe Badstue Leder Ældrecenter Æblehaven Syrenvej 22, 5683 Haarby Tlf: 64747694/Mobil: 24793883 bsbpe@assens.dk www.assens.dk

Ansøgningsskema til tværgående innovationspulje Ansøgningsfrist: mandag den 23. marts 2015 Arbejdsplads og kontaktperson (navn, telefon og e-mail) Plejecenter Æblehaven, Syrenvej 22, 5683 Haarby Innovationsprojektets titel Tættere på nærmiljøet - Bringe generationer sammen - Formål At få et tættere samarbejde med nærmiljøet ved at bringe generationer sammen og ved at brugere i Daghjemmet, der kommer fra vores nærmiljø, som potentielle plejehjemsbrugere får en oplevelse af, hvordan det også kan være at bo på et plejehjem. Vi vil samle beboere fra plejehjemmet og brugere af Daghjemmet sammen om eftermiddagen. Det skal foregå ved at vi anskaffer 8 fjernstyrede racerbiler, og får skolebørn fra 4. og 5. klasse til at komme på plejehjemmet og være med til at lære vores ældre at bruge racerbilerne og være med til at køre om kap. En beboer og et skolebarn til hver bil evt. med hjælp fra de frivillige Vi forestiller os til at starte med at det kunne foregå 1-2 gange om måneden. Tidsplan Igangsættes fra 1. maj 2015 Projektperiode fra 1. maj-31. august 2015. Her starter skoleferien. Måske vil det også for nogle af børnene kunne være en aktivitet, der gør skoleferien lidt mere varieret Opstart igen i august, når skoleferien er ovre, hvor det skal blive en naturlig del af hverdagen Skal foregå fra klokken 14-16 i Daghjemmet Deltagere (beskriv herunder det tværfaglige element) Beboere fra plejehjemmet Brugere af Daghjemmet Skolebørn 4.-5. klasse Måske involvering af de frivillige Medarbejdere fra plejehjemmet og Daghjemmet Hvordan er projektet organiseret? Projektet skal være organiseret under plejehjemmet med Birthe Badstue som tovholder Hvilken merværdi har projektet ift.: - Borgere - Medarbejdere - Økonomi - Andet Det vil give en merværdi for lokalsamfundet. Plejehjemmet vil stille og roligt blive en større integreret del af lokalsamfundet i lighed med andre tiltage, der laves fra plejehjemmet, loppemarked mm.

Vi vil blive kendt som et sted, hvor der sker noget spændende og det at bringe generationer sammen på denne måde vil kunne give en mere naturlig indgangsvinkel til at børn kommer på plejehjemmet. Ligeledes vil det give en naturlig integration til vores potentielle plejehjemsbrugere, så det at komme på plejehjem kan blive en mere afmystificeret oplevelse. At man på et plejehjem også kan få mange gode oplevelser og ikke bare kommer der for at dø. Det vil ligeledes kunne give et tættere samarbejde med de frivillige. Kan erfaringerne spredes til andre arbejdspladser? Vil kunne spredes til andre plejehjem på samme måde som beskrevet Hvor mange midler ansøges der om? 8 racerbiler: 8 x 800 kroner = 6.400 kroner 2 medarbejdere i 2 arbejdstimer/ hv 2. uge i 10 uger = 40 arbejdstimer á 175 kroner = 7.000 kroner Hvad er den samlede økonomi i projektet? 13.400 kroner Hvem er ansvarlig for tilbagemelding på projektforløbet? Birthe Badstue, Leder, Æblehaven Godkendt (leder og dato) Birthe Badstue, 23. marts 2015 Ansøgningen sendes elektronisk til: kamic@assens.dk, mærket Innovationspuljen

Ansøgningsskema til tværgående innovationspulje Ansøgningsfrist: mandag den 23. marts 2015 Arbejdsplads og kontaktperson (navn, telefon og e-mail) Assens Misbrugscenter og Job- og Kompetencecentret Gita Teglgaard, 30454828, gtegl@assens.dk Dorthe Bech, 40257481, dobec@assens.dk Innovationsprojektets titel Basisscreening for psykiske lidelser Formål Formålet med projektet er opkvalificering af medarbejdere ved Assens Misbrugscenter samt Job- og Kompetencecentret i forhold til at anvende KL s Basisscreening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen i det daglige arbejde på udføreniveau. Formålet er endvidere at etablere et formaliseret samarbejde omkring effektiviseringen af henvisning til psykiatrisk udredning. Psykiatrisk behandling kan således hurtigere iværksættes, hvormed borgerenes vej ud på arbejdsmarkedet bliver kortere. Tidsplan Oplæg af Cand. Psych. Steen Guldager fra Socialpsykiatrisk Center for alle medarbejdere ved Assens Misbrugscenter samt Job- og Kompetencecenteret i forsommeren 2015 Oplæring af relevante medarbejdere fra Assens Misbrugscenter og Job- og Komptencecentret i screeningværktøjets muligheder, begrænsninger og administration via KL september 2015 Implementering af screeningsværktøjet ved Gita Teglgaard & Dorthe Bech de efterfølgende 2 måneder Deltagere (beskriv herunder det tværfaglige element) Deltagere vil være medarbejdere fra Assens Misbrugscenter samt Job- og Kompetencecentret, herunder speciallæge ved Assens Misbrugscenter Jan Buttrup Larsen. Derudover vil relevante samarbejdspartnere fra Lokalpsykiatrien blive inddraget. Det tværfaglige element består i at uddanne medarbejdere fra Assens Misbrugscenter og Job & Kompetencecentret samt implementering af et fælles screeningsværktøj, der kan øge og effektivisere samarbejdet mellem personalet fra udføredelen og Lokalpsykiatrien alt sammen til borgernes bedste. Hvordan er projektet organiseret? Projektet er organiseret under Misbrugscentret, Per Ørsted Honoré i samarbejde med Job- og Kompetencecentret, Merete Gommesen. Relevante medarbejdere fra Misbrugscentret samt fra Job- og Kompetencecentret er deltagere. Hvilken merværdi har projektet ift.: Projektet forventes, at skabe merværdi for borgerne, idet de vil få oplevelsen af hurtigere udredning og iværksættelse af konkret behandling/indsatser. Derudover vil det øge borgerens oplevelse af sammenhæng mellem det kommunale og det regionale system.

Erfaringsmæssigt vil medarbejderne opleve en højere grad af tilfredshed og større arbejdsglæde ved hurtigere at kunne hjælpe borgerne til psykiatrisk udredning og behandling. De kan på baggrund af dette være med til at skabe en større sammenhæng i det samlede forløb, således at borgerne finder fodfæste på arbejdsmarkedet, i samfundet og i deres eget liv. Anvendelsen af et fælles screeningsværktøj vil i høj grad lette arbejdsgangen og bidrage til en fælles forståelse af de målgrupper, der arbejdes med. Endvidere forventes det, at medarbejderne vil opnå en bedre viden, om de borgere, der har psykiatriske lidelser og som det umiddelbart er svært at hjælpe i de oprindelige kommunale tilbud. Det forventes at projektet vil give en økonomisk merværdi, ved at borgerne udredes hurtigere. Dermed vil medarbejderne opnå et kvalificeret grundlag for tilrettelæggelsen af det samlede videre forløb. Vi formoder, at risikoen for fejlindsatser og mangeårige forløb formindskes, hvormed borgerne hurtigere vil opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket vil reducere kommunens investeringer i borgernes vej til arbejdsmarkedet. Kan erfaringerne spredes til andre arbejdspladser? Vi forestiller os, at screeningsværktøjet med fordel vil kunne anvendes i andre foranstaltninger såsom bosteder, SKP-ordningen, Bostøtte og SSP-ordningen. Derudover vil screeningsværktøjet kunne anvendes på produktions- og erhvervsskoler samt alle afdelinger i Jobcenterregi. Hvor mange midler ansøges der om? Der ansøges om kr. 30.000 til dækning af oplægsholder, forplejning samt uddannelsesudgifter. Hvad er den samlede økonomi i projektet? Den samlede økonomi i projektet udgør kr. 60.000. Der ansøges om kr. 30.000. De resterende kr. 30.000 afholdes af Misbrugscenter samt Job- og Kompetencecentret. Hvem er ansvarlig for tilbagemelding på projektforløbet? Gita Teglgaard og Dorthe Bech Godkendt (leder og dato) Godkendelse fra vores respektive ledere Merete Gommesen og Per Ørsted Honoré vedlægges som bilag. Ansøgningen sendes elektronisk til: kamic@assens.dk, mærket Innovationspuljen

Ansøgningsskema til tværgående innovationspulje Arbejdsplads og kontaktperson (navn, telefon og e-mail) Bostedet Poul Mose Parken og Bostedet Møller Eriksensvej Kontaktperson Poul Erik Petersen, 4036 2409 pepet@assens.dk Innovationsprojektets titel Festspil i Frøbjerg Formål Medborgerskab og frivillighed for 6 borgere med nedsat funktionsniveau + 2 ledsagere Tidsplan Forsøgs år 2015 og derefter uden ledsagelse, hvis borgernes inkluderes Deltagere (beskriv herunder det tværfaglige element) Innovation skaber merværdi. Inklusion gør også. Hvordan er projektet organiseret? Projektet organiseres i bostederne Poul Mose Parken og Møller Eriksensvej, med Bostedsleder Poul Erik Petersen som tovholder. Hvilken merværdi har projektet ift.: - Borgere: Indgå i frivilligt arbejde ved Frøbjerg Festspil - Medarbejdere: Ledsagelse (tryghedsskabende) - Økonomi: 15.000,- kr. + lidt fra bostedernes driftsbudget Kan erfaringerne spredes til andre arbejdspladser? Naturligvis, inklusionserfaringer kan spredes til mange arbejdspladser Hvor mange midler ansøges der om? 15.000,- kr. som udelukkende skal anvendes til ledsagelse. Kørsel klares via driften Hvad er den samlede økonomi i projektet? Ligger vel på 20.000,- kr. Hvem er ansvarlig for tilbagemelding på projektforløbet? Ja, det må være Bostedsleder Poul Erik Petersen Godkendt (leder og dato) Ansøgningen sendes elektronisk til: kamic@assens.dk, mærket Innovationspuljen

Ansøgningsskema til tværgående innovationspulje Ansøgningsfrist: mandag den 23. marts 2015 Arbejdsplads og kontaktperson (navn, telefon og e-mail) Lindebjerg Henrik Hørslev Hansen hehha@assens.dk Tlf. 29493840 Innovationsprojektets titel "Vilje til vækst, flere vil bo her". Formål At vi i Assens Kommune i langt højere grad får synliggjort vores tilbud. Vi vil sikre, at vi i fremtiden har en mere proaktiv tilgang til vores tilbud med salg af pladser til eksterne borgere for øje. Vi skal få fortalt de gode historier og alt det gode, der sker, herunder de løbende forandringer og den spændende udvikling. Projektet tager udgangspunkt i Lindebjerg, som skal gennemstå en opgradering og udvikling af vores PR-materiale. Vi vil i projektet skulle starte med at gennemse alt vores materiale: hjemmeside, brochure, vores daglige tilgang og muligheder for beboerne på Lindebjerg. Herunder hvilke historier sælger vores tilbud. Vi ville skulle afholde en temadag med medarbejderne omkring: Hvad kan vi på Lindebjerg. Dernæst hvordan bliver vi bedre til at sælge os selv, herunder betydningen af de historier vi fortæller til andre omkring vores arbejdsplads. Vi vil indbyde til et Åbent hus arrangement, hvor der vil være diverse workshops: en hvor pårørenderådet fortæller om det at være pårørende på Lindebjerg en med beboere, som fortæller om det at bo på Lindebjerg en med medarbejdere, som fortæller f.eks. om de metoder vi arbejder ud fra en med aktivitetsdelen, som fortæller om de muligheder, der er dér en med f.eks. motionscenteret, Industrien og foreningslivet i Aarup, som fortæller om mulighederne for vores beboere i at benytte det (inklusion for øje) en med de erhvervsdrivende, som fortæller om den inklusion, der allerede forestår i Aarup (Lindebjerg er en stor del af Aarup) en med aftenskolen under CSV, som fortæller om alle deres tilbud, som man kan blive en del af som beboer på Lindebjerg Vi vil forud for Åbent hus arrangementet have været ude i diverse myndighedsafdelinger i andre kommuner og brande/sælge Lindebjerg. Der vil vi invitere til Åbent hus arrangementet. På Lindebjerg tror vi på, at de forretninger, der er opsøgende på kunder, sælger mere end dem, der venter på, at kunderne kommer Tidsplan Implementeres i sidste kvartal 2015/første kvartal 2016 Åbent hus arrangementet foråret 2016 Deltagere (beskriv herunder det tværfaglige element) Beboerne på Lindebjerg, medarbejdere og ledere på Lindebjerg, pårørenderådet på Lindebjerg, aktivitets- og erhvervsdelen i Assens Kommune, HR i Assens Kommune, enkelte lokale erhvervsdrivende virksomheder i Aarup, Motionscenteret, Foreningslivet, Industrien i Aarup, Aftenskolen under CSV.

Hvordan er projektet organiseret? Projektet organiseres under Lindebjerg. Hvilken merværdi har projektet ift.: - Borgere: De vil blive medinddraget i processen i fortællingen af hvad var vigtigt for dig at vide om det kommende sted du skulle flytte til? De vil ligeledes skulle bistå ved en workshop på vores åbent hus dag. De vil opnå en glæde ved at blive medinddraget og på sigt vil de opnå en glæde ved at de får nye naboer. - Medarbejdere: De vil føle en glæde ved at vi også i fremtiden har et botilbud der er fyldt op. De vil kompetenceudvikles til at blive skarpe på, hvad er det vi er gode til. De vil opnå en større trivsel og arbejdsglæde ved at være med i processen omkring, hvor udvikler vi os henad. - Økonomi: Ved salg af flere pladser sikre vi vores fremtidige eksistens. - Andet: Vi vil i højere grad synliggøre Lindebjerg i Assens Kommune, men også udover kommunegrænsen. Vi vil fremme samarbejdet på tværs i kommunen, men også i lokalsamfundet i Aarup helt i tråd med Prof på tværs Kan erfaringerne spredes til andre arbejdspladser? Ja det vil hvis det viser sig at blive en succes kunne spredes ud til alle kommunens tilbud. Hvor mange midler ansøges der om? 35.000 kr. (Opgradering af PR-materiale, temadag for medarbejderne, åbent hus arrangementet samt køb af 8 timer konsulent bistand fra et reklamebureau) Hvad er den samlede økonomi i projektet? 50.000 kr. Hvem er ansvarlig for tilbagemelding på projektforløbet? Henrik Hørslev Hansen Godkendt (leder og dato) Henrik Hørslev Hansen 20/3-15 Ansøgningen sendes elektronisk til: kamic@assens.dk, mærket Innovationspuljen