Nordjyllands Trafikselskab Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 2 Sammenfatning 4 3 Metodebeskrivelse 6 4 Basissituationen i 2020 6 41 Demografisk grundlag i dag 7 42 Pendling i dag 8 43 Infrastrukturen i basissituationen 10 44 Byudvikling i basissituationen 12 45 Den kollektive trafik i basissituationen 14 5 Beskrivelse af linjeføringer 19 51 Generelle betragtninger 19 52 Gistrup korridoren 20 53 Klarup-Storvorde korridoren 23 54 Gistrup og Klarup-Storvorde korridoren 27 55 Aalborg Øst korridoren 31 6 Systembetragtninger for de tre korridorer 36 61 Generelle forudsætninger 36 62 Gistrup korridoren 37 63 Klarup-Storvorde korridoren 39 64 Gistrup og Klarup-Storvorde korridoren 41 65 Aalborg Øst korridoren 43 7 Fastlæggelse af passagerpotentialet 45 71 Effekten af et højklasset kollektivt tracé 45 72 Gistrup korridoren 46 73 Klarup-Storvorde korridoren 46 74 Gistrup og Klarup-Storvorde korridoren 47 75 Aalborg Øst korridoren 48 8 Samlet vurdering 48 9 Udbygning til letbane 50 91 Depot og værksted 51 Bilag 1 - Principper for letbaneoptimeret byudvikling 53 Dokumentnr P-74687-A-1_1 Version 4 Udgivelsesdato 25 marts 2011 C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt CRHO OWJ/PV CRHO
2 / 56 1 Baggrund Aalborg Kommune har igangsat etablering af et højklasset kollektivt tracé med en højfrekvent busforbindelse mellem midtbyen og det kommende Universitetssygehus via Universitetsområdet Første etape af dette tracé etableres i løbet af 2011 og 2012 og skal forløbe fra krydset Th Sauers Vej / Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet Herfra forventes tracéet at forløbe ad busvejen på Bertil Ohlins Vej, krydse Selma Lagerlöfs Vej og fortsætte ind i området Postgården (Figur 1) I lokalplanforslaget for Universitetssygehuset lægges der op til, at der etableres et centralt stoppested i lokalplanområdet, så gangafstande til de forskellige dele af sygehuset bliver så korte som muligt, men at dette ikke nødvendigvis skal være afslutningen på tracéet Figur 1 Oversigt over linjeføringen for en højklasset kollektiv trafikforbindelse i Universitetskorridoren I første omgang skal der etableres et højklasset bustracé, hvis 1etape bliver mellem krydset Sohngårdsholmsvej / Th Sauers Vej og Universitetsområdet (markeret med en rød linje på kortet) Der etableres nye stoppesteder ved Parker- og samkørselspladsen og Gigantium på etape 1 strækningen For at fastholde mulighed for at videreføre det højklassede kollektive tracé ønsker NT, Aalborg Kommune og Region Nordjylland at sikre areal hertil i den igangværende planlægning af Universitetssygehuset C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
3 / 56 Formålet med denne opgave er at belyse, hvorvidt det højklassede kollektive tracé mellem midtbyen og Universitetssygehuset bør videreføres fra det nye Universitetssygehus i en af tre korridorer til henholdsvis (Figur 2): - Gistrup - Klarup-Storvorde - Aalborg Øst Derudover er der også belyst en variant, som kombinerer korridorerne til Gistrup og Klarup-Storvorde Figur 2 De tre korridorer for en videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Universitetssygehuset Vurderingen skal dels udgøre en del af grundlaget for det videre planlægningsarbejde for det højklassede kollektive tracé mellem midtbyen og Universitetsområdet og dels anvendes som input til den fremtidige kollektive trafikbetjening i arkitektkonkurrenceprogrammet for Universitetssygehuset i form af en fastlæggelse af en eller flere eventuelle udgange fra sygehusområdet De belyste linjeføringer i dette notat er principielle linjeføringer tegnet på baggrund af lokalplanforslaget for Universitetssygehuset og er ikke deciderede løsninger C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
4 / 56 Perspektivet er, at det kollektive tracé på et senere tidspunkt kan komme til at rumme en første etape af en letbane i Aalborg Derfor ønskes analysen også at tage højde for denne mulighed I arkitektkonkurrencen bør det derfor sikres, at der tages højde for de tekniske krav til en letbane ved at henvise til BoStrab samt de tekniske specifikationer i Atkins' rapport "Foranalyse af letbane i Aalborg" fra maj 2010 2 Sammenfatning Tabel 1 viser en oversigt over nøgletallene for de belyste muligheder for videreførelsen af det højklassede kollektive tracé fra Universitetssygehuset Nøgletallene er beregnet ud fra en basissituation i 2020, hvor busnettet er tilpasset en forventet passagervækst i den kollektive trafik samt den forventede byudvikling En videreførelse til Klarup og Storvorde skønnes at have det største passagerpotentiale på mellem 3100 og 4000 daglige rejser Her har byudviklingsområdet syd for Klarup væsentlig indflydelse på passagerpotentialet En videreførelse til Klarup og Storvorde vil ligeledes medføre de største besparelsesmuligheder for den samlede kollektive trafikbetjening af korridoren ud fra de opstillede forudsætninger Det skønnede passagerpotentiale for en videreførelse til Klarup og Storvorde på mellem 3100 og 4400 daglige passagerer svarer til knap en tredjedel af passagerpotentialet for etapen mellem midtbyen og Universitetssygehuset, som Nordjyllands Trafikselskab har beregnet til 10-11500 rejser En videreførelse til Klarup og Storvorde via Gistrup vil øge rejsetiden betydeligt i forhold til den mere direkte linjeføring til Storvorde og ikke give passagererne en rejsetidsbesparelse i forhold til i dag Selvom rejsetiden ikke øges i forhold til bussernes rejsetid i dag, vurderes den beskedne øgning i passagerpotentiale ikke at opveje den øgede rejsetid samt de øgede driftsomkostninger, der knytter sig til den godt 2 km længere strækning De skønnede passagerpotentialer for videreførelse af det højklassede kollektive tracé fra midtbyen til henholdsvis Gistrup og Aalborg Øst vurderes ikke at udgøre et tilstrækkeligt grundlag for videreførelsen af tracéet i disse korridorer Der vurderes dog at være et behov for at etablere en mere højklasset kollektiv forbindelse mellem Universitetsområdet og Aalborg Øst for at sikre den bedst mulige betjening af de ekstra passagerer, der måtte komme i denne korridor efter åbningen af Universitetssygehuset Forbindelsen bør dog i højere grad tilkobles en rute, der betjener strækningen Universitetsområdet - Aalborg Øst - Aalborg C C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
5 / 56 Korridor Længde Rejsetid Antal køreplantimer Ændring i antal køreplantimer i korridoren Skønnet antal passagerer pr dag Gistrup 2,3 km 4 min 2400-150 1400 Klarup-Storvorde 6,6 km 10 min 7300-5200 - 5900 3100-4000 Aalborg Øst 2,8-3,1 km 5 min 3000 +1130 1000 Etapen midtbyen - Universitetssygehus 6,75 km 10-11 min 1 - - 10000-11500 Tabel 1 Nøgletal for de belyste muligheder for videreførelsen af det højklassede kollektive tracé samt for den allerede planlagte etape mellem midtbyen og Universitetssygehuset 1 Rejsetiden er til AAU Busterminal Kilde: Nordjyllands Trafikselskab, 2010 Figur 3 Det anbefales at sikre muligheden for videreførelsen af et højklasset kollektivt tracé mod Klarup og Storvorde - forudsat at byudviklingsområdet syd for Klarup etableres i en "kollektiv trafik optimeret" korridor Det anbefales desuden at sikre mulighed for etablering af en højklasset forbindelse mellem Aalborg Øst og Universitetssygehuset (rød linje) De fremtidige busforbindelser til Gistrup kan betjene Universitetssygehusområdet via den fremtidige tilslutning til området fra Egnsplanvej (blå linje) C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
6 / 56 Såfremt byudviklingsområdet syd for Klarup etableres omkring en "kollektiv trafik optimeret" korridor, vurderes der at være grundlag for at føre et højklasset kollektivt tracé videre i korridoren mod Klarup og Storvorde Indtil byudviklingsområdet er etableret, kan den eksisterende bybusbetjening i korridoren anvende en østlig adgang til Universitetssygehuset fra Hadsund Landevej for at betjene Sygehusets hovedindgang Det anbefales også at sikre mulighed for at etablere en højklasset forbindelse fra Aalborg Øst mod Universitetssygehuset Busser til og fra Gistrup kan i fremtiden betjene Universitetssygehusområdet via den fremtidige tilslutning til området fra Hadsundvej, jf lokalplanforslaget for Universitetssygehuset (Figur 3) 3 Metodebeskrivelse Vurderingerne foretages ud fra fastlæggelsen af passagergrundlaget og det økonomiske grundlag for en videreførelse af det højklassede kollektive tracé på et overordnet niveau Passagergrundlaget fastlægges på baggrund af lokaliseringen af beboere og arbejdspladser i de tre korridorer i dag, passagertal på relevante buslinjer, pendlingsstrømme og den forventede byudvikling i de tre korridorer samt effekten af et højklasset tracé Det økonomiske grundlag for at videreføre tracéet belyses i form af systembetragtninger om den fremtidige kollektive trafikbetjening frem for deciderede driftsøkonomiske beregninger Den kollektive trafikbetjening af sygehusområdet såvel som de tre korridorer har indgået i systembetragtningerne Som datagrundlag anvendes geokodet CPR- og CVR-data fra 2011, pendlingsdata på sogneniveau fra 2009 samt køreplaner fra 2010-2011 og passagertællinger fra 2008 og 2009 Vurderingerne foretages med udgangspunkt i en basissituation i 2020 4 Basissituationen i 2020 Vurderingerne foretages ud fra en basissituation i 2020, hvor: Der tages udgangspunkt i demografien i de tre korridorer i dag Der tages højde for den forventede fremtidige byudvikling i de tre korridorer Der tages højde for den forventede udvikling i infrastruktur frem til 2020 Der tages udgangspunkt i passagertallet i den kollektive trafik i dag, den forventede årlige vækst i anvendelsen af kollektiv trafik samt påvirkningen fra den forventede udvikling af den kollektive trafik frem til 2020 C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
7 / 56 Det forudsættes, at der er etableret et højklasset kollektivt tracé mellem midtbyen og Universitetssygehuset De overordnede rammer for basissituationen er beskrevet i de følgende afsnit 41 Demografisk grundlag i dag Figur 4 viser en oversigt over lokaliseringen af beboere i området omkring de tre korridorer for en eventuel videreførelse af det højklassede kollektive tracé fra Universitetssygehuset Figur 4 Oversigt over lokaliseringen af beboere i området i de tre korridorer for en eventuel videreførelse af det højklassede kollektive tracé fra Universitetssygehuset Kilde: CPR-data fra Aalborg Kommune, 2011 Bosætningen er i dag meget velafgrænset af byområderne i Aalborg Øst, Gistrup, Klarup og Storvorde Der er således godt 11000 beboere i Aalborg Øst, ca 3500 beboere i Gistrup, ca 4000 beboere i Klarup, knap 3000 beboere i Storvorde og ca 500 beboere i Sejlflod Figur 5 viser en oversigt over lokaliseringen af arbejdspladser i området omkring de tre korridorer for en eventuel videreførelse af det højklassede kollektive tracé fra Universitetssygehuset C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
8 / 56 Der er en koncentration af arbejdspladser ved Universitetsområdet samt øst for Tranholmvej Mange af arbejdspladserne ved Universitetsområdet vil blive betjent af den allerede planlagte etape mellem midtbyen og Universitetssygehuset Figur 5 Oversigt over lokaliseringen af arbejdspladser i området i de tre korridorer for en eventuel videreførelse af det højklassede kollektive tracé fra Universitetssygehuset Enkeltmandsfirmaer er sorteret fra Kilde: CVR-data fra Aalborg Kommune, 2011 42 Pendling i dag Dette afsnit præsenterer det nuværende pendlingsmønster mellem de tre korridorer og midtbyen i Aalborg på baggrund af pendlingsdata på sogneniveau fra 2009 Pendlingsomfanget mellem de tre korridorer og midtbyen siger ikke noget direkte om passagergrundlaget for en forlængelse af det kollektive tracé i de tre korridorer, dels fordi sogneafgrænset data ikke giver et særligt præcist billede af pendlingsstrømmene, og dels fordi at der ikke tages højde valg af transportmiddel Dataene kan dog give en indikation om hvilken korridor, der vil have det største potentiale for passagerudveksling med midtbyområdet i Aalborg, hvis tracéet forlænges C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
9 / 56 Pendlingsdataene er opgjort på områderne Aalborg C, Sønder Tranders, Aalborg Ø, Gistrup og Klarup-Storvorde samt oplandende til korridorerne mod Gistrup og Klarup-Storvorde (Figur 6) Der er ingen opland til korridoren mod Aalborg Figur 6 Definition af pendlingsområderne Aalborg C, Aalborg Ø, Gistrup og Klarup-Storvorde samt deres oplande Tabel 2 viser antallet af daglige pendlere mellem de definerede pendlingsområder for de tre korridorer og Aalborg C samt Sdr Tranders Det ses, at den største pendling sker mellem Aalborg C og Aalborg Ø, selv når oplandene til korri- C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
10 / 56 Pendlingsområde dorerne mod Gistrup og Klarup-Storvorde medtages i opgørelsen Generelt er størstedelen af pendlingen rettet mod Aalborg C Der er ca 1500 pendlere i retninger mod Aalborg C og ca 1700 pendlere i retningen mod Aalborg Ø Det er dog væsentligt at bemærke, at disse pendlingsstrømme sandsynligvis ikke vil have fordel af et højklasset kollektivt tracé mellem Aalborg Øst og Universitetssygehuset, da deres orientering er mod midtbyen og dermed væk fra Universitetssygehuset For de to andre korridorer gælder, at både pendlere til Sønder Tranders og til Aalborg C vil have en fordel af at benytte et højklasset kollektivt tracé mod Universitetssygehuset Pendling til Sdr Tranders Pendling fra Sdr Tranders Pendling til Aalborg C Pendling fra Aalborg C Aalborg Ø 300 350 1500 1700 Gistrup 200 30 600 100 Gistrup inkl opland 350 80 1250 300 Klarup-Storvorde 200 40 900 200 Klarup-Storvorde inkl opland 300 100 1450 200 Tabel 2 Antallet af daglige pendlere mellem de definerede pendlingsområder for de tre korridorer og Aalborg C samt Sdr Tranders Tallene omfatter den samlede rejseaktivitet mellem områderne, men kan give en indikation om hvilken korridor, der vil have den største rejseaktivitet med kollektiv trafik ift midtbyen i Aalborg 43 Infrastrukturen i basissituationen Det forudsættes, at følgende infrastrukturprojekter med tilknytning til de tre korridorer for en eventuel videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Universitetssygehuset er gennemført i 2020: Et højklasset kollektiv tracé er etableret mellem midtbyen og Universitetssygehuset Universitetssygehuset og den der tilhørende infrastruktur er etableret Egnsplanvej er etableret Der er gennemført en omdannelse af boligområdet Kildeparken i 2020 med bla etablering af en central trafikakse gennem området, hvilket giver mulighed for kollektiv trafikbetjening i området Der forventes dog ingen øgning i indbyggertallet Lokalplanforslaget for Universitetssygehuset viser nogle principper for placeringen af sygehusfunktionerne på området afgrænset af Selma Lagerlöfs Vej, Universitetsboulevarden, Hadsund Landevej og den fremtidige Egnsplanvej samt principper for den kollektive trafikbetjening af sygehusområdet og for den C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
11 / 56 øvrige vejbetjening af området (Figur 7) Som det ses, forventes de væsentligste sygehusfunktioner placeret i den sydlige del af området, og derfor forudsættes det, at det højklassede kollektive tracé skal betjene disse funktioner, uanset om tracéet skal videreføres fra sygehuset Figur 7 Oversigt over lokalplanområdet for Universitetssygehuset samt principperne for den fremtidige vej- og kollektiv trafikbetjening Kilde: Lokalplanforslag for Universitetssygehuset, 2011 En eventuel videreførelse af tracéet bør ske med hensyntagen til den forventede fremtidige vejbetjening af sygehusområdet fra det omkringliggende vejnet Forudsætningen om, at det højklassede kollektive tracé er etableret og betjener Universitetssygehuset har betydning for størrelsen af det kundepotentiale i form af beboere og arbejdspladser i de tre korridorer, der ligger tættest på Universi- C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
12 / 56 tets- og sygehusområdet, da tracéet allerede vil betjene en del af dette potentiale Det bevirker, at de ikke tæller i regnskabet for tracéets videreførelse Med udgangspunkt i den foreslåede trafikale struktur fra lokalplanforslaget for Universitetssygehuset samt hensyntagen til den kommende Egnsplanvej og planerne for udvidelsen af universitetsfunktionerne vest for Selma Lagerlöfs Vej er forløbet af det højklassede kollektive tracé i basissituationen, hvor tracéet ender ved sygehuset, vist på Figur 8 Figur 8 Det højklassede kollektive tracé, som i basissituationen forudsættes at forløbe ind på området for Universitetssygehuset, hvis primære funktioner i lokalplanforslaget er lokaliseret i den sydlige del af arealet ved Postgården 44 Byudvikling i basissituationen Figur 9 viser en oversigt over den forventede byudvikling i de tre korridorer i basissituationen På figuren er desuden vist den forventede placering af Universitetssygehuset samt et areal, hvor Aalborg Universitet forventer at etablere nye funktioner Etableringen af Universitetssygehuset og udvidelsen af Aalborg Universitet har naturligvis stor indflydelse på passagergrundlaget i korridoren mellem midtbyen og Universitetssygehuset og vil også give et øget antal kollektive rejser i de tre korridorer i basissituationen C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
13 / 56 Nordjyllands Trafikselskab har skønnet, at åbningen af Universitetssygehuset årligt vil generere godt 330000 kollektive rejser til og fra arbejdspladser med tilknytning til sygehuset svarende til ca 6350 rejser om ugen samt knap 215000 kollektive rejser til og fra sygehuset genereret af patienter og besøgende svarende til godt 4000 rejser om ugen En andel af disse rejser vil kunne henføres til de tre korridorer, hvilket skal indregnes i basissituationen På figuren er der vist en markant byudvikling i korridoren Klarup - Storvorde Aalborg Kommune har estimeret, at der i løbet af den næste 25-års periode frem til 2035 vil ske en fordobling af indbyggertallet i Klarup-Storvorde fra 7350 til 14700 indbyggere Udviklingen forudsættes at ske i en "kollektiv trafik optimeret" korridor på sydsiden af de to byer I bilag 1 gives der eksempler på etableringen af sådanne korridorer Figur 9 Byudviklingsområder i de tre korridorer i basissituationen På denne baggrund skønnes det, at der i 2020 er sket en vækst i korridoren til Klarup og Storvorde på ca 3000 indbyggere Passagergrundlaget i dette byudviklingsområde i basissituationen vil blive beregnet for både et 2020-scenarie samt et 2035-scenarie, hvor området forventes fuldt udbygget Aalborg Kommune har estimeret, at der ikke sker udvikling i korridorerne til Gistrup og Aalborg Øst C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
14 / 56 45 Den kollektive trafik i basissituationen I det følgende beskrives de overordnede rammer for driftsomfanget og passagergrundlaget for den kollektive trafik i basissituationen i de tre korridorer For en uddybende beskrivelse henvises til notatet "Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus - beskrivelse af den kollektive trafik i basissituationen" Fastlæggelsen af den kollektive trafik i basissituationen er sket med udgangspunkt i følgende forudsætninger: Det er forudsat, at der er etableret et højklasset kollektivt tracé mellem midtbyen og Universitetssygehuset, som erstatter den nuværende metrobus 2 på strækningen Det er forudsat, at metro- og bybuslinjer i de tre korridorer afsluttes ved Universitetssygehuset, undtagen metrobuslinje 5 Det er forudsat, at de regionale buslinjer ikke afkortes i forbindelse med etableringen af det højklassede kollektive tracé mellem midtbyen og Universitetsområdet Såfremt det vælges at afkorte en eller flere buslinjer ved etablering af det højklassede tracé mellem midtbyen og Universitetssygehuset, vil det betyde, at der kan spares mindre busdrift ved en forlængelse af tracéet fra sygehuset i forhold til basissituationen Der er forudsat en årlig passagervækst på alle buslinjer i de tre korridorer på 2 % frem til 2020 Denne vækst er baseret på målet om, at den kollektive trafik skal løfte størstedelen af den samlede fremtidige trafikvækst, jf Aftalen om en grøn transportpolitik fra 2009 Det forudsættes dog, at den nuværende busdrift i de tre korridorer kan optage denne passagervækst Der er indregnet en vækst i antallet af kollektive rejser i Klarup-Storvorde korridoren som følge af den forventede vækst i antallet af indbyggere i korridoren samt en vækst i alle tre korridorer som følge af åbningen af Universitetssygehuset En vurdering af øgningen af busbetjeningen i de tre korridorer i forhold til væksten i kollektive rejser er foretaget Rejsetiden på de eksisterende buslinjer i de tre korridorer er tilpasset en forventet fremtidig betjening af Universitetssygehuset, byudviklingsområdet syd for Klarup samt en ændret betjening af Kildeparken i Aalborg Øst Der er taget udgangspunkt i eksisterende passagertællinger og køreplaner for buslinjerne i de tre korridorer 451 Gistrup korridoren Figur 10 viser den kollektive trafik i dag samt i basissituationen i korridoren til Gistrup, hvor metrobuslinje 2 afsluttes ved Universitetssygehuset, mens lokalbuslinje 36 ender ved AAU Busterminal og regionalbuslinje 54 ender ved Aalborg Busterminal som i dag, men betjener sygehuset C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
15 / 56 Tabel 3 viser nøgletal for den kollektive trafik i basissituationen, hvor der skønnes at være knap 1500 daglige kollektive rejser på de eksisterende buslinjer Busdriften i basissituationen omfatter ca 7500 køreplantimer pr år Figur 10 Til venstre ses en oversigt over den kollektive trafikbetjening i korridoren til Gistrup i dag, mens der til højre ses en oversigt over den kollektive trafikbetjening i korridoren til Gistrup i basissituationen Metrobuslinje 2 ender ved Universitetssygehuset i basissituationen Buslinje Rejsetid Antal daglige afgange i begge retninger Antal på- eller afstigere pr afgang i begge retninger Skønnet antal daglige passagerer Antal køreplantimer pr år Metrobus 2 (Gistrup Skole) 6 min 70 8 550 2550 Metrobus 2 (Sæderupvej) 6 min 26 12 310 650 Lokalbus 36 7-10 min 33 6 200 1500 Regionalbus 54 18 min 33 14 470 2800 Samlet 1530 7500 Tabel 3 Den kollektive trafik i korridoren til Gistrup i basissituationen Nøgletal for metrobuslinje 2 og lokalbuslinje 36 knytter sig til strækningen fra AAU Busterminal til Gistrup, mens nøgletal for regionalbuslinje 54 knytter sig til strækningen fra Aalborg Busterminal til Gistrup C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
16 / 56 452 Klarup-Storvorde korridoren Figur 11 viser en oversigt over de tre buslinjer, der i dag betjener korridoren mellem AAU Busterminal og Storvorde Figur 12 viser den foreslåede kollektive trafikbetjening i korridoren i basissituationen, hvor metrobuslinje 2 afsluttes ved Universitetssygehuset samt udvides til at betjene byudviklingsområdet syd for Klarup Regionalbuslinje 55 og lokalbuslinje 56 ender fortsat ved Aalborg Busterminal, men betjener sygehuset Tabel 4 viser nøgletal for den kollektive trafik i basissituationen, hvor der skønnes at være ca 2700-3300 daglige kollektive rejser på de eksisterende buslinjer afhængig af, om byudviklingsområdet syd for Klarup forudsættes halvt eller helt udbygget Busdriften i basissituationen omfatter ca 14300-15000 køreplantimer pr år, hvilket ligeledes afhænger af udbygningen af byudviklingsområdet syd for Klarup Figur 11 Den kollektive trafikbetjening i korridoren mod Klarup-Storvorde i dag C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
17 / 56 Figur 12 Den kollektive trafikbetjening i korridoren mod Klarup-Storvorde i basissituationen Metrobus 2 ender ved Universitetssygehuset i basissituationen Buslinje Rejsetid Antal daglige afgange i begge retninger Antal på- eller afstigere pr afgang i begge retninger Skønnet dagligt antal passagerer Antal køreplantimer pr år Metrobus 2 (Klarup) 2020 18 min 54 21 1100 4900 Metrobus 2 (Klarup) 2035 18 min 62 28 1700 5600 Metrobus 2 (Storvorde) 11-16 min 51 10 500 3600 Regionalbus 55 23 min 25 24 600 2900 Lokalbus 56 25 min 25 19 500 2900 Samlet 2700-3300 14300-15000 Tabel 4 Den kollektive trafik i korridoren til Klarup-Storvorde i basissituationen Nøgletal for metrobuslinje 2 knytter sig til strækningen fra AAU Busterminal til Klarup og/eller Storvorde, mens nøgletal for regionalbuslinje 55 og lokalbuslinje 56 knytter sig til strækningen fra Aalborg Busterminal til Storvorde C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
18 / 56 453 Aalborg Øst korridoren Figur 13 viser den kollektive trafik i dag samt i basissituationen i korridoren til Aalborg Øst, hvor bybuslinje 14 afsluttes ved Universitetssygehuset Ruteforløbet for metrobuslinje 5 og bybuslinje 14 er desuden ændret, så de har et centralt forløb gennem Kildeparken Pendlingsstrømmene mellem Aalborg Øst og Aalborg C samt Sønder Tranders i afsnit 42 viser en langt større relation mellem Aalborg Øst og Aalborg C end mellem Aalborg Øst og Sønder Tranders Det er derfor kun halvdelen af de passagerer, der foretager på- eller afstigning i korridoren mod Aalborg Øst i dag, der er medtaget i beregningen af passagergrundlaget Tabel 5 viser nøgletal for den kollektive trafik i basissituationen i Aalborg Øst, hvor der skønnes at være ca 780 daglige kollektive rejser på de eksisterende buslinjer Busdriften i basissituationen omfatter knap 5500 køreplantimer pr år Figur 13 Den kollektive trafikbetjening i korridoren mod Aalborg Øst i basissituationen Bybuslinje 14 ender ved Universitetssygehuset i basissituationen C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
19 / 56 Buslinje Rejsetid Antal daglige afgange i begge retninger Antal på- eller afstigere pr afgang i begge retninger Skønnet dagligt antal passagerer Antal køreplantimer pr år Metrobus 5 8 min 2 17 33 70 Bybus 14 9 min 120 5 750 5400 Samlet 783 5470 Tabel 5 Den kollektive trafik i korridoren til Aalborg Øst i basissituationen samt nøgletal for buslinjerne Nøgletallene for metrobuslinje 5 knytter sig til strækningen fra AAU Busterminal til Saltumvej, mens nøgletallene for bybuslinje 14 knytter sig til strækningen fra AAU Busterminal til Tornhøjcentret 1 Baseret på meget få passagerdata I basissituationen er både det største passagergrundlag og den største busdrift således i korridoren mod Klarup og Storvorde 5 Beskrivelse af linjeføringer 51 Generelle betragtninger Et højklasset kollektivt tracé kan anlægges i delt tracé, særligt tracé eller eget tracé I delt tracé anlægges kørearealet som en del af kørebane- eller fodgængerarealet I et særligt tracé anlægges kørearealet inden for vejareal, mens det i eget tracé anlægges uafhængig af øvrig infrastruktur Et højklasset kollektivt tracé anlagt i eget tracé vil typisk give den bedste fremkommelighed, men er samtidig anlægsmæssigt den dyreste løsning I byområder kan det være nødvendigt at anlægge tracéet som en del af et eksisterende vejareal I byområder, hvor det kollektive tracé skal etableres inden for vejareal, giver et midterlagt tracé de færreste konfliktpunkter i eksisterende kryds og ved indkørsler Uden for byområder, hvor tracéet skal etableres inden for vejareal, betyder et midterlagt tracé på en 2-sporet vej, at det ikke vil være muligt for bilisterne at foretage overhaling Det vil desuden kræve en større ombygning af vejprofilet Som udgangspunkt er det derfor forudsat, at tracéet placeres i vejmidten i byområder og på 4-sporede veje og i vejsiden eller i egen tracé på 2-sporede veje uden for byområde Skiftet mellem et midterlagt og sidelagt tracé kan ske i signalregulerede kryds i overgangen mellem by og land Der er dog foretaget en vurdering, der nogle steder medfører, at der er afveget fra disse principper Det er som udgangspunkt ønsket at føre det højklassede kollektive tracé gennem sygehusområdet Hvis der på et senere tidspunkt etableres en letbane i det højklassede kollektive tracé, skal der tages højde for eventuelle risici for påvirkning af sygehusets instrumenter fra letbanens elektriske magnetfelt I letba- C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
20 / 56 neprojekterne i Århus og Odense er der hidtil set bort fra denne risiko ved at føre letbanen i en tilstrækkelig afstand fra sygehusets bygninger Der er dog udenlandske eksempler på, at en letbane kan have et centralt forløb gennem et sygehusområde, feks i Oslo I dette notat er der også vist et alternativt forløb for en eventuel forlængelse mod syd, hvor tracéet forløber i yderkanten af området for at sikre, at begge muligheder er belyst 52 Gistrup korridoren Figur 14 viser en oversigt over den foreslåede linjeføring for forlængelsen af et højklasset kollektivt tracé i korridoren fra Universitetssygehuset til Gistrup Linjeføringen tager udgangspunkt i, at den allerede planlagte etape fra midtbyen til Universitetssygehuset forløber ned i den sydlige del af området, der kommer til at udgøre Universitetssygehuset Figur 14 Oversigt over den foreslåede linjeføring samt placering af stoppesteder i korridoren fra Universitetssygehuset til Gistrup Der er vist to alternative linjeføringer afhængig af valg af linjeføring for den planlagte etape til Universitetssygehuset C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
21 / 56 Fra afslutningen på den allerede planlagte etape fortsætter tracéet mod syd og forlader Universitetssygehuset i det sydvestlige hjørne ved den planlagt rundkørsel ved Egnsplanvej Der er vist en alternativ linjeføring fra Universitetssygehuset ad Selma Lagerlöfs Vej, som planlægges lukket for biltrafik, som kan være aktuelt i det tilfælde, at man ikke ønsker et centralt forløb gennem Sygehusområdet Tracéet fortsætter mod Gistrup ad Hadsundvej i enten et midterlagt tracé eller et sidelagt tracé langs med vejens østlige side Fra krydset mellem Hadsundvej og Nøvlingvej fortsætter tracéet mod syd ad Hadsundvej med et midterlagt tracé eller et delt tracé med biltrafikken, hvis etableringen af et midterlagt tracé kræver for store vejudvidelser Dette vil kræve en signalregulering af krydset Hadsundvej/Nøvlingvej Tracéet afsluttes ved Gistrup Skole Linjeføringens samlede længde er ca 2,3 km Rejsetiden med et højklasset kollektiv tracé skønnes til ca 4 minutter, hvilket svarer til rejsetiden med regionalbus 54 i dag Der er således ikke de store rejsetidsgevinster at hente med en mere højklasset kollektiv trafikbetjening i denne korridor Tabel 6 og Tabel 7 viser antallet af beboere og arbejdspladser, som dækkes af den foreslåede linjeføring samt den alternative linjeføring til Gistrup inden for en korridor på 400 m, 600 m og 800 m Antallet af beboere og arbejdspladser, som den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset dækker inden for disse korridorer, er fratrukket, hvilket er årsagen til, at antallet af arbejdspladser inden for de tre korridorer er faldende Antal beboere inden for 400 m Antal beboere inden for 600 m Antal beboere inden for 800 m Udbygning til Gistrup 1950 2550 3050 Udbygning til Gistrup - alternativ 2050 2650 3100 Tabel 6 Antal beboere, der dækkes af den foreslåede linjeføring samt alternative linjeføring til Gistrup inden for en korridor på henholdsvis 400 m, 600 m og 800 m Beboere, som den allerede planlagte etape 1 til Universitetssygehuset dækker inden for disse korridorer, er fratrukket Antal arbejdspladser inden for 400 m Antal arbejdspladser inden for 600 m Antal arbejdspladser inden for 800 m Udbygning til Gistrup 600 650 550 Udbygning til Gistrup - alternativ 900 800 600 Tabel 7 Antal arbejdspladser, der dækkes af den foreslåede linjeføring samt alternative linjeføring til Gistrup inden for en korridor på henholdsvis 400 m, 600 m og 800 m Arbejdspladser, som den allerede planlagte etape 1 til Universitetssygehuset dækker inden for disse korridorer, er fratrukket C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
Videreførelse af højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus 22 / 56 Figur 15 og Figur 16 viser dækningen af beboere og arbejdspladser inden for en korridor på 600 m Inden for denne korridor dækker linjeføringen til Gistrup godt 2500 beboere og mellem ca 650 og 800 arbejdspladser, som ikke allerede dækkes af den allerede planlagte etape ud til Universitetssygehuset Figur 15 Dækningen af beboere inden for en korridor på 600 m for den foreslåede linjeføring til Gistrup sammen med den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
23 / 56 Figur 16 Dækningen af arbejdspladser inden for en korridor på 600 m for den foreslåede linjeføring til Gistrup sammen med den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset 53 Klarup-Storvorde korridoren Figur 17 viser en oversigt over den foreslåede linjeføring i korridoren fra Universitetssygehuset til Klarup og Storvorde Tracéet forlader Universitetssygehusområdet og krydser Hadsund Landevej i en af de i planlagte tilslutninger til området fra Hadsund Landevej C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
24 / 56 Figur 17 Oversigt over den foreslåede linjeføring samt placering af stoppesteder i korridoren fra Universitetssygehuset til Klarup-Storvorde Fra Universitetsområdet forløber det højklassede kollektive tracé i eget tracé mod Klarup og føres syd om Svinetruget igennem det planlagte byudviklingsområde, der forudsættes etableret som en "kollektiv trafik optimeret" korridor mellem Klarup og Storvorde En central placering af tracéet i denne korridor er nødvendig for at sikre en god kollektiv trafikbetjening af hele korridoren, som udgør størstedelen af passagerpotentialet Tracéet krydser Romdrupvej i krydset ved Svinetruget, hvor der anbefales etableret et trafikstyret signalanlæg med fuld prioritering for det højklassede kollektive tracé Øst for byudviklingsområdet føres tracéet ind i Storvorde ad Markvej og Rødhøjvej og afsluttes inden rundkørslen ved Tofthøjvej Der vil være behov for etablering af bomanlæg ved krydsningen af Markvej, hvorefter tracéet kan forløbe langs den sydlige side af Tofthøjvej Etableringen af tracéet i korridoren Klarup-Storvorde forudsætter arealerhvervelse i det omfang, Aalborg Kommune ikke allerede ejer markarealerne Linjeføringens samlede længde er ca 6,6 km Rejsetiden med et højklasset kollektivt tracé skønnes til ca 10 minutter Dette vil medføre væsentlige rejsetidsforbedringer for passagerer, der anvender metrobuslinje 2 i basissituationen, hvor rejsetiden er 11-16 minutter til Storvorde og 16-18 minutter til Klarup C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
25 / 56 Tabel 8 og Tabel 9 viser antallet af beboere og arbejdspladser, som dækkes af den foreslåede linjeføring til Klarup og Storvorde inden for en korridor på 400 m, 600 m og 800 m Antallet af beboere og arbejdspladser, som den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset dækker inden for disse korridorer, er fratrukket, hvilket er årsagen til, at antallet af arbejdspladser inden for de tre korridorer er faldende Figur 18 og Figur 19 viser dækningen af beboere og arbejdspladser inden for en korridor på 600 m Inden for denne korridor dækker linjeføringen til Klarup og Storvorde knap 4000 beboere, som ikke allerede dækkes af den allerede planlagte etape ud til Universitetssygehuset Hvis det fremtidige byudviklingsområde inkluderes, dækker linjeføringen knap 7000 beboere med inklusion af det fremtidige byudviklingsområde Linjeføringen dækker ca 600 arbejdspladser, som ikke allerede dækkes af den allerede planlagte etape ud til Universitetssygehuset Antal beboere inden for 400 m Antal beboere inden for 600 m Antal beboere inden for 800 m Udbygning til Klarup-Storvorde 2400 3850 5200 Inkl byudviklingsområde 2020 5400 6850 8200 Inkl byudviklingsområde 2035 9750 11200 12520 Tabel 8 Antal beboere, der dækkes af den foreslåede linjeføring til Klarup- Storvorde inden for en korridor på henholdsvis 400 m, 600 m og 800 m Beboere, som den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset dækker inden for disse korridorer, er fratrukket Antal arbejdspladser inden for 400 m Antal arbejdspladser inden for 600 m Antal arbejdspladser inden for 800 m Udbygning til Klarup-Storvorde 350 600 700 Tabel 9 Antal arbejdspladser, der dækkes af den foreslåede linjeføring til Klarup-Storvorde inden for en korridor på henholdsvis 400 m, 600 m og 800 m Arbejdspladser, som den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset dækker inden for disse korridorer, er fratrukket C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
26 / 56 Figur 18 Dækningen af beboere inden for en korridor på 600 m for den foreslåede linjeføring til Klarup-Storvorde sammen med den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
27 / 56 Figur 19 Dækningen af arbejdspladser inden for en korridor på 600 m for den foreslåede linjeføring til Klarup-Storvorde sammen med den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset 54 Gistrup og Klarup-Storvorde korridoren Figur 20 viser en kombination af de to forrige linjeføringer, som betjener både Gistrup, Klarup og Storvorde Tracéet har samme forløb fra Universitetskorridoren til Gistrup indtil den eksisterende rundkørsel mellem Hadsundvej og Nøvlingvej, hvor tracéet drejer mod øst ad Nøvlingvej Tracéet forløber langs den nordlige side af Nøvlingvej, hvor den gamle banesti i dag forløber Her vil der være tilstrækkelig plads til etablering af et enkeltsporet tracé Krydsningen af Sagavej skal sikres med et bomanlæg eller alternativt signalanlæg, mens der ved krydsningen af Hadsund Landevej skal etableres signalanlæg Tracéet fortsætter mod øst ad den gamle banesti og krydser Romdrupvej i krydset ved Svinetruget Herfra følger tracéet det beskrevne tracé i afsnit 53 mod Klarup og Storvorde Linjeføringen har en samlet længde på ca 8,5 km Rejsetiden med et højklasset kollektivt tracé skønnes til ca 15 minutter Der vil ikke være væsentlige rejsetidsforbedringer for passagerer, der anvender den kollektive trafik i basissituationen C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
28 / 56 Figur 20 Oversigt over den foreslåede linjeføring samt placering af stoppesteder i korridoren fra Universitetssygehuset til Gistrup-Klarup-Storvorde Tabel 10 og Tabel 11 viser antallet af beboere og arbejdspladser, som dækkes af den foreslåede linjeføring samt den alternative linjeføring til Gistrup, Klarup og Storvorde inden for en korridor på 400 m, 600 m og 800 m Beboere og arbejdspladser, som den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset dækker inden for disse korridorer, er fratrukket, hvilket er grunden til at antallet af arbejdspladser inden for de tre korridorer er faldende Figur 21 og Figur 22 viser dækningen af beboere og arbejdspladser inden for en korridor på 600 m Inden for denne korridor dækker linjeføringen til Gistrup, Klarup og Storvorde knap 6000 beboere og mellem ca 1100 og 1300 arbejdspladser, som ikke allerede dækkes af den allerede planlagte etape ud til Universitetssygehuset Medtages byudviklingsområdet syd for Klarup og Storvorde dækker linjeføringen knap 9000 beboere C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
29 / 56 Antal beboere inden for 400 m Antal beboere inden for 600 m Antal beboere inden for 800 m Udbygning til Gistrup-Klarup- Storvorde Inkl byudviklingsområde 2020 Inkl byudviklingsområde 2035 3650 6650 11000 5850 8850 13200 8050 11050 15400 Udbygning til Gistrup-Klarup- Storvorde - alternativ Inkl byudviklingsområde 2020 Inkl byudviklingsområde 2035 3750 6750 11100 5950 8950 13300 8100 11100 15350 Tabel 10 Antal beboere, der dækkes af den foreslåede linjeføring til Klarup- Storvorde inden for en korridor på henholdsvis 400 m, 600 m og 800 m Beboere, som den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset dækker inden for disse korridorer, er fratrukket Udbygning til Gistrup-Klarup- Storvorde Udbygning til Gistrup-Klarup- Storvorde - alternativ Tabel 11 Antal arbejdspladser inden for 400 m Antal arbejdspladser inden for 600 m Antal arbejdspladser inden for 800 m 800 1150 1200 1100 1300 1250 Antal arbejdspladser, der dækkes af den foreslåede linjeføring til Klarup-Storvorde inden for en korridor på henholdsvis 400 m, 600 m og 800 m Arbejdspladser, som den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset dækker inden for disse korridorer, er fratrukket C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
30 / 56 Figur 21 Dækningen af beboere inden for en korridor på 600 m for den foreslåede linjeføring til Gistrup-Klarup-Storvorde sammen med den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
31 / 56 Figur 22 Dækningen af arbejdspladser inden for en korridor på 600 m for den foreslåede linjeføring til Gistrup-Klarup-Storvorde sammen med den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset 55 Aalborg Øst korridoren Figur 23 viser tre mulige linjeføringer i korridoren til Aalborg Øst Alternativ 1 (rød linje) og alternativ 2 (sort linje) forløber helt eller delvist i eget tracé gennem Tornhøjparken og Kildeparken for at sikre så lav en rejsetid som muligt Disse to alternativer forudsætter, at der i forbindelse med en omdannelse af Kildeparken er etableret en central gennemgående trafikakse, som den kollektive trafik kan anvende Alternativ 1 og 2 forløber fra Universitetssygehusområdet mod nord under Universitetsboulevarden og langs med den eksisterende sti gennem Tornhøjparken op til Tornhøjvej Dette kræver etablering af en ny underføring ved Universitetsboulevarden Herfra fortsætter alternativ 1 ad Tornhøjvej langs med vejens sydøstlige side Tracéet krydser Humlebakken i et nyt signalreguleret kryds, som etableres i forbindelse med forlægningen af Fyrkildevej, hvilket indgår som et af vejalternativerne i planlægningen af omdannelsen af Kildeparken Tracéet fortsætter gennem Kildeparken ad Fyrkildevej og Ravnkildevej med enten et midterlagt tracé eller et sidelagt tracé langs den østlige side af vejene Tracéet fortsætter C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
32 / 56 mod øst i et midterlagt tracé ad Smedegårdsvej fra krydset mellem Smedegårdsvej og Ravnkildevej, som skal signalreguleres, og videre i et midterlagt tracé ad Saltumvej Dette kræver etablering af et nyt signalreguleret kryds ved Smedegårdsvej/Saltumvej Figur 23 Oversigt over de foreslåede linjeføringer samt placering af stoppesteder i korridoren fra Universitetssygehuset til Aalborg Øst Den sorte linje (alternativ 2) har den højeste prioritering og dermed laveste rejsetid og er derfor vist på kortet som hovedalternativet Alternativ 2 fortsætter ad Astrupstien, som tracéet følger hele vejen gennem Kildeparken Dette kræver udvidelser af de eksisterende underføringer ved Humlebakken og Smedegårdsvej Tracéet tilsluttes Saltumvej nord for Ingstrupvej, hvor det følger vejens vestlige side C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
33 / 56 Alternativ 3 (blå linje) følger eksisterende vejanlæg og forlader Universitetssygehusområdet i en af de planlagte tilslutninger til området fra Hadsund Landevej Linjeføringen forløber ad Hadsund Landevej og videre ad Tranholmvej i et midterlagt tracé, hvilket kræver ombygningen af den eksisterende rundkørsel ved Universitetsboulevarden til et signalreguleret kryds Tracéet fortsætter i et midterlagt tracé frem til Smedegårdsvej, hvor tracéet drejer mod vest ad Smedegårdsvej og videre mod nord ad Saltumvej Krydsene Tranholmvej/Smedegårdsvej og Smedegårdsevj/Saltumvej skal signalreguleres Linjeføringerne har en samlet længde på 2,8-3,1 km Rejsetiden for alternativ 2 skønnes til ca 5 minutter, mens de to andre alternativer skønnes at have en rejsetid på ca 6 minutter Passagerer vil således opnå en rejsetidsbesparelse på ca 25 % i forhold til basissituationen Tabel 12 og Tabel 13 viser antallet af beboere og arbejdspladser, som dækkes af de tre foreslåede linjeføringer til Aalborg Øst inden for en korridor på 400 m, 600 m og 800 m Beboere og arbejdspladser, som den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset dækker inden for disse korridorer, er fratrukket, hvilket er grunden til at antallet af arbejdspladser inden for de tre korridorer er faldende Udbygning til Aalborg Øst - alternativ 1 Udbygning til Aalborg Øst - alternativ 2 Udbygning til Aalborg Øst - alternativ 3 Tabel 12 Antal beboere inden for 400 m Antal beboere inden for 600 m Antal beboere inden for 800 m 6200 8300 9100 6200 8300 9100 3350 5200 6700 Antal beboere, der dækkes af den foreslåede linjeføring til Aalborg Øst inden for en korridor på henholdsvis 400 m, 600 m og 800 m Beboere, som den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset dækker inden for disse korridorer, er fratrukket Udbygning til Aalborg Øst - alternativ 1 Udbygning til Aalborg Øst - alternativ 2 Udbygning til Aalborg Øst - alternativ 3 Tabel 13 Antal arbejdspladser inden for 400 m Antal arbejdspladser inden for 600 m Antal arbejdspladser inden for 800 m 550 1500 2550 550 1600 2350 2100 2350 2450 Antal arbejdspladser, der dækkes af den foreslåede linjeføring til Aalborg Øst inden for en korridor på henholdsvis 400 m, 600 m og 800 m Arbejdspladser, som den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset dækker inden for disse korridorer, er fratrukket C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
34 / 56 Figur 24 og Figur 25 viser dækningen af beboere og arbejdspladser inden for en korridor på 600 m Inden for denne korridor dækker alternativ 1 og 2 godt 8000 beboere, mens alternativ 3 dækker godt 5000 beboere, som ikke allerede dækkes af den allerede planlagte etape ud til Universitetssygehuset Alternativ 3 dækker derimod knap 2500 arbejdspladser, mens alternativ 1 og 2 dækker ca 1500 arbejdspladser, som ikke allerede dækkes af den allerede planlagteetape ud til Universitetssygehuset Figur 24 Dækningen af beboere inden for en korridor på 600 m for den foreslåede linjeføring til Aalborg Øst sammen med den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
35 / 56 Figur 25 Dækningen af arbejdspladser inden for en korridor på 600 m for foreslåede linjeføringer til Aalborg Øst sammen med den allerede planlagte etape til Universitetssygehuset Dækningsberegningerne for korridorerne mod Gistrup, Klarup-Storvorde og Aalborg Øst samt varianten mod Gistrup-Klarup-Storvorde viser, at korridoren langs med tracéet mod Klarup og Storvorde rummer det største passagerpotentiale, hvilket stemmer overens med, at det er denne korridor, der i basissituationen har det største passagergrundlag C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx
36 / 56 Varianten Gistrup-Klarup-Storvorde dækker det største antal beboere og arbejdspladser tilsammen på grund af sin udstrækning I korridoren langs med tracéet mod Aalborg Øst er der ligeledes et højt antal beboere og arbejdspladser, der dækkes Som tidligere omtalt, vil mange af disse potentielle passagerer dog have en anden rejserelation end mod Universitetssygehuset 6 Systembetragtninger for de tre korridorer I dette afsnit foretages systembetragtninger for den samlede fremtidige kollektive trafikbetjening i de tre korridorer med henblik på at vurdere hvor meget busdrift, der bør ændres eller nedlægges i korridorerne ved videreførelsen af det højklassede kollektive tracé Systembetragtningerne tager udgangspunkt i den i afsnit 45 beskrevne kollektive trafik i basissituationen, hvor der er taget højde for ændringer i antallet af kollektive rejser og betjeningsomfang som følge af åbningen af Universitetssygehuset og den planlagte byudvikling i de tre korridorer samt en forventet årlig vækst i den kollektive trafik frem til 2020 Til fastlæggelsen af de fornødne ændringer i den øvrige bustrafik anvendes som udgangspunkt følgende principper: - Ruter, der på hele forløbet benytter samme veje som det højklassede kollektive tracé, nedlægges - Ruter, der benytter samme veje som det højklassede kollektive tracé på dele af forløbet, vurderes nærmere og nedlægges helt eller delvist - Ruter, der betjener områder i nærheden af det højklassede kollektive tracé, vurderes, og frekvenserne ændres eventuelt - Betjening af områder langt fra det højklassede kollektive tracé bibeholdes uændret 61 Generelle forudsætninger Følgende generelle forudsætninger gælder for den allerede planlagte etape af det højklassede kollektive tracé mellem midtbyen og Universitetssygehuset: Metrobus 2 nedlægges mellem midtbyen og Universitetssygehuset og erstattes af en mere højklasset drift på strækningen Regionale busser mellem midtbyen og Universitetssygehuset nedlægges ikke i forbindelse med den planlagte etape Derudover forudsættes det, at det højklassede kollektive tracé videreføres i de tre korridorer fra Universitetssygehuset med følgende "grundfrekvens": 6 afgange i timen i hver retning i myldretidsperioder på hverdage i korridoren Klarup-Storvorde (4 timer dagligt) C:\Documents and Settings\CRHO\Desktop\OPGAVER\Aalborg Kommune\Letbane\Videreførelse_af_Aalborg_Letbane_rev3docx