Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt

Relaterede dokumenter
Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Ballerup Kommunes afslag på aktindsigt

Ankestyrelsens brev til en virksomhed. Henvendelse vedrørende Ishøj Kommune

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Region Sjællands afslag på aktindsigt

Ringkøbing-Skjern Kommune Aktindsigt. Statsforvaltningens udtalelse til en Journalist. Henvendelse vedrørende afgørelse om aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse.

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende delvist afslag på aktindsigt fra Guldborgsund Kommune

Henvendelse vedrørende aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist Henvendelse vedrørende Region Syddanmark om aktindsigt

Henvendelse vedrørende afgørelse om aktindsigt

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens vurdering af sagen.

Da du efterfølgende har fået aktindsigt i opgørelsen finder Statsforvaltningen ikke anledning til at foretage yderligere i sagen.

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat

Retten til aktindsigt i opkald til alarmcentral. Statsforvaltningens brev til et nyhedsmedie:

Henvendelse vedrørende Hørsholm Kommune om aktindsigt

Statsforvaltningens brev til journalist: Henvendelse vedrørende retten til aktindsigt i mødereferater

Odense og Co er et partnerskab mellem Odense Kommune, det private erhvervsliv og offentlige institutioner.

Det er efter Statsforvaltningens opfattelse ikke ganske klart, om din aktindsigtsanmodning

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir

Morsø Kommune Aktindsigt i referat og bilag til lukket punkt på udvalgsmøde. Statsforvaltningens brev til en borger.

Henvendelse vedrørende Hvidovre Kommunes afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist

Statsforvaltningens brev til et nyhedsmedie: Statsforvaltningen har i dag skrevet således til [navn på nyhedsmedie]:

Aktindsigt i kontrakt. Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende afgørelse om aktindsigt

Resume: Vedr. Region Sjællands afslag på aktindsigt i indkøbsprisen på 20 mg oxycodon.

Henvendelse vedrørende Ballerup Kommune om aktindsigt

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt.

Statsforvaltningen lægger til grund, at kommunens afgørelse er truffet i medfør af offentlighedslovens 23, stk. 1, nr. 1, om interne dokumenter.

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Svendborg Kommune

Statsforvaltningens brev til et rådgivningsfirma Henvendelse vedrørende afgørelse om aktindsigt

Statsforvaltningens brev til Region. Vedrørende Region Syddanmarks sagsbehandlingstid regionens sagsnr. 16/15387

Statsforvaltningens udtalelse i sagen: Henvendelse vedrørende Billund Kommune

Vedr. Din fornyede henvendelse om aktindsigt

Ikke ret til aktindsigt i en afdøds plejehjemsjournal. Statsforvaltningens svar på en borger henvendelse:

Statsforvaltningens brev til en borger Henvendelse vedrørende Frederikshavn Kommune om aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Din henvendelse vedrørende Region Hovedstaden v/z om aktindsigt

Statsforvaltningen har gennemgået Valgbarhedsnævnets afgørelse af 4. juni 2012 og referat fra byrådets møde den 25. april 2012 uden overstregninger.

Du har den 12. maj 2016 rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsyn med kommunerne.

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende aktindsigt i en arkitektrapport

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Henvendelse vedrørende Sorø Kommune om aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en advokat

Ankestyrelsens brev til en advokat. Henvendelse vedrørende aktindsigt hos Billund Kommune

JOHN G. CONSULT ApS Att.: Johnny K. Olesen Pærehaven Agedrup

Resume: Statsforvaltningen skal anmode Region Sjælland om at oplyse, hvad udtalelsen giver regionen anledning til.

Statsforvaltningens brev til en borger. Klage over afslag på aktindsigt

Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

Henvendelse om aktindsigt

Fanø Kommune Aktindsigt i notat udarbejdet af ekstern konsulent. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger. Statsforvaltningens brev en til journalist.

Resumé. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund

Aarhus Kommune har den 15. juni 2016 oversendt sagen til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsynet med kommunerne.

Region Hovedstaden - Aktindsigt I Korrespondance. Statsforvaltningens brev til en journalist

Det er herefter Statsforvaltningen opfattelse, at kommunens afgørelse af 24. september 2015 om aktindsigt i de pågældende oplysninger ikke

Vi har på baggrund af din henvendelse haft kontakt til indringer, der har tilkendegivet, at han anser oplysningen for

Ankestyrelsens udtalelse til en journalist. Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Henvendelse vedrørende Hedensted Kommune om aktindsigt

vering af oplysningerne vil medføre væsentlig økonomisk skade for myndigheden selv.

Titel: Ikke ret til dataudtræk fra logoplysninger vedrørende opslag i elektroniske patientjournaler

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Udtalelse i sag om aktindsigt om lovgrundlaget for at opkræve betaling for udlevering af dokumenter mv. efter offentlighedsloven

Statsforvaltningens brev af 25. marts 2009 til en borger.

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Ankestyrelsens brev til Sønderborg Kommune. [XX]s anmodning om aktindsigt (kommunens sagsnr. [sagsnr. udeladt af Ankestyrelsen])

Ankestyrelsens brev til en borger

Udtalelse om afslag på aktindsigt i medfør af offentlighedslovens 9, stk. 2, nr. 1, om uforholdsmæssigt ressourceforbrug

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

DR Bornholm Åkirkebyvej Rønne. Att.: Simon Oxby

Henvendelse vedrørende Region Syddanmark om aktindsigt

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist

Henvendelse vedrørende Frederikssund Kommune om aktindsigt

Sagsbehandlingsfrister ved behandling af anmodninger om aktindsigt

Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved af 18. august 2016 på vegne af massemediet har anmodet Region Sjælland om aktindsigt i følgende:

Regler om betaling for aktindsigt. Statsforvaltningens svar på henvendelse fra borger: Henvendelse om betaling for aktindsigt

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Spørgsmålet om anvendelse af forvaltningsloven

Ekstraheringspligtige oplysninger. Ankestyrelsens brev til en journalist fra et nyhedsmedie:

Høringssvar udleveret efter princippet om meroffentlighed

Afgørelse - Klage over Energitilsynets afgørelse af 30. april 2013 om delvist afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til et firma Henvendelse vedrørende aktindsigt

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Id Dokumentnavn Sagsnummer Hændelse

Statsforvaltningens brev til journalist X

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)

Ankestyrelsens brev til en borger Henvendelse vedrørende Varde Kommunes afslag på aktindsigt

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Statsforvaltningens brev af til en journalist

Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse om Odsherred Kommunes afgørelse om aktindsigt

Ankestyrelsens brev til Københavns Kommune. Henvendelse om aktindsigt

Statsforvaltningens udtalelse af 9. juni 2009 til Faaborg- Midtfyn Kommune

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at de foreliggende oplysninger ikke giver statsforvaltningen grundlag for at antage,

FOB Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance

Udtalelse. Skatteministeriets afslag på aktindsigt i materiale om ophævelse af formueskattekursen

Transkript:

2016-22035 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 01-06-2016 Tilsynet Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt Du har som journalist på JydskeVestKysten den 7. marts 2016 klaget over Sønderborg Kommunes afgørelse af 21. januar 2016 om afslag på aktindsigt i et lukket punkt på byrådsmødet den 6. maj 2015, om en rammeaftale vedrørende Forskerparken Syd A/S og Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune har herefter den 8. marts 2016 oversendt sagen til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsyn med kommunerne. Resumé Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Sønderborg Kommune ikke med den anførte begrundelse har været berettiget til at undtage det omhandlede materiale i medfør af offentlighedslovens 33, nr. 3. Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa Sagsnummer.: 2016-22035 SAGSBEHANDLER: Line Mussegaard Christensen Telefon: 7256 7000 EAN-Nr. 5798000362222 skriv til os via borger.dk www.statsforvaltningen.dk ÅBNINGS- OG TELEFONTIDER findes på www.statsforvaltningen.dk/kontakt Statsforvaltningen har på den ovennævnte baggrund anmodet Sønderborg Kommune om at genoptage sagens behandling og tage fornyet stilling til din anmodning om aktindsigt i det omhandlede materiale. Statsforvaltningen skal bemærke, at vi ikke ved denne udtalelse har taget stilling til, om Sønderborg Kommune med en mere udførlig begrundelse, kan meddele afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens 33, nr. 3. Statsforvaltningen skal i øvrigt bemærke, at Sønderborg Kommune ikke ses at have meddelt aktindsigt i sagens aktliste, jf. offentlighedslovens 7, stk. 2, nr. 2. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund 1

Din anmodning om aktindsigt angår følgende forhold: Ved e-mail af 18. januar 2016 anmoder du Sønderborg Kommune om aktindsigt i blandt andet punkt 30 på byrådsdagsordenen den 6. maj 2015 vedrørende Rammeaftale for Forskerparken. Ved e-mail af 21. januar 2016 meddeler Sønderborg Kommune dig afslag på aktindsigt i punkt 30 på byrådsmødet den 6. maj 2015. Kommunen henviser til, at punktet fortsat er lukket, og begrunder sin afgørelse med følgende: Efter offentlighedslovens 33, stk. 3, er vi nødsaget til foreløbigt at holde punktet med bilag fortroligt, da forhandlingerne endnu ikke er afsluttet. Af hensyn til kommunens forretningsvirksomhed i Forskerparken og de forhandlinger, der foregår mellem aktionærerne, kan vi på nuværende tidspunkt ikke udlevere de ønskede dokumenter. Ved e-mail af 7. marts 2016 klager du til Sønderborg Kommune over afgørelsen af 21. januar 2016. Du oplyser i den forbindelse blandt andet følgende: Som tidligere nævnt kan jeg jo ikke vide, hvad der ligger i sagen, og hvorfor I mener, den bør holdes hemmelig. Men principielt mener jeg ikke, beslutninger truffet af byrådet kan være hemmelige og denne er truffet for 10 måneder siden. Jeg mener også, at sagen uanset hvor den lander, har ubetinget offentlig interesse set i relation til de mange penge, byrådet på både åbne og lukkede møder har postet i Forskerparken. Med hensyn til, at der stadig foregår forhandlinger så er forhandlingsparterne forhåbentlig klar over de uenigheder, der måtte være, hvis man har forhandlet i 10 måneder uden at blive færdige. Det er kun offentligheden, der ikke er orienteret. Endelig er der jo i offentlighedsloven mulighed for at holde enkelte oplysninger ude af aktindsigten, hvis man skønner, det er nødvendigt. Den 8. marts 2016 sender Sønderborg Kommune din klage samt sagens akter til Statsforvaltningen. Det fremgår af kommunens redegørelse, at kommunen samme dato har revurderet sagen og har meddelt dig aktindsigt i et ekstrakt af dagsordenspunktet vedrørende rammeaftalen, der indeholder et sagsresumé, forvaltningens indstilling, samt Økonomiudvalgets og byrådets beslutninger i sagen. Sønderborg Kommune fastholder sin afgørelse for så vidt angår dagsordenspunktets sagsfremstilling samt et tilhørende bilag vedrørende rammeaftalen. Kommunen begrunder sin afgørelse om delvis aktindsigt på følgende måde: Selve sagsfremstillingen og bilaget er fortsat lukket. Der er på nuværende tidspunkt ikke indgået en aftale, og forhandlingerne er i fuld gang. Der har været behov for foretagelse af økonomiske undersøgelser, og vi har også haft et direktørskift på området. Vi forventer, at forhandlingerne er afsluttet inden sommerferien. Når aftalen er på plads, vil du have adgang til såvel hele dagsordenspunktet med bilag såvel som den indgåede aftale. Ud fra en konkret vurdering er det Sønderborg Kommunes opfattelse, at udlevering af materialet på nuværende tidspunkt vil medføre en nærliggende fare for, at kommunens økonomiske interesser vil lide skade af betydning. Vi har lagt vægt på, at materialet angår kommunens forretningsvirksomhed, og at Sønderborg Kommunes forhandlingsposition vil blive svækket ved offentliggørelse af materialet og afskære kommunen fra at blive ligestillet med den private i kontraktforholdet. Sønderborg Kommune undtager derfor dette materiale fra aktindsigt jf. offentlighedslovens 33, nr. 3. Sønderborg Kommune bemærker endvidere over for Statsforvaltningen, at kommunen ved afslaget og revurderingen også har overvejet, om der er grundlag for at meddele meraktindsigt, jf. offentlighedslovens 14, stk. 1, men at kommunen ikke har fundet, at det er muligt at give yderligere op- 2

lysninger end de, som blev medsendt ved revurderingen, hvis kommunen skal varetage sine økonomiske interesser på forsvarlig vis. Statsforvaltningens kompetence Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. kommunestyrelseslovens 48, stk. 1. Det tilsyn som Statsforvaltningen udøver over for en kommune er et retligt tilsyn, der kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt kommunen har tilsidesat det retsgrundlag, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til spørgsmål vedrørende skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der følger af den offentligretlige lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens 50. Statsforvaltningens udtalelse Hjemmelsgrundlaget: Følgende fremgår af offentlighedslovens 7, stk. 1 og 2, 33, nr. 3, og 34 (lov nr. 606 af 12. juni 2013): 7 Stk. 1. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i 19-35 nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. 14 Stk. 1. Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af 23-35. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger 33 Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til: 3) Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed. 34. Hvis de hensyn, der er nævnt i 30-33, kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddeles aktindsigt i dokumentets øvrige indhold. Det gælder dog ikke, hvis 1) det vil medføre en prisgivelse af det eller de hensyn, der er nævnt i 30-33, 3

2) det vil indebære, at der gives en klart vildledende information, eller 3) det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold. Hensynet til det offentliges økonomiske interesser Udgangspunktet i offentlighedslovens 7, stk. 1, om retten til aktindsigt modificeres blandt andet af lovens 33, nr. 3, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses af hensyn til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at den tager sigte på at beskytte hensynet til det offentliges økonomiske interesser blandt andet i forbindelse med det offentliges kontraktindgåelse, idet der i sådanne tilfælde er et hensyn til, at det offentlige kan virke på lige vilkår som private erhvervsdrivende virksomheder, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 229, og Folketingstidende 1969-70, tillæg A, sp. 588, samt betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, kapitel 17, afsnit 4.2.5. Der er således tale om, at bestemmelsen blandt andet har til formål at sikre det offentliges forhandlingsposition i forbindelse med kontraktindgåelser og lignende privatretlige dispositioner, jf. Offentlighedsloven med kommentarer, Mohammad Ahsan, 1. udgave, 2014, side 572. Aktindsigt i forbindelse med kontraktindgåelse må antages at kunne nægtes, hvis en imødekommelse af begæringen vil afskære det offentlige fra at optræde som ligestillet part i det pågældende kontraktforhold. Om dette hensyn gør sig gældende i det enkelte tilfælde, vil i praksis ofte bero på, om begæringen fremsættes forud for kontraktindgåelsen, eller efter at kontrakten er afsluttet, jf. betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, kapitel 17, afsnit 4.2.5. Efter at kontrakten er afsluttet, vil hensynet således som udgangspunkt ikke kunne gøres gældende, såfremt det offentlige ikke længere i det konkrete tilfælde har behov for at beskytte sin stilling som forhandlingspart, jf. Justitsministeriet udtalelse herom i L.A. 1985-543-36. Konkret skøn og nærliggende fare Det er en betingelse for at undtage oplysninger efter offentlighedslovens 33, nr. 3, at der er en nærliggende fare for, at den pågældende interesse vil lide skade, jf. de specielle bemærkninger til 33 i lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 om offentlighed i forvaltningen. Det følger af formuleringen af indledningen til 33, at den interesseafvejning, der er forudsat, skal foretages konkret i hvert enkelt tilfælde, og at der herunder også må foretages en konkret vurdering af hvert enkelt dokument for sig. En begæring om aktindsigt kan derfor kun afslås, hvis retten til at blive gjort bekendt med oplysninger i en sag eller et dokument efter et konkret skøn findes at burde vige for de nærmere opregnede væsentlige hensyn til offentlige interesser, jf. betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, kapitel 17, afsnit 4.1. Statsforvaltningen henviser også til FOB 1974.328, hvor Folketingets Ombudsmand udtalte følgende vedrørende den dagældende offentlighedslovs 2, stk. 2 (nu 33): Jeg finder i denne forbindelse at burde pege på den bestående almindelige risiko for, at de meget generelt formulerede undtagelsesregler i offentlighedslovens 2, stk. 2.., kan føre til en betænkelig udvanding af offentlighedslovens hovedprincip. Denne risiko må efter min mening imødegås, dels ved en forholdsvis stram fortolkning af undtagelsesreglerne., dels ved at der i forbindelse med kontrol med lovens overholdelse, bl.a. fra ombudsmandsinsti- 4

tutionens side, fordres en konkretiseret og solid begrundelse for vedkommende myndigheds afslag på aktindsigt. Statsforvaltningen henviser endvidere til FOB 1990.276, hvori Folketingets Ombudsmand udtalte, at myndigheden burde have godtgjort, at offentliggørelsen af de ønskede oplysninger om priser mv. for vedligeholdelse rummede en nærliggende fare for, at det offentliges økonomiske interesser ville lide skade af betydning. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter således en konkretisering af den økonomiske tabsrisiko for det offentlige. Det fremgår af betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, kapitel 17, afsnit 5.6.1, at den dagældende offentlighedslovs 13, stk. 1 (nu 33) skal forstås således, at afslag på aktindsigt kun kan meddeles, hvis der efter en konkret vurdering er nærliggende fare for, at de nævnte interesser vil lide skade af betydning, hvis oplysningerne udleveres. Det fremgår videre, at det er kommissionens opfattelse, at de nævnte betingelser for at anvende bestemmelsen i det hele skal videreføres. Ved den konkrete afvejning af hensynet til retten til aktindsigt over for hensynet til det offentliges økonomiske interesser skal der ikke tages hensyn til ansøgerens individuelle interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne, jf. F.T. 1985-86, tillæg A, sp. 227, og betænkning nr. 1510/2009, kapitel 17, afsnit 5.6. Delvis adgang til aktindsigt Offentlighedslovens 33 skal ses i sammenhæng med 34, hvorefter der er pligt til at give aktindsigt i de resterende oplysninger i et dokument, der ikke er omfattet af beskyttelseshensynene i 30-33, medmindre dette blandt andet vil medføre en prisgivelse af de hensyn, der er nævnt i 30-33, eller det resterende indhold giver en klart vildledende information. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til 34 i lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 om offentlighed i forvaltningen, og til betænkning nr. 1510/2009, kapitel 17, afsnit 5.8. Statsforvaltningens vurdering Sønderborg Kommune har undtaget dagsordenspunktets sagsfremstilling samt bilaget vedrørende et udkast til rammeaftalen med henvisning til offentlighedslovens 33, nr. 3, og har begrundet sin afgørelse med, at der endnu ikke er indgået en aftale, og at forhandlingerne er i fuld gang, at udlevering af materialet på nuværende tidspunkt vil medføre en nærliggende fare for, at kommunens økonomiske interesser vil lide skade af betydning, idet materialet angår kommunens forretningsvirksomhed, og at kommunens forhandlingsposition vil blive svækket ved offentliggørelsen af materialet og afskære kommunen fra at blive ligestillet med den private i kontraktforholdet. Statsforvaltningen har fået forelagt de oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Sønderborg Kommune ikke med den anførte begrundelse har været berettiget til at undtage det omhandlede materiale i medfør af offentlighedslovens 33, nr. 3. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at Sønderborg Kommune ikke har foretaget en tilstrækkelig konkretisering til støtte for sin antagelse om, at der er nærliggende fare for, at det vil skade kommunens position i forhandlingerne med den anden part, og dermed kommunens økonomiske interesser, hvis det omhandlede materiale bliver almindeligt tilgængeligt. 5

Statsforvaltningen har i den forbindelse lagt vægt på, at Sønderborg Kommune ikke har konkretiseret den økonomiske tabsrisiko, men blot oplyst, at kommunens økonomiske interesser vil lide skade af betydning. Statsforvaltningen har endvidere lagt vægt på, at kommunen ikke har redegjort for, at der er tale om en nærliggende fare for et betydeligt økonomisk tab. Statsforvaltningen har på den ovennævnte baggrund anmodet Sønderborg Kommune om at genoptage sagens behandling og tage fornyet stilling til din anmodning om aktindsigt i det omhandlede materiale. Statsforvaltningen skal bemærke, at vi ikke ved denne udtalelse har taget stilling til, om Sønderborg Kommune med en mere udførlig begrundelse, kan meddele afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens 33, nr. 3. Statsforvaltningen skal i øvrigt bemærke, at Sønderborg Kommune ikke ses at have meddelt aktindsigt i aktlisten, jf. offentlighedslovens 7, stk. 2, nr. 2. Statsforvaltningen har sendt en kopi af dette brev til Sønderborg Kommune. Udtalelsen vil blive offentliggjort på www.statsforvaltningen.dk i anonymiseret form. Med venlig hilsen Line Mussegaard Christensen 6