Kære Kommunalbestyrelse Tak for muligheden for at kommentere Udviklingsstrategi 2019-2030. Jeg har oprindelig forstået, at udviklingsstrategien skal danne grundlaget for den fremtidige udvikling af kommunen i de kommende år. Jeg er dog efter at have læst udviklingsstrategien kommet meget i tvivl om formålet med dokumentet. Forventningerne til strategien har ellers været skruet op for flere gange har man kunnet læse, at forskellige rapporter og undersøgelser skulle danne grundlag for udviklingsstrategien. Samtidigt har jeg noteret mig, at i forbindelse med budgetforlig 2019 var der politisk enighed om, at der fremover skulle mere fokus på effekt (resultater), så det forventede jeg også, strategien ville bære præg af. En kommune har 3 bundlinjer Kommunens økonomi Indsatsen giver merværdi for borgere/virksomheder Det vil vi politisk (det kan være såvel landspolitisk som lokalpolitisk) Det vil i en udviklingsstrategi være forventelig, at disse bundlinjer om ikke direkte, men så indirekte er styrende for strategien og de tiltag, der sættes i værk. Bemærkninger til udviklingsstrategien er opdelt i afsnit Indledning Det er meget positivt, at man allerede i indledningen skriver, at kommunen skal være et attraktivt sted at drive forretning, og længere fremme står det, vi (kommunen) ønsker endnu stærkere og fremtidsorienterede virksomheder og at styrke de virksomheder, der skaber arbejdspladser. Det er positivt, fordi arbejdspladser er en vigtig forudsætning for at tiltrække tilflyttere, som jo er et af målene. Hvad vil vi opnå Man har sat målet om at tiltrække flere borgere op fra 2.000 til 3.000 borgere, fordi det er gået over forventninger med at tiltrække nye borgere. Jeg synes ellers, at de tal der hidtil har været fremme har været knap så positive, men der kan jo være sket en del over sommeren. Jeg noterer mig, at hvis man siger en gennemsnitlig husstand består af 3 personer, kræver det, at der skal bygges ca. 1.000 flere boliger i kommunen. Jeg går ud fra, at behovet for de mange nye boliger indgår i kommuneplanen. Det andet mål er, at andelen af borgere, der er meget tilfredse med livet, skal stige til minimum 80 % i 2030. Når det er en målsætning, som er nævnt i kommunens udviklingsstrategi, må det jo være, fordi kommunen mener, at den kan gå ind og påvirke resultatet. Det er en særdeles interessant målsætning som leder tankerne hen på Karl Marx og tankerne bag socialismen. Her har man jo også en ide om, at det er staten (i det her tilfælde Faaborg-Midtfyn Kommune), der har ansvaret for den enkelte borger. I tidernes morgen gik det på, at statens opgave var at sikre at alle fik mad, bolig og arbejde, men FMK udvider deres opgave til, at de har et ansvar for borgernes tilfredshed med livet. Ret interessant. Umiddelbart tænker jeg ikke, at kommunen har så stor indflydelse på borgernes tilfredshed med livet. De fleste borgere er jo stort set ikke i kontakt med kommunen. Jeg fik ganske vist nyt pas sidste forår, og der fik jeg en rigtig god service, men jeg må indrømme, at trods en venlig og kompetent betjening har det ikke
haft indflydelse på min generelle tilfredshed med livet. Det er heller ikke sådan, at jeg tænker, når jeg kører på de kommunale veje (som jeg er umærket tilfreds med), at nu er jeg mere tilfreds med livet. Skolerne, daginstitutioner har selvfølgelig stor indflydelse på elevernes tilfredshed med livet og det gælder selvfølgelig også de borgere, der er afhængig af kommunens hjælp. Er det der, man vil sætte ind for hvordan vil man påvirke den store masse, som ikke har nævneværdig kontakt med kommunen? Er det fordi man tror, at hvis man giver penge til nye skole, renovering mv. så bliver folk generelt mere tilfredse med livet og hvilken bundlinje forsøger man at ramme med målsætningen? Jeg har virkelig forsøgt at forstå baggrunden for denne målsætning. Det er jo en smuk målsætning, at man ønsker, at borgerne skal være mere tilfredse med livet. Måske er baggrunden, de slogans kommunen har brugt i de senere år det gode liv og sammen om, men at vælge en målsætning som kommunen har begrænset indflydelse på, og som så vidt jeg har forstået ligner landsgennemsnittet, virker decideret underligt. Det er lidt som, hvis man havde haft en målsætning om, at i FMK vil man arbejde for bedre vejr. Lidt længere henne kan man så se, hvad kommunen vil måle på og jeg tillader mig at forudsætte, at de nævnte områder er udvalgt på baggrund af de to målsætninger. Jeg bemærker, at det er op til læseren selv at finde ud af om de vedrører flere borgere eller borgernes tilfredshed med livet og hvordan det påvirker kommunens bundlinje: Sundhed Det giver åbenlys god mening både i forhold til kommunens økonomi og fordi et godt helbred giver merværdi for borgerne. Jeg kan også se den i forhold til målsætningen om større borgertilfredshed Civilt engagement og fællesskaber Det står lidt uklar, hvorfor man netop har valgt det område, men jo flere frivillige jo bedre for kommunens økonomi og jeg tænker også, at civilt engagement giver noget for dem, der både deltager og modtager. Men om den er udvalgt, fordi man mener, at det giver flere borgere eller giver større tilfredshed med livet. Det er op til læseren selv at filosofere over. Adgang til kultur og natur Her er det heller ikke åbenlyst, om den er valgt for at tiltrække flere borgere eller øge borgernes tilfredshed med livet. Måske er det en kombination Borgeroplevelse og omdømme Her kommer jeg i tvivl om, hvad man måler det op i mod. Er det, hvordan man f.eks. bliver betjent i butikkerne eller tænker man udelukkende på, hvordan man oplever kommunen, og de indsatser kommunen sætter i værk? Hvis det er en generel betragtning, er det jo mange parametre, som kommunen ikke har indflydelse på. Uddannelsesniveau Her bliver jeg i tvivl om, hvorfor den er udvalgt i forhold til de to målsætninger. Er det fordi man seriøst mener, at man er mere tilfreds med livet, hvis man er akademiker fremfor hjemmehjælper eller omvendt?
Eller er det fordi man ønsker at tiltrække flere højtuddannede tilflyttere, hvilket jo giver mening i forhold til, at man må forvente, at de betaler mere i skat, og derfor kan være en større økonomisk gevinst for kommunen. Medarbejdertrivsel Jeg er fuldstændig enig i, at medarbejdertrivsel betyder meget for det gode liv, men har kommunen tænkt sig, at hvis en borger mistrives på en privat arbejdsplads, at man så kan kontakte kommunen, og den så vil gå i en dialog med den private virksomhed eller vil man tilbyde anonym coaching til de uheldige medarbejdere? Jeg gætter på, at det her handler om medarbejdertrivsel hos kommunens egne medarbejdere, for kommunen har svært ved at gå ind og påvirke de private arbejdspladser og andre offentlige myndigheder. Det er heller ingen tvivl om, at medarbejderne er vigtige ambassadører, og at det vil være optimalt, hvis de kan fortælle, hvor god en arbejdsplads kommunen er også når de forlader arbejdspladen, men helt ærlig så hører det ikke hjemme i en udviklingsstrategi. Det kan højst være en indsatsområde under omdømme. Infrastruktur Dette giver rigtig god mening i forhold til at tiltrække nye borgere og i at fastholde eksisterende borgere, så de ikke fraflytter kommunen, fordi det er for besværligt at komme til et uddannelsessted/arbejde. Jeg synes, at det bør vække til eftertænksomhed, at der ikke er en bedre kobling mellem bundlinjer, målsætning og områder man vil måle på. Der bør være en rød tråd i en strategi. Jeg er godt klar over, at i en politisk organisation kan det være svært, fordi de enkelte partier skal tilgodeses, men en kommunes udviklingsstrategi skal hænge sammen for hvordan skal man ellers opnå nogle resultat. Den manglende sammenhæng afspejler da også resten af strategien. Sådan vil vi gøre Her kommer der en beskrivelse af de områder, man har delt kommunen op i. Jeg vil i øvrigt gerne rose den opdeling, som kommunen lavede for et par år siden. Den giver god mening, og jeg synes også, at når jeg læser i avisen om, hvad der sker i kommunen, at man faktisk bruger den opdeling i praksis. Jeg ved dog ikke helt, hvad den gør i udviklingsstrategien, for jeg synes afsnittet hænger og flagre lidt i forhold til de to målsætninger, og de 7 områder man vil måle på. Hefter følger der en beskrivelse af de 4 indsatsområder. De må siges at være meget brede, og det er bestemt ikke mangel på positive ord, og der er vel næppe nogen, der kan være uenige i det, som er skrevet. Det kan i øvrigt være gældende for, hvilken som helst kommune. Problemet er bare, at hvis det skal være en løftestang for en udvikling, så er det problematisk, at man vil det hele. Hvis man vil have alt, så ender man tit med ikke at få noget. Bemærkninger til signaturprojekter Jeg har tilladt mig at kommenter på signaturprojekterne, fordi jeg har indtryk af, at de er særlige signifikante i forhold til udviklingsstrategien.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad man mener med signaturprojekter. Oprindelig forestillede jeg mig, at der var projekter, der ville rykke ved kommunens bundlinjer, men det er en sjov sammen blanding af forskellige områder. Den kulturelle rygsæk Den kulturelle rygsæk er et rigtigt godt initiativ, som blev sat i søen for ca. 4-5 år siden. Den har fortjent stor ros, og det samme til dem, der har fundet på det. Det er meget glædeligt og velfortjent, at den netop har opnået en pris, men når det er sagt, så hører den ikke hjemme under signaturprojekter. Sammen om forandringer og det gode arbejdsmiljø Det gode arbejdsmiljø er et internt projekt, og jeg mener ikke, at det i det hele taget bør indgå som et signaturprojekt, men nu har I selv bragt det på banen, og derfor tillader jeg mig at kommentere på det som borger. Organiseringen af en virksomhed og ledelsesstil er et redskab for at opnå resultater og skal tilpasses virksomhedstype. I en produktionsvirksomhed, mindre virksomheder eller virksomheder med en smal opgaveportefølge vælger man ofte en autoritær og hierarkisk ledelsesstruktur, og her er en eventuel indflydelse fra medarbejderne fokuseret omkring samarbejdsudvalgene eller ikke eksisterende for de fleste medarbejdere. Hvis man har en mere kompleks opgaveportefølge, vælger man som regel en mere værdibaseret ledelsesstil og med en decentral struktur og med stor medarbejderinddragelse, fordi man ikke kan samle den strategiske udvikling et sted. Derimod er man afhængig af, at der sker en udvikling decentralt. Det samme hvis man ønsker nytænkning og forandringer og høj medarbejdertilfredshed. Jeg tænker også, at det vil være en mere velegnet ledelsesform, hvis man ønsker, at stukturen skal være med til at understøtte sammen om forandringer og større inddragelse af borgere. Umiddelbart tænker jeg, at en kommune har så kompleks en opgaveportefølge, at man i højere grad burde satse på værdibaseret ledelse og derigennem skabe udvikling decentralt. Jeg har forstået, at man i kommunen har valgt at samle den strategiske udvikling primært i en enkelt afdeling, og at man politisk fastholder den strategi. I hvert fald vedtog økonomiudvalget i april eller maj måned en udvidelse af den centrale funktion, som man politisk ville styrke. Umiddelbart tænker jeg denne strategi kan være risikabel. I hvert fald er man afhængig af, at den pågældende afdeling har et så stort kendskab til alle kommunens opgaver, at de har overblik til at vide, hvor man skal sætte ind og vinkle indsatsen korrekt. Ved en decentral struktur vil nogle område blomstre og andre visne lidt hen, men her det en politisk og ledelsesmæssig opgave at gribe ind de steder, hvor der ikke opnås resultater. Jeg skal dog retfærdigvis sige, at hvis en ledelsesstil skaber resultater er det den rigtige for i sidste ende er det resultaterne, der er afgørende - også for offentlig ledede virksomhed. Det er derfor glædeligt at man politisk vedtog ved budgetforliget at have fokus på resultater. Fremtidens forstad og udviklingen af slagterigrunden Det virker som særdeles relevante projekter og som fortjener betegnelsen signaturprojekt
Bedre mobilitet Dette signaturprojekt handler tilsyneladende om teknologi, og det er også vigtigt, men det er vel en del af infrastrukturen. Jeg savner her et projekt i forhold til vejnettet. Jeg synes også, at det er interessant at notere, at Fyns- Als broen ikke politisk er prioriteret til et signaturprojekt. Museerne i Faaborg Jeg har for lidt viden til at have en mening om dette. Jeg går ud fra, at de er med, fordi de kræver store investeringer De projekter der ikke er nævnt Umiddelbart ville jeg have forventet, at det var et signaturprojekt i forhold til erhvervslivet og herunder turisme, fordi arbejdspladser er vigtige i forhold til bosætning og dermed øget indtægtsgrundlag. Jeg havde også ventet et projekt om at forbedre snitflader i forhold til behandling af borgere, så man i højere grad så på borgerne som en helhed. Det ville jeg tro kunne give større værdi for borgerne, og jeg vil også tro, at det på sigt vil kunne have en gavnlig effekt på kommunens økonomi. Slutbemærkninger En strategi skal være klar og let forklarlig ellers er det svært at opnå opbakning til den. Helt ærlig vil I kunne stille jer op på en ølkasse og i løbet af 5-10 minutter fortælle os borgere, hvad udviklingsstrategien går ud på, og hvad det er I vil med Faaborg-Midtfyn Kommune.? En strategi skal være så stærk, at når man sætter et nyt initiativ i gang, så er det reelt ikke nødvendigt, at forklare hvorfor. Det er utrolig svært at lave en god strategi. Det anerkender jeg fuldt ud. Det er utrolig svært at finde ind til kernen og det koster sved, frustrationer, stædighed, vedholdenhed og ikke mindst hårdt arbejde, og nå ind til kernen, men det er nødvendigt, hvis man opnå resultater og udvikling. Generelt kan man sige, at jo korte en strategi er jo mere arbejde ligger der bag den. Jeg ønsker jer held og lykke med det videre arbejde med strategi. Jeg vil også gerne sige tak, for det arbejde I yder. Jeg ved, at det er hårdt at være politiker og ofte utaknemmeligt. Det er så nemt for os borgere at kritisere, men svært at lede en kommune. Endnu en gang tak for muligheden for at komme med bemærkninger til jeres forslag til udviklingsstrategi Venlig hilsen Astrid Laursen, Røde Kro 78.1, 5600 Faaborg