Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen? - og spænder lovgivningen ben for en koordineret indsats?
Praksiscenter Marselisborg har samlet eksisterende viden om ledige unge under 30 år Rapport fra januar 2011 Nogle tydelige fællesnævnere for projekterne: Behov for helhedsorienteret koordineret samarbejde Der skal være en fast gennemgående person/mentor Viden bør kunne gives videre fra socialforvaltning til jobcenter ved den unges overgang til voksenliv jobcenteret (kan) uforvarende give den unge et uddannelsespålæg fra dag ét, som den unge måske ikke har forudsætningen for at klare
1 Hvilken indsats er mulig efter social- og beskæftigelseslovgivningen? 2 Er der pligter i lovgivningen til at koordinere indsatsen? Er der forhindringer i lovgivningen i forhold til at koordinere indsatsen?
Unge 15-17 årige Beskæftigelse og uddannelse Serviceloven (UU -krav om uddannelsesplan og tilbud efter uddannelseslovgivningen) Praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver + godtgørelse (30 kr. i timen) Servicelovens 52, stk. 3, nr. 8 Betingelser at det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte (altså ud over den almindelige støtte som ydes til forældrene af sundhedsplejen, daginstitutionerne, skolerne, PPR osv.) at der er gennemført en 50-undersøgelse, som også skal afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe f.eks. skole-/uddannelsesforløb, fremtidige uddannelses- eller arbejdsmarkedsforhold at der er udarbejdet en handleplan efter 140 at der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaveren (undt. ungepålæg) Skal ses i sammenhæng med at muligheden for at udpege en fast kontaktperson (kan også fungere som mentor), Servicelovens 52, stk. 3, nr. 6
Unge 18-22 årige Beskæftigelse og uddannelse Serviceloven Er nu omfattet af Servicelovens voksenregler + eventuelt af efterværnsreglerne, kap. 12. Betingelser for efterværn: det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson. kan opretholdes efter det fyldte 18. år eller udpeges eller genetableres Stadig omfattet af handleplanskravet i 140 ved efterværn, ellers af tilbud om handleplan i 141 vedrørende den helhedsorienterede parallelindsats efter Serviceloven. Anden relevant støtte: Socialpædagogisk indsats, 85 hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Unge 15-17 årige Målgruppe i LAB 2, nr. 9 Beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats Indsats efter kap. 13b Vejledning/opkvalificering, virksomhedspraktik samt tillægsydelser (bl.a. mentor) Virksomhedspraktik med godtgørelse (mindste overenskomstmæssige timeløn) samt tillægsydelser til særligt udsatte unge Fra L 151-10 (marts 2010) 10.000 unge mellem 15 og 17 år er hverken i uddannelse eller job. Det er vigtigt, at denne gruppe af unge får en aktiv indsats, så de ikke ender på kontanthjælp, når de fylder 18 år. Forslaget ændrer ikke ved Ungdommens Uddannelsesvejlednings ansvar og kompetence i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Det er således fortsat Ungdommens Uddannelsesvejledning, der har hovedansvaret for unge under 18 år.. Ingen jobplan i jobcenteret forudsat, at UU og jobcenter samarbejder!
Beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) Unge 18-30 årige på kontanthjælp Målgruppe i LAB 2, nr. 3 personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven Tilbud efter LAB: Vejledning/opkvalificering, herunder SU-berettigende uddannelser op til professionsbachelorniveau, kap. 10. Virksomhedspraktik, kap. 11. Løntilskudsansættelse, kap. 12. Tillægsydelser, kap. 14 og 15, herunder mentorordning. MEN uddannelsespligt for nogle unge som forudsætning for retten til kontanthjælp (og A-dagpenge). Krav om jobplaner inden tilbud (hovedregel).
Uddannelsespålæg Uddannelsespligt for unge under 25 år målgruppen udvidet pr. 1. august 2009. Beskæftigelsesindsatslovens 21 b og Integrationslovens 16a. uden erhvervskompetencegivende uddannelse uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn Jobcenteret skal vurdere, om den unge vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Skal mentor medtænkes her? Den unge skal inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser. Hvis den unge optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Sanktioner: ophør af hjælp / nedsættelse af hjælp / tilbagebetaling af hjælp, hvis den unge uden rimelig grund ophører med, afviser, undlader.!! Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommuners afgørelser om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne mv. 38 procent af sagerne var utilstrækkeligt belyste og ville derfor være blevet hjemvist eller ændret, hvis de var blevet indbragt for Ankestyrelsen.
Unge 15-30 årige Beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder Lov om aktiv socialpolitik (Aktivloven) Revalidering Betingelser i Aktivlovens 46 Begrænsning i arbejdsevnen, som hindrer selvforsørgelse Ingen definition i loven Brug for hjælp til at fastholde eller komme ind på arbejdsmarkedet Kan også være en fastlåst social situation, som man ikke selv kan komme ud af Forbedring af forsørgelsesevnen (prognose) Subsidiær, altså ikke revalidering hvis andre tiltag er tilstrækkelige relaterer sig til udmåling af hjælpen, ikke til afgrænsning af personkredsen kræver en reel undersøgelse af, om vedkommende nu også får den nødvendige hjælp på anden vis!!
Mentorordning LAB 78 Før 6. juli 2009 havde 78 følgende ordlyd: Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller til en uddannelse for personer, der er omfattet af 2, nr. 1-6 og 8, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. Pr. 6. juli 2009 får 78 følgende ordlyd: Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. Pr. 1. august 2010 indsættes som stk. 2: Personer under 30 år, der er omfattet af en indsats efter loven, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår. Støtte til mentorfunktionen vil kunne gives så længe, der er behov for det. Det er dog en betingelse, at mentor støtten gives i forbindelse med, at den unge begynder på uddannelsen. Ordningen er alene tiltænkt unge, der på grund af særlige behov har brug for mentorstøtte. Forslaget giver derfor ikke adgang til at give mentorstøtte til de mange unge, der ved egen hjælp kan gennemføre ordinær uddannelse på ordinære vilkår. (Fra L 151 2009-10) Der er ikke fastsat regler om timetal, tilskud og varighed for mentorordning.
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Lovforslag nr. L149 - Folketingsåret 2006/2007 Udvidelse af målgruppe for personlig assistance 4. Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand. Fra forarbejderne: Med forslaget får personer med bl.a. ADHD, hjerneskader, sindslidelser eller udviklingshæmmede mulighed for at få tilknyttet en personlig assistent i forbindelse med beskæftigelse. En personlig assistents opgaver for en person med en psykisk funktionsnedsættelse kan f.eks. bestå i at: Skabe overblik i arbejdsdagen Strukturere arbejdsopgaverne Fastholde fokus i arbejdsfunktionen Få løbende hjælp til at indlære og træne nye arbejdsfunktioner, men også at fastholde de allerede indlærte arbejdsfunktioner Overskue og gennemføre arbejdsopgaver Være bindeled til kolleger Kunne deltage i virksomhedens sociale liv Få hjælp til at rette uhensigtsmæssig adfærd
Bettina Post i Politiken den 17. januar 2012 om unge uden job: Det er ikke tilstrækkeligt at stirre stift på job og uddannelse. Lige som det på ingen måde hjælper at have fire socialrådgivere, som arbejder i hver sin forvaltning med hver sin - isoleret set - fornuftige plan. Skidtet skal hænge sammen. Hvis Mette Frederiksen afskaffer beskæftigelsesindsatsens paragraf 14 og dermed skaber mulighed for en sammenhængende, tværfaglig indsats, som også kan række over til behandlingssystemet, så skal vi socialrådgivere nok gøre vores til, at succesen kommer i hus.
Helhedssyn i jobcenteret Kommunen har pligt til at lave en individuel helhedsvurdering i socialt arbejde, også i jobcenteret. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. 6. Hvis en borger har brug for at få hjælp i en længere tid, skal kommunalbestyrelsen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.
Pligt til helhedssyn i sagsbehandlingen Jobplaner. LAB kap. 9. 27, stk. 1. Personer, der er omfattet af 2, nr. 1-4, kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres. Planen skal indeholde beskæftigelsesmål + de relevante tilbud. 29, stk. 1. Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 til personer, der er omfattet af 2, nr. 1-4, skal der udarbejdes en jobplan. Hovedregel. 28, stk. 1. For personer, der er omfattet af 2, nr. 3, kan planen tillige indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.
Pligt til helhedssyn i sagsbehandlingen Handleplaner inden afgørelser om foranstaltninger, Servicelovens 140. Stk. 3. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. 68, stk. 12. Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen og herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold.
Strafuldbyrdelsesloven Pligt til koordinering - unge afsonere 31, stk. 2. Institutionen skal endvidere i samarbejde med den indsatte snarest efter indsættelsen udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståelsen og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold. 44, stk. 2. Institutionen skal i forbindelse med sin virksomhed efter stk. 1 formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand. Bekendtgørelse om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper Kommunerne skal koordinere handleplaner efter 140, stk. 1 og 3, samt 141 i lov om social service med kriminalforsorgen med henblik på at understøtte en langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbejdet overfor fælles klienter. Initiativet til koordinering af handleplaner påhviler kriminalforsorgen. Kommunen har ansvaret for at følge henvendelsen fra kriminalforsorgen op. Kommunen har ansvaret for, at kommunens handleplaner koordineres med kriminalforsorgen og for løbende at sikre sig, at kommunens støtteforanstaltninger og indsatser i øvrigt koordineres med kriminalforsorgens tiltag, og at eventuelle andre relevante samarbejdsparter inddrages i arbejdet.
Er der så retlige forhindringer i koordination af indsatsen? Regler om tavshedspligt og videregivelse i (primært) Forvaltningslov, Straffelov og Persondatalov sætter grænser, men.. Inden for samme myndighed kan oplysninger udveksles, hvis det er sagligt i forhold til de opgaver, man hver især er sat til at løse, MEN Husk Forvaltningslovens 29 og 32 og princippet om processuel skadevirkning. 29. I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) ansøgeren har givet samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes. 32. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver. Videregivelse mellem forskellige myndigheder afgøres efter reglerne i Persondataloven.
Elektronisk behandling af oplysninger - en tommelfingerregel Persondatalovens 5 og 6-8 Behandling kan som hovedregel ske når der er givet samtykke - og formålet er sagligt den registreredes samtykke: Enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling. PDL 3, nr. 8 når det er nødvendigt for modtager eller afgiver undt. videregivelse fra det sociale område (undt. videregivelse fra det sociale område kun videregivelse af hensyn til egne opgaver PDL 8, stk. Ny EU-dom kan dog få indflydelse på rækkevidden af 8! ALTSÅ.. HVAD ER DIN OPGAVE?