4. Soft adventure race for 3.- 5. klasse

4. Soft adventure race for 3.- 5. klasse Af Martin Elmbæk Knudsen Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand.scient Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Odense. Har været højskolelærer fra 2000 2004. Idrætslig baggrund: Udøver i fodbold, badminton, volleyball, spring/rytmegymnastk og friluftsaktiviteter. Træner i gymnastik og volleyball. Indledning Et Adventure Race er et løb, der indebærer holdsamarbejde, konkurrence, alsidige udfordringer i naturen og fysisk udholdenhed. Denne kombination placerer adventure race som friluftssport, dvs. en hybrid af sport og friluftsliv. En naturlig del af ethvert adventure race er elevernes egen orientering fra sted til sted. Det kan derfor lette forståelsen af et adventure race ved at betragte det som et orienteringsløb krydret med alsidige udfordringer. Yderligere indebærer holdsamarbejdet og konkurrencen, at gruppen er samlet under hele løbet og sammen må gøre deres bedste. Som gruppe må de også selv transportere, hvad de skal bruge for at kunne klare sig selv. Endelig gælder det, at kun fodspor må efterlades i naturen. Nogle børn i 3.-5. klasse kender måske adventure race fra TV. I skolen kan det være meget vanskeligt at efterligne disse adventure races med deres store krav til udstyr, fysisk udholdenhed, teknik med mere. Dog vil det stadig være muligt at påvirke deltagerne i forhold til områderne natur, individ og gruppe 3. For ikke at skabe falske forventninger til adventure race i skolen, mener jeg betegnelsen Soft Adventure Race eller forkortet Soft Adventure er mere sigende om den faktiske aktivitet, børnene skal deltage i. Et soft adventure race er, hvad du gør det til! Der er mange muligheder i planlægningen af et race, og den åbne form og indhold betyder, at underviseren kan sætte sit helt eget præg på løbet og lave et race, der aldrig tidligere er blevet lavet. Er mulighederne til stede kan underviseren forme et race, som tilgodeser præcis de læringsmuligheder (eller mål), han/hun vil fokusere på. Dermed bliver det muligt at målrette løbet, så det giver deltagerne helt bestemte oplevelser, spændingsmomenter og valgmuligheder. Adventure Racing kendes også under betegnelsen idrætscross, og disciplinen er et forholdsvis nyt og ubeskrevet blad i skoleidrætten. Årsagen er enkel: Et adventure race er vanskeligt at placere ind i idrætstimerne i et skoleskema, og det er ressourcekrævende at undervise i. Derfor udfolder soft adventure sig bedst muligt på temadage, studieture eller lignende, hvor flere sammenhængende timer og flere lærerkræfter er til rådighed. At kombinere soft adventure med tværfaglig undervisning er således oplagt. En dag med soft adventure skaber nye relationer blandt eleverne og giver ikke mindst uforglemmelige oplevelser. Velvidende at der gåes på kompromis med nogle af de værdifulde læringsmuligheder og store oplevelser, som kombineres i et mere fyldigt soft adventure, vil artiklen her alligevel give et bud på, hvordan man kan proppe soft adventure race-lignende aktiviteter ind i et skoleskema, samt give et bud på hvordan én underviser alene kan planlægge, afvikle og evaluere soft adventure. Dette kapitel: 1. Forholder sig til målsætning 2. Giver et eksempel på et soft adventure race 3. Diskuterer mulige didaktiske overvejelser 4. Forholder sig til differentiering og evaluering m.m. ad 1) Målsætning I soft adventure vil der næsten altid arbejdes med mange forskellige mål inden for områderne tekniske/idrætsfaglige færdigheder, fysisk formåen, personlige og sociale kompetencer. Da underviseren samtidig skal forholde sig til sikkerhed, rammer og ressourcer, skabes en vis kompleksitet, der gør det vanskeligt at afgøre, hvor fokuset rent faktisk ligger i fastlæggelsen af mål. Men det kan lade sig gøre i organiseringen af soft adventure at vægte nogle områder frem for andre. Indledende anføres mulige mål, som der kan arbejdes henimod i soft adventure. Fra trinmålene for 3.-5. klasse i Fælles mål fremhæves: 1 Bredahl & Øyås 26

deltage i friluftsaktiviteter færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter følge enkle regler for adfærd i naturen (2. klasse) Som det ses, indebærer målene kortlæsning, og de åbner op for alsidige friluftsaktiviteter i et samarbejde. Desuden er der anført et mål fra 2. klassetrin. Årsagen er, at de nye rammer (herunder konkurrencen), som findes i et soft adventure race kan udfordre de eksisterende regler for adfærd i naturen, så eleven anses ikke for at være færdig med at udvikle sig til en ansvarlig og bevidst bruger af naturen. Derfor prioriteres målet om at følge enkle regler for adfærd i naturen fortsat i 3.-5. klasse. Soft adventure er imidlertid kun én af flere friluftsaktiviteter til at nå ovennævnte mål. Men i soft adventure er det opfattelsen, at målene nås under én og samme aktivitet. Desuden sættes følgende mål som knytter sig særligt til soft adventure race: udvikle evne til at problemløse i naturen i samarbejde med andre Altså anses problemløsning og det at skulle tage beslutninger i et fællesskab som en væsentlig læringsmulighed i soft adventure. Samlet set skabes de store oplevelser i soft adventure ved, at elever lykkes sammen i arbejdet med de alsidige udfordringer, der findes eller iscenesættes i naturen. Ad 2) Eksempel på soft adventure i 3.-5. klasse: Klasse: 4. klasse, 20 elever Tidsramme: 2 hele klokketimer (frikvarterer i forbindelse med timerne inddrages på dagen) Sted: Skolens nærområde. Mål: følge enkle regler for adfærd i naturen deltage i friluftsaktiviteter færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter udvikle evne til at problemløse i naturen i samarbejde med andre Afvikling af soft adventure: A) Samling ved startsted og inddeling i de aftalte hold. B) Information og holdførerinfo. C) Start udlevering af kort, blyant og noteshæfte samt rekvisitter der skal bruges til at løse udfordringerne ved posterne undervejs. Holdene spredes. D) Soft adventure som stjerneløb med døde fjern poster og levende nær poster. E) Slut evaluering. A) og B) I dette race er holdene aftalt i den forrige lektion. Holdene er kønsintegrerede og består af 4-5 elever. Informationen der gives er af praktisk karakter, blandt andet hvornår og hvordan racet sluttes af, og eleverne gøres opmærksomme på, hvilke mål der fokuseres på i dagens race. Holdførerinfo er følgende, og holdførerne skriver stikord ned i notesbog: I får udleveret et orienteringskort over skolens område. Her finder I et stjernecentrum vist med en stjerne på kortet. I stjernecentrum findes 3 poster (nærposter). Derudover skal I finde 3 poster rundt på skolens område (fjernposter), som også er indtegnet. I skal altid tage en nærpost efter en fjernpost og omvendt. I skal være samlet på holdet under hele løbet. I skal medbringe de ting I får udleveret, dvs. kort over området, en lang pind på 1 ½ meter, lommeregner og stor vandflaske. Det gælder om at gennemføre så hurtigt som muligt. Alle skal være tilbage ved stjernecentrum senest kl., uanset om I skulle mangle en post. 27

C) Eleverne udleveres det nødvendige grej, som de skal medbringe under racet. De 4 hold spredes ved at underviseren bestemmer deres startpost. Racet sættes i gang. D) og E) Underviseren styrer de 3 levende nærposter, som befinder sig i stjernecentrum. De levende nærposter er vandtransport, edderkoppespind og O-løb, mens fjernposterne er tingfinder, flagstang og find en naturting. Racet sluttes med en evaluering (se senere). Ad 3) Didaktiske overvejelser Sted: En begrænsning i arbejdet med friluftsaktiviteter er ofte adgang til naturen. En skov er optimalt, men adgang til skoven er for mange skoler problematisk og tidskrævende. Derfor bør skolens nærområde med dets buske, læhegn, stier osv. overvejes som mulighed. Måske har skolens pedel et kort over området. Ellers finder man rimelig gode kort på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside på www.kms.dk over alle områder i Danmark. På hjemmesiden findes Danmark aftegnet i højre side under overskriften find et sted. Klik på Danmark og du vil kunne finde både historiske 4-cm kort og landkort. Kortene kan udskrives og fås i forskellige målestoksforhold, fx 1:10.000. Her er de fleste stier indtegnet og man kan alternativt selv indtegne yderligere signaturer, farvelægge m.m. I 3.-5. klasse bør terrænet være kendt af eleverne for at svare til elevforudsætninger især med hensyn til orienteringsevne, selvstændighed og sikkerhed. Det er vigtigt, eleverne har gode muligheder for at finde rundt. Skolens nærområde har ofte særlige motoriske muligheder, som kan inddrages i postaktiviteterne. Eksempelvis findes ofte mange balance og styrke muligheder på legepladser, sandbaner der kan graves eller kravles i, basketkurve der kan stille krav til præcision osv. I en udviklingsmæssig henseende er stimulering af motorikken mere væsentlig i 3.-5. klasse end styrke og udholdenhed 4, så er muligheden til stede kan man overveje også at arbejde med motoriske læringsmål i sin målsætning. Tid: Tiden er en begrænsning, når soft adventure forsøges afviklet i idrætstimerne. En idrætstime kan dog gøres lidt længere end to lektioner, hvis større frikvarterer inddrages. Det kan blive nødvendigt for at have tilstrækkeligt med tid til soft adventure. Den relativt korte tid betyder, at klar dig selv aspektet nedtones. Man når simpelthen ikke så langt væk på to timer, så distancerne bliver korte og muligheden for at føle sig overgivet til naturens kræfter reduceres. De første gange er det særligt vanskeligt at vurdere hvor mange og hvilke aktiviteter, der kan nås i det tilgængelige tidsrum. Her kan det være en hjælp at forestille sig nogle max og minimum tider, som den enkelte aktivitet, og transport mellem posterne kan tage. Indledende bruges max og minimum tider til at vurdere, om tidsplanen holder. Forløb: Soft adventure kan ses som en isoleret aktivitet eller som afslutningen på et forløb med friluftsaktiviteter. Når tidligere idrætstimer inddrages, skabes der gode muligheder for at arbejde målrettet hen mod racet. Idrætstimerne bruges til at forberede de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre racet. Med introduktionen af racet som et langsigtet mål bliver det i høj grad muligt for eleverne at se meningen med aktiviteterne. Samtidig betyder det, at alle bliver mere lige, da flere bliver i besiddelse af de nødvendige færdigheder. Der kan fx indgå lektioner med fokus på adfærd i naturen, intervalarbejde, kortlæsning i terræn, frisbeegolf, klatring, kanosejlads eller andre emner og færdigheder, som man vælger at bringe ind i adventure racet. Hvis man har adgang til en skovbund, kan eleverne i 3.-5. klasse også udvikle deres koordination og øvrige motorik ved diverse terrænløb og lege i det ujævne terræn. Holdførerinfo: Hvert hold udvælger en holdfører, som er den, der modtager information om løbet fra læreren. Holdføreren skriver den væsentlige information, som underviseren formidler, ned i stikord og videreformidler til holdet. Holdførerinfo er en indledende øvelse i at dele information på holdet, og er med til at fremme holdfølelsen og skærpe opmærksomheden på løbet. Holdførerinfo kan naturligvis udelades og gives som generel information til alle inden løbets start, men det at mindst én elev fra hvert hold koncentreret har lyttet og nedskrevet løbets detaljer, anses som en mere sikker formidling. Hvis underviseren ønsker at iscenesætte racet ved at stimulere fantasien, bør det gøres som en samlet information til alle elever. Et eksempel kunne være at arbejde med et tema, hvor racet og dets udfordringer udspringer af en historie, fx fra Danmarkshistorien, Ringenes Herre eller lignende. Organisering: Afvikling af soft adventure race som stjerneløb anbefales fra 3.-5. klassetrin. Stjerneløb giver de bedste betingelser for organiseringen. Her bevæger alle hold sig på skift fra en nærpost ved stjernecentrum ud til en valgfri fjernpost og tilbage igen. Der er derfor meget kontakt (og kontrol) med eleverne, og det bliver muligt at afbryde løbet på grund af tidsnød. Strækningerne til og fra stjernecentrum kan indebære, at stjerneløbet kan blive ret fysisk krævende og tidskrævende, men det afhænger naturligvis af afstandene ud til fjernposterne. Hvis afstandene fra stjernecentrum til fjernposterne bliver stor, kan eleverne eventuelt medbringe deres cykel, løbehjul, rulleskøjter eller lignende. Står man og skal afvikle et adventure race som solounderviser, er stjerneløbet den mest oplagte organiseringsmulighed. Her kan underviseren have flere levende nærposter i gang omkring stjernecentrum, og en hovedregel i løbet kan være, at holdene skiftevis skal tage en fjernpost og en nærpost (dvs. en post ved stjernecentrum). Dermed vil holdene sandsynligvis kunne fordeles rimeligt i løbet, så kødannelse minimeres ved de levende poster omkring stjernecentrum. Det vil i mange tilfælde også være muligt at have flere hold i gang med samme post. Hvis enkelte elever på dagen ikke deltager i aktiviteterne, kan de måske udstationeres som kontrollører ved fjernposter, hvor snyd kan forekomme. 1Pedersen, Bente Klarlund 28

For eleverne betyder organiseringen som stjerneløb, at klar dig selv aspektet nedtones. Det virker omsonst at de hele tiden skal have deres gear med, når de jævnligt kommer tilbage til stjernecentrum. Desuden skal der i stjerneløbet ikke tages så mange beslutninger omkring, hvilken post eleverne skal tage næste gang. Når målet er at udvikle samarbejdsevne og problemløsningsevne skal dette mål altså primært opfyldes ved posterne, især også da eleverne formodentlig let kan finde vej i det forholdsvis kendte terræn. Der vil altså ikke opstå store behov for at samarbejde om at finde vej. Som hjælp til afviklingen af løbet kan man også alliere sig med et par kollegaer, forældre eller lignende. I så fald bliver det muligt at organisere løbet som et cirkelløb, hvor start og mål er placeret samme sted, og eleverne bevæger sig fra aktivitet til aktivitet uden hver gang at skulle omkring et stjernecentrum. Her kan hjælpere sikre afviklingen af levende poster i cirkelløbet. Eleverne kan på kort tid spredes så meget, at det kan være svært at overskue dem. For at sikre en større kontakt med eleverne kan man lave mindre sløjfer på cirkelløbet, så de flere gange kommer omkring samme sted. Afvikles soft adventure som cirkelløb vil oplevelsen af klar dig selv øges meget og kravene til at kunne finde vej vil også stige. Aktiviteter/udfordringer: De indlagte aktiviteter tager afsæt i lærerens overvejelser omkring hvilke læringsmuligheder, der ønskes tilgodeset i racet. I eksemplet ovenfor er udvalgt aktiviteter, som eleverne ikke har prøvet før, og som indebærer samarbejde, kommunikation, logisk-matematisk tænkning, idrætslige færdigheder, kortlæsning med mere. En beskrivelse af posterne fra racet ovenfor + andre mulige poster er følgende: 1. Tingfinder Holdet skal på et afgrænset område finde mindst 10 ting, som ikke hører hjemme i naturen. Fokus på opmærksomhed, adfærd i naturen, samarbejde. 2. Edderkoppespind Et mønster af strik trækkes på kryds og tværs mellem to træer. Eleverne skal på skift gennem et hul i mønstret uden at berøre edderkoppespindet. Ved berøring deles holdet om at tage armstrækninger. Det samme hul i spindet må kun benyttes en gang. Fokus på problemløsning, samarbejde, kommunikation, behændighed. 3. Vandtransport En rute af strik trækkes rundt om nogle træer. I den ene ende hænger nogle krus på strikket. Fra den ene ende transporteres på tid vand hen, hvor ruten slutter, og vandet hældes i en spand. Når der er fyldt nogle liter vand i spanden fortsættes. Fokus på problemløsning, samarbejde, eventuelt balance. 4. Find en natur-ting Find en naturlig genstand der vejer et kilo + en genstand der er ca. en meter lang. Ved afvigelser deles holdet om at tage armstrækninger. Fokus på kommunikation, opmærksomhed. 5. Puslespil En figur af legoklodser hænges op i en pose i et træ ved en død post. Ved posten læser eleverne sig frem til, at de skal løbe hen til en levende post (afstand under 200 meter), hvor de skal samle figuren med tilsvarende legoklodser. Er den ikke samlet korrekt, må hele gruppen tilbage igen og se efter. Husk: Masterfigur og 1-2 sæt legoklodser ved den levende post. Variation: Holdet deler sig i to grupper, en på hver sin side af en lodret presenning. Det ene hold har løse legoklodser, det andet har masterfiguren. Holdene kan ikke se hinanden og må kommunikere sig frem til, hvordan figuren samles korrekt. Fokus på problemløsning, kommunikation. 6. Flagstang En elev lægger sig på ryggen med fødderne pegende mod flagstangen og det ene øje lukket. En anden placerer en pind (1 ½-2 meter lang) mellem den liggende og flagstangen, så den liggende får pindens top og flagstangens knop til at flugte. Marker hvor pinden holdes, og mål afstanden fra den liggendes hoved til pinden (med målebånd). Marker den liggendes hoved og mål afstanden til flagstangen. Nu kan flagstangens højde beregnes, da: Pind flagstang hoved til pind = hoved til flagstang Fokus på logisk-matematisk problemløsning, samarbejde. 29

7. Bike & run Holdet tildeles færre cykler end antallet af deltagere. En afmærket rute skal cykles/løbes, og holdet deles om cyklen undervejs. Der må kun være en deltager på cyklen af gangen. I denne disciplin behøver holdet ikke at være samlet, men først når alle har gennemført ruten, er opgaven løst. Fokus på udholdenhed, social opmærksomhed, samarbejde. 8. Miniorienteringsløb i skoven Holdet skal gennemføre et mindre orienteringsløb med kort afstand mellem posterne. Eventuelt stilles spørgsmål til hver enkelt post fx hvor mange greb er der på den udendørs klatrevæg på gavlmuren, eller lignende. Fokus på orientering/kortlæsning, opmærksomhed. 9. Gummistøvlekast Med front i kasteretningen kastes en gummistøvle (med langt skaft) gennem benene og over hovedet. Deltagerne skiftes til at kaste og skal på den måde kaste støvlen gennem en rute i skoven med færrest mulige kast. Vær opmærksom på placering af deltagerne, så de ikke får en støvle i hovedet. Fokus på motorik, samarbejde. 10. Kædestafet En rute (gerne i terræn med forhindringer) gennemføres af en fra holdet, derefter gennemføres ruten af samme elev + en mere, dernæst også af en tredje, og til sidst af den fjerde (ved 4 deltagere). På den måde differentieres, så den mest udholdende elev kan få lov at løbe flest ture. Fokus på udholdenhed, samarbejde, eventuelt motorik. 11. Rebbaner To reb spændes stramt op på kryds eller over hinanden. Man bevæger sig på rebene uden at røre jorden. Alternativt spændes kun et reb ud og man trækker sig frem over eller under rebet (kommandokravl). Fokus på motorik, balance. Succesoplevelser: Grundlæggende skal der være rum for, at alle kan få succesoplevelser. Inden sidste hånd lægges på planlægningen af racet, skal det derfor overvejes, om man har skabt mulighed for, at eleverne samlet set vil få en god oplevelse. Kan de nå samtlige poster inden de skal være i mål? Har de forudsætningerne til at gennemføre løbet med de nuværende udfordringer eller må jeg ændre noget? Oprydning: Få eleverne til at hjælpe med indsamlingen af poster. (Se Bech og Sørensen for flere aktiviteter og Bredahl og Øyås for flere overvejelser) Målsætning, differentiering og evaluering Målsætning prioritering af læringsmuligheder I eksemplet ovenfor fokuseres blandt andet på mål som at udvikle problemløsnings- og samarbejdsevne. Det sker især ved, at der stilles mange uvante opgaver, der kun løses med krav om samarbejde. De tidsmæssige rammer kan dog virke begrænsede for kommunikationen og fordybelsen i samarbejdet. Som solounderviser med begrænset tid afvikles racet lettest som et kom først i mål -race, hvilket skaber en større tendens til, at børn tonser derudaf mere ureflekteret. Alternativt kan racet afvikles som pointløb, hvilket skaber motivation for at kvalificere gennemførelsen af den enkelte udfordring. Det kræver dog stort overblik at tælle point undervejs og tid at tælle dem sammen. Samlet set er der i eksemplet stadig stor vægt på udvikling af personlige og især sociale kompetencer. Herudover stilles krav til idrætsfaglige færdigheder i at kunne læse et kort i kendt terræn. Opsummerende er det opfattelsen, at målsætningen kan styre de didaktiske overvejelser under hensyntagen til sikkerhed, rammer og ressourcer. Så hvis underviseren har specifikke mål inden for fysisk udholdenhed, idrætsfaglige færdigheder og/eller personlige og sociale kompetencer, kan soft adventure være en motiverende og lærerig tilgang til at arbejde med disse mål. I bestræbelserne på at gå fra oplevelse til læring er refleksionen før, under og efter løbet afgørende 5. Derfor er det afgørende, at underviseren før løbet gør det tydeligt for deltagerne, hvilke mål der er i fokus, sikrer nogen refleksion via udfordringerne under løbet og skaber dialog om oplevelserne efter løbet (se afsnittet evaluering ). 5 Bredahl & Øyås 30

Differentiering Poster der indebærer, at nogle skal være mere fysisk aktive end andre kan differentiere for den fysiske udholdenhed. Eksempler på sådanne poster er bike & run og kædestafet. Poster som fx flagstang stiller krav til logiskmatematisk intelligens, samtidig med at andre elever skal samarbejde om at placere en målepind korrekt. Så med mange alsidige udfordringer i racet som helhed vil der findes en skjult differentiering i racet, da det ofte vil være forskellige elever, der vil fylde noget i den enkelte udfordring. Endelig er det op til læreren at afgøre løbets længde, samt hvor svær orienteringen skal være. Evaluering Har man i forudgående idrætstimer øvet særlige kompetencer med henblik på at gennemføre et soft adventure race er det oplagt at evaluere på disse ofte idrætsfaglige kompetencer. Men der kan også evalueres på andre kompetencer jævnfør målene i løbet ovenfor. Evalueringen bør om muligt foregå umiddelbart efter racet. En måde at evaluere på er at skabe refleksion og analyse ved at lade eleverne sidde holdvis (eller i plenum hvis tiden er knap) og forsøge at svare på spørgsmål som: Hvorfor gik det godt/mindre godt med at finde vej? I hvilke situationer var samarbejdet i gruppen bedst - hvorfor? Hvad var sjovt - hvorfor? Hvad har I lært om at færdes i naturen lykkes det at følge reglerne? Osv. Ud fra spørgsmålene skabes en dialog i plenum, der tydeliggør personlige følelser, sociale og idrætsfaglige handlinger. Ofte er det netop i denne dialog, at den almene handlekompetence, dvs. den personlige, sociale, idrætsfaglige eller kropslige læring bliver tydelig for den enkelte elev og for læreren. Underviserens observation af gruppernes indbyrdes samarbejde og forskellige tilgang til udfordringerne kan bidrage til dialogen. God fornøjelse! Litteraturliste Fælles Mål for Idræt, Undervisningsministeriet, uvm.dk Bech, Claus og Sørensen, Vagn Adler: Idrætscross, i Kroppen i skolen udgivet af DIF, DGI, Dansk Skoleidræt og Dansk Idrætslærerforening, 2004. Bredahl, Thomas Gjelstrup og Øyås, Jens: Adventure race uddannelse og læring i bogen Friluftsliv under forandring en antologi om fremtidens friluftsliv, red. af Søren Andkjær, Forlaget Bavnebanke, 2005. Pedersen, Bente Klarlund: Børn og Motion, Nyt Nordisk Forlag 2005. www.kan-du-finde-vej.dk 31