1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Palle Ørtoft Hadsundvej 59, Vejgaard 9000 Aalborg Nævnet har modtaget klagen den 10. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal betale erstatning som følge af, at købstilbuddet på ejendommen viste sig at være lavere, end antaget af klagerne, da indklagede fremlagde købstilbuddet. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klagerne ønskede at sælge deres ejendom. Den 20. april 2012 indgik klagerne og indklagede en formidlingsaftale for 6 måneder om salg af klagernes ejendom til en kontantpris på 1.795.000 kr.
2 Det fremgik af salgsbudget af 16. april 2012 bl.a.: Det fremgik af en af indklagede udfærdiget salgsopstilling den 3. maj 2012 vedrørende servitutter, byrder og andre anvendelsesbegrænsninger på ejendommen: Der forefindes ingen byrder på ejendommen Den 10. maj 2012 underskrev nogle interesserede købere en købsaftale om køb af klagernes ejendom. Det fremgik af købsaftalen, at kontantprisen var 1.745.000 kr. Den 11. maj 2012 underskrev klagerne købsaftalen. Bemærkningen om, at der ikke fandtes byrder på ejendommen, var gentaget i den til købsaftalen hørende salgsopstilling dateret 10. maj 2012. Det fremgik af tingbogsattest indhentet den 11. maj 2012, at der den 4. januar 1955 var tinglyst en servitut på ejendommen om Anvendelsesforhold. Den 11. maj 2012 skrev indklagede til køberne af ejendommen bl.a.: Vedhæftet købsaftale med sælgers underskrift. Bemærk også lige en ny tingbog. Der var en fejl i den tingbog der i mappen. Servitutattesten var på [adresse på anden ejendom]. Der er en servitut på denne ejendom. Denne er vedhæftet. Lad mig høre om det kan accepteres. Samme dag svarede køberne, at indklagedes oplysning ikke ændrede købernes beslutning om at købe klagernes ejendom.
3 Den 15. maj 2012 skrev klagerne til indklagede og reklamerede over dels forløbet med servitutterne, dels at indklagedes medarbejder, efter klagernes opfattelse, havde givet indtryk af, at købstilbuddet lød på en kontantpris på 1.750.000 kr. Indklagede besvarede klagernes henvendelse den 30. maj 2012. Svaret var vedlagt en redegørelse fra indklagedes medarbejder. Af redegørelsen fremgik bl.a.:
4 Klagerne har bl.a. anført: Indklagede skal betale erstatning til klagerne. I forbindelse med at klagerne fik tilsendt en salgsopstilling til gennemgang, gjorde klagerne indklagede opmærksom på, at ejendommens servitutter ikke var nævnt i salgsopstillingen. Servitutterne var heller ikke nævnt i den salgsopstilling, som hørte til købsaftalen. Klagerne havde i forbindelse med gennemgangen af købsaftale medbragt kopi af servitutterne. Indklagedes medarbejder hævdede, at der ikke var tinglyst servitutter på ejendommen, men han fandt efterfølgende ud af, at han havde taget en tingbogsoplysning på en forkert bolig. Det var meget irriterende for klagerne, at køberne dermed efterfølgende skulle have servitutterne eftersendt, idet klagerne ikke kunne være sikre på, at køberne ville acceptere disse. Efter at indklagedes medarbejder havde afholdt et åbent hus arrangement, kontaktede han klagerne telefonisk. Klagerne opfattede købstilbuddet som værende på 1.750.000 kr. Indklagedes medarbejder nævnte, at køberne først havde givet et købstilbud på 1.700.000 kr., men indklagedes medarbejder havde over for køberne påpeget, at klagerne nok ikke ville acceptere et så stort prisnedslag så tidligt i salgsforløbet. Efter overvejelser, hvor klagerne diskuterede, om de skulle foreslå et højere beløb eller eventuelt mødes på halvvejen, endte det med, at klagerne ringede tilbage til indklagedes medarbejder og oplyste, at de kunne acceptere 1.750.000 kr. På mødet hos indklagede viste det sig imidlertid, at den tilbudte købspris var 1.745.000 kr. Klagerne er af den overbevisning, at indklagede må godtgøre klagerne de resterende 5.000 kr., idet klagerne er blevet fejlinformerede om købstilbuddet. Indklagede burde endvidere før købsaftalemødet have fremlagt tilbuddet på skrift. Efter nævnets henvendelse har klagerne ønsket klagesagen udvidet med spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af dokumentationsomkostninger med i alt 788,75 kr. Indklagede har bl.a. anført: Indklagede bestrider at skulle betale erstatning til klagerne. Køberne havde forlangt et afslag på 50.000 kr. At klagerne har opfattet det anderledes er beklageligt. Indklagedes medarbejder fremlagde telefonisk købstilbuddet over for klagerne som et afslag på 50.000 kr., hvilket i øvrigt blev overhørt af en kollega, som kan bekræfte, at tilbuddet blev forelagt således. Forinden klagerne underskrev købsaftalen tilbød indklagede, at indklagede kunne genforhandle med køberne, således at klagerne måske kunne få 5.000 kr. mere, men klagerne ønskede ikke, at indklagede skulle genforhandle, efter at de var blevet bekendt
5 med købsprisen på 1.745.000 kr. Dette har således ikke været prøvet, inden klagerne accepterede købstilbuddet fra køberne. Nævnet udtaler: Parterne har afgivet uoverensstemmende forklaring om, hvorvidt indklagede forelagde købernes købstilbud som et afslag på 50.000 kr. eller som en kontantpris på 1.750.000 kr. Nævnet finder herefter, at en stillingtagen til dette klagepunkt forudsætter en nærmere bevisførelse, herunder forklaringer fra de involverede personer. En sådan bevisførelse ligger uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet må herefter afvise at tage stilling til dette klagepunkt, og dermed afvises spørgsmålet, om hvorvidt indklagede skal betale erstatning til klagerne. Nævnet skal dog bemærke, at klagerne i forbindelse med, at klagerne fik forelagt den skriftlige købsaftale på kontantprisen 1.745.000 kr., havde mulighed for at genforhandle prisen med køberne eller vælge helt at afvise købstilbuddet. Nævnet finder ikke, at indklagede burde have forelagt det skriftlige købstilbud for klagerne før underskriftsmødet. Nævnet skal udtale kritik af indklagedes arbejde i forbindelse med, at indklagede havde indhentet tingbogsattest for en anden ejendom end klagernes, og at indklagede som følge heraf ikke havde forelagt servitutter for køberne af ejendommen forinden disses underskrift på købsaftalen. Nævnet har i en årrække lagt til grund, at nævnet i medfør af officialmaksimen er berettiget og forpligtet til at afgøre konkrete sager i overensstemmelse med lovgivningen eller fast nævnspraksis, uanset om klageren eller dennes repræsentant har været opmærksom på et fejlagtigt forhold. I sådanne tilfælde følger nævnet den praksis at henlede klagers opmærksomhed på forholdet med anmodning om klagers stillingtagen til, hvorvidt klager ønsker sin påstand udvidet. Denne procedure er tiltrådt af Forbrugerklagenævnet og er fulgt i nærværende sag. Nævnet udtaler derfor videre, at indklagede ikke har fremlagt dokumentation for sit udlæg til matrikelkort 203,75 kr. og servitut 525 kr., hvorfor nævnet ikke kan godkende indklagedes krav herpå. Indklagede skal i den forbindelse tilbagebetale 728,75 kr. til klagerne. Indklagede har fremlagt dokumentation for udlæg til tingbogsattester med 120 kr. samt 2 x 30 kr., i alt 180 kr., men har opkrævet 240 kr. Nævnet kan ikke godkende differencen 60 kr., som indklagede herefter skal betale tilbagebetale til klagerne. Konklusion:
6 Indklagede skal herefter betale 788,75 kr. til klagerne. Beløbet skal forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7 % fra den 6. juli 2012 til betaling finder sted. Efter sagens udfald skal indklagede endvidere betale klagegebyret på 250 kr. til klagerne. Betalingerne skal ske inden 30 dage fra kendelsens dato. Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand