Kapitel 8 78
Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse med sygdom, være fleksible ved ekstraordinær arbejdsbelastning eller i det hele taget til at håndtere særlige situationer. Men samtidig fordi vikarer normalt er dyrere end fastansat personale er det vigtigt at have en tæt styring og overvågning af området, sådan at vikarer netop kun bruges, når det er hensigtsmæssigt. Hertil kommer hensynet til kvalitet og kontinuitet i opgavevaretagelsen. I lyset af de seneste års fokus på regionernes personaleanvendelse har Danske Regioner gennemført en analyse af regionernes aktuelle vikaranvendelse og den målrettede indsats, som regionerne har gjort for at nedbringe udgifterne til særligt eksterne vikarer. Konklusionerne er: I 2009 udgjorde regionernes samlede udgifter til eksterne vikarer i alt cirka 1,0 mia. kr., hvilket er et fald på knap 230 mio. kr. eller 20 procent i forhold til i 2008. De eksterne vikarudgifters andel af den samlede lønsum er faldet med 0,8 procentpoint til 2,7 procent i 2009. Der er en geografisk forskel i de eksterne vikarudgifters fordeling på personalegrupper, således udgør plejepersonalet en større andel i Østdanmark end i Vestdanmark, mens billedet er omvendt for læger. Udviklingen er et resultat af en målrettet indsats fra regionernes side for at nedsætte udgifterne til eksterne vikarer. Blandt andet er der i flere regioner vedtaget et stop for brug af vikarer fra private bureauer og/eller etableret interne vikarbureauer, og flere steder er der indgået billigere prisaftaler med de private bureauer. De konkrete styringstiltag varierer fra region til region og afspejler lokale muligheder og prioriteringer og specifikke udfordringer lokalt. 79
En afledt effekt af et mindre forbrug af eksterne vikarer i regionerne kunne naturligt have været et merforbrug i form af højere udgifter til overarbejde og aftaler om frivilligt merarbejde. Parallelt med reduktionen i eksterne vikarer kan imidlertid konstateres et fald på 3 procent i anvendelsen af overarbejde og aftaler om frivilligt merarbejde i 2009 i forhold til i 2008. Udgifter til eksterne vikarer Eksterne vikarer defineres som sundhedspersonale, hvortil der er knyttet en regning fra private vikarbureauer. Af tabel 1 fremgår regionernes udgifter til eksterne vikarer i 2007-2009. I 2009 havde regionerne samlet en udgift til eksterne vikarer på 1,0 mia. kr. Dette er et fald på knap 230 mio. kr. eller 20 procent i forhold til i 2008. Tabel 1a Udvikling i udgifter til eksterne vikarer fra private bureauer 2007-09 - sundhedsområdet Ændring 2007 2008 2009 fra 2008 til 2009 Mio. kr. Mio. kr Pct. Nordjylland 88,8 133,2 159,7 26,5 19,9 Midtjylland 167,8 220,2 222,1 1,9 0,9 Syddanmark 118,8 155,0 94,8-60,2-38,8 Sjælland 153,0 236,9 250,1 13,2 5,6 Hovedstaden 424,7 487,4 277,6-209,8-43,0 Regioner i alt 953,1 1.232,8 1.004,4-228,4-18,5 Anm.: Udgifter til eksterne vikarer er opgjort i løbende priser på baggrund af regnskab 2007, regnskab 2008 og foreløbigt regnskab 2009, ekskl. FADL-vagter Øvrige anm.: Se teknisk bilag De eksterne vikarudgifter udgør i 2009 2,7 procent af den samlede lønsum for det personale, hvor der anvendes vikarer i regionernes sundhedsvæsen. Der er tale om et fald i eksterne vikarudgifters andel af lønsummen på 0,8 procentpoint i forhold til i 2008. 80
Tabel 1b Udvikling i eksterne vikaudgifters andel af lønsummen 2007-09 - sundhedsområdet Ændring 2007 2008 2009 fra 2008 til 2009 Mio. kr. Procentpoint Nordjylland 2,8 3,7 4,1 0,4 Midtjylland 2,4 2,8 2,6-0,2 Syddanmark 1,8 2,2 1,2-1,0 Sjælland 3,8 5,5 5,2-0,3 Hovedstaden 3,9 4,1 2,2-1,9 Regioner i alt 3,0 3,5 2,7-0,8 Anm.: som i tabel 1A overfor. Generelt har faldet i udgifterne til eksterne vikarer fra 2008 til 2009 været størst i Region Hovedstaden og i Region Syddanmark hvor udgifterne er faldet med hhv. 43 og 39 procent Region Midtjylland og Region Sjælland har stort set samme udgift i 2009 som i 2008, mens tendensen i Nordjylland har været stigende. Eksterne vikarudgifters fordelt på faggrupper Af figur 1 og 2 fremgår regionernes samlede eksterne vikarudgifter i 2009 fordelt på tre overordnede faggrupper af sundhedspersonale samt fordelingen af udgifter på de tre vikartyper i de enkelte regioner. 81
Figur 1 Udgifter til eksterne vikarer i 2009 fordelt på personalegrupper opgjort i procent 31% 5% 3% 61% Plejepersonale (sygeplejersker mfl. & SOSU) Læger Lægesekretærer Andre Figur 2 Eksterne vikarudgifter i 2009 fordelt på personalegrupper i de enkelte regioner Hovedstaden 80 Syddanmark 66 Sjælland 56 Nordjylland 53 31,5 12 6 2 1,51 31 8,5 4,5 43 4 Plejepersonale (sygeplejersker mfl. & SOSU) Læger Lægesekretærer Andre Midtjylland 49 43 3 5 0 20 40 60 80 100 Anm.: Gælder både figur 1 og 2: Plejepersonale omfatter alt syge- og sundhedspersonale, dvs. sygeplejersker, radiografer, bioanalytikere etc. samt social- og sundhedsassistenter. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at opgøre vikarudgiften for de forskellige personalegrupper i relation til gruppens samlede lønsum. Andre omfatter faggrupper som for eksempel (pleje)portører og servicepersonale. Øvrige anm.: Se teknisk bilag De samlede udgifter til eksterne vikarer dækker over store forskelle på vikaranvendelse indenfor faggrupper også mellem de enkelte regioner. 82
I regionerne under ét udgør plejevikarer 61 procent af udgiften til privat vikarydelser i Region Hovedstaden ligger andelen en del over gennemsnittet (80 procent), mens den særligt i Regions Nordjylland og Region Midtjylland ligger noget under (49-53 procent). Udgifter til lægevikarer fra private bureauer udgør på landsplan cirka 30 procent af de samlede eksterne vikarudgifter. Som det fremgår af figuren er lægevikarer i overvejende grad et Vestdanmark-fænomen, idet lægevikarudgiftsandelen i Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark udgør mellem 35 og 43 procent, mens de i Region Hovedstaden kun udgør 12 procent Resultatet af en målrettet indsats Faldet i udgifterne til eksterne vikarer er et resultat af en målrettet indsats, hvor regionerne har taget en palette af styringstiltag i anvendelse: - Eksternt vikarstop - Etablering af interne vikarkorps - Prisaftaler med de private bureauer - Øget fokus på de overenskomstmæssige muligheder (vedr. arbejdstid) Derudover er der i alle regioner fokus på samtidig at rekruttere og fastholde personale på ordinære vilkår enten gennem nyansættelser eller ved at få de allerede ansatte til i højere grad at arbejde på fuldtid. De konkrete styringstiltag, der arbejdes med, varierer fra region til region afhængigt af konkrete muligheder, prioriteringer og specifikke udfordringer lokalt. Eksternt vikarstop Et stop for brugen af eksterne vikarer indebærer, at der træffes beslutning om principielt ikke at anvende vikarer fra private vikarbureauer. Vikar-stoppet kan omfatte en region som helhed, hvilket er tilfældet i Region Hovedstaden fra 1. juli 2009, eller et enkelt hospital og/eller én eller flere afdelinger, hvilket er tilfældet blandt andet flere steder i Region Syddanmark. Et eksternt vikarstop indebærer, at der i regionen eller på det enkelte hospital tages stilling til, hvordan problemet med manglende arbejdskraft alternativt skal løses. I Region Hovedstaden har man valgt, at de opgaver, der tidligere blev løst af eksterne vikarer, skal varetages af nyoprettede vikarkorps på de enkelte hospitaler. 83
Større fokus på interne vikarkorps De interne vikarkorps/ordninger giver mulighed for at honorere allerede ansatte medarbejdere, der påtager sig opgaver, der alternativt skulle løses af eksterne vikarbureauer eller at ansætte deciderede vikarer, som bliver ansat direkte i regionens eller hospitalets interne vikarkorps. Denne løsning handler i høj grad om at sikre bedre kvalitet, kontinuitet og forsyningssikkerhed og samtidig få en bedre økonomi i opgaveløsningen. Etableringen af de interne ordninger sigter herudover på at tilskynde til medarbejdertilknytning og derved give flere lyst til at blive fastansat. I 2009 har to regioner valgt at etablere flere interne vikarkorps og/eller udbygge de eksisterende korps. I Region Hovedstaden er der oprettet interne vikarkorps på de enkelte hospitaler, som skal dække vikarbehovet efter 1. juli 2009, hvor der blev indført stop for brug af eksterne vikarer. I Region Midtjylland er der pr. 1. maj 2009 påbegyndt oprettelse af ét regionalt vikarbureau, som skal levere vikarydelser indenfor det sundhedsfaglige område i hele regionen. Samlet er der i 2009 i alt 13 interne vikarkorps/bureauer i regionerne med i alt cirka 2.100 tilknyttede vikarer. Samlet formidlede de interne vikarkorps i 2009 i alt cirka 600.000 timer svarende til cirka 310 årsværk. Det er en stigning på knap 100.000 timer i forhold til i 2008, svarende til 50 årsværk. Det er ikke muligt at opgøre regionernes udgifter til de interne vikarkorps på ensartet vis, men i forhold til udgifter til eksterne vikarer vurderes de at udgøre en relativ lille post i størrelsesordnen 150 mio. kr. i 2009. Af figur 3A og B nedenfor fremgå det samlede antal formidlede vikartimer i 2009 fordelt på personalegrupper og i de enkelte regioner i henholdsvis 2008 og 2009. 84
Figur 3A Aktivitet i formidlede timer fordelt på personalegrupper samlet set i 2009 6% 2% 11% 46% Sygeplejesker SOSU personale Øvrige SHK grupper Lægesekretærer Andre Læger 35% Figur 3b Aktivitet i formidlede timer fordelt på personalegrupper og regioner i 2008 og 2009 Region Sjælland Region Hovedstaden Region Midt 08 09 08 09 08 09 Sygeplejesker Øvrige SHK grupper SOSU personale Lægesekretærer Andre Uspecificeret Region Nord 08 09 0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000 350.000 Anm.: Gælder både figur 3A og 3B: Opgørelsen omfatter i udgangspunktet ikke interne vikarordninger, som bygger på den politiske vikaraftale, der i sommer 2008 blev indgået mellem Danske Regioner og Sundhedskartellet, eller andre interne ordninger, der eksisterer i regionerne i en eller anden form. Øvrige anm.: Se teknisk bilag 85
Svagt fald i anvendelse af overarbejde med videre De regionale overenskomster og arbejdstidsaftaler giver mulighed for at fastansatte medarbejdere kan pålægges merarbejde (deltidsansatte) eller overarbejde (fuldtidsansatte). Ligesom regionerne har mulighed for at indgå aftaler lokalt om frivilligt merarbejde (FEA). Regionernes anvendelse af disse muligheder handler om at sikre kvalitet og kontinuitet i behandlingen ved at udnytte, at det fastansatte personale kender de konkrete afdelinger og/eller arbejdsgange på det enkelte hospital. I tabel 4 fremgår regionernes udgifter til overarbejde, inklusiv frivilligt merarbejde (FEA), på sundhedsområdet i perioden 2007-09. I 2009 havde regionerne en udgift til overarbejde på cirka 820 mio. kr. Dette er et fald på knap 25 mio. kr. eller 3 procent i forhold til 2008. Tabel 2 Udvikling i udgifter til overarbejde 2007-09 - sundhedsområdet Ændring 2007 2008 2009 fra 2008 til 2009 Mio. kr. Mio. kr Pct. Regioner i alt 795,2 844,5 820,4-24,2-2,9 Andel af lønsum 2,5 2,4 2,2 26,5 19,9 Heraf Plejepersonale 523,2 579,8 554,2-25,6-4,4 Læger 191,4 198,8 218,0 19,2 9,7 Lægesekretærer 80,5 70,3 48,1-22,2-31,5 86
Figur 4 Udgifter til overarbejde i procent af samlede lønsum fordelt på personalegrupper 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 2,7 2,7 2,4 2,2 2,1 2,1 3,1 2,5 1,5 Plejepersonale (sygeplejersker mfl. & SOSU) Læger Lægesekretærer 1,0 0,5 0 07 08 09 Plejepersonale (sygeplejersker mfl. & SOSU) 07 08 Læger 09 07 08 09 Lægesekretærer Anm.: Plejepersonale omfatter alt syge- og sundhedspersonale, dvs. sygeplejersker, radiografer, bioanalytiker etc., samtsocial- og sundhedsassistenter Øvrige anm.: Se teknisk bilag Kilde: FLD særtræk. Overarbejdets andel af lønsummen er faldet til 2,2 procent i 2009 fra 2,4 procent i 2008 og 2,5 procent i 2007. Udgifterne til overarbejde er faldet for plejepersonalet og ikke mindst for lægesekretærer. Udgifter til lægernes overarbejde i perioden er stort set den samme i 2008 i forhold til i 2009 konstant (målt som andel af lønsummen inkl. eksterne vikarudgifter). Dette betyder, at det fra 2008 til 2009 samlet set er lykkedes regionerne at sænke deres udgifter til eksterne vikarer markant samtidig med, at der er sket et svagt fald i udgifterne til overarbejde. Denne udvikling i både udgifterne til eksterne vikarer og overarbejde er positiv, idet man kunne have frygtet, at faldende brug af eksterne vikarer ville have betydet en stigning i udgifterne til overarbejde, da opgaverne jo skal løses. Casen nedenfor er et eksempel på, at denne strategi også har været forfulgt lokalt. 87
Case Parallel reduktion i udgifter til eksterne vikarer og overarbejde På Sygehus Sønderjylland blev der i december 2008 iværksat et stop for brugen af vikarer. Baggrunden herfor var, at sygehuset var i økonomiske ubalance og havde et påtrængende behov for at nedbringe lønudgifterne, herunder brugen af eksterne vikarer. Vikarstoppet blev i 2009 fulgt op af et ansættelsesstop samt begrænsninger i brugen af overarbejde. Et væsentligt redskab til at nå de opstillede mål var et øget fokus på hvordan afdelingsledelserne i højere grad kunne planlægge fleksibelt og på den måde inden for de eksisterende personaletimer afdække akut opståede personalebehov. Blandt de konkrete værktøjer kan nævnes bedre anvendelse af arbejdstidsregler og virksomhedsaftalen, herunder timebank, flekstid, forskudte normperioder, variabel daglig arbejdstidslængde, fremmødeplaner og FEA-aftaler. Kombinationen af initiativerne på Sygehus Sønderjylland har betydet, at det har været muligt at gennemføre både eksternt vikarstop og ansættelsesstop samtidig med, at der er sket en reduktion i brugen af overarbejde. De økonomiske resultater af initiativerne har været et fald i udgifterne til vikarer på mere end 60 procent fra 52 mio. kr. i 2008 til 19 mio. kr. i 2009 sideløbende med et fald i udgifterne til over- og merarbejde fra 49 mio. kr. i 2008 til 32 mio. kr. i 2009. - Det vurderes, at følgende faktorer har været betingende for succes: - En stærk forankring i den øverste ledelse(direktionen) - En omfattende administrativ support - En erkendelse i hele organisationen af behov for økonomisk styring 88
Teknisk bilag Tabel 1 A og B Midtjylland: Udgifter i 2008 er inkl. korrektion vedr. interne vikarer. Udgifter på et enkelt sygehus er opgjort inkl. FADL vagter i 2008 og 2009. Sjælland: En stor del af vikarerne på lægeområdet aflønnes i lønsystemet og indgår dermed ikke i opgørelsen i 2008. Udgifter i 2007 er opgjort inkl. FADL- vagter. Hovedstaden: Udgifter i 2008 er opgjort ekskl. psykiatrien. Vikarudgifternes andel af lønsummen (inkl. vikarudgifter) er opgjort på baggrund af FLD-tal for 2007, 2008 og 2009 (november). FLD Lønsum er opgjort for overenskomstgrupperne: Syge- og sundhedspersonale (ledende og ikke-ledende), overlæger, underordnede læger, lægesekretærer og stillingsbetegnelsen social- og sundhedsassistenter. Figur 1 Opgørelsen omfatter 83 procent af regionernes samlede udgifter til eksterne vikarer i 2009. De øvrige udgifter har ikke kunnet opdeles op personalegrupper Figur 2 For Region Sjælland og Region Nordjylland omfatter oplysningerne alle hos-pitaler. I Regional Midtjylland er udgifterne fordelt på personalegrupper for psykiatrien og på tre ud af syv hospitaler, der tegner sig for 60 procent af regionens samlede udgifter til eksterne vikarer. I Region Syddanmark er udgifterne fordelt på personalegrupper på fire ud af fem hospitaler, der tegner sig for 86 procent af regionens samlede udgifter til eksterne vikarer. I Region Hovedstaden er udgifterne fordelt på personalegrupper på ti ud af 12 hospitalsenheder, der tegner sig for 74 procent af regionens samlede udgifter til eksterne vikarer, inkl. i psykiatrien. Supplerende oplysninger Region Sjælland oplyser, at andre helt overvejende vedrører eksternt vikarkorps på Sikringen, Nykøbing Sjælland. G4S er et vagtselskab som Regionen har entreret sig med på kontraktbasis. Figur 3 A og B Anm.: 1) Regionerne har opgjort aktivitet i 2008 og 2009 i enten antal vagter eller antal timer. Der er foretaget en omregning til timer, idet en vagt antages at udgøre 8 timer for andre dog 6,9 timer. 2) Hvor aktiviteten i ordningen er opgjort som total dvs. ikke opdelt på personalegrupper er den angivet som uspecificeret. 3) For 2009 har regionerne også opgjort udgifterne til de interne vikarkorps/bureauer. Oplysningerne er dog ikke fuldt ud sammenlignelige og er derfor ikke inddraget i analysen. Supplerende oplysninger: Region Nordjylland har ikke på udgivelsestidspunktet kunne indberette oplysninger om aktivitet i regionens interne vikarkorps/bureauer i 2009. Oplysninger kan fås ved henvendelse til Danske Regioner. 89
Region Syddanmark har ikke anvendt interne vikarkorps/bureauer i 2009. Region Hovedstaden: Tallene dækker over aktiviteten i de 8 nye interne VikarService, der er oprettet i regionen, og har været i drift pr 1. juli 2009. Region Sjælland: De indberettede tal for interne korps vedrører kun psykiatrien, idet de somatiske sygehuse ikke anvender interne bureau/korps Tabel 2 samt figur 4 Opgørelsen af overarbejde er baseret på særtræk fra FLD databaser (mdl.). Bemærk december 2009 er på opgørelsestidspunktet ikke udgivet endnu og er dermed ikke endelig.udgifter til overarbejde inkluderer udgifter til frivilligt ekstra arbejde (FEA), der pr. marts 2009 ellers er udskilt af FLDstatistikken. Lønsummen (inkl. vikarudgifter) er opgjort på baggrund af FLD-tal for 2007, 2008 og 2009 (november). Overarbejde og lønsum er opgjort for overenskomstgrupperne: Syge- og sundhedspersonale (ledende og ikke-ledende), overlæger, underordnede læger, lægesekretærer og stillingsbetegnelsen social- og sundhedsassistenter. 90