Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006

Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006 Titel og type 1) Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser Forskningsprojekt Beskrivelse Såvel nationalt som internationalt har der været megen fokus på risikofaktorer i forhold til selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt forskellige grupper i samfundet. Forskningen omkring beskyttende faktorer er derimod yderst sparsom. At afdække, analysere og belyse beskyttende faktorer med det sigte at anvende denne viden i forebyggelsesarbejdet såvel blandt professionelle behandlere som blandt frivillige nationalt og internationalt. Projektet adskiller sig fra andre forskningsprojekter inden for selvmordsforskning, idet det forskningsmæssige fokus er beskyttende faktorer. Ydermere er der med henblik på at opfange flest mulige beskyttende faktorer valgt en triangulær forskningsmetode. Triangulær forskningsmetode: - Registerundersøgelse - Spørgeskemaundersøgelse - Interviewundersøgelse Projektet afsluttes 2008. Forskningsprojektet ledes af Center for Selvmordsforskning og sker i samarbejde med Center for forebyggelse af selvmordsadfærd i Odense samt i samarbejde med WHO Collaborating Centre: Centre for Therapy and Studies of Suicidal Behaviour in Hamburg. Projektet er støttet af Socialministeriet og gennemføres af centrets forskere. Koordinator på projektet er akademisk medarbejder Iben Stephensen, Center for Selvmordsforskning. 1

2) Spiseforstyrrelser og selvmordsadfærd Forskningsprojekt Spiseforstyrrelser er blevet en påtrængende samfundsmæssig problemstilling gennem de seneste ca. 10 år. Der er kommet meget mere fokus på problemerne, og på de personer, der har en alvorlig spiseforstyrrelse. Men der mangler fortsat eksakt viden og dokumentation på området. Hypotesen er, at selvmordsrisikoen for mennesker med spiseforstyrrelser er markant højere end for andre mennesker. At få dokumentation i forbindelse med spiseforstyrrelser med den hensigt, at en indsats kan målrettes og få hurtigere og bedre effekt. Dokumentation: - Mulige årsager til udvikling af en spiseforstyrrelse - Beskyttende faktorer, herunder betydning af socialt netværk, mestringsstrategier o.l. - Selvmordsrisiko for mennesker med spiseforstyrrelser Herudover ønskes operationelle forslag til forebyggelse af udvikling af spiseforstyrrelser samt forslag til elementer i efterværn/rehabilitering. På baggrund af data fra den demografiske database og fra forebyggelsesregistret samt for allerede indsamlede data kortlægges en karakteristik af unge med en spiseforstyrrelse. Risikofaktorer belyses og tids- og årsagssammenhænge undersøges. Selvmordsadfærden blandt børn og unge med spiseforstyrrelser belyses ud fra databasen RISC og andre tilgængelige registre/databaser. Det undersøges, om spiseforstyrrelsen øger sandsynligheden for selvmordsforsøg/selvmord, herunder om der er en øget sandsynlighed for gentagne selvmordsforsøg. Ligeledes foretages en analyse af tidsintervallet mellem udskrivning fra psykiatrisk afdeling, til selvmordsforsøget indtræffer, bl.a. med henblik på at belyse, om der er tidspunkter, hvor der er særlig høj risiko for selvmordsforsøg. Endelig skal der udarbejdes en alders- og kønsopdeling for at se, om spiseforstyrrelser påvirker drenges/unge mænds selvmordsadfærd mere end pigers/unge kvinders. Projektet forventes offentliggjort 2006. Projektet er støttet af Socialministeriet og gennemføres af Ph.D. og centerleder Lilian Zøllner samt statistiker Erik Christiansen, Center for Selvmordsforskning. 2

3) RISC Risk Factors for Suicide Attempts, An Epidemiological Study using Danish Register Data Forskningsprojekt Antallet af selvmord er faldet gennem de sidste 10-15 år fra ca. 1500 til ca. 750 pr. år. Ingen undersøgelser har forklaret dette fald, dog menes det at introduktionen af de nye antidepressiva i 1988 (SSRI) kan forklare noget af faldet. Antallet af selvmordsforsøg, som har resulteret i en kontakt til sundhedsvæsnet, er i samme periode steget. Det er især blandt pigerne mellem 15 og 19 år, kvinder mellem 20 og 39 år, mænd mellem 30 og 49 år samt mænd over 70 år, at stigningen har været størst. Center for Selvmordsforskning på Fyn er det eneste sted i Danmark, hvor der sker en systematisk opsamling af selvmordsforsøgsdata fra sundhedsvæsnet. Dette register giver en enestående mulighed for registerforskning, hvorved det vil være muligt at belyse risikofaktorer for selvmordsforsøg. Sundhedsministeriet udarbejdede i 1998 en national handlingsplan (Forslag til Handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark), hvori der anbefales øget national registerforskning, som kan belyse samspillet mellem forskellige risikofaktorer for selvmordsforsøg og selvmord. Studiet falder ind under handlingsplanens anbefalinger. I forskningsprojektet fokuseres der på sundhedsmæssige, sociale, økonomiske og demografiske forhold, men også om det øgede antal registrerede selvmordsforsøg alene kan forklares ved en generel øget kontakt til sundhedsvæsnet. Der er opstillet hypoteser om, at familien og de nære relationer er meget vigtig for individet, og derfor vil dette studie kortlægge alle selvmordsforsøgspersonernes familierelationer. Der er ikke tidligere lavet lignende studier. At identificere og beskrive risikofaktorer for selvmordsforsøg med henblik på at styrke forebyggelsen. Registerbaseret forskningsprojekt. Samkøring af følgende registre: - Registret for Selvmordsforsøg - Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister - Den Demografiske Database - Forebyggelsesregistret - IDA-registret - Lægemiddelstatistik-registret Studiedesignet er et longitudinelt epidemiologisk studie, hvor forsøgspersonerne for perioden 1995-2001 (begge inkl.) analyseres. Der ønskes en viden om personernes forhold 5 år tilbage i tiden, og derfor er det nødvendigt at indsamle data for perioden 1990-2001 (begge inkl.). 3

På baggrund af projektet er publiceret videnskabelige artikler, og viden fra projektet er desuden fremført på konferencer. Data fra projektet vil fortsat blive analyseret. Projektet er støttet af H. Lundbeck A/S og gennemføres af statistiker Erik Christiansen og statistiker Børge Jensen, Center for Selvmordsforskning. 4) MONSUE a European Multicentre Study on Suicidal Behaviour and Suicide Prevention Forskningsprojekt I mange europæiske lande udgør selvmordsadfærd et stort offentligt og mentalt sundhedsproblem og er desuden årsag til væsentlige udgifter i sundhedssystemet. Derfor har EU og den Europæiske region i WHO sat forebyggelsen af selvmordsadfærd højt på dagsordenen. Monsue er et udvidet forskningsprojekt, som inkluderer 15 EU-lande og 8 lande indenfor WHO s europæiske region. Der er brug for primære og sekundære forebyggelsesstrategier. En afgørende strategi i forebyggelsen af selvmord er ikke kun at igangsætte og implementere programmer til forebyggelse men også vedvarende at holde øje med antal af selvmord, selvmordsforsøg og raternes udvikling. At skildre såvel selvmordsmønstre og risikogrupper som de beskyttende faktorer samt effekten af forebyggelsesarbejdet. På sigt: - At udvikle, afprøve og revidere den fælles registreringsprocedure - At vurdere det forebyggende arbejde i de forskellige dataopsamlingsområder - At opmuntre til forebyggende initiativer - At afprøve effekten af det forebyggende arbejde - At udvikle vejledninger til vurdering og visitation af selvmordstruede - Fælles registreringsprocedure - Fælles definition af dataopsamlingsområde - Fælles definition af selvmordsforsøg - Sammenligning af initiativer i de forskellige dataopsamlingsområder Projektet er baseret på erfaringerne fra WHO/EURO Multicentre Study on Suicidal Behaviour og samarbejder med WHO/EURO Network on Suicide Research and Prevention. 4

MONSUE-samarbejde: - WHO/EURO Network on Suicide Research and Prevention - EAAD (Würzburg, Tallin, and other centres) - EMIP (WHO Network) - Various National Suicide Prevention Programs (e.g. in Germany, Switzerland, Sweden) Projektet startes op i 2006 og skal forløbe gennem en årrække. Overordnet projektkoordinator er Prof. Dr. Armin Schmidtke. Desuden er nedsat en styregruppe til varetagelse af projektet. Projektansvarlig for den danske del er Ph.D. og centerleder Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning. 5) Alkoholmisbrug og Selvmordsadfærd Forskningsprojekt Den høje forekomst af selvmordsadfærd og selvmordstanker blandt alkoholmisbrugere, samt de få danske forskningsprojekter vedrørende problemstillingen har været afgørende for iværksættelse af projektet; Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd. På Misbrugskonferencen i Odense, d. 22. oktober 2003 blev der af bl.a. praktikere efterspurgt mere viden om beskyttende og belastende faktorer i relation til selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere, hvilket var et yderligere incitament til at påbegynde forskningsprojektet. At identificere centrale individuelle, sociale og samfundsmæssige faktorer, der ifølge den enkelte misbrugers egen opfattelse belaster og beskytter mod misbrugs- og selvmordsadfærd. Forskningsprojektets grundhypotese er at visse beskyttende faktorer, herunder gode sociale relationer til familien, venner og arbejdskollegaer, en god opvækst, samt psykisk og fysisk helbred har afgørende betydning for misbrugernes liv og trivsel, herunder om de udviser misbrugs- og selvmordsadfærd. Markante forskelle mellem gruppen af selvmordsforsøgere og ikkeselvmordsforsøgere blev analyseret ud fra forskningsinterviewene. Forskningsprojektet har anvendt kvalitative interviews. Projektet blev afsluttet 2005. Tidsrammen var et år. Afrapportering er sket i form af videnskabelige artikler, og viden fra projektet vil ydermere blive fremført på seminarer og kommende konferencer. 5

Samarbejdspartner i projektet var behandlingshjemmet Ringgården, Fyn. Projektet er støttet af Referencegruppen til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark og er gennemført af akademisk medarbejder Iben Stephensen, Center for Selvmordsforskning. 6) SAYLE- Saving Young Lives in Europe et forsknings- og forebyggelsesprojekt som sigter mod gruppen af unge i de videregående ungdomsuddannelser Forsknings- og forebyggelsesprojekt Selvmordsadfærd blandt de 15-19-årige unge har inden for de seneste år været et stigende problem såvel i Danmark som i de øvrige europæiske lande. I Danmark er raten for selvmordsforsøg blandt de 15-19-årige kvinder steget med 322 % fra 1990-2003. Selvmordsforsøg blandt kvinder i 20-29-års alderen ligger efter 2001 på et niveau, som er 50 % højere end niveauet op gennem 1990 erne (Register for Selvmordsforsøg, Center for Selvmordsforskning). På Ministerkonferencen i Helsinki Januar 2005, Mental Health in Europe: Implementation Plan 2005-2010 WHO Europe tilsluttede Danmark sig Action Plan for Europe vedrørende forskningsbaseret selvmordsforebyggelse rettet mod unge med selvmordsadfærd, depressioner og mistrivsel. I samarbejde med WHO-Collaborating Centre i Sverige, Irland, Estland og Italien har Center for Selvmordsforskning,- som også er et WHO-Collaborating Centre, - taget skridt til at igangsætte projektet Saving Young Lives ved en samlet ansøgning til EU samt ved ansøgning til de ovenfornævnte respektive lande. I Danmark igangsættes projektet tilpasset kulturelle og nationale forhold og behov. Projektets formål er at afdække, analysere og beskrive 16-19-årige unges tanker om selvmord/selvskade samt selvskadende adfærd og på den baggrund igangsætte forskningsbaseret forebyggelse rettet mod den unge selv. Formålet er endvidere at bidrage til indarbejdelse af handleplaner i de gymnasiale uddannelser. Det foreliggende projekts metoder er valgt med henblik på at opfange flest mulige beskyttende og belastende faktorer som grundlag for forskningsbaseret forebyggelse. I Factors associated with suicidal phenomena in adolescents: A systematic review of population-based studies (Evans et al., 2004) peges på en række faktorer, som enten slet ikke er belyst, eller som ikke er tilstrækkelig belyst. På nævnte baggrund omfatter projektet: - Spørgeskemaundersøgelse - Interviewundersøgelse - Gruppeforløb - Handleplaner 6

Metoden vil sikre viden om tanker om selvskade eller selvmord, hvilket gør det muligt at igangsætte forebyggelse på et tidligt tidspunkt. Ifølge WHO (2004) er uddannelsesinstitutioner et af de vigtigste steder for forebyggelsesinitiativer, når det gælder unge mennesker. Den danske del af projektet ledes af og er placeret på Center for Selvmordsforskning. Der samarbejdes med WHO Collaborating Centres i SAYLE-gruppen (Danmark, Sverige, Estland, Italien, Irland, Israel). Udviklingen af projektet begyndte i 2004 og 2005. Projektets videre tidsramme løber til 2008. Projektet afsluttes med en veldokumenteret rapport samt artikler. Løbende foregår vidensformidlingen via faktahæfter, hjemmeside, nyhedsbreve, artikler, fremlæggelse ved konferencer og seminarer. Sideløbende formidles erfaringer fra igangsatte forebyggelsestiltag med henblik på at udbrede disse til WHO-samarbejdspartnere. Projektet er støttet af Socialministeriet og gennemføres af Ph.D. og centerleder Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning. 7) Travellers unge væk fra spiseforstyrrelser Forsknings- og forebyggelsesprojekt Forekomsten af selvmordsforsøg herhjemme er høj for teenagere, især blandt de unge piger. I særlig grad teenagere med spiseforstyrrelser udgør en sårbar gruppe i forhold til selvmordsadfærd. På baggrund heraf har Center for Selvmordsforskning iværksat projektet Travellers unge væk fra spiseforstyrrelser. Travellers unge væk fra spiseforstyrrelser udbydes i løbet af foråret 2006. Projektet retter sig mod unge mennesker mellem 13 og 25 år, som enten viser tegn på eller er færdigbehandlede for en spiseforstyrrelse. Projektet er et led i rehabiliteringsprocessen (efterværn) og indgår i forebyggelsen af selvmord og selvmordsforsøg blandt unge mennesker. Travellers-programmet er udviklet i New Zealand i slutningen af 1990 erne og tilpasset danske forhold. Ideen bag projektet er at få de unge til at forestille sig, at de er rejsende i deres eget liv og samtidig støtte de unge i at udvikle og tilegne sig copingstrategier, som kan hjælpe dem igennem udfordringer og forandringer i deres livsrejse. Projektets overordnede mål er at forebygge antallet af selvmordsforsøg blandt unge mennesker. 7

En pjece om projektet vil blive sendt ud landsdækkende til alle klasselærere (8.-10. klasse), Pædagogisk Psykologiske Rådgivninger, centre for spiseforstyrrelser, praktiserende læger m.v. i håbet om, at de vil være behjælpelige med at videreformidle tilbuddet til de berørte unge. Projektet forløber i grupper med ca. otte unge i hver og foregår i nærheden af de unges bopæl én gang om ugen i ca. 1½ time i otte uger. Desuden deltager 2 professionelle ledere i forløbet. Projektet løber til ultimo 2008. Projektets erfaringer og resultater analyseres og formidles løbende via faktahæfter, videnskabelige artikler, konferencer m.v. En rapport udarbejdes som afslutning på projektet. Projektet er støttet af Socialministeriet og gennemføres af cand.pæd.psyk. Agnete Lyngbye Kramme og socialrådgiver, stud.scient.soc. Susanne Mouazzene. Projektet er genstand for følgeforskning. Forskningsdelen gennemføres af centerleder og Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning. Som forskningssamarbejdspartner indgår The Children s Grief Center Charitable Trust / Skylight, University of Auckland, New Zealand. 8) Travellers for sårbare unge med såvel anden etnisk som dansk baggrund Forsknings- og forebyggelsesprojekt Resultater af undersøgelser viser, at en overvejende del af de unge, som skader sig selv, ikke efterfølgende får hjælp. De efterspørger hjælp og støtte til at mestre de vanskeligheder, de står med i dagligdagen, og de efterspørger fortrolige samtalepartnere, som kan støtte dem i troen på, at livet kan forme sig anderledes for dem som voksne. Desuden efterspørger de redskaber til at klare nye uventede hændelser, som de har erfaringer for kan bringe dem ud i følelsen af håbløshed. Det er projektets overordnede mål at forebygge antallet af selvmordsforsøg blandt unge. Det er desuden Travellersprogrammets mål at finde og hjælpe unge mennesker, som har haft stressende udfordringer i livet. Ideen er at få de unge til at forestille sig, at de er rejsende i deres eget liv og samtidig støtte de unge i at udvikle og tilegne sig copingstrategier, som kan hjælpe dem igennem udfordringer og forandringer i deres livsrejse. Forløb: - Der rettes telefonisk henvendelse til de skoler, som har medvirket i de gennemførte undersøgelser rettet mod unge med anden etnisk 8

baggrund. Udvælgelseskriterier er, at skolerne skal ligge i Odense, København eller Århus, og at der skal være mindst 50 % unge med anden etnisk baggrund i de ældste klassetrin. - Skolerne kontaktes med henblik på tilsagn. Blandt de skoler som giver tilsagn, udvælges to skoler til at afprøve projektet. - De sårbare unge identificeres på baggrund af et kort spørgeskema. De sårbare unge tilbydes deltagelse i gruppeforløb. Forældrene anmodes om tilsagn. - Grupperne dannes. Sammen med en vejleder deltager de unge i afgrænsede målrettede gruppeforløb, hvor de lærer at modtage hjælp og støtte fra andre, så de kan indgå i et socialt netværk som værn mod psykologiske problemer og tanker om selvskade. Rejsemetaforen er bindeled gennem forløbet, der består af otte møder af 60-90 minutters varighed. Projektet igangsættes primo 2006 og løber til ultimo 2008. I takt med projektforløbet formidles resultater til gavn for relevante voksne (forældre, skoleledere, lærere, socialrådgivere, konsulenter m.v.) inden for området. Formidlingen vil omfatte artikler i tidsskrifter vedr. unge, faktahæfter, presseomtale, rapport, foredrag på konferencer og seminarer. Projektet er støttet af Egmont Fonden og skal varetages af en psykolog ansat på Center for Selvmordsforskning. Projektet er genstand for følgeforskning. Forskningsdelen gennemføres af centerleder og Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning. Som forskningssamarbejdspartner indgår The Children s Grief Center Charitable Trust / Skylight, University of Auckland, New Zealand. 9) Trivsel og Teenager Forskningsbaseret forebyggelsesprojekt Center for Selvmordsforskning arbejder på en forskningspublikation på baggrund af CASE-undersøgelsen, der skal indgå som det forskningsmæssige grundlag. Foreløbige resultater fra denne undersøgelse viser, at forældre kun i ringe omfang er vidende om deres børns og unges selvskadende handlinger, og at fraværet af voksne fortrolige samtalepartnere opleves som et savn af de unge. At forebygge mistrivsel blandt unge/teenagere ved at styrke forældrenes forudsætninger for at kunne fungere som fortrolige samtalepartnere for dem. Dette søges opnået ved at udbrede viden om dialogredskaber og frustrationsmodeller til forældre til børn og unge på 7., 8. og 9. klassetrin. Målsætning: - At udvikle koncept for og materiale til forældrekursus - At afprøve forældrekursus på tre skoler - At formidle konceptet til skolepsykologer via regionale kurser 9

Gennem forældrekurset, der veksler mellem oplæg og diskussion, formidles redskaber til at fremme og fastholde dialogen med en teenager. Der er fokus på at tydeliggøre mønstre i en konfliktfyldt kommunikation med henblik på at bevidstgøre forældre om, hvordan en sådan kan afvæbnes og erstattes af konstruktive samtaler. Kurset bliver afprøvet på tre pilotskoler i efteråret 2005 og udbydes til psykologerne på skolerne i 2006. Herefter er det op til de enkelte skoler og psykologer at varetage den lokale kursusafholdelse for forældrene. Projektet er støttet af Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord og varetages af de eksterne psykologer Finn Godrim og Annette Groot. Tovholder på projektet er akademisk medarbejder Ann Christina Lie, Center for Selvmordsforskning. 10) Kommunepakke Selvmordsforebyggelse for Børn og Unge Forebyggelsesprojekt I 1998 udgav Sundhedsstyrelsen Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Handlingsplanen har dannet grundlag for en særlig indsats på flere områder i perioden 1999-2004, herunder børne- og ungeområdet. Indsatsen har bl.a. omfattet en række modelprojekter. Projektet har til opgave at samle de erfaringer og resultater, der er opnået inden for børne- og ungeområdet. Dette arbejde skal føre til en kommunepakke en vejledning til personalesektoren, dvs. en række anvisninger på, hvordan kommunerne kan iværksætte det selvmordsforebyggende arbejde i forhold til børn og unge. Børn og unges selvmordsadfærd stiller ofte store krav til samarbejde og koordinering mellem det sociale system og sundhedssystemet. Kommunepakken udarbejdes derfor, så den bygger videre på Sundhedsstyrelsens publikation, Vurdering og visitation af selvmordstruede vejledning til sundhedspersonale, med henblik på at udvikle samarbejdet mellem de to sektorer. Kommunepakken opbygges i tre dele: - Basispakke: Her gøres erfaringer og materialer fra tidligere modelprojekter tilgængelige for kommuner, således at er ved selvmord eller selvmordsforsøg blandt børn og unge forefindes information og vejledning i handlemuligheder. Basispakken er en slags førstehjælpskasse med relevante materialer. Den bliver tilgængelig for alle, men er særlig målrettet myndighedspersoner i kommunernes socialforvaltninger. 10

- Kommunalt beredskab: Her vælger kommunen at udpege en myndighedsperson (kontaktperson), og at etablere et fagligt beredskab med fast henvendelsessted samt en organisation for faglig forvaltning og opfølgning. Der er tale om en specialisering inden for kommunen. Denne ordning kræver investering i form af efteruddannelse af myndighedspersonen og fagligt beredskab samt konsulentbistand vedr. etablering. Endvidere forudsættes vedligeholdelse af beredskabet f.eks. via konsulentbistand og netværksdannelser. Materialet fra basispakken er en del af grundlaget for det kommunale beredskab. - Behandlingskæde: Kommunen kan udvide det kommunale beredskab til et regionalt samarbejde, hvor specialistenheder som f.eks. skadestue, børneafdeling, Børne- og ungdomspsykiatri samt forebyggelsescenter inddrages i en såkaldt behandlingskæde. Investeringen omkring den kommunale kompetenceudvikling er den samme som ved Kommunalt beredskab, men der skal her påregnes konsulentbistand og etablering af samarbejdsaftaler og specialistenheder. Endvidere forudsættes vedligeholdelse af beredskab og behandlingskæde f.eks. via konsulentbistand og netværksdannelser. Kommunepakken sendes ud primo 2006. Projektet er støttet af Socialministeriet og gennemføres af psykolog Kim Juul Larsen og socialrådgiver Bjørn Clausen, Center for Selvmordsforskning. 11) Kommunepakke Selvmordsforebyggelse blandt ældre Forebyggelsesprojekt I regi af Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord har der i perioden 1999-2004 været iværksat projekter til forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre. Det drejer sig om: - Tre modelprojekter i Vejle Amt, der har oparbejdet viden om og erfaring med kompetenceudvikling af social- og sundhedspersonale, udarbejdelse af handleplaner samt organisering af samarbejde med henblik på selvmordsforebyggende arbejde blandt ældre. - Filmen Når livet bliver for langt - Antologien Selvmord blandt gamle mennesker myter, viden og forebyggelse I materialet inddrages desuden nyeste forskningsresultater og deres forebyggelsesmæssige implikationer. 11

Der er behov for at samle og bearbejde den viden og erfaringerne fra disse projekter, så det får en form, der gør det egnet til en markedsføring over for landets kommuner. - At social- og sundhedspersonale får øgede kompetencer i forhold til at identificere tegn på mistrivsel, herunder selvmordsadfærd - At udbrede kendskabet til selvmordsadfærd blandt ældre og til hvordan selvmord kan forebygges - At bidrage til at skabe grundlag for en kommunal indsats Projektet har til opgave at samle og videreformidle den viden og de erfaringer, der er opsamlet om ældre og selvmordsforebyggelse, i en form, der gør det nemt for kommunerne at komme i gang med en selvmordsforebyggende indsats. Formidling af erfaringer fra modelprojekterne i Vejle Amt vedrørende kompetenceudvikling for sundhedspersonale, handleplaner og samarbejdsmodel. Forløb: - Nedsættelse af følgegruppe - Udarbejdelse af materiale under inddragelse af ressourcepersoner - Planlægning af konference - Afholdelse af konference. Materialet og fagpersoner præsenteres - Justeringer på baggrund af konferencen - Udsendelse af Kommunepakken til landets kommuner samt konferencens deltagere - Kommunerne iværksætter kompetenceudvikling for sundhedspersonale i ældresektoren og udarbejder handleplaner for en indsats Projektet forventes afsluttet i efteråret 2006. Projektet er støttet af Socialministeriet og gennemføres af akademisk medarbejder Ann Christina Lie, Center for Selvmordsforskning. 12

12) At arbejde med suicidaltruede, pårørende og efterladte kursus for privatpraktiserende psykologer Forebyggelsesprojekt Kurset At arbejde med suicidaltruede, pårørende og efterladte er et led i uddannelsesplanen. - At formidle specifik og relevant viden om selvmordsproblematikken - At bevidstgøre egne holdninger - At reflektere over det måske særligt belastende ved at arbejde med døden - At træne i den afdækkende samtale, når der er en selvmordsproblematik Projektet er et 12-timers meritgivende kursus for psykologer. Undervisningen varetages af cand.psych. Else-Marie Mathiasen og cand.psych. Ida Koch, der begge har deltaget i planlægning og afprøvning af kurset. Kurset blev udbudt i 2005 af Dansk Psykolog Forening. Er udbudt på landsplan og afholdt centralt én gang i 2005. Projektet blev støttet af Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord og er gennemført af uddannelseskonsulent Inge Jacobsen, Center for Selvmordsforskning. 13