Vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug

Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug N og P udvaskning til Århus Bugt Slutrapport Oktober 2008

Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug N og P udvaskning til Århus Bugt Slutrapport Oktober 2008

Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 DK-9000 Aalborg Telefon 9630 6400 Telefax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk Web www.niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: 01 Dato: 9. oktober 2008 Forfattere: Mikkel Kloppenborg Nielsen, Signe Krogh og Jane Kirkegaard Kvalitetskontrol: Torsten Bliksted Godkendt af: Torsten Bliksted Sag nr. og filnavn: \\albkfs01\data\sag\11\183.00\project documentation\slutrapport\n og P Århus slutrapport_endelig.doc 2

Indhold 1 FORORD 5 2 INDLEDNING 6 2.1 FORMÅL 6 2.2 AFGRÆNSNING 8 2.3 LÆSEVEJLEDNING 9 3 METODER 11 3.1 SIMULERING AF NÆRINGSSTOFOVERSKUD (N OG P) PÅ MARKBLOKNIVEAU 11 3.2 SIMULERING AF KVÆLSTOFFETS REDUKTION FRA MARKBLOKKE TIL ÅRHUS BUGT 12 3.3 UDVASKNING AF FOSFOR 12 3.4 ØKONOMISK ANALYSE 12 4 RESULTATER 14 4.1 SIMULERING AF NÆRINGSSTOFOVERSKUD (N OG P) PÅ MARKBLOKNIVEAU 14 4.2 SIMULERING AF KVÆLSTOFFETS REDUKTION FRA MARKBLOKKE TIL ÅRHUS BUGT 15 4.3 FOSFOR 17 4.4 ØKONOMISK ANALYSE 17 5 REFERENCER 21 3

BILAG Bilag 1 Bilag 2 Århus Kommune (2007): Opgavebeskrivelse vedr. vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. 3. august 2007. Conterra (2007): Vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. Rapport for ConTerra delprojektet. Bilag 3 NIRAS (2007a): Århus Bugt. Forslag til virkemidler. 6. september 2007. Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 NIRAS (2007b): Århus Bugt. Udvaskning af fosfor. 3. oktober 2007. Miljøcenter Århus (2007): Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet. NIRAS (2008): Århus Bugt. Beregning af nitratudvaskning til Århus Bugt. 10. april 2008. Nielsen, M. K. et al. (2008): Vurdering af miljømæssige konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. ATV møde. Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening. Vingstedcentret 4.-5. marts 2008. Bilag 8 Junker et al. (2008): Analyse af virkemidler til reduktion af N- udledning til Århus Bugt. Notat til NIRAS. Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. 4

Forord 1 Forord Nærværende rapport omhandler sammenfatningen af en vurdering af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. Arbejdet er lavet for Århus Kommune, og bidragsyderne ud over NIRAS er: Conterra Aps, Miljøcenter Århus og Fødevareøkonomisk Institut. Arbejdet blev sat i værk i sommeren 2007, som optakt til Århus Kommunes høringssvar til idéfasen for vandplanerne. Århus Kommunes høringssvar til idéfasen for Vandplan 2009 kan ses på dette link: http://websag.mim.dk/indsendteideervandognatur/websider/visinds igelse.aspx?id=1770 5

Indledning 2 Indledning 2.1 FORMÅL Udvidelser af husdyrbrug og udvaskningen af næringsstoffer til Århus Bugt Hovedproblemstillingen Formålet med nærværende arbejde er at beskrive næringsstoftilførslen af kvælstof (N) og fosfor (P) til Århus Bugt fra diffuse kilder i det åbne land. Hovedproblemstillingen er den, at Århus Bugt er overbelastet med næringsstoffer, især N og P, og at det forventes som følge af vandplanerne, at der skal ske en væsentlig nedgang i udledningen af næringsstoffer for at bedre tilstanden. I oplandet til bugten er der jord nok til at husdyrtrykket kan øges. Derudover kan der med den fremtidige strukturudvikling inden for landbrug, hvor husdyrbrugene vil blive stadig større, være risiko for, at tilstanden af bugten kan forværres yderligere sammenlignet med i dag. Dette vil være tilfældet, såfremt man udelukkende følger det generelle beskyttelsesniveau i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Hovedparten af oplandet til Århus Bugt ligger i Århus Kommune. Resultater Rapporten beskriver det udvidelsespotentiale, der er i oplandet til Århus Bugt, og hvad det vil betyde for udvaskningen af N og P fra markerne. Det beskrives endvidere hvordan N vil blive reduceret undervejs i grund- og overfladevand, inden det når bugten. Endelig beskrives hvilke virkemidler der kan anvendes til at begrænse udvaskningen fra markerne, og hvilke økonomiske konsekvenser det vil have. Næringsstoftilførslen af kvælstof (N) og fosfor (P) til Århus Bugt fra diffuse kilder i det åbne land beskrives såvel i nu-situation som i en simuleret udvidelse af husdyrbrug med en højere belægningsgrad af husdyr, hvor det generelle beskyttelsesniveau i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug udgør grundlaget for udvidelserne. Det er også belyst, i hvilket omfang byudviklingen, som forudsat i Århus Kommunes Planstrategi 2008, vil påvirke landbrugets strukturudvikling og næringsstoftilførslen til Århus Bugt. For hver af disse tre situationer (0: Status, 1: Udvidelsesscenarium og 2: Udvidelsesscenarium inkl. Planstrategi 2008) er der beregnet markoverskud af kvælstof og derpå beregnet hvor stor en del af N- overskuddet, der når fra rodzonen og ud i Århus Bugt. 6

Indledning Figur 2.1. Puljer og strømningsveje for kvælstof fra mark til vandløb. Når nitrat (NO 3 - ) udvaskes fra en mark og langsomt passerer iltfattigt (reduceret) grundvand, vil en del blive omsat af bakterier (denitrifikation). Derimod vil nitrat der kun passerer de øvre liggende jordlag, der er relativt iltrige (oxideret) og med en relativt højere hastighed, stort set kunne fortsætte uomsat ud i vandløbene. Det samme gør sig i princippet gældende i søerne, hvor gennemløbshastigheden er lavere end i vandløbene. Her vil der være store mængder organisk materiale til rådighed med en bakterieflora, der vil kunne omsætte nitrat. I vandløbene vil gennemløbshastigheden derimod være så stor, at omsætningen vil være begrænset. Således vil nitratreduktionen fra rodzonen hovedsageligt ske, når nitrat passerer grundvand og søer - og i mindre grad gennem dræn, kanaler og vandløb. Med billedet af hvor reduktionen sker, fås et godt overblik over, hvor en indsats bedst vil kunne betale sig. Skønnet reduktionsmål på 200 tons N markoverskud Reduktionsmålet for rodzoneudvaskningen af kvælstof fra Århus Kommunes del af oplandet til Århus Bugt er skønnet til 200 tons N markoverskud, for at Århus Bugt vil kunne opnå sit miljømål med den nuværende belastning. Det endelige reduktionsmål vil blive fastsat på baggrund af statens Vandplan. En reduktion i markoverskuddet på 200 tons N svarer til en reduktion i udledningen til Århus Bugt på 70 tons N, forudsat den gennemsnitlige retention er på 65 %. 7

Indledning Definition af markoverskud Definition af retention Virkemidler Økonomi Markoverskuddet er forskellen mellem hvad der tilføres marken af kvælstof i gødning, deposition (luftbåren, i Århus Kommune 18,7 kg N/ha/år) og fixering (eksempelvis fra kløverplanter) minus hvad der fraføres ved høst, denitrifikation og ved ammoniakfordampning. Et markoverskud bundet i rodzonen vil på et eller andet tidspunkt blive udvasket. Markoverskuddet er således identisk med den samlede udvaskning Retention (eller tilbageholdelse) er den del af nitrat-n, der omsættes ved denitrifikation eller indlejres i sedimentet i f.eks. en sø. Langt hovedparten af retentionen vil dog ske som denitrifikationen til frit kvælstof, som dermed vil forsvinde ud af oplandet. For at opnå reduktionen på 200 ton N i rodzoneudvaskning, er der udvalgt virkemidler, der hhv. giver ændringer i landbrugsdriften, f.eks. efterafgrøder m.v. og såkaldte end of pipe-løsninger, f.eks. bræmmer, vådområder etc. I alt er syv virkemidler udvalgt. For at få et overblik over de økonomiske konsekvenser af at indføre disse virkemidler, er der beregnet budget- og velfærdsøkonomiske omkostninger ved at reducere udvaskningen fra markerne med 200 ton N. Heri er forudsat, at tiltag fra Århus Kommunes Planstrategi 2008 iværksættes med bl.a. planlagt byudvikling (landbrugsjord tages ud af drift), en fordobling af skovarealet, udlæg af grønne og blå korridorer, der vil medvirke til at reducere udledningen af N og P til bugten. De budgetøkonomiske omkostninger er de omkostninger, der er relevante for kommunen at budgettere med, i det omfang de pågældende landmænd skal kompenseres for det økonomiske tab de lider. Dvs. der er regnet på de årlige udgifter, og således ikke på engangsudgifter ved eksempelvis køb af jord. En beregning af de velfærdsmæssige omkostninger afspejler, at der ved at indføre virkemidlerne vil komme begrænsninger i det private forbrug. Ud over en beregning med virkemidler fra Århus Kommunes Planstrategi 2008 er der lavet en beregning, hvor der er valgt de billigste virkemidler. Bl.a. skovrejsning, der er et relativt dyrt virkemiddel, er substitueret med billigere virkemidler. 2.2 AFGRÆNSNING Oversigtskort Den geografiske afgrænsning af opgaven er dels hele Århus Bugt oplandet, dels Århus Bugt-oplandet inden for Århus Kommune. 8

Indledning Afvandingsområder Afvander til Norsminde fjord Afvander til Randers fjord Afvander til Århus Bugt Århus kommune Figur 2.2. Afvandingsområder. Afvander til Ha i markblok Ha udenfor markblok Ha i alt Århus Bugt 41.631 23.862 65.493 Norsminde fjord 1.820 461 2.281 Randers fjord 6.667 1.198 7.865 Tabel 2.1. Oversigt over afvandingsområderne. Beregninger på N-udvaskning er foretaget for hele oplandet til Århus Bugt og for den del som ligger i Århus Kommune. Hvad angår de økonomiske beregninger, er disse kun lavet for den del af oplandet, der ligger i Århus Kommune. Århus Kommunes bidrag til N-udvaskningen til Norsminde Fjord og Randers Fjord er også beregnet, men der er ikke regnet på virkemidler til begrænsning hertil og dermed ej heller økonomi, da fokus har været på Århus Bugt. 2.3 LÆSEVEJLEDNING Denne rapport er som tidligere nævnt en samlerapport, hvor hovedparten af arbejdet er beskrevet i bilagene sidst i rapporten. Det hurtige overblik over arbejdet kan fås ved at læse disse indledende afsnit. Ønskes det fulde og detaljerede overblik, bør bilagene efterfølgende læses i rækkefølge. 9

Indledning Otte bilag udgør hoveddelen af rapporten Århus Kommunes opgavebeskrivelse Der er i alt otte bilag, der beskriver arbejdets tre dele: 1) Scenarier for N- og P-overskud på markblokniveau (rodzoneudvaskning), 2) Fra markblok til udvaskning til bugt og 3) Økonomisk analyse. Århus Kommunes beskrivelse og motivering for at igangsætte arbejdet, og hvordan de forskellige dele i arbejdet hænger sammen fremgår af bilag 1. De tre dele, som arbejdet er delt op i: 1. Del N- og P- overskud på markblokniveau 2. Del fra markblok til udvaskning til Århus Bugt 3. Del økonomiske analyse 1. DEL - Scenarier for N- og P- overskud på markblokniveau udført af Conterra (se bilag 2): a. 0-scenarium, der er referencesituationen ud fra landbrugets registerdata 2005 b. Udvidelsesscenarium, hvor det analyseres, hvilke ejendomme, der må forventes at udvide og hvor stort husdyrtrykket vil blive, efter at der er udvidet til det maksimalt mulige. c. Udvidelsesscenarium + planscenarium, hvor det analyseres hvilke ejendomme, der forventes at ville udvide, under hensyntagen til afstandskrav for planlagte nye by- og naturarealer i Århus Kommune. 2. DEL - Fra markblok til udvaskning til bugt udført af NIRAS i samarbejde med Miljøcenter Århus (se bilag 3 7): a. Forslag til virkemidler, der kan reducere tilgangen af N til Århus Bugt (bilag 3). b. Forhold vedrørende udvaskning af fosfor (bilag 4). c. Hvor og hvorledes sker der kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskningen og det, der når frem til havområdet (bilag 5). d. Hvordan er nitratudvaskningen beregnet til Århus Bugt (bilag 6) e. ATV artikel til ATV Vintermøde 2008 med de foreløbige resultater (bilag 7). 3. DEL - Økonomisk analyse udført af NIRAS og Fødevareøkonomisk Institut: a. Økonomisk analyse af virkemidler til reduktion af N- udledningen til Århus Bugt (bilag 3 og 8). 10

Metoder 3 Metoder Nedenstående giver et kort indblik i hvilke metoder, der er anvendt i processen. For at få det fulde indblik i hvilke metoder, som har været anvendt, henvises til de otte bilag. 3.1 SIMULERING AF NÆRINGSSTOFOVERSKUD (N OG P) PÅ MARKBLOKNIVEAU Landbrugsregisterdata Alle beregninger baseres på indberettede registerdata, officielle jordbundskort samt gældende normtabeller. Ejendomsdata er baseret på det Centrale Husdyrregister (CHR) for 2006. Bedriftssammenhænge er etableret ved fletning af det Generelle Landbrugsregister (GLR) og gødningsregnskaberne (GR) fra 2004/2005 (se bilag 2). Der regnes på tre scenarier: Scenarier Et 0-scenarium med det nuværende N- og P-overskud på landbrugsarealerne i projektområdet. Dette beregnes på markblokniveau ud fra registerdata i værktøjet CTtools. Scenarium 1: Et udvidelsesscenarium hvor der beregnes den potentielle stigning i N- og P-overskuddet som følge af de simulerede udvidelser af husdybrug. I scenariet antages det, at der ikke udvides i 3- områder eller i Nitratfølsomme områder, hvor der er vedtaget indsatsplaner. Scenarium 2: Et kombineret udvidelses- og byplanscenarium hvor der beregnes den potentielle stigning i N- og P-overskuddet som for scenarium 1, idet arealer med planlagte byudviklingsområder holdes fri for husdyrbrugsudvidelser. Det antages, at de nye afstandskrav mht. lugt vil være den begrænsende faktor for udvidelser af husdyrbrug, og at ejendomme, der ikke er i konflikt med lugtkravene, enten udvides eller overtages af andre ejendomme. Udvælgelsesprocessen er nærmere beskrevet i bilag 2. De fleste af de deltidsprægede ejendomme under 75 DE ligger tæt på anden bebyggelse og er dermed i konflikt med afstandskravene for lugt. N og P overskud på markblokniveau genberegnes med de redigerede gødningsregnskaber i CTtools for hvert af udvidelsesscenarierne. Der tages udgangspunkt i det generelle beskyttelsesniveau i Lov om husdyrbrug. 11

Metoder 3.2 SIMULERING AF KVÆLSTOFFETS REDUKTION FRA MARKBLOKKE TIL ÅRHUS BUGT Beregning af kvælstofreduktion Metoden til beregning af kvælstofreduktionen mellem rodzoneudvaskning og frem til havområdet har været anvendt i f.eks. oplandet til Mariager Fjord, i Limfjordens opland og i LIFE projektet, AG- WAPLAN /1/. N-reduktionen er estimeret ved at sammenholde den kvælstofmængde, der forlader rodzonen med den målte kvælstofmængde, der strømmer i vandløbene. Sammenligningen er sket ved at sammenholde koncentrationen af det vand, der forlader rodzonen med koncentrationen i vandløbene. Se bilag 5. De områder inden for et opland, hvor reduktionen mellem rodzone og vandløb er mindst, vil være områder, hvor en stor del af udvaskningen strømmer af med ureduceret drænvand. På drænet højbundsjord vil en stor del af udvaskningen nå vandløbet gennem ureduceret drænafstrømning. Også fra opdyrkede vandløbsnære lavbundsarealer må en stor del af udvaskningen forventes at nå frem til vandløbene. Den kvælstofreduktion, der eventuelt sker i vandløbene, vil under danske forhold normalt være lille, og er derfor ikke taget med i beregningerne. I søer vil reduktionen være større, og i søerne i oplandet til Århus Bugt er den indregnet med mellem 10% og 50% (justerede værdier). 3.3 UDVASKNING AF FOSFOR Det er ikke muligt at vurdere (beregne), i hvilket omfang et markoverskud af fosfor vil resultere i en øget udvaskning, eller om al fosfor vil bindes i jorden. Alt andet lige vil der dog være større risiko for øget fosforbelastning af Århus Bugt ved større markoverskud, idet der om ikke andet sker en fosfortilførsel med erosion, jordfygning mv. til vandløb og søer i oplandet til bugten. Århus Kommune har derfor udelukkende ønsket en kvalitativ beskrivelse af konsekvenserne af et øget markoverskud af fosfor. 3.4 ØKONOMISK ANALYSE DMU s Virkemiddelrapport Ud fra Virkemiddelrapporten /2/ er de af DMU foreslåede virkemidler prioriteret, og der er udvalgt et antal efter hvilke, der er mest omkostningseffektive, der har størst sandsynlighed for at blive udbredt og som samtidig opbygger den mindste pulje af N. Der er derudover foreslået nogle virkemidler, der mindsker puljen af P. En del af virkemidlerne er i forvejen en del af grundlaget i Århus Kommunes Planstrategi 2008, hvor der er indtænkt skovrejsning som 12

Metoder grundvandsbeskyttelse og bynær rekreation, og ekstensivering i ådale for at tilbageholde næringssalte og øge naturindhold og biodiversitet i grønne og blå korridorer. Cost-Effectiveness analyse Med baggrund i de valgte virkemidler, er der efterfølgende lavet en Cost-Effectiveness analyse, dvs. en analyse af hvordan Århus Kommune billigst muligt får opfyldt målet om at reducere udvaskningen fra rodzonen med 200 tons N. Da en del af virkemidlerne allerede er fastlagt i Århus Kommunes Planstrategi 2008, hvor der er taget andre hensyn ud over økonomi, regnes der på dette scenarium. Derudover er der regnet på et scenarium, hvor der ikke er udvalgt nogen virkemidler på forhånd, for på den måde at udvælge de mest omkostningseffektive virkemidler, og for at kunne få et billede af forskellen i omkostningerne mellem valgene i planstrategien og i det økonomisk optimale ud fra målsætningen om at reducere rodzoneudvaskningen af N med 200 tons N. For hvert virkemiddel er beskrevet: Potentielt omfang, effekt på N- udvaskning og en økonomisk vurdering i form af omkostningskalkuler. Analyserne omfatter både budget- og velfærdsøkonomiske omkostninger. De budgetøkonomiske omkostninger er de omkostninger, det vil være relevant for offentlige myndigheder at budgettere med, såfremt der skal ydes kompensation for økonomiske tab i landbruget eller andre erhvervssektorer. Der er således tale om beregning af økonomiske tab pga. restriktioner på driften og givet at der fortsat sker en dyrkning af jorden under samme ejer. Købs- og salgspriser indgår ikke i analysen. De beregnede velfærdsøkonomiske omkostninger afspejler de reducerede forbrugsmuligheder ved anvendelse af de forskellige virkemidler. 13

Resultater 4 Resultater 4.1 SIMULERING AF NÆRINGSSTOFOVERSKUD (N OG P) PÅ MARKBLOKNIVEAU 622 ud af 725 bedrifter fortsætter I oplandet til Århus Bugt, der udgør projektområdet findes 725 bedrifter med mere end 75 dyreenheder (DE), der ifølge scenariebetingelserne potentielt kan udvide eller overtages af andre bedrifter. Ved udvidelsesscenarierne vil 622 bedrifter fortsætte, og 101 ud af de 725 bliver således overtaget. Markblokarealet vil falde relativt mere end antallet af dyreenheder i scenarium 2 i forhold til scenarium 1, og antal DE/ha vil derfor stige i scenarium 2. Se tabel 4.1. Bemærk at der i markblokarealet i tabel 4.1 kun medtages blokke med landbrugsdrift, hvorimod markblokarealet i tabel 2.1 indeholder alle markblokarealer, også dem, hvor der ikke er landbrugsdrift. 0-scenarium Scenarium 1 Scenarium 2 Antal bedrifter* 725 622 622 Markblok areal (ha)** 39.118 39.118 37.979 DE totalt*** 25.107 33.982 33.923 DE/ha 0,64 0,87 0,89 Tabel 4.1. Grunddata for projektområdet * Antal af bedrifter med aktiviteter i området. For scenarium 1 og 2 er de overtagne bedrifter trukket ud. ** Markblokareal kun for blokke med landbrugsdrift *** DE beregnet på grundlag af fordelt husdyrgødning fra gødningsregnskaber, dvs. korrigeret for import/eksport. I scenarium 1 forventes 115 ejendomme at ville ekspandere. Kun seks af disse vil ikke kunne ekspandere i scenarium 2 (byplanscenariet), da udvidelser vil komme i konflikt med byudviklingen. De resterende ejendomme, der forventes at udvide, ligger relativt langt fra eksisterende og nye byområder. De to scenarier ligner derfor hinanden forholdsvis meget. Den samlede nettoudvidelse for kvæg og svin bliver kun marginalt større i udvidelsesscenarium 1. I det efterfølgende arbejde er der derfor kun regnet videre på udvidelsesscenarium 1, se tabel 4.2. Parameter Scenarium 1 Ekspansive ejendomme* (antal) 115 Nuværende** husdyrhold (DE) 18.883 Beregnet udvidelsespotentiale (DE) 12.945 Beregnet netto udvidelse kvæg (DE) 1.292 Beregnet netto udvidelse svin (DE) 8.573 Beregnet netto udvidelse totalt (DE) 9.865 Overtagne bedrifter*** (Antal) 123 14

Resultater Overtaget areal (ha) 6.100 Tabel 4.2. Ejendomme med udvidelsespotentiale. * Antallet af ejendomme som udnytter udvidelsespotentialet helt eller delvist ** Antal DE på de ekspansive bedrifter inden simuleringerne *** I scenarium 2 overtages enkelte bedrifter kun delvist Det nuværende N og P overskud ligger på hhv. 1.443 og 114 ton i oplandet til Århus Bugt Udvidelserne medfører et øget markblokoverskud af N og P på hhv. 259 og 41 ton. I 0-scenariet, med den nuværende fordeling af husdyrbrug, er der beregnet et markblokoverskud af N og P på hhv. 1.443 og 114 ton i oplandet til Århus Bugt, se tabel 4.3. Parameter Opland til Århus Bugt N-overskud (tons) 1443 P-overskud (tons) 114 Tabel 4.3. Beregningsresultater for projektområdet under 0-scenariet. De simulerede udvidelser medfører et yderligere markblokoverskud på 259 ton N og 41 ton P på markblokkene i oplandet til Århus Bugt, se tabel 4.4. Område Parameter Scenarium 1 Opland til Århus Bugt Stigning i N-overskud (tons) 259 Stigning i P-overskud 41 (tons) Tabel 4.4. Den beregnede stigning i N- og P-overskuddet for udvidelsesscenarium 1. 4.2 SIMULERING AF KVÆLSTOFFETS REDUKTION FRA MARKBLOKKE TIL ÅRHUS BUGT Afvandingsklasser Beregningerne af N-reduktion er sket i GIS. Oplandet til Århus Bugt er inddelt i afvandingsklasser ud fra jordbundsforholdene. For hver afvandingsklasse er det bestemt, hvilken andel der går til quickflow og til baseflow Der er ikke inddraget afstand til vandløb i beregningen. Quickflow vil sige den del der går til overfladevand og afstrømning via drænrør. Baseflow er den andel der først går til de dybereliggende grundvandsmagasiner, og senere ud i vandløbene. Sommervandføringen i vandløb er som regel et godt billede af andelen til baseflow. Størst kælstofbelastning via quickflow I Århus Bugts opland vil den største kvælstofbelastning komme via quickflow fra den relativt høje andel af drænede lerjorder. Figur 4.1 viser den andel af N, der når bugten efter en kumuleret søreduktion i søerne Brabrand Sø, Årslev-Engsø, Tåstrup Sø, Stilling Solbjerg Sø og Lading Sø. 15

Resultater Andel N efter sø reduktion 1 0.75 0.675 0.439 0.338 Sø Vandløbsopland Århus kommune Figur 4.1. Den beregnede andel N til bugten efter søreduktion for de enkelte deloplande. Det kan bedst betale sig at gøre end indsats, hvor N reduktionen er mindst Så meget når der ud til Århus Bugt Alt andet lige, så vil det bedst kunne betale sig at fjerne N fra rodzonen i de kystnære oplande (det røde område), hvor der ikke er nogen søreduktion. I de grønne område, hvor reduktionen er størst, får man mindst miljømæssig effekt for pengene. Tabel 4.5 viser den beregnede mængde kvælstof, der når Århus bugt fra alle arealer i oplandet, fra landbrugsarealerne, fra den del af Århus Kommune, der afvander til Århus bugt, og fra de landbrugsarealer i Århus Kommune, der afvander til Århus bugt, for scenarium 0, 1. og 2. 0- scenarium Scenarium 1 Scenarium 2 Potentiel merudledning (Afrundet) Ton N til Århus 660 753 740 90 Bugt alle arealer Ton N til Århus 565 656 643 Bugt markblok arealer Ton N fra Århus 331 371 359 40 Kommune alle arealer Ton N fra Århus 263 301 289 Kommune markblokarealer Tabel 4.5. Den samlede mængde kvælstof der når Århus Bugt efter at der er sket en reduktion af N undervejs. 16

Resultater Det fremgår af tabel 4.5, at der er tale om en potentiel meget stor merudledning af kvælstof til Århus Bugt fra udvidelser af husdyrbrug. 4.3 FOSFOR I modsætning til kvælstof, der generelt udvaskes til grundvand og overfladevand fra hele landbrugsfladen, er billedet for fosfor mere kompliceret med flere betydende transportveje. I oplandet til Århus, må det formodes, at den dominerende transportvej er ved drænafstrømning, idet hovedparten af overjorden er ler- og humusjord (hhv. 78% og 4%), der ofte vil være drænet. De virkemidler der kan bruges til at mindske eller fjerne fosforoverskud er relevante på husdyrbrug og på planteavlsbedrifter, der modtager husdyrgødning. Planteavlsbedrifter, der udelukkende anvender kunstgødning, vil normalt ikke have fosforoverskud. Virkemidlerne kan deles op i: 1) Fodringsrelaterede virkemidler, hvor der ændres på fodersammensætningen i retning af foderblandinger der indeholder mindre fosfor og som har en højere udnyttelsesgrad og fordøjelighed. 2) Nedsat tilførsel og bedre fordeling af fosfor på landbrugsarealer ved at fastlægge normer og brug af eksempelvis gylleseparering. 3) Virkemidler mod jorderosionsbetingede tab ved ændret jordbearbejdningsmetoder, mere vedvarende vegetation, randzoner og etablering af vådområder. 4) Virkemidler mod tab via dræn ved udledning af drænvand over eng- og lavbundsområder samt sedimentationsdamme. Selv om fosforbidraget fra den enkelte bedrift ikke kan kvantificeres på nuværende tidspunkt, er det muligt at reducere risikoen for fosfortab på lang sigt ved at stille krav til bedriftens fosforoverskud, samt at vurdere behov og mulighed for at mindske fosfortabet på særligt udsatte arealer. Ændringer i fosforbalancen på de enkelte marker vil have størst betydning på lang sigt, mens ændringer i driften, som sigter mod at nedsætte tabet fra overfladeerosion, vil have en langt hurtigere effekt. 4.4 ØKONOMISK ANALYSE Til at nedbringe N-overskuddet fra markerne med samlet 200 ton N, udvælges syv virkemidler. De syv virkemidler De syv virkemidler, der er udvalgt som relevante, er henholdsvis: 1) Etablering af efterafgrøder, 2) Ekstensivering af landbrugsdrift i ådale, 17

Resultater 3) Omlægning af malkekvægbrug til økologisk drift, 4) Reduceret N-norm, 5) Udlægning af udyrkede randzoner langs åer og søer, 6) Etablering af vedvarende græs på erosionstruede arealer og 7) Skovrejsning på landbrugsarealer (i omdrift). I Århus Kommunes Planstrategi 2008 indgår i forvejen virkemidlerne: skovrejsning på landbrugsjord, udlægning af udyrkede randzoner langs vandløb og søer samt etablering af vedvarende græs på erosionstruede arealer. Disse virkemidler er valgt fordi de har en række positive afledte effekter, bl.a. grundvandsbeskyttelse, rekreative udnyttelsesmuligheder, målsætningsopfyldelse for vandløb, reduktion af fosforudvaskning og skabelse af mere natur. Omkostningerne pr. kg reduceret N er ens for virkemidlerne udyrkede randzoner og vedvarende græs på erosionstruede arealer, og der er derfor kun regnet med førstnævnte virkemiddel. Disse virkemidler bidrager tilsammen med 195,6 ton N. For at opfylde målet om en N-reduktion på 200 ton er det nødvendigt at fjerne yderlige 4,4 ton N ud over det, som de nævnte virkemidler har potentiale til. I scenariet er dette opnået ved anvendelse af virkemidlet omlægning af kvægbrug med under 1,4 DE/ha til økologisk drift. Ligesom de øvrige virkemidler i dette scenarium antages omlægning til økologi at give andre/flere positive miljøeffekter ud over bidraget til N- reduktionen. Virkemiddel Potentiale i analyseområdet Ha Areal i scenarium ha N- reduktion Ton Budgetøk. omk. pr. år. mio. kr. Velfærdsøk. omk. pr. år. mio. kr. Skovrejsning 3.200 3.200 91,4 16,6 22,8 Udyrkede 2.500 2.500 104,1 8,6 12,3 randzoner langs vandløb og søer Omlægning 200 186 4,4 0 0 af kvægbrug til økologi SUM 5.900 5.886 200 25,3 35,2 Tabel 4.6. Omkostninger til reduktion i rodzoneudvaskning på 200 tons N, såfremt der vælges virkemidler som forudsat i Planstrategi 2008.. 18

Resultater Således vil de budgetøkonomiske omkostninger i Århus Kommune blive 25,3 mio. kr. årligt ved at bruge de virkemidler, der vurderes nødvendige for at opfylde målene i de kommende Vandplaner, jf.planstrategi 2008. Se tabel 4.6. Følges i stedet en strategi, hvor der vælges de mest omkostningseffektive virkemidler, kan de 200 ton N tages ud af markblokoverskuddet for i alt 3,2 mio. kr. årligt,. Se tabel 4.7. Virkemiddel Potentiale i analyseområdet Ha Areal i scenarium ha N- reduktion ton Budgetøk. omk. pr. år. mio. kr. Velfærdsøk. omk. pr. år. mio. kr. Etablering af 3.500 3.500 105,8 1,2 1,4 efterafgrøder Ekstensivering 570 570 71,2 1,5 2,3 i ådale Omlægning af 200 200 4,8 0 0 kvægbrug til økologi Reduceret N- 30.000 3.615 18,1 0,5 0,6 norm SUM 34.270 7.885 200 3,2 4,3 Tabel 4.7. Omkostninger til reduktion i rodzoneudvaskningen på 200 tons N, såfremt der udelukkende vælges de billigste virkemidler Det er dog værd at bemærke at i planscenariet indgår skovrejsning, der er permanent udtagning af landbrugsjorden. Mens etablering af efterafgrøder, der indgår som det vigtigste virkemiddel i det omkostningseffektive scenarium, er mere kortsigtet, alt efter hvilken type aftale det lykkes at indgå med pågældende landmand. Skal virkemidlet efterafgrøder stadfæstes som en permanent aftale på arealer, eksempelvis ved tinglysning, må det formodes at landmanden vil kræve en kompensation ud over det driftstab, der er regnet med i virkemiddelrapporten. Efterafgrøder kan, hvis der er meget kvælstof i jorden, og efterafgrødernes vækstperiode er tilstrækkelig lang, optage betydelige mængder kvælstof. Alt i alt er der dog meget stor variation på efterafgrødernes udvaskningsbegrænsende effekt og effektfulde resultater sætter krav til god driftsledelse med rigtigt valg af efterafgrøde samt rettidig såning og ensartet etablering af efterafgrøden. Forskellen i omkostninger skyldes især, at skovrejsning, der indgår som et væsentligt element i planstrategien, er et relativt dyrt virkemiddel til N-reduktion, og derfor ikke er med i scenariet med de billigste virkemidler. 19

Resultater De positive afledte effekter ved virkemidlerne som forudsat i Planstrategi 2008 er ikke særskilt prissat i undersøgelsen. Et bud på disse omkostninger er forskellen mellem de to beregnede scenarier, dvs. 22,1 mio. kr. 20

Referencer 5 Referencer /ref. 1/ /ref. 2/ Danmarks Jordbrugsforskning, Dansk Landbrugsrådgivning, Århus Amt, Watertech, 2006: Bestemmelse af N og P tabet fra landbruget samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2). Projektrapport i forbindelse med LIFE projektet, AGWAPLAN. http://www.agwaplan.dk/nr/rdonlyres/2517b161-442f- 4D7B-AD7B- 054A46D0D45E/0/Task12rapport27nov2006.pdf DMU (2007): Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandramme-direktiv. Faglig rapport fra DMU nr. 625, 2007. 21

Bilag 1 Århus Kommune (2007): Opgavebeskrivelse vedr. vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. 3. august 2007.

Notat Den 3. august 2007 Opgavebeskrivelse vedr. vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug På baggrund af diskussionsoplæg fra ConTerra og NIRAS af 11. juli 2007, har Natur og Miljø følgende beskrivelse af opgaven. Formål Generelt ønskes en beskrivelse af næringsstoftilførslen (N og P) til Århus Bugt fra de diffuse kilder i det åbne land. Det er ønsket at kunne give en realistisk beskrivelse af hvorledes næringsstoftilførslen ændres i takt med udviklingen i fremtidens landbrugsstruktur, hvor mulighederne for udvidelser af husdyrbrug siden 1. januar 2007 reguleres under den nye lov om husdyrbrug. Denne effekt skal ses i lyset af den nuværende belastning. Desuden ønskes en beskrivelse af, hvorledes Århus Kommunes planstrategi for det åbne land og by med nye byarealer, bynære naturarealer mv. vil præge næringsstoftilførslen til Århus Bugt. Scenarier for N og P overskud På baggrund af ovenstående opstilles tre hovedscenarier: 0-scenarium: Dette er referencescenariet som beregnes dels for hele Århus Bugt oplandet, dels for Århus Bugt-oplandet inden for Århus Kommune. Der tages udgangspunkt i den nuværende arealanvendelse for by og naturarealer, samt i jordbrugsdriften, som den ser ud i dag dvs. med de nyeste registerdata i CTtools (2005-data). Udvidelsesscenarium: Dette scenarium ønskes beregnet dels for hele Århus Bugt oplandet, dels for Århus Bugt-oplandet inden for Århus Kommune. Forud for dette scenarium analyseres udviklingen i landbrugsstrukturen tilbage i den nære fortid (eksempelvis fra 2002 til 2006). Der opdeles på typer (arealstørrelser og husdyrtyper). Det er meningen, at denne analyse skal bidrage til en retvisende fremtidig udvikling i landbrugsstrukturen. Hypotesen er, at hovedparten af de mellemstore husdyrbrug (over 75 DE) enten udvider eller lukker produktionen, mens helt små fritids-/hobbybrug (måske under 5 ha) i en vis grad forbliver sådan især omkring byer mv. Denne udvikling ønskes fremskrevet i forhold til de nye regler (herunder lov om husdyrbrug). En vigtig begrænsende faktor for udviklingen i husdyrbrug er afstandskrav i forhold til lugt. Et muligt scenarium vil være en udvikling hvor hus-

dyrbrug over en vis størrelse (eks. 75 DE) udvider i forhold til afstandskravene for lugt + 25 % som en faktor der afspejler, at nye staldtyper og teknologier for lugtfjernelse er under udvikling eller det forhold, at visse ejendomme fysisk flytter. På bekostning af denne gruppe forventes der, at visse typer af landbrug lukker produktionen. Dette ønskes nærmere belyst i ovennævnte landbrugsstrukturanalyse. Hypotesen er, at husdyrbrug mellem 5 og 75 DE overgår/opkøbes af større produktioner. I forhold til udvidelse af husdyrbrug skal der desuden tages hensyn til andre begrænsende faktorer herunder Skov- og Naturstyrelsens kortmateriale for ammoniak, nitratklasser for overfladevand, fosforfølsomme områder, samt de generelle harmonikrav. For områder i Nitratfølsomme Områder (NFO) skelnes mellem om der er en vedtaget indsatsplan eller ej. Hvis der ikke er en vedtaget indsatsplan kan der kun ske udvidelse hvis der samtidig anvendes et passende grundvandssædskifte, (hvor nitratudvaskningen til rodzonen ikke må øges i forhold til SNS s modelværktøjer) mens der for områder med vedtagne indsatsplaner fra Århus Amt kræves mindre end 50 mg nitrat/l med hensyntagen til modelusikkerhed fra rodzonen (reelt mellem 40-45 mg nitrat/l) fra arealer som udgør en del af en udvidelse. De udvidende bedrifter udvides med sædskifter, som er gængse for bedriftstypen. Dette ønskes gjort vha. analyser af typiske afgrødesammensætninger for bedriftstyper i CTtools under hensyntagen til størrelse (areal og/eller antal husdyr) og jordbund på tværs af Kommuner, dog med hensyntagen til grundvandssædskifter beskrevet overfor. Der skal tages udgangspunkt i den nuværende arealanvendelse. Udvidelsesscenarium + Planstrategi: Dette scenarium ønskes kun fremskrevet i Århus Bugt-oplandet inden for Århus Kommune. Dette scenarium skal udtrykke Århus Kommunes ønsker for udvikling af by- og naturarealer, som det fremgår af kommunens planstrategi, hvor husdyrudvidelser samtidig implementeres. Scenariet skal medtage tiltag i det åbne land og by som har konsekvens for den fremtidige arealanvendelse herunder byvækstarealer, naturarealer i nærhed til byer, naturnetværket (grøn hovedstruktur). Århus Kommune leverer et mapinfo-tema med de relevante nye arealanvendelser, som skal friholdes for intensiv landbrugsdrift. Herefter udføres et scenarium som beskrevet i udvidelsesscenariet. Dermed beskrives den situation, hvor landbrugsudvidelser foretages efter hensyntagen til afstandskrav mv. overfor nuværende og planlagte by- og naturarealer, som kommunen fremlægger i strategiplanen. Side 2 af 6

0-scenarium Udvidelsesscenarium Udvidelsesscenarium + Planstrategi Figur 1: Illustration af de tre scenarier, hvor der skal beregnes overskud af N og P fra markblokniveau. For Udvidelsesscenariet og Udvidelsesscenariet + Planstrategi er det vigtigt, at kunne gennemskue de valg som er truffet undervejs mht. valg af sædskifter, bedrifter som lukker eller udvider mv. Derfor er det et krav, at der foretages en klar dokumentation, i form af flowdiagram + nødvendig tekstbeskrivelse. Dokumentationen for 0-scenariet mht. findes på CTtools hjemmeside. Fra markblok til udvaskning til bugt Tilbage er stadig at komme fra overskudsbetragtninger til udvaskninger til overfladesystemerne og videre til Århus Bugt. Kvælstof: Kvælstofoverskuddet fra markblokniveau udtrykker den potentielle udvaskning til overfladevand og grundvand. Under antagelse af, at der på sigt ikke akkumuleres organisk kvælstof i jordens organiske jordpuljer vil overskuddet være lig med udvaskningen. Der ønskes vurderet (beregnet), hvor stor en andel af det af ConTerra beregnede markoverskud, der ender i Århus Bugt. Beregningen foretages for 0-scenariet og de to fremtidsscenarier. Med mindre bedre muligheder umiddelbart foreligger, forudsættes beregningerne baseret på simple reduktionsfaktorer for hver markblok afhængig af jordens potentielle dræningsbehov (afvandingsklasse). Denitrifikation i vådområder forudsættes særskilt indregnet for Stilling-Solbjerg Sø, Tåstrup Sø, Årslev Engsø, Brabrand Sø og Egå Engsø. Resultaterne ønskes kvalitetssikret ved sammenligning med foreliggende målinger af stoftransport i Egå, Lyngbygårds Å, Århus Å og Giber Å samt senest foreliggende kildeopsplitninger (Århus Amt og staten). Side 3 af 6

Fosfor: For fosfors vedkommende vurderes det ikke muligt at vurdere (beregne), i hvilket omfang et markoverskud vil resultere i en øget udvaskning, eller om al fosfor bindes i jorden. Alt andet lige vil der dog være større risiko for øget fosforbelastning af Århus Bugt ved større markoverskud, idet der om ikke andet sker en fosfortilførsel med erosion, jordfygning m.v. til vandløb og søer i oplandet til Århus Bugt. For fosfor ønskes derfor udelukkende en kvalitativ beskrivelse af konsekvenserne af det af ConTerra beregnede markoverskud. Økonomisk analyse Der ønskes udelukkende beregnet omkostninger for en kvælstofreduktion, svarende til merbelastningen af Århus Bugt fra status til de to fremtidsscenarier. Århus Kommune får formentlig ikke mulighed for generelt at stille vilkår til landbrugsdriften, og i ConTerras beregninger er der forudsat en gængs landbrugsdrift. Blandt de kvælstofreducerende tiltag, ønskes der derfor skelnet mellem to sæt løsningsmodeller: 1) ændringer i landbrugsdriften, f.eks. efterafgrøder m.v. og 2) end of pipe-løsninger, f.eks. bræmmer, vådområder etc., idet der for hver kategori vælges løsninger, der er mest omkostningseffektive. For de valgte løsninger under 1) og 2) ønskes beregnet kommunens direkte anlægsomkostninger (anlæg + kapitaliseret drift) til implementering af løsningerne. For ét af de to fremtidsscenarier (det rene udvidelsesscerarium) ønskes en samfundsøkonomisk analyse. Generelt For alle tre scenarier skal der, ud over den kommunevise og den oplandsvise opgørelse, laves opgørelser for fem vandløbsstationer, hvor stoftransporten måles (Egå ved Jernbanen, Giber Å ved Fulden, Lyngbygård Å ved A15, Århus Å ved Skibby og en nyoprettet, kontinuert station i Århus Å ved Åby Ra), samt for de fire marine bokse, hvortil der traditionelt laves opgørelser i spildevandsplansammenhæng (M 445 Århus Bugt Syd, M 446 Århus Bugt Nord, M 4411 Kaløvig ydre del og M 4412 Kaløvig indre del). Fire af de fem vandløbsstationer og de fire havbokse er vist i bilag 1. Århus Kommune ønsker fremover at følge udviklingen i næringssaltbelastningen fra landbruget og lave årlige opgørelser heraf på linie med opgørelserne for punktkilder. Tilbudet vedrørende beregning af markoverskud skal derfor omfatte, at Århus Kommune får adgang til de SQL-forespørgsler, der er relevante, for at kunne lave årlige udtræk fra CTTools, svarende til de overfor definerede. SQL-forespørgslerne skal være tilgængelige Side 4 af 6

for Århus Kommune på en form, så de er umiddelbart eksekverbare. Århus Kommune skal således selv på et vilkårligt tidspunkt kunne afvikle forespørgslerne. Opgaverne ønskes afrapporteret på en form, så rapporterne kan bruges som bilag til Århus Kommunes høringssvar til Vandplanens idéfase. Afrapporteringens form aftales nærmere mellem rådgivere og Århus Kommune i forbindelse med opgaveløsningen. Side 5 af 6

Bilag 1. Vandløbsstationer Umålte stationer Egåen, ved jernbane Giber Å, Fulden Lyngbygård Å, A15 Århus Å, Skibby Beliggenhed af fire ud af fem vandløbsstationer, hvor stoftransporten måles, samt 4 havbokse, der traditionelt opgøres til i spildevandsplansammenhæng. Oplande i nabokommuner er vist med rødt, mens oplande, der løber til andre vandområder end Århus Bugt, er vist med lyseblåt. Bemærk, at der i figuren kun er medtaget den del af oplandet til Århus Bugt, der løber gennem Århus Kommune, hvilket er den del, der er lavet opgørelser for i Århus Kommunes Spildevandsplan 2006-2009 (f.eks. lagkagediagrammer side 38-39). I relation til tilstanden i Århus Bugt/Kalø Vig er det dog også relevant at medtage belastningen fra den del af oplandet, der ligger i den nye Syddjurs Kommune, hvilket er forudsat i nærværende projekt. Bemærk, at den nyoprettede, kontinuerte vandløbsstation i Århus Å ved Åby Renseanlæg ikke er med på figuren i bilag 1. Side 6 af 6

Bilag 2 Conterra (2007): Vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. Rapport for ConTerra delprojektet.

Vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug Rapport for ConTerra delprojektet

Vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug Rekvirent: Rådgiver: Århus Kommune Natur og Miljø Grøndalsvej1 8260 Viby J ConTerra ApS c/o Agro Business Park Boks 10 8830 Tjele Dato: 01.10.2007 Udarbejdet af: Holger Nehmdahl Poul E. Larsen 2 ConTerra ApS

Indhold Projektresumé...4 Formål... 5 Projektområdet... 5 Datagrundlag... 5 Scenarier... 5 0-scenarium...5 Scenarie-1...5 Scenarie-2...5 Generelt for scenarium 1 og 2...5 Metode.... 6 Udpegning af ekspansive ejendomme...6 Udpegning af bedrifter til overtagelse...6 Beregning af den resulterende udvidelse...6 Beregning af effekten på N- og P-overskuddet...6 Resultater... 6 Konklusioner...8 Hovedrapport...9 Indledning... 10 1. Projektområdet... 10 2. Datagrundlag... 12 3. Scenarier... 12 3.1. 0-scenarie... 12 3.2. Scenarie-1... 12 3.3. Scenarie-2... 13 3.4. Generelt... 13 4. Beregning af status for N og P overskuddet (0-scenarie)... 13 4.1. Metode... 13 4.2. Resultat... 14 5. Udpegning af ejendomme med udvidelsespotentiale (Scenarium 1 +2)... 14 5.1. Metode... 14 5.2. Resultat... 16 6. Udpegning af bedrifter til overtagelse (Scenarium 1 + 2)... 17 6.1. Metode... 17 6.2. Resultat... 17 7. Beregning af det udnyttede udvidelsespotentiale (Scenarium 1 + 2)... 18 7.1. Metode... 18 7.2. Resultat... 20 8. Beregning af ændrede N og P-overskud (Scenarium 1 + 2)... 22 8.1 Metode... 22 8.2. Resultat... 23 9. Konklusioner... 25 Appendix 1... 26 Oversigt over arbejdstrin... 26 Appendix 2... 27 Betydningen af ændrede regler for braklægning... 27 Metode... 27 Resultat... 27 3 ConTerra ApS

Projektresumé 4 ConTerra ApS

Formål Generelt ønskes en beskrivelse af næringsstoftilførslen (N og P) til Århus Bugt fra de diffuse kilder i det åbne land. Det er ønsket at kunne give en realistisk beskrivelse af hvorledes næringsstoftilførslen ændres i takt med udviklingen i fremtidens landbrugsstruktur, hvor mulighederne for udvidelser af husdyrbrug siden 1. januar 2007 reguleres under den nye lov om husdyrbrug. Denne effekt skal ses i lyset af den nuværende belastning. Desuden ønskes belyst, hvorledes Århus Kommunes planstrategi for det åbne land og by med nye byarealer vil ændre næringsstoftilførslen til Århus Bugt. Projektområdet Simuleringer udføres for oplandet til Århus Bugt samt de dele af Århus Kommune som ikke afvander hertil. Projektrapport, afsnit 1, Kort 1-6 Datagrundlag Alle beregninger baseres på indberettede registerdata, officielle jordbundskort samt gældende normtabeller. Ejendomsdata er baseret på det Centrale Husdyrregister (CHR) for 2006. Bedriftssammenhænge er etableret ved fletning af det Generelle Landbrugsregister (GLR) og gødningsregnskaberne (GR) fra 2004/2005. Projektrapport, afsnit 2 Scenarier 0-scenarium I dette scenarium er en beregning af det nuværende N- og P-overskud på landbrugsarealerne i projektområdet. Dette beregnes på markblokniveau ud fra registerdata i værktøjet CTtools. Projektrapport, afsnit 3.1 og 4; Kort 7,8 Scenarie-1 I dette scenarium beregnes den potentielle stigning i N- og P-overskuddet som følge af de simulerede udvidelser. I scenariet antages det, at der ikke udvides i 3-områder eller i Nitratfølsomme områder hvor der er vedtaget indsatsplaner. Projektrapport, afsnit 3.2 Scenarie-2 I dette scenarium beregnes den potentielle stigning i N- og P-overskuddet som for scenarium 1, herudover holdes arealer, der er planlagte byudviklingsområder, fri for husdyrbrugsudvidelser. Projektrapport, afsnit 3.3 Generelt for scenarium 1 og 2 De nye afstandskrav mht. lugt fra staldanlæg indgår i beregningerne som en begrænsende faktor for udvidelser af husdyrbrug. Svineproduktioner og malkekvægsbesætninger på mere end 75 DE, som med deres nuværende placering ikke er i konflikt med afstandskravene, udvider produktionen i scenarieberegningerne. Der udvides på den nuværende placering indtil loftet, sat af de gældende afstandskrav, nås. Harmonikravene på de udvidede husdyrproduktioner overholdes gennem simulerede overtagelser og indgåelse af gylleaftaler. Projektrapport, afsnit 3.4 5 ConTerra ApS

Metode. Udpegning af ekspansive ejendomme De ekspansive ejendomme udpeges på baggrund af beregninger af lugtpåvirkningen efter de gældende regler. Beregningerne baseres på indberettede registerdata i CHR og data fra GR. Der kontrolleres for geneafstande til byzoner, sommerhuszoner, mindre samlede bebyggelser og enkelt stående huse. Ejendomme som på nuværende tidspunkt er i konflikt med afstandskravene udvider ikke i simuleringen. For resten af ejendommene beregnes et udvidelsespotentiale i dyreenheder (DE) svarende til at mindstekravet til geneafstanden lige akkurat overholdes. Dette tal omregnes til et bruttokrav til ekstra jord ved at antage, at harmonigrænsen efter udvidelsen udnyttes. Det vil sige 1.4 DE/ha for svineavl og 1.7 DE/ha for kvægavl. Projektrapport, afsnit 5.1; Kort 9,10 Udpegning af bedrifter til overtagelse Det antages, at der ikke sker nogen udvidelser på bedrifter mellem 20 og 80 ha og emd en husdyrbesætning på under 75 DE. Disse bedrifter vil kunne overtages af de ekspanderende bedrifter, eller deres jordtilliggende vil kunne indgå i beregningerne som udspredningsarealer. Projektrapport, afsnit 6.1; Kort 11 Beregning af den resulterende udvidelse Den effektive udvidelse beregnes i et værktøj hvor de ekspansive ejendomme i tilfældig rækkefølge overtager bedrifter indenfor en radius af 10 km. Det antages, at udvidelsen i første omgang medfører, at den til ejendommen knyttede bedrift udnytter eventuelt ledige harmoniarealer. Herefter overtages bedrifter indtil mindst 70% af jordkravet er dækket. De resterende 30 % søges dækket gennem simulerede gylleaftaler. Der vil ikke i alle tilfælde være nok bedrifter til overtagelse. Derfor vil en række ekspansive ejendomme kun få udnyttet en del af udvidelsespotentialet. Der udvides ikke på baggrund af gylleaftaler alene. Antallet af DE der udvides med under simuleringerne, korrigeres for eventuelle husdyrhold på overtagne bedrifter. Projektrapport, afsnit 7.1 Beregning af effekten på N- og P-overskuddet For de ekspansive ejendomme genberegnes N- og P-balancerne i CTtools på bedriftsniveau under hensyntagen til det ændrede husdyrhold. Anvendelsen af de øgede mængder husdyrgødning modregnes i de i GR registrerede mængder handelsgødning. For N tages der hensyn til udnyttelseskravet. F.eks. fjernes der 0.75 kg N i handelsgødning for hver kg N ekstra i husdyrgødning hvis udnyttelseskravet er 75%. I balanceberegningerne antages, at sædskiftet og dermed balancerne fra de ekspansive enheder kan overføres til de overtagne arealer. Balanceberegningerne gentages tilsvarende for bedrifter for hvilke der simuleres indgåelsen af gylleaftaler. Eksisterende gylleaftaler for overtagne bedrifter bliver i simuleringen overført til nabobedrifter. For sidstnævnte genberegnes balancerne ligeledes. Effekten af de simulerede udvidelser beregnes herefter på markblokniveau som difference til de i 0-scenariet beregnede N- og P-overskud. Projektrapport, afsnit 8.1 Resultater I det følgende gengives nøgletal fra de gennemførte simuleringer i en række tabeller. Yderligere opgørelser, kort samt beregningseksempler foreligger i selve projektrapporten. 6 ConTerra ApS

Tabel 1. Grunddata for projektområdet Område Antal bedrifter* Markblokareal** DE totalt*** DE/ha Opland Århus Bugt 0-scenarium 725 39118 25107 0.64 Scenarium 1 622 39118 33982 0.87 Scenarium 2 622 37979 33923 0.89 Århus Kommune 0-scenarium 475 27246 18266 0.67 Scenarium 1 413 27246 22538 0.83 Scenarium 2 413 26273 22492 0.86 * Antal af bedrifter med aktiviteter i området. For scenarium 1 og 2 er de overtagne bedrifter trukket ud. ** Markblokareal summeret for blokke med landbrugsdrift. *** DE beregnet på grundlag fordelt husdyrgødning fra gødningsregnskaberne. Tabel 2. Beregningsresultater for 0-scenariet Område N-overskud (tons) P-overskud (tons) Opland Århus Bugt 1568 122 Århus Kommune 1069 89 Tabel 3. Resultater af mellemregninger for projektområdet Opland Århus Bugt Århus Kommune Parameter Scenarium 1 Scenarium 2 Scenarium 1 Scenarium 2 Ekspansive 81 80 67 62 ejendomme (antal)* Nuværende 13823 12814 10871 9567 husdyrhold* (DE)** Beregnet potentiel 9057 8441 7383 6567 udvidelse (DE) Beregnet netto 7991 7932 5879 5833 udvidelse totalt (DE) Beregnet netto 6451 6411 4897 4867 udvidelse svin (DE) Beregnet netto 1540 1521 982 966 udvidelse kvæg (DE) Overtaget areal (ha) 4528 4455 3329 3289 **** Gylleaftaler (ha) 814 800 785 780 * Antallet af ejendomme som udnytter udvidelsespotentialet helt eller delvist ** Antal DE på de ekspansive bedrifter inden simuleringerne *** I scenarium 2 overtages bedrifter kun delvist såfremt disse har jord både i og udenfor byplanområder. I begge scenarier overtages 123 bedrifter. 7 ConTerra ApS

Tabel 4. Den beregnede stigning i N- og P-overskuddet for scenarium 1 + 2 Område Parameter Scenarium 1 Scenarium 1 Scenarium 2 Scenarium 2 (ton) (%) (ton) (%) Opland til Århus Stigning i N- 259 16.5 254 ton 16.2 Bugt overskud Stigning i P- 41 33.6 39 ton 32.0 overskud Århus Kommune Stigning i N- 124 11.6 118 ton 11.0 overskud Stigning i P- 20 22.5 19 ton 21.3 overskud Konklusioner. En stigning i husdyrholdet på knap 10000 DE indenfor projektområdet, fører til et beregnet øgning i N- hhv. P-overskuddet på 289 ton N og 46 ton P. En stigning på 15% hhv. 31%. For oplandet til Århus Bugt vil den beregnede stigning i N overskud være 18% (begge scenarier) og i P overskud hhv. 36% og 34% i scenarie 1 og 2. I dele af projektområdet kan det beregnede udvidelsespotentiale ikke udnyttes pga. manglende bedrifter til overtagelse. Det udnyttede udvidelsespotentiale på ejendomsniveau varierer fra 0 100% Forskelle mellem scenarium 1 og 2 er minimale. Dette kan delvis begrundes med, at de planlagte byudviklingsområder er forholdsvis små. Herudover gør det sig gældende, at bedrifter som nedlægges indenfor planlagte byområder alle har arealer udenfor byzonen. Disse overtages af andre ekspansive ejendomme. 29% af N tilført med de øgede mængder husdyrgødning genfindes i et øget overskud. Det tilsvarende tal for P er 21%. Figur 1. Eksempel på kort fra projektrapporten. Kortet ændringen af N- overskuddet (kg N/ha) beregnet i scenarium 1 8 ConTerra ApS