Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten

Relaterede dokumenter
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

Ejendomsanalyse. II Formål, proces og metode. II Analyseprincipper. II Status og foreløbige betragtninger

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

Attraktive dag-, fritids- og klubtilbud

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Valgprogram

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme

Plan for Dagplejens fremtid - analyse

Notat Anlægsinvesteringer og investeringskalkule i skolekvalitetsanalysen Dato 29. januar Af Mads Harbo Til Kommunalbestyrelsen

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Rådhus Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Indstilling. Den 28. juni Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume

Fælles udgangspunkt for scenarierne

Notat. Ungdomskulturhus-modeller 2014

Projektbeskrivelse for anlægsprojekter, 19/9/2011

Høringssvar fra Skolen ved Sundet (SvS), Amager

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder

Valg af retning for ny struktur for de administrative huse i Hedensted Kommune

Prognose for flygtningeboliger - april 2016

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

NOTAT. Allerød Kommune. Status på bygningskomprimering og fremtidig placering af Hjemmeplejen

Notat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

A De midlertidige boliger (224 pladser) etableres inden for eksisterende portefølje i Ejendommen Ottiliavej 1-3.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Ældre- og Handicapudvalget

Optimering af sfo/indskoling

Hvad skal vi igennem i dag

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010

31/9 understøtter ikke muligheden for det tilfældige møde, opbygningen af det faglige fællesskab og den gensidige inspiration.

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Notat om udbud af håndværkerydelser i Næstved Kommune

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Mulighederne for at høste økonomiske gevinster ved arealoptimering vil kunne øges ved at tænke på tværs af organisationen.

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

Energisparesekretariatet

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Familie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver

Salg af Skarresø Camping og Skarridsøhjemmet

Ny skole i Aabybro som OPS

Fastlæggelse af rammerne for den fremtidige udvikling af skoler og dagtilbud.

Ejendomsanalyse i Næstved Kommune Organisering af ejendomsområdet Identifikation af videnshuller Estimering af effektiviseringspotentialer

Driftsenheden. Kontrakt Indledning. Mølledamsvej Støvring

Indstilling. Udvidelse af Elev Skole. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 23. oktober 2013.

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne SDR. VANG SKOLE. Sdr. Vang 32, 6000 Kolding

Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

Notat vedr. økonomien i projekterne vedr. midlertidige boliger til flygtninge

Udgifterne: - 7,6 mia. kr. i serviceudgifter - 3,7 mia. kr. i overførselsudgifter - 0,8 mia. kr. i anlægsinvesteringer

Effektivitet med kunden i fokus

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

17. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE

Kort resume af forslaget om etablering af en central ejendomsdriftsenhed under Københavns Ejendomme (KEjd)

Socialøkonomisk virksomhed

Aftale om Forebyggelsesfonden

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den Aarhus Kommune

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud

Teknisk gennemgang af skoledata, prognoser m.v.

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden

Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Job og personprofil for skolechef

Beregninger på skolebygningsscenarier i Varde by

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Se yderligere beskrivelse under anlægsskemaet: Modernisering af lokale aktivitetscentre

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Revideret Forslag til ejendomsstrategi

Fremadrettede skolemodeller og anbefalinger

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Byrådsindstilling. Anlægsbevilling på 5,9 mio. kr. til modernisering af Strandskolen. Til Århus Byråd Via Magistraten.

Nedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse.

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

Oversigt over anlægsblokke Udvalg: Børn- og Skoleudvalg I 2016-priser Budget 2016

Strukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess

Boligplan for det specialiserede socialområde

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Referat Fællesmøde mellem SFU, SU, AMU og UBU's møde Torsdag den Kl. 16:30 Byrådssalen

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan

Transkript:

7. august 2015 Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten helhed i bygningsbrug 1 Det økonomiske potentiale Ejendomsanalysen, som Brøndum & Fliess har udarbejdet for Hørsholm Kommune, omfatter over 80 ejendomme og matrikler i kommunen. Analysen beregner det økonomiske potentiale ved at tilpasse kommunens bygningsmasse (herunder ubebyggede grunde) på alle sektorområder til kommunens fremadrettede behov. Analysen anviser via forskellige scenarier veje til en mere effektiv og fleksibel anvendelse af bygningsmassen og peger på mulighederne for både at reducere udgifterne til bygningsmassen og realisere en engangsindtægt ved salg af bygninger og ubebyggede grunde. Målet er at bruge bygninger og matrikler på en mere effektiv måde for at skaffe ressourcer til udvikling af kvalitet i kerneydelserne. Analysen anviser tillige veje til, hvordan et effektiviseringspotentiale kan omsættes i investeringer i nye bygninger, hvilket vil fremme kerneydelsernes kvalitet og tilgængelighed, fx ved at kerneydelserne placeres tættere på borgerne i de områder, hvor borgerne kommer hyppigst eller placeres tættere på andre kerneydelser, fx at dagtilbud og skoler tænkes sammen i børneuniverser. Det samlede økonomiske potentiale ved en mere effektiv og fleksibel anvendelse af bygningsmassen rummer årlige driftseffektiviseringer på mellem ca. 19 mio. kroner og ca. 29 mio. kroner, hvis alle forslag vedtages og når de tilmed er fuldt implementeret. Den efterfølgende figur viser driftseffektiviseringerne fordelt efter fokusområde: Hørsholm Kommune Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten helhed i bygningsbrug 1

Figur 1 Årlige driftseffektiviseringer fordelt på fokusområder De forventede indtægter ved salg af matriklerne ligger på mellem ca. 215 mio. kroner og ca. 267 mio. kroner. De årlige driftsudgifter for disse ejendomme er i 2014 opgjort til ca. 10 mio. kroner, mens efterslæbet i vedligeholdelse for ejendommene i alt udgør ca. 59 mio. kr. for perioden 2016-2024. 2 Principper Analysen baserer sig på 8 grundlæggende principper: 1. Fokus på Hørsholms Kommunes kerneydelse: I det omfang, hvor ejendommen eller matriklen rummer en ydelse eller aktivitet, som ikke kan karakteriseres som kerneydelse, vil ydelsen være i fokus i forhold til muligheder for at optimere ejendomsanvendelsen 2. Ejendommens funktionalitet: Det vurderes i hvilken grad, at ejendommen understøtter kerneydelsen gennem sin funktionalitet 3. Ejendommens tilgængelighed i forhold til borgerne eller brugerne: Jo højere tilgængelighed, desto større sandsynlighed er der for, at ejendommen indgår som trædesten (dvs. som en platform for forandring og fremtidig prioritering) i den fremtidige anvendelse af ejendommen 4. Ejendommens vedligeholdelsesmæssige stand: Der fokuseres både på de hidtidige vedligeholdelsesudgifter og estimater over fremtidige vedligeholdelsesbehov 5. Vurdering af om aktiviteten i ejendommen eller på matriklen enten er omkostningstung at flytte eller om ejendommen/matriklen rummer uudnyttede kvadratmeter Hørsholm Kommune Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten helhed i bygningsbrug 2

6. Salgsprovenu ved eventuelt salg samt nuværende drifts-/anlægsøkonomi holdt op mod den fremtidige drifts-/anlægsøkonomi i eventuelt ændrede rammer 7. Vurdering af arbejdspladsbehov i forhold til medarbejderantal og funktion, herunder overvejelser om omfang af udgående aktiviteter, som mindsker behovet for en fast kontorarbejdsplads 8. Vurdering af optimal lokalisering af medarbejdere, herunder overvejelser om central eller decentral placering 3 Investeringer i kerneydelse Salg af hovedparten af alle de bygninger og matrikler, som ikke rummer kerneydelser eller hvor kerneydelserne alternativt kan flyttes til andre bygninger, gør det muligt at investere i øget kvalitet i en række kerneydelser. Hertil kommer driftsbesparelser ved optimering af bygningsmassen i form af sparede ressourcer til energi, rengøring og vedligehold. Nyt rådhus i form af et nyt Borger- og Sundhedscenter Det nuværende rådhus, som er en ombygget skole på omkring 11.000 m 2, rummer mange dårligt udnyttede kvadratmeter og er tilmed både dyr i bygningsdrift og har fremadrettet et højt vedligeholdelseshov. På den baggrund anbefales det, at der bygges et nyt rådhus, som dels rummer kerneydelser til borgerne, dels faglige og administrative medarbejdere fra centrene. Etablering af et nyt rådhus i form af et nyt Borger- og Sundhedscenter betyder et farvel til 11.000 dysfunktionelle kvadratmeter på det nuværende rådhus med henblik på at bygge 5.000 kloge kvadratmeter på en ledig grund tæt på bymidten i et nyt rådhus, der både kan rumme kerneydelser inden for borgerservice og sundhed (fx med fokus på rehabilitering og genoptræning for ældre) samt rumme nye rammer for medarbejderne; rammer, der fremmer samarbejde på tværs af den kommunale organisation og dermed fremmer produktivitet og kvalitet. Tilmed er det målet med et nyt Borger- og Sundhedscenter at inkludere en række af de frivillige foreninger samt Hørsholm Kommunes borgere gennem udlån af lokaler til forskellige aktiviteter: Lige fra møder, lokale til foredrag og over til lokaliteter velegnet til motion og bevægelse. Målet er, at det nye rådhus bliver omdrejningspunktet for et borgernes hus i Hørsholm Kommune. Ud over at det nye Borger- og Sundhedscenter kan huse en række frivillige organisationer er det tanken, at der i bygningsmassen decentralt på skole- og institutionsniveau skabes fleksible kontor- og møderammer for at rumme frivillige organisationers og øvrige interessenters aktiviteter, således at skoler og institutioner også kan bidrage til at løfte kernydelsen, fx i forhold til at realisere folkeskolereformens åbne skole. Hørsholm Kommune Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten helhed i bygningsbrug 3

Selvom det nye Borger- og Sundhedscenter er væsentligt mindre og dermed billigere i drift, betyder indretningen med fleksible arbejdspladser med storrum, stillerum, samtalerum og projektrum, at rådhuset kan rumme medarbejderne. Tankegangen er tilmed, at medarbejdere i det ny Borger- og Sundhedscenter i højere grad bliver involveret i aktiviteter på skoler, dagtilbud og øvrige institutioner i kortere eller længere perioder med henblik på i fællesskab at løse opgaverne på en ny måde. Tækningen bag det nye Borger- og Sundhedscenter er således også udtryk for, at der skal sikres fysiske rammer, som styrker samarbejder og tilstedeværelse på nye måder. På denne måde skal det sikres, at målet bag det nye Borger- og Sundhedscenter om øget produktivitet bliver styrket. Konkret sikres dette ved, at der ikke opereres med en 1:1-ratio mellem antal medarbejdere og antal pladser, men derimod skelnes mellem medarbejdere, som fortrinsvist er på kontoret og medarbejdere, som fortrinsvis er i marken. Alle medarbejdere og ledere antages ikke at have behov for en arbejdsplads i alle ugens 37 timer. Anlægsinvesteringen til et nyt Borger- og Sundhedscenter varierer efter, hvor mange medarbejdere Borger- og Sundhedscenteret skal huse. Anlægsinvesteringen i denne analyse viser et niveau på ca. 90 mio. kroner. Borgerservice i Kulturhus Trommen Som supplement til ydelserne i det nye Borger- og Sundhedscenter kan der placeres borgerservice i Kulturhus Trommen. Dette vil betyde, at der bliver et behov for lidt færre kvadratmeter i et nybygget rådhus. Placering af borgerservice i Kulturhus Trommen vil sikre yderligere liv i Kulturhuset og muliggøre, at borgere kan modtage kerneydelser gennem borgerservice (fx pas, kørekort, forespørgsler om ydelser, folkeregisterændringer m.m.) samtidig med at de kan være aktive brugere af Kulturhusets mange ydelser. En samling af dele af rådhuset med Kulturhus Trommen vil øge mulighederne for at få en bredere borgergruppe i tale i Kulturhuset. Såfremt borgerservice (ca. 18 medarbejdere) flyttes fra rådhuset til Kulturhuset Trommen er der behov for ca. 200 m 2, idet der inddrages dele af foyeren, cafeteriet og eventuelt en del af indgangen til biblioteket. Dagtilbud De kommunale dagtilbud har for størstedelens vedkommende fysiske rammer, der har behov for forbedring i forhold til at understøtte de pædagogiske sigtelinjer for dagtilbud i Hørsholm Kommune. Der er dels tale om små enheder, dels om villalignende bygninger, som ikke i tilstrækkeligt omfang understøtter helhed og fleksibilitet. På den baggrund foreslås ambitiøse investeringer i nye løsninger for dagtilbud, som har det nyetablerede Solhuset som forbillede, og som samtidig rummer decentrale enheder i en overskuelig struktur og med potentielt flere børn i den enkelte institution. Mangfoldighed i tilbuddene skal sikres gennem decentrale børnegrupper, men i større enheder. Hørsholm Kommune Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten helhed i bygningsbrug 4

Gennem salg af matrikler og gennem deraf følgende årlige driftsbesparelser kan der inden for den økonomiske ramme finansieres en ambitiøs fornyelse af rammerne for dagtilbud i form af, at de kommunale dagtilbud eksempelvis fremover består af 5 nye børnehuse (hvoraf det ene er Solhuset), som både har bedre fysiske rammer til at udvikle ydelserne efter børnenes behov og forældrenes ønsker samt har mulighed for at etablere et tættere samarbejde med skolernes indskoling. Med forskellige børnehuse for børn fra 0-6 år sikres der en mulighed for mangfoldighed i børnehusenes indretning, struktur og profil, hvilket dermed sikrer, at forældrene i videst mulige omfang - kan vælge imellem et bredt og attraktivt udbud af dagtilbud i Hørsholm Kommune. Effektivisering af driftsudgifterne ved at etablere nye børnehuse, som omfatter både vuggestuer og børnehaver og som opfylder målsætningen om at sikre forskellige, økonomisk bæredygtige, fleksible og klimavenlige børnehuse kan gennemføres i forskellige udformninger og dermed i forskelligt omfang. Eksempelvis kan nogle dagtilbud lægges sammen og andre kan flyttes til en skole (børneunivers), eller der kan etableres få, store dagtilbud for vuggestue- og børnehavebørn i Hørsholm Kommune med en årlig driftseffektivisering i ejendomsdriften på omkring 3 mio. kroner og anlægsinvestering på op til ca. 180 mio. kroner. I investeringen af nye børnehuse er det tillige tanke at bygge klimavenlige børnehuse, dvs. at der i forbindelse med om- og nybygning af dagtilbud tænkes totaløkonomisk og langsigtet i valg af byggematerialer, energiklasse og indretning. Investeringer i nye matrikler tager endvidere i betragtning, at børnehuse kan etableres i tilknytning til konkrete matrikler, som har andre kerneydelser - fx etablering af børnehus i tilknytning til Rungsted Skole. Andre børnehuse kan eksempelvis etableres ved sygehusgrunden, Møllehusgrunden og ved Stadion Allé. Skoler og børneuniverser Ved etablering af nye matrikler for børneuniverser skal det sikres, at der etableres børnegrupper ud fra børnenes behov og interesser. Investeringen bygger i væsentlighed på et børneperspektiv, der dels kommer til udtryk gennem etablering af børnegrupper efter børnenes behov og som desuden kommer til udtryk ved at fokusere på hensigtsmæssige overgange mellem vuggestue og børnehave samt børnehave og indskoling for både børn, forældre og medarbejdere. Dannelsen af børneuniverser kan sammenfattende beskrives således: Optimerer klassedannelsen samt bruger infrastruktur, klasselokaler, øvrige lokaler, faciliteter, materialer på tværs af dagtilbud og skoler og optimerer dermed også arealanvendelsen Understøtter en rød tråd fra vuggestue over børnehave til indskolingen Hørsholm Kommune Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten helhed i bygningsbrug 5

Øger muligheden for en målrettet indsats i forhold til udvalgte børnegrupper. Gennem større faglige fællesskaber råder børnehusene over flere specialiserede medarbejdere (fx PPR-medarbejdere, sundhedsplejersker, tale-/hørepædagoger og socialrådgivere), som tidligere i større udstrækning har siddet på det nuværende rådhus Muliggør mange forskelligartede aktiviteter, både ude og inde og at der er ressourcer til eksterne ture og udadvendte aktiviteter Ved at frigøre tidligere bygninger, herunder bygninger, som i dag er dysfunktionelle i forhold til dagtilbud, kan der skabes plads til at renovere disse med henblik på at de kan indrettes som midlertidige flygtningeboliger. Fremfor at investere i nye flygtningeboliger er det således muligt inden for den eksisterende bygningsmasse at skabe kreative og optimale løsninger, som tilmed er omkostningseffektive. Hvis de større enheder for dagtilbud kombineres med børneuniverser, karakteriseret ved at dagtilbud lægges på skolens matrikler og der samtidig sker en samling af udskoling på færre skoler, er der en kombineret driftseffektivisering af ejendomsdrift sammen med en driftseffektivisering gennem klasseoptimering. Der er forskellige muligheder for klasseoptimering, idet der kan ske en mindre omfattende og eventuel gradvis samling af udskolingen på tværs af skolerne, dvs. en optimering over tid ved at inddele de nuværende skoledistrikter i enten ét stort skoledistrikt eller i to skoledistrikter. Analysen har forudsat, at der fortsat vil være undervisning på alle 4 skolematrikler, men elevsammensætningen ændres gennem forskellige klasseoptimeringsmuligheder: Eksempelvis kan der arbejdes videre med at analysere fordele og ulemper ved ét eller to skoledistrikter for Hørsholm Kommune. En sådan model vil sikre en optimering af antallet af elever hvert år i såvel børnehaveklasserne som 7. klasserne i nye udskolingsforløb. Yderste konsekvens er, at udskolingen kan samles - fx med udgangspunkt i holdinddeling på tværs af alle skoler i fysik/kemi, matematik og eventuelt alle fag med udgangspunkt i nye læringsmiljøer (faglokaler). Etablering af eksempelvis to skoledistrikter vil indebære to tvillingeskoler frem for de nuværende fire selvstændige skoler. Alt efter, hvor megen klasseoptimering der gennemføres herved, vil der på kortere sigt være mellem ca. 3 mio. kroner og ca. 11 mio. kroner i effektiviseringspotentiale ved at etablere børneuniverser, kombineret med færre distrikter og etablering af en samling af udskolingen. De ca. 11 mio. kroner kan indfries, hvis det besluttes at etablere udskolingen samlet på én matrikel. Organisering Det foreslås, at det tekniske serviceområde organiseres på en ny måde. Fremfor at de tekniske servicemedarbejdere er organiseret i flere organisatoriske søjler, eksempelvis på skoleområdet og i Hørsholm Idrætspark, foreslås en helhedsorienteret og entydig organisering, idet organiseringen af de tekniske servicemedarbejdere sker ét sted, nemlig i det nydannede Center for Ejendomme. Hørsholm Kommune Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten helhed i bygningsbrug 6

Selv om de tekniske servicemedarbejdere på skolerne ifølge forslaget er ansat i Center for Ejendomme vil det fortsat være sådan, at der i lange perioder vil være en teknisk servicemedarbejder på den enkelte skole (medarbejderen møder på skolen om morgenen, således som det sker i dag), men styringen af opgaverne sker i et nyt samspil mellem skolerne (som er kunden) og Center for Ejendomme, der er ansvarlig for ydelsen (dvs. er producenten og den enhed, som styrer og prioriterer ressourcerne). Denne nye styring betyder, at nogle af de tekniske servicemedarbejdere, som i dag alene arbejder med udgangspunkt i skolernes opgaver, også skal tage sig af institutioner, herunder dagtilbud, som er beliggende i skoledistriktet. Endvidere skal den tekniske service gennemgås med henblik på at nytænke ydelserne til både institutioner, skoler og de frivillige brugere. Eksempelvis skal der indgås aftale om, at de frivillige brugere selv er ansvarlige for at lukke og låse efter aftenbrug af institutionerne med henblik på at det tekniske servicemedarbejdere kan varetage andre opgaver. En ny helhedsorienteret organisering rummer et samlet potentiale for effektivisering, som er beregnet til mellem ca. 2 mio. kroner og ca. 4 mio. kroner. Forslaget indebærer, at aktiviteterne på ejendomsområdet er samlet i fire områder: 1. Driftsopgaver, som omfatter en række store områder: Både indvendig og udvendig vedligehold, styring af rengøring samt forsyning (el, vand og varme) 2. Serviceopgaver, som omfatter Service Desk for bestilling af mindre håndværkerydelser, kantine, køkken, køretøjer, kontorservice og øvrige service 3. Areal- og ejendomsoptimering, som omfatter ansvar for køb, udlejning og salg af matrikler. Den juridiske bistand ydes fra Center for Politik, Udvikling og Borgerservice 4. Kontraktstyring, kunderådgivning og finansiel optimering, som understreger, at baggrunden for et nydannet Center for Ejendomme er at sætte brugerne som kunder i centrum for organiseringen. Kunderådgivning og -involvering i beslutnings- og prioriteringsprocesserne opprioriteres gennem etablering af et bygningsstrategisk forum, hvor brugerne som kunder er repræsenteret. Benchmark, herunder rådgivning om incitamentsstruktur og kontrakter med kundernes brugere/interessenter er ligeledes en central opgave under kunderådgivning. Ved en skoles optimering af energiforbrug skal der for medarbejdere og elever eksempelvis være et incitament til at understøtte målsætningerne. Rådgivning om, hvordan dette tilvejebringes, herunder deling af opnåede effektiviseringsgevinster vil være et eksempel på denne type af rådgivning Hørsholm Kommune har igangsat den nye organisering som led i den løbende effektivisering af kommunens daglige drift. Hørsholm Kommune Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten helhed i bygningsbrug 7

4 Forventede indtægter ved salg af ejendomme og matrikler De forventede indtægter ved salg af en række udvalgte ejendomme og matrikler omfatter i alt mellem ca. 215 mio. kroner og ca. 267 mio. kroner. Fordelingen på de væsentligste matrikler samt en gruppering af ejendomme og matrikler er anført nedenfor: Tabel 1 Forventede indtægter ved salg af ejendomme og matrikler Ejendom/matrikel Laveste forventede indtægt ved salg (mio. kr.) Højeste forventede indtægt ved salg (mio. kr.) Rådhuset (Ådalsparkvej 2) 70,0 75,0 Hannebjerg (Louis Petersensvej 11) 30,0 50,0 Lejeboliger (16 stk.) 27,3 30,3 Gl. Rådhus (Rungstedvej 1) 14,0 17,0 Fritidshuset (Vestre Stationsvej 12) 10,0 15,0 Aktivitetscentret Sophielund (Sophielund 25-27) 10,0 13,0 Foreningshus/Legetek (Gutfeltsvej 3) 5,5 6,0 Fuglsangshus (Gl. Hovedgade 2) 5,0 5,5 Møllehuset (Møllevænget 5) 3,6 4,6 Skovvænget (Skovvænget 36), Jægerhuset (Sdr. Jagtvej 10), inkl. Marinefor. samt Ulvemosehuset (Ulvemosen 5) 20,9 25,9 Øvrige ejendomme og matrikler 16,3 21,1 Ubebyggede grunde 2,6 3,4 I alt 215,2 266,8 Hvis hovedparten af ejendommene og matriklerne sælges det vil sige mellem 32 og 35 ejendomme og matrikler - vil dette salg reducere driftsomkostningerne med mellem ca. 8 mio. kroner og ca. 9 mio. kroner. Denne ramme er mindre end de maksimalt estimerede driftsbesparelser på ca. 11 mio. kroner, hvilket skyldes at et salg af det nuværende rådhus i en overgangsperiode vil påvirke frasalget af andre matrikler, herunder Hannebjerg og Fritidshuset. Vurderingerne af matriklernes salgsværdi er baseret på et skøn over ejendommens og matriklens anvendelsesmuligheder, hvem en potentiel køber kan være og hvilken pris en køber skønnes at ville give for den pågældende ejendom og matrikel. En køber kan enten være en privatperson, en investor eller en organisation. I vurderingen er der i første omgang ikke taget hensyn til de lokalplanmæssige begrænsninger, der måtte være. Efterslæbet for Hørsholm Kommunes ejendomme udgør ca. 150 mio. kroner i perioden 2016-2024. Dette svarer til omkring 17 mio. kroner årligt. Dette efterslæb bliver markant mindre, hvis de ovenfor anførte ejendomme og matrikler sælges. Fælles for de udvalgte ejendomme og matrikler ovenfor er, at de i beskedent omfang rummer kerneydelser, er mindre funktionelle og har lave anvendelsesgrader set i forhold til både antallet af medarbejdere og antallet af brugere. Hvis de foreslåede kommunale ejendomme og matrikler ikke sælges, vil Hørsholm Kommune imødese stigende økonomiske udfordringer i forhold til manglende driftsoptimering. Tilmed skal et betydeligt efterslæb i vedligehold håndteres. Der er således en række vedligeholdelsesopgaver, som trænger sig på, hvis matriklerne ikke sættes til salg; eksempelvis omfattende opgaver i forhold til det eksisterende rådhus. Hørsholm Kommune Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten helhed i bygningsbrug 8

5 Øvrige fokusområder De økonomiske potentialer ved en optimering af bygningsmassen kan også bidrage til at skabe råderum for investeringer i kerneydelsen på ældreområdet. Ifølge Hørsholm Kommunes befolkningsprognose er der en forventet stigning i de 80+ årige på ca. 56 % i perioden 2015 til 2030. Denne stigning i antallet af ældre vil formentlig udløse et øget plejebehov og formentligt et øget behov for ældreboliger. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvor stort behovet for ældreboliger bliver, idet dette afhænger af en bred vifte af indsatser med henblik på at sikre, at den ældre bliver længst muligt i eget hjem. Børn og voksenområdet støttes fra rådhuset gennem en række teams, der med etablering af et nyt rådhus dels kan samles med udgangspunkt i opgaver, dels i en periode kan være på institutioner - skole og dagtilbud - alt efter den specialindsats, som medarbejderne yder. Hvis det nuværende rådhus fastholdes er det fortsat en mulighed, at borgerservice flyttes til Kulturhuset Trommen med henblik på at skaffe flere aktiviteter og liv i Kulturhuset, herunder biblioteket. Mødefaciliteter i Foreningshuset/Legeteket kan placeres på rådhuset, således at Foreningshuset/Legeteket sælges på det korte sigt. Hannebjerg kan sælges eller i sin fulde udstrækning anvendes til flygtningeboliger, mens Fritidshuset ligeledes kan sælges, hvis det nuværende rådhus bevares. De økonomiske konsekvenser ved at bibeholde det nuværende rådhus og flytte 33 medarbejdere fra ældredistrikt Rungsted ind på rådhuset giver en mindre driftsbesparelse på ca. 0,1 mio. kroner årligt. 6 Uddybning af det økonomiske potentiale De samlede økonomiske potentialer fremkommer gennem en række forskellige forslag til løsninger: Nyt rådhus, eksempelvis med borger- og sundhedsydelser samt flytning af fx borgerservice til Kulturhus Trommen giver en årlig effektivisering på ca. 4 mio. kroner Salg af mellem 32 og 35 matrikler, hvilket giver en årlig driftsbesparelse på mellem ca. 8 mio. kroner og ca. 9 mio. kroner. Dette potentiale er lidt lavere end det masimalt mulige på ca. 11 mio. kroner, som ikke kan realiseres på det korte sigt, hvis der bygges et nyt rådhus og dermed kræver mulighed for midlertidige arbejdspladser ved fraflytning af det nuværende rådhus Samling af matrikler på Børn- og Voksenområdet med en årlig driftsbesparelse på ca. 0,4 mio. kroner samt på dagtilbudsområdet med færre matrikler og etablering af store, nye matrikler med driftsbesparelse på mellem ca. 2 mio. kroner og ca. 3 mio. kroner årligt Hørsholm Kommune Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten helhed i bygningsbrug 9

Skoler og børneuniverser med fokus på rød tråd mellem dagtilbud og indskoling/mellemtrin samt etablering af udskolingsskoler via en effektivisering gennem optimering af antal klasser på mellem ca. 3 mio. kroner og ca. 11 mio. kroner årligt Ny organisering af ejendomsområdet med opbygning af Facility Management: Mellem ca. 2 mio. kroner og ca. 4 mio. kroner årligt De samlede økonomiske konsekvenser er samlet i den efterfølgende tabel: Tabel 2 Økonomiske konsekvenser i mio. kroner Scenarier 1. Status quo- scenarie 2. Bibliotek og borgerservice For scenariet Årlige driftsbesparelser Ved salg af rådhus Ved ejendomssalg I alt Anlægsinvestering Nyt Borgerog Sundhedscenter Skoler og dagtilbud 2024 Efterslæb 2016- Forventede indtægter ved salg 0 0 0 0 0 0 150 0 0 4 9 13 90 0 113 163 3. Ældre 0 4 9 13 90 0 113 163 4. Børn og voksne 5. Dagtilbud integreret med øvrige kerneydelser 6. Skoler og børneuniverser 7. Nyt Borger- og sundhedscenter 8. Eksisterende rådhus Ny FM-organisation 0,5 4 9 13 90 0 113 163 2-3 4 8 14-15 90 62-183 92-106 183 3-11 4 8 15-24 90 0-76 98-112 187 0 4 8 12 90 0 113 165 0,1 0 3 3 0 0 127 143 2-4 / / 2-4 / / / / Der er følgende bemærkninger til ovenstående oversigt: Årlige driftsbesparelser viser de årlige driftspotentialer for hvert scenarie. De årlige driftsbesparelser består af tre dele: 1) årlige driftsbesparelser som følge af ejendomssalg, 2) årlige driftsbesparelser som følge af salg af det nuværende rådhus samt 3) årlige driftsbesparelser relateret til det enkelte scenarie Anlægsinvestering viser - for hvert scenarie de afledte anlægsomkostninger opdelt på 1) nyt rådhus i form af et borger- og sundhedscenter samt 2) anlægsinvesteringer på skole- og dagtilbudsområdet Efterslæb 2016-2024 viser - for hvert scenarie det samlede driftsmæssige efterslæb for perioden 2016 til 2024 Forventede indtægter ved salg af ejendomme og matrikler er angivet ved et gennemsnitstal for laveste forventede indtægt ved salg hhv. højeste forventede indtægt ved salg Hørsholm Kommune Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten helhed i bygningsbrug 10

7 Implementeringsomkostninger og den videre proces Konkrete implementeringsomkostninger, som følge af at scenarierne realiseres, er ikke beregnet, idet der ikke p.t. foreligger viden på et sådant operationelt detailniveau. Implementeringsomkostninger vil eksempelvis forekomme, hvis der via en fleksibel lokaleanvendelse skal flyttes om på funktioner i et nuværende lokale. Dette kræver nogle engangsinvesteringer, som kommer oven i de skitserede anlægsinvesteringer. Et andet eksempel på implementeringsomkostninger er ved udbygning af udearealer til dagtilbud, som flytter matrikel. Sidstnævnte implementeringsomkostninger er ej heller beregnet. Rapportens forslag og scenarier skal efter nærmere drøftelse og principbeslutning uddybes til at udgøre beskrevne konkrete løsninger. I den forbindelse skal implementeringsproces og implementeringsomkostninger beskrives som en del af den konkrete løsningsbeskrivelse. Løsningsbeskrivelsen - understøttet af implementeringsproces og implementeringsomkostninger - udgør således den endelige efterbearbejdning af forslagene. Rapportens forslag er ikke gensidigt afhængige, dvs. der kan vælges forslag ud og andre kan undlades. Med henblik på at optimere ejendomsmassen og dermed høste et salgsprovenu såvel som indfri effektiviseringspotentialet er der dog fire principielle nøglebeslutninger, som er betydende: 1. Salg af det nuværende rådhus og etablering af et nyt og mindre rådhus, etableret efter de skitserede principper om fleksible arbejdspladser, borgerfokus og et ønske om at fremme decentrale arbejdspladser på øvrige matrikler 2. Salg af bygninger og matrikler, som enten ikke rummer en kerneydelse eller hvor kerneydelsen kan flyttes til anden matrikel. Målet er at skaffe kapital til investeringer 3. Investering i nye dagtilbud, eventuelt kombineret med børneuniverser i tilknytning til skolerne. Frigjorte bygninger kan omdannes til midlertidige flygtningeboliger 4. Ny organisering af de tekniske servicemedarbejdere med udgangspunkt i Center for Ejendomme Hørsholm Kommune Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten helhed i bygningsbrug 11