Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden på det laveste niveau siden oktober 2009 Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Uændrede økonomiske forventninger indenfor serviceerhvervene og industrien Stigning i BNP i 2. kvartal 2013 Størst lønstigning i den private sektor i 2. kvartal 2013 Beskæftigelses steg med 9.400 personer i 2. kvartal 2013 Ugens tema I: Finanslovsudspil med flere investeringer Tirsdag den 27. august fremlagde regeringen sit finanslovforslag Vækst og Balance for 2014. Finanspolitikken understøtter den private beskæftigelse med 15.000 personer Den samlede finanspolitik i 2014 forventes at understøtte den private beskæftigelse med 15.000 personer næste år, og aktiviteten forventes at blive knap ½ procent af BNP højere, end den ellers ville være. De offentlige investeringer øges til 44 milliarder kroner i 2014, hvilket er en stigning på 3 milliarder kroner siden 2013. Blandt andet igangsættes byggeri af Storstrømsbro og Holstebromotorvejen. Finansloven for 2014 lægger op til en vækst i det offentlige forbrug på ½ procent af BNP. Dette vil give plads til 2.000 flere ansatte i den offentlige sektor. Med finanslovforslaget afsættes der i alt 1,5 milliarder kroner i 2014 til et markant løft af sundhedsvæsenet og en satspulje på 350 millioner kroner i 2014, der blandt andet skal forbedre forholdene for handicappede og psykisk syge. Udgifter til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og SU udgør 54,4 milliarder kroner i 2014, hvilket er en stigning på 2,3 milliarder kroner i forhold til 2013. Hertil kommer knap 21 milliarder kroner i 2014 til forskning. Desuden styrkes indsatsen for grøn omstilling af Danmark med 200 millioner kroner årligt frem til 2017.
I finanslovforslaget for 2014 afsættes penge til følgende initiativer på beskæftigelsesområdet: Flere midler til at bekæmpe social dumping Kontanthjælpsreform udmøntes i finansloven for 2014 1,5 mia. kr. skal forbedre indfasning af dagpengereform Styrket indsats mod social dumping I finanslovforslaget afsættes der 87 millioner kroner i 2014, og derefter 75 millioner kroner årligt frem til 2017 til at videreføre og styrke indsatsen mod social dumping. Det særlige tilsyn mod social dumping fortsættes, kontrollen med udenlandske virksomheder, der ikke registrerer sig, skærpes, og samtidig fremmes brugen af arbejdsklausuler, der sikrer ordentlige arbejdsvilkår i offentligt byggeri. Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet Regeringen indgik i april en bred politisk aftale om en kontanthjælpsreform. Denne aftale udmøntes i finansloven for 2014. Reformen skal sikre, at unge kommer i uddannelse, at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, og at ingen efterlades på en livslang passiv forsørgelse. Bedre indfasning af dagpengereformen Regeringen har afsat i alt 1,5 milliarder kroner frem til 2016 til at implementere aftalen om at skabe en bedre indfasning af dagpengereformen. Aftalen sikrer, at personer, der opbruger deres ret til dagpenge i år og de kommende år, som følge af den kortere dagpengeperiode, får mulighed for fortsat forsørgelse. Den samlede periode for modtagelse af ledighedsydelser er dog fortsat afgrænset, pt. til 4 år. Hele regeringens finanslovforslag for 2014 kan læses her. Ugens tema II: Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde tirsdag den 27. august 2013 regeringens nye økonomiske prognose, Økonomisk Redegørelse, august 2013. Væksten i Danmark forventes at blive 0,2 pct. i 2013 og 1,6 pct. i 2014 Ifølge regeringens august-prognose forventes væksten i Danmark at blive på 0,2 pct. i 2013 og 1,6 pct. i 2014. I forhold til maj-prognosen er der tale om en nedjustering af vækstskønnet for 2013 på 0,3 pct. point, jf. tabel 1. Væksten i 2013 forventes primært at være drevet af fremgang i erhvervsinvesteringerne og privatforbruget, mens eksporten ventes at bidrage negativt til væksten. I 2014 vil eksporten dog gradvist blive den primære drivkræft for dansk økonomi, hvor knap halvdelen af væksten forventes at komme fra fremgang i eksporten. Tabel 1. Skøn over udvalgte økonomiske nøgletal 2012 2013 2013 2014 2014 ØR maj ØR aug ØR maj ØR aug Vækst i BNP (pct.) -0,4 0,5 0,2 1,6 1,6 Bruttoledighed (1.000 personer) 162 154 154 145 148 Beskæftigelse (1.000 personer) 2.729 2.727 2.724 2.737 2.733 Arbejdsstyrke (1.000 personer) 2.848 2.852 2.840 2.857 2.848 Vækst i timefortjenesten i den private sektor (pct.) 2,0 1,7 1,8 2,0 2,0 Inflation (pct.) 2,4 1,1 1,0 1,5 1,5 Offentlig saldo (mia. kr.) 77,5-23 -31-31,1-38,5 ØMU-gæld (pct. af BNP) 45,5 43,9 44 43,1 43,5 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse, august 2013.
Bruttoledigheden forventes at være 154.000 personer i 2013 Regeringen forventer, at bruttoledigheden vil falde fra 162.000 personer i 2012 til 154.000 personer i 2013 og 148.000 personer i 2014, svarende til et fald på 8.000 personer i år og yderligere 6.000 næste år. Sammenlignet med maj-prognosen er konsekvenserne af regeringens aftale med Enhedslisten, om en langsommere indfasning af dagpengereformen, indregnet i ledighedsskønnet. Isoleret set betyder det, at skønnene for bruttoledigheden øges med hhv. ca. 2.000 personer i 2013 og godt 3.000 personer i 2014. Når skønnet for 2013 er uændret i forhold til maj-redegørelsen dækker det således reelt over en nedjustering af ledighedsskønnet på 2.000 personer som følge af konjunktur-udviklingen. Beskæftigelsen forventes at falde med 6.000 personer i 2013 Regeringen forventer, at beskæftigelsen vil stige fra midten af året, men at den samlet set vil falde med 6.000 personer i forhold til 2012. Den tiltagende bedring af økonomien fra 2. halvår af 2013 skønnes at medføre en stigning i beskæftigelsen på 9.000 personer i 2014. Der ventes en lønstigningstakt på 1,8 pct. i 2013 og 2,0 pct. i 2014, hvilket indebærer reallønsfremgang givet skønnet for inflation. Regeringen skønner, at underskuddet på den offentlige saldo bliver på 31 mia. kr. i 2013 og 38,5 mia. kr. i 2014. Det er et større underskud i forhold til skønnet i maj-redegørelsen, jf. tabel 1. Det større underskud hænger bl.a. sammen med højere offentlige investeringer og reducerede skøn for skatteindtægter mv. Hele publikationen kan læses her. Ugens analyse: Ledigheden på det laveste niveau siden oktober 2009 Bruttoledigheden faldt i juli 2013 med 1.500 personer Laveste ledighed siden starten af 2009 I juli 2013 faldt bruttoledigheden med 1.500 personer til 151.500 personer, svarende til en ledighed på 5,7 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ledigheden har haft en svagt faldende tendens siden sommeren 2012, efter en længere periode med relativ stabilitet. Siden november 2009 har ledigheden således ligget mellem 5,7 og 6,2 procent af arbejdsstyrken. Ledigheden har med de 5,7 procent nået sit laveste niveau siden oktober 2009. Faldet i bruttoledigheden fra juni til juli 2013 dækker over et fald i aktiverede på knap 3.700 personer, mens antallet af nettoledige steg med godt 2.100 personer, jf. figur 1.
Figur 1. Fald i bruttoledigheden, juli 2013 Anm.: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret, januar 2007 til juli 2013. Der er databrud i januar 2010 som følge af ny opgørelsesmetode. Lavere ledighed for mænd Rekordhøj ledighed blandt de 25-29-årige Fra juni til juli 2013 faldt bruttoledighedsprocenten for mænd med 0,1 procent til 5,6 procent, mens kvindernes ledighedsprocent var uændret på 5,8 procent, jf. figur 2. Bruttoledighedsprocenten steg fra juni til juli 2013 for aldersgrupperne under 30, mens den faldt for de øvrige aldersgrupper, jf. figur 3. Ledighedsprocenten for de 25-29-årige steg med 0,3 procentpoint til 10,2 procent og er dermed på det højeste niveau, siden opgørelserne af bruttoledigheden startede i januar 2007. Figur 2. Størst bruttoledighedsprocent blandt de 25-29-årige Anm.: Bruttoledighedsprocenten for udvalgte grupper, sæsonkorrigeret, juli 2013.
Ugens tendens: Uændrede økonomiske forventninger indenfor serviceerhvervene og industrien Alle tre erhverv har fortsat negative forventninger til den økonomiske udvikling, jf. figur 3. På trods af dette er der positive forventninger til beskæftigelsen i tre af erhvervene, jf. figur 4. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Uændrede forventninger hos industri og service I august 2013 er forventningerne til den økonomiske udvikling de kommende tre måneder i både industri og serviceerhvervene uændret i forhold til juli 2013. Indenfor bygge og anlæg er der fremgang at spore, men nettoresultatet er stadig negativt. Forventningerne til den økonomiske udvikling er beskrevet ved den sammensatte konjunkturindikator, der er en vurdering af både faktiske forhold og forventninger til de kommende tre måneder med hensyn til bl.a. omsætning, ordrebeholdning og beskæftigelse. Figur 3. Fortsat negative forventninger i alle tre erhverv Anm.: Sammensat konjunkturbarometer for byggeri og anlæg, industrien samt serviceerhvervene, sæsonkorrigeret, maj 2011 til august 2013. Da der ikke foreligger sæsonkorrigerede tal for den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen, er udviklingen for denne ikke vist i figuren. Alle forventer stigende beskæftigelse undtagen i servicesektoren Forventningerne til beskæftigelsen de kommende tre måneder er steget i alle erhverv i forhold til i august sidste år. Branchernes forventninger er positive for både industrien og detailhandlen, neutral for bygge og anlæg og fortsat negativ for serviceerhvervene, jf. figur 4 på næste side.
Figur 4. Serviceerhvervene er nu de eneste med negative forventninger til beskæftigelsen Anm.: Forventninger til beskæftigelsens udvikling de kommende 3 måneder indenfor de 4 hovedsektorer, august 2013, sæsonkorrigeret data.
Procent Procent Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst 0,5 2. kvt. 13 Handelsbalance (mio. kr.) 7.357 jun-13 Inflation 0,6 jul-13 Figur A. Stigning i BNP i 2. kvartal 2013 Årlig lønstigningstakt 1) 1,8 2. kvt. 13 Antal ledige 151.500 jul-13 Ledighedsprocent 5,7 jul-13 Beskæftigelse 2) 2.773 2. kvt. 13 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Forventninger til næste kvartal Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- - Industri -2 aug-13 - Bygge og anlæg -14 aug-13 - Servicesektoren -2 aug-13 - Detailhandlen* 16 aug-13 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 591 jul-13 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det u korrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige 115.400 jun-13 - Dagpengemodtagere 85.900 jun-13 - Kontanthjælpsmodtagere 29.500 jun-13 Aktiverede 37.600 jun-13 - Dagpengemodtagere 21.700 jun-13 - Kontanthjælpsmodtagere 15.900 jun-13 Bruttoledighed 153.000 jun-13 -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 104.000 jul-13 Revalidering 7.900 jul-13 Forrevalidering 1.700 jul-13 Sygedagpenge 69.400 jun-13 Ledighedsydelse 17.000 jul-13 Fleksjob 54.100 jun-13 Anm.: Kvartalvis stigning i BNP, 1. kvt. 2011 til 2. kvt. 2013. Figur B. Størst lønstigning i den private sektor i 2. kvartal 2013 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Privat Stat Regioner Kommuner Anm.: Årlig lønstigning, 1. kvt. 2008 til 2. kvt. 2013. Figur C. Beskæftigelsen steg med 9.400 personer i 2. kvartal 2013 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Førtidspension 239.200 jul-13 Efterløn 1) 103.800 jul-13 *For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Anm.: Den samlede beskæftigelsesopgørelse er inkl. konfliktramte og dermed ikke påvirket af lockouten på lærerområdet.