Kerteminde kommune. LOKALPLAN NR.52 BOLIGER PÅ DET NIEDLÄGTE JERNBANEAREAL I MESINGE.

Kerteminde kommune. LOKALPLAN NR.52 BOLIGER PÅ DET NIEDLÄGTE JERNBANEAREAL I MESINGE.

1 Lokalpianens baggrund. Kerteminde kommune gav den 2. juli 1993 landzonetilladelse til udstykning af en parcelhusgrund samt opførelse af enfamiliehus på det nedlagte baneareal for enden af Esterhøjvej i Mesinge. Fyns Amt ankede tilladelsen til Naturklagenævnet med krav om, at der i stedet udarbejdes en lokaiplan, der forholder sig til en samlet udbygning af hele det gamle jernbaneareal. Kerteminde kommunes Planlægningsudvalg var dog fortsat af den opfattelse, at væksten i landsbyerne i landzone er så beskeden, at en lokaiplan ville være for stort et apparat at sætte i gang på baggrund af et enkeltstående byggeønske. Fyns Amt ønskede dog ikke at frafalde klagen, og da Lokalrådet i Mesinge efterfølgende gav udtryk for et ønske om lokalplan, besluttede Planlægningsudvalget på mødet den 25. oktober 1993 at udarbejde nærværende lokaiplan. Hvad er en lokaiplan? En lokalplan kan siges at være en lokal lov, der fastsætter bindende regler for anvendelse, udstykning, vej- og stiforhold, placering og udformning af bebyggelse, hvilke materialer der skal bruges m. m. Lokaiplanen medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Men skal der foretages ændringer i de eksisterende forhold, f.eks ved nybyggeri eller større ombygninger, må det kun ske i overensstemmelse med lokalpianen. Lokalplanen medfører altså ingen handlepligt for den enkelte grundejer. Ud over de nødvendige bestemmelser i -form indeholder lokalpianen altid et eller flere kortbilag, der anskueliggør planens bestemmelser. Lokalplanen tinglyses på de ejendomme, der omfattes af den. Derfor kan man altid få kendskab til planens eksistens ved at undersøge ejendommens blad i tingbogen. Det er et grundlæggende princip i lokaiplanlægningen, at offentligheden inddrages før der vedtages en plan. Et forslag til lokalpian skal offentliggøres i mindst 8 uger før den skal vedtages. Lovens hovedide er altså, at byrådets beslutning skal træffes i størst mulig offentlighed. Til gengæld er den vedtagne lokaiplan juridisk bindende for den enkelte grundejer.

2 Lokaiplanens indhold. Lokalpianen åbner mulighed for udstykning af 5 parcelhusgrunde samt et offentligt friareal til ophold og leg på det nedlagte jembaneareal i Mesinge. Lokalpianområdet beslaglægger et areal på ca. 5.500 m2. Boligparcellerne udstykkes i varierende størrelse mellem 700 m2 og 900 m2. Friarealet får en størrelse på Ca. 1000 m2 med adgang fra eksisterende cykel/gangsti, der forløber langs lokalplanområdets vestgrænse. Der etableres adgang til stien fra både Esterhøjvej og Stationsvej, som vist på kortbilag 2. På hver boligparcel kan der opføres et enfamiliehus med en bebyggelsesprocent på max. 25. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, og højden må ikke overstige 8,5 m. Ny bebyggelse skal udformes, så den medvirker til at fastholde landsbykarakteren. Lokalpianområdet ejes af Kerteminde kommune, bortset fra den lille parcel, matr. nr. 7p, Mesinge By, Mesinge, hvor der er uafidarede hævdforhold. Hævdforholdet vil blive afidaret i forbindelse med en fremtidig udstykning af parcel nr. 1. Forhold til anden planlægning. Kommuneplanen: Lokalplanområdet er beliggende inden for rammeområde: 5. 1.B. 1 - Mesinge/Boligområde, i Kommuneplan 86. Lokalpianen er i overensstemmelse med kommuneplanens intensioner og rammebestemmelser. Spildevandsforhold: Spildevand afledes til offentlig kloak og ledes urenset til det fælleskommunale renseanlæg ved Broløkke Strand. Varmeforsyning: Individuel varmeforsyning. Altemativt gives der mulighed for oprettelse af kollektive varmeforsyningsanlæg der kan baseres på lokal brændsel/energi.

3 Vandforsyning: Området skal forsynes med drikkevand fra Mesinge Vandværk. Kystcirkulæret : Lokalplanområdet er beliggende inden for det område, der er omfattet af kystcirkulæret. Da Mesinge er en eksisterende og velafgrænset landsby, beliggende ca. 1,5 km fra kysten, skønner byrådet, at lokalpianens intensioner ikke vil påvirke kystlandskabet i negativ retning.

4 Lokaiplan nr. 52 - boliger på det nedlagte jernbaneareal i Mesinge. I henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 383 af 14. juni 1993) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokaiplanens formål. Lokalpianen har til formål: - at muliggøre udstykning og bebyggelse af 5 parcelhusgrunde. - at sikre et offentligt friareal til ophold og leg. - at sikre offentlig adgang til eksisterende cykel/gangsti fra Esterhøjvej og Stationsvej. 2. Lokalpianens område og zonestatus. 1. Lokaiplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 7p og 95, Mesinge By, Mesinge, samt alle parceller der efter 1. december 1993 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2. Området er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. 3. Lokalpianen erstatter, jfr. Planlovens 15 stk. 4, tilladelser efter Planlovens 35 stk. 1 (landzonetilladelser), som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. NOTE: Dette gælder dog ikke de erhvervstyper, der er nævnt i 3.2. Her kræves der fortsat landzonetilladelse. Med lokaiplanens endelige vedtagelse overføres landzonekompetancen fra Fyns Amt til Kerteminde kommune.

5 3. Lokaiplanområdets anvendelse. 1. Området må kun anvendes til boligformål i form af åben/lav bebyggelse. Der kan opføres i bolig på hver af de på kortbilag 2 viste parceller. 2. Byrådet kan tillade, at der på den enkelte ejendom drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder under forudsætning af: - at virksomheden drives af den der bebor den pågældende ejendom. - at virksomheden efter byrådets skøn drives på en sådan måde, at bygningernes karakter af beboelsesejendom ikke forandres (f.eks. ved skiltning ôller lign.), og områdets karakter af boligområde ikke bryder. - at virksomheden ikke medfører ulemper for de omkringboende. - at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den enkelte ejendom. 3. Den på kortbilag 2 med raste viste parcel udlægges som offentligt friareal (legeplads). 4. Udstykning. 1. Lokalpianområdet skal udstykkes i overensstemmelse med den på kortbilag 2 viste retningsgivende udstykningsplan. 5. Trafikforhold. 1. Adgang til parcel i skal ske fra Vestermaegyden. Adgang til parcel 2 og 3 skal ske fra Esterhøjvej. Adgang til parcel 4 og 5 skal ske fra Stationsvej, som vist på kortbilag 2. 2. Der reserveres et 4 m bredt areal til sti i direkte forlængelse af Esterhøjvej og Stationsvej, som vist på kortbilag 2.

6 3. Der skal på den enkelte parcel anlægges 2 parkeringspladser pr. bolig. 6. BebyggeLsens omfang og ydre fremtræden. i. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. 2. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end i etage med udnyttelig tagetage, og højden må ikke overstige 8,5 m. 3. Ny bebyggelse skal opføres i harmoni med den omgivende bebyggelse og skal ved udformning og indpasning medvirke til at fastholde den eksisterende landsbykarakter. 4. Tage på beboelsesbygninger skal være symmetriske sadeltage, og tagfiadens vinkel med det vandrette plan skal være mellem 35-50 grader. Tagdækning bør udføres med røde vingetegl. 5. Ydervægge på beboelsesbygninger skal udføres som muret byggeri og fremstå som blank mur eller med pudset eller vandskuret overflade. 6. Udhuse, carporte og lignende bør udføres med sadeltag eller med ensidig taghældning på 10-45 grader. De bør enten dækkes med vingetegl eller tagpap. Hvis der vælges tegl bør tagets hældning ikke være mindre end 250. 7. Ubebyggede arealer. 1. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, udlæg af græs, befæstelse eller lignende give et ordentligt udseende, ligesom en passende orden og vedligeholdelse skal overholdes. 2. Al hegning i vestskel skal etableres som, - eller kombineres med, levende hegn. Byrådet kan træffe beslutning om beplantningens karakter. 3. Når kommunen har anlagt det på kortbilag 2 viste friareal, vil det blive overdraget til borgerne i Mesinge, der gennem grundejerforening skal pleje og vedligeholde området.

7 8. Ledningsanlæg. i. Elledninger må kun fremføres som jordkabler. 2. Udvendige antenner accepteres kun i det omfang, der ikke er tilslutningsmulighed til fællesantenne. Eventuelle parabolantenner skal placeres på jord, og så lidt skæmmende som muligt i forhold til omgivelserne. 3. Al fly bebyggelse skal tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg. 4. Byrådet kan træffe beslutning om, at bebyggelen skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 9. Lokaiplanens retsvirkninger. i. Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalpianen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Lov om planlægning 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. 2. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. 3. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalpianens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt og fastholdt ved lokalpianen. 4. Mere væsentlige afvigelser fra lokaiplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 10. Vedtagelsespåtegning. Således vedtaget endeligt af Kerteminde Byråd den 17. marts 1994. P. b. v. Jacob Peder Dauerhøj. / Carsten Møller.

7ap 7m Originaltegning i mål 1:1000 0 25 50 meter Kortbilag 1. Lokalpiangrænse Mål 1: 1000 24a) LOKALPLAN NR.52 - BOLIGER PÅ DET NEDLAGTE JERNEANEAREAL I MESING

Stiforbmdelse: 4 m bredt arealudlæg. Ca. 900 m2 Parcel udlagt til offentligt friareal. Adgangsvei 5 m bredt arealudlæg. Stiforbindejse: 4 m bredt arealudlæg. Kortbilag 2. mål: 1:1000 LOKALPLAN NR. 52- BOLIG] NEDLAGTE JERNBAI~ Originattegniflg i mål 1:1000 DET I MESINGE. 0 25 50 meter