1 En guide til den særligt tilrettelagte læse- og skriveundervisning 1, Læsevejlederkonference UC Absalon 31. Oktober 2019 Kl. 10.35 11.50 Læringshjulet 1. Eleven mestrer en færdighed 4. Eleven har nu forudsætninger for at lære nyt... 2 Eleven mestrer den nye færdighed Eleven skal nu lære noget nyt, som bygger på det han kan 3. Eleven viser tegn på automatisering af færdigheden 2. Eleven har lært det nye Eleven skal have automatiseret det nye, 2 lis.poehler@gmail.com 1
3, 3 Læseiagttagelsesmodel Ikke-tekstrelaterede forudsætninger Tekstrelaterede forudsætninger 4, 4 lis.poehler@gmail.com 2
Sprogforståelse 5, 5 Viden om skriftsprog 6 Er blivende og situationsuafhængigt Er præcist og fuldstændigt Har en relativt kompliceret sætningsopbygning Anvender få virkemidler, 6 lis.poehler@gmail.com 3
Ordforråd 7 Eleverne skal dagligt møde nye ord Sammensatte ord kan udfordre melonkernetællerassistent folketingsbetjentuddannelsesplan himalayaekspeditionsleder, 7 Talesprog 8 Ordforråd Mængden af kendte ord Kvaliteten af kendte ord ü Almen ordforrådsprøve (normer for 7.kl og 9.kl): https://laes.hum.ku.dk/test/almen-ordforraadsproeve/ üsørg for alsidighed i de daglige sproglige input üanvend direkte instruktioner: Forklar direkte og tydeligt ukendte ord i teksten. Henled elevens opmærksomhed på det, der står rundt om det ukendte ord i teksten Henlede elevens opmærksomhed på den information, der findes i selve ordet, 8 lis.poehler@gmail.com 4
Talesprog 9 Syntaktisk bevidsthed I teksten står: hvaler har i årevis været jaget Skriv ordene på ordbrikker ü Eleven lægger sætningen /nye sætninger med ordene Pragmatisk bevidsthed Hvis man skal kunne begå sig på et sprog, er det ikke nok at beherske udtale, grammatik og ordforråd. Man skal kunne aflæse sprogets koder og anvende dem i de korrekte situationer og miljøer (Maarssø og Noack, 2007) ü Iagttagelser i dagligdagen, 9 Talesprog 10 Viden om grammatik Ordenes bøjningsformer (skrev / skrivede) Henførende stedord (hens /dette) Talesprog/skriftsprog ü Samtale om enkeltord i teksten ü Samtale om elevens skrevne tekster ü Iagttagelse i dagligdagen, 10 lis.poehler@gmail.com 5
Ordmobilisering 11 Eleven skal nævne så mange dyr han/hun kan på 2 minutter. prøv evt. også med ord, der starter med S Læg mærke til om der er system i opremsningen Pige, 6. klasse Dreng, 11. klasse Forventning 2. klasse : 24 dyr /ord på 2 minutter, 11 Sproglige strukturer 12 Puslehistorier Ulvene har dræbt fårene Fårene har dræbt ulvene Har ulvene dræbt fårene? Har fårene dræbt ulvene?, 12 lis.poehler@gmail.com 6
Sproglige ræsonnementer 13 Janus stak hurtigt i skoene og styrtede ud ad døren. Han krydsede fingre for, at bussen var bare en lille smule forsinket, så skulle han nok nå det. Pludselig forsvandt benene under ham, og et øjeblik blev alt sort. Han kom dog hurtigt til sig selv igen. Han bandt sine snørebånd og gik stille og roligt hen mod busstoppestedet., 13 14 Ikke tekstrelaterede forudsætninger Personlige forudsætninger Almen viden Kognitive forudsætninger, 14 lis.poehler@gmail.com 7
Personlige forudsætninger: Motivation 15 Forventning om mestring Indre motivation Start på sikker grund Kun lidt nyt ad gangen Ret ikke få eleven til at forklare sig Eleven skal lave fejl Overindlæring er guf for motivationen, 15 Positive tiltag i undervisningen Skriftsproglig selvvurdering 16 lektier film mobiltelefon fritidslæsning computer lydbøger, 16 lis.poehler@gmail.com 8
Kendskab til hjælpeværktøjer 17 Adgang for Alle Ordforslagsprogram Talegenkendelse, Syntetisk tale Stavekontrol 17 Almen viden 18 Viden om og erfaringer med verden mennesker relationer Udvikles primært via refleksion ikke via repetition samtale om det, der læses, skrives, ses eller opleves Er tæt forbundet med ordforråd og forhåndsviden, 18 lis.poehler@gmail.com 9
Forhåndsviden 19 Forhåndsviden Den enkeltfaktor, som har størst betydning for læseforståelsen Dybde- og bredde viden Organisering af viden Udvikling af forhåndsviden indgående kendskab til bestemte emner eller temaer inden for området kendskab til mange forskellige emner eller temaer inden for området Fragmentarisk viden er sværere at anvende end struktureret viden Forhåndsviden kan kompensere for vanskeligheder med at strukturere Læsning af mange slags tekster af passende sværhedsgrad Samtaler, diskussioner, mdl. fortællinger, oplevelser, 19 LIX: 22 Forhåndsviden En avis er bedre end et ugeblad. Et åbent område er bedre end en gade. I begyndelsen er det bedre at løbe end af gå. Du er nok nødt til at prøve nogle gange. Det kræver visse færdigheder, men de er enkle at lære. Selv små børn kan have glæde af det. Når det først er lykkedes for dig, bliver der sjældent problemer. Fuglene kommer sjældent for nær. Derimod kan regnvejr godt give problemer. Det vil også blive vanskeligt, hvis mange mennesker gør det på samme tid. Du har brug for god plads. Når der ikke opstår problemer, er det en meget hyggelig aktivitet. En sten kan være et anker. Hvis noget river sig løs, så får du ikke en ny chance. 20 (Fra Bransford og Johnson, 1972 min oversættelse), 20 lis.poehler@gmail.com 10
Kognitive forudsætninger 21 Normale kognitive forudsætninger eller Generelle indlæringsvanskeligheder Specifikke indlæringsvanskeligheder Dysleksi ADHD Autisme Sprogvanskeligheder, 21 Kognitive forudsætninger 22 Normal begavelse? WISC Raven Chips Skæv evneprofil? verbal score < >non-verbal score, 22 lis.poehler@gmail.com 11
Kognitive forudsætninger 23 Visuel forestillingsevne, 23 Kognitive forudsætninger 24 Opmærksomhed, 24 lis.poehler@gmail.com 12
25 Tekstrelaterede forudsætninger, 25 Ordgenkendelse bygger på 26 Fonologisk bevidsthed Ortografisk bevidsthed Ordforråd Kognitive forudsætninger Det talte ord består af og kan inddeles i mindre lydenheder Viden om / fornemmelse for regelmæssigheder og mønstre Det er lettere at afkode et kendt end et ukendt ord Kort og langtidshukommelse for sproglige enheder Ordene kan opdeles stavelser og enkeltlyde Hyppigt forekommende bogstavkombinationer Stor betydning for læseforståelsen Kan knytte forbindelse mellem visuel og verbal information, 26 lis.poehler@gmail.com 13
Bogstavlæsning De 24 små bogstaver (c, q, x, z og w tælles ikke med) skal kunne læses fejlfrit på mindre end 17 sek. 27 De 24 store bogstaver skal tilsvarende kunne læses fejlfrit på mindre end 17 sek. Når målet er nået, skal der ikke længere undervises i bogstaverne., 27 28 Kan downloades fra https://www.akademisk.dk/laeseguiden 28, lis.poehler@gmail.com 14
Læsehastighed og læserigtighed 29 Automatiseret begynderlæsning 100 ord/ minut svarende til 17 ord/10 sek. Mål for stillelæsehastighed efter 9.kl. > 180-240 ord/minut Rigtighedsprocent > 90% : egnet til selvstændig læsning > 80 %: egnet til læseundervisning, 29 Sådan beregner du læsehastighed 30 Vælg en alderssvarende tekst på mindst 150 ord. Tag tid fra eleven starter med at læse til eleven slutter Mål tiden i sekunder Beregn: Resultatet angives som antal ord pr. minut (hele tal), 30 lis.poehler@gmail.com 15
Sådan beregner du læserigtighed 31 Vælg en alderssvarende tekst på mindst 150 ord. Noter hver gang eleven ikke læser, præcis hvad der står i teksten Tæl antallet af fejllæste ord Beregn: Resultatet angives som procenttal (hele tal), 31 Tekstforståelse 32 Læsestrategier er bevidste, målrettede forsøg på at kontrollere og modificere læserens anstrengelser for at afkode teksten, forstå ordene og skabe en mening i det læste. Eleven mestrer den nye færdighed 1. Eleven mestrer en færdighed 4. Eleven har nu forudsætninger for at lære nyt... Eleven skal nu lære noget nyt, som bygger på det han kan Når læsestrategien automatiseres bliver det en læsefærdighed: Læsefærdighederne gør eleven i stand til at afkode og forstå teksten hurtigt, effektivt og flydende, som regel uden opmærksomhed på de enkelte komponenter og uden bevidst inddragelse af kontrol 3. Eleven viser tegn på automatisering af færdigheden Eleven skal have automatiseret det nye 2. Eleven har lært det nye, 32 lis.poehler@gmail.com 16
Læseforståelsesstrategier 33 Hukommelsesstrategi Organiseringsstrategi Elaboreringsstrategi Overvågningsstrategi Den mest enkle og overfladiske strategi Repeterer og gentager informationer fra teksten Grupperer, ordner og sammenholder informationer og ideer Ny information bearbejdes og uddybes ved hjælp af læserens forhåndsviden Læseren tjekker og evaluerer egen forståelse under læsningen, 33 Eksempel på forløb 1. Eleven højtlæser en given tekst, men har ingen selvkorrektioner 4. Eleven skal lære at højtlæse med intonation 34 Eleven mestrer den nye færdighed Eleven skal nu lære at få øje på egen fejllæsninger 3. Eleven retter alle meningsforstyrrende fejllæsninger i en højtlæst tekst 2. Eleven retter selv to fejllæsninger i en højtlæst tekst, Eleven skal have automatiseret det nye 34 lis.poehler@gmail.com 17
35 35, Referencer 36 (2019): Læseguiden til den særligt tilrettelagte undervisning, Akademisk Forlag (2018): Elevprofilberegneren. Kan frit downloades fra https://laesning.dk/elevprofilberegneren/ Bente E. Hagtvet, Jørgen Frost og Vigdis Refshal (2016): Intensiv læseundervisning på mellemtrinnet, En praksisnær fortælling om planlægning, gennemførelse og evaluering af tiltag for elever i læse- og skrivevanskeligheder, Dansk Psykologisk Forlag. Elbro, Carsten (2014): Læsning og læseundervisning, 3. udgave, Hans Reitzels Forlag. Lyster, Solveig-Alma Halaas (2012): Elever med læse- og skrivevanskeligheder. Hvad ved vi? Hvad gør vi? Akademisk Forlag. (2005): Ballet- og karatebogstaver. (Artikel). Kan frit downlades fra https://laesning.dk/udgivelser/ Scarborough, H.S. (2001): Connecting Early Language and Literacy to Later Reading (Dis)abilities: Evidence, Theory, and Practice. In S. Neuman & D. Dickinson (eds.), Handbook for Research in Early Literacy (s. 7-110). Guilford Press., 36 lis.poehler@gmail.com 18