Unge indvandrere risikerer at blive tabt

26. JUNI 2003 INTEGRATION Unge kvindelige indvandrere uddanner sig mere end deres brødre, men alligevel klarer de sig dårligere på arbejdsmarkedet, viser to undersøgelser. Unge indvandrere risikerer at blive tabt Der er alvorlige faresignaler i integrationen af den store gruppe unge indvandrere, der er kommet hertil som børn eller er født i Danmark af indvandrerforældre. Forældrenes ofte svage uddannelsesbaggrund og arbejdsmarkedstilknytning betyder, sammen med børnenes giftemønster, at mange ikke får en uddannelse og risikerer at blive tabt på et arbejdsmarked, hvor kvalifikationskravene fortsætter med at stige. Meget tyder på, at den ringe integration af 1. generation er på vej til at gå i arv til det store antal 2. generationsindvandrere, der i de kommende år skal ud på arbejdsmarkedet. Det konkluderer professor Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus, på baggrund af to undersøgelser udarbejdet sammen med forskere fra SFI og AKF (se boks). Undersøgelserne viser bl.a., at kun en fjerdedel af de tyrkiske indvandrere, der kom hertil som små børn, har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse - Effekter, der bremser eller fremmer uddannelse Marginaleffekt på færdiggørelse af uddannelse, 28-36-årige indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Ex-Jugoslavien, pct. Mors uddannelse 1 år længere Alder ved indvandring 0-6 år Dansk sprog 1 point bedre (skala 1-5) Gift med indvandrer Religion: Islam Negativ holdning hos forældre til udd. Mænd 3 16 33 Kvinder 2 23 17 19 16 Note: De angivne marginaleffekter i pct. viser, hvor meget den enkelte faktor, f.eks. mors uddannelse, påvirker sandsynligheden for at færdiggøre en uddannelse. Er moderens uddannelse f.eks. fem år kortere end en dansk mors, falder barnets sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse således med 5*3=15 pct. for en mandlig indvandrer i undersøgelsens målgruppe. Kilde: Jacobsen og Smith, 2003 - se faktaboks. Det sænker unge kvindelige indvandreres sandsynlighed for at få en uddannelse med 17 pct., hvis de er gift med en fra hjemlandet, mens den effekt ikke findes blandt mændene. 12 og at unge kvindelige indvandrere i stort tal holder sig væk fra arbejdsmarkedet til trods for, at de i højere grad end mandlige indvandrere får en dansk uddannelse. Undersøgelserne viser dog også positive undtagelser, fx at unge både mandlige og kvindelige pakistanske indvandrere i højere grad end danske unge gennemfører en lang videregående uddannelse. Mors uddannelse går i arv Undersøgelserne viser, at indvandrerbørnenes adfærd i uddannelse og job ikke er så tæt styret af deres sociale arv, som det gælder andre danske unge. Indvandrerbørnenes udgangspunkt, målt på forældrenes uddannelse og jobstatus, er imidlertid ofte meget dårligere end andres. Den ene undersøgelse, der fokuserer på 28-36-årige indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Ex-Jugoslavien, viser, at især mødrenes uddannelse påvirker børnenes uddannelseschancer - og at de tyrkiske og pakistanske mødre kun har henholdsvis 1,5 år og 5 års uddannelse bag sig i snit, mens gennemsnittet for de danske mødre er 11 år. At mødrenes uddannelse betyder mere end fædrenes, undrer ikke Nina Smith: Hun er ofte mest hjemme med børnene, og derfor kan det være et problem, hvis hun næsten ingen uddannelse har og dårligt kan læse dansk med børnene og hjælpe dem med lektierne, som folkeskolen forudsætter, at forældre gør. Giftemønster bremser unge kvinder For unge kvindelige indvandrere er sand- GYMNASIET Gymnasiereformen kan være med til at øge arbejdsstyrken, viser DAberegninger. Side 3 INTEGRATION I DK s to største hovedbrancer svarer andelen af indvandrere nu til arbejdsstyrken. Side 4 BESKÆFTIGELSE Over 330.000 med helbredsproblemer og handicap er ansat på normale vilkår. Side 5

26. JUNI 2003 SIDE 2 synligheden for at få en dansk uddannelse også kraftigt påvirket af, hvem de gifter sig med. Rockwool Fondens Forskningsenhed har vist, at 94 pct. af de unge kvindelige indvandrere fra Pakistan gifter sig med en af samme oprindelse, og det samme gælder 92 pct. af de kvindelige pakistanske 2. generationsindvandrere. Tilsvarende gifter 98 pct. af de unge tyrkiske indvandrerkvinder sig med en fra hjemlandet, og tallet er 91 pct. i 2. generation. Ifølge den nye undersøgelse sænker det imidlertid kvindelige indvandreres sandsynlighed for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse med 17 pct., når de gifter sig med en anden indvandrer. Det hænger bl.a. sammen med, at de gifter sig meget tidligt: De tyrkiske indvandrere i Nina Smiths og Vibeke Jacobsens undersøgelse giftede sig i gennemsnit som 20-årige, og de pakistanske som 22-årige, mens øvrige danske unge i gennemsnit giftede sig som 27-årige. De gifter sig lige i den alder, man typisk uddanner sig - og så er familiemønstrene og børn med til at holde de unge kvinder væk fra uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, siger Nina Smith. Uddannelse gør det ikke alene På trods af giftemønstrene, der alene på virker de kvindelige indvandreres uddannelseschancer, er der alligevel flere kvindelige end mandlige indvandrere, der er i gang med eller allerede har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse. Undersøgelsen om 28-36-årige indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Ex-Jugoslavien viser, at især tyrkiske mænd har problemer - kun 27 pct. har fået eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, mod 71 pct. blandt danske mænd i samme alder. Unge tyrkiske indvandrerkvinder klarer sig lidt bedre (36 pct.) - og pakistanske kvinder noget bedre (64 pct), men begge grupper er under niveauet for de danske kvinder, hvor 72 pct. får en uddannelse. For alle tre indvandrergrupper gælder, at restgruppen, der ikke får en uddannelse, altså er større end for andre danske unge, men for de unge pakistanske indvandrere gælder samtidig, at en større ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A De to undersøgelser Artiklen bygger på to undersøgelser, der endnu ikke er endeligt publiceret: Vibeke Jacobsen og Nina Smith: The Educational Attainment of the children of the Danish Guest Worker Immigrants, 2003 - og Helena Skyt Nielsen, Michael Rosholm, Leif Husted og Nina Smith: The school-to-work transition of 2. generation immigrants in Denmark, 2003 - se www.iza.org. del end af de danske unge tager en lang videregående dansk uddannelse (20 pct. af mændene, 13 pct. af kvinderne, mod 10 pct. af danske mænd og kvinder). Trods bedre uddannelse klarer de unge indvandrerkvinder sig imidlertid dårligere på arbejdsmarkedet. Nina Smith siger: De unge indvandrerkvinder gennemfører i højere grad end de mandlige indvandrere en uddannelse, men desværre ser vi, at de ikke får samme udbytte af uddannelsen på arbejdsmarkedet som mændene - kvinderne står i højere grad uden for arbejdsmarkedet, de venter længere på at få første job, og de er dårligere til at fastholde jobbene, siger hun. Vi må ikke opgive 1. generation Endnu er der ikke kommet mange 2. generationsindvandrere ud på arbejdsmarkedet. Langt størstedelen er stadig under 15 år. Men en stor gruppe er på vej, og der bør sættes hårdere ind på at sikre, at de får en erhvervskompetencegivende uddannelse, der sammen med danskkundskaber har kolossal betydning for, at de kan klare sig på arbejdsmarkedet, mener Nina Smith: Vi må tage faresignalerne alvorligt, når vi ser, at de unge indvandrere klarer sig markant dårligere både i folkeskolen [PISA-undersøgelserne, red.], i uddannelsessystemet og efterfølgende på arbejdsmarkedet. Også derfor kan vi ikke tillade os at opgive at integrere 1. generation bedre. Det er ikke sikkert, at det betaler sig ud fra en snæver økonomisk betragtning, men forældrenes succes på arbejdsmarkedet og forståelse for betydningen af uddannelse er i høj grad nøglen til at få integreret 2. generation bedre, siger Nina Smith. - fla

26. JUNI 2003 SIDE 3 GYMNASIET Færre og færre tager 10. klasse med på vejen, og den nye gymnasiereform kan forstærke den tendens til glæde for arbejdsstyrken, viser DAberegninger. Gymnasiereform kan gavne arbejdsstyrken Den nye gymnasiereform, der indfører ½ års grundforløb og bedre mulighed for at skifte til andre ungdomsuddannelser, kan på sigt gavne arbejdsstyrken. Hvis reformen får flere elever i 9. klasse til at springe 10. klasse over, fordi de nu lettere kan vælge om senere i gymnasiet, forkorter det vejen gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Får reformen fra 2005 andelen af elever i 9. klasse, der tager 10. klasse med, til at falde fra seks ud af 10 i dag til fem ud af 10, når reformen er trådt i kraft, øger det på sigt arbejdsstyrken med 4.300 personer, viser beregninger, som DA har foretaget. Igennem ti år har der været en vigende tendens til, at folkeskoleeleverne tager 10. klasse med. I 1992 fortsatte 68 pct. fra 9. klasse over i 10. klasse, mens andelen i 2001 var faldet til 60 pct. Hvis denne tendens fortsætter i samme tempo uafhængigt af den nye gymnasiereform - så begge effekter slår igennem samtidig - vil det gavne arbejdsstyrken med yderligere 4.900 personer på sigt. Når de pågældende ungdomsårgange til sin tid er nået igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet, vil den samlede effekt på arbejdsstyrken således løbe op i knap 9.200 personer, viser DA s beregninger. Slår begge effekter igennem samtidig, svarer det til, at 45 pct. af 9. klasseseleverne i 2010 tager 10. klasse med. - fla ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles under abonnement på: www.da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 Reel ligestilling, tak A RBEJDSMARKEDS Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Mænd bruger mere tid på arbejde end kvinder. Og tidsforskellen bliver endda større, når der kommer børn i familien. Tiden til børn, familie, og hvad dertil hører, tager kvinderne fra den tid, de ellers ville have brugt på jobbet, mens mændene skærer ned på deres fritidsaktiviteter. Det billede tegner den seneste undersøgelse på området fra Socialforskningsinstituttet. Selv om danske mænd bruger mere tid på det hjemlige end for 15 år siden, bruger kvinderne stadig mere end dobbelt så lang tid som deres mænd på daglige gøremål som madlavning, børn, rengøring og tøjvask. Altså opgaver, der konkurrerer hårdt med arbejdsmarkedet, mens mændene ordner deres på hjemmefronten i weekender og ferie. Det går uundgåeligt ud over kvindernes rådighed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Skal der rettes op på det, hvilket er i alles interesse, så kan det kun ske ved, at familierne er langt mere bevidste om de daglige prioriteringer. Hverken kvinderne, deres mænd eller virksomhederne har nogen interesse i, at kønsrollerne påvirker udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og slet ikke i en situation, hvor presset på arbejdsstyrken i mange år endnu er stigende. Virksomhederne vil som udgangspunkt ansætte den bedst kvalificerede til jobbet. Og ingen kan fortænke en virksomhed i at ansatte den, man mener, passer bedst til jobbet, uanset køn. En del af det samlede kvalifikationsbillede vil ofte være fleksibilitet uanset funktion. Imidlertid er der nu dukket et begreb op i ligestillingsdiskussionen - statistisk diskrimination, med hvilket nogen mere end antyder, at arbejdsgiverne har en lyssky dagsorden. Baggrunden er en undersøgelse, der viser, at nyuddannede kvinder har en højere ledighed end deres mandlige konkurrenter til jobbene. Årsagen er, at arbejdsgiverne angiveligt skulle undlade at ansætte kvinden, fordi hun over tid bliver et dyrere bekendtskab bl.a. på grund af barsel og øget fravær. Den påstand afsporer desværre helt den væsentlige diskussion om, hvordan man bedst muligt fremmer reel ligestilling, der kun kan opnås ved, at vi hver især og i familierne træffer andre valg i måden at anvende vores tid på. Og de valg hverken kan eller vil virksomhederne blande sig i.

26. JUNI 2003 SIDE 4 INTEGRATION Selv om den private sektor kun er dobbelt så stor som den offentlige, er antallet af indvandrere i det private steget tre gange så meget som i det offentlige på fem år. Indvandrerboom i den private sektor På fem år er antallet af privat ansatte indvandrere steget med over 27.000. Indvandrerboomet i den private sektor betyder, at andelen af indvandrere i landets to største hovedbrancher, fremstilling og service, nu har passeret grænsen på 3,3 pct., der svarer til den samlede andel af indvandrere i arbejdsstyrken. I den samme periode er der ansat 6.400 indvandrere i den offentlige sektor. Det viser en ny opgørelse af ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik. Indvandreres beskæftigelsesfremgang i private virksomheder skal ses i lyset af, at den private sektor er omtrent dobbelt så stor som den offentlige. Det forhold ændrer dog ikke på, at den private sektor foreløbig er den primære drivkraft bag integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet. Samlet set var der i 2002 ca. 80.000 indvandrere i beskæftigelse, heraf var tre ud af fire ansat i det private. 80 pct. s fremgang i det private Målt på andele svarer indvandrernes beskæftigelsesfremgang til en stigning på over 80 pct. på fem år i den private sektor mod godt 50 pct. i den offentlige. Næsten to-tredjedele af alle beskæftigede indvandrere er ansat inden for den private servicebranche eller inden for Størst beskæftigelsesfremgang i den private sektor Udvikling i andelen af beskæftigede indvandrere, pct. af alle ansatte. 4,5 4,0 1997 3,5 3,0 2002 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 Privat service Offentlige erhverv Bygge og anlæg Fremstilling Landbrug Øvrige erhverv Kilde: Danmarks Statistiks Udlændingedatabase og egne beregninger. Andelen af indvandrere topper i servicesektoren, hvor fire pct. af de beskæftigede har anden etnisk baggrund end dansk. I det offentlige er under to pct. indvandrere. 3 x flere indvandrere i det private Udvikling 1997-2002, tusinder. 30 25 20 15 10 5 0 Privat Kilde: Danmarks Statistiks Udlændingedatabase. Offentlig På fem år har de private virksomheder ansat tre gange så mange indvandrere som i den offentlige sektor. fremstillingsområdet, hvor der i perioden har været en stor generel beskæftigelsesfremgang. Fra 1997 til 2002 blev andelen af beskæftigede indvandrere i servicesektoren næsten fordoblet. Fra at udgøre godt to pct. i 1997 til fire pct. i 2002. Også inden for fremstillingsfagene nærmer indvandrernes andel af det samlede antal beskæftigede sig fire pct. Dermed udgør indvandrere i begge brancher en større andel af de beskæftigede end andelen af indvandrere i arbejdsstyrken på 3,3 pct. Den laveste beskæftigelse finder man inden for landbruget og bygge- og anlægsområdet, som beskæftiger henholdsvis 1,4 pct. og 0,8 pct. indvandrere. Forholdsmæssigt er der dog sket en fordobling af indvandrerandelen i begge brancher set over femårsperioden. Kun 2 pct. indvandrere i det offentlige I den offentlige sektor udgør indvandrerne under to pct. af de beskæftigede. Det til trods for, at der fx i staten er en målsætning om at beskæftige 3,5 pct. indvandrere i 2003. Det mål er der stadig et stykke vej til, idet kun godt to pct. af statens ansatte var indvandrere i 2002. Som det ses af figuren, har det offentlige oplevet den mindste beskæftigelsesfremgang for indvandrerne, når der ses bort fra gruppen af øvrige erhverv. - anl

26. JUNI 2003 SIDE 5 BESKÆFTIGELSE Langt størsteparten af de handicappede og langtidssyge, der er i job, arbejder på helt normale vilkår uden tilskud fra staten. Langtidssyge og handicappede arbejder næsten lige så mange timer om ugen som andre beskæftigede.og to ud af tre med handicap eller alvorlige lidelser arbejder 37 timer eller derover. 330.000 svage rummes på arbejdsmarkedet Over 330.000 personer med større eller mindre handicap, rygproblemer, psykiske lidelser eller andre længerevarende helbredsproblemer, er i dag beskæftiget på helt normale vilkår som alle andre lønmodtagere. Kun en marginal del af de beskæftigede med handicap eller andre helbredsproblemer er ansat på særlige vilkår med løntilskud fra det offentlige, og samtidig arbejder gruppen praktisk talt lige så mange timer ugentligt som andre beskæftigede. Det fremgår af en ny specialundersøgelse fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2002. Arbejdskraftundersøgelsen er en del af EU s Labour Force Survey og belyser for første gang handicap og helbredsproblemer. Undersøgelsen tegner et billede af et rummeligt arbejdsmarked, hvor virksomhederne i stort omfang integrerer handicappede og svage på arbejdspladserne på lige fod med alle andre. Under 10 pct. ansat på særlige vilkår Hver femte dansker i alderen 15-66 år vurderer selv over for Danmarks Statistik, at de har langvarige helbredsproblemer eller handicap. I alt tæller den gruppe 744.000 personer. På trods af handicap og alvorlige lidelser er det alligevel halvdelen, 372.000, der er i beskæftigelse. Heraf er 34.000 - under 10 pct. - ansat i job på særlige vilkår, fx fleks- og skånejob, med et løntilskud fra staten. Næsten samme arbejdstid Beskæftigede fordelt efter normal ugentlig arbejdstid Længerevarende helbredsproblemer eller handicap. JA NEJ Under 15 timer 8 Pct. 7 15-30 timer 19 11 31-36 timer 8 8 37 timer 39 45 38-48 timer 17 20 49 timer + 8 9 Gns.arbejdstid 34,5 timer 35,9 timer Kilde: Danmarks Statistik, 2003. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A Det dækker undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på interview med over 10.000 personer i alderen 15-66 år. Undersøgelsen fokuserer på personer, som har længerevarende helbredsproblemer eller handicap. Med længerevarende helbredsproblemer menes der ifølge undersøgelsen helbredsproblemer, der har varet mindst 6 måneder. De hyppigste lidelser er ryg- eller nakkeproblemer. Derefter følger problemer med hjerte, boldtryk eller kredsløb, problemer med hænder og fødder, psykiske problemer og åndedrætsproblemer. De mindst hyppige lidelser er epilepsi og nedsat syn og hørelse. Nedsat syn og hørelse er kun medtaget i det omfang, at det er problemer, der rækker ud over, hvad der kan klares ved brug af briller, kontaktlinser, høreapparat eller lignende. Allergi er kun medtaget, hvis personerne har væsentlige problemer, såsom åndedrætsproblemer. Andre 372.000 handicappede og langtidssyge er enten ledige eller helt uden for arbejdsstyrken. Af dem vurderer ni ud af 10, at de har haft eller ville få problemer med at klare visse typer job, klare omfanget af arbejdet eller klare transporten til og fra arbejdspladsen. Blandt beskæftigede med helbredsproblemer er det kun hver anden, der vurderer, at de har problemer med at klare job eller transport til arbejdspladsen. Næsten samme arbejdstid 10 pct. flere handicappede og personer med længerevarende helbredsproblemer arbejder på deltid end i den øvrige befolkning. Tendensen kunne tyde på, at handicappede og syge trapper arbejdstiden ned, hvis de har problemer med at klare arbejdets omfang eller type. Et kik på den gennemsnitlige arbejdstid blandt undersøgelsens målgruppe og øvrige beskæftigede viser imidlerid, at handicappede og syge arbejder næsten lige så mange timer som andre beskæftigede. Sammenlagt har handicappede og langtidssyge en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 34,5 timer mod 36,1 time for andre beskæftigede. - anl

26. JUNI 2003 SIDE 6 AF Det svinger fra region til region, hvor meget man som handicappet kan få i støtte, og hvor stor chancen er for at få støtte i det hele taget, viser en ny undersøgelse. Flere handicappede kan komme i arbejde AF på Bornholm yder handicappede tre gange så meget støtte til, at de forbliver eller kommer i arbejde, som AF i Storstrøm gør. Handicappede kan få støtte til, at der ansættes en anden person til at hjælpe dem med bestemte arbejdsfunktioner, fx at skrive, men støtten varierer betydeligt over landkortet. Det gennemsnitlige forbrug til personlig assistance til personer med handicap i erhverv varierer fra 28.000 kr. på Bornholm til 88.300 kr. i Storstrøm. Det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens netop offentliggjorte årsredegørelse 2002, Flere i arbejde - også personer med handicap. Godt 2.000 personer er sikret beskæftigelse gennem ordningen, og hvis de regioner, der bruger ordningen mindst kunne lære af erfaringerne fra de andre regioner, er der sandsynligvis et stort potentiale for, at mange flere personer med handicap kunne komme i beskæftigelse. Støtte afhængig af bopæl Handicappedes muligheder for at få støtte til erhvervsarbejde afhænger ikke alene af bopæl, men også af hvilken slags handicap, der er tale om. I Vejle er det især personer med hørehandicap, der modtager personlig assistance, mens det i Viborg og Ringkøbing især er personer Så stor forskel er der mellem AF-regionerne Andel af personer tildelt personlig assistance og arbejdsstyrken, 2002 25 Andel af samtlige personer tildelt personlig assistance 20 Andel af den samlede arbejdsstyrke 15 10 5 0 København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Kilde: Årsredegørelse 2002, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Målt i forhold til arbejdsstyrken i de enkelte regioner yder Viborg og Ringkøbing personlig assistance til tre gange flere handicappede end Roskilde og Frederiksborg. Det samlede forbrug til ordningen steg fra 2001 til 2002 med 28 pct. til i alt 113 mill. kr. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A Personlig assistance Personlig assistance til personer med handicap i erhverv er den mest udbredte ordning til at kompensere for handicap, så handicappede kan udføre hans/hendes arbejde i lighed med alle andre. Konkret ansættes en personlig assistent til at varetage særlige arbejdsfunktioner, som vanskeligt eller umuligt kan udføres af personer med handicap. Ordningen indebærer, at der kan gives tilskud op til 20 timer om ugen. I alt blev denne ordning brugt til 2.314 personer i 2002, og det kostede i alt godt 113 mio. kr. med fysiske/motoriske handicap. Sammenligner man den enkelte regions forbrug til personlig assistance, viser det sig, at andelen af modtagere af personlig assistance er markant højere i Viborg og Ringkøbing end i andre regioner, når man ser det i forhold til arbejdsstyrken i den enkelte region. Omvendt er andelen tilsyneladende mindre i Roskilde og Frederiksborg (se figur). Rapporten har i den beregning forudsat, at landets handicappede er fordelt jævnt i forhold til arbejdsstyrken. Praksis er forskellig i regionerne Det er handicapkonsulenter i AF-regionerne, der tildeler støtten til personlig assistance til handicappede. AF-handicapkonsulent Ib Kruse fra AF-region Fyn finder det overraskende, at de regionale forskelle er så store. Jeg er overbevist om, at en del af forklaringen på de store forskelle mellem regionerne skal findes i, at handicapkonsulenter har anlagt en forskellig praksis, siger han. Lene Maj Pedersen, konsulent i Center for Ligebehandling af Handicappede, forklarer, at den store forskel mellem regionerne kan skyldes, at kendskabet til muligheden for at tildele støtte til handicappede i erhverv endnu ikke er lige udbredt i alle regioner. - lil

26. JUNI 2003 SIDE 7 NOTA BENE 28 pct. flere ansøgninger til CVUU I 2002 modtog Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser, CVUU, næsten 1.500 ansøgninger fra udlændinge, der ville have deres uddannelse godkendt i Danmark, og det er 28 pct. flere end i 2001. Det viser nye tal fra centeret, der også viser, at ud af de 1.500 udlændinge, der ansøgte om at få godkendt deres uddannelse, fik næsten 1.000 uddannelsen vurderet i 2002. Den største enkeltgruppe, der fik godkendt uddannelser, var irakere med tekniske uddannelser. Kvinder arbejder mere på fuld tid Kvinders fuldtidsbekæftigelse er steget med 168.900 personer fra 1995 til 2002, hvor der var 967.500 ansat på fuld tid. I samme periode er antallet af kvinder, der er ansat på deltid, faldet med 111.600. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der også viser, at det er gået lige omvendt for mændene. Her er antallet af fuldtidsbeskæftigede faldet med 11.200 personer fra 1995 til 2002, mens antallet af deltidsansatte i samme periode er steget med 20.400 personer. EASY-systemet udbygges Det elektroniske system til anmeldelse af arbejdsskaber, EASY, som startede i februar 2003, bliver til september udbygget med to nye funktioner. EASY-systemet er blevet udviklet i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, og det giver både læger og virksomheder mulighed for at anmelde arbejdsskader. Fra september kan brugerne udtrække de indtastede data, så de kan bruges i virksomhedernes arbejde med at forebygge arbejdsulykker. Ligeledes bliver det muligt for brugerne at redigere i de indtastede oplysninger. Der er i øjeblikket 1.000 tilmeldte i EASY, og der anmeldes 30 arbejdsskaber om dagen. EU-borgere positive på spinkel grund Trods beskeden viden om konventets arbejde er 63 pct. af borgerne i EU-landene positivt stemt over for tanken om en EU-forfatning, og kun 10 pct. er imod, viser en ny Eurobarometer-undersøgelse. Til hvert af de syv spørgsmål i undersøgelsen svarede over 50 pct. ved ikke, og kun 39 pct. var enige i udtalelsen konventet udarbejder forslag til en EUreform. Uvidenhed om efteruddannelse 55 pct. af alle medarbejdere, der har deltaget i erhvervsrettet efteruddannelse i arbejdstiden, ved ikke, hvem der betaler deres uddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet, der også viser, at kun knap 4 pct. af deltagerne betalte deres efteruddannelse selv. Svenskere pendler hellere Svenskere vil hellere pendle over Øresund for at få et arbejde end danskere. Hvor 12 pct. af svenskerne i en ny undersøgelse fra bl.a. Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd svarer, at de har søgt arbejde eller uddannelsesplads på den anden side af Øresund, svarer kun 3 pct. af danskerne ja til samme spørgsmål. Mange 18-årige ikke i uddannelse Over 25 pct. af alle 18-årige i de 15 EUlande var aktuelt ikke i uddannelsessystemet i skoleåret 2000/2001. I Danmark er det tilsvarende antal ca. 20 pct. Det viser nye tal fra Eurostat, der også viser, at der i næsten alle EU-lande er flere kvinder end mænd på 18 år i uddannelsessystemet. - lil