Ældre- og Genoptræningsudvalget Forslag til Budget 2016-2019 Nr. Forslag (hele 1.000 kr.) 2016 2017 2018 2019 Omprioriteringsforslag: ØU 11 Ompr. Nedbringelse af sygefravær -500-500 0 0 ÆGU 6 Ompr. Udbud af private hjemmeplejeydelser -1.000-1.000-1.000-1.000 Omprioriteringsforslag i alt: -1.500-1.500-1.000-1.000 Nr. Budgetønsker: ÆGU 2 Ønske Forslag (hele 1.000 kr.) 2016 2017 2018 2019 Implementering af forebyggelsesindsatser og sundhedspolitik (Tema: Forebyggelse) 1.000 1.000 1.000 1.000 ÆGU 3 Ønske Demenslandsby i Ringsted (Tema: Sundhed) 300 0 0 0 ÆGU 4 Ønske Tilbud om dagcenter for ældre borgere med fysisk handicap 1.675 1.270 1.270 1.270 ÆGU 5 Ønske Omlægning af genoptræning/træning 450 450 450 450 ÆGU 8 Ønske Kompetenceløft på plejecentrene 365 365 365 365 Budgetønsker i alt: 3.790 3.085 3.085 3.085 Nr. Forslag (hele 1.000 kr.) 2016 2017 2018 2019 Investeringsforslag: Revurdering af alle kvalitetsstandarder* 525 SAMU 11 Invest 308-50 -50 Investeringsforslag i alt: 1.257-1.685-3.267-4.492 Bemærkninger Bemærkninger Bemærkninger *) Fælles med Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Indhold Omprioriteringsforslag... 3 Ønskeforslag... 7 Investeringsforslag... 21 2
Omprioriteringsforslag ØU 11- Nedbringelse af sygefravær Forslagsstiller: Titel: Nedbringelse af sygefravær Byrådet Fagudvalg Benchmarking Forslagets indhold: Forslaget er en videreudvikling af det arbejde Ledelsescentret allerede gør, og som allerede i løbet af 2015 forventes at have en mindre effekt - der forventes at blive større i 2016. Hertil kommer yderligere effekt i forlængelse af dette forslag. Forslaget indebærer ansættelse af en trivselskoordinator og indkøb af et IT-system, der skal hjælpe lederne administrativt i forhold til håndtering af sygefravær. Med udgangspunkt i BDO s analyse af sygefraværet iværksættes: 1. Fastsættelse af fraværsmål på institutionsniveau 2. At HR-funktionen arbejder tværgående og opsøgende for at nedbringe fraværet 3. At HR-funktionen og kommunens Arbejdsmarkedscentret etablerer et tættere samarbejde Særlige tiltag der skal iværksættes: 1. Fokus på langtidssyge medarbejdere for at bringe dem hurtigere tilbage på arbejdspladsen bl.a. understøttet af trivselskoordinatoren 2. Understøtte lederne gennem opfølgning i forhold til langtidssyge, så der frigøres ressourcer til de øvrige ledelsesopgaver 3. En særlig helhedsorienteret indsats i MED-systemet mhp. forebyggelse og reduktion i sygefravær 4. Fokus på procedurerne i forbindelse med sygemelding, sygesamtaler, opfølgning mv. 5. Understøtte lederne i et øget fokus på trivsel og arbejdsglæde Forslaget indebærer en forventet reduktion i sygefraværet svarende til 0,3 dag pr. medarbejder Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Det vurderes, at der ved gennemførsel af forslaget vil kunne ske en reduktion i sygefraværet. Det øgede fremmøde af faste medarbejdere vil alt andet lige øge kvaliteten i opgaveløsningen og have en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Forslaget berører alene institutioner, der gør brug af timelønnede og vikarer, idet det således forudsættes at investeringen og den helhedsorienterede indsats for at nedbringe sygefraværet medfører faldende omkostninger til timelønnede og vikarer. Implementering og tidsplan: Forslaget kan iværksættes pr. 1. januar 2016. I forslaget er der taget udgangspunkt i en toårig projektperiode. Efter 1 år evalueres indsatsen mhp. effekten af tiltagene og evt. justering af disse. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering 3
Økonomiske konsekvenser, 1000 kr. 2016 2017 2018 2019 Udgifter Løn, arbejdsplads, uddannelse, drift IT mv Investeringsomkostninger IT Indtægter Nedbringelse af forbrug af timelønnede og vikarer 578 600 22 0-1.100-1.100 I alt -500-500 Personalemæssige konsekvenser, årsværk 1 1 Udvalg: Økonomiudvalget Center: Ledelsescentret Bevilling: Adm. Ledelsescenter 4
ÆGU 6 - Udbud af private hjemmeplejeydelser Forslagsstiller: Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Udbud af private hjemmeplejeydelser Forslagets indhold: Udbud På grund af kommunernes beredskabsforpligtelse vedrørende hjemmepleje, blev de med ændring af Serviceloven den 1. april 2013 fritaget for at gå med i udbud. Dermed har kommunerne fået mulighed for at udbyde den andel af praktisk hjælp og personlig pleje, der varetages af private leverandører. Borgerne skal fortsat have mulighed for at vælge mellem flere leverandører. Det kan for eksempel være kommunen og en privat leverandør. I forbindelse med konkret udbud skal antal leverandører overvejes i forhold til muligheden for at få en god pris. Det må forventes, at der er en sammenhæng mellem muligheden for, at kunne opnå en vis volumen, og den pris, der kan opnås. Der er pt. 3 godkendte private fritvalgsleverandører i Ringsted. Den ene af de 3 leverandører har ca. 90 % af de borgere, der har valgt at bruge privat leverandør. Erfaringen fra de kommuner, der har haft praktisk hjælp og personlig pleje i udbud, er at der kan opnås betydelige besparelser. Det forventes, at Ringsted Kommune kan opnå en besparelse på minimum 1 mio. kr. Optimering af kørsel I Hjemmeplejen arbejdes løbende med at nedbringe antal kørte km. / køretid ved at sikre, at ruterne køres så optimalt som muligt. Planlægning af ruter tager udgangspunkt i: Hensyn til borgerne Mindst mulig kørsel De rette kompetencer til opgaverne Hjælpen er der på rette tidspunkt medicin (for eksempel insulin) skal ofte gives på et bestemt tidspunkt Dertil kommer daglige indlæggelser, udskrivelser og akutte opgaver, som kan ændre på en given planlagt rute Hjemmeplejen har undersøgt muligheden for at bruge GIS-systemer, som anvendes af transportfirmaer, men systemerne kan ikke håndtere alle de ovennævnte hensyn. Der arbejdes pt. med at implementere store planlægningsskærme, som giver medarbejderne mulighed for at optimere ruterne hen over dagen. Det er Hjemmeplejens vurdering, at der ikke kan optimeres yderligere pt. Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Forslaget har ingen konsekvenser for serviceniveau og kvalitet, udover at borgernes valgmuligheder bliver reduceret fra 4 til 2 leverandører. 5
Implementering og tidsplan: 2. og 3. kvartal 2015: Udarbejde udbudsmateriale 4. kvartal 2015: Gennemføre udbud 1. kvartal 2016: Kontakt til alle borgere, der eventuelt skal skifte leverandør 1. april 2016: Opstart med udbudsordningen Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Økonomiske konsekvenser, 1000 kr. 2016 2017 2018 2019 Udgifter Besparelse -1.000-1.000-1.000-1.000 Investeringsomkostninger Tekst Indtægter I alt -1.000-1.000-1.000-1.000 Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Ældre- og Genoptræningsudvalget Center: Sundheds- og Omsorgscenter Bevilling: Sundheds- og Omsorgscenter 6
Ønskeforslag ÆGU 2 - Implementering af forebyggelsesindsatser og sundhedspolitik Forslagsstiller: Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Implementering af forebyggelsesindsatser og sundhedspolitik (tema: forebyggelse) Forslagets indhold: Det foreslås at Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med anbefalinger på minimum grundniveau implementeres. Implementering af forebyggelsesindsatser og sundhedspolitik vil understøtte Ringsted Kommunes arbejde med at skabe rammer for en sund levevis (vision: lev og vær tilgængelig) og bidrage med en målrettet og systematisk sundhedsfremmende indsats for og med borgerne. Implementeringen forankres i det Forpligtigende Sundhedsnetværk, der i 2016 vil have implementering af forebyggelsesindsatser og sundhedspolitik som primær opgave. Forankringen i det Forpligtigende Sundhedsnetværk sikrer koordination og tværgående ansvar for de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Men også at forebyggelsesindsatserne indgår som en del af Ringsted Kommunes kerneydelser og politikker på tværs af fagcentre. De konkrete forebyggelsesindsatser prioriteres på baggrund af en kortlægning af status på implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse i hele Ringsted Kommune, der gennemføres i 2015. Indsatserne vil bestå dels af mindre justeringer af eksisterende praksis og dels nye, målrettede indsatser. Indsatserne kan være forankret i ét eller flere fagcentres områder og variere i omfang og kompleksitet. BAGGRUND: Sundhedsstyrelsen har udgivet 262 grundlæggende anbefalinger og en række udvidede anbefalinger til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse, kaldet Forebyggelsespakkerne. Anbefalingerne går på tværs af alle forvaltningsområder, dvs. involverer og placerer ansvar i alle fagcentre i Ringsted Kommune, dækker 11 risikofaktorer (alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad & måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak), er opdelt i fire typer strategier: rammer (eksempelvis alkohol- og rygepolitik, handleplaner for kommunale institutioner og arbejdspladser), tilbud (eksempelvis livsstilssamtaler, forløbsprogrammer mv.), information og undervisning (eksempelvis lokal opfølgning på nationale informationskampagner) og tidlig opsporing (typisk identifikation af borgere i risiko for at udvikle livsstilsygdomme) Ulighed i sundhed er et tværgående tema og anbefalingerne rummer både rammesættende indsatser med stor effekt på ulighed, mens andre indsatser er særligt målrettet socialt udsatte grupper KL anbefaler, at alle kommuner i løbet af 2015 har implementeret en betydelig del af anbefalingerne på grundniveau. Og KL forventer, at alle kommuner på nuværende tidspunkt har gennemgået deres eksisterende borgerrettede forebyggelsesindsatser med udgangspunkt i 7
de udsendte forebyggelsespakker og har udarbejdet en strategi og handleplan for den videre implementering af anbefalingerne (KL s budgetvejledning 2015). Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Ved systematisk at implementere Sundhedsstyrelsens anbefalinger til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse, kan Ringsted Kommune i højere grad arbejde evidensbaseret og styrke eksisterende tilbud og rammer, dels som mindre justeringer af eksisterende praksis og dels som nye, målrettede indsatser. Forslaget styrker det forpligtende og tværgående samarbejde på tværs af fagcentre om sundhedsindsatser, med det formål at give bedst mulige og sammenhængende tilbud til borgerne. Borgeres sundhedsadfærd har bl.a. konsekvenser for kommunens økonomi i relation til: den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsnet; udgifter til genoptræning, rehabilitering mv.; misbrugsbehandling; øgede udgifter til overførselsindkomster samt reducerede skatteindtægter som følge af påvirkning af arbejdsevnen; støttende tilbud som bl.a. hjælp til familier, børn og unge. De konkrete konsekvenser for serviceniveau og kvalitet jf. ydelseskataloget vil afhænge af beslutning om, hvilke konkrete anbefalinger Ringsted Kommune ønsker at prioritere. Bevillingen skal bruges til konkrete indsatser for og med borgerne som for eksempel tidlig opsporing af børn, unge, voksne og ældre i risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Implementering og tidsplan: Bevillingen forankres under Ældre- og Genoptræningsudvalget og administrativt i Sundhedsog Omsorgscenteret med reference til det tværgående, Forpligtigende Sundhedsnetværk. Prioriteringen af anbefalinger og konkrete indsatser sker på baggrund af den kortlægning af status på implementeringen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse i hele Ringsted Kommune, der gennemføres i 2015. Primo 2016: Byrådet træffer beslutning om prioritering af anbefalinger og indsatser. Beslutningen træffes efter indstilling fra Ældre- og Genoptræningsudvalget, Økonomiudvalget og øvrige relevante fagudvalg på baggrund af Ringsted Kommunes nye Sundhedspolitik og fagcentrenes handleplaner Implementeringsplan 2016 udarbejdes og iværksættes på baggrund af politisk beslutning om indsatser og indsatsområder Sundhedsnetværket sikrer ledelsesmæssig opbakning og er ansvarlig for fremdrift i implementeringen af anbefalingerne. Sundhedsnetværket styrker og fastholder det tværgående ansvar for den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, så de indgår som en del af de eksisterende kerneydelser og politikker i Ringsted Kommune. Sundheds- og Omsorgscenteret varetager overordnet projektledelse, koordination, faglig sparring og er tovholder på formidling ind og ud af organisationen i forbindelse med implementering af indsatser. FORUDSÆTNINGER: Alle fagcentre deltager i det Forpligtigende Sundhedsnetværk med minimum én medarbejder med beslutningskompetence Aftaler om eventuelt frikøb af medarbejdere vil komme til anvendelse i tilfælde hvor implementering af indsatser ikke ligger inden for fagcentrenes almindelige funktioner og 8
forpligtigelser i relation til opgaver og uddannelsesforpligtigelse mv. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Puljen understøtter i særlig grad visionen Lev og vær tilgængelig : Vi vil satse på at gøre de sunde valg nemmere gennem gode sundhedstilbud og fysiske rammer der stimulerer til bevægelse. Og Kort sagt: I Ringsted er der plads til det både det sunde, det skæve, det sjove og det sublime ved at arbejde systematisk med at integrere sunde valg i eksisterende tilbud og etablere nye sunde tilbud og rammer efter behov. Økonomiske konsekvenser, 1000 kr. 2016 2017 2018 2019 Udgifter Indsatsbestemte udgifter, tværgående projektledelse og koordination og evt. frikøb af medarbejdere 1.000 1.000 1.000 1.000 Indtægter 0 0 0 0 Nettoudgifter 1.000 1.000 1.000 1.000 Personalemæssige konsekvenser, årsværk 1 1 1 1 Udvalg: Ældre- og Genoptræningsudvalget Center: Sundhed- og Omsorgscenter Bevilling: Sundheds- og omsorgscenter 9
ÆGU 3 - Demenslandsby i Ringsted Forslagsstiller: Titel: Demenslandsby i Ringsted Byrådet Fagudvalg Benchmarking Forslagets indhold: ETABLERING AF DEMENSLANDSBY EFTER HOLLANDSK FORBILLEDE I Holland er der etableret en landsby for demente. Formålet med landsbyen er at etablere et trygt miljø for demente, hvor der samtidig er mulighed for at udføre almindelige dagligdags opgaver og aktiviteter. I den hollandske demenslandsby er der et torv med forskellige aktiviteter, et minimarked og frisør mm. Store gader, mindre sidegader, gårde og naturområder med blomster og små søer. Demenslandsbyen er bygget på en fire hektar stor grund. De demente borgere bor i mindre huse, med plads til seks til syv beboere i hvert hus. De har eget soveværelse og deles om stue, køkken og har ét fælles bad og toilet. Der er knyttet én medarbejder til hvert hus. Hver bolig repræsenterer en særlig stemning eller et kvarter: overklasse, hjemlig hygge, kunstnerisk, håndværk, kultur, kristen og indonesisk for de beboere, der kommer fra de tidligere hollandske kolonier. Demenslandsbyen er afskåret fra den øvrige omverden. Der bor i alt 152 borgere i den hollandske demenslandsby. Der er tilknyttet 240 fuld- og deltidsansatte, fortrinsvis uddannet plejepersonale. Hertil kommer cirka 120 frivillige. I Holland kan arbejdsledige pålægges frivilligt arbejde svarende til 20 % af en fuldtidsstilling, som forudsætning for at opnå understøttelse. En plads i den hollandske demenslandsby koster cirka det samme som i en traditionel plejebolig i Holland. Netop det faktum, at demenslandsbyen i så høj grad hviler på en frivillig indsats, gør det svært at overføre især de økonomiske forudsætninger til en dansk kontekst. I Ringsted Kommune er der aktuelt 42 plejeboliger for demente borgere, heraf otte svært demente. Det vurderes at der ikke vil være et borgergrundlag for en demenslandsby efter hollandsk forbillede i kommunen. Forudsætningen for etableringen af en eventuel demenslandsby vil derfor kræve en afdækning af de omkringliggende kommuners interesse i at etablere et samarbejde om en fælles demenslandsby beliggende i Ringsted Kommune. Det skal medtænkes, at den geografiske afstand for beboernes pårørende vil være en udfordring i forhold til at etablere en demenslandsby på tværs af flere kommuner. Som alternativ til etablering af en demenslandsby foreslås en udvidelse af den socialpædagogiske tilgang på plejecentre for demente borgere. UDVIDELSE AF DEN SOCIALPÆDAGOGISKE TILGANG FOR DEMENTE BORGERE I Ringsted Kommune er der på plejecentrene i de senere år arbejdet ud fra en socialpædagogisk, individuel tankegang. Der arbejdes allerede målrettet med blandt andet indretning af omgivelserne for at mindske angst, forvirring og den ofte store vrede som demente borgere kan blive grebet af. På Knud Lavard Center er der eksempelvis et gadelignende anlæg. På Solbakken og Ortved Plejecenter er der en meget fin sansehave og etableret en køkkenhave. De indvendige rammer er indrettet hyggeligt og hjemligt. På plejecentrene bruges borgerne livshistorie - borgerens hidtidige liv, vaner, rutiner og ønsker - i tilrettelægningen af omsorg og hverdag. 10
Den socialpædagogiske og individuelle tilgang kan styrkes ved at indrette de eksisterende udvendige fysiske rammer med inspiration fra den hollandske model. Det kan eksempelvis være ved at etablere et sløjfet stisystem med stabil grusbelægning eller farvet asfalt, som bringer en beboer med demens tilbage til udgangspunktet udsigtspunkter og afskærmede opholdsrum med bænke i forbindelse med stisystemet. hækbeplantning, blomstrende buske og duftende krydderurter i højbede langs stien havemur eller solidt hegn rundt om centeret mindre gadeanlæg og små torve (evt. med små salgsboder og café om sommeren) med gadenavne og gammeldags vejbelysning samt små vejtræer mellem husene. musikcafe, mindre indendørs cafe eller en overdækket bålhytte i stil med den i Kærhave Skov, så beboerne kan komme ud og opleve haven og lave bålmad året rundt Der er et potentiale i at afdække yderligere samarbejdsflader med Cafe Ingeborg, eksempelvis om beboerinddragelse i madlavning og samarbejde med gartnerteamet om at vedligeholde beplantning. Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Forslaget er en serviceudvidelse Implementering og tidsplan: ETABLERING AF DEMENSLANDSBY Kortlægning af muligheder for samarbejde med omkringliggende kommuner om etablering af demenslandsby i Ringsted Kommune, kommissorium, projektbeskrivelse og hjemtagning af tilbud (½ årsværk), Byggesagsbehandling kan realiseres i 2016/2017 på baggrund af politisk beslutning UDVIDELSE AF DEN SOCIALPÆDAGISKE TILGANG PÅ PLEJECENTRE Kortlægning af behov og muligheder for realisering af de skitserede forslag kan ske inden for den eksisterende ramme Projektering og hjemtagning af tilbud Beslutning om eventuel bevilling i forbindelse med budget 2017 Etablering kan realiseres i 2017 på baggrund politisk beslutning Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget støtter kommunens vision om Nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed ved at give øgede muligheder for demente borgere. Økonomiske konsekvenser, 1000 kr. Udgifter Kortlægning mv. af muligheder for samarbejde om etablering af demenslandsby Indtægter Tekst 2016 2017 2018 2019 300 0 0 0 0 0 0 0 Nettoudgifter 300 0 0 0 Personalemæssige konsekvenser, årsværk 1/2 0 0 0 Udvalg: Ældre- og Genoptræningsudvalget 11
Center: Sundhed- og Omsorgscentret Bevilling: Sundheds- og Omsorgscentret 12
ÆGU 4 - Tilbud om daghjem for ældre borgere med fysisk handicap på Ortved Plejecenter Forslagsstiller: Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Tilbud om daghjem for ældre borgere med fysisk handicap på Ortved Plejecenter Forslagets indhold: Formålet med et daghjem er at styrke og/eller bevare daghjemsgæsternes muligheder for at blive længst muligt i eget hjem, eksempelvis ved at forebygge nedsættelse af funktionsevnen og/eller forebygge social isolation. Daghjemmet tilbyder en række forskellige aktiviteter, der på forskellig måde bidrager til meningsfuldt samvær med udgangspunkt i borgerens ressourcer og færdigheder. Daghjemmet vil arbejde ud fra et rehabiliterende perspektiv. Daghjemmets udvalg af aktiviteter planlægges i samarbejde med gæsterne og kan eksempelvis være stolegymnastik og andre former for motion og bevægelse, litteraturklub eller højtlæsning, kort- og andre spil, ture i lokalområdet, sang og musik, samvær om madlavning, markering af årets gang og højtider mv. Der vil være potentiale for kvalitets- og driftsmæssige gevinster ved sambrug af faciliteterne på Ortved Plejecenter. Eksempelvis adgang til frisør, fodterapeut og fagpersonale som eksempelvis ergoterapeuter. Daghjemmets gæster vil kunne nyde godt af de naturskønne omgivelser og deltage i Plejecenterets arrangementer i forbindelse med højtiderne. Etableringen af et daghjem på Ortved Plejecenter vurderes at være en investering i en ressourcebesparende anvendelse af eksisterende bygninger. Målgruppe og visitation: Daghjemmet er et tilbud for pensionister med stærk nedsat fysisk og/eller social funktionsevne, som har behov for støtte for at kunne deltage i socialt samvær og aktiviteter. Visitationskriterier skal kvalificeres i forbindelse med udvikling af tilbuddet (fase 1). Ringsted Kommune visiterer plads på Daghjemmet på baggrund af indstilling fra visitator. Daghjemmet er forbeholdt borgere, der specielt har behov for dette tilbud. Kapaciteten vil være otte daghjemspladser ugens fem hverdage. Tilbuddet kan omfatte én eller flere dage om ugen pr. borger. Gæsterne tilbydes kørselsordning i form af fællestransport i minibuser. Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Forslaget er en serviceudvidelse, da der pt. ikke er et dagtilbud for ældre borgere med fysisk handicap. En Daghjemsplads kan medvirke til at udskyde behovet for en plejebolig og dermed mindske presset på plejeboliger, herunder ventepladser. Den fysiske placering af Daghjemmet vil betyde en reduktion i antallet af midlertidige plejeboliger/ ventepladser fra seks til fire på Ortved Plejecenter. Bolig 1: inddrages fra centernær ægtefællebolig til en midlertidig bolig med to ventepladser. Dette vil reducere kommunes udgift til tomgangshusleje Bolig 7: fortsætter uændret som midlertidig plejebolig med to ventepladser Bolig 9 og 10: ombygges fra midlertidige boliger med i alt fire ventepladser til daghjem med otte daghjemspladser Inddragelse af Bolig 1 og ombygning af 9 og 10 giver mulighed for etablering af et daghjem med optimale inde- og udefaciliteter i form af adgang til to store badeværelser, køkken og etablering 13
af terrasse i nærheden af Cafe Ingeborgs køkkenhaven og udsigt til åbne marker. Der er endvidere gode adgangsforhold. Implementering og tidsplan: Fase 1: Udvikling Der udarbejdes en projektplan for punkterne: o Visitationskriterier for målgruppen o Fysiske rammer: plan for ombygning og indretning o Praktiske forhold: åbningstider, transport, visitation, kvalitetsstandard o Dagcenterets indhold og dagsrytme o Kompetencer og bemanding Fase 2: Tilpasning af de fysiske rammer på Ortved Plejecenter Fase 3: Opstart og drift Fase 4: Evaluering efter 12 måneder Brugerundersøgelse Evaluering af daghjemstilbud Beslutning om forsat eller ændret drift Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter temaet i kommunens vision om nærhed, medbestemmelse og omsorg ved at give øgede muligheder for socialt samvær samt udvikling og vedligehold af funktionsevne gennem hjælp og selvhjælp til ældre borgere med handicap. Økonomiske konsekvenser, 1000 kr. Udgifter Etableringsomkostninger Vedligehold Kørsel af dagshjemsgæster Daghjemspersonale 2016 2017 2018 2019 455 0 270 950 0 50 270 950 0 50 270 950 0 50 270 950 Indtægter 0 0 0 0 Nettoudgifter, eks. personaleudgift Personalemæssige konsekvenser, årsværk 1.675 1.270 1.270 1.270 2½ 2½ 2½ 2½ Udvalg: Ældre- og Genoptræningsudvalg Center: Sundhed- og Omsorgscenter Bevilling: Sundheds- og Omsorgscenter 14
ÆGU 5 - Omlægning af genoptræning/vedligeholdende træning Forslagsstiller: Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Omlægning af genoptræning/vedligeholdende træning Forslagets indhold: Beskrivelse af nuværende tilbud Formålet med genoptræning (efter Sundhedsloven) er, at borger genvinder funktionsevnen helt eller delvis. Serviceniveauet for genoptræning er beskrevet som en gennemsnitsydelse, hvilket vil sige, at der er mulighed for individuel tilpasning. Genoptræning kan således strække sig fra en enkelt træningsseance til for eksempel et forløb på 2 gange ugentligt i maksimalt 3½ måned, eksempelvis: 1 borger med erhvervet hjerneskade får individuel træning 1-2 gange ugentligt og maksimalt 24 gange. 1 borger med nyt knæ får holdtræning 1-2 gange ugentligt i 6-8 uger og maksimalt 16 gange. Planlægning af et genoptræningsforløb tager altid udgangspunkt i den enkelte borger. Derudover tilpasses løbende med baggrund i nye behandlingsmetoder på sygehuse eller ny forskning på området. En del borgere starter deres forløb med individuel genoptræning og overgår efterfølgende til et holdtilbud. Denne overgang fra individuel til hold justeres ligeledes løbende. Træning har stor opmærksomhed på at udnytte rammen optimalt. Borgerne afsluttes, når de vurderes, at have opnået det bedst mulige funktionsniveau. De borgere der har ressourcer til det hjælpes, så de selv kan klare den sidste del op til fuld styrke. Det er afgørende, at borger ikke afsluttes for tidligt, så der opstår risiko for en forlænget sygemeldingsperiode eller for et nyt genoptræningstilbud. Ved afslutning af et genoptræningsforløb lægger borger og terapeut i samarbejde en plan for, hvordan borgeren fastholder det opnåede funktionsniveau. En del borgere har behov for efterfølgende vedligeholdelsestræning (efter Serviceloven) for at forhindre funktionstab og fastholde det opnåede funktionsniveau. Det har stor betydning, at borgerne kan overgå direkte fra genoptræning til vedligeholdende træning. Målgruppen for vedligeholdelsestræning er borgere, der afslutter et genoptræningsforløb. Dertil kommer borgere, som er i risiko for at få et funktionstab på grund af almen svækkelse og / eller sygdom. Det drejer sig i begge tilfælde om borgere, der ikke har ressourcer til selvtræning, og som ikke kan tilgodeses med andre tilbud om træning for eksempel via fritidsområdet og fitnesscentre med videre. Serviceniveauet for vedligeholdelsestræning på Knud Lavard Centret er holdtræning 2 gange ugentligt i maksimalt 6 måneder. Der kan som hovedregel tidligst tilbydes nyt træningsforløb 6 måneder efter afsluttet forløb. For en særlig udsat gruppe af borgere kan træningstilbuddet undtagelsesvis bevilges uden ophør, så længe de har behovet for det. Vurdering: Der er ikke aktuelt faglige begrundelser for, at en generel omlægning af genoptræning vil give en bedre effekt. Det vurderes, at det er vigtigt at bevare en model, hvor der er mulighed for individuel tilpasning. 15
Pt. bliver træning imidlertid presse på gennemsnitsydelser. Borgerne udskrives tidligere, og som følge deraf har nogen af dem et lavere funktionsniveau, og samtidig udskrives et øget antal borgere med komplekst sygdomsbillede til kommunal genoptræning. Det medfører, at der opleves en øget efterspørgsel efter en tidlig, målrettet og mere intensiv genoptræning til en disse målgrupper. Træningsfunktioner oplever samtidig et øget pres via et tiltagende antal genoptræningsplaner reduceres muligheden for fleksibilitet og individuel tilpasning. Stigningen i antal genoptræningsplaner for 2014 i forhold til år 2012 og år 2013 er på 15 %, og stigningen er fortsat i 2015. Anbefaling: Det kan ikke anbefales, at omlægge genoptræningen. Det kan derimod anbefales at udvide serviceniveauet med et tilbud om tidlig, målrettet og intensiv genoptræningsindsats for en mindre målgruppe, som i særlig grad kan profitere af et mere intensivt forløb. Målgruppen er udvalgte borgere: Med erhvervet hjerneskade - Der er evidens for, at daglig træning giver effekt (jf. Forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade 3.1.4 ). Samtidig kan borger med erhvervet hjerneskade forventes at have et omfattende og langvarigt behov grundet hjernens behov for tid til heling helt op til 1 år efter skaden. Nyeste viden viser, at der kan være mulighed for funktionsforbedring flere år efter skaden. Der kan således ikke forventes en direkte årsagssammenhæng mellem intensitet og varigheden af genoptræningsforløbet. Med nyt knæ Der udskrives efter et accelereret forløb på sygehus. Borger er ikke blevet instrueret i de grundlæggende øvelser fra sygehus, så træningsenheden møder et menneske med smerter og bevægeindskrænkning. I den situation vil det være optimalt at tilbyde borger mere intensiv træning i starten, så han kommer godt i gang med træning. Et eksempel: 1 borger med nyt knæ - kan ikke starte direkte op på et holdtilbud, men har behov for 1-2 ugentlige individuelle tilbud i de første 2 uger til den mest akutte hævelse reduceres, hvorefter borger kan fortsætte på et holdtilbud. Med ny hofte - Borger udskrives efter et accelereret forløb på sygehus. Borger er ikke blevet instrueret i de grundlæggende øvelser fra sygehus, så træningsenheden et menneske, der er utryg og har smerter. I de første 6 uger efter en hofteoperation må der ikke trænes med vægtbelastning på grund af helingstid. I den situation vil det være optimalt at tilbyde borger mere intensiv træning i starten for at få borger godt i gang med træning, men der kan ikke forventes en forkortet træningsperiode, da borger først må træne med vægtbelastning efter 6 uger. En ekstra intensiv indsats skal tilbydes fleksibelt ud fra en konkret individuel faglig vurdering og vil variere fra få enkelte ekstra træningsseancer pr. uge i få uger til flere ugentlige seancer i op til 6 uger. Målgruppen er estimeret til at omfatte ca. 70 borgere årligt. Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Sidste del af anbefalingen indebærer en udvidelse af serviceniveauet til en nærmere defineret målgruppe. En mere intensiv genoptræning omfatter både ergoterapi og fysioterapi. Kvaliteten for borgerne øges, idet borgerne opnår en hurtigere og / eller eventuel større funktionsforbedring. 16
Implementering og tidsplan: Ved en budgetbeslutning efterår 2015 kan der ansættes ekstra ressource pr. januar 2016 og indsatsen kan efterfølgende iværksættes. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter kommunens vision om nærhed, medansvar og omsorg. Forslaget lever endvidere op til kommunens Ældrepolitik, idet indsatsen giver tryghed og kvalitet, skaber øget sammenhæng og sikrer borgernes mulighed for at tage ansvar for egen livssituation. Økonomiske konsekvenser, 1000 kr. Udgifter Tekst Indtægter Tekst 2016 2017 2018 2019 450 450 450 450 Nettoudgifter 450 450 450 450 Personalemæssige konsekvenser, årsværk 1 1 1 1 Udvalg: Genoptrænings- og Ældreudvalg Center: Sundheds- og Omsorgscenter Bevilling: Sundheds- og omsorgscentret 17
ÆGU 8 - Kompetenceløft på plejecentrene Forslagsstiller: Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Kompetenceløft på plejecentrene Forslagets indhold: Det foreslås at plejecentrenes kompetenceniveau fastholdes ved at dække den øgede lønudgift som ansættelse af sygeplejersker på plejecentrene har medført. I forlængelse af kommunalreformen i 2007 og den ændrede opgavefordeling mellem region og kommune skal plejecentrene håndtere flere og mere komplekse opgaver. Opgaverne og de nødvendige kompetencer for at udføre den enkelte opgave, er beskrevet i kommunens kompetenceafklaring. Stigningen i opgavernes kompleksitet har betydet et behov for et løbende kompetenceløft dels gennem kompetenceudvikling af medarbejderne og dels gennem en ændret personalesammensætning. Kompetenceløftet er i perioden 2009-2015 finansieret inden for den eksisterende budgetramme* ved anvendelse af lønkroner fra ophør af medarbejdere med høj anciennitet. Merudgiften repræsenterer en ændret personalesammensætning (fra sosu-hjælpere og sosuassistenter til sygeplejersker) svarende til differencen i lønudgiften for 9,61 årsværk for de tre plejecentre. Differencen udgør 37.500,- pr. konverteret årsværk. Fra 2016 vil det ikke længere være muligt at fastholde det nuværende kompetenceniveau og personalesammensætning inden for plejecentrenes eksisterende budgetramme. Udvikling i personalesammensætningen på plejecentrene Solbakken 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct social- og sundhedsassistent 18,05 42% 18,03 43% 18,05 42% 16,51 39% 18,03 42% 19,65 45% 20,19 46% social- og sundhedsassistent -demensopnormering Budget 2014 0,81 2% 0,81 2% social- og sundhedshjælper 23,63 56% 22,57 53% 22,27 52% 19,99 48% 21,72 50% 19,99 45% 20,01 45% pædagog 0,86 2% 0,86 2% 0,86 2% 1,86 4% 0,86 2% 0,86 2% 0,86 2% sygeplejerske 0,86 2% 0,86 2% 1,76 4% 1,76 4% 1,76 4% ikke uddannet sosu-personale 0,95 2% 0,95 2% 2,73 7% 0,95 2% 0,95 2% 0,47 1% I alt 42,55 42,41 43,00 41,96 43,32 44,02 44,10 Ortved 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct social- og sundhedsassistent 10,53 50% 8,13 45% 8,15 45% 9,74 54% 13,59 62% 14,78 68% 16,98 70% social- og sundhedsassistent -ventepladser Budget 2015 2,37 10% social- og sundhedshjælper 10,58 50% 10,07 55% 9,77 55% 7,51 41% 7,62 35% 5,76 27% 3,21 13% sygeplejerske 0,86 5% 0,86 4% 1,08 5% 1,73 7% I alt 21,11 18,20 17,92 18,11 22,07 21,62 24,29 18
KLC uden akutpladser 2009 2010* 2011 2012 2013 2014 2015 Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct social- og sundhedsassistent 18,01 25% 18,11 27% 21,50 35% 28,53 44% 26,75 43% 29,69 47% 31,33 50% social- og sundhedshjælper 54,74 75% 47,84 73% 37,91 62% 33,83 52% 33,63 53% 29,75 47% 28,76 46% pædagog 0,86 1% 1,86 3% 1,72 3% 0,00 sygeplejerske 2,16 4% 2,30 4% 0,66 1% 2,39 4% 2,17 3% I alt 72,75 65,95 61,57 65,53 62,91 63,55 62,25 *Udmøntning af besparelser i betød en reduktion på 8 normering (lukning af plejeafsnit og reduktion i nattevagt) KLC, akutpladser 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct Norm Pct social- og sundhedsassistent 5,68 75% 5,68 69% 6,54 75% 5,67 73% 6,62 64% 6,62 64% 6,62 54% social- og sundhedshjælper 1,87 25% 1,81 22% 0,95 11% 0,95 12% 0,00 sygeplejerske 0,76 9% 1,29 15% 1,19 15% 2,97 29% 2,95 29% 3,95 32% Sygeplejersker -akut opnormering Budget 2013+15 0,76 7% 0,76 7% 1,76 14% I alt 7,55 8,25 8,77 7,81 10,35 10,33 12,33 Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) En fastholdelse af kompetenceløftet vil sikre at plejecentrene fortsat kan leve op til embedslægens krav, følge kommunens kompetenceplan, levere ydelser jf. Sundhedsloven,og Serviceloven beskrevet i kommunens ydelseskatalog, yderligere styrke den tidlige opsporing og arbejdet med forebyggelse af genindlæggelser En reduktion i kompetenceniveauet vil omvendt få negativ betydning for ovenstående. Implementering og tidsplan: Tilpasning af medarbejdernes kompetencer er gradvist sket i takt med de ændrede krav til den kommunale opgaveløsning. Bevilling jf. budgetønsket vil betyde en fastholdelse af den nuværende personalesammensætning på plejecentrene. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter kommunens vision om nærhed, medansvar og omsorg. Forslaget lever op til kommunens Ældrepolitik, idet indsatsen giver tryghed og kvalitet til borgeren og skaber øget sammenhæng for borgeren. Økonomiske konsekvenser, 1000 kr. Udgifter Konvertering af 9,61 årsværk fra sosuhjælpere og sosu-assistenter til sygeplejersker Indtægter 2016 2017 2018 2019 365 365 365 365 0 0 0 0 Nettoudgifter 365 365 365 365 19
Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Ældre- og Genoptræningsudvalget Center: Sundhed- og Omsorgscenter Bevilling: Sundhed- og Omsorgscenter 20
Investeringsforslag SAMU 11 - Revurdering af alle sociale kvalitetsstandarder Forslagsstiller: Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Revurdering af alle sociale kvalitetsstandarder Forslagets indhold: Udvikling af et nyt koncept hvor forebyggelse, rehabilitering og større fleksibilitet for den enkelte borger er udgangspunktet i kvalitetsstandarden. Der har siden 2003 været kvalitetsstandarder på flere lovbundne områder og udviklingen har medført at der i dag er 30 politiske vedtagne kvalitetsstandarder. Der har gennem de seneste mange år været den lovpligtige ajourføring, men en gennemgribende og nytænkende udvikling af kvalitetsstandarderne har der ikke været, og det vurderes, der er et behov herfor. Kvalitetsstandarder er en skriftlig formulering af den konkrete politik og er derfor et centralt redskab for styring og udvikling. Kvalitetsstandarderne gør det samtidig klart, hvad borgerne kan forvente, når de har behov for hjælp eller støtte. Ligesom de medvirker til at synliggøre adskillelsen mellem myndigheds- og udførerfunktionen. Erfaringer viser, at investeres der mange ressourcer tidligt i processen i form af inddragelse af medarbejdere, politikere og råd, kræves der generelt færre ressourcer, når kvalitetsstandarderne skal implementeres. I en undersøgelse fra Socialstyrelsen i 2002 fremgår, at inddragelse af medarbejderne har stor betydning for, hvordan kvalitetsstandarderne bliver forankret i organisationen. Ligesom det er vigtigt at der sikres en kontinuerlig opfølgning og udvikling af kvalitetsstandarderne Der er behov for en gennemgribende revidering og revurdering af konceptet for udarbejdelse af sociale kvalitetsstandarder, hvor der vil være en større vægtning på forebyggelse og rehabilitering og hvor der også med tænkes inddragelse af civilsamfundet. Der skal afdækkes om det er muligt at opbygge et samarbejde med frivillige foreninger til at løfte civilsamfundsopgaver på de områder, hvor det offentlige hverken kan eller skal løfte opgaven. I det nye koncept skal der også afdækkes og beskrives, hvordan mulighederne er for at skabe mest mulig fleksibilitet for modtagelse af ydelser i forhold til den enkelte borger. Her skal der bl.a. afdækkes hvilke velfærdsteknologiske muligheder der findes og foretage benchmarking med andre kommuner med henblik på afdækning og udvikling af nye fleksible løsninger til gavn for borgerne. Den vil være en fleksibilitet for den enkelte borger og pakker med valgfrihed. I det nye koncept skal der også skabes en så enkelt og klar styringsmodel, så det skabes en balance mellem de politiske prioriteringer, de konkrete afgørelser, den leverede hjælp og økonomien på området. Der vil være fokus på detaljeringsgraden, da den hænger nøje sammen med anvendeligheden. En meget detaljeret kvalitetsstandard kan medføre, at det i udførerfunktionen fortaber sig i enkeltheder frem for at se borgeren i et helhedsperspektiv. Er kvalitetsstandarden derimod for generel, er der risiko for, at den ikke er anvendelig som grundlag for ydelsesleveringen. En revurdering af de sociale kvalitetsstandarder vil også skulle indebære en udvikling og gennemførelse af en sikker implementeringsplan, så det vedtagne serviceniveau sikres udbredt 21
og kendt i alle berørte afdelinger i kommunen. I forlængelse af revurderingen skal der også udvikles et forståeligt informationsmateriale for borgerne, samt en opdatering af Ringsted Kommunes hjemmeside. Der skal desuden udvikles et koncept som beskriver en årlig proces for opfølgning af kvalitetsstandarderne herunder også opfølgning på implementeringen. I forbindelse med arbejdet med kvalitetsstandarderne vil der også sættes fokus på hvorledes myndighedsudøvelsen kan få et service-gen. Myndighedsudøvelse og sagsbehandlingen skal være kendetegnet ved høj kvalitet, og at dette opleves af borgerne i forbindelse med behandling af deres sag. Der vil arbejdes med at følgende værdier skal kendetegne myndighedsudøvelsen: Serviceadfærd, tilgængelighed, effektivitet, høj faglighed og god kommunikation. Herudover skal der udarbejdes et kodes for god sagsbehandling i kommunen. Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Formålet med udvikling og udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder er at borgerne har et klart billede af det til enhver tid politisk vedtagne serviceniveau. Der vil af kvalitetsstandarderne fremgå, hvilken faglig kvalitet man som borger kan forvente for leveringen af ydelserne, om der er en bruger/egenbetaling på ydelsen samt omfanget af denne. Der vil også fremgå, hvilke forudsætninger/krav der stilles til borgerne i forhold til bevilling og modtagelse af de enkelte ydelser. Det ønskede fokus på forebyggelse vil også blive et klart politisk signal til borgerne. Der sker en understøttelse af et ensartet serviceniveau, samt hvilken kvalitet ydelsen skal leveres med. Borgerne sikres let adgang til det til en hver tid gældende serviceniveau via hjemmesiden og det udarbejdede informationsmateriale. Implementering og tidsplan: I første kvartal 2016 ansættes konsulent og arbejdet med udvikling af nyt koncept for kvalitetsstandarder påbegyndes. Der vil skulle være en stor inddragelse af de enkelte berørte enheder og selve arbejdet med udviklingen samt den politiske vedtagelse vil tage frem til primo 2017, herefter kommer hele implementeringen. Dette arbejde forventes at løbe frem til medio 2017. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed Hvilken type forslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Økonomiske konsekvenser, 1000 kr. 2016 2017 2018 2019 Udgifter Tekst Investeringsomkostninger Løn Etablering af arbejdsplads IT 500 10 15 350 7,5 Indtægter Besparelse -50-50 -50 22
Netto effekt 525 307,5-50 -50 Personalemæssige konsekvenser, årsværk 1 0,5 Udvalg: Social- og arbejdsmarked Center: Socialcenter Bevilling: Tværgående 23