Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008



Relaterede dokumenter
Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide

8 Vi skal tale med børnene

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Præsentation. december Ingelise Nordenhof

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS

Selvhjælps- og netværksgrupper

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud

SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med.

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn

Projekt Familieliv uden Vold

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Søskendeproblematikken

De pædagogiske pejlemærker

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

Børns forståelse af døden

Flerfamiliegruppe i Svendborg

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Ud i naturen med misbrugere

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Nøglepersonkursus 2014 vedrørende

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Evaluering af Udsatte-team Aarhus

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Magt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn

OmSorg. Handleplan for GXU

Det svære liv i en sportstaske

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

- Om at tale sig til rette

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150

Station Victor. Statusrapport 2013

SKILSMISSE TILBUD OG GODE RÅD, NÅR DER ER BØRN I FAMILIEN

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

Forord. Indsættes senere

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Bilag Status på Børnehuset Baggrund for Børnehus i Rødovre.

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN,

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

BØRN OG UNGES TRIVSEL

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

Forældre til psykisk syge børn og unge 2013

Sproget skaber verden

BLIV VEN MED DIG SELV

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Til. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:

FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap

Kræft i gang med hverdagen

Familier med alkoholproblemer!

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

Den offentlige familie

Hvordan virker ressourceforløb? Jobcenter Aarhus

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Samlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.

Børn og forældre i voksenpsykiatrien: God praksis.

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

Transkript:

Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008

Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Organisation - Ledelse Team børn af psykisk syge er organiseret i voksenpsykiatrien i region Nordjylland. Teamet har psykiatridirektøren som administrativ leder og en voksenpsykiater som faglig leder.

Mission At give børn af psykisk syge forældre indsigt forståelse i forhold til deres forældres sygdom, og ved at give mening og sammenhæng til, unødige forestillinger, fantasier og utryghed, lette børnenes og familiens situation og åbne for nye handlemuligheder. At give netværket af professionelle medarbejdere omkring børnene/familierne mere viden om og forståelse for, børnene/familiernes situation og problemstillinger og hermed styrke netværket til at yde en bedre og mere kvalificeret indsats i forhold til børnene og familien.

Målgruppe Børn fra 0 til 18 år der har en psykisk syg mor, far eller nærmeste omsorgsperson. Forælderen skal have en psykiatrisk diagnose, men behøver ikke at have været indlagt på psykiatrisk afdeling. Diagnosen kan være stillet af egen læge og forælderen kan være i et evt. ambulant behandlingsforløb.

Hvem kan henvise til Team børn af psykisk syge Team børn af psykisk syge modtager henvisninger fra forældre, børn og pårørende i familier hvor der er en mor eller far der har en psykisk sygdom. Psykiatriske afdelinger, voksen, børne og distrikspsykiatrien og socialpsykiatrien. Kommunale samarbejdspartnere, sagsbehandlere, sundhedsplejersker, Ppr. Skoler og institutioner. Praktiserende læger, privatpraktiserende psykiatere og psykologer og hvem der ellers har kendskab til eller kommer i kontakt med målgruppen. Teamet skal have en skriftlig dokumentation for en diagnose ved et familiegruppeforløb.

Barnets stemme Barnets livsverdenener Team børn af psykisk syge Arbejdsfelt Barnets kontekster

Team børn af psykisk syge- arbejdsfelt At give barnet stemme Systemerne Kontekster for forandring Skabe et rum hvor barnet kan komme til orde med hvordan de oplever hvordan sindslidelsen tager plads i deres barndomslandskab. At bygge bro imellem barnets livsverdener, familie, familier, daginstitution, skole. Skabe kontekster for forandring, institution, psykiatrisk afd. Aflastning, plejefam. Justering af behandling, Evt. Mere støtte til den syge.

Metoder,referencer og holdninger Den medskabende familie - Familiesamtaler Systemisk strukturel familieterapi- systemisk Narrativ Børnesamtaler Eksternalisering Børn i grupper- struktur, proces og psykoterapi Udviklingspsykologiske teorier Kognitiv Psykodynamisk Psykomotorisk- kraft og styrke Gruppe dynamisk

Hvordan arbejder vi med børn og familier Familiesamtaler Timeout samtalegrupper for børn Konsultation, supervision og undervisning

Familiesamtaler Når en forælder er psykisk syg, påvirkes hele familien også børnene. Det vil ofte være en støtte at få råd og vejledning fra professionelle, der både har fokus på børnene, den psykisk syge voksne og hele familiens behov. Team børn af psykisk syge tilbyder familie-samtaler - med følgende formål. At den psykisk syge forælder, de voksne og børnene kan tale sammen om hvordan den psykiske sygdom forstyrrer familiens hverdag. At den enkelte bedre kan se og forstå sig selv i forhold til den psykiske sygdom og de andre i familien. At kunne skille "det syge" fra andre problemer i familien eksempelvis konflikter i forhold til samspillet med børnene og kriser i parforholdet. At afklare om familien er åben, forberedt og indstillet på, at barnet kan deltage i en samtalegruppe - Timeout. Medvirke til at afklare om familien har behov for mere støtte i forhold til at skabe en stabil hverdag for børnene.

Timeout samtalegrupper for børn Oplevelsen af at stå alene i en meget svær situation, uden kendskab til at andre har lignende problemer, kan forhindre børnene i at se egne ressourcer. Ensomheden er en af de ting, der gør disse børn særligt udsatte. Det kan derfor være til stor støtte at tale med andre børn i samme situation. Timeout er samtalegrupper for børn, der har en psykisk syg mor eller far. I Timeout Mødes jævnaldrende børn sammen med to voksne én gang om ugen i alt 10 gange. Mødes børn, som har tilsvarende opvækstvilkår og derfor bedre kan forstå hinanden. Snakkes om alle de spørgsmål, tanker, bekymringer og følelser, som man kan have. Får man hjælp til at se egne stærke sider og får hjælp til at forholde sig til egne specielle livsvilkår. Hygger vi os og har det sjovt.

Konsultation, supervision og undervisning Professionelle kan være usikre på, hvordan de bedst kan støtte børn af psykisk syge forældre. Gennem konsultation, supervision og undervisning tilbyder Team børn af psykisk syge at styrke det professionelle netværk, der har kontakt til psykisk syge og deres børn. Rådgivning og vejledning i hvordan bekymringer om børnene introduceres for den psykisk syge mor eller far. Konsulentbistand til samarbejdspartnere i forhold til den helhedsorienterede indsats i familien. Deltagelse i (netværks)møder angående børn af psykisk syge forældre. Konsultation og supervision i konkrete enkeltsager. Undervisning med henblik på at øge viden om og forståelse for psykisk syge og deres børn.

Struktur- forløb i Team børn af psykisk syge Henvisning Visitation Familiesamtale Forsamtale til gruppe Timeout gruppeforløb Afsluttende samtale Evt. Bekymringssamtale Evt. Opfølgning i form af konsultation-supervison eller netværksmøde

Børnesamtaler Børn er kontekst orienteret Her og nu orienteret Vil gerne gøre de voksne tilpas, især mor og far De bliver usikre når vi stiller spørgsmål

Børnesamtaler Formålet er at få ny viden ud fra barnets perspektiv Barnets ord og mindmap Den 3-dimensionelle samtale Den bevidnende samtale Den eksternaliserende samtale Samtalen via det fælles tredje Den historiefortællende samtale

Børn af psykisk syge generelt Hvordan ser vi børnene Hvad karakteriserer deres adfærd Hvilke bekymringer har de Hvad kan true deres trivsel og udvikling

Børnene rammes forskelligt afhængigt af Barnets psykiske konstitution Arvelige forhold Type og sværhedsgrad af forældrenes psykiske sygdom Sygdomsindsigt og behandlingsindsigt Sygdommen påvirkning af forldrekompetance Sygdommens begyndelsestidspunkt i forhold til barnets alder og udvikling Barnets placering i søskende rækken Familiens størrelse og hvorvidt den syge er enlig forsøger Tilstedeværelse af primær forældrefigur/fast omsorgsperson Barnets netværk i øvrigt

Det forudsigelige uforudsigelige Skyld, skam, ensom, anderledes, mindreværd, De tager voksen ansvar De skal passe sig selv og samtidig tilpasse sig uforudsigelige voksne, utilpasset-overtilpasset Bruger energi på overlevelses og undgåelses strategier De føler utryghed, mistillid, bliver selvforsynende Bruger energi på at forstå hvad der sker omkring dem Angst for at blive forladt, ved indlæggelse eller ved dødsfald

De oplever ikke så meget Bekymret for økonomi Angst for selv at blive syg De overtilpasser sig og gør sig usynlige De isolerer sig, tager ikke kammerater med hjem De føler afmagt Vold omsorgssvigt De føler sorg- hvorfor lige mig- Det er uretfærdigt De føler vrede De skaber deres egen virkelighed De bliver genoplivere-pleasere De er stressede

Håb og mestring Børn af psykisk syge har ikke særlige behov Behov for: Kærlighed-varme og omsorg struktur og stabilitet stimulation og opdragelse Behov for at være mindst muligt anderledes og at deres hverdag furngerer Når det brænder på skal de vide hvad det betyder for deres hverdag på kort sigt og på længere sigt

Beskyttende faktorer En rask ikke forstyrret forælder Andre omsorgspersoner i den udvidede familie Et støttende sammenhængende familiemiljø Få parkonflikter Aktive indbyrdes forhold præget af varme og gensidighed Socioøkonomiske forhold Mest mulig kontrol over eget liv Gode skole erfaringer Fleksibilitet ifht. Til forandringer

Barnets temperament Barnets modstandskraft Barnets kognitive kapacitet

Hvordan får vi hul igennem Vi arbejder i forskellige sammenhænge, og vi må arbejde med forskellige vilkår, rammer, forudsætninger, resoucer, og med udgangspunkt i forskellige positioner, når vi ser et behov for at få hul igennem til den psykisk syge forælder og børnene. Team børn af psykisk syge arbejder med en kobling af viden om Børn, familier og psykisk sygdom.

Psykisk sygdom er Tabu Tabu kan være den første og sværeste forhindring. Tabu er når vi ikke har et fælles sprog, når noget er smertefuldt at tale om og endnu mere smertefuldt når man har erfaring med at det ikke lykkedes, et tomrum. Man bliver måske usikker på om man gør ondt værre og får berøringsangst.

Tabu er også Frygt for omverdenens manglende forståelse og fordømmelse Skamfølelse over sygdommens udtryk- misbrug, hæmningsløs adfærd der ikke er social acceptabel Familie hemmeligheder Myter og fordomme

Tabu er først brudt, når det er brudt sammen med den som er bundet af det Det er ikke tilstrækkeligt for et barn at tale om et tabubelagt emne med fremmede, det kan være en hjælp i øjeblikket, men det kan også skabe en afstand imellem barnet og familien, der kan forhindre barnet i at mærke lettelsen Hvis tabu ikke er brudt i familien, vil barnet stadig være bundet af det.

Organisation i familien ved sygdom Tilpasning til sygdom kræver Omlægning af familiens rutiner Beslutninger udsættes Fordeling af resourcer bliver skæv Familiens ritualer forstyrres Familiens identitet forvrides Sygdommen bliver omdrejningspunkt i familien

Familiesamtalen Fra tabu til tilladelse

Familiesamtalen Familiesamtalen er vores bedste redskab til at åbne for og støtte dialogen i familien om hvordan sygdommen forstyrrer deres hverdag Udgangspunkt i deres eget sprog for sygdommen Fra tabu til tilladelse Fra tilstand til proces Fra lukket ( afstand ) til åben ( nærhed ) Triangulering Vi er eksperter på børn og psykisk sygdom, patienten er ekspert på sin sygdom og sin egen familie

Vi skal tale om noget som de ikke har talt med sig selv om Jeg vil helst skåne mine børn for at tale om det da de lider så meget under det i forvejen Hun vil ikke tale om det- hun kan ikke tale om det Der er ting som er sværere at tale uden om end at tale om

Familiesamtalen i praksis - rammen Forberedelse 30 min. ( visitation ) diagnose- jeg er en Præsentation Introduktion af teamets funktioner- hvad har vi myndighed til- tavshedspligt Formål med samtalen på kort sigt-lang sigt Hvad ved vi om familien på forhånd og hvor har vi vores viden fra Afklaring af diagnose Familiens forventninger til samtalen Undersøge deres erfaringer med at tale om sygdommen

Særlig hensyn hvad kan den syge holde til Afklare tidsrammen og praktiske omstændigheder må børnene lege og under samtalen, hvor er toilettet Checke af og italesætte med forældrene at vi har deres tilladelse til at tale med børnene og at børnene kan tale frit Kontakt- kontrakt

Udfolde sygdommen Mindmapping Familiens historie med sygdommen Hvordan forstyrrer sygdommen familiens hverdag Dårlige dage gode dage

En case om en familiesamtale

Tværfaglig indsats Forskellige veje at gå Behandlingskæder- stafetholder funktion

Fire små historier fra det virkelige liv i Team børn af psykisk syge