farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland Velkommen til Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Her skal du: Udvikle kompetencer til arbejdet med borgere med demens, med udgangspunkt i egen praksis, gennem bl.a.: Viden om demens og den neurologiske hjerneskade Redskaber til konkrete situationer Somatiske årsager Kommunikations-værktøjer Øvelser i samarbejdes-situationer Refleksioner 1
omsorg for personer med demens 5 dage Det er lærerigt at have det sjovt! Forskning viser at positivitet åbner os overfor verden, skaber udvikling og kreativitet og gør os i stand til at lære og blomstre (Barbara Fredrickson: Positivitet, 2010) omsorg for personer med demens 5 dage Positive følelser udvider og opbygger: Vores tanker Vores relationer Vores handlemuligheder Forskning har vist at der skal 3 positive følelser til at opveje 1 negativ. (Broaden-and-build-theory) 2
omsorg for personer med demens 5 dage Det betyder: At glæde og sjov fremmer læring At vi er mere kreative og bedre i stand til at finde på løsninger når vi er glade Alting lykkes meget nemmere når vi trives godt med hinanden - på arbejdet og derhjemme Vi skal træne vores positivitet for at undgå at det negative tager overhånd (Barbara Fredrickson: Positivitet, 2010) omsorg for personer med demens 5 dage Måder vi arbejder på: Oplæg Dialog Individuel og fælles refleksion Feedback Øvelser Gruppearbejde Situationsspil i grupper 3
omsorg for personer med demens 5 dage Hvem er vi? Find sammen med en anden person og præsenter Jer Find herefter sammen med et andet par præsenter Jer og nu er I fire. Find herefter sammen med et andet hold nu er I 8 Dette team udgør dit team på kurset. Hvem er I teamet præsenter Jeres team for de andre. omsorg for personer med demens 5 dage Forventninger til kurset Hvad vil gøre dette kursus rigtig godt for dig? Din rolle og indsats- hvordan skal den være? (fx at inddrage egne erfaringer ) Hvordan lærer du bedst? (læreprocesser og pædagogiske metoder) Hvad vil du gerne kunne når du er færdig med kurset? Er der noget du gerne vil have vægtes mere end andet : Hvad fylder særligt på din arbejdsplads i forhold på kursets temaer? 4
omsorg for personer med demens 5 dage Min egen læringsaftale: Specifikt; hvad er mit/mine mål for dette kursus? Målbart; hvordan skal det kunne ses/høres/mærkes at jeg har nået mit/mine mål? Attraktivt; hvorfor er det attraktivt at jeg når dette/disse mål, og hvem er det attraktivt for? (efter kurset hvad skal det bruges til?) Realistisk; Hvordan kan det gøres realistisk at jeg når dette/disse mål? hvad skal jeg/andre gøre? Tidsbestemt; hvornår skal det evalueres om jeg har nået mit/mine mål? (På eller efter kurset) Kan reflektere over egen indsats Både sammen med kolleger, pårørende Og andre samarbejdspartnere Kan dokumentere Indsatsen løbende Kompetencespind - AMU mål udadreagerende ved demens Er på bar bund Er usikker Er på vej Rimelig sikker Sikker Kan inspirere/ oplære andre Har forståelse for den demente borgers situation og kan arbejde forebyggende og dæmpende i forhold til mennesker med demens der er udadreagerende Have viden om den neurologiske hjerneskade Kan forholde sig til dilemmaerne i forhold til omsorgspligt og omsorgsvigt Kan arbejde socialpædagogisk Og anvende Jeg-støttende principper Have viden om somatiske Kende årsager betydningen af miljøet omkring borgeren. Samt egen og kollegers rolle heri. 5
Demenssygdomme - generelt Demenssygdomme opstår på grund af skader i hjernen Demens er en betegnelse for en række sygdomme i hjernen, hvor hjerneceller: nedbrydes går til grunde mister evnen til indbyrdes at kunne kommunikere Demenssygdomme generelt Sygdommen er fremadskridende over tid Hjernevævet dør og kognitive funktioner svækkes Sygdommene kan ikke helbredes og er dødelige 6
Diagnoser Alt efter hvor skaden er placeret i hjernen vil der være forskellige demensdiagnoser Hvilke demensdiagnoser kender du? Skriv ned Alzheimers Demens Manglende sygdomserkendelse Amnesi Afasi Apraksi forstyrrelse af evnen Apraksi til at anvende bestemte ting i praksis Rum- Retningsforstyrrelse http://www.youtube.com/watch?v=9wv9jrk-gxc Alzheimers sygdom er en uhelbredelig neurodegenerativ sygdom. Den er langt den hyppigste demenssygdom og er årsag til omkring halvdelen af alle tilfælde af demens hos ældre 7
Frontotemporal Demens Frontale symptomer Afasi Rum- Retningsforstyrrelse http://www.youtube.com/watch?v=dye6zixml1o Frontotemporal demens er en fællesbetegnelse for flere forskellige neurodegenerative sygdomme, der især rammer frontallapperne (pandelapperne) og/eller den forreste del af temporallapperne (tindingelapperne), og især giver forstyrrelser i adfærd og personlighed. Lewy Body Demens Manglende sygdomserkendelse Afasi Manglende sygdomserkendelse Rum- Retningsforstyrrelse Apraksi Amnesi Agnosi Lewy body demens er en neurodegenerativ demenssygdom, der foruden demens også kan medføre bevægeforstyrrelser, der minder om symptomerne ved Parkinsons sygdom, samt synshallucinationer. 8
Vaskulær Demens ustruktureret Adfærd? Manglende sygdomserkendelse? Amnesi? Afasi? Apraksi? Agnosi? Rum- Retningsforstyrrelse?? http://www.youtube.com/watch?v=-kguicny3je Vaskulær demens er kredsløbsbetinget og forårsages af forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar Funktionssvigt i neurologisk perspektiv Model efter gerontopsykiater Niels Chr. Gulmann Primitivisering Amnesi Hukommelse Indlæring Oplagring Genkaldelse Frontale funktioner Initiativ Planlægning Dømmekraft Følelsesliv Sociale færdigheder Demens Sprog Sprogforståelse Formulering Afasi Agnosi Gnose Bearbejdelse af sanseindtryk Opfattelse Tydning Forståelse Praksis Apraksi Handlemønstre Praktiske færdigheder Komplekse koordinering Rækkefølger af enkelte handlinger 9
Isselap Følesans og sprogforst åelse Nakkelap Tolker synsindtryk Hver hjerne unik = Hver demens unik Pandelap Danner tanker, foretager problemløsni ng og lægger planer storhjerne Lillehjerne Styrer koordination og balance Hjernestamme Regulerer automatiske funktioner (vejrtrækning, fordøjelse, hjerterytme, blodtryk) limbiske system hjernestamme lillehjerne Funktionsniveau Let demens: Påvirker dagligdags aktiviteter Moderat demens: Afhængig af andres hjælp Svær demens: Kontinuerlig pleje og overvågning nødvendig 10
Adfærdsforstyrrelser og demens - BSPD B Behavioural P Psykological S Symptoms D Dementia BSPD adfærds og psykologiske symptomer ved demens er også oversat til: Besværlig adfærd og psykiatriske symptomer ved demens Skyldes primært sammenbrud i dele af centralnervesystemet. Kilde: Gulmann, Praktisk gerontopsykiatri,2004 De psykiske symptomer Angst Vrede Fjendtlighed Hæmningsløshed Apati Initiativløshed - fører ofte til social isolation og ensomhed 11
Hjernen forsøger at mestre og kompensere for de tab som opstår ved nervecelledød. Når hjernen ikke længere kan bearbejde sanseindtryk korrekt, opstår fx syns-hallucinationer og vrangforestillinger. Mani, depression og langvarige psykoser ses også som følge af sygdommen. Hvordan hjælper vi? Mentale funktioner vi skal være opmærksomme på: Vågenhed Hukommelse (amnesi) Opmærksomhed (agnosi) Mimik og kropssignaler Opfattelsen af sanseindtryk (obs. på hallucinationer og vrangforestillinger) (agnosi) Sprog (afasi) Praktiske færdigheder (apraksi) Kontrol over følelser og adfærd (primitivisering) 12
Øvelse: Fortæl hver især om en situation fra jeres hverdag, hvor I har oplevet en borger være udadreagerende Udvælg en af situationerne Lav et situationsspil, hvor I stopper spillet, der hvor situationen er værst Eller fortæl om situationen Aggressionsmønstre Hvordan kan vi blive bedre til at opfange aggression og aggressionsmønstre? 13
Aggressionsmønstre 1. Typer af adfærd, der er typisk for beboeren (kradsen, råben, holden fast, slå) 2. De situationer, hvor aggression opstår (personlig hygiejne, forflytning, spisning, toiletbesøg) 3. Proaktiv/uspecifik aggression 4. Måden aggressionen udvikler sig på (fra mimik til handling, stemmeændring, lyde, banken i bordet, vejrtrækning) Fra stress til aggression Fase 1: Stressadfærd (øget anspændthed, ængstelse, vil væk, vagtsomhed) Fase 2: Modstandsadfærd (Aktiv modstand, skubber væk, verbal modstand, jamren) Fase 3: Aggressiv adfærd (slag, råben, fastholdelse af personale, river i hår) Grrrrrrrrr 14
Refleksion Alene: Hvorfor bliver du aggressiv? I hvilke situationer? Alene: Hvorfor bliver borger aggressiv? Hvornår? Rundt om bordet: Del oplevelser fra arbejdspladsen, hvor en borger har reageret aggressivt 15