Test din viden om demens Drik masser af grøn te og undgå demens.
|
|
- Birgitte Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Test din viden om demens Drik masser af grøn te og undgå demens. Er det fakta eller en vandrehistorie? HJERNEN En hjernesag At føle, at høre, at se At tale, at græde, at le At danse, at cykle, at gå At opdage, lære, forstå At spørge hvorfor du er til At indse en dag hvad du vil er altsammen skabt i din hjerne din magiske valnøddekerne. Benny Andersen 1
2 Demens ifølge ICD Svækket hukommelsesfunktion 2. Svækkelse af andre kognitive funktioner (agnosi, afasi, apraksi): abstraktionsevne dømmekraft tænkning planlægning i en grad der interferer med normale daglige aktiviteter. 3. Svækkelse af personlighed og adfærd (emotionel labilitet, irritabilitet, apati, forgrovet social adfærd) 4. Bevaret bevidsthedsklarhed (dvs. at tilstanden ikke kan forklares ved delir) 5. tilstanden skal have varet mindst 6 mdr. Demens = et syndrom/paraplybegreb for en række sygdomme der svækker hjernens funktioner Udvikling af demens over tid Let demens Den kognitive svækkelse medfører kun let forringelse af funktionsevnen i hverdagen. Rutineprægede dagligdags- og fritidsaktiviteter kan stadig gennemføres og muliggør en stort set uafhængig tilværelse. Komplekse opgaver som brug af offentlig transport eller internet volder ofte problemer. Moderat demens Den kognitive svækkelse medfører en betydelig forringelse af funktionsevnen. Patienten kan ikke længere klare sig i hverdagen uden hjælp fra f.eks. en rask ægtefælle og/eller kommunale støtteforanstaltninger - bl.a. hjemmehjælp, dagcenter, hjemmesygeplejerske og madudbringning. Patienten kan sjældent lades alene. Svær demens Den kognitive svækkelse betyder, at patienten er helt afhængig af hjælp fra andre. Flytning til plejebolig vil ofte være nødvendig. Regelmæssig overvågning nødvendig. Videncenter for demens 2
3 Epidemiologi Videncenter for demens Forskellige demenssygdomme Demens 1. Primære demenssygdomme som skyldes sygdomsprocesser i hjernevævet (Neurodegenerativ) 2.Vaskulære demensformer (Karbetingede) 3. Sekundære demensformer - som følge af ydre faktorer (forgiftningstilstande, B-vitamin mangel, infektioner m.m.) Hver hjerne unik = Hver demens unik Videncenter for demens 3
4 I dag kommer vi til at gennemgå de mest alm. Demensformer: Alzheimers demens, Frontotemporal demens, Lewy Body demens og Vaskulær demens Videncenter for demens HUSK KITWOODS ANALYSEMODEL 5 faktorers komplekse samspil har indflydelse på demensudtrykket Neurologiske forandringer Helbred Personlighed Biografi / Livshistorie Social Psykologi = DEMENSUDTRYKKET 4
5 Først får I lov selv at arbejde med stoffet: Alzheimers Demens Manglende sygdomserkendelse Amnesi Afasi Apraksi forstyrrelse af evnen Apraksi til at anvende bestemte ting i praksis Rum- Retningsforstyrrelse Alzheimers sygdom er en uhelbredelig neurodegenerativsygdom. Den er langt den hyppigste demenssygdom og er årsag til omkring halvdelen af alle tilfælde af demens hos ældre 5
6 Årsag til alzheimers demens Sygdommen skyldes aflejring af to forskellige proteiner i hjernen: Beta-amyloid,som lægger sig mellem nervecellerne, hvor det danner placques. Tau lægger sig inden i nogle nerveceller, hvor det danner tangles. 10 tidlige tegn på Alzheimers Det er normalt. At glemme et navn, en aftale eller hvad det var, man gik i køkkenet efter at glemme en gryde på komfuret At lede efter det rigtige ord At glemme datoen eller at fare vild i ukendte byer At tage fejl af vejret og få for lidt tøj på At have svært ved at regne udgifter ud for måneden At glemme hvor man lagde sine nøgler, eller hvor man stillede sin cykel at man ændrer sig lidt med alderen At være mindre aktiv og udad farende med alderen Det er ikke normalt At glemme hvad der skete i går eller hvem man lige har talt i telefon med. At lave mad men glemme at servere den eller at glemme, at man har lavet den. At glemme helt simple ord, at bytte om på ordene eller at bruge dem forkert. At fare vild i sin stue eller ikke at kunne finde sin hoveddør. At tage natkjole på ud at handle. At hæve 10 kr. til månedens udgifter eller ikke at vide hvordan man får fat på en tømrer. At lægge strygejernet i køleskabet eller nøglerne i sukkeret og så bagefter undre sig over, hvorfor de ligger der. At man pludselig ændrer sig og bliver aggressiv, mistroisk eller bange. At miste interessen for den nære familie eller at opgive gode fritidsinteresser. 6
7 Sygdomstegn Alzheimers sygdom udvikles i langt de fleste tilfælde langsomt og snigende. Symptomer: Svigtende hukommelse (amnesi) Sprog/taleforstyrrelser (afasi) Rum/retningsforstyrrelser Personen med Alzheimers har et rigt følelsesliv og reagerer meget på stemninger. Deres sociale kompetencer er ofte velbevarede Sygdomsforløbet menes at have en gennemsnitlig varighed på ca år, men udviser stor variation fra patient til patient. I nogle tilfælde kan sygdommen medføre døden allerede efter få år, mens den hos andre kan vare op til 20 år. Særlige hensyn Kan blive vrede: - hvis de ikke forstår, hvad der foregår - hvis de føler sig dårligt behandlede - hvis de bliver overstimulerede - Ved nederlagsfølelse fordi de ikke kan klare den opgave, de står overfor Personer med Alzheimers er særligt følsomme overfor umyndiggørelse, og derfor er det vigtigt at behandle dem ligeværdigt og anerkendende, at give dem valg i plejen og aldrig at tale henover hovedet på dem. 7
8 Nedsat tempo og afvent svar. Det tager tid for mig at bearbejde hvad du siger til mig! Vis forståelse når jeg bliver gal og irriteret. Alt er så forvirrende og uoverskueligt! Prøv at forstå intentionen i hvad jeg siger selv om jeg taler sort. Jeg ved ikke at jeg taler sort. Tal ikke over hovedet på mig. Mød mig og tale til mig som et ligeværdigt menneske. Det kan opleves som krænkende hvis du kun plejer mig og intet andet! At gøre mine nu er gode og meningsfulde for mig. Jeg har mistet min korttids hukommelse og lever derfor i nuet. Vise glæde og ro. Jeg bliver påvirket af dit humør og den stemning omkring mig Formindske antal af sansestimuli. Jeg bliver forvirret hvis der sker for meget omkring mig. Få stimuli kan opløfte mig. Fortæl mig og vis mig hvad du vil gøre og hvad der skal ske så jeg har mulighed for at samarbejde med dig. Jeg kan ikke huske hvor jeg er henne i dagens forløb Hjælp min krop med at påbegynde en handling. Min krop kan huske når min hukommelse ikke kan. Kommunikere med mig med din krop og mimik. Når ord mister mening så forstår jeg din krop Hvad tænker I om denne viden om Alzheimers? Hvad kan I være opmærksom på for at møde personer med Alzheimer ligeværdigt? 8
9 Frontotemporal Demens Frontale symptomer Manglende sygdomserkendelse Afasi Rum- Retningsforstyrrelse Frontotemporal demens er en fællesbetegnelse for flere forskellige neurodegenerative sygdomme, der især rammer frontallapperne (pandelapperne) og/eller den forreste del af temporallapperne (tindingelapperne), og især giver forstyrrelser i adfærd og personlighed. Årsag til Frontotemporal demens Op imod 40 % af alle tilfælde af frontotemporal demens er arvelige mens ca. 60 % af tilfældene forekommer sporadisk - det vil sige uden kendt årsag. Frontotemporal demens er forbundet med flere forskellige sygdomsprocesser i hjernen. Der er bl.a. påvist svind af pandelapperne, opsvulmede hjerneceller og ophobning af en bestemt type protein (tau) i hjernen. Ved nogle undertyper rammes tindingelapperne før pandelapperne. Videncenter for demens 9
10 Sygdomstegn Ændring i personlighed og væremåde. Kan huske, men hukommelsen virker muligvis selektiv. Kan f.eks. huske aftaler og føler sig svigtet, hvis disse ikke overholdes Tiltagende mutisme på trods af, at sprogfunktionen er relativt velbevaret. Kliniske indtryk Uhæmmet (pseudopsykopatisk). Overaktiv, rastløs, impulsiv, uhæmmet og upassende adfærd Apatisk (pseudodepressiv). Uspontan, apatisk, mentalt træg, viljeløs Stereotypisk (pseudoneurotisk). Hænger i stive rutiner. Handlemønstre præget af personlige ritualer, som ligner tvangshandlinger, men er uden angst. Afbrydelse af de personlige ritualer mødes med ophidselse og vrede Sygdomstegn Personen med frontallapsdemens (FLD) virker ofte fuldstændig ligeglade med deres adfærd, og hvad der sker omkring dem. Dette indtryk forstærkes af nedsat ansigtsmimik De forstår sjældent sociale spilleregler, og de finere nuancer i følelseslivet forsvinder De kan virke bevidst ligeglade eller ondskabsfulde, men dette er ikke tilfældet de ønsker ikke at såre nogen men er bare spontane og handler på stimuli i omgivelserne. De kan nærmest miste fornemmelsen til egen krop, og derfor tager de ikke selv initiativ/ansvar for personlig hygiejne. Smerter bliver ligeledes diffuse og kan ikke formuleres Har ofte konstant trang til bestemte madvarer/cigaretter 10
11 Særlige hensyn Kan blive vrede: hvis de bliver forhindret i at få opfyldt deres behov hvis de bliver overstimulerede Hvis de føler sig angrebet/truet Selvom vreden kan komme pludseligt, er der mønstre i, hvorfor den opstår, og der vil næsten altid være faresignaler Pædagogiske strategier: Ændring af adfærd ved at tilbyde andre stimuli. Positiv grænsesætning. Har ofte megen glæde af: Tæt personalekontakt, hvor personalet kan indtage funktionen som frontallap Høj grad af struktur i hverdagen Frem for at tale til fornuft så prøv kommunikation i bydeform ( nu gør vi sådan ) og uden så mange valg. Skal dog stadig behandles værdigt og respektfuldt. Lær at møde dem hvor de er og at tale deres neutrale sprog. Et miljø med få stimuli, så de falder mere til ro Positiv grænsesætning - Målet med grænsesætning må aldrig være straf Negativ: Korrektioner Nej! Du må ikke Lad være med at.. Nu stopper du! Du skal ikke Ret dig nu op! Hvis du ikke gør sådan og sådan, så Positiv: Anvisninger/valg Ja Du må gerne Har du lyst til at.. Vil du hjælpe med.. Kom nu gør vi sådan.. Kom med mig, så snakker vi om det.. Prøv at gøre sådan.. 11
12 Hvad tænker I om denne viden om FLD? Hvad vil I være opmærksomme på i jeres arbejde med personer med FLD? Lewy Body Demens Manglende sygdomserkendelse Afasi Rum- Retningsforstyrrelse Apraksi Amnesi Agnosi Lewy body demens er en neurodegenerativ demenssygdom, der foruden demens også kan medføre bevægeforstyrrelser, der minder om symptomerne ved Parkinsons sygdom, samt synshallucinationer. 12
13 Årsag Man kender ikke årsagen til Lewy body demens. Men man kan beskrive, hvad der sker inde i hjernen når sygdommen udvikles. Der foregår en skadelig ophobning af proteiner i kugleformede dannelser kaldet Lewy bodies. Sygdommen medfører også mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes. OBS. Ved Parkinsons sygdom opstår der først Lewy Bodies i hjernestammen, hvorimod der ved Lewy Body demens findes forandringer over store dele af hjernen. Ved Lewy Body demens debuterer symptomerne, som minder om Parkinsons sygdom, samtidig med demenssymptomerne. De fleste med Parkinsons sygdom vil derimod have haft motoriske symptomer i mange år, før de eventuelt udvikler symptomer på demens. Forløb: Opstår relativt akut med et hurtigt forløb (3-8 år) Videncenter for demens Sygdomstegn Nedsat intellektuelle og hukommelsesmæssige funktioner Vekslende opmærksomhed og vågenhed (området omkring hjernestammen rammes) Nedsat rumlig opfattelsesevne Nedsat mentalt tempo Tilbagevendende synsforstyrrelser (hallucinationer) Bevægeforstyrrelser (Parkinsons symptomer) Tendens til gentagne fald Forstyrrelser i drømmesøvnen med livlige mareridt Psykiske forstyrrelser (50% får depressive symptomer) Overfølsomhed overfor antipsykotisk medicin 13
14 Særlige hensyn minder på mange måder om Alzheimers også ift. den pædagogik som skal til Hvad tænker I om denne viden om Lewy Body demens? Hvad vil I være opmærksomme på i jeres arbejde med personer med LBD ligeværdigt? 14
15 Vaskulær Demens ustruktureret Adfærd? Afasi? Manglende sygdomserkendelse? Rum- Retningsforstyrrelse? Amnesi? Apraksi? Agnosi?? Vaskulær demens er kredsløbsbetinget og forårsages af forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar Årsag til Vaskulær Demens Der kan være flere årsager til vaskulær demens. Blodpropper i hjernen udgør den hyppigste årsag. Selv en enkelt blodprop kan medføre demens, hvis den påvirker nogle af de afgørende områder i hjernen. Af andre årsager til vaskulær demens kan nævnes: Risikofaktorerne for vaskulær demens er omtrent de samme som for hjerte-karsygdomme: for højt blodtryk for meget kolesterol i blodet rygning mangel på motion overvægt sukkersyge tidligere apopleksi Videncenter for demens 15
16 Sygdomstegn Demenssymptomerne afhænger af hvor i hjernen blodpropper rammer Sygdommen udvikler sig rykvis Større blodpropper kan give lammelser og afasi Ofte rammes hukommelse, overblik og sprog Urininkontinens ses ofte Særlige hensyn Obs på livsstilsfaktorer Motion og sansestimuli 16
17 Hvad tænker I om denne viden om Vaskulær demens? Hvad vil I være opmærksomme på i jeres arbejde med personer med vaskulær demens Amnesi Afasi Apraksi Adfærdsforstyrrelser Agnosi De 5 A er 17
18 Amnesi Input Korttidshukommelsen Bevidst Episodisk Det jeg har oplevet Bevidst Semantisk Det jeg har lært Ubevidst Procedural Det jeg gør Ikke flydende afasi Hvordan skal jeg dog få det sagt Ja, det, det, det er vi da, jeg er det stadigvæk og, og det, nu er der jo så mange forskellige ting det er på grund af, af hendes forventede fødsel men ellers.. Og det er sådan en lignende nej, ikke lignende højere oppe. (Brocas sprogcenteret er ramt) Afasi Flydende afasi Hvad er det mon hun siger? Kalaallisut oqaatsit pingaarnersaapput, - illoqarfinni, nunaqarfinni, kommunimi aamma atuarfinni. Kisianni amerlanerit qallunaatut paasisarput aammalu amerlanerit qallunaatut oqalulluarsinnaallutik.kommunimi nutserisunik/oqalutsinik atorfeqartoqarpoq aammalu kommunalbestyrelsip ataatsimiititaliallu ataatsimiinnerini oqalutseqarneq periarfissaalluni. Ataatsimiinnermi imaqarniliat allakkallu nutsertinneqarsinnaapput. Qaasuitsup Kommuniani innuttanut ukiuunerani periarfissaqartarpoq unnukkut atuarnermi kalaallisut pikkorissarnissamut. Sisimiuni oqaatsinut ilinniarfimmi annertuumik (Wernicke sporgcenteret er ramt) 18
19 Motorisk Apraksi Ideationel Perseveration Rækkefølge af handlinger Påklædningsapraksi Rum-retningsforstyrrelser 19
20 Adfærdsforstyrrelse Manglende hæmninger Impulsivitet Svækket dømmekraft Tendens til at spise, drikke eller ryge uhæmmet Gråd / latterlabil Nedsat motivation Husk differentialdiagnoser De 5 D er: Depression Delir Druk Droger Defekte Sanser Eller er det 7? 20
21 -Dilemmaspørgsmål 1 Mads Jensen bor på plejehjem. En dag har han vældig travlt. Han har sat en mindre stol op i en anden stol, der er meget tung. Han skubber begge møbler foran sig ned ad gangarealet. Da han når væggen, skubber han gentagende gange af alle kræfter møblerne ind i denne. Personalet kan nu vælge at arbejde med en bekræftelse eller konflikt. Hvad er din første reaktion? (vær ærlig) Du tæller til 10, hvad gør du så? Opsamling Skab gode nu er Guide ligeværdigt Undgå at tilfældighed råder skab et livsudfoldelsesrigt miljø Kroppen husker selv hjernen ikke længere kan lære Acceptér og validér det skæve- det absurde 21
22 Gruppearbejde Udvælg en konkret borger som har nogle reaktioner der kan være svære at håndtere. Tal om: Hvordan kan det mon være at borgeren.? Hvilke ressourcer har borgeren? Med jeres viden om demenssygdomme og de pædagogiske tiltag hvordan vil I så prøve at håndtere borgerens adfærd fremadrettet? Skab trygge øer i glemslens hav 22
23 Kommunikation og demens Etabler kontakt hvornår er der hul igennem? Hvor lang latenstid er der? Hvordan skal mit tempo være til netop denne person? Hvordan reagerer han/hun på det, jeg gør/siger? Hvad virker godt? Kommunikationstricks: Husk at sikre dig en reaktion hver gang INDEN du går videre Understøt dine ord med kropslige signaler Brug personens navn, Brug evt. berøring/smil, så der er varme imellem jer Ned i øjenhøjde, hav øjenkontakt, tæt på Tal tydeligt, brug ikke abstrakte termer (ordsprog/vendinger/ironi) Giv ikke for meget information eller for mange valg på en gang Vær forudsigelig og sig hvad du gør, så vedkommende kan følge med Ifølge N.C. Gulman: Svar på det følelsesmæssige snarere end det Indholdsmæssige: Hvad er det hun siger,udtryk for? Hvilket behov ligger bag? 23
APOPLEKSI / Slagtilfælde
APOPLEKSI / Slagtilfælde Omkring 15.500 danskere rammes hvert år af apopleksi Ca. 85 af alle tilfælde af apopleksi skyldes en blodprop i hjernen Symptomer: dele af kroppen bliver lammet synet, hørelsen
Læs mereUhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
Læs mereOmsorg for personer med demens modul 1
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereHukommelsesbesvær og demenssygdomme
Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereOmsorg for personer med demens
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med
Læs mereDemens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune
Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,
Læs mereOmsorg for personer med demens på Slottet
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med
Læs mereDemens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.
Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad
Læs mereDorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST
Dorte Mark Jes Gerlach (red.) DE Værd at vide om M S N E PSYKIATRISKOLEVEST DEMENS GENERELT Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereAfasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12
Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre
Læs mereMennesker med svær demens hvad har de brug for?
Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mette Borresen, konsulent, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Mit rum bliver ikke rigtig stort mere«(jan Lindhart) Der er sådan en forfærdelig tristhed
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereDEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og
DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og sammensat af DemensCentrum Aarhus med brug af informationer
Læs mereHvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?
Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!
Læs mereDEMENS, DEPRESSION OG
DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.
Læs mereCPR. Navn. Adresse. Telefon. Mobil. Mailadresse. Titel. Gyldig fra til
Stamdata CPR Navn Adresse Telefon Mobil Mailadresse Specialark Titel Gyldig fra til Emner Social anamnese Gift Ugift Fraskilt Enke/enkemand Bor alene Bor sammen med Bolig Lejlighed / Hus / Andet Er bolig
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereKræft i hjernen og kognitive forandringer
Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive
Læs mereDemensenheden. Hukommelsesproblemer?
Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs mereDemens. - et problem i hverdagen
Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00
Læs mereKonsekvenser ved demens
Gør tanke til handling VIA University College Konsekvenser ved demens De kognitive funktioner i demensforløbets forskellige faser. Behovene for velfsomærdsteknologi og hjælpemidler med demens, deres pårørende
Læs mereStress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereEn dag er der ingenting tilbage
For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereDemenssygdomme og høretab
Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen
Læs mereHvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom
Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom Der findes cirka 200 sygdomme, der giver demens Der findes desværre ingen helbredende behandling
Læs mereDemensskole. Efteråret 2014
Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for
Læs mereLewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom
Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876
Læs mereVelkommen dag 3. Teammøde
Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug
Læs mereNår hukommelsen svigter!
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...
Læs mereTemadag 2: Kommunikation og samarbejde
Temadag 2: Kommunikation og samarbejde - med mennesker med demens, kollegaer og pårørende Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Dagens emner Indhold - Hvad skal vi tale om? Hvordan taler vi sammen? Affektudbrud
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Udad reagerende adfærd er egentlig kontakt-rebusser et ønske om kommunikation (Nissen, M.) Adfærdsforstyrrelser er det demente menneskes rimelige reaktion på urimelige situationer
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereEgebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens
Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende
Læs mereForebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom
Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Fagligt Træf 2019 Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Hanne Friberg Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereSamværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune
Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereDemensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015
Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det
Læs mereWorkshop oplæg: Udviklingshæmning og demens
Workshop oplæg: Fagkonference om udviklingshæmning d. 9. maj 2019 M a rlene T h e a g e r, p e c i a lpædagogisk k o n s u lent o g VISO - s p e c i alist, S ø d i s b akke A n e t t e Høg Blach, u d v
Læs mereLivshistorier at fortælle er lige så meget en del af den menneskelige natur som blodets cirkulation (Antonia Byat)
Livshistorier at fortælle er lige så meget en del af den menneskelige natur som blodets cirkulation (Antonia Byat) LIVETS HØST Jeg er som et træ. Som træet, blev også jeg til ved et frø. Som træet, fik
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereOmsorg for personer med demens
Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS
Læs mereTidlig opsporing af demens
Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereVærd at vide om Alzheimers demens
Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereSKEMA TIL VURDERING AF MENTALE FUNKTIONER
SKEMA TIL VURDERING AF MENTALE FUNKTIONER Forud for en vurdering af borgerens mentale funktioner, skal følgende vurderes og evt. beskrives: Hvordan har borgerens sygdomsforløb været indtil nu. Hvor længe
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereDANSKERNES VIDEN OM DEMENS
DANSKERNES VIDEN OM DEMENS Befolkningsundersøgelse udført af YouGov for Alzheimerforeningen blandt et repræsentativt udsnit af danskerne (2019) INDHOLD 3 4 5 Baggrund for undersøgelsen Metode Hovedresultater
Læs mereVi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens
Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere Gode råd om livet med demens Hvad er demens? Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereInformation om træthed efter hjerneskade
Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereDiagnose: Fronto temporal demens
Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereDiagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012
Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereTemadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens. Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold
Temadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Dagens emner Indhold - Hvad skal vi tale om? Praktiske og relationelle opgaver Trivsel Kognitive funktioner
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereNår hukommelsen svigter
I Danmark mener man, at ca. 100.000 lever med en demenssygdom. Hvert år får 15.000 stillet diagnosen demens. I Greve Kommune er der ca. 800 borgere med en demenssygdom og tallet er stigende. Denne folder
Læs mereFRONTOTEMPORAL DEMENS
Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk FRONTOTEMPORAL DEMENS Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereBrug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.
Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt
Læs mereBeck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?
Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,
Læs mereHør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)
Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter
Læs mereHVORFOR ER DET VIGTIGT?
HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:
Læs mereSYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning
1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mere1. december 2011 v. Britt Riber
1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en
Læs mere