Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer

Relaterede dokumenter
VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Principskitse. 1 Storegade

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni juni 2010/NIHE

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

ESTER. Skitseforslag

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Uddrag af kommuneplan Genereret på

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

C y k e l p a r k e r i n g

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller

Byliv og infrastruktur

TRAFIKPLAN FOR HVALSØ

f f: fcykelpolitikken

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Marts 2018 TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Skolerunde Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november TSP

Trafikplan - Toftlund

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Skanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

Cykelstiplan Indledning

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

Trafikplan for Rønne Bilag C: Trafik på havnen

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober Henrik Grell og Lárus Ágústsson TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Sagsnr

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Sikre Skoleveje. Projektpakke 2010-IV

Tiltag til forbedringer på Kystbanestien. Tiltag til forbedringer på Kystbanestien En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti

Plan. Hvidbog over høringssvar på Lokalplan 1035 Universitetssygehus Køge, Kommuneplantillæg nr. 4 med tilhørende VVMredegørelse

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Dragør Kommune. 1 Indledning. Skolen ved Engvej Skolevejsvurdering. NOTAT 19. februar 2008 CAM/sb/psa

Forslag til opgradering af Langmarksvej

UDKAST. Frederiksborg Amt. Mikkelborg Strandpark Vurdering af mulig udvidelse. NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/ Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

NOTAT. Projekt Trafikredegørelse omkring Tingvej Kunde Viborg Kommune Notat nr. 1. Dato

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NØRRESUNDBY. Trafik & miljø

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

Cykelparkeringsplan for Århus

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?

Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

Trafikken omkring Langmarksvej

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den

potentialeplan Hvide sande & søndervig by & landskab vækstgruppe #4 12. marts 2014

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Cykelstikort. Aalborg Kommune

UDKAST. Lyngby-Taarbæk Kommune. Dyrehavegårds Jorder Trafikanalyse. NOTAT BILAG Rev september 2014 tfk/ms/sb/mm

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

Borgerplan for Klejtrup

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Trafikplan - Løgumkloster

Udvalgte færdselstavler

VALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Strækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet

Transkript:

Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer Hvide Sande Trafikplan 1

Indhold Indledning 2 Trafikale udfordringer i Hvide Sande 3 Det overordnede vejnet 4 Parkeringsstrategi og -henvisning 7 Forhold for gående og cyklister 9 Tilgængelighed for alle 13 Indledning Hvide Sande besøges året rundt af mange turister, især i sommerhalvåret. Byen forbinder Vesterhavet med Ringkøbing Fjord, hvor Destination Ringkøbing Fjord er den største kystturismedestination i Danmark. Byen er desuden domineret af en havn i vækst. Havnen er flere gange udvidet med henblik på at øge eksisterende aktiviteter samt udvikle mulighederne for at servicere off-shore vindmølleindustrien. Dette medfører en kompleks trafikal situation med store trafikstrømme til byens turistattraktioner samt tung trafik til havnen, hvilket flere steder krydser hinanden. Heldigvis ligger de forskellige aktiviteters døgnrytme i nogle tilfælde forskudt, således sker fisketransporten om natten eller om formiddagen, mens turisternes aktivitet primært er om dagen, Som en del af Projekt Vækst i turisterhvervet er der udarbejdet denne trafikplan for Hvide Sande som afdækker mulighederne for at imødekomme de trafikale udfordringer. Der er set på at skabe bedre trafikal sammenhæng mellem nord og syd i Hvide Sande for især lette trafikanter, imødekomme trængsel på vejnettet, skabe bedre parkeringsforhold samt fredeliggøre midtbyen. Som baggrund for trafikplanen er der afholdt en workshop med deltagelse af interessenter fra Hvide Sande, hvor sammenhængen mellem fremtiden by og trafik blev diskuteret. Hvide Sande Trafikplan 2

Trafikale udfordringer i Hvide Sande Overordnede trafikale udfordringer Ankomst cyklister Ankomst bilister Der er tre overordnede trafikale mål i Hvide Sande. I den nordlige del er der feriecenter, strand og vandsport, i midten er der byens centrum med butikker, fiskeauktion og sydstranden og endelig er der store sommerhusområder helt mod syd. Det er vigtigt at disse områder er bundet godt sammen så det er nemt og trygt at bevæge sig rundt i byen. De trafikale udfordringer i Hvide Sande koncentrerer sig om disse temaer: Det overordnede vejnet Der er generelt meget trafik i byens centrum med både tung trafik, biler og lette trafikanter. Der er mange udkørsler til det overordnede vejnet, det er dog kun få af disse der er bygget til at håndtere store trafikmængder. Parkeringsforhold Det kan være vanskeligt for byens gæster at finde ledige parkeringspladser, hvilket bl.a. skyldes mangelfuld henvisning. Der er parkeringssøgende trafik i centrum. Parkering i centrum optager pladsen til udeliv og ophold. Enkelte parkeringsarealer er kraftig belastet mens der er ledige pladser på andre. Talt: 1962 Juli 2012 Talt: 6535 Juli 2012 Forhold for cyklister og gående Lokale vælger ofte bilen til transport internt i byen, da det ikke er tilstrækkeligt attraktivt at benytte cyklen. Det skal være trygt og sikkert at færdes på cykel og som gående. Øge serviceniveauet for lette trafikanter Manglende muligheder for at parkere cykler. Manglende henvisning til det overordnede stinet og til stiruter i byen. I de følgende afsnit er disse temaer uddybende beskrevet. For hvert trema er trafikale udfordringer, princip for trafikale tiltag samt konkrete tiltag beskrevet. Vurderet: 2500 Turistinformation og feriecenter Ådt: 279 2011 Strand Centrum Havnearealer/kajkant Talt: 8671 Juli 2012 Ankomst bilister og cyklister Overordnede trafikale mål i Hvide Sande Hvide Sande Trafikplan 3

Det overordnede vejnet Trafikale udfordringer Det overordnede vejnet Især i sommerhalvåret er der en stor trafikintensitet på det overordnede vejnet i Hvide Sande. Midtbyen er domineret af biltrafik og parkerede biler. Der er mange små vejtilslutninger til bl.a. Søndergade med lav kapacitet, men kun få gode kryds der kan afvikle trafikken uden store ventetider. Dette medfører bl.a., at trafikanter fra havnen kører en omvej ad Toldbodgade for at komme ud på Søndergade, hvilket giver konflikter med lette trafikanter på Toldbodgade når trafikken stiger i turistsæsonen. I mange af byens rum er trafikken blandet med tung trafik, biler og lette trafikanter. Flere steder på vejnettet er der faciliteter for de lette trafikanter, men nogle af disse er sparsomme og især på de to broer kan de lette trafikanter føle sig klemt. Princip for tiltag Det ønskes at minimere konflikter imellem trafikantgrupperne i byens rum. De lette trafikanter skal derfor have forbedrede forhold og især i byens centrum udformes byrum og faciliteter på deres præmisser. Den tunge trafik og bilisterne ledes uden om byens centrum. Dette gøres ved at forbedre kapaciteten på Vestergade og Søndergade, så disse bliver mere attraktive. Samtidig gøres de mindre veje i midtbyen mindre attraktive for biltrafikken ved hjælp af lavere hastighed og ensretninger, så der bliver færre konflikter mellem motortrafik og lette trafikkanter samt indbydes mellem motortrafikken. 4 Tiltag Nummer i parentes henviser til illustrationen til venstre 3 2 5 6 6 6 1 Gennemfartsvej Fordelingsvej Gågade Forbedring af vejnettets kapacitet Vestergade gøres til den overordnede vej for turister og erhvervstrafik til havnen og stranden: Krydset mellem Vestergade og Søndergade er vanskeligt at gennemkøre for især den tunge trafik. Krydset ombygges til rundkørsel eller signalanlæg. Dette kræver inddragelse af omkringliggende arealer. Da der er planer at sælge kommunens bygninger ved busstationen, bør der reserveres et areal til udvidelse af krydset før grundet sælges fra. (1) Prioriteten i krydset Vestergade/Stormgade vendes, så det bliver hurtigere og mere naturligt at vælge Vestergade til havnen. (2) Det er muligt at skabe forbindelse til Tungevej og stranden via Grænsevej fra Søndergade. (3) Dette kan aflaste Vestergade for trafik til parkering ved Tungevej og mod stranden. Ruten vil omfatte et forsat kryds for enden af Grænsevej, hvilket vil gøre vejen mindre direkte end Vestergade. Det bliver desuden vanskeligt at få trafikken til havnen til at vælge denne vej, hvorfor det er begrænset hvor meget trafik vejforbindelsen vil flytte. Etableringen er dyr da det indebærer en helt ny vejstrækning fra Stormgade til Tungevej hvor en nedlagt børnehave vil skulle fjernes først. Vejklassificering samt markering af større vejprojekter i Hvide Sande. Hvide Sande Trafikplan 4

Tiltag (fortsat) Fredeliggørelse af Toldbodgade Nummer i parentes henviser til illustrationen på foregående side Toldbodgade krydses i dag ofte af turister der bevæger sig mellem gågaden og havnen. Dette kan være utrygt grundet meget tung trafik til og fra Hvide Sande Fiskeauktion samt de øvrige erhverv på havnen. Det ønskes at denne trafik fremover så vidt muligt benytter Vestergade. Kajareal og gågaden bindes sammen henover Toldbodgade. Dette gøres med Shared Space princip: lav hastighed, ændret belægning samt færdsel på de lette trafikanters præmisser. (4) Gågaden trækkes helt ned til kajen. Belægningen fra gågaden føres med hen over Toldbodgade. Pladsen omdannes ud fra principper om Shared Space. Der skiltes med gågadezone med kørsel tilladt. Kørsel bliver med lav hastighed således at færdsel bliver på de lette trafikanters præmisser. Inspiration Etablering af gågade: Etablering af gågade Trafiksaneringer og etablering af gågadezone skal fredeliggøre bymidten og fremme bylivet i centrum. Den nordlige del af Stormgade etableres som gågade med kørsel tilladt udenfor højsæsonen. (5) Cykelkørsel tillades, også mod ensretning i bymidten. Færdsel sker på de lette trafikanters præmisser (maks. 15 km/t) udenfor højsæsonen. Markering af gågade samt ensretning gøres mere tydelig ved hjælp af et tværgående element med bl.a. cykelparkering. Det nordlige Stormgade omdannes til gågade med cykelkørsel tilladt. Udenfor højsæsonen kan kørsel tillades. Cykelkørsel tillades mod ensretningen. Fredeliggørelse af Toldbodgade: Et sikkert og trygt vejnet Fredeliggørelsen af midtbyen underbygges af sanering af sideveje ud mod Søndergade i form af forbud mod venstresving, hvilket forbedrer trafiksikkerheden i krydsene og mindsker trafikken på sidevejene: (6) Metheasvej Strandgade Fyrvej Vestergade ombygges til en promenade med fortov mod syd og bred fællessti mod nord. Giver et løft i forbindelsen for cyklister og gående mellem strand/havn og centrum/søndergade. I turistsæsonen kan kajarealet nord for Toldbodgade omdannes til område for udeservering og ophold. Alt kørsel og parkering forbydes på kajarealet, ærindekørsel dog tilladt. Parkering i forbindelse med den nye bygning Kommandobroen" skal så vidt muligt foregå nord for Mamrelund med forbindelse via den planlagte stitunnel under Søndergade. Inspiration til udformning af belægningsskift hen over Toldbodgade. Belægningen bør afspejle den øvrige belægning i gågaden Hvide Sande Trafikplan 5

Vejlukninger og ensretninger: Det er i dag anvendt en svag markering af ensrettede veje, hvilket kan medføre at trafikanterne misforstår skiltningen og kører imod ensretningen. Det anbefales derfor at bruge et tydeligt element der spærrer vejen i køresporet, som lukkes for trafik. Dette kan gøres ved at kombinere skiltningen med cykelparkering og evt. beplantning. Der skabes en fysisk barriere i form af skiltning eller beplantning. Gaderum bag barriere kan benyttes til cykelparkering, opholdsareal el. lign. Eksempel på cykelparkering i forbindelse med indkørselsforbud. Hvide Sande Trafikplan 6

Parkeringsstrategi og -henvisning Trafikale udfordringer - parkering De centrale gader i centrum af Hvide Sande benyttes i høj grad til parkering, hvilket tager pladsen til ophold i byens rum. Ligeledes er der meget parkeringssøgende trafik i og omkring centrum. Den parkeringssøgende trafik forstærkes af, at der er mangelfuld henvisning til byens p-arealer. Dette medfører at især turister leder efter p-arealerne i områder omkring deres mål. Der er desuden meget skiltning langs byens veje, hvilket kan tage fokus fra de relevante skilte for trafikanterne. Princip for tiltag Gågaden og så vidt muligt tilstødende gader friholdes for parkering udenfor afmærkede arealer. Der laves en generel oprydning i både private og kommunale skilte langs de overordnede veje. Byens større parkeringsområder navngives med sigende områdenavne. Fra det overordnede vejnet bliver der kun skiltet til byens største parkeringspladser (se skitse). Parkanterne ledes tydeligt til parkeringsområdet ved den destination de søger, så der ikke skabes parkeringssøgende trafik. Der udarbejdes informationsmateriale til besøgende med oplysninger om hvilke parkeringsarealer der kan benyttes til de større attraktioner. Tiltag Nummer i parentes henviser til illustrationen til venstre 3 Illustration af de større parkeringsarealer i Hvide sande, der skiltes til fra det overordnede vejnet. 4 2 5 1 Parkering Information og feriecenter. Parkering centrum. Parkering strand og centrum. Parkering strand, nordhavn, svømmehal Parkeringsfri zone Kajarealet nord for Mamrelund kan anvendes til parkering for centrum. (1) Området forbindes med centrum via planlagt stitunnel under Søndergade. Området betjener ligeledes kontor- og restaurantfaciliteterne i det nye byggeri på Toldbodgade. Parkeringsarealerne ved det gamle kommunekontor kan ligeledes benyttes til parkering til centrum. (2) Dette afhænger af evt. salg af den kommunalt ejede grund. Parkeringsarealerne navngives. Navne vil fremgå af skiltningen Centrum Parkering ved Mamrelund og det gamle kommunekontor. Der henvises til de to parkeringsarealer henholdsvis nord og syd for Mamrelund fra rundkørslen på Søndergade. Der kan tillades højre ind/højre ud til Søndergade fra arealerne syd for Mamrelund. Der etableres højre ind/højre ud til Søndergade fra p-arealer ved det gamle kommunekontor. Der er også adgang fra Kirkevej. Det bør undersøges om p-arealet ved kommunekontoret kan betjenes af en eventuel rundkørsel eller et signalanlæg ved Vestergade. Sydlig strand og centrum Der henvises ad Vestergade. (3) Nordhavn og nordlig strand Der henvises ad Troldbjergvej. Vejvisningen til området skal ske ved rundkørslen på Søndergade. (4) Parkeringsarealerne ved svømmehallen bindes op på Nørregade med tydelig skiltning af stiforbindelsen i det nordøstlige hjørne af parkeringspladsen ved skolen. (5) En del af skiltningen ved det overordnede vejnet fjernes tager fokus fra vejvisningen. Hvide Sande Trafikplan 7

Inspiration Vejvisning: Ved de større parkeringsarealer i Hvide Sande opstilles der informationstavler med øvrige attraktioner og større parkeringsarealer Parkering ved svømmehallen Eksempel på p-henvisning på Søndergade mod Mamrelunden, der skal benyttes som parkering ved centrum samt mod parkering ved sydlig strand. Parkeringspladsen ved svømmehallen kan benyttes ved spidsbelastninger som alternativ til p-arealerne ved slusen og feriecenteret. Der etableres stihenvisning på pladsen til turister. Der opsættes et skilt på Nørregade og et på selve p-pladsen. Parkeringsinfo til turister: Hvidesande.dk udbygges med parkeringsinfo både for bilister og cyklister. I turistmaterialet udleveret til besøgende skal parkeringsinfo indgå. P-lomme på Søndergade kan benyttes til opstilling af infostander med byens parkering og attraktioner. På de større parkeringsarealer opsættes informationstavler med de øvrige større parkeringsarealer i byen. Parkanterne der benytter arealerne ved svømmehallen kan ledes til Nørregade og videre mod feriecenteret og midtbyen ad stiforbindelsen ved skolen i det nordøstlige hjørne af parkeringspladsen. Billedet til venstre viser stien set fra Nørregade. Hvide Sande Trafikplan 8

Forhold for gående og cyklister 7 7 6 Trafikale udfordringer Som let trafikant kan det være vanskeligt at finde vej mellem de enkelte områder og attraktioner i Hvide Sande. Der mangler en generel vejvisning, der kan lede gående og cyklister rundt i byen. Især turister der ankommer til byen kan have svært ved at orientere sig. Samtidig er lette trafikanter nedprioriteret på centrale lokaliteter i byen, hvor tung trafik og biler er blandet med de lette trafikanter. På de to broer er de lette trafikanter klemt på smalle stier, hvilket især er problematisk i turistsæsonen, hvor der er mange fodgængere på broerne. Der er kun få cykelstativer i centrum og ved de fleste attraktioner er der slet ingen. Udenfor højsæsonen er antallet af cyklister i Hvide Sande begrænset, da de lokale sjældent benytter cykel til transport rundt i byen. Det er derfor oplagt at synliggøre muligheder og fordele ved at vælge cyklen for lokale for at fremme cyklismen. Princip for tiltag 4 5 5 For at fremme cyklismen og binde byen bedre sammen for de lette trafikanter ønskes det at skabe gode og sikre stiruter mellem byens nordlige del hen over de to broer til centrum og videre mod syd. Samtidig skal de lette trafikanter ledes af de ønskede ruter imellem de enkelte områder og attraktioner ved hjælp af en god stihenvisning. 2 3 1 9 Enkelte steder i byen foreslås det at etablere nye stier eller opgradere eksisterende. Dette skal skabe et sammenhængende og trafiksikkert stinet med høj tryghed for de lette trafikanter og give nem adgang til byen via stinettet. Når cyklisterne ankommer til destinationen skal der være cykelparkering med højt serviceniveau. Ved udvalgte lokaliteter langs stinettet skal der tilbydes ekstra service såsom vandposter og cykelpumper. Der opstilles informationstavler med stikort og rutevejledning ved de største attraktioner, således besøgende kan orientere sig samt planlægge en rute til øvrige attraktioner. 8 Den lokale cyklisme skal styrkes gennem kampagne målrettet indbyggerne i Hvide Sande. En styrket cykelkultur skal ud over at fremme sundheden, aflaste vejnettet for biler og skabe bedre plads for de lette trafikanter i bybilledet. Cykelstiplan for Hvide Sande. Hvide Sande Trafikplan 9

Tiltag Forbedring af stiforbindelsen henover de to broer. (1) Etablering af ny stibro mellem Toldbodgade og Otto Pedersvej. (2) Nummer i parentes henviser til illustrationen på foregående side Området umiddelbart nord for den nye stibro på Otto Pedersvej friholdes for motortrafik. Forlænge den dobbeltrettede sti på Troldbjergvej fra Parallelvejen til rundkørslen ved Nørregade. (3) Stiforbindelse nord for Troldbjergvej fra Parallelvej til Vestkyststien ved Fabriksvej kan asfalteres så den giver bedre adgangsforhold for eksempelvis kørestolsbrugere. (4) Etablere/forbedre stiforbindelsen fra Tyskerhavnen via Langsand til Fiskeriets hus. (5) Eksisterende sti asfalteres og der laves mindre nye forbindelser samt ny skiltning. Etablering af cykelsti fra Tyskerhavnen til Aqua Zone langs fjorden. (6) Etablere stikrydsninger på Parallelvej hvor den dobbeltrettede sti fra nord begynder/slutter. (7) Vestergade ombygges således der dannes en god og sikker adgang fra Søndergade til stranden og Dækmolevej. (8) Generel nedlæggelse af fritliggende fodgængerfelter disse skaber falsk tryghed. Ved rundkørslen Søndergade / Slusen udskiftes eksisterende bom på grusvejen ned mod kajarealerne med en stibom, da turister misforstår bommen og tror at der er adgang forbudt. (9) Inspiration Udbygning af eksisterende broer: Sideløbende med trafikplanen er der et arbejde i gang med at belyse mulighederne for etablering af stibroer parallelt med de eksisterende broer. Det anbefales, at stiforbindelserne bliver på den vestlige side af broerne, da det er her det største antal brugere har mål og det er her de mest sikre krydsninger med vejnettet kan indpasses. Henvisning mod Information m.m Henvisning mod Panoramaruten, Vestkyststien, nordstrand m.m. Henvisning mod centrum, syd strand. Illustration af hovedmålene for de lette trafikanter i Hvide Sande og hvorledes de lette trafikanter skal henvises mod disse mål. Hvide Sande Trafikplan 10

Cykelturisme i verdensklasse: Forbedre cykelparkeringen: Det ønskes at fremme cykelkulturen og cykelturismen i Hvide Sande ved at gøre byen attraktiv for cyklister. Forholdene skal styrkes både for turisterne, der ankommer på cykel til Hvide Sande og turisterne der benytter cykel til at komme rundt i byen under deres ophold. Turisterne skal tilskyndes til at lade bilen stå under deres ophold og benytte cykel i stedet. Igennem turistinformation kombineret med cykeludlejning, eventuelt med levering, skal der skabes mulighed for lokal cykelturisme. Det er derfor vigtigt at der er højklasse faciliteter for cyklisterne ved de større attraktioner i form af parkering lige ved destinationen, muligheder for opbevaring af oppakning, borde og bænke eller lignende tiltag. Etablering af flere og bedre cykelparkeringsfaciliteter. Eksempelvis ved ensrettede gader samt på pladsen nord for Toldbodgade. Der vil kunne etableres 4-5 lokaliteter i centrum á eksempelvis 10 pladser af denne type. Etablering af cykelparkering ved stiadgangene til strandene samt ved parkeringspladser for motorkøretøjer. Etablering af opbevaringsbokse til oppakning i centrum og ved større attraktioner, strande m.v. i forbindelse med parkeringsfaciliteterne. Etablering af luftpumpe og vandposter udvalgte steder på stinettet og ved parkeringsfaciliteterne i centrum, ved strand m.v. Ved attraktionerne opstilles der cykleparkering samt muligheder for opbevaring af oppakning og lignende Styrke cyklismen: Etablering af cykelparkering bag skiltning med indkørsel forbudt på ensrettede gader. Der kan etableres fritstående cykelstativer eller overdækket cykelparkering. Til højre ses cykelparkering op af mur som del af lukning af gaden. Fremhæve mulighederne for at benytte cykel som turist i området. Indarbejde det i turistmaterialet og på Hvidesande.dk Tilbyde cykeludlejning til turister med levering/afhentning ved sommerhus. Vestergade som promenade: For at binde by og strand bedre sammen for både cyklister og gående omprofileres Vestergade således at den kommer til at fremstå som en promenade for de lette trafikanter. Der vil stadig være motortrafik til og fra strand og havne/kajarealer, men igennem et profil med fortov på sydsiden og bredt cykel- og gangareal på nordsiden skal de lette trafikanter indbydes til at bevæge sig mellem Søndergade/centrum og strandområderne. På udvalgte lokaliteter langs stinette kan der tilbydes ekstra service i form af vandposter, cykelpumper el. lign. Eksempel på mulig opbygning af Vestergade, med promenade på nordsiden til de lette trafikanter. Hvide Sande Trafikplan 11

Forbedret vejvisning: Overordnet stinet skiltes med rutenummer. Regionale og lokale ruter kan udformes med lokalt præg. Rutenavne og numre Opstilling af infostandere ved cykelparkering. Info om andre attraktioner og illustration af stinettet i byen. Informationstavler om seværdigheder ved og forløb af den enkelte rute. Eksempler på vejvisningskilte og informationstavler der kan benyttes på stinettet. Vejvisningens udtryk: Det overordnede koncept for vejvisning i Hvide Sande bør følge konceptet for Ringkøbing-Skjern Kommune, der er behandlet i Overordnet koncept for Fjorden Rundt, cykelturisme i verdensklasse. Heri er der opstillet et koncept for stivejvisningen på det overordnede stinet, men samtidig udarbejdet ideer til mere lokal forankret vejvisning og udformning af informationskoncepter ved attraktioner og langs stinettet. Hvide Sande Trafikplan 12

Tilgængelighed for alle Mange fodgængere har nedsat mobilitet, der kræver særlige forhold omkring tilgængelighed. Det kan være handicappede, folk med nedsat bevægelses- eller synsfunktion, ældre eller små børn. Disse grupper skal også have mulighed for at færdes som fodgængere på en sikker og ordentlig måde. Tilgængelighed er et afgørende parameter for borgernes og turisternes brug af byen i al dens mangfoldighed. Byen skal kunne bruges af alle og derfor skal byen være tilgængelig for alle. Tilgængelighed handler om, at skabe lige muligheder for at alle kan bevæge sig frit i byens rum. Hvide Sande skal gøres tilgængelig for alle. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på dette i planlægningen af fodgængerarealer. Overordnet er dette niveaufri ruter med gangarealer i tilstrækkelig bredde med jævn og fast belægning, ramper ved kantstensopspring, ledelinjer (evt. naturlige) samt vigepligtsregulerede krydsninger. Delte stier mellem fodgængere og cyklister kan skabe utryghed for eksempelvis svagsynede. Derfor bør der her være tydeligt skiltning af, at der er tale om en delt sti, og en ledelinje bør placeres langs kanten af stien fremfor i midten af stien. For at sikre den bedste tilgængelighed, bør der arbejdes med en opdeling af stierne. Ved krydsningspunkter er det vigtigt at disse er tydeligt markeret og at eventuel midterø er sænket. Eksempel på tydelig ledelinje henover plads. Krydsning af Toldbodgade kan være vanskelig for blinde og gangbesværede. Hvide Sande Trafikplan 13