Svanemøllevej 25-2100 København Ø tlf. 3920 7777 fax 3920 8010 www.si-folkesundhed.dk Arbejdsnotat Betydningen af forældres sociale status for voksnes helbredstilstand Niels Kr. Rasmussen Ola Ekholm Arbejdspapir 4 Vidensopsamlingen om social arv 2003 Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet, Herluf Trolles Gade 11 1052 København K Tlf. 3348 0840 Email: np@sfi.dk Forskningsprogrammet om social arv gennemføres af forskere fra Socialforskningsinstituttet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Danmarks Pædagogiske Universitet og Statens institut for Folkesundhed. Yderligere oplysninger om forskningsprogrammet kan fås på www.forskningsprogrammet-social-arv.dk
Sammenfatning Indenfor rammerne af de analyser, det har været muligt at foretage, og med de forbehold der må tages af metodemæssig karakter, må det konkluderes at betydningen af forældres sociale status i sig selv har klart mindre betydning for variationen og forskelligheden i helbredstilstanden senere i livet, end f.eks. køn, uddannelse og en udvalgt risikofaktor: rygning. Dette betyder ikke, at forældres sociale status ikke har betydning i sig selv for uddannelsesniveau og for forekomst af helbredsskadelige risikofaktorer, men det ser ud som om de valg individer selv foretager på tværs af den sociale arv har en selvstændig indflydelse på deres helbredstilstand. Internationale erfaringer viser ikke et entydigt billede. Nogle studier peger på, at man kan genfinde barndommens socioøkonomiske forskelle i voksenalderens helbredsforskelle, medens andre lægger mere vægt på aktuelle leveks betydning. Nærværende analyser kan ikke afvise nogen af de to forklaringer, men understreger at mange faktorer samtidig har betydning, og at flere forklaringer er relevante. Yderligere analyser vil kunne inddrage andre faktorer til forklaring af de viste variationer, herunder mødrenes erhvervsstilling og sociale status. Baggrund Som det fremg af den løbende sundhedsstatistik og af særlige målrettede undersøgelser er der store forskelle mellem danskernes middellevetid og middellevetiden i andre lande. Der er desuden store forskelle mellem forskellige sociale grupper både med hensyn til dødelighed, livstruende sygdom, sygdom der reducerer livskvalitet og med hensyn til de faktorer, der er afgørende for sygelighed og dødelighed (Bjerregaard and Juel, 1993) (Bjerregaard, 1994) (Ingerslev et al., 1994) (Kjøller et al., 1995) (DIKE, 1996) (DIKE, 1997) (Sundhedsministeriet, 2000) (Andersen et al., 2001) (2002) (Osler et al., 2001) (Avlund et al., 2003). Der synes således at være et stort potentiale for forbedring af middellevetid, forbedret livskvalitet og reduktion af social ulighed i sundhed i den danske befolkning. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde muligt at opnå reduktion af dødelighed, fjernelse af sygdom m.m. Derfor er et vigtigt supplerende mål for en sundhedsfremmende og forebyggende indsats at sikre omsorg, pleje og anstændige livsbetingelser for de, der på grund af varige helbreds- og sundhedsproblemer har svært ved selv at fastholde et liv på et rimeligt velfærdsniveau. En forudsætning for udvikling af en hensigtsmæssig og effektiv indsats er kendskab til de mekanismer, der producerer sundhedsproblemer og sociale forskelle i sundhedstilstand, og kendskab til hvad der karakteriserer de grupper, der har særligt dligt helbred og hvor de befinder sig i det sociale og geografiske rum. Herved kan en forebyggende eller anden indsats målrettes. 2
Det er vigtigt inddrage en forståelse, der dels tager udgangspunkt i at sociale forskelle skabes, vedligeholdes og evt. uddybes i et livsforløb, dels inddrager betydningen af den sociale arv og de meget tidlige påvirkninger fra familien og de nære sociale omgivelser. De mekanismer, der skaber sociale forskelle i sundhed er beskrevet tidligere (Rasmussen, 1999) (Rasmussen, 2000). Generelt kan man skelne mellem 5 hovedgrupper af faktorer, der har betydning for en persons sundhed. Det er livsstil og sundhedsvaner, levek, sundhedsvæsenets forebyggende og behandlende indsats, aldring og nedslidning, samt genetisk-arvelige forhold. G man et skridt tilbage fra disse faktorer, vil det ofte vise sig, at den sociale arv har betydning for, hvorledes disse faktorer udvikler sig og dermed har betydning for senere sundhed. I denne sammenhæng opfattes "social arv" som de påvirkninger på helbred, sundhedstilstand, adfærd, viden, holdninger, livsværdier, handlekompetencer, der kan føres tilbage til opvækstfamilie og socialt og subkulturelt opvækstmiljø i lidt bredere forstand. I notatet om den sociale arvs betydning for børns helbred er hovedkonklusionen, at der er tydelige sociale uligheder i flere forskellige udfaldsmål blandt børn (dødelighed, ulykker, symptombelastning, fedme, forskellige former for sundhedsadfærd). Der har igennem de seneste været meget lydhørhed over for en 'equalization-in-youth' hypotese, men der er kun ganske få studier, som kan støtte den, og billedet er fortsat ret entydigt: Der er en social gradient i helbred hos børn og unge (Holstein and Madsen, 2003). For at kunne målrette den forebyggende indsats, er det vigtigt at analysere i hvor høj grad børneenes sociale forskelle i sundhed m.m. sl igennem i voksenene og ældreene, eller om det er sager og mekanismer, der er aktive senere i livet, der forsager voksenlivets sociale forskelle. Det er formålet med dette arbejdsnotat at analysere sammenhængen mellem forældres sociale status og helbredsstatus i voksenlivet. Analysen foretages på aktuelle data indsamlet i 2000. Indledningsvist inddrages udenlandsk litteratur til at sætte de danske resultater i perspektiv. Udenlandske undersøgelsesresultater Der er foretaget en række undersøgelser, der prøver at kaste lys over samme problemstilling som i dette notat. Der tegner sig et billede af undersøgelser der peger på, at dlige økonomiske og sociale forhold i barndommen sætter sine spor i form af dligt helbred, trivsel, sygdom m.m. i voksenalderen (Power, 1991) (Kuh and Wadsworth, 1993) (Lundberg, 1993) (Pietila and Jarvelin, 1995) (Rahkonen et al., 1997) (Power and Matthews, 1997) (Mheen et al., 1998) (Bosma et al., 1999) (Power and Manor, 1992) (Mheen et al., 2003). Enkelte andre undersøgelser peger på, at det er den aktuelle socio- 3
økonomiske status og de aktuelle levek, der er stærkere determinanter af voksenalderens helbredsstatus (Lynch et al., 1994) (Rahkonen et al., 1997) (Marmot et al., 2001). Metode og materiale Analyserne er baseret på data fra sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000. Dataindsamlingen er foregået ved hjemmebesøg med interview og en efterfølgende postspørgeskemaundersøgelse. Den samlede deltagerprocent for interviewdelen, som dette arbejdsnotat bygger på er på 74,2 (n=16.690). De fleste analyser er baseret på hele datamaterialet, som omfatter den voksne befolkning på 16 og opefter. For en yderligere beskrivelse af undersøgelsen og andre resultater henvises til (Kjøller & Rasmussen, 2002). Analyser I det følgende præsenteres en række analyser, der illustrerer hvor stærke bånd, der er mellem de forskellige generationer i statistisk forstand. Som sociale inddelingskriterier anvendes dels respondenternes egen samlede uddannelse og dels forældrenes sociale status målt ved faderens erhvervsstilling ved svarpersonens 14 s alder, i den udstrækning svarpersonen har angivet en stilling for faderen. I denne første analyse er der kun anvendt faderens erhvervsstilling. Mere dybtgående analyser vil kunne inddrage moderens erhvervsstilling som kvalificerende beskrivelse af forældrenes sociale status. Ud over svarpersonernes uddannelsesniveau kunne man overveje også at inddrage deres erhvervsmæssige stilling, indkomst eller lignende som mål for social placering. Der er imidlertid forskellige metodemæssige begrundelser for at undlade at bruge disse to mål. For det første vil der være en tendens til at personer med sygdom eller dligt helbred risikerer at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, hvorved vedkommende mister den erhvervs- og stillingsbetegnelse, der kunne være grundlag for klassifikationen. For indkomst gælder det, at personer på grund af sygdom risikerer at miste indkomst, således at det grundlag, som en person klassificeres på, i sig selv er påvirket af sygdomsforekomsten. At anvende uddannelse som generel social klassifikation ved studier af sygdomsforekomst og sundhed forudsætter en vis korrelation mellem de forskellige sociale klassifikationsmål. Og det er da også tilfældet: Andelen af personer med en lang uddannelse er klart højere blandt højere funktionærer end i andre stillingsgrupper etc. Og der er også klare indkomstforskelle mellem stillingsgrupperne. Beregning og klassifikation af uddannelsens samlede varighed følger principperne for den internationale klassifikation (ISCED). Egen uddannelse og forskelle i helbred og langvarig sygdom Både hvad ang langvarig sygdom og selvvurderet helbred, er der en meget klar systematik, således at der blandt dem, der har kortest samlet uddannelse er klart større andele, der har en langvarig sygdom, end blandt dem, der har længere uddannelse. Tilsvarende gælder det, at andelen, der angiver at de synes deres helbred er virkelig godt, er 4
% klart større blandt dem, der har en lang uddannelse sammenlignet med dem, der har en kort uddannelse. Figur 1. Andele med langvarig sygdom blandt mænd i uddannelsesgrupper og aldersgrupper. 2000. 80 70 60 50 40 30 36,2 33 28,9 24,5 27,1 38,7 42,6 38,1 31,5 29,8 50,4 40,8 49,8 38,7 34,3 62,3 71,4 58,3 55 52,6 20 10 0 <10 16-24 10 11-12 13-14 15+ <10 10 11-12 25-44 13-14 15+ <10 45-66 10 11-12 13-14 15+ <10 67-79 10 11-12 13-14 15+ Figur 2. Andele med langvarig sygdom blandt kvinder i uddannelsesgrupper og aldersgrupper. 2000. % 80 70 70,0 65,5 60 50 40 30 44,1 35,2 27,8 31,8 24,3 47,9 38,5 39,4 29,5 31,0 53,1 40,6 48,7 41,5 37,3 59,9 59,1 51,5 20 10 0 <10 10 11-12 13-14 15+ <10 10 11-12 13-14 15+ <10 10 11-12 13-14 15+ <10 10 11-12 13-14 15 + 16-24 25-44 45-66 67-79 5
Figur 3. Andele med virkelig godt helbred blandt mænd i uddannelsesgrupper og aldersgrupper. 2000. % 60 55,756,4 50 40 30 20 10 49,6 43,8 40,3 46,3 43,0 42,0 39,4 39,1 35,7 29,5 30,630,4 22,3 31,5 29,9 22,1 15,5 12,5 lav <10 mel 10 mel 11-12 lang 13-14 lang 15+ 0 16-24 25-44 45-66 67-79 Mænd Figur 4. Andele med virkelig godt helbred blandt kvinder i uddannelsesgrupper og aldersgrupper. 2000. % 60 50 40 30 20 10 45,1 46,6 45,1 44,844,9 43,1 42,6 37,2 31,2 32,6 33,7 29,2 29,1 26,6 19,7 30,2 21,5 22,4 16,7 10,3 lav <10 mel 10 mel 11-12 lang 13-14 lang 15+ 0 16-24 25-44 45-66 67-79 Kvinder Forældres sociale status og helbredsstatus I det følgende præsenteres forekomst af langvarig sygdom og virkelig godt oplevet helbred. Forekomsten er opgjort i forhold til faderens socioøkonomiske placering på tidspunktet, da respondenten var 14 gammel og i forhold til respondentens alder. Hvad ang langvarig sygdom ses som forventeligt, at forekomsten klart er højere blandt de ældste og lavest blandt de yngste. Der er også visse forskelle betinget af faderens socioøkonomiske placering, men der er dog en klar tendens til, at der gennemgående er færre blandt dem, hvis fædre var funktionær, især højere funktionær i forhold til dem hvis fædre var ikke-faglært. Disse tendenser er testet ved logistisk regression. Et tilsvarende men omvendt mønster ses for dem, der angiver at have et virkeligt godt helbred. 6
Figur 5. Andele med langvarig sygdom blandt mænd i aldersgrupper og i forhold til fædrenes socioøkonomiske status. 2000. Figur 6. Andele med langvarig sygdom blandt kvinder i aldersgrupper og i forhold til fædrenes socioøkonomiske status. 2000. 7
Figur 7. Andele med virkelig godt helbred blandt mænd i aldersgrupper og i forhold til fædrenes socioøkonomiske status. 2000. Figur 8. Andele med virkelig godt helbred blandt kvinder i aldersgrupper og i forhold til fædrenes socioøkonomiske status. 2000. 8
Rygning og forældres sociale status Rygning er en vigtig enkeltfaktor af betydning for helbred og sygdomsudvikling. Rygning er endvidere stærkt socialt korreleret, og kan på den måde bidrage til udviklingen af de sociale forskelle i sygdom og dligt helbred. Af figurerne 9-10 ses hvor store andele, der nogensinde har røget, blandt personer i forskellige aldersgrupper eller gange og personer med forskellig social status blandt fædrene. Blandt de ældste mænd er det mellem 70% og 80%, der været ryger på et eller andet tidspunkt i deres liv, medens andelen er klart lavere for de yngre gange. Det skal bemærkes, at der blandt de yngste stadig i nogle vil være en tilvækst i rygerandelen. Blandt de ældste har forekomsten været størst hos dem, der ikke angav at have nogen far ved 14 s alderen. Det er i de fleste tilfælde børn af enlige mødre, der ikke angiver en far. Næst størst andel forekommer blandt børn af de ikke-faglærte. Herefter kommer børn af lavere funktionærer, af de højere funktionærer. Laveste andele ses hos børn af mellemfunktionærerne og af de selvstændige erhvervsdrivende. Mønstret er stort set det samme for de yngre generationer, idet dog andelen fra gruppen af højere funktionærer er dalet kraftigere end de andre grupper. Hvad ang mønstret hos kvinderne, ses generelt et noget lavere niveau end hos mændene. Også hos kvinderne er der en noget større andel blandt dem, der ikke har oplyst om en fader end i de andre grupper. Generelt er spredningen mellem de forskellige sociale grupper for både mænds og kvinders vedkommende større blandt de yngre end blandt de ældre gange. Figur 9. Andele, der nogensinde har været ryger, blandt mænd i aldersgrupper og i forhold til fædrenes socioøkonomiske status. 2000. 9
Figur 10. Andele, der nogensinde har været ryger, blandt kvinder i aldersgrupper og i forhold til fædrenes socioøkonomiske status. 2000. Samlet analyse I det foregående er det vist, dels at forældrenes sociale status spiller ind på variationen i langvarig sygdom, selvvurderet helbred og på rygning, og dels at personernes egen uddannelse spiller ind på de samme parametre. (Sammenhængen mellem rygning og egen uddannelse ikke vist her). Hertil kommer betydningen af alder og køn. Den følgende analyse vurderer hvorvidt indflydelsen fra forældrenes sociale status fastholdes, n der kontrolleres for de andre faktorer, især uddannelse. Det kunne tænkes, at effekten fra forældrenes status skyldes en indirekte påvirkning via uddannelse, idet der er en klar sammenhæng mellem forældrestatus og uddannelsesniveau. Det er ikke vist i dette notat for det givne datamateriale, men andre analyser har vist dette, hvilket harmonerer med andre danske studier (Hansen, 1995). Nedenstående tabel viser resultatet fra en analyse af betydningen af en række forskellige faktorer for forekomsten af godt selvvurderet helbred. Den statistiske analysemetode har været multipel logistisk regressionsanalyse. I analyserne er henholdsvis selvvurderet helbred og langvarig sygdom brugt som afhængig variabel. Selvvurderet helbred er dikotomiseret som virkelig godt eller godt selvvurderet helbred versus nogenlunde, dligt eller meget dligt selvvurderet helbred. Langvarig sygdom er dikotomiseret som en eller flere sygdomme versus ingen sygdom. Alle odds ratios vises med 95% konfidensinterval. 10
Tabel 1. Forskellige faktorers betydning for forskelle m.h.t. oplevet helbred. OR Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse Alder 16-24 1 25-44 0,656 0,556 0,773 45-66 0,378 0,321 0,444 67-79 0,248 0,206 0,297 80+ 0,171 0,137 0,212 Køn Kvinder 1 Mænd 1,224 1,130 1,325 Fars stilling Ikke-faglært 1 Faglært 1,138 0,992 1,305 Funktionær III 1,171 0,987 1,389 Funktionær II 1,192 1,009 1,407 Funktionær I 1,226 1,024 1,469 Selvstændig 1,270 1,132 1,425 Andet 0,852 0,637 1,141 Uden far 0,943 0,824 1,079 Egen uddannelse <10 0,713 0,640 0,794 10 0,954 0,796 1,143 11-12 1 13-14 1,477 1,321 1,652 15+ 1,937 1,694 2,215 Rygning Aldrig ryger 1 Tidlig ryger 0,700 0,629 0,778 Aktuel ryger 0,535 0,487 0,588 Tabellen viser at de hidtidige viste alders- og kønseffekter best, og at svarpersonernes uddannelse bevarer sin meget betydelige indflydelse på forekomsten af godt oplevet helbred. Sammenhængen med forældrenes sociale status best også, men i noget reduceret grad. Det er dog stadig således at forekomsten af godt oplevet helbred er størst hos børn af højere funktionærer og blandt børn af selvstændige erhvervsdrivende. I tabellen nedenfor ses resultatet af den tilsvarende analyse af en række faktorers betydning for forekomsten af langvarig sygdom. 11
Tabel 2. Forskellige faktorers betydning for forskelle m.h.t. langvarig sygdom. OR Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse Alder 16-24 1 25-44 1,259 1,123 1,411 45-66 1,829 1,629 2,053 67-79 2,957 2,562 3,413 80+ 3,337 2,770 4,020 Køn Kvinder 1 Mænd 0,951 0,891 1,015 Fars stilling Ikke-faglært 1 Faglært 0,967 0,861 1,085 Funktionær III 0,980 0,853 1,125 Funktionær II 0,994 0,872 1,132 Funktionær I 0,952 0,830 1,093 Selvstændig 0,893 0,809 0,986 Andet 1,284 1,001 1,647 Uden far 1,048 0,931 1,180 Egen uddannelse <10 1,110 1,006 1,225 10 1,009 0,870 1,170 11-12 1 13-14 0,726 0,663 0,794 15+ 0,690 0,623 0,764 Rygning Aldrig ryger 1 Tidlig ryger 1,255 1,152 1,367 Aktuel ryger 1,278 1,185 1,378 Det ses, at alder, køn, egen uddannelse og rygning samvarierer meget klart med forekomsten af langvarig sygdom. Hvad ang betydningen af forældres sociale status ses meget små effekter. Generelt er niveauet for langvarig sygdom lavere hos børn af selvstændige og funktionærer end børn, hvis far var ikke-faglært. Det er imidlertid kun forekomsten hos børn af selvstændige, der er signifikant lavere. Konklusion Indenfor rammerne af de analyser, det har været muligt at foretage, og med de forbehold der må tages af metodemæssig karakter, må det konkluderes at betydningen af forældres sociale status i sig selv har klart mindre betydning for variationen og forskelligheden i voksnes helbredstilstand, f.eks. køn, uddannelse og en udvalgt risikofaktor: rygning. Dette betyder ikke, at forældres sociale status ikke har betydning i sig selv for uddannelsesniveau og for forekomst af helbredsskadelige risikofaktorer, men det ser ud som om de valg individer selv foretager på tværs af den sociale arv har en selvstændig indflydelse på deres helbredstilstand. Men der er til at se en effekt, om end lille, fra forældrenes sociale status på den næste generations helbred og sundhedstilstand. Yderligere analyser vil kunne inddrage andre faktorer til forklaring af de viste variationer, herunder 12
mødrenes erhvervsstilling og sociale status. Af tidsmæssige grunde er analysen holdt på et begrænset niveau. Internationale erfaringer viser ikke et entydigt billede. Nogle studier peger på, at man kan genfinde barndommens socioøkonomiske forskelle i voksenalderens helbredsforskelle, medens andre lægger mere vægt på aktuelle leveks betydning. Nærværende analyser kan ikke afvise nogen af de to forklaringer. 13
Litteratur Kjøller M & Rasmussen NK (red.). Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 - og udviklingen siden 1987. København: 2002, Statens Institut for Folkesundhed, 2002. Andersen O, L Laursen, J Korsbø Petersen. Dødelighed og erhverv 1981-1995. København: 2001, Danmarks Statistik. Avlund K, B Holstein, M Osler, M T Damsgaard, P Holm-Pedersen, N K Rasmussen. Social position and health in old age: the relevance of different indicators of social indicators: Scandinavian Journal of Public Health, 2003, p. x-xx. Accepted for publication. Bjerregaard P. Samfundsmæssige og sociale forhold, middellevetid og dødelighed. En litteraturgennemgang. Forskningsrapport. København: DIKE,1994. Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg. Bjerregaard P, K Juel. Middellevetid og dødelighed. En analyse af dødeligheden i Danmark og nogle europæiske lande 1950-1990. Udarbejdet af DIKE, København: 1993. Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg. Bosma H, H D van de Mheen, J P Mackenbach. Social class in childhood and general health in adulthood: questionnaire study of contribution of psychological attributes. BMJ, 1999, v. 318, p. 18-22. DIKE. Social ulighed, sundhed og sygdom: illustration af sammenhænge. København: 1996, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. DIKE. Danskernes sundhed mod 2000: Sundhedsadfærd Sundhedstilstand Sygelighed Dødelighed Levevilk. København: 1997. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Hansen EJ. En generation blev voksen; den første velfærdsgeneration. København: 1995, Socialforskningsinstituttet. Holstein B, M Madsen. Social arv og børns sundhed. København: Institut for Folkesundhedsvidenskab & Statens Institut for Folkesundhed. 1-22. 2003, Arbejdsnotat. Ingerslev O, M Madsen, O Andersen. Sociale forskelle i dødeligheden i Danmark: dødelighed i relation til erhvervsaktivitet, socioøkonomisk gruppe, uddannelse og ledighed. København: 1994, Sundhedsministeriet. Kjøller M, N K Rasmussen, L Keiding, H C Petersen, G A Nielsen. Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 - og udviklingen siden 1987. Rapport fra DIKEs repræsentative undersøgelse blandt voksne danskere. København: 1995, DIKE. Kuh DJ, M E Wadsworth. Physical health status at 36 years in a British national birth cohort. Soc.Sci.Med., 1993, v. 37, p. 905-916. Lundberg O. The impact of childhood living conditions on illness and mortality in adulthood. Soc.Sci.Med., 1993, v. 36, p. 1047-1052. Lynch JW, G A Kaplan, R D Cohen, J Kauhanen, T W Wilson, N L Smith, J T Salonen, 1994. Childhood and adult socioeconomic status as predictors of mortality in Finland: Lancet, v. 343, p. 524-527. 14
Marmot M, M Shipley, E Brunner, H Hemingway. Relative contribution of early life and adult socioeconomic factors to adult morbidity in the Whitehall II study. J Epidemiol Community Health, 2001, v. 55, p. 301-307. Mheen Hvd, K Stronks, C W Looman, J P Mackenbach. Does childhood socioeconomic status influence adult health through behavioural factors? Int.J Epidemiol, 1998, v. 27, p. 431-437. Mheen Hvd, K Stronks, J P Mackenbach. A lifecourse perspective on socio-economic inequalities in health: the influence of childhood socio-economic conditions and selection process, in M Bartley, D Blane, and G Davey Smith (eds). The Sociology of Health Inequalities: Oxford, Blackwell Publishers, 2003, p. 193-216. Osler M, B Holstein, Avlund K, M T Damsgaard, N K Rasmussen. Socioeconomic position and smoking behaviour in Danish adults.: Scandinavian Journal of Public Health, 2001, v. 29, p. 32-39. Pietila AM, M R Jarvelin. Health and social standing of young men viewed in light of information on their childhood and adolescence. Int.J Nurs.Stud., 1995, v. 32, p. 545-555. Power C. Social and economic background and class inequalities in health among young adults. Soc.Sci.Med., 1991, v. 32 AB -, p. 411-417. Power C, O Manor. Explaining social class differences in psychological health among young adults: a longitudinal perspective. Soc.Psychiatry Psychiatr.Epidemiol, 1992, v. 27, p. 284-291. Power C, S Matthews. Origins of health inequalities in a national population sample. Lancet, 1997, v. 350, p. 1584-1589. Rahkonen O, E Lahelma, M Huuhka. Past or present? Childhood living conditions and current socioeconomic status as determinants of adult health. Soc.Sci.Med., 1997, v. 44, p. 327-336. Rasmussen NK. Social arv, social ulighed i sundhed og hvad kan forebygges? Arbejdspapir 17 om social arv. København: 1999, Socialforskningsinstituttet. Rasmussen NK. Ulighed i sundhed. Nøglebegreber og forklaringsmodeller.: in S Sørensen and L Johansen (eds). Ulighedens pris: social ulighed og sundhed. København: 2000, Socialpolitisk Forlag, p. 11-21. Sundhedsministeriet. Social ulighed i sundhed: forskelle i helbred, livsstil og brug af sundhedsvæsenet: 2. delrapport fra Middellevetidsudvalget. København: 2000, Sundhedsministeriet. 15