Læringsstil, samt P erfaringsudveksling Mål: At i får kendskab til jeres egen læringsstil At i får udvekslet erfaringer fra P- projektet At i får kendskab til hvordan en P- procesanalyse kan skrives Learning Environment - traditional teachers and textbooks as main learning resources Læringsstil, samt P erfaringsudveksling Læringsteori Læringsstiltest P erfaringsudveksling Procesanalyse hvordan? Teaching = Learning? What is learning? Yes, it s actually true you can get a degree by repeating everything the teacher says. Bloom s taxonomy for the cognitive domain A hierarchy with 6 levels of understanding:. Knowledge (memorize) Surface learning. Comprehension (translate, interpret). Application (use in new situations). Analysis (uncover relations between entities). Synthesis (building something new of the entities) 6. Evaluation (judging) Deeper learning More info: http://faculty.washington.edu/krumme/guides/bloom.html 6
Learning as internalization Life Long Learning To live is to learn Chinese saying Learning engineering to become an engineer Original figure in Wenger Rogoff Learning as participation in activities Active learning students learing (a survey report from Felder 88): % of what they read 6% of what they hear % of what they see % of what they see and hear % of what they say % of what they say and do 8 Rogoff passive active Experiential learning - Kolb s learning cycle Concrete Experience Grasping via APPREHENSION Accommodative knowledge Active Experiment Transformation Transformation Via EXTENSION Via INTENSION Convergent knowledge Learning is how brain works Divergent knowledge Reflective Observation - Different individual preferences (Felder 88) Assimilative knowledge Grasping via COMPREHENSION Abstract conceptualisation Learning is the process whereby knowledge is created through the transformation of experiences - David Kolb 8
Hvad er læringsstil? Læringsstil testen () En persons måde at modtage og behandle information på og dermed at lære på. Forskellige personer har forskellig læringsstil. Udfyld score-arket med et ud for dine svar. Summér ere i kolonne a og kolonne b i hvert af de felter. Find den numeriske difference a-score og b-score og tilføj a eller b afh. af største sum. Overfør dine præferencer til dit præference ark, som du selv beholder. Score-arket afleverer du til mig. Husk at skrive navn og køn på. 6 Hvorfor teste læringsstil? For at du kan blive bevidst om hvordan du lærer og derigennem forbedre din læreproces. For at I i gruppen kan tage hensyn til jeres forskellige læringsstil og derigennem forbedre jeres gruppesamarbejde Læringsstil testen () Forskellig læringsstil : Informationskanal Sæt ring om a eller b for hvert af de i alt udsagn: Visuel Vis mig hvordan Billeder Diagrammer Tegninger Grafer Verbal Forklar mig hvordan Talte ord Skrevne ord 8
Forskellig læringsstil : Informationskanal Forskellig læringsstil : Opfattelse Score Præference Procent ST Procent Datateknik % % Visuel % 8 % afbalanceret 8 % % Verbal 6 % Sansende Fokus på input via sanserne Praktisk Observerende Konkret: fakta og data Repetition Intuitive Fokus på det ubevidste Imaginative Ledereftermening Abstrakt: teori og modeller Variation Forskellig læringsstil : Informationsbehandling Forskellig læringsstil : Opfattelse Aktiv Lad os prøve det Bearbejder aktivt Hopper ud i det Holder af gruppearbejde Refleksiv Lad os tænke over det Bearbejder introspektivt Arbejder roligt Starter langsomt Holder af at arbejde alene eller i par Score Præference Procent ST Procent Datateknik % % Sansende 6 % 8 % afbalanceret 6 % 8 % Intuitiv % Forskellig læringsstil : Informationsbehandling Forskellig læringsstil : Forståelse Score Præference Procent ST Procent Datateknik % % Aktiv % % 6 afbalanceret 6 % % Refleksiv % 6 % 6 % Sekventiel Fungerer med delvis forståelse Stabil fremgang Har nemt ved at forklare Analyse, detaljer Global Skal have overblik for at fungere Først langsom, så store fremskridt Har ikke nemt ved at forklare Syntese, systemtænkning
Score Præference Procent ST Procent Datateknik Forskellig læringsstil : Forståelse % Sekventiel % % afbalanceret 8 6 % % Global % 6 % % P erfaringsopsamling Introduktion Erfaringsudveksling i tværgrupper.: Poster session i seminarrummet.: Hvordan skriver man en procesanalyse? Efterfølgende skriver grupperne deres P- procesanalyser, som skal afleveres til storgruppe-sekretæren onsdag d. september kl..! 8 Læringsstil HUSK: Testen skal ikke bruges til at kategorisere personer. Ingen læringsstil er bedre end en anden de er bare forskellige. Jo flere måder at lære på, jo bedre læring. Tag hensyn til forskelle i læringsstil, når I samarbejder. Introduktion. HVAD er refleksion?. HVORFOR bruge refleksion?. HVORDAN reflekterer man?. HVORDAN indgår refleksionen på BÅ? 6. Oplæg til tværgruppearbejde PAUSE Adams trust building exercise HVAD er refleksion Eksempler på refleksion: En studerende reflekterer når: han lægger mærke til at der mangler vigtige informationer i en tekst og tænker over hvorfor de mangler og søger de manglende informationer andet steds hun lægger mærke til at der er noget anderledes ved den matematikopgave hun er i gang med at regne i forhold til bogens typeopgaver, identificerer forskellen og ved hvad hun skal gøre anderledes hun ser tilbage på en projekt-tidsplan, som ikke holdt, identificerer de tidskrævende elementer og tager højde for dem i næste tidsplan
HVAD er refleksion Eksempler på manglende refleksion: En studerende reflekterer ikke når: han indsætter tal i en given formel og udregner et resultat hun omformulerer og videregiver en forklaring som hun ikke selv forstår hun beskriver gruppens tids- og ressourceplan for P-projektet uden at vurdere og kommentere den HVORDAN reflekterer man? Fremkalde bevidste iagttagelser ved at stille spørgsmål: HVAD GIK GODT I P? HVORFOR? HVAD GIK SKIDT I P? HVORFOR? I HVORFOR spørgsmålene ligger refleksionen Refleksion som værktøj til udvikling og forbedring af metodiske færdigheder kan anvendes indenfor alle fagområder I dag fokuserer vi på refleksion i forhold til jeres læreprocesser indenfor projektarbejdets faglighed HVAD er refleksion Gyldendals fremmedordbog: tilbagekastning (af lyd/lys) overvejelse, betragtning, eftertanke HVORDAN reflekterer man? Erfaringer Fra eksemplerne: lægge mærke til tænke over se tilbage på gøre bevidste iagttagelser planlægge på grundlag af erfaringer Refleksion fremmes ofte af HVORFOR spørgsmål Test Generalisering Refleksion P har givet erfaringer HVORFOR gik det som det gik = refleksion HVORDAN kan jeg/vi gøre det bedre = generalisering Dette testes i P og giver nye erfaringer HVORFOR bruge refleksion?. Det står i studieordningen og studievejledningen SO, s. : Indenfor projektarbejdets faglighed skal den studerende efter P have opnået: ) kendskab til refleksion af egen læreproces SV, s., formål: At opøve de studerendes evne til at reflektere over læreprocessen og generalisere ud fra det eksemplariske i projektenheden.. Refleksion er nødvendig for udvikling af metodiske færdigheder. Krav til dagens (og morgendagens) akademiker: fleksibilitet omstillingsevne forandringsparathed Dette opnås ved: bevidstgørelse om læreprocesser, som igen opnås ved: refleksion af læreprocesser HVORDAN indgår refleksion på basisuddannelsen? Refleksion er planlagt som en studieaktivitet gange i løbet af basisuddannelsen Resultatet af hver af refleksionerne dokumenteres gennem Procesanalyserne, som sammenlagt dokumenterer progressionen i læreprocessen 6 6
Oplæg til tværgruppearbejde. Start med en kort præsentationsrunde. Lav runder om jeres projektplanlægning, samarbejde (både internt og med vejleder) og læring. For hver af runderne stilles spørgsmålene: HVAD er gået godt? og HVORFOR? HVAD er gået skidt? og HVORFOR?. Generaliser ud fra og og giv gode råd til P projektet (både til medstuderende og vejledere): Det vil vi fortsætte med at gøre Det vil vi gøre anderledes/bedre Det vil vi passe på IKKE at gøre mere. Resultaterne af skrives på Flip-over P Procesanalysen Samarbejdet med vejlederen! Hvordan forbereder I møder med jeres vejleder?! Hvilken type respons ønsker I fra vejlederen?! Har I en samarbejdsaftale med jeres vejleder?! Hvilke forventninger vil I stille til jeres vejledere i P? (Husk at I får to vejledere i P) Læreprocesserne! Hvordan hjælper I hinanden med at løse opgaver i kurserne?! Hvad gør I hvis I ikke forstår det der bliver sagt/eller står i bogen?! Hvordan lærer du bedst? Analysen Udfra jeres beskrivelse skal I fremhæve hvad I opfatter som henholdsvis gode og dårlige erfaringer og ikke mindst HVORFOR? Gode erfaringer: Dårlige erfaringer:. Vi havde det sjovt. Tidsplanen holdt ikke. Osv.. Osv. For hver af de dårlige erfaringer skal I komme med forslag til hvordan I vil håndtere dem anderledes i P sådan at de bliver til gode erfaringer. P Procesanalysen Forventninger til P Beskriv først jeres forventninger til P. I skal tage alle jeres forventninger til studiet med. Hvordan forløb processen i P? I skal beskrive jeres P projektproces så detaljeret som muligt. I må gerne komme ind på alle de aspekter som I finder relevante. I skal komme ind på følgende tre områder: Projektplanlægning og projektstyring Samarbejdet i gruppen Samarbejdet med vejlederen Det er vigtigt at I venter med at analysere jeres erfaringer til efter at I er færdige med alle beskrivelserne! 8 Strukturen i P procesanalysen Projektplanlægning Til hvert punkt I tager op (F.eks. Hvilke opgaver har projektledelsen i jeres projektorganisation?) " Beskriv jeres forventninger til dette punkt (hvis I havde nogle) " Redegør for jeres analyse - Gode erfaringer HVORFOR? - Dårlige erfaringer HVORFOR? -ForslagtilKONSTRUKTIVE ændringer i forhold til de dårlige erfaringer. Samarbejdet i gruppen " Samme struktur Samarbejdet med vejlederen " Samme struktur En P procesanalyse fylder typisk fra sider. P Procesanalysen Projektplanlægning! Har alle i gruppen samme opfattelse af hvad projektplanlægning er? Find ud af det.! Har I haft en projektleder i gruppen? Hvorfor/Hvorfor ikke?! Hvilke opgaver har projektledelsen i jeres projektorganisation? (F.eks. tidsplanlægning - ressourcefordeling - uddelegering af opgaver motivering kontakt udadtil - andet)! Hvordan udføres de opgaver i jeres organisation? Samarbejdet i gruppen! Efter hvilke kriterier fordeler I arbejdsopgaverne jer?! Har I en samarbejdskontrakt? Hvorfor/Hvorfor ikke?! Hvor tit holder I møder? - hvad hvis I kommer for sent/ikke kommer?! Har I talt om jeres forventninger til hinanden? F.eks. om hvad I ville lære i P og hvilken arbejdsindsats I forventer af hinanden?! Hvordan er kommunikationen i jeres gruppe? Er der nogle der taler hele tiden? Er der nogen der aldrig siger noget? Bruger gruppen uforholdsvis lang tid på diskussionerne? Hvorfor? Eksempler på konstruktive udsagn: Vores vejleder har vi ikke haft så meget kontakt med som forventet. Her vil vi næste gang sørge for at få afklaret, hvad vi kan forvente af ham, og sørge for at udsende dagsordener til møderne i god tid. Vi fik alt for travlt til sidst. I P vil vi derfor prøve at lave en tidsplan med deadlines undervejs så de travle perioder fordeles mere
IKKE konstruktive udsagn er fx: Det var et problem at vores vejleder skulle på ferie i vores projektperiode. Vi fik alt for travlt til sidst. I P vil vi derfor komme tidligere i gang Vi havde et gruppemedlem, som ikke lavede noget. Det gav en del frustrationer. Nogle gruppemedlemmer blev sure, når deres arbejdsblade blev kritiseret. 8