Skole Politik for Herning Kommune
Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik for Folkeskolen 13 Elevernes alsidige personlige udvikling 14 Faglighed 15 Medbestemmelse 16 En inkluderende skole 17 En tidlig indsats 19 Sammenhænge og overgange 21 Trivsel og sundhed 23 3
Forord Lars Krarup Borgmester I december 2006 vedtog Herning Byråd Den Sammenhængende Børnepolitik. Med vedtagelsen af denne politik blev det besluttet, at der efterfølgende skulle udarbejdes politikker for skoleområdet, dagtilbudsområdet og for området for sårbare børn og unge. Disse tre politikker vil fremover spille sammen med Den Sammenhængende Børnepolitik. Skolepolitik, dagtilbudspolitik og politikken for sårbare børn og unge er under en fælles proces udarbejdet i foråret 2008. Politikkerne er udtryk for et valg, hvor forskellige relevante fagfolk og organisationer har bidraget med ideer og synspunkter. Arbejdsprocessen med udformningen af politikkerne er sket med udgangspunkt i en temadag i starten af 2008, hvor politikere, fagfolk og relevante organisationer har drøftet politikkernes indhold og sammenhængen mellem de tre politikområder. Under høringsfasen har alle - via kommunens hjemmeside - haft mulighed for at kvalificere og give input til politikkerne. Herudover har politikkerne været i høring hos relevante institutioner og organisationer. Politikkerne, der understøtter hinanden, skal sikre sammenhæng mellem visionerne og udfordringerne på de tre områder, og de har en naturlig sammenhæng med andre af Herning Kommunes politikker. Jeg håber, at politikkerne vil inspirere det videre arbejde til gavn for Herning Kommunes børn og unge samt deres familier. 5
Indledning Herning Kommune er klar med tre overordnede politikker for børn og unge. Det drejer sig om en politik for: Dagtilbud for børn Folkeskolen Sårbare børn og unge. Disse tre politikker skal spille sammen med Den Sammenhængende Børnepolitik, der har været gældende fra januar 2007, og de tre politikker er desuden udarbejdet med baggrund i Herning Kommunes fælles visioner og målsætninger for de tre serviceområder: Dagtilbud for børn Folkeskole Børn og Familie Visioner I tråd med intentionerne i Den Sammenhængende Børnepolitik vil Herning Kommune arbejde for: Rummelighed og inklusion Kontinuitet Tværfaglighed Udgangspunktet er accept af og respekt for barnet, den unges og familiernes forskellighed. Den enkeltes integritet skal respekteres og retten til lige muligheder skal accepteres. 7
Politiske målsætninger 1 Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i fællesskabet med andre. Lysten til læring skal udfordres og barnet og den unge skal forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skal fremmes af ansvar, engagement, gode rammer og gode læringsmiljøer. Det tilstræbes, at børn og unge med særlige behov på grund af handicap, sociale, emotionelle og faglige problemer rummes i dagtilbuddenes og skolernes normaltilbud. Målet for rummelighed er, at den enkelte på trods af forskelligheden udvikler kompetencer og bliver accepteret og inkluderet i barndommens, ungdommens og voksenlivets fællesskaber. Børn, unge og familier skal opleve kontinuitet i kontakten med Herning Kommune, de skal inddrages og ansvarliggøres. Der skal således være sammenhæng mellem de tilbud Herning Kommune giver. Det gør sig gældende i overgangen mellem forskellige dagtilbud og skoler, overgang mellem skole og ungdomsuddannelser, overgange der følger af aldersopdeling af tilbud samt ved overgangen mellem ungdom og voksenliv. Der skal desuden være sammenhæng i sagsbehandlingen og ved overgivelser af sager mellem forskellige instanser og faggrupper. Der sættes fokus på sundhed ud fra en sundhedsfremmende synsvinkel. Sundhedsfremme tager udgangspunkt i den enkeltes resurse og understøtter ansvar for egen sundhed Herning Kommunes tilgang til arbejdet med børn og unge skal være baseret på den nyeste forskning og viden og der skal være fokus på, at de indsatser der gives, også har den ønskede effekt. Herning Kommune vil i arbejdet med børn og unge fremme den evidensbaserede tilgang. Der arbejdes således systematisk med dokumentation og evaluering med fokus på kvalitetsudvikling og på effekten af de forskellige indsatser. 9
Byrådets Børne- og Familiesyn 2 Børn og unge Alle børn og unge i Herning Kommune har krav på en tryg opvækst. Forældrenes ansvar og betydning for børn og unges udvikling og trivsel er fundamental og central. Den kommunale indsats tilpasses i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unges behov og forudsætninger. Barnet og den unge i fokus Kommunens indsats tager udgangspunkt i barnets tarv, og der lægges vægt på, at alle barnets og den unges kompetencer danner afsæt for barnets og den unges udvikling. Alle børn/unge skal som udgangspunkt rummes i kommunens normaltilbud. Familiens resurser er grundlaget Alle familier og alle børn/unge besidder resurser, og ansvaret for barnets og den unges udvikling og trivsel ligger hos familien. En kommunal indsats skal understøtte børnenes og de unges potentialer samt videreudvikle dem. Forældreinddragelse vil være et vigtigt omdrejningspunkt. Politikkens tilblivelse: Fagfolk har sammen med repræsentanter fra det politiske niveau herunder repræsentanter fra forældrebestyrelser og skolebestyrelser, en repræsentation af ledere og medarbejdere fra de tre politikområder, medudvalg samt faglige repræsentanter fra forskellige forvaltninger været inddraget forud for skriveprocessen. Alle med viden om og interesse for børn og unge har dermed givet input til og ydet en værdifuld sparring i forhold til udformningen af politikkerne for: Dagtilbud for børn Folkeskolen Sårbare børn og unge. Politikkerne er udformet i forhold til en række emneområder. Hvert emneområde indledes med en kort beskrivende tekst, der giver en indføring til det specifikke emne. Herefter præciseres teksten nærmere via nogle punkter under overskriften: Det vil Herning Kommune. Politikkernes målsætninger omsættes til konkret udmøntning på praksisniveauet i form af handleplaner. Dette sker via de politiske årsmål, der hvert år udarbejdes i forbindelse med kommunens budgetlægning. Det er et bærende princip, at der fokuseres på muligheder frem for barrierer ved planlægning af strategier for børn og unges fortsatte udvikling. 11
Skolepolitik 3 Herning Kommunes skolevæsen har fokus rettet mod udvikling af gode og inspirerende læringsmiljøer. Læringsmiljøerne skal udfordre den enkelte elev i forhold til aktiv udfoldelse og opbygning af sunde vaner. Desuden arbejdes der for at skabe optimale betingelser for både det fysiske og mentale læringsrum, og megen opmærksom er rettet mod de seneste års pædagogiske forskningsresultater, for at erfaringerne herfra kan indarbejdes i skolernes praksis. Skolepolitikken er inddelt i følgende temaer: Elevernes alsidige personlige udvikling Faglighed Medbestemmelse En inkluderende skole En tidlig indsats Sammenhænge og overgange Trivsel og sundhed I Herning Kommunes skoler præges undervisningen af forskellige arbejdsformer, der støtter den enkelte elevs udvikling og læring. Undervisningen skal være fleksibel både med hensyn til organisering og i forhold til de anvendte undervisningsmetoder. Det tilstræbes ligeledes, at indretningen er fleksibel, og at den tager hensyn til, at børns læring sker i forskellige tempi og på forskellig vis. Uderummet regnes for en del af læringsrummet. I Herning Kommunes skoler mødes eleverne af anerkendende og omsorgsfulde voksne, der arbejder i team, og i fællesskab sikrer den enkelte elevs udvikling. Evaluering indgår som en naturlig del af undervisningen og den bruges fremadrettet. Teamkulturen er kendetegnet ved gensidig inspiration og sparring lærerne imellem i forhold til udviklingen af elevernes læring. Medarbejdernes faglighed vægtes højt i Herning Kommune i samspil med en løbende kompetenceudvikling. 13
Elevernes alsidige personlige udvikling Faglighed Formålet med skolegangen er At Lære, og børns læring dækker over flere begreber. Den enkelte elevs personlige udvikling er det centrale element og omdrejningspunktet for den enkelte elevs læringsproces. Det handler desuden om udvikling af både de almene kompetencer og af de sociale kompetencer. I en globaliseret verden er forandringskompetencer i bredeste forstand ligeledes af værdi I et læringsmiljø, der er præget af følgende værdier: Medbestemmelse, selvværd og synlige krav, skal den enkelte elev have en passende og en kontinuerlig udfordring i forhold til elevens aktuelle faglige niveau. Eleverne skal udfordres i et undervisnigsmiljø, der er kendetegnet ved, at eleverne kan bruge følgende faglige kompetencer: - At anvende relevant viden - At vurdere informationer - At modtage og indhente viden Sætte rammen for, at eleverne kan indgå i og udvikle sig både i faglige og sociale fællesskaber. Der sættes fokus på progressionen i forhold til det enkelte barns personlige udvikling. Skabe mulighed for et bredt samarbejde mellem forældre og de professionelle/skolen i forhold til det enkelte barns identitetsdannelse. At eleverne opnår optimale fag faglige resultater At den kreative dimension er en integreret del af skolens læringssyn, og at den enkelte elev desuden indgår i innovative arbejdsprocesser Bruge forældreinddragelse som aktiv sparring i forhold til at udfordre den enkelte elevs læring 15
Medbestemmelse En inkluderende skole Den demokratiske proces skal være omdrejningspunkt og en naturlig del af skolens kultur. Den enkelte elev skal opleve at medansvar er en positiv udfordring og en synlig medspiller i skolens dagligdag. Samarbejdet mellem skolen og forældrene/skolebestyrelsen skal være ligeværdigt, så konstruktive dialoger mellem de professionelle og forældrene videreudvikler en aktiv og positiv forældreinddragelse i skolens liv og læring. Skolens kultur skal signalere accept af børns forskellighed. Den inkluderende skole ser mangfoldigheden og børnenes forskellige behov som en værdifuld ressource, der giver elevernes læring en ekstra dimension. Vidensdeling, kollegial sparring og erfaringsudveksling skal være bærende elementer i den inkluderende skole. Dagligdagen på skolen skal være præget af ligeværd og respekt for andre Eleverne skal have medbestemmelse og medansvar på alle områder, hvor de er i stand til at tage kvalificeret stilling Elevrådsarbejdet er central i forhold til at udvikle eleverne i den demokratiske dannelsesproces Et forpligtende skole/hjemsamarbejde skal videreudvikles Med udgangspunkt i det enkelte barns behov samt i forhold til barnets forpligtelse i fællesskabet med andre børn tilrettelægges en undervisning, der udfordrer det enkelte barn Børns forskelligheder skal ses og udnyttes i læringssammenhænge Via et styrket lærerteamsamarbejde og et formaliseret samarbejde på tværs af faggrupper gives det enkelte barn det bedste udgangspunkt for læring Skole hjemsamarbejdet styrkes med fokus på forældreinddragelse og forældreansvar 17
Medbestemmelse En tidlig indsats En tidlig indsats kan være afgørende for, om det enkelte barns læringssituation kan blive succesfuld. Derfor skal der satses på, at de enkelte elevers eventuelle behov for, at der iværksættes specifikke løsningsmodeller afdækkes tidligt i undervisningsforløbet. At have selvtillid og selvværd og modtage anerkendelse er for alle børn en nødvendig forudsætning for at kunne agere positivt i et læringsmiljø. Elevers specifikke undervisningsbehov afdækkes og løses via lærerteam, skolens ledelse og det professionelle tværfaglige samarbejde. Tværfagligt samarbejdet mellem forældre og skolen/institution samt andre professionelle er afgørende for at finde gode løsningsmodeller 19
Sammenhænge og overgange I løbet af et barns skoleliv er der flere overgange, der alle er vigtige milepæle for det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Det kan dreje sig om overgange: - Fra dagtilbud til skole - Internt i skolesystemet fra indskoling til mellemtrin til udskoling - Fra skole til ungdomsuddannelsesniveauet - Overgang fra specialtilbud til skole ungdomsuddannelse Det er vigtigt for det enkelte barns trivsel og læring, at barnet oplever sammenhænge i forbindelse med overgangene. Alle kompetencer på tværs af systemerne inklusive forældrenes skal i den forbindelse udnyttes optimalt. Ligeledes er det betydningsfuldt, at processen ses i et udviklingsperspektiv, og at læringen kvalificerer barnet i forhold til kommende udfordringer. Have fokus på, at det enkelte barn kommer til at opleve overgangene fra et tilbud til det næste som en glidende overgang, hvor kendte værdier medtages som en del af elevens udviklingsproces Viden og dialog, ansvarlighed og kompetence er bærende elementer i forhold til samarbejdet omkring indslusning og udslusning fra de forskellige niveauer 21
Trivsel og sundhed Trivsel og sundhed Børn skal have gode oplevelser i naturen, og trivsel og sundhed er to vigtige elementer i forhold til elevernes udvikling. Det drejer sig om, at der i skolen i bredeste forstand eksisterer et sundt og aktivt miljø. Sund livsstil og kropbevidsthed sammen med en skole uden mobning samt accept af forskelligheder er en skole med grobund for trivsel for den enkelte elev. Der skal skabes en kultur og samværsformer, der støtter elevernes trivsel og sundhed i både undervisningssituationer og i pauser Gennem fysiske aktiviteter i et sundt og aktivt miljø skal den enkelte elev udfordres både fysisk og mentalt Gennem anerkendelse og accept af forskelligheder skal den enkelte elev opleve skolen som rum for både trivsel og udvikling 23
Udgivet af Herning Kommune 2009 Yderligere information: Børn og Unge Torvet Rådhuset 7400 Herning telefon 96 28 28 28 bou@herning.dk www.herning.dk