Revision, rådgivning og skat AjourSpots April 2009 Læs bl.a. om: Skattereformen 2009 Ændring af energiafgiftslovene Climate Cup AjourSpots 1
Leder Den af regeringen nedsatte skatte kommission barslede med sin betænkning for ganske få måneder siden. Indholdet var en skatteomlægning med betydelige skatte lettelser på arbejdsindkomst, specielt på den sidst tjente krone, en væsentlig beskæring af rentefradragsretten, og retten til at fore tage skattebegunstiget indskud på pensionsordninger. Omlægningen var fuldt finansieret, og skattelettelserne blev foreslået ind dækket af afgiftsstigninger primært på energi. Skattekommissionens oplæg blev rost fra mange sider som værende visionært, socialt afstemt, et stort skridt i den rigtige retning mod et internationalt konkurrencedygtigt skattesystem, og samtidig i tråd med den øgede klimafokusering. På nær enkelte torne kunne redaktionen til fulde tilslutte sig de mange roser, der blev uddelt. Nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen, for da Skatte kommissionens oplæg blev sendt i den politiske trædemølle, var det et noget amputeret resultat, der udmøntede sig i en lovpakke, som forventes vedtaget, inden Folketinget går på sommerferie. Det hele endte med en socialpolitisk diskus sion om rimeligheden i at fjerne topskatten, som ikke har nogen videre provenumæssig effekt, men stor signalværdi, samt et længere slagsmål om afgift på gamle biler på gule plader! Skuffende, at man ikke benyttede denne enestående chance til for alvor at foretage en gennemgribende omlægning af vores skattesystem. Nu må vi så se, hvor længe det holder. Oppositionen har allerede bebudet, at den, når den kommer til magten, vil ændre de nu foreslåede lempelser for højtlønnede. Det fyger i luften med ord som særskat på høje indkomster, genindførelse af formueskatten hvem skulle tro, vi lever i 2009. I denne udgave af AjourSpot har vi sat fokus på den nye skattepakke og gennemgår de fremsatte lovforslag specielt med fokus på personbeskatning og erhvervsbeskatning samt den del, der primært skal finansiere lettelserne, nemlig moms og afgifter. Claus Kjær Poulsen Redaktion: Ansvarshavende: Claus Kjær Poulsen. Redaktør: Knut Sigurd Hansen. Redaktion: Bo Sponholtz, Kent Hedegaard, Jørgen Rønning Pedersen, Lasse Skov Kristensen, Maj Westh Johansen, Sussi Kristine Andersen, Søren Bech. Layout: PwC M&C 007809. Tryk: Trykbureauet. Oplag: 10.000 eks. ISSN 1603-7324 AjourSpots er en PricewaterhouseCoopers publikation, der behandler forhold omkring regnskab, skatter og afgifter. Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler. 2008 PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. 2 Ajour Spots
Indhold Leder............................................ 2 4 Skattereformen 2009 Lempelser og stramninger i personskatten............... 4 Er det en skattemæssig fordel at hæve SP-opsparingen?............................ 12 Erhvervsbeskatningen............................... 13 Ændring af energiafgiftslovene......................... 16 Moms............................................ 18 Climate Cup skaber vigtig anerkendelse af virksomheders klimaindsats......................... 19 13 Kurser............................................ 22 Kontakt........................................... 23 16 XX 19 AjourSpots 3
Lempelser og stramninger i personskatten Skattereformen 2009 Af Bo Sponholtz og Søren Bech Skattekommissionens forslag til lavere skat på arbejde blev offentliggjort den 2. februar 2009. Det er ikke overraskende, at en stor del af finansieringen af skattelettelserne ifølge forslaget skal hentes gennem en begrænsning af boligejernes rentefradrag, mindre skatteværdi af de ligningsmæssige fradrag samt et bredere indkomstgrundlag eksempelvis gennem afskaffelse af medarbejderobligationsordninger. Herudover må erhvervslivet også lægge ryg til en række stramninger. De forslag på personskatteområdet, som Skattekommissionen fremlagde i deres rapport, har regeringen og Dansk Folkeparti i vid udstrækning fulgt i deres skatteaftale. Lavere skat på arbejdsindkomst Erhvervslivets ønsker om lavere skat på arbejdsindkomst for medarbejderne og et længe næret ønske om at afskaffe 3-årsreglen for beskatning af aktieavancer på datterselskaber, ser således ud til at blive opfyldt. Lempelsen af skatten på den sidst tjente krone bliver dog ikke reduceret til ca. 54,5%, som foreslået af Skattekommissionen, da topskatteprocenten ikke nedsættes med 1,5%. Skatten på den sidst tjente krone bliver i 2010 på ca. 56% inkl. arbejdsmarkedsbidrag mod i dag ca. 63% inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Dobbeltbeskatning af aktiegevinster Prisen for herlighederne er imidlertid en beskatning af selskabers andre aktiegevinster uanset ejertid og fuld beskatning af udbytter. Altså en reel dobbeltbeskatning som til og med også skal ske efter et lagerprincip dvs. løbende beskatning, selv om gevinsten ikke realiseres. Dette er nærmere omtalt i afsnittet om erhvervsbeskatning. Finansiering af skattelettelserne En større del af skattelettelserne fore slås finansieret ved en stigning i moms- og afgiftsprovenuet. Langt størstedelen af de udgifter de forslåede ændringer vil medføre, forventes at blive væltet over på forbrugerne i form af højere priser på varer og tjenesteydelser. En reduktion i skatteværdien på renter og de ligningsmæssige fradrag forventes at finansiere skattelettelserne med ca. 9,2 mia. kr. Derved flyttes mere af beskatningen fra arbejdsindkomst over til forbrug, og samtidigt styrkes incitamenterne for en mere miljøvenlig adfærd i befolkningen. Det er endvidere et ønske, at den personlige opsparing skal styrkes på bekostning af pensionsopsparingen. I det følgende gennemgår vi nogle af de foreslåede ændringer til personbeskatningen og erhvervsbeskatning. Vi har valgt at sætte fokus på den gene relle nedsættelse af indkomstskatten, sæn kning af skatteværdien på renter og ligningsmæssige fradrag, pensionsindbetalinger samt multimediebeskatningen, som er de ændringer, der vil få betydning for de fleste. Gennemgangen bygger på Skattekommissionens reformforslag, regeringens forslag til skattereform, forliget ned Dansk Folkeparti og det høringsforslag, som blev sendt ud den 20. marts 2009. 4 AjourSpots
AjourSpots 5
Skattereformen 2009 De enkelte elementer De centrale elementer i regeringens og Dansk Folkepartis forslag til ny skattereform er som følger: Mellemskatten på 6% afskaffes Bundskatten nedsættes med 1,5% Grænsen for topskat sættes op med 36.000 kr. i 2010 og yderligere 18.400 kr. i 2011, i alt 54.400 kr. Beskæftigelsesfradraget øges gradvist til 4,25%, maksimalt 13.600 kr. i 2010 og 2011 til 5,6%, maksimalt 17.900 kr. i 2019 Skatteloftet sænkes til 51,5% for positivt nettokapitalindkomst (ekskl. kirkeskat) Skatteloftet sænkes til ca. 56% for lønindkomst (inkl. AM-bidrag og kirkeskat) Fradragsværdien på nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag sænkes fra 33,5% i dag til 25,5% i 2019. Undtaget er dog en negativ nettokapitalindkomst på 50.000 kr. pr. person og 100.000 kr. for ægtepar. Nedsættelsen indfases gradvist i perioden 2012 til 2019 af hensyn til boligmarkedet Skat på aktieindkomst nedsættes fra 2012 fra 28% til 27% indtil 48.300 kr. (2010 niveau). Aktieindkomst der overstiger 48.300 beskattes med 42% mod marginalt op til 45% i dag Bortfald af skattebegunstigelse for visse personalegoder f.eks. fri telefon Loft over fradrag ved indbetaling til rateopsparing og ophørende livrenter på 100.000 kr. pr. år, men ikke for livsvarige livrenter. Der lægges op til at lette skatten på arbejde med ca. 29 mia. kr. Udover at afskaffe mellemskatten på 6%, og nedsætte bundskatteprocenten med 1,5%, foreslås en forhøjelse af topskattegrænsen med 54.400 kr i 2009-niveau. I 2010 sker der en forhøjelse af topskattegrænsen med 36.000 kr. og yderligere 18.400 kr. i 2011. Grænsen for hvornår der skal betales topskat øges således med 54.400 kr., hvilket gør det mere attraktivt at øge arbejdsindsatsen. Marginalskatten på en lønindkomst på op til ca. 423.800 kr. i 2010 og ca. 444.700 kr. i 2011, kan dermed maksimalt udgøre ca. 42.3% inkl. AM-bidrag. På lønindkomst herudover vil marginalskatten inkl. AM-bidrag udgøre ca. 56%. Finansiering På personsiden finansieres skattelettelserne primært ved at reducere skatteværdien på den negative nettokapitalindkomst og de ligningsmæssige fradrag fra ca. 33,5% i dag til ca. 25,5%. i 2019. Dog fritages negativ nettokapitalindkomst på indtil 50.000 kr. pr. person eller 100.000 kr. for ægtepar for en reduktion i skatteværdien. Den fastholdes som i dag fortsat på ca. 33,5%. Nedsættelsen af skatteværdien af den negative nettokapitalindkomst over 50.000 kr./100.000 kr. og de ligningsmæssige fradrag skal indfases gradvist over otte år med 1% pr. år fra 2012 til 2019. Ligningsmæssige fradrag er f.eks. befordring, hjemarbejde, fagforeningskontingent, A-kasse og efterlønsbidrag, underholdsbidrag til børn og tidligere ægtefælle. Hvis tabet ved lavere skatteværdi af rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag bliver større end gevinsten ved de foreslåede nedsættelser af indkomstskatten, ydes der en kompensation. 6 AjourSpots
Effekten for den enkelte skatteyder Effekten for den enkelte skatteyder afhænger især af størrelsen af indkomsterne og de hidtidige fradrag. Vi har nedenfor kort beskrevet de faktorer, som har henholdsvis positiv og negativ påvirkning på det årlige rådighedsbeløb efter skatter og afgifter i relation til skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Forslag der vil få en positiv påvirkning på rådighedsbeløbet: Skatteydere sparer fra 1,5% og op til 7,5% ekskl. AM-bidrag på lønindkomst afhængig af lønnens størrelse. Skattebesparelsen øges med lønnens størrelse, hvor den største besparelse opnås på den del af lønindkomsten, som ligger over topskattegrænsen På lønindkomst ud over personfradrag og beskæftigelsesfradrag spares 1,5% før arbejdsmarkedsbidrag op til topskattegrænsen. På lønindkomst over topskattegrænsen spares der 7,5% før arbejdsmarkedsbidrag Positiv nettokapitalindkomst beskattes lavere. Den højeste skatteprocent bliver på ca. 51,5%, og kun hvor den positive nettokapitalindkomst overstiger 40.000 kr. pr. person og 80.000 kr. for ægtepar. I dag beskattes positiv nettokapitalindkomst med op til 59% Stigningen i beskæftigelsesfradrag over år vil ikke få nogen effekt, da skattebesparelsen neutraliseres ved et fald i skatteværdien af ligningsmæssige fradrag. Forslag der vil få en negativ påvirkning på rådighedsbeløbet: Negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag får lavere skatteværdi. Der foreslås dog en gradvis indfasning, så effekten af AjourSpots 7
Skattereformen 2009 reduktionen af skatteværdien fra ca. 33,5% til ca. 25,5% først har fuld virkning fra 2019. Den nuværende skatteværdi på negativ nettokapitalindkomst indtil 50.000 kr pr. person eller 100.000 kr. for et ægtepar, fastholdes på de nuværende ca. 33,5% En højere beskatning af flere personalegoder, f.eks. foreslås en multimediebeskatning, når arbejdsgiveren stiller en pc eller en telefon til rådighed. Medarbejderen skal beskattes af 5.000 kr. årligt, uanset om der både stilles pc og/eller fri telefon til rådighed Ophævelse af skattebegunstigelser for visse aktieordninger og medarbejderobligationer Loft over fradrag for pensionsindbetalinger på visse ordninger med maksimalt fradrag på 100.000 kr., samt forventet udligningsskat på 6% ved udbetaling af pensioner over en vis grænse. Grænsen forventes at blive på 284.000 kr. Dette får virkning for mange skatteydere der har sparet op til pension, så de oven i de 51,5%, kommer til at betale yderligere 6%. Det forventes, at selvom fremtidige indbetalinger kun vil give en fradragsværdi på 51,5%, bliver udbetalingerne beskattet med 57,5%, hvis den årlige pensionsudbetaling er over de 284.000 kr. En skatteyder, der har en høj lønindkomst, vil mærke en skattelempelse, der dog vil blive reduceret med en lavere skatteværdi af renteudgifter. Mange boligejere vil derfor netto ikke have så store skattebesparelser, når de har store renteudgifter på boliglån. Indfasning af reduktionen af skatte værdien for renteudgifter over reelt 10 år, vil hjælpe boligejerne. Her og 8 AjourSpots
nu kan der dog være en negativ påvirkning af ejendomspriserne. Set over en årrække er effekten dog anderledes, hvis familien gradvis afdrager lånene, så renteudgifterne falder med tiden. I så fald vil skattebesparelsen på lønindkomsten medføre en samlet skattebesparelse for familien. Pension for lønmodtagere o.a. For at tilskynde til den private opsparing i stedet for pensionsopsparing, er det foreslået af regeringen og Dansk Folkeparti, at der skal sættes et loft for fradrag for årlige indbetalinger på ratepensioner, rateforsikringer samt ophørende livrenter på maksimalt 100.000 kr. De ophørende livrenter begrænses uanset om de er tegnet med eller uden garantidækning. De eneste ordninger som fremadrettet vil kunne fratrækkes fuldt ud, er de livsvarige livrenter, med den begrundelse, at en livrenteordning der er livsvarig, rummer et meget væsentligt forsikringselement. Forsikringselementet omfordeler således ikke udbetalt pension fra de pensionsopsparere, som lever i kort tid, til de pensionsopsparere, der lever længere. Skattekommissionen forslog ellers kun loftet for fradrag sat ned til 250.000 kr., så en nedsættelse til maksimalt 100.000 kr. i indskud på disse ordninger kommer til at berøre mange. Det skønnes, at lovændringen kommer til at berøre ca. 80.000 personer, med en reduktion af de nuværende årlige pensionsindbetalinger på ca. 16 mia. kr., hvoraf kun ca. 7 mia. kr. årligt forventes indskudt på livsvarige livrenter, så der er tale om en ganske stor påvirkning af de danske pensionsindbetalinger. Livsvarig livrente fremmes Fra politisk side ønsker man at forfølge en målsætning om, at den enkelte i videst muligt omfang skal fremme egenforsørgelsen i hele alderdommen i form af livsvarige livrenter frem for egenforsørgelse alene i den første del af alderdommen, i form af ratepensioner og ophørende livrenter. Tanken er at reducere skattebegunstigelsen på opsparing, som mere har karakter at være en almindelig opsparing end en opsparing/ forsikring som en livsvarig livrente, der forsørger personen i hele alderdommen. Loft på alle typer ratepensionsordninger og ophørende livrenter Loftet på de 100.000 kr. gælder hvad enten der er tale om en privat tegnet ordning eller en arbejdsgiveradministreret ordning. Beløbsgrænsen kommer til at gælde samlet for pensionsordninger, som oprettes i og uden for ansættelsesforhold. Når indbetalingen sker via arbejdsgiveren, må det antages, at der i alt kan indbetales maksimalt 108.695 kr. på f.eks. en rateordning, da pensionsinstituttet vil indeholde AM-bidrag af indbetalingen, så der herefter netto er 100.000 kr. tilbage på pensionsordningen. Er der både en arbejdsgiverordning og en privattegnet ordning, går indbetalingerne fra arbejdsgiverordningen forud for indbetalingerne til den privattegnede ordning. Er arbejdsgiverbidraget (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) f.eks. 70.000 kr. årligt, kan der højst opnås et fradrag for 30.000 kr. ved indskud på en privattegnet ordning. Loftet på de 100.000 kr. har virkning for fradrag, der foretages fra den 1. januar 2010. Loftet gælder for alle ordninger, også ordninger, der er oprettet før lovforslagets offentliggørelse den 20. marts 2009. Er der før den 20. marts 2009 f.eks. indgået en aftale med et pensionsinstitut om en aftalt præmie- eller bidragsperiode på mere end 10 år, der rækker ind i 2010 og senere år, vil pensionsopspareren som den første mulighed kunne vælge: at nedsætte indbetalingerne til ratepensionsordningen eller den ophørende livrente i 2010 og fremover til 100.000 kr. eller mindre, uden at blive omfattet af efterbeskatningsreglerne, eller at den overskydende del indbetales på en livsvarig livrente, eller som sidste mulighed at indbetale det aftalte beløb i de kommende år, men ikke få fradrag for det overskydende beløb udover de 100.000 kr. Som et modstykke til dette beskattes beløbet ikke ved udbetalingen. At nedsætte indbetalinger til ratepensionsordningen m.v. må nødvendigvis forudsætte, at pensionsinstituttet accepterer dette. En kapitalpension skal med de nuværende regler senest være udbetalt 10 år efter den pågældende når efterlønsalderen. Er efterlønsalderen f.eks. 62 år, skal kapitalpensionen være udbetalt fra det fyldt 62. år til det fyldte 72. år. Det foreslås at forhøje aldersgrænsen for, hvornår en kapitalpensionsordning senest skal være udbetalt, med yderligere 5 år, så er efterlønsalderen 62 år, skal kapitalpensionen være udbetalt i perioden mellem det fyldte 62. år og det fyldte 77. år. AjourSpots 9
Skattereformen 2009 Det foreslås, at denne regel får virkning for ordninger, som ikke er afgiftsberigtiget dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Pension for selvstændige erhvervsdrivende Selvstændige erhvervsdrivende kan indbetale indtil 30% af årets skattepligtige indkomst før renter på en pensionsordning. Der er tale om en meget fleksibel ordning, som er meget populær hos selvstændige erhvervsdrivende, da man ikke på forhånd ønsker at binde sig til at skulle indbetale et fast beløb. Man ønsker lige at se, hvordan resultatet bliver i det pågældende år, før indbetalingen sker. Disse regler trådte først i kraft i 2004, og derfor foreslås det, at loftet på de 100.000 kr. på rateordninger og ophørende livrenter, først skal gælde fra og med 2015 for selvstændige erhvervsdrivende. De får således mulighed for at skyde yderligere ind på en fleksibel pensionsordning i de næste fem år. De selvstændige erhvervsdrivendes ophørspensioner går fri af stramningerne og selvstændige kan fortsat indskyde en skattepligtig fortjeneste på en ophørspension, når aldersbetingelsen på de 55 år mv. er opfyldt. Beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor pensionsord 10 AjourSpots
ningen udbetales. I 2009 kan der højst indskydes en skattepligtig fortjeneste på ca. 2,5 mio. kr. Udligningsskat Skattekommissionen foreslog, at der skal betales en udligningsskat af de årlige indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger, der overstiger 284.000 kr. De indkomstskattepligtige pensionsordninger vil være f.eks. rateordninger, livrenter (livsvarige og ophørende), tjenestemandspensioner, indeksordninger, ATP mv. I skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti fastholdt man en udligningsskat, men at den skal være midlertidig. Den vil formentlig først blive afskaffet helt i 2037. Det forventes, at udligningsskatten bliver på 6% og med aftrapning med 0,5% om året fra 2025. Politisk er udligningsskatten dog ikke forhandlet helt på plads endnu, så det nærmere detaljer er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Vi forventer, at der i foråret 2009 bliver udarbejdet en konkret model herfor. Udspillet fra Skattekommissionen lægger ikke kun op til, at udligningsskatten pålignes pensionsudbetalinger, som er fratrukket til maks. ca. 59%, inden der sker en sænkning af skatten på den sidst tjente krone fra ca. 59% til 51,5% (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag). Udligningsskatten forventes også pålignet udbetalinger, hvor skatteværdien ved fremtidig ind betaling kun er på ca. 51,5%. Skattekommissionen anbefalede dette, for at fjerne incitamentet til at foretage betydelige opsparing på pensionsordninger for højtlønnede, hvilket er i god tråd med forslaget om at sætte et loft på 100.000 kr. for fradrag ved indbetaling på rateordninger og ophørende livrenter. Selvom der fremover fortsat kan indbetales ubegrænset på livsvarige livrenter, kan resultatet blive, at skatteværdien ved indbetaling er på 51,5%, mod en skat på udbetalingstidspunktet på 57,5%. Skattefordel på medarbejderobligationer og 15% reglen for aktier fjernes Medarbejderobligationsordningerne afskaffes fra og med 1. januar 2010. Endvidere afskaffes de individuelle aktieordninger, hvor en ansat ubegrænset kunne tildeles aktier, når udnyttelseskursen højst er 15% lavere end aktiernes kursværdi. I disse ordninger beskattes en ansat i dag ved salg af aktierne, og som et modstykke til dette har arbejdsgiveren ikke fradrag for udgiften til aktierne. De generelle medarbejderaktieordninger ved køb til favørkurs og gratisaktierne opretholdes. Det gælder også de individuelle aktieordninger i form af en tildeling af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, indtil 10% af lønnen. Multimediebeskatning I dag beskattes fri telefon med en årlig standardsats på 3.000 kr. Stiller arbejdsgiveren datakommunikation til rådighed for den ansatte, og har den ansatte adgang til arbejdsgivers netværk, er den skattefri. En ny multimediebeskatning som dækker en ansats fri telefon, en arbejdsgiverbetalt computer og adgang til internettet foreslås indført. Lønmodtagere skal beskattes af 5.000 kr. årligt, uanset om der stilles en telefon, en arbejdsgiverbetalt computer eller en internetforbindelse til rådighed for den ansatte. De 5.000 kr. dækker alle de multimedier som stilles til rådighed for den ansatte. Det er den ansattes rådighed over godet, der udløser det en beskatning ikke den faktiske benyttelse af det. Det vil derfor være overordentlig vanskeligt at slippe for at betale skat af et sådan gode, hvis det tages med hjem, idet det skaber en stærk formodning om at godet anvendes privat. Der er ikke mulighed for, som med den nuværende beskatning af fri telefon, at reducere beskatningsgrundlaget med privat afholdte udgifter i hjemmet, ligesom begge ægtefæller skal betale multimedieskat, hvis de fra deres arbejdsgiver får stillet en eller flere af de anførte goder til rådighed. De selvstændige erhvervsdrivende går heller ikke ram forbi. De bliver også beskattet af de 5.000 kr., hvis de har en eller flere af goderne til rådighed. Er den selvstændige i virksomhedsordningen, beskattes multimediet på lige fod som eksempelvis en bil, der indgår i virksomhedsordningen. Det betyder, at den selvstændige erhvervsdrivende beskattes af den private rådighed over multimedierne, som om de var stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Bo Sponholtz Telefon: 3945 9487 Mail: bsp@pwc.dk Søren Bech Telefon: 3945 3343 Mail: sbc@pwc.dk AjourSpots 11
Er det en skattemæssig fordel at hæve SP-opsparingen? Af Heidi Nyggard Brøgger og Torben Wolsted Svaret på dette spørgsmål afhænger af den enkelte persons skattemæssige forhold, især, om man forventer at betale topskat ved udbetaling af pengene, når man er fyldt 65 år. I forbindelse med skattereformen vil grænsen for betaling af topskat blive sat op til 409.100 kr. (2010-niveau). udbetaling skal ske over 10 år og derved bliver personlig indkomst eventuelle omkostninger, der skal betales, såfremt SP-kontoen hæves i 2009 en eventuel udligningsskat på op til 6% på løbende pensionsudbetalinger fra 2010 i hvor stort et omfang, der sker kompensation for negativ PAL-skat beskatningen af det løbende afkast af indestående på SP-kontoen. Skattereformen 2009 Til brug for sammenligning af de skattemæssige konsekvenser ved udbetaling i 2009 og ved udbetaling, når man bliver 65 år, kan nedenstående skema anvendes. Nedenstående kan alene betragtes som vejledende, idet konklusionen blandt andet afhænger af: det generelle beskatningsniveau på det tidspunkt, hvor man fylder 65 år, idet den højeste marginalskat eventuelt kunne ligge under 50% på dette tidspunkt, selv om man eventuelt betaler topskat, når man fylder 65 år hvorledes SP-kontoen udvikler sig fra 2009 og frem til man fylder 65 år, hvor SP-kontoen kan være under 15.000 kr. i 2009, men over 15.000 kr. (eller den grænse, som gælder på dette tidspunkt), når man fylder 65 år, så Samlet SP-konto under 15.000 kr. Samlet SP-konto over 15.000 kr. Udbetaling af SP konto i 2009 Udbetales som engangsbeløb med fradrag af en afgift på 35% Udbetales som engangsbeløb med fradrag af en afgift på 35% af de første 15.000 kr. og 50% af resten Hvordan får man frigivet sin SP-opsparing? Udbetalingen kan tidligst finde sted efter den 1. juni 2009, og ATP vil sende information til alle SP-kontohavere med saldooplysning og udbetalingsblanket, når det fremsatte lovforslag er vedtaget. Udbetalingsanmodningen skal være indsendt senest den 31. december 2009. Det indkomne beløb fra salget vil først blive reguleret for eventuel pensionsafkastskat (PAL) og omkostninger. Af nettobeløbet efter PAL-skat og eventuelle omkostninger beregnes herefter afgiften til SKAT på de 35%/50%, hvorefter det resterende nettobeløb vil blive udbetalt. Torben Wolsted Telefon: 3945 9402 Mail: two@pwc.dk Udbetaling af SP konto ved 65 år Udbetales som engangsbeløb med fradrag af en afgift på 40% Udbetales som løbende ydelse over 10 år, der beskattes som personlig indkomst, med en skattesats på mellem 37% og 52% (evt. 58%) afhængig af, om man betaler topskat, når man bliver 65 år 12 AjourSpots
Erhvervsbeskatningen På baggrund af Skattekommissionens rapport og regeringens aftale med Dansk Folkeparti har Skatteministeriet fremsendt udkast til love om skattereformen i høring. Inden for erhvervsbeskatningen indeholder lovudkastene et kludetæppe af stramninger, hvor beskatningen af udbytte og aktieavance ændres, og en række særregler fjernes. Af Bo Sponholtz, Steff Fløe Pedersen og Søren Bech Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning Skatteministeriets lovudkast lægger op til, at aktieavance og udbytte skal beskattes ens hos aktionærer, der er selskaber, fonde m.v. Dette sker ved at indføre følgende tre nye definitioner i aktieavancebeskatningsloven: koncernselskabsaktier, datter selskabsaktier og porteføljeaktier. Koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier Aktieavancer på og udbytter fra koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier bliver ifølge lovudkastet skattefrie uanset ejertid. Koncernselskabsaktier defineres som aktier i selskaber, hvormed selskaberne er koncernforbundne, dvs. hvor selskaberne er sambeskattede eller ville kunne sambeskattes. Datterselskabsaktier er aktier i selskaber, hvor aktionæren ejer minimum 10% af aktiekapitalen. Det er en betingelse, at selskabet er beliggende inden for EU/ EØS eller i et land, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale. Skatteministeriet foreslår endvidere en værnsregel vedrørende de såkaldte omvendte juletræer, dvs. hvor flere aktionærer indsætter et holdingselskab for at samle deres beholdning af aktier, så de samlet opnår en beholdning på 10%. AjourSpots 13
Skattereformen 2009 Fremover vil sådanne aktier blive betragtes som porteføljeaktier, jf. nedenfor. Porteføljeaktier Når der hverken er tale om koncernselskabsaktier eller datterselskabsaktier, vil der være tale om porteføljeaktier. Der vil normalt være tale om porteføljeaktier, når aktionæren ejer under 10% af aktiekapitalen. Er der tale om porteføljeaktier, skal aktionæren ifølge forslaget i alle tilfælde fuldt ud medregne udbytte og aktieavance i den skattepligtige indkomst. Dette er en skærpelse i forhold til i dag, hvor kun 66% af udbyttebeløbet medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst. Ligeledes er der tale om en skærpelse i forhold til beskatningen af aktieavance, idet en avance efter de gældende regler er skattefri efter 3 års ejertid. Faktaboks herunder viser konsekvenserne ved en investering i porteføljeaktier via et selskab og en direkte investering. Hvor en avance på aktier i dag beskattes, når avancen realiseres, skal avancer ifølge forslaget fremover beskattes efter et lagerprincip. Aktionæren skal således medregne kursstigninger og kursfald i den skattepligtige indkomst, uanset om aktierne er afstået. Beskatning efter et lagerprincip bryder med et grundlæggende princip om at beskatte efter evne, idet aktionæren ofte ikke har likviditet til at betale den pålignede skat, og vil derfor være nødsaget til at skaffe likviditet til at betale skatten. Lagerprincippet indebærer endvidere store uhensigtsmæssigheder, hvis aktionæren i år 1 beskattes af en aktieavance, og i år 2 har et tab på aktierne, idet aktionæren kun vil kunne bruge dette tab, såfremt aktiernes værdi igen stiger. Skatteministeriet har indtil videre ikke foreslået en carry back -regel, der muliggør udnyttelsen af tab i forudgående års gevinster. Beskatningen af aktieavancer efter et lagerprincip indebærer, at aktiernes værdi skal fastsættes ultimo indkomståret. For unoterede aktier, hvor der ikke Beskatning af investering i porteføljeaktier Beskatning af en direkte aktieinvestering Indkomst i et porteføljeselskab 100,00 100,00 Skat i et porteføljeselskab, 25% - 25,00-25,00 Indkomst til udlodning 75,00 75,00 Indkomst i et holdingselskab 75,00 Skat af udbytte, 25% - 18,75 Indkomst til udlodning til aktionæren 56,25 Indkomst hos aktionæren 56,25 75,00 Skat hos aktionæren, 42% - 23,63-31,50 Provenu hos aktionæren 32,62 43,50 14 AjourSpots
findes en kendt markedsværdi, anven des i stedet det største beløb af aktiernes skattemæssige anskaffelsessum og aktiernes andel af selskabets indre værdi. Dette betyder reelt, at værdistigninger, der er baseret på indre værdi, skal beskattes, mens værdifald, der bringer værdien under den skattemæssige anskaffelsessum, ikke kan fratrækkes. Derudover gælder der særlige regler for, hvilken værdi der skal anvendes som indgangsværdi i indkomståret 2010, hvor de nye regler foreslås at skulle finde anvendelse. Fradragsret for visse advokatog revisoromkostninger, samt om kostninger til undersøgelse af nye markeder ophæves Virksomheder har i dag fradrag for visse omkostninger til advokater og revisorer i forbindelse med etablering eller udvidelse af en erhvervsvirksomhed. Derudover er der generelt fradrag for omkostninger til undersøgelse af nye markeder. Hovedreglen er, at virksomheder kun har fradrag for omkostninger, der vedrører den løbende drift, men ikke fradrag for omkostninger, der vedrører selve indkomstgrundlaget. I forbindelse med indførelsen af en række vækstfremmeinitiativer i 1991 blev det vedtaget at indføre de nævnte undtagelser til hovedreglen for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder, nemlig fradrag for advokat- og revisoromkostninger i forbindelse med undersøgelser med henblik på at udvide erhvervsvirksomheden. Ifølge Skatteministeriets lovudkast vil der fremover ikke være mulighed for at tage fradrag for denne type omkostninger, selv om der også i den nuværende situation er behov for vækst. Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde I dag kan selskaber og fonde ikke fratrække omkostninger af førte skattesager i den skattepligtige indkomst. I stedet er der mulighed for at få omkostningsgodtgørelse på mellem 50% og 100% af de afholdte udgifter. Skatteministeriet foreslår, at reglerne om omkostningsgodtgørelse fjernes. Selskaber og fonde vil i stedet kunne fradrage omkostningerne til skattesager, hvorved fradragsværdien nedsættes til 25%. Beskatning af fast ejendom Skatteministeriet foreslår, at en række særregler for beskatning af fast ejendom ophæves. Dette drejer sig om reglen om adgang til genanbringelse af avance inden for landbrug og skovbrug. Endvidere foreslås det, at personer beskattes med 100% af genvundne afskrivninger modsat i dag, hvor personer kun skal medregne 90% af genvundne afskrivninger i den skattepligtige indkomst. Fremsættelse i Folketinget Skatteministeriets udkast til lovforslag forventes fremsat i Folketinget den 22. april. Bo Sponholtz Telefon: 3945 9487 Mail: bsp@pwc.dk Søren Bech Telefon: 3945 3343 Mail: sbc@pwc.dk AjourSpots 15
Ændring af energiafgiftslovene Skattereformen 2009 Ud fra det politiske forlig, der er indgået, har det været en meget vanskelig opgave for Skatteministeriet at få ændret afgiftslovene, så betingelserne i forliget bliver opfyldt samtidig med, at afgiftsændringerne ikke rammer skævt og uhensigtsmæssigt. Derfor har det lovforslag, Skatteministeriet har sendt i høring vedrørende energiafgifter, også en række mangler. Lovforslaget indeholder f.eks. ikke satser og beregninger over de økonomiske konsekvenser, hvilket gør det er svært præcist at vurdere, hvad regeringen og Skatteministeriet konkret har ment og haft til hensigt. 16 AjourSpots
Af Joan Faurskov Rasmussen Hvad indeholder lovforslaget? Højere afgifter på elektricitet og brændsler, der anvendes til andet end rumvarme Der indføres yderligere energiafgifter for brændsler, der anvendes til andet end rumvarme. Afgiften udgør 15 kr. pr. GJ brændsel, og afgiftsbelastningen indføres ved, at det beløb, virksomhederne kan få godtgjort, nedsættes. Dette gælder dog ikke biobrændsler, som stadig friholdes for afgifter. Der indføres en tillægsafgift for virksomheder, der anvender elektricitet. Tillægsafgiften udgør 6 øre pr. kwh elektricitet, som lægges oven i den afgift, virksomhederne betaler i dag. Virksomhederne kan ikke få godtgjort tillægsafgiften. For en virksomhed, der bruger ca. 1.000.000 kwh elektricitet om året til belysning m.v., betyder dette en yderligere afgiftsbelastning på 60.000 kr. om året plus 15.000 kr. i moms. Virksomheder, der foretager mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse eller metallurgiske processer, slipper helt for at betale den forhøjede energi afgift på elektricitet og brændsler. Frihold elsen kan dog kun ske i det omfang, virksomhedernes produktion er omfattet af reglerne for tung proces. Det vil sige, at virksomheder, der har mineralogiske processer m.v., men ikke er omfattet af reglerne for tung proces, skal betale de højere afgifter. Højere afgift på elektricitet og brændsler, der anvendes til rumvarme Afgifterne på brændsler til rumvarme forhøjes med 15%, og afgiften på el, der anvendes til rumvarme, stiger 5%. For en virksomhed, der bruger ca. 20.000 m 3 naturgas om året til rumvarme, betyder dette en yderligere afgiftsbelastning på ca. 6.400 kr. om året plus 1.600 kr. i moms. Elektricitet og brændsler, der anvendes til produktion af kulde Der indføres en afgift på energi, der anvendes til aircondition/køling af komforthensyn. Det sker ved, at virksomhederne ikke kan få godtgjort afgifter på energi, der anvendes til aircondition/ køling af komforthensyn. Virksomheder, der anvender elektricitet og brændsler til fremstilling af kulde, som skal anvendes til andre formål end komfort, kan få godtgjort energiafgiften på dette forbrug. Denne godtgørelse gælder både virksomheders egen produktion af kulde og kulde, der leveres fra en kuldeproducent. Man kan dog ikke få godtgjort tillægsafgiften på 6 øre pr. kwh elektricitet, og godtgørelsen af energiafgifterne på brændsler vil endvidere blive reduceret med 15 kr. pr. GJ. Vores vurdering De overordnede konsekvenser af lovforslaget vedrørende energiafgifter er efter vores vurdering helt klare: Der bliver tale om store generelle afgiftsstigninger for privatpersoner både direkte og indirekte Der kommer store stigninger i afgiftsbelastningen for de fleste virksomheder Der er stor forskel i fordelingen af afgiftsbelastningen, idet visse erhverv helt slipper for at betale de yderligere afgifter, mens andre erhverv får en kraftig stigning i afgiftsbelastningen Afgiftsændringerne vil medføre, at virksomheder vil blive tvunget til at tænke i andre baner, end de plejer Ændringerne vil forøge den administrative belastning for virksomhederne. Når der tidligere har været store lovændringer, hvor virksomheder belastes meget med yderligere afgiftsbetalinger, har der normalt været overgangsordninger, hvor afgiftsstigningerne implementeres over en række år. Ud fra høringsforslaget ser det ikke ud til, at man vil implementere afgiftsstigningerne gradvist, men det er svært at vurdere, når lovforslaget ikke indeholder oplysninger om afgiftssatserne. AjourSpots 17
Moms Skattereformen 2009 Af Claus Bohn Jespersen Forårspakke 2.0 gør op med danske momsfritagelser Momsforslaget forsøger at fjerne den konkurrencemæssige begunstigelse, der kan følge af, at visse aktiviteter er momsfritagne, ligesom der sker en tilpasning til EUs momsregler. De konkrete tiltag giver store administrative byrder for virksomhederne, og i visse tilfælde er reglerne gjort mere komplekse end nødvendigt. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde Momsfritagelsen for levering af fast ejendom foreslås ophævet for salg af byggegrunde og nye bygninger med virkning fra 1. januar 2011. Dette sker i overensstemmelse med de bagvedliggende EU regler og betyder, at der fremover skal betales moms af byggegrunde og ny opførelse af bygninger. Definitionen af nye bygninger bliver imidlertid ganske bred og omfatter også til- og ombygninger i de situationer, hvor der er udført om- og tilbygningsarbejde i væsentligt omfang. Med væsentligt omfang lægges der op til en vurdering af værdien af omog til bygningsarbejdet i forhold til værdien af salgsprisen på ejendommen. Udgør værdien af om- og tilbygningen mere end 50% af salgsprisen, anses ombygningen for væsentlig, og ejendommen anses derfor som ny. Vi forudser, at momspligt på dette om råde vil betyde en væsentlig fordyrelse af prisen på nybyggeriet af privatboliger og erhvervsejendomme, og samtidigt bliver det utroligt teknisk tungt at håndtere reglerne i praksis specielt reglerne vedrørende om- og tilbygninger. Moms på ferierejser Ifølge forslaget skal rejsebureauer fra 1. januar 2011 betale moms af rejsebureauets fortjenstmargin (bruttoavance) for den enkelte rejse inden for EU, mens rejser til destinationer uden for EU kan sælges uden dansk moms (nulsats). Endvidere får rejsebureauerne momsfradrag for deres generelle omkostninger. Der er trist at konstatere, at skatteministeren tilsyneladende ikke vil trække på de gode erfaringer fra Sverige, hvor rejsebureauer har mulighed for at betale moms med 2,6% af bruttoomsætningen (svarende til 25% moms af en på forhånd aftalt fortjenstmargin på 13%). Den svenske model er gennemprøvet og administrativ fornuftig, mens det danske forslag virker unødigt tungt administrativt. Efter lovforslaget bliver turist- og informationskontorers oplysningsvirksomhed endvidere momspligtigt med virkning fra 1. januar 2011. Ejendomsadministration Momsfritagelsen for ejendomsadministration ophæves med virkning fra 1. januar 2011. Også her vil det bringe de danske regler på linje med de bagvedliggende EU-regler. Dog indføres der samtidig pålægsmoms på virksomheders egen administration af fast ejendom, hvilket dog kræver godkendelse fra EU- Kommissionen. Udsigt til betydelige meromkostninger for finansielle virksomheder Grundlaget for betaling af lønsumsafgift i den finansielle sektor for virksomheder omfattet af selskabsskatteloven foreslås øget, så lønsumsafgiften beregnes som 9,13% af lønsummen plus 1,25% af virksomhedens overskud opgjort efter reglerne for skattepligtig indkomst. Selskaber, der ikke er omfattet af selskabsskatteloven, skal derimod betale 10,5% af lønsummen. Initiativet træder i kraft den 1. januar 2013 og vil blive en meget betydelig merudgift for den finansielle sektor. Nogle vil måske endda være fristet til ligefrem at kalde dette forslag for en særlig ekstra beskatning af den finansielle sektor. Claus Bohn Jespersen Telefon: 3945 9427 Mail: cbh@pwc.dk 18 AjourSpots
Climate Cup skaber vigtig anerkendelse af virksomheders klimaindsats For KLS Grafisk Hus og Gypsum Recycling International har det været en vigtig anerken delse af deres klimaind sats at deltage i Climate Cup-konkurrencen og ikke mindst at vinde en pris. Climate Cup 2009 er netop skudt i gang, og I har nu mulighed for at få jeres klimaindsats anerkendt. Af Pernille Risgaard Vi taler om det hele tiden: klimaforandringerne. Vejret bliver voldsommere og mere ekstremt. Den globale gennemsnitstemperatur stiger hurtigere end forventet. Og konsekvenserne er omfattende. Der er ingen tvivl om, at klimaforandringerne er en af de største udfordringer, vi står over for i dag, og at dansk erhvervsliv spiller en vigtig rolle i forhold til at løse dem. Climate Cup for dig, der gør en aktiv klimaindsats For at skabe øget opmærksomhed om danske aktørers klimaindsatser samt motivere andre til at gøre en indsats for at modvirke klimaforandringerne blev den første Climate Cup-konkurrence afholdt i 2008, og succesen fortsætter i 2009. Konkurrencen er for danske virksomheder, organisationer og kommuner, der gør en aktiv klimaindsats og gerne vil fortælle om den dels for at skabe synlighed om klimaindsatsen, dels for at inspirere andre til at se fordelene ved at gøre en aktiv indsats. Bag Climate Cup initiativet og priserne står PricewaterhouseCoopers (PwC), Berlingske Tidende og Mandag Morgen. Uddelingen af Climate Cup 2008-priserne fandt sted Koncerndirektør i Novo Nordisk Lise Kingo uddeler Strategiprisen til KLS Grafisk Hus. Professor dr. agro. John R. Porter uddeler Reduktionsprisen til Gypsum Recycling International. AjourSpots 19
Climate Cup 2008 Award Reception. under Nordic Climate Solutions-konferencen i Bella Center i København sidste år i november. Vinderne: Anerkendelsen af klima indsats motiverer Blandt vinderne i 2008 var trykkeriet KLS Grafisk Hus og verdens førende inden for genanvendelse af gipsaffald Gypsum Recycling International. KLS Grafisk Hus, Danmarks første CO 2 - neutrale trykkeri, vandt Strategiprisen for virksomheder under 500 medarbejdere, fordi virksomheden udviser klart lederskab inden for sin sektor. Et lederskab, der har en vision om at være CO 2 -neutral i 2010 hvilket endda blev realiseret et år før tid i januar 2009 og som tilstræber at påvirke kunder og forretningspartnere til at tage stilling til klimaændringer. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at KLS Grafisk Hus er det eneste danske trykkeri, hvor hver enkelt tryksag kan ledsages af et individuelt CO 2 -regnskab, så kunderne kender belastningen af klimaet ved produktionen af deres tryksager. CO 2 -regnskabet bliver også benyttet til at vejlede kunderne om f.eks. papirvalg og produktionsproces, så CO 2 -udledningen er mindst mulig. Vi er meget stolte af at have vundet en Climate Cup-pris, fortæller Jan Nielsen, salgsdirektør og ansvarlig for marketing i KLS Grafisk Hus. Den menneskelige respons og det skulderklap, vi har fået for vores indsats på klimaområdet fra i nstanser som PwC, Berlingske Tidende og Mandag Morgen, betyder meget for os. Det styrker os i vores tro på, at vi gør det rigtige, og bidrager til vores fortsatte engagement og motivation i forhold til at gøre en forskel for klimaet. Derudover mærker vi helt tydeligt en positiv respons fra vores kunder og samarbejdspartnere, både på at vi nu er CO 2 -neutrale, og på at vi har vundet en Climate Cup-pris, siger Jan Nielsen. Også for Gypsum Recycling International har anerkendelsen ved at vinde en Climate Cup-pris været vigtig. Gypsum Recycling International fokuserer på genanvendelse af gipsaffald fra byggeri og forhindrer dermed, at affaldet unødvendigt ender på lossepladsen. Konceptet er, at alt brugt gips knuses og sorteres for derefter at recirkulere til gipsfabrikkerne. Virksomheden vandt Reduktions prisen for virksomheder under 500 medarbejdere, fordi den tydeligt demonstrerer, at det giver gevinst at genbruge gips mv. fra et forretningsmæssigt såvel som et klimamæssigt synspunkt. Genbruget reducerer udledningen af drivhusgasser markant. Vi går meget op i klimaeffekten af det, vi laver, så denne anerkendelse var vigtig, fortæller administrerende Direktør, Henrik Lund-Nielsen. Reduktionsprisen stemmer rigtig godt overens med vores strategi, så vi har brugt alle tænkelige muligheder på at brande os som nominerede og efterfølgende som vindere af prisen. Det gjorde vi bl.a. ved at annoncere på vores hjemmeside, inkludere information Bliver jeres klimaindsats anerkendt? Deltag i Climate Cup 2009 Registrer jer til deltagelse i Climate Cup 2009 allerede nu og drag fordel af mulighederne for eksponering bl.a. hos mediepartnerne Berlingske Tidende og Mandag Morgen og på hjemmesiden www.climatecup.dk Ansøg på www.climatecup.dk inden den 19. juni 2009 kl. 15.00. 20 AjourSpots