Profilanalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5

Februar 2007 Profilanalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5 og løsningsforslag til den fremtidige indsats i Tønder

INDHOLDSFORTEGNELSE Formål og læsevejledning 3 SAMMENFATNING 5 Profilanalyse... 5 Løsningsmodel... 7 UNDERSØGELSESFORLØB 9 1. DEL - PROFIL AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 10 Kortlægning af kontanthjælpsmodtagere... 10 Statistisk kortlægning... 10 Beskrivelse af grupper... 12 Segmenter og tværgående karakteristika... 14 Motivation versus barrierer og ressourcer... 32 Barrierer, ressourcer og motivation fordelt på de fire segmenter... 33 2. DEL - LØSNINGSMODEL 36 Præsentation af løsningsmodellen... 36 Visitering efter borgernes egen vurdering af motivation... 39 Kompetencecenter for motiverede borgere... 39 Afklaringscenter for ikke-motiverede borgere... 42 Samarbejdskonstruktioner med virksomheder... 44 Samarbejdskonstruktion 1 motivationsfremmende virksomhedsrettede aktiviteter... 46 Samarbejdskonstruktion 2 Virksomhedscentre... 47 Samarbejdskonstruktion 3 Individuelle aftaler med virksomheder... 48-2 -

FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Tønder har bedt DISCUS om at foretage en profilanalyse af kommunens kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 og på baggrund heraf udfærdige nogle løsningsforslag til, hvordan de bringes tættere på arbejdsmarkedet. På baggrund af profilanalysen grupperes segmenter med relativ fælles karakteristika, over for hvilke der i 2007 kan iværksættes nye tiltag og projekter, hvis gennemførelse skal bringe personerne i arbejde subsidiært tættere på arbejdsmarkedet. Det Lokale Beskæftigelsesråd disponerer hvert år over et nærmere angivet beløb i form af en bevilling til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, som kan bidrage til, at personer på kanten af arbejdsmarkedet får beskæftigelse. Bl.a. på baggrund af denne rapport kan Beskæftigelsesrådet tage stilling til, hvad disse midler skal anvendes til. Profilanalysen og de tilhørende løsningsforslag er udarbejdet ved hjælp af følgende aktiviteter: DREAM-kørsler på matchkategori 4 og 5 Fokusgruppeinterview med sagsbehandlere i Tønder 25 personlige interview med kontanthjælpsmodtagere, fortrinsvist i deres hjem Fokusgruppeinterview med ledere og projektledere i Tønder 5 fokusgruppeinterview med 36 kontanthjælpsmodtagere Research i mulige løsningsmodeller, som enten allerede anvendes i Tønder kommune eller er afprøvet i andre kommuner Jævnlige møder og drøftelser i en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Tønder og DISCUS Ovenstående aktiviteter beskrives nærmere under afsnittet Undersøgelsesdesign. Første del af rapporten er en profilanalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 i Tønder. Afsnit 1 består som det første af en DREAM-kørsel, som beskriver gruppen af kontanthjælpsmodtagere efter matchkategori, alder, køn, ydelsens varighed, herkomst og om personerne er passive eller aktive. Disse tal er blevet drøftet med sagsbehandlere for yderligere konkretisering af forskellige grupper af kontanthjælpsmodtagere. Afsnit 2 foretager en yderligere segmentering af kontanthjælpsmodtagerne, ud fra hvilken de væsentligste barrierer for at komme ud på arbejdsmarkedet beskrives. Derudover beskrives en række tværgående karakteristika. Segmenteringen er primært foretaget på baggrund af de 25 interview med kontanthjælpsmodtagerne. - 3 -

Afsnit 3 analyserer kontanthjælpsmodtagernes motivation, kompetencer, ressourcer og barrierer. Dette afsnit er primært udarbejdet på baggrund af de 25 interview og 5 fokusgruppeinterview med kontanthjælpsmodtagere. Anden del af rapporten præsenterer DISCUS løsningsforslag til indsatsen for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5. Afsnit 1 præsenterer en løsningsmodel for de initiativer, Tønder kan tage for at få borgere i matchgruppe 4 og 5 i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. Afsnit 2 beskriver forslag til visitering af kontanthjælpsmodtagere efter borgernes egen vurdering af motivation. Afsnit 3 og 4 beskriver DISCUS forslag til indsatsen for motiverede og ikkemotiverede kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen deles i to centre: Et kompetencecenter for motiverede, hvor indsatsen tilrettelægges i tæt tilknytning til lokale virksomheder, og et afklaringscenter, hvor der arbejdes med at motivere borgerne. Afsnit 5 præsenterer en model for forskellige samarbejdskonstruktioner med lokale virksomheder. Samarbejdet spænder fra oprettelse af særlige afdelinger til åbne pladser fordelt i den ordinære produktion. - 4 -

SAMMENFATNING LBR i Tønder r har bedt DISCUS om at lave en profilanalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 med henblik på at komme med løsningsforslag til iværksættelse af nye tiltag, som kan bringe personerne i arbejde subsidiært tættere på arbejdsmarkedet. DISCUS har interviewet 25 borgere, gennemført fokusgrupper med 36 borgere og har haft jævnlige drøftelser med Tønder om undersøgelsens fremdrift og resultater. Læs mere under afsnittet Undersøgelsesforløb. Profilanalyse Fordeling 455 ud af 688 kontanthjælpsmodtagere er placeret i matchgruppe 4 eller 5. 285 er placeret i matchkategori 4 og 170 i matchkategori 5. Der er en overvægt af kvinder i matchkategori 4, mens kønsfordelingen er ligelig i matchgruppe 5. Der er en forholdsvis stor gruppe af unge under 30 år. 161 svarende til 36 % er under 30 år. 20 % af borgerne i matchkategori 4 og 5 kommer fra ikke-vestlige lande. Over halvdelen af disse kommer fra Bosnien (50 personer). Af de 455 kontanthjælpsmodtagere er 334 (73 %) passive, hvoraf lidt over halvdelen har været passive i over et år. 345, svarende til 79 %, har uafbrudt været kontanthjælpsmodtagere i over et år. 4 segmenter Interviewene viser, at kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 i Tønder er kendetegnet ved, at der er en række sociale, personlige og helbredsmæssige problemstillinger, som tillige skal varetages i relation til beskæftigelsesindsatsen. De kan inddeles i fire segmenter, som har en række fællestræk af barriere, ressourcer og motivation Barsel eller hjemmegående pga. barselsrelaterede problemstillinger. Primært unge kvinder, hvoraf en del er passive i matchgruppe 4 og 5. Nogle er motiverede for at komme i job efter barsel, bl.a. fordi de mener, at det er lavstatus at være på kontanthjælp. En del tilpasser deres jobønsker i forhold til mulighederne på det lokale arbejdsmarked og tænker fx på job inden for restaurationsbranchen eller i butikker. Andre, som ligeledes er motiverede, har kun jobønsker i retning af noget kreativt og/eller pasning og pleje af børn eller ældre. Sidstnævnte er især dem, som har ingen eller meget lidt arbejdserfaring. De, der ikke er så motiverede, peger selv på, at det er et stort problem, at de går betydeligt ned i indtægt, hvis de får et job inden for lavtlønsområdet. - 5 -

Indlæringsvanskeligheder. En stor gruppe i dette segment er unge, men også de lidt ældre kan have indlæringsvanskeligheder. Der er forskellige grader af motivation, bl.a. betinget af hvor skoletræt man er. De motiverede efterlyser støtte og backup til at gennemføre ønskeuddannelsen. De unge skammer sig over at være på kontanthjælp, navnlig de, der kun har indlæringsvanskeligheder som barriere til arbejdsmarkedet. Andre er knap så motiverede typisk hvis de har andre problemer end indlæringsvanskeligheder (fx psykisk lidelse eller misbrugsproblemer). De har behov for ekstra støtte og vejledning, og for at arbejde med egen personlig udvikling. Alkohol- eller stofmisbrug. Alle grupper af kontanthjælpsmodtagere, dog er en forholdsvis stor andel mænd. Nogle er motiverede og vil gerne i gang med praktik eller job på rigtige virksomheder hurtigst muligt. De peger på, at et tæt samarbejde mellem behandlingsinstitution, sagsbehandler og jobkonsulent er afgørende for, om det lykkes. Andre ønsker ikke at samarbejde om tilbagevenden til arbejdsmarkedet, primært pga. omfattende økonomisk gæld, som skal tilbagebetales, når indkomsten øges. Fysisk eller psykisk lidelse. Alle grupper af kontanthjælpsmodtagere, dog flest midaldrende. Der er flere, som mener, at de har en del ressourcer at bidrage med på arbejdsmarkedet og som samtidig er motiverede for at komme i gang hurtigst muligt. Dem, som har en psykisk lidelse (hvoraf en del er unge), og som har været i behandling, peger desuden på, at et tæt samarbejde mellem behandlingsinstitution, sagsbehandler og jobkonsulent er forudsætningen for, at man opnår tilknytning til arbejdsmarkedet i forbindelse med behandlingsforløbet. Andre er ikke motiverede for at samarbejde om den beskæftigelsesrettede indsats, primært fordi de mener, at det korrekte forsørgelsesgrundlag for dem er førtidspension. Forestillingen om en pension blokerer for deres ønske om at samarbejde om indsatsen. Motiveret eller ikke motiveret Der er forskellige grader af motivation hos kontanthjælpsmodtagerne. Nogle er top motiverede, og skal blot have hjælp til at overkomme fx fysisk eller psykisk barriere. Andre er motiverede, men skal også have hjælp til at overvinde den mentale barriere det er, at skulle ud på en arbejdsplads efter lang tids fravær fra arbejdsmarkedet. Og atter andre er slet ikke motiverede, og ønsker ikke at drøfte deres muligheder på arbejdsmarkedet. Det er tydeligt i interviewene, at sammenblandingen af motiverede og ikkemotiverede kontanthjælpsmodtagere virker demotiverende på de motiverede borgere. Deltagelse i kommunal projekt- eller værkstedsaktivering uden klare formål og opfølgning er ligeledes demotiverende. De motiverede borgere er dem, der selv giver udtryk for, at de gerne vil i arbejde, men har behov for hjælp til det. En del kan have svært ved at se mulighederne, og nogle synes det kan virke lidt skræmmende at skulle ind på en arbejdsplads efter langs tids ledighed/ sygdom. De ikke-motiverede borgere er de borgere, som ikke ønsker at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. De ønsker fred eller førtidspension. Nogle har gæld, så det ikke kan betale sig at arbejde, mens andre har stillet sig tilfreds med en rolig - 6 -

hverdag på et kommunalt aktiveringssted, hvor der ikke stilles så store krav til dem, som der gør på en arbejdsplads. Løsningsmodel Løsningsmodellen er skitseret på side 38. Visitation efter borgernes egen motivation Det anbefales, at indsatsen adskilles på baggrund af borgernes egen vurdering af motivation, så der arbejdes med at fjerne de motivationsbarrierer, der er hos de ikke-motiverede borgere, mens der arbejdes med at understøtte de motiverede kontanthjælpsmodtageres muligheder for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kompetencecenter for motiverede borgere Indsatsen for de motiverede kontanthjælpsmodtagere skal finde sted i et kompetencecenter, som etablerer en række samarbejdskonstruktioner med virksomheder og involverer relevante samarbejdspartnere i arbejdet med at give kontanthjælpsmodtagerne en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Afklaringscenter for ikke-motiverede borgere For de ikke-motiverede kontanthjælpsmodtagere er der en lille omvej gennem et afklaringscenter, der arbejder med at fjerne de motivationshæmmende barrierer. En række af de interviewede borgere giver udtryk for, at de ønsker førtidspension. Det er en af de væsentligste motivationshæmmende barrierer, der skal arbejdes med. En anden er økonomisk gæld. Manglende kendskab til arbejdsmarkedet er ligeledes en stor barriere. DISCUS anbefaler holdforløb med fokus på arbejdsmarkedet i forhold til de 4 segmenters motivation, ressourcer og barrierer i stedet for værkstedsaktivering Samarbejdskonstruktioner med virksomheder Samarbejdet med virksomhederne anses som en central del af løsningen. Målet er fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Midlet er at samarbejde med virksomhederne om at etablere en række tilbud, som borgerne kan vælge imellem. Alene det at kunne få lov til at vælge er motiverende. For de ikke-motiverede kan virksomhederne være med til at give et billede af, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet. Det foreslås, at der indgås aftaler med virksomheder i form af 1. Virksomhedsbesøg, småpraktikker, besøg fra virksomhedsrepræsentanter, eller præsentation af virksomhedstilbud. For de motiverede drejer det sig om at lave aftaler om afprøvnings-, praktik-, og jobtræningspladser på virksomheder. Det kan være i form af - 7 -

2. Forhåndsaftalte forløb på virksomheder (hyttefade/ virksomhedscentre). På de samme virksomheder kan der ligeledes være hensigtserklæringer om efterfølgende individuelle forløb i form af praktik, jobtræning, job på særlige vilkår, eller ganske enkelt ordinære job. 3. Individuelt tilrettelagte forløb. Indbefatter ligeledes aftaler om ordinære job, fleksjob og job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob), som ideelt set ligger i enden af de individuelt tilrettelagte forløb. Arbejdet med mål- og handleplan Flere kontanthjælpsmodtagere føler sig udnyttet af private og offentlige virksomheder, hvor de gentagne gange er i længerevarende praktik uden nogle mål og perspektiver for efterfølgende ansættelse, og hvor de blot afløses af en anden kontanthjælpsmodtager. Denne oplevelse af virksomhedspraktik kan elimineres ved, at der udarbejdes en mål- og handleplan med klare mål for det virksomhedsforløb, den enkelte borger vælger. En mulighed er at ansætte jobguides, der kan stå for virksomhedskontakten og evt. andre samarbejdspartnere. Jobguiden skal følge tæt op på de virksomhedsforløb, som borgerne er i, herunder aftale hvad der skal ske efterfølgende. - 8 -

UNDERSØGELSESFORLØB Undersøgelsesforløbet er skitseret nedenfor. Herudover har der været jævnlige møder og drøftelser mellem repræsentanter fra Tønder og DISCUS. 1. DREAM-kørsel, der kortlægger kontanthjælpsmodtagerne i forhold til ledighedens varighed, passivitet, køn, alder, herkomst og matchgruppe. 2. Fokusgruppe med sagsbehandlere med henblik på at kunne nuancere kortlægningen af kontanthjælpsmodtagerne i Tønder. 3. Personlige dybdeinterview med 25 kontanthjælpsmodtagere primært på borgernes egne adresser. 4. Fokusgruppedrøftelse med ledende medarbejdere inden for beskæftigelsesområdet med henblik på afklaring af hidtidige, nuværende og fremtidige løsningsmuligheder. 5. Research i mulige løsningsmodeller som kan hjælpe de enkelte grupper. Der er taget udgangspunkt i såvel Tønders egne erfaringer som erfaringer på landsplan. 6. Fem fokusgruppedrøftelser med 36 kontanthjælpsmodtagere med henblik på afklaring af arbejdsmarkedsperspektiver og løsningsmuligheder. K O R T L Æ G N I N G S E G M E N T E R I N G Borgernes motivation, kompetencer, barrierer og ressourcer L Ø S N I N G S M O D E L 7. Udarbejdelse af rapport, som kan omsættes til handling. 8. Fremlæggelse for LBR. FORMIDLING / ANVENDELSE - 9 -

1. DEL - PROFIL AF KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE I dette kapitel præsenteres en profil af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5 i Tønder. Profilen består af tre afsnit. Det første afsnit er en DREAM-kørsel, hvor kontanthjælpsmodtagerne grupperes efter drøftelser med sagsbehandlere i Tønder. I det andet afsnit foretages en segmentering af kontanthjælpsmodtagere, som er foretaget på baggrund af interview og fokusgrupper. Derudover beskrives tværgående karakteristika og behov, som kontanthjælpsmodtagerne har givet udtryk for. Det tredje afsnit beskæftiger sig med kontanthjælpsmodtagernes motivation, barrierer og ressourcer, som er en væsentlig faktor i vurderingen af, hvilke foranstaltninger der skal sættes i værk for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Kortlægning af kontanthjælpsmodtagere Til at kortlægge kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 4 og 5 er der gennemført en DREAM-kørsel, som efterfølgende har været drøftet med sagsbehandlerne for yderligere gruppering. Statistisk kortlægning Der er foretaget kørsler i DREAM på matchkategori, alder, køn, ydelsens varighed, herkomst og om de er passive eller aktive, dataene er fra 1. juni 2006. I alt 688 borgere modtog introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp (herefter kaldet kontanthjælpsmodtagere). Antal Ud af de 688 borgere er 455 placeret i matchgruppe 4 eller 5, fordelt således: 285 er placeret i matchkategori 4 170 er placeret i matchkategori 5 Køn I den følgende tabel fremgår det, at 55 % er kvinder. Fordelingen er mere ligelig inden for matchkategori 5, hvor der er 50 % af hvert køn, mens der er 58 % kvinder i matchkategori 4. - 10 -

Kønsfordeling i forhold til matchkategori, Ny Tønder, 1. juni 2006 Køn Matchkategori 4 Matchkategori 5 Total Kvinde 166 85 251 Mand 119 85 204 I alt 285 170 455 Alder Der er en forholdsvis stor gruppe af unge under 30 år. 161 svarende til 36 % er under 30 år, jf. nedenstående tabel. Der er forholdsmæssigt flere under 25 år i matchgruppe 4 (26 %) end i matchgruppe 5 (15 %). Til gengæld er der forholdsvis flere over 50 år i matchgruppe 5 (17 %) end i matchgruppe 4 (10 %). Aldersfordeling i forhold til matchkategori, Ny Tønder, 1. juni 2006 Alder Matchkategori 4 Matchkategori 5 Total Under 25 år 74 26 100 25-30 år 38 23 61 30-50 år 146 92 238 Over 50 år 27 29 56 I alt 285 170 455 Herkomst Der er også foretaget en kørsel på herkomst, der fortæller, at 20 % af borgerne i matchkategori 4 og 5 kommer fra ikke-vestlige lande. Der er en overvægt af disse borgere i matchkategori 5, idet 28 % af borgerne i denne kategori kommer fra ikke vestlige lande. Herkomst i forhold til matchkategori, Ny Tønder, 1. juni 2006 Herkomst Matchkategori 4 Matchkategori 5 Total Dansk 237 118 355 herkomst Vestlige 6 4 10 lande Ikke vestlige 42 48 90 lande I alt 285 170 455 Der er kun en nationalitet ud over dansk, der er mange af i Tønder. Det drejer sig om 50 bosniere, heraf 29 kvinder og 21 mænd. 28 er mellem 30-50 år og 16 er over 50 år. - 11 -

Passivitet Af de 455 kontanthjælpsmodtagere er 334 (73 %) passive. Af de 334 personer har 182 (54 %) været passive i over et år. 196 ud af 285 (68 %) af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 er passive, mens 138 ud af 170 (81 %) i matchgruppe 5 er passive. Der er altså forholdsmæssigt flest i matchgruppe 5, der ikke er i en aktivitet. Der er ingen væsentlige forskelle i forhold til herkomst. Varighed Kontanthjælpsmodtagerne har generelt været længe på kontanthjælp: 345, svarende til 79 %, har uafbrudt været kontanthjælpsmodtagere i over et år 225, svarende til 50 %, har uafbrudt været kontanthjælpsmodtagere i over to år 157, svarende til 34 %, har uafbrudt været kontanthjælpsmodtagere i over tre år 88, svarende til 19 %, har uafbrudt været kontanthjælpsmodtagere i over fire år Beskrivelse af grupper En række udvalgte sagsbehandlere i Tønder er blevet præcenteret for ovenstående tal, hvor de forskellige grupper er blevet diskuteret på et fokusgruppemøde. Grupperingerne er blevet anvendt til at udvælge kontanthjælpsmodtagere til interview. Aktive kvinder i matchgruppe 4 og 5 Under 30 år: 20 kontanthjælpsmodtagere er aktive kvinder i matchgruppe 4 under 30 år. Hovedparten af de unge kvinder er ifølge sagsbehandlerne enlige forsørgere med lavt uddannelsesniveau og manglende socialt netværk. De har lav motivation og behov for vejledning hvad angår uddannelse og arbejde. Eksisterende tilbud er virksomhedspraktik fx i børnepasning i vuggestuer og beskæftigelsesprojekter. 5 kvinder i matchgruppe 5 er aktive. For de unge er barriererne ofte dårlig begavelse og/eller omfattende sociale problemer. De deltager typisk i kommunal værksteds- eller projektaktivering, specialskoler og beskyttede værksteder. Over 30 år: 26 aktive i matchgruppe 4 er over 30 år. Hovedparten har ringe uddannelsesniveau, ingen eller ringe arbejdsmarkedserfaring og arbejdsidentitet og i nogle tilfælde sociale problemer. Der er for nogles vedkommende tale om, at denne tendens nedarves socialt til børnene, og man ser derfor ofte hele familier, der er på kontanthjælp. Det er svært at få øje på ressourcer pga. lang tid på - 12 -

offentlig forsørgelse. De deltager typisk i kommunal værksteds- eller projektaktivering. 14 er midaldrende i matchgruppe 5. De har ofte samme problemer som gruppe 4, men med væsentligt større sociale problemer bag sig og ofte med en kombination af psykiske og fysiske problemer. Nogle er i arbejdsprøvning eller praktik evt. på sprogskoler, hvis de er fra ikke vestlige lande. Passive kvinder i matchgruppe 4 og 5 Under 30 år: 46 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 er passive kvinder under 30 år. Igen er der overvejende tale om unge, enlige forsørgere; nogle har et lavt uddannelsesniveau og ingen eller kun meget svag arbejdsidentitet. Mange er passive, fordi de er på barsel eller er sygemeldt (ofte med en kombination af fysisk og psykisk lidelse). En anden gruppe er sygemeldt med psykisk lidelse efter endt uddannelse, men tilsyneladende uden socialt belastet baggrund. 16 kvinder i matchgruppe 5 er passive under 30 år. En stor gruppe af de unge har omfattende psykiske problemer; heraf en gruppe som følge af sociale forhold, en anden gruppe efter endt uddannelse. Over 30 år: 71 passive i matchgruppe 4 er over 30 år. De har ofte en lang historie på kontanthjælp eller tidligere sygedagpenge og med omfattende sociale og helbredsmæssige problemer (fysisk og psykisk). Nogle med misbrug. 50 kvinder i matchgruppe 5 er over 30 år. Mange har psykiske og sociale problemer som følge af misbrug og evt. vold i hjemmet. De har typisk en lang historie i systemet og en tendens til kontanthjælpsmodtageridentitet. En del er på vej mod pension, og det gælder navnlig for dem over 50 år. En gruppe midaldrende fra ikke vestlige lande er meget traumatiserede og med massive psykiske problemer. For manges vedkommende er næste skridt pension (de kan først søge pension efter 10 års bopæl i landet). Aktive mænd i matchgruppe 4 og 5 Under 30 år: 19 kontanthjælpsmodtagere er aktive mænd under 30 år. Hovedparten af de unge er utilpassede/ antiautoritære og med kortere afbrudte ansættelsesperioder evt. sæsonarbejde (finder ofte selv jobs). Nogle bruger bevidst kontanthjælpen som forsørgelse mellem jobs. Mange er bogligt svage og har en socialt belastet baggrund. De er i praktik i offentlige eller private virksomheder, eller i kommunal værksteds- eller projektaktivering. 8 mænd i matchgruppe 5 er under 30 år. Størstedelen af de unge er sent udviklede med ringe sociale kompetencer. De er aktiveret i forbindelse med botræning, specialskoler og lign. Over 30 år: 21 i gruppe 4 er over 30 år. De midaldrende mænd har ofte alkoholproblemer og længerevarende periode på kontanthjælp bag sig, men ofte med nogen arbejdserfaring. Hyppigt fravær fra aktiveringstilbud. Ofte er økonomisk gæld årsagen til den manglende motivation for at finde job. De klarer sig og befinder sig ofte godt på den kommunale værksteds- eller projektaktivering, men ordinært arbejde stiller for store krav til dem og afbrydes ofte af sygemeldinger. - 13 -

5 mænd i matchgruppe 5 er over 30 år. De ligner kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4, blot med mere omfattende sociale problemer og misbrug. Passive mænd i matchgruppe 4 og 5 Under 30 år: 27 kontanthjælpsmodtagere er passive mænd under 30 år i matchgruppe 4. De unge har generelt et lavt uddannelsesniveau og manglende arbejdsmarkedsønsker. Nogle med omfattende misbrug, andre med psykiske problemer efter endt/afbrudt ungdomsuddannelse. 20 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 5 er passive unge under 30 år. Størstedelen af de unge har vold og misbrug som problem; nogle har begået omfattende kriminalitet og/eller er hjemløse. Over 30 år: 52 i matchgruppe 4 er over 30 år. De midaldrende har nogle af de samme problemer som de unge passive. De har været længe i systemet, nogle evt. afbrudt af kortvarige ufaglærte job og/eller sæsonarbejde. 52 i matchgruppe 5 er over 30 år. For de midaldrende gælder de samme barrierer, og at de samtidig har været i systemet længe, og ikke har nogle arbejdsmarkedsønsker (evt. lidt arbejdserfaring). Nogle har tidligere været aktiveret. En gruppe midaldrende fra ikke vestlige lande er meget traumatiserede og med massive psykiske problemer. For manges vedkommende er næste skridt pension (de kan først søge pension efter 10 års bopæl i landet). Segmenter og tværgående karakteristika På baggrund af ovenstående DREAM-kørsler samt interviews med sagsbehandlere i Tønder har DISCUS udvalgt og gennemført individuelle interviews med 25 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5. I de individuelle interviews er der dels spurgt ind til vedkommendes baggrund, arbejdserfaringer og erfaringer med kommunens beskæftigelsesrettede indsats og dels vedkommendes ønsker og planer for fremtiden. Spørgsmålene i interviewene er inspireret af ressourceprofilen, og der har været lagt særlig vægt på den interviewedes egen opfattelse af ressourcer, barrierer og motivation til at samarbejde om den beskæftigelsesrettede indsats. Herefter er der fastlagt 4 segmenter med fælles problemstillinger i relation til arbejdsmarkedet, hvorefter der er gennemført 5 fokusgruppeinterview med i alt 36 kontanthjælpsmodtagere fordelt på de 4 segmenter. Det vil sige, at i alt 61 personer er interviewet i forbindelse med undersøgelsen. Fokusgruppeinterviewene var sammensat således, at deltagerne i hvert gruppeinterview havde samme hovedbarriere i relation til arbejdsmarkedet, hhv. 1. Alkohol- eller stofmisbrug 2. Barsel eller hjemmegående pga. barselsrelaterede problemstillinger 3. Indlæringsvanskeligheder 4. Fysisk eller psykisk lidelse (der blev afholdt 2 fokusgrupper med sidstnævnte, hvor der også deltog borgere med andre problemer) - 14 -

Endelig har DISCUS ført korte telefonsamtaler om den beskæftigelsesmæssige indsats i Tønder med 52 borgere i forbindelse med planlægning og afvikling af interviewene. Disse 52 personer har af forskellige grunde afvist at deltage i interviewene, og flere har i telefonen begrundet dette ud fra deres opfattelse af, hvorfor de er på kontanthjælp og hvad løsningen på deres problem er. Mange af dem mener, at deres korrekte forsørgelsesgrundlag er førtidspension. Den enkelte borgers placering i et segment er valgt ud fra, hvad vi - sammen med den interviewede - vurderede var hovedårsagen til, at vedkommende ikke er på arbejdsmarkedet. Ofte er der tale om sammensatte og komplekse problemstillinger, som tilsammen udgør en barriere for borgeren. Med hovedårsag til barrierer mener vi således ikke, at der er tale om et simpelt årsags-virkningsforhold, hvor borgeren automatisk opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man fjerner årsagen (dvs. afhjælper borgerens problem). Dertil kommer, at der oveni barrierer som misbrug, indlæringsvanskeligheder eller fysisk lidelse ofte også er tale om mentale barrierer, såsom usikkerhed, uvidenhed eller utilfredshed med forholdene på arbejdsmarkedet, som gør, at de mere håndgribelige barrierer forstørres. Løsningsforslagene i 2. del af rapporten afspejler denne kompleksitet. På baggrund af interviewene belyses i nedenstående de 4 segmenter hver for sig. I hvert segment præsenteres først små korte profiler af de interviewede i anonym og sløret form. Herefter redegøres for barrierer og ressourcer i relation til arbejdsmarkedet for personer tilhørende det enkelte segment og for, hvad der efter borgernes egen opfattelse har betydning for deres motivation eller mangel på samme for at samarbejde om indsatsen. Endnu engang skal det understreges, at når vi i det følgende taler om barrierer, ressourcer og motivation, er det borgerens egen opfattelse af disse. Formålet med denne analyse er at pege på potentialet for samarbejdet mellem borger og myndigheder om indsatsen. Derfor kan sagsbehandlerne som myndighed godt opleve mindre motivation og færre ressourcer hos disse borgere i dagligdagen end den præsenteres i det følgende. Alkohol- eller stofmisbrug Der er gennemført dybdeinterview med 4 personer, som har alkohol- eller stofmisbrug som den primære barriere i forhold til arbejdsmarkedet. I alt 9 personer, som har misbrug som primære barriere, har deltaget i fokusgruppeinterviewene. Samtidig har en del af de øvrige interviewede som har fx fysisk eller psykisk lidelse eller indlæringsvanskeligheder også misbrugsproblemer, men vi har vurderet, at misbrugsproblemet var sekundært i forhold til de øvrige barrierer. De interviewedes udsagn har naturligvis også bidraget til analysen af barrierer, ressourcer og motivation for dem, som har misbrug som hovedproblem ift. arbejdsmarkedet. - 15 -

Profil af de interviewede Person: Mand, mellem 30 og 50 år. Baggrund: Håndværksmæssig uddannelse som voksenlærling, og arbejdserfaring som murerarbejdsmand og senere rejsemontør. Periodisk ledig på kontanthjælp. Forskellige kommunale aktiveringer og senest behandling på amtslig misbrugsbehandlingsinstitution. En jobkonsulent kontaktede ham der og opfordrede ham til at søge praktikpladser. Han fandt selv en jobpraktik som ufaglært i en privat virksomhed. Matchgruppe 4. Barrierer og ressourcer: Misbrug (nu stoffri på metadon). Kriminalitet. Han er god med sine hænder og har uddannelse samt flere års arbejdserfaring. Han er meget motiveret for at få et fast arbejde og få sit liv på skinner igen. Motivation: Er motiveret for at komme ud af misbrug og få en normal tilværelse. Håber på at få ansættelse i det firma, hvor han er i praktik. Målet for ham er at vise kommunen og arbejdspladsen, at han kan klare et 37 timers job og få bevilget et stort kørekort og dermed forøge sine jobchancer. Person: Kvinde, mellem 30 år og 50 år. Enlig mor til 2 børn. Baggrund: Arbejdet som ufaglært i 13 år, men blev ledig efter længerevarende sygemelding. Var ikke forsikret og kom derfor straks på kontanthjælp. Har nu været ledig i mere end 5 år (de første 2 år i en anden kommune). Aktiveret i 2001 og igen i 2003. Under aktiveringen kom hun ind i et misbrug og kom efter eget ønske på afvænning på amtslig institution. En familierådgiver frarådede, at hun kom tilbage til samme aktiveringsværksted, og hun har nu selv fundet en jobpraktik i en privat produktionsvirksomhed. Matchgruppe 4. Barrierer og ressourcer: Misbrug. Lav selvtillid. Depression. Er meget motiveret for at få fastansættelse på virksomheden, hvor hun er i praktik. Hun er ude af sit misbrug og raskmeldt efter sin sygdom, der i sin tid kostede jobbet. Hun har fået meget selvtillid efter selv at have skaffet sig en praktikplads og fået gode kolleger. Motivation: Er motiveret. Hun ønsker et ordinært job efter praktikken og er næsten sikker på at få det. Alternativt vil hun forlænge praktikken en periode mere og håber på en ledig plads derefter. Person: Mand over 50 år. Har en kæreste, men bor alene. Baggrund: Håndværksmæssigt uddannet. Har militærbaggrund og har haft skiftende job som murerarbejdsmand, skovarbejder og fisker. Stoppede pga. nedslidt ryg. Har været på kontanthjælp i mere end 5 år. Han har været i aktivering hos en bygningshåndværker og på en fabrik, men arbejdet var for hårdt for ryggen. Det seneste år har han været sygemeldt med kræft, men er netop blevet opereret. Der har ikke været opfølgningssamtaler i sygeperioden. Matchgruppe 5. Barrierer og ressourcer: Slidgigt i ryggen og gener efter operation. Har desuden alkoholforbrug, der efter egen opfattelse tangerer misbrug. Han er ikke afvisende over for aktivering eller arbejdsprøvning, men afventer et tilbud fra kommunen. Motivation: Ikke motiveret for indsats mod arbejdsmarkedet. Vil gerne søge pension, men sagsbehandleren har afvist det. Person: Mand, mellem 30 år og 50 år. Baggrund: Han har mange år bag sig med ufaglært arbejde på fabrik, i entreprenørvirksomheder, som fisker og skovarbejder. Han har stemplet lidt ind imellem i a-kassen. Blev arbejdsløs i begyndelsen af 1990 erne og fik understøttelse fra a-kassen, men overgik til kontanthjælp for nogle år siden. Har været i aktivering på en kommunal arbejdsplads i flere år og holder meget af arbejdet og samværet med kollegerne. En forlængelse af praktikken kræver, at han tager imod et behandlingstilbud med afvænning for sit misbrug. - 16 -

Matchgruppe 4. Barrierer og ressourcer: Alkoholmisbrug. Fysisk rask og med en god arbejdsmoral. Mener ikke selv, at hans alkoholforbrug har indvirkning på hans arbejde og vil ikke tage imod et behandlingstilbud. Håber på en ordinær ansættelse, hvor han er i aktivering, men det kræver et kørekort og er derfor usandsynligt. Tror stadig på mulighed for job hos tidligere arbejdsgivere, men søger ikke i øjeblikket. Motivation: Ikke motiveret for at samarbejde om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Barrierer og ressourcer Ifølge de interviewede er det primært følgevirkningerne af at være misbruger, og ikke selve indtagelsen af alkohol eller stoffer, som udgør den væsentligste barriere over for arbejdsmarkedet. Følgevirkningerne kan være, at man har svært ved at passe sit arbejde, fordi man ikke kan komme op om morgenen, følge med arbejdstempoet på en arbejdsplads og at man i det hele taget mister lysten og drivet til at være på en arbejdsplads. Hertil kommer, at en del har psykisk lidelse oveni deres misbrugsproblem. Samtidig er der en del af de interviewede, som har nogen arbejdserfaring eller uddannelse at trække på, som de er klar over udgør en ressource i indsatsen for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det gælder især de borgere, som er mellem 30 og 50 år, hvoraf nogle har et langt liv på arbejdsmarkedet bag sig. Sagsbehandlerne vurderede i fokusgruppeinterviewet, at dette forhold gælder for en forholdsvis stor gruppe af de mandlige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5. Nogle med misbrug som hovedproblem er indstillet på at indgå i et behandlingsforløb for deres misbrug. Vi har spurgt ind til, hvornår det efter deres vurdering er relevant at tale om ønsker og muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, når man er i behandling. Svaret er, at den rigtige timing er forskellig fra person til person og fra situation til situation. For nogle er det relevant at tale om arbejdsmarkedet tidligt i forløbet, for andre skal det først komme senere i forløbet, fx når behandlingen er overstået. Derfor peger de på, at et løbende samspil og samarbejde mellem behandlingsinstitution, sagsbehandler og jobkonsulent i et behandlingsforløb er afgørende for, om det lykkes. De interviewede beskriver idealforholdet mellem behandling og arbejdsmarkedsfokus. Man gennemgår følgende faser. fase 1 afgiftning, aftrapning fra misbrug, komme til sig selv, samt at få lidt sul på kroppen fase 2 begyndende arbejdsmarkedsfokus, fx let aktivering i form af en praktik på en virksomhed kombineret med dagbehandling og samtaler med jobkonsulent eller lignende om muligheder på arbejdsmarkedet. fase 3 udslusning fra behandling til arbejdsmarkedet, fx i form af praktik, løntilskud eller rigtigt job og bolig, evt. tæt på behandlingsinstitutionen, for at kunne få støtte derfra, hvis det kniber, når vedkommende skal videre ud på arbejdsmarkedet. Gerne tilknyttet en bestemt jobkonsulent, der er specialiseret i misbrug, og som virksomhederne kan kontakte som ambulancetjeneste, hvis det går galt. - 17 -

Motivation De interviewede har meget forskellig motivation for at samarbejde om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Nogle er meget motiverede og har i processen trukket på egne kontakter og på deres generelle erfaringer med arbejdsmarkedet. For dem er det vigtigt, at man meget hurtigt kommer i gang med at tale om tilbagevenden til arbejdsmarkedet, ellers mister man nemt motivationen. Det gælder uanset, om de er i behandling eller ej. Samtidig peger de (især dem med mange arbejdserfaringer) på, at det er vigtigt for motivationen, at indsatsen sker på rigtige virksomheder og helst på private virksomheder, hvor de mener, at de har større chancer for at få et rigtigt job efterfølgende. Hvis jeg skal i job, vil jeg nok søge tilbage til nogle af de firmaer, jeg har været ved tidligere, og Det skal være praktik på en rigtig virksomhed for at det rykker, og for at man har lyst til at være med! De, der er i gang med et praktikforløb, er meget tilfredse med igen at være på en arbejdsplads. Deres motivation for behandling øges betydeligt, fordi et arbejdsforhold medvirker til, at man holdes væk fra kedsomhed, lediggang og dårlig social omgang. Omstændigheder, som ofte øger risikoen for, at man falder tilbage i misbruget igen. De giver samtidig udtryk for et stort ønske om, at tilbagevenden til arbejdsmarkedet skal lykkes. Der er fx en tidligere misbruger, som selv har fundet en praktikplads, mens han var i dagbehandling og som arbejder på at komme op på fuld tid den sidste periode i virksomhedspraktikforløbet for at vise den gode indstilling overfor arbejdspladsen og kommunen. Der er også nogle, som har arbejdsmarkedserfaring, men som mangler motivation for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. En væsentlig årsag hos flere er, at de har en omfattende økonomisk gæld nogle som direkte følge af misbruget som de skal begynde at tilbagebetale, hvis deres indtægt øges. Nogle vil derfor hellere finde sig til rette på kontanthjælp på et aktiveringssted og vil hellere gå og passe sig selv stille og roligt som én udtrykte det frem for at komme i job. Både fordi de ikke kan overskue tilbagebetalingen, men også fordi en rolig hverdag på en kommunal værksteds- eller projektaktivering på mange måder synes mere tillokkende end en hård arbejdsdag på en privat virksomhed, som i øvrigt giver det afkast, at gæld til skattevæsen eller børnebidrag reducerer indtægten betydelig. Økonomisk gæld kan således hæmme motivation for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. For nogle vil økonomisk rådgivning med henblik på at få afviklet (dele af) deres gæld være konstruktiv som en del af den samlede indsats for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Hvis misbruget er en barriere ift. arbejdsmarkedet, kan en væsentlig motiverende faktor for de ikke-motiverede således være økonomisk rådgivning, så vedkommende kan se en vej ud af gældsfælden. - 18 -

Barsel eller hjemmegående pga. barselsrelaterede problemstillinger Der er gennemført dybdeinterview med 2 personer som har barsel eller barselsrelaterende problemstillinger som hovedbarriere ift. arbejdsmarkedet. I alt 7 personer, som har samme hovedbarriere, har deltaget i fokusgruppeinterviewene. Samtidig har en stor andel af de øvrige interviewede, som har fx fysisk eller psykisk lidelse eller indlæringsvanskeligheder, også prøvet at være på barsel og kontanthjælp på samme tidspunkt. Men vi har for deres vedkommende vurderet, at barsel var sekundært i forhold til de øvrige barrierer. Deres udsagn har naturligvis også bidraget til analysen af barrierer, ressourcer og motivation for dem, som har barsel som hovedproblem i relation til arbejdsmarkedet. Profil af de interviewede Person: Kvinde under 30 år, bor med sin kæreste og har 2 børn. Baggrund: 9. klasses afgangseksamen og uafsluttet mellemuddannelse, ingen arbejdserfaring. Efter et forløb på produktionsskole kom hun på kontanthjælp, da hun blev gravid. Har været på kontanthjælp i 1 år. Aktiveret på kommunal aktiveringsinstitution kort tid, men kedede sig bravt. Matchgruppe 4. Barrierer og ressourcer: Barsel/hjemmegående. Har skiftevis være på barsel og sygemeldt på barsel. Er meget interesseret i dyr og motiveret for at påbegynde uddannelse i den retning igen og har derfor selv tilmeldt sig relevant uddannelsesinstitution samt lavet aftale med nærliggende relevant arbejdsplads om praktikforløb. Motivation: Er motiveret for uddannelse og arbejde. Er motiveret for at gennemføre uddannelsen og et praktikforløb på nærliggende gård og har et ønske om (og plan for) job efter endt uddannelse. Person: Kvinde under 30 år, gift, 3 børn (gravid med det 4.). Baggrund: 9. klasses afgangseksamen. Har været på kontanthjælp i næsten 12 år. Ingen arbejdserfaring. Arbejdsprøvning i et kommunalt projekt med praktik hos lokal virksomhed (arbejdsevnen er vurderet til 15 timer om ugen). Derefter aktiveret i forskellige kommunale aktiveringer og kurser. Senest har hun været flere år på en kommunal arbejdsplads, men der var desværre ikke en stilling, da perioden udløb. P.t. passiv pga. barselsorlov. Matchgruppe 4. Barrierer og ressourcer: Hjemmegående/barsel. Fysisk sygdom (slidgigt), som også gør, at hun ikke kan arbejde under graviditet. Derfor skiftevis på barsel og sygemeldt de sidste 1½ år. Er kreativ og holder af at arbejde med mennesker. Motivation: Ikke motiveret for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Søger pension. Alternativt ønsker hun et fleksjob inden for ældreplejen, men tror ikke selv på mulighederne for at finde en ledig plads. Barrierer og ressourcer De interviewede inden for dette segment er primært unge under 30 år og nogle er enlige forsørgere. De fleste har ingen eller meget lidt arbejdserfaring og nogle har et urealistisk forhold til vilkår og krav på arbejdsmarkedet. - 19 -

De påpeger selv, at børn jo ikke behøver at være en hindring for tilknytning til arbejdsmarkedet, og at mange andre med børn er i arbejde. Samtidig viser interviewene, at barsel og det, at have små børn hjemme kan være en barriere ift. arbejdsmarkedet. Især hvis den ledige er enlig. Åbningstiderne i børneinstitutionerne og hos dagplejen kan være en barriere ift. at nå at aflevere barnet, inden man skal møde på job, og tilsvarende hente barnet igen efter arbejde. Transport mellem hjemmet, børneinstitutionen og arbejdspladsen kan være endnu en barriere, især i de mindre byer, hvor den offentlige transport opleves som meget mangelfuld. Øget sygefravær pga. at små børn lettere bliver syge kan være en tredje barriere, fordi det er vanskeligt at passe et ordinært arbejde med meget fravær. På den måde er det for nogle meget bekvemt med mødetider og fremmødekrav på den kommunale værksteds- eller projektaktivering. Nogle går dog i interviewene flere gange tilbage til, at det tilsyneladende lykkes for mange andre på arbejdsmarkedet, og at ovenstående måske mere er en mental end en fysisk barriere. Nogle taler om, at forældre med mindre børn har særlige kompetencer og ressourcer til at arbejde enten kreativt eller med pleje og omsorg. De giver bl.a. udtryk for stor lyst til at arbejde med pasning af børn, ældre og dyr og er efter eget udsagn meget kreative, og vil gerne lave kreative ting med fx børn. For dem vil kurser i pleje og omsorg, børnepasning og pædagogik, samfundsforhold og edb, efterfulgt af praktik i børnehave eller plejehjem være motiverende og kvalificerende. Andre er afvisende over for, at de som unge mødre skulle have større ønsker om at arbejde med kreative arbejdsopgaver sammenlignet med andre kontanthjælpsgrupper. De peger i stedet på jobønsker inden for butiksområdet, turist- eller restaurationsbranchen. Det sidste gælder især dem, der har nogen arbejdserfaring at kunne trække på. De har i stedet behov for at blive kvalificeret til generel jobsøgning, fx udarbejdelse af cv, jobsparringssamtale (hvor en personaleleder på en arbejdsplads tager noget, der ligner en jobsamtale med vedkommende, og giver feedback på cv og fremtræden i jobsamtalen), og jobklub (hvor ledige mødes med jævne mellemrum og deler erfaringer med jobsøgning). Diskussionerne i fokusgrupperne tyder på, at lysten til at arbejde kreativt og med pasning og pleje af fx børn og ældre versus ønsket om at finde et job inden for andre brancher er afhængig af vedkommendes tidligere arbejdserfaringer og, at det måske udspringer af vedkommendes indsigt i muligheder på arbejdsmarkedet i øvrigt. Motivation Økonomien kan være en stor barriere for motivation til at tage et job inden for lavtlønsområdet og også for at påbegynde en uddannelse. Efter de interviewedes vurdering har enlige kontanthjælpsmodtagere med børn et mindre økonomisk udbytte af at arbejde inden for lavtlønsområdet end af at modtage kontanthjælp. Især når der medregnes boligsikring, friplads i børneinstitution osv. Det får nogle til at overveje deres karriereplaner en ekstra gang, og for nogle betyder det, at - 20 -