December 2005 Blad 573 Veloverstået årsmøde Foreningen havde et meget velbesøgt årsmøde på Munkebjerg og det er bestyrelsens indtryk gennem de tilbagemeldinger vi har modtaget, at medlemmerne var tilfredse med årsmødets indhold. Læs ministertaler og oplæg på www.bkchefer.dk og husk at næste årsmøde afholdes fra d. 15. 17. november 2006. Fokus på værdier På BKF`s generalforsamling foreslog formanden, at vi får en værdidebat i det danske samfund. Læs formandens beretning på www.bkchefer.dk eller læs småbidder på blad 580. På generalforsamlingen blev Per B. Christensen genvalgt som formand og Carsten Anderskov, Klaus Nørskov og Bruno Borella genvalgt til bestyrelsen. Folkeskolevedtagelse Vedtægter På generalforsamlingen vedtog BKF et nyt oplæg om folkeskolen En folkeskole i verdensklasse. Læs mere herom på blad 576 eller læs oplægget i sin helhed på www.bkchefer.dk Foreningens nye vedtægter træder i kraft den 1.1.2006, dog således at omdannelsen af de 14 amtskredse til 5 regionsforeninger sker som en glidende overgang frem mod 1.7.2006, hvor de 5 regionsforeninger skal være dannet. Med reference til generalforsamlingen er der lavet en sproglig rettelse af de to forhold, der blev påpeget. Det gælder dels brugen af orden dagtilbud frem for daginstitution, dels spørgsmålet om valgbarhed til bestyrelsen i regionsforeningen. Det sidste kræver jf. vedtægterne, at man er medlem af landsforeningen. Det er kun relevant dér hvor f.eks. en leder af dagtilbudsområdet refererer til en socialdirektør men indgår i børne- og kulturchefforeningens regionale netværk af ledere af dagtilbudsområdet. De reviderede vedtægter er lagt på hjemmesiden. I øvrigt henledes opmærksomheden på det inspirationspapir, som bestyrelsen har udarbejdet. Inspirationspapiret giver gode ideer og råd i forbindelse med fusionsprocessen mellem amtskredsene. Inspirationspapiret blev udleveret i årsmødemappen og findes ligeledes på hjemmesiden. Vejledningsplaner På det seneste møde i Undervisningsministerens dialogforum for vejledning drøftede vi Ungdommens Uddannelsesvejledning. Undervisningsministeriet og brugerne lægger meget vægt på kommunernes forpligtelse til at lægge mål og handleplaner for vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside og at kommunerne kvalitetssikrer vejledningsindsatsen. BKF skal komme med en kollegial opfordring til, at man lever op til ovenstående.
Høringssvar Regeringens oplæg om de videregående uddannelser Danmarks Biblioteksforening 100 år Møde med Socialministeren Udvalg om de unge uden uddannelse Forældreansvar December 2005 Blad 574 BKF har på det seneste afgivet en række høringssvar om forældreansvar og på skole- vejlednings- og pædagoguddannelsesområdet. Læs herom på blad 576 til blad 580 eller i sin helhed på www.bkchefer.dk Den 10. november fremlagde Globaliseringsrådet et oplæg til udvikling og effektivisering af de videregående uddannelse. Det fremgår bl.a. af forslaget, at de mellemlange videregående uddannelser skal samles i 5-7 større regionale højskoler for videregående uddannelse. Læs mere på www.globalisering.dk eller læs formandens oplæg om videnscentre på www.fuhu.dk Den 25. november fejrede Danmarks Biblioteksforening sit 100 års jubilæum med en reception på Københavns Rådhus og en festmiddag på Den sorte diamant. I den anledning har foreningen også udgivet et meget læseværdigt jubilæumsskrift, der kan læses på www.dbf.dk Den 12. december holder bestyrelsen møde med Socialministeren. På mødet skal vi drøfte BKF`s notat om dokumentation og myndighedsvaretagelse, anbringelsesreformen og den generelle indsats for sårbare børn og unge også set i relation til, at kommunerne pr. 1. januar 2007 overtager en række amtsinstitutioner på børn- og ungeområdet. Undervisningsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan flere unge kan gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Departementschef Niels Preisler er formand for udvalget. Det fremgår af kommissoriet, at udvalget skal stille forslag, der klart placerer et ansvar hos kommunalbestyrelsen for, at alle unge starter på en uddannelse efter folkeskolen. Ansvaret skal formuleres i sammenhæng med kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning, samt den planlagte ændring af børnefamilieydelsen som led i det styrkede familieansvar. BKF følger arbejdet i udvalget tæt og har tidligere understreget behovet for, at de nye kommuner udarbejder en samlet ungestrategi. Læs mere på www.globalisering.dk eller www.uvm.dk BKF har modtaget et lovforslag om styrkelse af forældreansvaret. Loven vil, hvis den vedtages af Folketinget, træde i kraft den 1. juli 2006. Lovforslaget, der er en opfølgning på Regeringsprogrammet Nye Mål, indeholder 3 dele: - en lovhjemmel i serviceloven til at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg under særlige betingelser. - En opfordring til kommunerne om at igangsætte forældreprogrammer/- kurser, som forældrene kan deltage i både på frivillig basis og
December 2005 Blad 575 som led i et forældrepålæg, - En lovhjemmel i lov om familieydelse til at indføre et stop for udbetaling af børnefamilieydelse, hvis forældrene ikke efterlever et forældrepålæg. BKF finder det positivt, at lovforslaget tydeliggør forældreansvaret, men foreningen er samtidig af den opfattelse, at en række af forslagene er vanskelige at administrere ikke mindst i forhold til socialt udsatte familier. BKF skal samtidig understrege, at en række kommuner i de seneste år allerede har igangsat initiativer som forældrekontrakter og forældrekurser. Læs mere på blad 579. Sygehusundervisning VISO Børnetopmøde 2006 Med kommunalreformen overtager kommunerne også ansvaret for sygehusundervisningen. Tilbuddet er først og fremmest relevant for skolebørn, der har kroniske lidelser og har langvarige hospitalsindlæggelser. BKF foreslår, at man drøfter undervisningen i den enkelte region og at man f.eks. beslutter, at de kommuner, der har centralsygehuse er ansvarlig for tilbudet. Socialministeriet har bebudet, at der medio december forventes offentliggjort en bekendtgørelse om Videns- og specialrådgivningsfuktionen (VISO). KL afholder sit andet børnetopmøde d. 2. og 3. marts 2006 I Århus. Læs mere herom på www.kl.dk Redaktionen af BKF-nyt ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en Glædelig Jul og et Godt Nytår.
En folkeskole i verdensklasse blev vedtaget på BKF s generalforsamling Debat Publikation udsendes Høringssvar December 2005 Blad 576 BKF s debatoplæg En folkeskole i verdensklasse indgik som et punkt på generalforsamlingen, der blev afholdt i forbindelse med årsmødet i Munkebjerg. Oplægget, som forud for generalforsamlingen har været sendt i høring blandt medlemmer i de enkelte amtskredse, blev vedtaget med et overvældende flertal. Der blev under debatten stillet forslag om ændring af titlen til En folkeskole i verden og ændring af begrebet talenter til gode evner. Ændringsforslaget til titlen En folkeskole i verdensklasse fik i alt 3 stemmer. Resten af de tilstedeværende stemte for titlen En folkeskole i verdensklasse. Ændringsforslaget om at bruge begrebet gode evner i stedet for talenter fik i alt 1 stemme. Resten af generalforsamlingen vedtog herefter at fastholde talentbegrebet i afsnittet Dygtige og glade skolebørn. Folkeskoleoplægget er nu på vej til at blive trykt i en publikation, der bliver sendt til medlemmerne, til kommunerne, KL, Folketingets uddannelsesudvalg og Undervisningsministeriet samt til en række samarbejdspartnere omkring folkeskolen. Oplægget vil i den kommende tid danne baggrund for BKF s holdninger, synspunkter og værdier på området. Folkeskoleoplægget vil kunne findes på www.bkchefer.dk I løbet af oktober og november måned har der været udsendt en række udkast til bekendtgørelser inden for folkeskoleområdet som konsekvens af strukturreformen og beslutninger taget i Folketinget. Samtlige høringssvar kan findes på www.bkchefer.dk Indholdet af høringssvarene skal i det følgende kort gengives: Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver mv.) Lovudkastet, der er en konsekvens af den politiske beslutning, omhandler bl.a. indførelse af nationale samt obligatoriske prøver i folkeskolen. BKF har i sit høringssvar generelt tilsluttet sig formuleringerne i konsekvensændringerne. BKF gør opmærksom på, at styrket evalueringskultur ikke alene omhandler test, derfor bør der i bemærkningerne også indgå yderligere præciseringer af det brede evalueringsbegreb i folkeskolen. På samme måde bør der efter BKF s opfattelse også i bemærkninger skrives om dokumentation i relation til folkeskolens virksomhed. Endvidere påpeger BKF behovet for uddybning af, hvordan elevernes personlige og alsidige kompetencer evalueres og dokumenteres. Angående beskyttelsen af resultaterne af de nationale test finder BKF det tilfredsstillende, at de ikke må offentliggøres. BKF ser dog et problem i at beskytte resultaterne fra medierne, idet ganske mange har adgang til resultaterne.
Høring om udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Høring om udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om tegnsprog i folkeskolen Høring om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv December 2005 Blad 577 Bekendtgørelsen er en konsekvens af strukturreformen og det øgede ansvar til kommunerne. Den nuværende skelnen mellem folkeskolelovens 20 stk. 1 og 2 afskaffes hermed. BKF har en generel bemærkning om det Det nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). Af bekendtgørelsens 20 stk. 3 fremgår det, at PPR overfor skolens leder skal begrunde, hvorfor der evt. gives afslag på bistand fra VISO. BKF finder, at denne formulering vil være med til at øge presset på ekspertviden udefra i stedet for at styrke den kommunale rådgivning. BKF foreslår derfor, at pligten til begrundelse ændres, så der i stedet for skal begrundes, hvorfor der i særlige tilfælde kan være nødvendigt at hente bistand udefra. I dette udkast til bekendtgørelse bliver småbørnsområdet sidestillet med skoleområdet, idet de såkaldte kan-bestemmelser bliver til skalbestemmelser på området. Denne ændring har været efterspurgt længe og er i praksis også den måde, kommunerne arbejder på. BKF gør i sit høringssvar opmærksom på en række uhensigtsmæssige formuleringer, som skal rettes, så den er i overensstemmelse med den kommunale virkelighed. Det gælder f.eks. begreber som Skoleforvaltning og Social- og Sundhedsforvaltningen. BKF har den samme forslag til ændring af brugen af VISO her, som i bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning. Klageadgangen udvides til også at omfatte småbørnsområdet. Formuleringerne i udkastet gør det imidlertid uklart, om småbørnsområdet reelt er omfattet. Der nævnes alene henvisninger til specialskoler og specialklasser. Ændringerne i dette udkast er en konsekvens af strukturreformen og markerer som noget nyt, at undervisning i tegnsprog skal være et supplement til folkeskolens fag og emner og skal tilbydes på hold uden for klassens almindelige undervisning eller som en integreret del af undervisningen. BKF kan tilslutte sig ændringen med den kommentar, at det ud fra definitionen om, hvem der skal tilbydes tegnsprog ikke vil være problemfrit at have en forventning om at kunne følge undervisningen alene med et tilbud om tegnsprog efter skoletid. Ændringerne har dels til formål at inddrage og involvere forældre i unges vejledning og valg af uddannelse, og dels at intensivere UU - Centrenes muligheder for at blive inddraget tidligere i forbindelse med risiko for frafald eller konkret frafald.
Mere inddragelse flere ressourcer December 2005 Blad 578 BKF ser med stor tilfredshed på lovforslagets intentioner om forældrenes inddragelse i vejledning af de 15-17-årige - især taget i betragtning at adskillige undersøgelser i forhold til danske unge, placerer mor, som en vigtig brik i den unges valg af uddannelse. BKF udtrykker dog nogen skepsis i forhold til lovforslagets forventninger til resultaterne, idet forslaget er et tilbud til forældrene og orienteringen er almen, hvilket også afspejles i den økonomi, som er forbundet med ændringsforslaget. BKF finder det væsentligt at underretningspligten til UU indskærpes til at omfatte elever, der er frafaldstruede. BKF finder det også væsentligt underretningspligten omfatter såvel unge undervisningspligtige, som unge, der har overstået undervisningspligten Samtlige høringssvar kan findes på www.bkchefer.dk Nyt lovforslag vedr. pædagoguddannelsen Roserne BKF har afgivet høringssvar til lovforslaget og kunne erklære sig enig i en række af forslagets intentioner: - At vi får et fagligt løft, bl.a. gennem centralt fastsatte CKF er - At vi fastholder en bred uddannelse dog med specialiseringsmuligheder - At uddannelsen tilrettelægges, så der i løbet af uddannelsen vil ske et samarbejde med andre professionsbachelor-uddannelsen, f.eks. læreruddannelsen. Det har været et længe næret ønske hos BKF - At praktikken og praktikuddannelsen styrkes - At der nu skabes mulighed for at praktikken kan foregå i en børnehaveklasse - At det tydeligt fremgår, at bachelorprojektet skal have sammenhæng med praktikken - At der stilles krav om aktiv deltagelse - At der sikres en samlet styring af indtaget til uddannelsen: Det ser ud til, at vi i øjeblikket uddanner flere end arbejdsmarkedet kan aftage - At der er øget fokus på sprogstimulering hos børn. Det var først roserne og dem er der en del af. Tornene Men, BKF har også en række kritikpunkter til lovforslaget: Det bør sikres, at indgangsniveauet er på gymnasialt niveau. Hvis ikke det er tilfældet kan det faglige niveau lide skade. Betænkeligt valg Endvidere ytrer vi betænkelighed ved, at de studerende blot skal vælge et linjefagsområde af de tre mulige, Sundhed, krop og bevægelse, Udtryk, musik og drama og Værksted, natur og teknik. Alle færdiguddannede bør have kendskab til alle tre områder. Og det fore-
December 2005 Blad 579 Svært værktøj i forkommer ikke rimeligt, når der i lovbemærkningerne henvises til, at den færdiguddannede efter uddannelsens afslutning kan supplere sin uddannelse med yderligere linjefag. BKF er også betænkelig ved at det (udviklings)psykologiske perspektiv kan drukne, når det om faget pædagogik hedder, at det skal indeholde filosofi, antropologi, psykologi og sociologi. I betragtning af at lovændringen om de pædagogiske læreplaner for længst er trådt i kraft, så savner vi stærkt en kraftigere vægtning af læring i forslaget. Praktikken Ligeså beklager BKF, at den lønnede praktik ikke er afskaffet. Og det vil give problemer at den fremtidige fordelingsnøgle er uklar. Det fremgår heller ikke af lovforslaget, hvordan man vil sikre et kompetenceløft hos vejlederne ude på institutionerne. Lovforslaget sigter jo mod udgiftsneutralitet. Endelig er der problemer omkring beskrivelsen af kravene til skriftlighed i praktikkerne, samt fastlæggelse af vejledernes indflydelse på vurderingen af praktikopgaven. Ny læreruddannelse? Høring om udkast til lovforslag om ændring af lov om social service og lov om børnefamilieydelse Og så ser vi frem til snart at få et forslag til en ny læreruddannelse i hånden. (Styrkelse af forældreansvaret) Lovforslaget rummer, at der inden for rammerne af lov om social service gives mulighed for at give forældremyndighedsindehaveren pålæg om særlige tiltag, der skal understøtte barnets hensigtsmæssige udvikling. Det kan være at sikre at barnet møder i skole hver dag. Pålægget skal begrundes, og der gives forældrene ankemulighed. Kontrollen af pålægget vil kræve institutioner og skolers aktive medvirken og dermed et tæt samarbejde mellem de sociale myndigheder og den enkelte institution. Overholder forældremyndighedsindehaveren ikke pålægget kan børnefamilieydelsen inddrages for en periode. Bestyrelsens høringssvar er udarbejdet i tæt samarbejde med børneog familienetværket i foreningen. I høringssvaret gives der udtryk for stor bekymring over intentionerne og metoderne i det fremlagte lovforslag. Hvilket værdigrundlag Helt overordnet finder vi, at man med indførelsen af tvangsopdragende virkemidler er i gang med et paradigmeskifte i det sociale arbejde med børn og unge uden at man i øvrigt grundlæggende har debatteret det værdigrundlag, som indsatsen skal hvile på. Det er vores vurdering at lovforslaget ved sin gennemførelse skaber
hold til svage familier Kontrolopgave? Administrative byrder December 2005 Blad 580 risiko for at forældrestraffen vil ramme børnene i sidste instans. Vi mener, at elementerne i lovforslaget alene vil have en effekt for en meget afgrænset gruppe af forældre relativt velfungerende familier, hvor udbetalingen af børnefamilieydelsen alligevel har en vis betydning for familiens samlede økonomi. I langt de fleste tilfælde vil pålæggene være et middel rettet mod forældre, som er på overførselsindkomst, splittede familier og socialt sårbare familier. Redskabet er en straffemulighed en mulighed som vil belaste de svage familier endnu mere end de er i forvejen. Forældre med massive problemer bliver efter vores opfattelse ikke handlingsduelige under trusler. Vi mener, at det i forhold til denne målgruppe er nogle helt andre faktorer, der er på spil og at vejen frem for dem og deres børn er motivation snarere end straf. Institutionerne (skole/daginstitution/sfo) vil - som lovforslaget lægges op - få en helt konkret kontrolopgave i forhold til forældrene. Det får betydning for samarbejdet mellem skole/institution og forældre. Det er muligt, at en indberetning om skolefravær, som resulterer i et forældrepålæg, vil sætte fokus på lærerens medansvar for at løsningen opnås. Men det er også muligt at relationen mellem læreren og forældrene får en meget anstrengt karakter, og at det nødvendige samarbejde om sikringen af barnets positive udviklingen skades. I øvrigt har bestyrelsen understreget de administrative omkostninger ved ordningen ligesom vi har gjort opmærksom på, at den delte forældremyndighed vil vanskeliggøre både iværksættelse af og opfølgning på konkret pålæg. Endelig har vi stillet spørgsmålstegn ved opgavens relevans for de sociale myndigheder iværksættelse og gennemførelse af en undersøgelse efter 38 er et stort indgreb overfor forældrene, idet der kan indhentes oplysninger fra stort set alle andre end strafferetssystemet. Spørgsmålet er om det står i forhold til "forbrydelsens karakter", når det tages i betragtning at truslen om økonomisk straf alene vil have effekt i forhold til forældre i den "lettere" ende af problemskalaen. Udpluk fra formandens beretning d. 10. november Om velfærd og lighed. Vi har brug for en reflekteret debat om lighed, velfærd og fattigdom. Og den skal også handle om andet og mere end økonomi - De svage børn er ikke længere børn i lurvet tøj og slidte sko. Det er børn med mobiltelefoner, cola'er og chipsposer. Og de er ofte overvægtige. Børnene kender og magter ikke de grundlæggende regler for menneskeligt samvær. De kan ikke sidde ordentligt ved et bord og spise sammen med andre. De kan ikke modtage og efterkomme simple regler. Og de aner ikke, hvordan man taler pænt til hinanden. - Det understreger, at de kulturelle forhold spiller en mindst lige så
December 2005 Blad 581 stor rolle i de sociale forskelle, som penge gør. Derfor skal vi udbygge vores børnekulturelle arbejde. Det er vigtigt, at børn oplever glæden ved en god bog eller et smukt stykke musik. Og det er afgørende, at vi tager en nuanceret debat om velfærd. Det kan ikke nytte, at vi pakker de svære debatter væk, sagde formanden Om værdier Når det gælder globalisering og integration, opfordrede formanden til, at vi fokuserer på andet og mere end arbejdsdeling, konkurrenceevne osv. - Jeg vil gerne pege på en opgave, der er sværere at håndtere: Hvilke værdier står vi selv på? Hvad er vores bærende værdier? Det har vi brug for at være helt klare omkring, når vi som samfund skal finde vores ben i det globaliserede samfund, understreger han. - Jeg tror, vi er blevet for lavmælte omkring vores værdier om demokrati, medansvar, lighed og ligeværd. Vi har taget dem for givet lidt for længe måske. Og jeg vil godt stille spørgsmålet, om vi, hvis vi ikke hæver stemmerne, risikerer, at disse værdier glider ud af samfundets fælles bevidsthed? Om de rette mennesker i chefstolene Kommunalreformprocessen er nu inde i en helt afgørende fase. Det er f.eks. nu, kommunerne overtager nye opgaver fra amterne. Og det er nu, nye chefstillinger skal besættes. - Det er vigtigt, at de nye ledelseslag i kommunerne sammensættes sådan, at de bliver effektive, udviklingsorienterede og driftsikre. Vi skal have direktioner, der har viden om og indsigt i fagområder og fagkulturer. Og vi skal have direktioner, der har de personlige lederegenskaber og evner, der skal til for at drive en moderne og mangesidet virksomhed. Sagt på en anden måde: De nye kommuners organisering og besættelse af topposter skal kunne forklares, forstås og forsvares. Om at se børnenes styrker - ikke deres svagheder Det er BKF's oplevelse, at det går rigtig godt med de pædagogiske læreplaner. Medarbejderne har taget meget fint imod det nye værktøj. Og ifølge BKF har læreplanerne bidraget til at styrke fagligheden og samarbejdet med familierne i børnehaverne. - Vi skal videre ad den vej. Pædagogerne skal for alvor tro på - og handle efter - at de gør en forskel, når den negative sociale arv skal brydes. Vi skal bakke op med ledelse og efteruddannelse, så pædagogerne styrkes i at se børnenes ressourcer frem for deres sårbarheder og problemer. Om de mange unge uden uddannelse Andelen af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse er igen stigende.
December 2005 Blad 582 - Det er bekymrende. BKF har lagt op til en national og kommunal handlingsplan, og vi kan heldigvis konstatere, at KL og regeringen har fulgt trop. Han opfordrer til en sammenhængende ungepolitik i de nye kommuner. - De unge skal have tilbud præget af systematik, tydelighed og konsekvens. Der skal også sættes ind meget tidligere, for problemet starter allerede i børnehaven og i skolen, sagde formanden i sin beretning. BKF s sekretariatet: Kulturforvaltningen, Fællessekretariatet, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf. 55 78 49 13 Fax. 55 78 49 48