Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne



Relaterede dokumenter
Frederikssund Bibliotekerne Benchmarkrapport maj 2014

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek. Brugerundersøgelse 2015 KULTUR & FRITID

Svendborg Bibliometer 2014 Resultater fra brugerundersøgelse. Svendborg Bibliotek, den 3. juni 2014

Frederikssund Bibliotekerne Bibliometerrapport maj 2014

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Forældretilfredshed 2015

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT ÅRIGE I Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

Dialogmøde mellem Kultur- og Lokalsamfundsudvalget og Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

Regional udvikling i beskæftigelsen

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

Hvordan lever danskerne med vindmøller på land?

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Forældretilfredshed 2013

Resultatrevision 2009

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Pendling mellem danske kommuner

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

Syddanmark Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Tema 1: Resultater, side 1

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?

9.3 millioner danske overnatninger blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

Efterskolen og kommunerne

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Brugertilfredshedsundersøgelse. december Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: /

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Forældretilfredshed 2016

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar oktober 2009

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Stigende pendling i Danmark

Holbæk Erhvervsforum. Medlemstilfredsheds-analyse

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Næsten 1 mio. danskere bor under meter fra kysten

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

KøgeBibliotekerne. Bibliometerrapport maj Moos-Bjerre & Lange ApS Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf mbla.

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

Patienters oplevelser i Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte og ambulante patienter

Elevtrivselsundersøgelse

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

CYKLING OG DETAILHANDEL

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Rapport - Trivselsundersøgelsen Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Undersøgelse af lærermangel

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland

Patienterne har ordet

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Interviewundersøgelse i Faaborg

Resultatrapport 4/2012

Transkript:

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Benchmarkrapport 2014 27. maj 2014 Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A - 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 BIBLIOMETERMÅLINGEN 2014... 3 1.2 BENCHMARKING... 3 2 BENCHMARK PÅ SAMLET BIBLIOMETERSCORE... 5 3 BENCHMARK OG BEST PRACTICE FOR HVER BIBLIOMETERDIMENSION... 6 3.1.1 Samfundsværdi... 7 3.1.2 Service... 7 3.1.3 Professionalisme... 7 3.1.4 Tilfredshed... 7 3.1.5 Personlig værdi... 7 3.1.6 Familierum... 7 3.1.7 Kultur... 7 3.1.8 Formidling... 7 3.1.9 Tilgængelighed... 8 3.1.10 Brugerinvolvering... 8 3.1.12 Viden... 8 3.1.12 Borgeroplysning... 8 3.1.14 Biblioteksrum... 8 3.1.13 Inspiration... 8 4 BEST PRACTICE BIBLIOTEKER... 10 2

1 Indledning Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne bruger bibliometeret til at højne sin viden om brugernes værdi af biblioteket og som bidrag til fortsat kvalitetsudvikling. Bibliometeret er en temperaturmåler, der i et enkelt kvantitativt udtryk sammenfatter, hvad bibliotekets værdi og effekt er for brugerne. De opgjorte effekter og værdier er defineret med udgangspunkt i biblioteksloven, der fastsætter, at bibliotekets overordnede formål og tilsigtede effekt er at bidrage til uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet. Tilbagevendende bibliometermålinger giver styringsrelevant ledelsesinformation om, hvordan biblioteket klarer sig i forhold til sine målsætninger, hvad der virker, hvilken effekt biblioteket og forskellige indsatser har på brugerne og eventuelt udvalgte målgrupper. Hver enkelt bibliometermåling bidrager med ny og selvstændig viden om tingenes tilstand og brugernes aktuelle oplevelser. Men bibliometeret giver samtidig mulighed for at foretage sammenligninger over tid og sammenligning med andre biblioteksvæsener i form af benchmarking. Biblioteksundersøgelserne gennemføres i en række kommuner på tværs af landet, hvilket giver et solidt grundlag for et nationalt benchmark. På bibliometerskalaen har bibliotekerne i 2014 opnået en bibliometerscore i intervallet 5,7 til 6,9, og den landsdækkende brugermåling har givet et nationalt benchmark på 6,1. Målingerne er i 2014 gennemført i Viborg, Esbjerg, Køge, Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Horsens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Nyborg, Langeland, Ringsted, Frederikssund, Solrød, Greve og Rødovre. I denne benchmark rapport foretages en række sammenligninger, og kilderne til sammenligning består af resultatet fra de 16 samtidige biblioteksundersøgelser i 2014. 1.1 Bibliometermålingen 2014 Årets bibliometermåling blandt brugerne af Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne er gennemført i april 2014 blandt 2.191 brugere på 15 år og derover. Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne opnåede en samlet bibliometerscore på på bibliometerskalaen, der går fra -10 til 10. Faaborg- Midtfyn Bibliotekerne opnår således en score væsentlig over den gennemsnitlige bibliometerscore på 6,1. Faktisk er Faaborg-Midtfyn kun overgået af Langeland Bibliotek, som samtidig vurderes at være uden for sammenligning af flere grunde (se nedenfor). 1.2 Benchmarking Vi gennemfører benchmarking som systematiske sammenligninger af målte resultater på bibliometeret. Sammenligningerne kan give begreb om det resultatmæssige niveau samt vise forbedringspunkter ved at identificere de områder, hvor andre biblioteker præsterer bedre. Det kan tjene til inspiration og læring i det fortsatte arbejde med at øge brugernes værdi af biblioteket. Der anvendes 2 typer af benchmarking i denne rapport: 1. Den samlede bibliometerscore sammenlignes med: o Den gennemsnitlige bibliometerscore o Best practice resultatet 2. Resultatet på hver bibliometerdimension sammenlignes med: o Den gennemsnitlige score pr. dimension o Best practice resultatet Den såkaldte best practice benchmarking indebærer, at det enkelte bibliotek måles i forhold til det af de øvrige biblioteker, der klarer sig bedst. Best practice benchmarking har den styrke, at den udstikker et ambitiøst sammenligningspunkt, der ikke er abstrakt eller urealistisk, men netop er en sammenligning med andre biblioteker (bibliometerbiblioteker), der eksisterer og fungerer i nogenlunde samme virkelighed. Svagheden ved best practice benchmarking er, at selv det aktuelt bedste bibliotek i teorien kan præstere resultater, der er endnu bedre. Efterhånden som der kommer flere bibliometerbiblioteker til, kan man også forestille sig, at best practice rettesnoren bliver 3

hævet, fordi andre biblioteker lykkes med at præstere endnu bedre resultater samlet set eller i forhold til en eller flere af de enkelte dimensioner. Det er samtidig værd at pointere, at best practice resultatet ikke nødvendigvis er det bedste resultat i en eller anden objektiv kvalitetsmæssig forstand. Det udtrykker den højest opnåede bedømmelse blandt brugerne ud fra brugernes sammenholdning af oplevelser og forventninger. Det skal indledningsvis bemærkes, at i foråret 2014 er det således, at Langeland Bibliotek adskiller sig markant fra alle de andre biblioteksvæsner. Bibliotekets brugere vurderer således helt systematisk og konsekvent biblioteket højere på næsten alle dimensioner. Derfor er Langeland Bibliotek i princippet best practice blandt bibliometerbibliotekerne på 13 ud af 14 dimensioner. Her er det dog vurderet, at bibliotekstilbuddet på Langeland må betragtes som værende ganske unikt som følge af særlige forhold i form af deres demografi, geografi og særlige lokaltilhørsforhold blandt brugerne. Det er derfor valgt at udelade Langelands biblioteksvæsen fra best practice analysen. Det betyder, at data fra Langeland fortsat indgår i beregningen af nationalt benchmark, men best practice benchmarket vil udgøres af det bibliotek, der klarer sig bedst på en given dimension næst efter Langeland. Dette giver en større variation i hvilke biblioteker, der er best practice på de forskellige dimensioner, men det vurderes desuden, at det vil give et mere realistisk billede af forbedringspotentialet, da de resterende biblioteksvæsner er mere direkte sammenlignelige. Dermed er denne måde at bestemme best practice altså mere praktisk anvendelig. 4

2 Benchmark på samlet bibliometerscore I dette afsnit sammenlignes Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne samlede bibliometerscore med det nationale benchmark, samt det bedste opnåede resultat nationalt. Al data stammer fra bibliometerundersøgelser gennemført i 2014, på biblioteker i Viborg, Esbjerg, Køge, Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Horsens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Nyborg, Langeland, Ringsted, Frederikssund, Solrød, Greve og Rødovre. Den samlede bibliometerscore har varieret fra 5,7 til. Figur 1 viser den samlede bibliometerscore for Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne i 2014 i sammenligning med gennemsnittet for bibliometerbibliotekerne samt best practice resultatet. Det kan allerede indledningsvis bemærkes, at det er Faaborg-Midtfyn, der udgør det samlede best practice bibliotek. Det er således i Faaborg-Midtfyn der opnås de højeste brugerværdier samlet set - og endvidere også på de fleste af bibliometerets dimensioner. Figur 1: Bibliometerresultat for Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne i sammenligning. 6,1 Faaborg-Midtfyn 2014 Benchmark Best practice Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne ligger som nævnt i top med 0,5 point mere end gennemsnittet og dermed også hele 0,9 point over biblioteket med den dårligste score på 5,7. Eftersom de samlede bibliometerresultater for bibliometerbibliotekerne fordeler sig inden for et relativt lille interval, og resultaterne er baseret på en massiv mængde data, kan man dog med rette konstatere, at selv små forskelle i den samlede bibliometerscore er udtryk for reelle forskelle i brugernes oplevede værdi af bibliotekerne. 5

3 Benchmark og best practice for hver bibliometerdimension Den samlede bibliometerscore dækker over væsentlige forskelle, når der ses nærmere på de enkelte dimensioner af bibliometeret. Nedenfor sammenlignes Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes resultatet pr. dimension med det nationale benchmark samt et best practice benchmark. Også her fremgår det, at Faaborg-Midfyn ligger i top på de fleste punkter. Best practice benchmarket indebærer, at Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes resultat pr. bibliometerdimension sammenholdes med det tilsvarende resultat, der er opnået hos det højest scorende bibliometerbibliotek på netop den dimension. Det er altså forskellige biblioteksvæsener, der udgør best practice benchmark afhængigt af hvilken dimension, der er tale om. Denne type sammenligning er relevant, fordi den kan give idé om større perspektiver for forbedringspotentiale og tjene til nye mål og indsatser ikke mindst på de områder, hvor forskellen mellem Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne resultater og best practice resultatet er størst. Figur 2 nedenfor viser resultatet pr. bibliometerdimension for Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne i sammenligning med det nationale benchmark og det bedste resultat opnået i gruppen af bibliometerbiblioteker. Figur 2: Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes resultater på bibliometerdimensionerne i sammenligning. Samfundsværdi Service Professionalisme Tilfredshed Personlig værdi Familierum Kultur Bibliometer i alt Formidling Tilgængelighed Brugerinvolvering Viden Borgeroplysning Biblioteksrum Inspiration 8,4 8,2 8,4 8,5 8,0 8,5 7,9 7,6 8,0 7,8 7,4 7,8 7,5 7,2 7,7 7,3 6,7 7,3 6,1 6,1 6,4 5,8 6,4 6,2 5,7 6,4 5,6 5,0 5,6 5,1 4,8 5,2 5,0 4,7 Faaborg-Midtfyn 2014 5,0 5,1 Benchmark 4,3 5,1 Best practice 4,4 4,1 4,5 6

Nedenfor kommenteres hver bibliometerdimension særskilt med hensyn til Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes resultat i forhold til det nationale benchmark samt det bedst opnåede resultat. 3.1.1 Samfundsværdi Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne vurderes rigtig positivt, når det gælder bibliotekets samfundsmæssige værdi (8,4). Her placeres biblioteket således 0,2 point over benchmarket (8,2). Dette er således også det bedst opnåede resultat for denne dimension. Det er er kun længere ude på decimalerne, at Faaborg-Midtfyn lige nøjagtig overgås af andet bibliotek. Her kan det i øvrigt bemærkes, at gennemsnittet ligger relativt tæt på best practice. Dette kan skyldes, at vurderingen af bibliotekets samfundsværdi er en generel opfattelse blandt borgerne og dermed ikke som sådan kan kobles til det enkelte bibliotek. 3.1.2 Service Brugerne af Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne oplever i høj grad at blive mødt af venlighed og imødekommenhed hos personalet (8,5). Her ligger biblioteket 0,5 point over benchmarket (8,0) og udgør samtidig det bedste resultat. Dette er altså en meget positiv vurdering og efterlader derfor formentlig kun et meget lille rum for forbedring af denne dimension. 3.1.3 Professionalisme Brugerne oplever endvidere en høj grad af professionalisme hos personalet (7,9) og placerer dermed biblioteket 0,3 point over gennemsnittet (7,6). Dette er kun 0,1 under det bedst opnåede resultat. 3.1.4 Tilfredshed Når det kommer til brugernes tilfredshed med Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne ligger de også rigtig højt (7,8), de ligger således 0,4 point over benchmarket (7,4), og udgør samtidig det bedst opnåede resultat. Tilfredshedsdimensionen er opgjort ud fra resultatet af to spørgsmål. Det ene går på den overordnede tilfredshed (...alt i alt tilfreds med biblioteket... ) og det andet går på det, man kan kalde ambassadørvilligheden (...anbefaler gerne biblioteket... ). Det kan dermed være svært konkret at forbedre resultatet på denne dimension, da den er et udtryk for den generelle tilfredshed. Lykkedes det til gengæld at forbedre andre dimensioner, vil det med al sandsynlighed føre til en forbedring af tilfredsheden. 3.1.5 Personlig værdi Med hensyn til personlig værdi (7,5) vurderer brugerne af Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne igen biblioteket positivt. Resultatet er således 0,3 over benchmarket (7,2). Der er desuden en mindre afstand til det bedste resultat (7,7) på 0,2 point, hvilket skaber et lille forbedringspotentiale på denne dimension. 3.1.6 Familierum Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne placerer sig også i top på familierumsdimensionen (7,3), hvilket svarer til 0,6 point over det nationale benchmark (6,7). 3.1.7 Kultur På kulturdimensionen () ligger Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne 0,5 point over det nationale benchmark (6,1), og udgør samtidig det bedst opnåede resultat. 3.1.8 Formidling Samme tendens som ved kulturdimensionen gør sig gældende ved formidlingsdimensionen. Brugerne af Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne er meget positive i deres vurdering af bibliotekets evne til at formidle tilbud samt personalets evne til at formidle faglig viden. I hvert fald i sammenligning med de øvrige biblioteker. Med sin score på formidlingsdimensionen (6,4) placerer Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne sig 0,6 point over benchmarket (5,8), og udgør samtidig det bedst opnåede resultat. 7

3.1.9 Tilgængelighed Tilgængelighedsdimensionen er afdækket ved hjælp af to spørgsmål. Det ene handler om, hvorvidt biblioteket har de materialer, som brugerne efterspørger, og det andet handler om, hvorvidt bibliotekets ydelser er tilgængelige, når brugeren ønsker at benytte dem. Tilgængeligheden vedrører altså i denne sammenhæng resultatet af den valgte materialepolitik og indkøbsmønster, ventetid på materialer, åbningstiderne og afstanden til biblioteket. Brugerne vurderer også tilgængeligheden positivt (6,2). Dette er 0,5 point over benchmarket (5,7). Dette er 0,2 point under det bedste resultat (6,4). 3.1.10 Brugerinvolvering På dimensionen brugerinvolvering ligger Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne (5,6) 0,6 over benchmark (5,0). Dermed ligger biblioteket endvidere 0,1 point under det bedste resultat (5,7). Denne dimension udgøres bl.a. af, om brugerne vurderer, om biblioteket generelt lytter til deres ønsker og behov samt opleves som et sted der involverer og tilbyder brugerne aktiv deltagelse, og her er der altså også kun et beskedent forbedringspotentiale, hvis det er best practice resultatet, der udgør overliggeren. 3.1.12 Viden I vurderingen af, om Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne tilfører viden, ligger biblioteket også forholdsvis højt (5,1) i forhold til andre biblioteker. Scoren er således 0,3 over gennemsnittet (4,8), og dermed 0,1 under det bedste resultat. 3.1.12 Borgeroplysning På borgeroplysningsdimensionen (5,0) placerer Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne sig over benchmarket på 4,7. Her er Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne dog stadig 0,4 point fra best practice (5,4). Dette indikerer, at der er rum til forbedring på denne dimension. 3.1.14 Biblioteksrum Brugerne af Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne vurderer også biblioteksrumsdimensionen forholdsvis højt. Med 5,1 ligger biblioteket 0,8 over det nationale benchmark (4,3), og udgør samtidig best practice. 3.1.13 Inspiration I brugernes vurdering af, om Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne er inspirerende hhv. på hjemmesiden og på det fysiske bibliotek, klarer biblioteket sig også godt. Med Faaborg- Midtfyn Bibliotekernes 4,4 point ligger de 0,3 point over det nationale benchmark (4,1), og kun 0,1 under det bedste resultat. 8

Best practice analysen kan sammenfattes i alternativ visning, der tydeliggør afstanden mellem Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes resultat og det bedst opnåede resultat. Figur 3 nedenfor viser forskellen mellem Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes resultat og det bedst opnåede resultat på hver enkelt dimension. Figurens grønne område illustrerer de bedste resultater og det blå område er Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes resultater. Jo mere grøn farve der ses på den enkelte dimension, jo større er forbedringspotentialet således. Og fremgår det også med al tydelighed, at det grønne areal for Faaborg-Midtfyn er ganske beskedent. Figur 3: Bibliometerscore for Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne i sammenligning med resultatet for det bedst præsterende bibliometerbibliotek. Best practice Faaborg-Midtfyn 2014 Tilgængelighed Tilfredshed Service Viden Bibliometer i alt 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Biblioteksrum Borgeroplysning Brugerinvolvering Familierum Samfundsværdi Formidling Professionalisme Inspiration Personlig værdi Kultur 9

4 Best Practice biblioteker I figur 5 præsenteres de enkelte best practice biblioteker på de enkelte bibliometerdimensioner. Heraf kan det altså aflæses, hvilket bibliotek der gør det bedst på de enkelte dimensioner, og dermed hvilke biblioteker, der er i princippet er mest at lære af. Det er vigtigt at understrege, at best practice resultatet ikke nødvendigvis er det bedste resultat i en eller anden objektiv kvalitetsmæssig forstand. Det udtrykker den højest opnåede bedømmelse blandt brugerne ud fra brugernes sammenholdning af oplevelser og forventninger. I diagrammet ses det, at Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne er best practice bibliotek på 9 bibliometerdimensioner, og derved er det bibliotek med flest best practice dimensioner. Herefter har Svendborg Bibliotek 3 topscorere og KøgeBibliotekerne, Viborg og Ringkøbing- Skjern Bibliotekerne opnår best practice på 1 dimension hver. Figur 5: Best practice bibliotek og resultat på de enkelte biblioteksdimensioner. Service (Faaborg-Midtfyn) Samfundsværdi (Svendborg) Professionalisme (Svendborg) Tilfredshed (Faaborg-Midtfyn) Personligværdi (Viborg) Familierum (Faaborg-Midtfyn) Kultur (Faaborg-Midtfyn) Bibliometer i alt (Faaborg-Midtfyn) Tilgængelighed (Ringkøbing-Skjern) Formidling (Faaborg-Midtfyn) Brugerinvolvering (Faaborg-Midtfyn) Borgeroplysning (Faaborg-Midtfyn) Viden (Svendborg) Biblioteksrum (Faaborg-Midtfyn) Inspiration (Køge) 5,6 5,0 5,2 5,1 4,5 6,4 6,4 8,5 8,4 8,0 7,8 7,7 7,3 10