S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003
SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3
Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2002 (SUS nr. 10). Publikationen indeholder især oplysninger om de godt 300.000 personer, som fik tildelt SU-støtte i 2002, og om de knap 352.000 personer, som havde SU-gæld ved udgangen af 2002, men belyser også udviklingen fra 1999 til 2002. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med den detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til SUstyrelsens årsrapport for 2002, hvis perspektiv er bredere, og som bl.a. også beskriver måltal for administration af støtteordningerne, som SUstyrelsen er ansvarlig for. Data, der belyser tildeling af SU-støtte til personer i ungdomsuddannelser (UU) henholdsvis videregående uddannelser (VU), er adskilt i to separate kapitler. Det indledende kapitel med hovedtal er begrænset til færre udvalgte hovedtal, og tidsperspektivet er gjort 11-årigt med tal for 1992, 1997 og 2002. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser, dvs. de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for udviklingen i SU-støtten og SU-gælden i femårsperioder fra 1992 til 2002. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2002 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste 4 år. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2002 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste 4 år. Kapitlet indeholder også et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) vedr. støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 belyser SU-støtte til uddannelser i udlandet, til udenlandske statsborgere og uddannelsesstedernes størrelse og dækningsgrad uden skelnen mellem UU og VU. Kapitel 5 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af 2002. Kapitel 6 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.
. Publikationen kan ses på SUstyrelsens netadresse www.sustyrelsen.dk. Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78. Specialkonsulent Hans Funck Petersen på telefon 33 26 86 75. Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon 33 26 86 57.
Indhold: Side 1. SU-hovedtal... 5 2. SU i ungdomsuddannelser... 10 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb... 10 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere... 12 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere... 15 2.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn... 17 2.5 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse... 19 2.6 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav... 21 3. SU i videregående uddannelser... 26 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb... 26 3.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere... 27 3.3 Støttemodtagernes køn, alder og børn... 31 3.4 Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser... 33 3.5 Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning... 36 3.6 Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav... 40 3.7 Befordringsrabat... 44 3.8 Specialpædagogisk støtte (SPS)... 45 4. SU på uddannelsessteder, uddannelser i udlandet og til udenlandske statsborgere... 49 4.1 Støtten fordelt på uddannelseskategorier, uddannelsessteder og SU-støttens dækningsgrad... 49 4.2 SU til uddannelser i udlandet... 54 4.3 Ikke danske statsborgere med SU-støtte... 56 5. SU-gæld... 58 5.1 Samlet SU-gæld... 58 5.2 SU-lånegæld... 60 5.3 FM-gæld... 70 6. Bilag... 75 Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene 1991-2003.... 76 Bilag 2 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene 1991-2003.... 77 Bilag 3 Støttemodtagere og tildelt støtte i 1991-2002 fordelt efter støttekombination.... 78 Bilag 4 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene 1991-2002 fordelt efter uddannelseskategori... 80 Bilag 5 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene 1991-2002 fordelt efter forældreafhængighed.... 82 Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991-2002 fordelt efter bopælsstatus.... 84 Bilag 7 Støtteårsværk i 1991-2002 fordelt på støtteart og uddannelseskategori.... 86 Bilag 8 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene 1991-2002, fordelt på uddannelsesland.... 87
Bilag 9 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991-2002.... 89 Bilag 10 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1991-2002.... 91 Bilag 11 Debitorer med SU-gæld og restgæld pr. ultimo 1991-2002 fordelt efter gældstype... 92 Bilag 12 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo 1991-2002 fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling... 93 Bilag 13 Fremsatte FM-krav og tilbagekrævede beløb vedr. støtteårene 1991-2002 fordelt efter kravtype.... 95 Bilag 14 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i 1991-2002 fordelt efter låne- og kravtype... 96 Bilag 15 Fribeløbssatser for støtteårene 1991-2003.... 97 Bilag 16 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/76-1990.... 98 Bilag 17 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/83-1990... 99 Bilag 18 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/76-1993.... 100 Bilag 19 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/76-1992/93 fordelt efter støttekombination.... 101 Bilag 20 Anvendte forkortelser... 102 Bilag 21 Anvendte definitioner... 103
1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som SUstyrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtagers SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 5. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1992, 1997 og 2002. 1992 1997 2002 ------------------------ antal -------------------- Støttemodtagere i alt 210.300 274.000 300.400 - Stipendiemodtagere 209.700 272.300 297.600 ---------------------- mio. kr. ------------------- Udbetalt stipendiebeløb før skat 4.648 6.470 8.734 Udbetalt lånebeløb 980 1.327 2.208 I alt udbetalt før skat 5.628 7.797 10.942 - indeholdt A-skat af stipendiebeløb 707 746 1.047 -------------------------- % ---------------------- Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,54 0,58 0,64 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 4,1 5,1 5,5-18-årige 24,4 51,4 51,7-19-årige 42,4 63,0 67,6-20-24-årige 28,0 34,3 42,0 I 2002 fik 300.400 støttemodtagere tildelt ca. 8,7 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,2 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,6 % af bruttonationalproduktet. Af de ca. 298.000 stipendiemodtagere i 2002 fik ca. 213.500 indeholdt A-skat, som i alt udgjorde 1.047 mio. kr. eller 12 % af det samlede stipendiebeløb før skat. Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at ca. 5,5 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2002. Omkring halvdelen af de 18-årige og 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antal støttemodtagere i 2002 er godt 90.000 større end i 1992, hvilket svarer til en stigning på 43 %. Den udbetalte støtte er (i løbende priser) i samme periode steget fra ca. 5,6 mia. kr. til ca. 10,9 mia. kr. svarende til en stigning på 94 %. Væksten i SU-støttens omfang er bl.a. et resultat af større ungdomsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster. 5
Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1992, 1997 og 2002 fordelt på uddannelseskategori. 1992 1997 2002 1992 1997 2002 ---------------------- antal --------------- --------------- % ---------------- Støttemodtagere i alt 210.300 274.000 300.400 100 100 100 - ungdomsuddannelser 81.800 117.000 116.800 39 43 39 - videregående uddannelser 128.500 157.000 183.600 61 57 61 --------------------- mio. kr. -------------- --------------- % ---------------- Tildelt stipendium 4.648 6.470 8.734 100 100 100 - ungdomsuddannelser 1.159 1.784 2.226 25 28 25 - videregående uddannelser 3.489 4.686 6.508 75 72 75 Tildelt lån 980 1.327 2.208 100 100 100 - ungdomsuddannelser 136 182 330 15 14 15 - videregående uddannelser 844 1.145 1.878 85 86 85 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2002 fordelte de 300.400 støttemodtagere sig med 116.800 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og 183.600 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 61 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 75 % (6.508 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 8.734 mio. kr. Det skyldes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning tildeles stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på 2.208 mio. kr., nemlig 85 % (1.878 mio. kr.), hvilket skyldes at lånetilbøjeligheden i VU er væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1992 til 2002 på knap 90.100 (43 %) er fordelt med en stigning på omkring 35.000 (43 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 55.100 (43 %) i videregående uddannelser (VU). Generelt er den procentuelle fordeling af støttemodtagerne med 39 % i UU og 61 % i VU uændret fra 1992 til 2002. Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1992, 1997 og 2002 fordelt på støttekategori. 1992 1997 2002 1992 1997 2002 ----------------------- antal --------------------- ------------- % -------------- Støttemodtagere i alt 210.300 274.000 300.400 100 100 100 - kun stipendium 132.400 189.000 182.100 63 69 61 - både stipendium og lån 77.300 83.300 115.500 37 30 38 - kun lån 600 1.600 2.800 0 1 1 -------------------- mio. kr. ----------------- ------------- % -------------- Stipendium og lån i alt 5.628 7.797 10.942 100 100 100 - stipendium 4.648 6.470 8.734 83 83 80 heraf støttemodtagere med kun stipendium 2.501 3.866 4.474 - lån 980 1.327 2.208 17 17 20 heraf støttemodtagere med kun lån 10 42 83 6
Hovedparten af de ca. 300.400 støttemodtagere i 2002 ønskede kun at modtage stipendium (61 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.800, der kun fik lån (slutlån). Andelen af stipendiemodtagere, som tog lån, var 38 % i 2002 næsten samme niveau som i 1992, men større end i 1997. Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1992, 1997 og 2002 fordelt efter bopælsstatus. 1992 1997 2002 1992 1976 2002 --------------------- antal ------------------ ---------------- % ------------- Stipendiemodtagere i alt 209.700 272.300 297.600 100 100 100 - hjemmeboende 57.500 87.500 82.400 27 32 28 - udeboende 152.200 184.800 215.200 73 68 72 ------------------ mio. kr. ----------------- ---------------- % ------------- Tildelt stipendium 4.648 6.470 8.734 100 100 100 - hjemmeboende 636 926 1.024 14 14 12 - udeboende 4.012 5.544 7.710 86 86 88 Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Der var i 2002 ca. 82.400 (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og 215.200 (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis 1.024 mio. kr. (12 %) og 7.710 mio. kr. (88 %). I forhold til 1992 er antallet af hjemmeboende i 2002 steget med 24.900 (43 %), mens antallet af udeboende er steget med ca. 63.000 (41 %). Baggrunden herfor er bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium. Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1992, 1997 og 2002. 1992 1997 2002 ----------------------------- antal ------------------------- Fremsatte FM-krav i alt 29.900 24.200 30.100 - indkomstkontrolkrav 17.000 11.700 14.600 1) - afbrudskrav 12.600 12.100 15.200 - andre FM-krav 300 500 300 ------------------------ mio. kr. ------------------------ Tilbagekrævede beløb i alt 223 169 248 - indkomstkontrolkrav 2) 166 112 168 1) - afbrudskrav 54 55 78 - andre FM-krav 2 3 2 1) Foreløbige tal 2) Inkl. %-tillæg 7
Studielånegæld er den helt dominerende gældstype, men nogle støttemodtagere får også gæld i forbindelse med, at SUstyrelsen rejser krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-krav). Der forventes i alt rejst 30.100 FM-krav vedr. udbetalt SU-støtte for støtteåret 2002, og det tilbagekrævede beløb forventes at udgøre 248 mio. kr., jf. tabel 1.5. Hovedparten af FM-kravene - især på beløbssiden - er indkomstkontrolkrav (IK-krav), som fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU en end det tilladte fribeløb. Der forventes rejst 14.600 IK-krav og tilbagekrævet 168 mio. kr. vedr. støtteåret 2002. Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1992, 1997 og 2002. 1992 1997 2002 1) ------------------------------- antal ---------------------------- Indkomstkontrolkrav i alt 17.000 11.700 14.600 - personer under uddannelse ult. året 15.200 10.000 12.100 - personer uden for uddannelse ult. året 1.800 1.700 2.500 ---------------------------- % ------------------------------ Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 8,1 4,3 4,9 - personer under uddannelse ult. året 9,8 4,8 5,4 - personer uden for uddannelse ult. året 3,4 2,5 3,2 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,5 1,3 1,4 1) Foreløbige tal 2) Ekskl. %-tillæg De forventede 14.600 IK-krav vedr. 2002 svarer til, at 4,9 % af støttemodtagerne i 2002 vil få et IKkrav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,4 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst 12.100 IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af 2002. Det svarer til, at 5,4 % af disse støttemodtagere under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2002, vil kravprocenten være lavere, nemlig 3,2 %, til trods for at der typisk indgår erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten er retmæssigt tildelt. Kravprocenten var også lavere for støttemodtagere, der afsluttede uddannelsen i 1992 og 1997. Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1992, 1997 og 2002. 1992 1997 2002 ----------------------------- antal ------------------------- Debitorer 1) med studielånegæld i alt 339.000 325.000 359.000 - debitorer med SU-lånegæld 241.000 274.000 336.000 - debitorer med statsgaranteret lånegæld 98.000 51.000 23.000 ------------------------ mio. kr. ----------------------- Restgæld på studielån i alt 14.400 14.900 19.500 - SU-lånegæld 7.400 11.000 17.100 - statsgaranteret lånegæld 7.000 3.900 2.400 Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ájourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1992 og 1997 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. 8
Ved udgangen af 2002 skyldte 359.000 personer 19,5 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af SUstyrelsen, jf. tabel 1.7. Hovedparten af debitorerne, nemlig 336.000, havde SU-lånegæld svarende til 17,1 mia. kr., mens 23.000 debitorer skyldte 2,4 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Ved udgangen af 1992 var andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld og restgælden for disse væsentligt større end ved udgangen af 2002. Denne ændring i fordelingen på gældstyper i 10-årsperioden er et resultat af, at muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, så det herefter alene var muligt at optage studielån gennem SUstyrelsen. 9
2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2002 og af udviklingen gennem de seneste 4 år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2002 på 1.335 kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 768 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på 2.712 kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til 1.519 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU). 10
Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU 1999-2002. Støttemodtagere Tildelt støtte 1999 2000 2001 2002 1999 2000 2001 2002 ---------------------- antal ------------------------ --------------------- mio. kr. -------------------- Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt 125.900 125.500 124.400 124.700 2.237 2.354 2.478 2.555 Index 100,0 99,7 98,8 99,0 100,0 105,2 110,8 114,2 Stipendier 125.900 125.500 124.400 124.700 2.004 2.081 2.171 2.225 Index 100,0 99,7 98,8 99,0 100,0 103,8 108,3 111,0 Lån 18.100 20.400 22.000 23.500 233 273 307 330 Index 100,0 112,7 121,5 129,8 100,0 117,2 131,8 141,6 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier 39.000 40.600 40.700 40.600 686 735 769 780 Lån 9.000 10.400 11.200 12.000 110 132 146 158 Gymnasiale udd. Stipendier 88.400 86.500 85.200 85.500 1.270 1.294 1.348 1.385 Lån 9.100 10.000 10.900 11.500 114 133 150 161 Folkeskoleudd. Stipendier 3.000 3.000 2.900 3.300 46 51 54 60 Lån 800 800 900 1.000 8 9 10 12 Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca. 124.700 støttemodtagere i 2002 tildelt støtte for 2.555 mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgør stipendier 2.225 mio. kr. (87 %) og lån 330 mio. kr. (13 %). I perioden 1999-2002 er den samlede støtte steget med 318 mio. kr. (14 %). Denne stigning fordeler sig med 221 mio. kr. i stipendier (11 %) og 97 mio. kr. i lån (42 %). Antallet af stipendiemodtagere er i perioden 1999-2002 faldet med 1.200 (1 %). Dog er antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån i samme periode, steget 5.400 (30 %). Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i 1999-2002 fordelt på alder. Alder pr. 31/12 i støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere 1999 2000 2001 2002 med børn --------------------------------------------- % --------------------------------------------- 18-årige 3,5 3,9 4,3 4,2 20,0 19-årige 7,1 8,7 9,3 9,4 31,0 20-årige 12,0 14,1 16,1 16,9 55,2 21-årige 24,4 26,4 29,3 31,6 57,8 22 år og derover 43,2 45,2 45,8 49,0 56,9 Alle i UU 14,1 16,0 17,4 18,5 55,8 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11
Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU er steget fra 14,1 % i 1999 til 18,5 % i 2002, jf. tabel 2.2. Stigningen er markant inden for alle de udvalgte alderstrin. Lånetilbøjeligheden var betydeligt større for de stipendiemodtagere, der har børn. Det gælder for alle alderstrin. I gennemsnit tog 56 % af dem lån. 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2002 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. 31/12-2002 2002 2001 antal % mio. kr. antal mio. kr. % % 18 år 28.650 25 284,9 1.202 11,0 4 4 hjemmeboende 85 % 212,8 44 % 4,9 2 2 19 år 35.148 30 635,7 3.319 50,8 9 9 hjemmeboende 80 % 410,4 38 % 18,2 4 4 20 år 22.626 19 421,9 3.815 59,4 17 14 hjemmeboende 67 % 182,5 25 % 12,4 6 6 21 år 9.617 8 255,1 3.038 46,4 32 29 hjemmeboende 33 % 45,6 13 % 5,3 12 11 22 år 6.080 5 177,7 2.514 39,3 41 38 hjemmeboende 18 % 15,5 8 % 2,6 19 17 23 år 4.200 4 127,7 1.933 30,3 46 44 hjemmeboende 12 % 6,9 6 % 1,4 22 19 24 år 2.889 2 89,6 1.548 25.3 54 47 hjemmeboende 8 % 3,5 4 % 0,8 25 18 25 år 1.924 2 60,9 1.084 17,8 56 54 hjemmeboende 6 % 1,7 3 % 0,4 28 24 26 år og derover 5.681 5 172,3 3.109 49,7 55 53 hjemmeboende 3 % 2,1 2 % 0,8 34 35 I alt 116.795 100 2.225,7 21.556 330,5 18 17 hjemmeboende 63 % 881,0 17 % 47,5 5 3 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2002 var knap 116.800 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (63 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende. 74 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 26 %, som var 21 år eller ældre, var altovervejende udeboende. Af tabellen fremgår det således også, at det store ryk af stipendiemodtagere, der flytter hjemmefra, sker i alderen 20 til 21-22 år. 12
Kun 18 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmeboende blot 5 %. Lånetilbøjeligheden i ungdomsuddannelserne var klart størst for udeboende og steg med alderen. Tabel 2.4 Støttemodtagerne i ungdomsuddannelser i 2002 fordelt på bopælsamt pr. 31/12 2002 og på bopælsstatus. Bopælsamt pr. 31/12-2002 Støttemodtagere i 2002 heraf hjemmeboende antal % antal % Københavns Kommune 10.500 9 3.800 36 Frederiksberg Kommune 1.500 1 700 45 Københavns Amt 12.000 10 8.300 69 Frederiksborg Amt 6.600 6 4.900 75 Roskilde Amt 4.500 4 3.200 70 Vestsjællands Amt 6.000 5 3.700 62 Storstrøms Amt 5.300 5 3.300 62 Bornholms Amt 1.000 1 600 63 Fyns Amt 11.200 10 6.200 55 Sønderjyllands Amt 5.700 5 3.700 64 Ribe Amt 5.000 4 3.300 66 Vejle Amt 8.000 7 5.000 63 Ringkjøbing Amt 6.700 6 4.300 64 Århus Amt 15.900 14 9.000 57 Viborg Amt 5.300 5 3.500 66 Nordjyllands Amt 11.600 10 6.800 58 Øvrige 1) 200 0 100 43 I alt 116.800 100 70.600 60 Anm.: Støttemodtagerne er fordelt på bopælsamt ud fra de oplysninger, SUstyrelsen havde modtaget pr. ultimo 2002 fra CPR-registeret. 1) Omfatter hovedsagelig udlandet, inkl. Grønland og Færøerne. De knap 117.000 støttemodtagere i ungdomsuddannelser i 2002 er fordelt geografisk i tabel 2.4. Omkring 20 % af støttemodtagerne boede i Storkøbenhavn, 14 % i Århus Amt og 10 % i henholdsvis Fyns og Nordjyllands Amt. Tabellen viser også, at knap 71.000 (60 %) af støttemodtagerne var hjemmeboende. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere varierer fra amt til amt. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere var størst i Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt med henholdsvis 69 %, 75 % og 70 %. 13
Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i 1999-2002 fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/12 1999 2000 2001 2002 1999 2000 2001 2002 -------------------------- antal ----------------------- ------------------ mio. kr. -------------- I alt ungdomsuddannelser 125.900 125.500 124.400 124.700 2.004 2.081 2.171 2.225 heraf hjemmeboende 78.500 76.700 74.800 74.700 846 856 865 881 udeboende 47.400 48.800 49.500 50.000 1.158 1.225 1.306 1.344 --------------------------------------------------- % ----------------------------------------------------------- hjemmeboende 62 61 60 60 42 41 40 40 udeboende 38 39 40 40 58 59 60 60 hjemmeboendeandel 18-årige 85 85 85 85 19-årige 80 79 79 79 20-årige 65 64 64 64 21-årige 32 32 31 31 Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en UU. Bopælsstatus er den som vedkommende senest i perioden var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Tabel 2.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne er faldet fra 62 % til 60 % fra 1999 til 2002. En del af faldet må skyldes de faldende ungdomsårgange (relativt flere ældre), da faldet på de enkelte alderstrin typisk kun er 1 procent-point i perioden. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 2.6. 14
Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i UU 1999-2002 med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser 1999 2000 2001 2002 antal % antal % antal % antal % I alt 20.500 100 20.700 100 20.400 100 20.200 100 Stipendiemodtagere uden udeboendesats 3.000 15 3.000 14 2.800 14 2.800 14 Stipendiemodtagere med udeboendesats 17.500 85 17.700 86 17.600 86 17.400 86 ------------------------------------------- % --------------------------------------------- De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: 99 99 99 99 Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl 63 63 63 62 Særlige forhold i hjemmet 29 29 29 30 Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart 7 7 7 7 Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2002 var 20.200 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde ca. 23 % af de ca. 88.000 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. 17.400 (86 %) af de 20.200 udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er steget med 1 procentpoint siden 1999. Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 62 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Alle forældreafhængige støttemodtagere er sikret et grundstipendium. Støttemodtageren tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 404.005 kr. (2002-satser). Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 231.201 kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. 15
Tabel 2.7 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i 1999-2002 fordelt efter støttens størrelse. Forældreafhængige Tildelt stipendiebeløb stipendiemodtagere 1999 2000 2001 2002 1999 2000 2001 2002 -------------------- antal ------------------- ------------------ mio. kr. ----------------- Forældreafhængige 18-19-årige 92.400 90.300 88.300 88.100 1.107 1.123 1.151 1.170 Maks. støtte 24.200 25.000 24.600 24.400 395 423 435 439 Reduceret støtte 68.200 65.300 63.700 63.700 712 700 716 731 - kun grundstipendium 41.700 40.300 39.600 39.600 378 378 390 397 Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2002 var 88.100 stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 24.400 (28 %) i 2002, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde 63.700 (72 %). Den maksimale støtte udgjorde 439 mio. kr. (38 %) og den reducerede støtte 731 mio. kr. (62 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.170 mio. kr. til forældreafhængige i 2002. Det samlede antal stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte er faldet fra 92.400 i 1999 til 88.100 i 2002, hvilket primært er en følge af de mindre ungdomsårgange. Andelen af forældreafhængige stipendiemodtagere med maksimal støtte er fra 1999 til 2002 steget fra 26,2 % til 27,7 %. 16
2.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Endvidere vises, hvorledes stipendiemodtagere med børn fordeler sig på uddannelseskategori, køn og alder i 2002. Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i UU 2002 fordelt på alder, uddannelseskategori og børn. Folkeskoleuddannel- Gymnasiale og almene Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser i alt Alder pr. ser 1) ungdoms- ungdoms- 31/12-2002 uddannelser uddannelser 2) 2002 2001 ------------------------------------ antal stipendiemodtagere --------------------------------------------- 18 år 581 22.318 6.272 28.733 28.226 med børn 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år 671 28.553 8.970 36.572 37.413 med børn 3 % 0 % 1 % 0 % 0 % 20 år 483 18.430 6.884 24.516 24.297 med børn 4 % 0 % 2 % 1 % 1 % 21 år 366 5.478 5.381 10.768 11.087 med børn 8 % 2 % 3 % 3 % 3 % 22 år 265 3.058 3.979 6.992 7.058 med børn 9 % 4 % 5 % 5 % 4 % 23 år 172 2.177 2.771 4.960 4.868 med børn 19 % 7 % 6 % 7 % 7 % 24 år 126 1.575 1.799 3.392 3.226 med børn 15 % 8 % 4 % 10 % 10 % 25 år og derover 637 3.906 4.470 8.776 8.191 med børn 48 % 27 % 27 % 29 % 2 % I alt 3.301 85.495 40.526 124.709 124.366 med børn 451 1.720 2.110 4.160 3.851 pct. med børn 14 % 2 % 5 % 3 % 3 % antal børn i alt 726 2.481 2.953 5.989 5.509 m. børn født i året 89 384 451 1.159 938 Mænd 1.228 37.014 18.492 54.983 54.567 med børn 73 421 629 1.098 957 pct. med børn 6 % 1 % 3 % 2 % 2 % Kvinder 2.073 48.481 22.034 69.726 69.799 med børn 378 1.301 1.481 3.062 2.894 pct. med børn 18 % 3 % 7 % 4 % 4 % 2 stipendiemodtagende forældre 32 257 242 511 459 I pct. af alle med børn 7 % 15 % 11 % 12 % 12 % Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC 2) Inkl. den fri ungdomsuddannelse 17
Af tabel 2.8 ses, at de 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde godt 37.000 eller 30 % af samtlige stipendiemodtagere i 2002. Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde godt 28.000 eller 23 % af samtlige stipendiemodtagere. Godt 69.700 ud af de 124.700 stipendiemodtagere (svarende til 56 %) var kvinder. Kvindeandelen var fordelt med 63 % i folkeskoleuddannelserne, 57 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og 54 % i de erhvervsmæssige ungdomsuddannelser. Andelen af kvinder på de forskellige uddannelseskategorier er stort set uændret i forhold til 2001. Stipendiemodtagere med børn (under 18 år) udgjorde i 2002 knap 4.200 (3 %) ud af de i alt 124.700 stipendiemodtagere jf. tabel 2.8. Disse stipendiemodtagere havde tilsammen knap 6.000 børn. Ca. 1.200 (1 %) stipendiemodtagere havde et barn, som var født i 2002. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i FSK med 14 %. Det fremgår endvidere, at 3 % af stipendiemodtagerne har børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin er naturligt nok stigende med alderen. Således har under 1 % af de 18-årige og 19- årige børn, mens 29 % af aldersgruppen på 25 år og derover har børn. For kvinder udgjorde andelen, som havde børn 4 % og for mænd var den 2 %. Af de 4.200 stipendiemodtagere med børn var den anden forældre også stipendiemodtager i ca. 500 af tilfældene (12 %). Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og kun 7 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater. Tabel 2.9 Fødselsrater i UU 1999-2002. Personer Rater 1999 2000 2001 2002 1999 2000 2001 2002 ------------------ antal -------------------- ----------------- rater ------------------ Fødselsrater 388 427 452 426 1.258 1.425 1.517 1.347 Kvinder 270 310 329 284 960 1.135 1.192 963 Mænd 118 117 123 142 298 290 325 384 Inden for ungdomsuddannelserne fik 426 personer fødselsrater i 2002. Det er et fald på knap 6 % i forhold til 2001, hvor 452 personer fik fødselsrater. Kvinderne udgør 2/3 af personerne med fødselsrater. 18
2.5 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.10 Støttemodtagere i UU med afbrudt uddannelse i 1999-2002. År for afbrudt uddannelse 1999 2000 2001 2002 ---------------- antal støttemodtagere ------------------ Støttemodtagere med afbrudt UU 12.530 14.282 15.800 15.904 heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo 2002 4.363 5.461 7.580 11.226 (34,8 %) (38,2 %) (48,0 %) (70,6 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo 2002 8.167 8.821 8.220 4.678 (65,2 %) (61,8 %) (52,0 %) (29,4 %) heraf påbegyndt en UU 7.042 7.626 7.190 4.034 påbegyndt en VU 1.125 1.195 1.030 644 Blandt støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne var der i 2002 ca. 15.900 (12,8 %), der afbrød en uddannelse, jf. tabel 2.10. I forhold til 1999 er det en stigning på ca. 2,8 procentpoint i andelen, der afbrød. Ca. 65 % af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 1999, var ved udgangen af 2002 kommet i gang med en uddannelse, heraf ca. 86 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 14 % i en videregående uddannelse. Tabel 2.11 Andel af støttemodtagere i udvalgte uddannelser, der i løbet af uddannelsen afbryder denne. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 --------------------------------------------------- % ----------------------------------------------- Alm. Gymn. 7,7 8,6 9,2 8,6 9,2 HF-enkeltfag 34,4 36,0 39,1 38,2 39,2 41,1 39,4 Erhv.gymn. HHX 10,2 15,6 16,6 16,5 18,3 HTX 16,2 18,4 21,6 19,4 18,3 Skoleperiode I og II 21,2 25,3 26,3 25,8 Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Der er kun tal for de år, hvor det skønnes, at alle der påbegyndte uddannelsen var støtteberettiget i 2002, dvs. fyldt 18 år. Med henblik på at analysere frafaldsprocenten blandt støttemodtagere på en række udvalgte uddannelser, er samtlige støttemodtagere, der er faldet fra i en af de pågældende uddannelser i årene 1996-2002, blevet undersøgt nærmere. Det er blevet undersøgt, i hvilket år hver enkelt af disse støttemodtagere påbegyndte deres uddannelse, og deres antal er blevet sat i forhold til det samlede antal støttemodtagere, der påbegyndte den pågældende uddannelse det givne år. På den måde er andelen af støttemodtagere, der faldt fra uddannelsen et givent årstal efter henholdsvis 0-1 år, 1-2 år, 2-3 års studier osv. blevet beregnet. Ved sammenlægning af samtlige disse studietidsbetingede frafalds- 19
procenter fås den samlede frafaldsprocent for en given uddannelse et givent årstal. Resultaterne er vist i tabel 2.11. Andelen, som i løbet af en almen gymnasial uddannelse afbryder denne, udgjorde i 2000 9,2 %, hvilket er 1,5 pct.-point mere end i 1996. På HF-enkeltfag udgjorde andelen i 2002 39,4 %, hvilket er 5 pct.-point mere end i 1996. På de erhvervsgymnasiale uddannelser er andelen, som afbryder, steget mest på HHX, fra 10,2 % i 1996 til 18,3 % i 2000. For skoleperiode I og II er andelen, som afbryder, steget fra 21,2 % i 1996 til 25,8 % i 1999. Tabel 2.12 Afbrud i UU i 2002 fordelt efter antal år inden uddannelsen blev afbrudt, køn og børn. Antal år i afbrudt uddannelse under 1 år 1-2 år over 2 år I alt antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med afbrudt UU 11.693 28,8 3.245 9,5 966 2,0 15.904 12,8 Køn Mænd 5.945 31,2 1.615 11,6 489 2,3 8.049 14,7 Kvinder 5.748 26,6 1.630 8,0 477 1,0 7.855 11,4 Børn Støttemodtagere uden børn 10.739 28,4 3.057 9,2 900 1,9 14.696 12,2 Støttemodtagere med børn 954 33,6 188 20,3 66 17,2 1.208 29,1 heraf kvinder med børn 644 31,8 143 20,2 58 18,2 845 27,7 I tabel 2.12 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (uddannelseskategori/køn/børnestatus). På første studieår var det knap 29 %, der afbrød uddannelsen, andet år ca. 10 % og derefter kun ca. 2 %. De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 2002 afbrød 14,7 % af mændene og 11,4 % af kvinderne. Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på godt 29 % mod godt 12 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige. 20
Tabel 2.13 Afbrudstilbøjeligheden hos støttemodtagere i UU i 2002 fordelt på alder. Støttemodtagers alder ved afbrudt uddannelse Ungdomsuddannelser antal % 18 år 2.120 7,4 19 år 3.779 10,4 20 år 2.709 11,1 21 år 1.857 17,5 22 år 1.486 21,7 23 år 1.121 23,3 24 år 771 23,4 25 år 534 24,3 26 år 364 24,2 27 år 252 22,4 28 år 186 24,0 29 år 121 22,1 30 år og derover 604 24,1 I alt 15.904 12,8 Antallet af støttemodtagere med afbrud fordelt på alder ved afbrud ses i tabel 2.13. Afbrudsmønstret hænger klart sammen med aldersfordelingen. I ungdomsuddannelserne var der i alt knap 13 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i 2002. Hovedparten af støttemodtagerne i UU er i alderen 18-20 år, men af denne gruppe afbrød kun 7-11 %. Fra og med det 21. år stiger afbrudsandelen fra 17,5 % til mellem ca. 22 og 24 %. 2.6 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2002 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 5.383 kr., 13.442 kr. og 23.997 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2002 var det laveste årsfribeløb 64.596 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 19.440 kr. i 2002. Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Tabel 2.14 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 9 % tjente således årligt under 1.000 kr., og hele 31 % tjente mere end 60.000 kr., dvs. svarende til eller mere end den laveste årsfribeløbsgrænse på 64.596 kr. Denne store spredning skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer. 21
Tabel 2.14 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere i UU 2002 fordelt efter egenindkomst. Støttemodtagere i alt heraf helårsstøttemodtagere 1) Helårsstøttemodtagere fordelt efter UU-type Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) FSK GU EU antal % antal % antal % antal % antal % 0-999 10.900 9 6.200 17 200 50 3.300 17 2.700 16 1.000-9.999 11.100 10 5.500 15 100 25 3.200 17 2.200 13 10.000-19.999 12.400 11 5.200 14 100 25 3.000 16 2.100 13 20.000-29.999 13.000 11 4.700 13 0 0 2.700 14 2.000 12 30.000-39.999 12.300 11 4.100 11 0 0 2.200 12 1.900 11 40.000-49.999 11.100 10 3.500 10 0 0 1.800 9 1.700 10 50.000-59.999 9.800 8 2.900 8 0 0 1.300 7 1.600 10 60.000-69.999 7.800 7 1.900 5 0 0 800 4 1.100 7 70.000-79.999 6.300 5 900 3 0 0 300 2 600 4 80.000-89.999 5.200 4 500 1 0 0 200 1 300 2 90.000-99.999 4.400 4 300 1 0 0 100 1 200 1 100.000 og derover 12.200 11 400 1 0 0 200 1 200 1 I alt 115.900 2) 100 36.100 100 400 100 19.000 100 16.600 100 Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. 2) Ekskl. ca. 900 støttemodtagere, hvis endelige årsopgørelse for 2002 endnu ikke forelå pr. primo august 2003. I tabel 2.14 belyses også, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de 115.900 støttemodtagere i 2002 var 36.000 (31 %) helårsstøttemodtagere. Ca. 17 % af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 71 % tjente mellem 1.000 kr. og 60.000 kr. Således tjente ca. 88 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. De resterende ca. 12 % tjente, hvad der svarer til den laveste årsfribeløbsgrænse eller mere. Helårsstøttemodtagere i FSK, GU og EU med en egenindkomst på under 60.000 kr. udgjorde henholdsvis næsten 100 %, 91 % og 85 %. I FSK havde omkring halvdelen næsten ingen indkomst ved siden af støtten (under 1.000 kr.), i GU var det 17 % og i EU 16 %. 22
Tabel 2.15 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere med børn i UU 2002 fordelt efter egen-indkomst. Støttemodtagere i alt heraf helårsstøttemodtagere 1) Helårsstøttemodtagere fordelt efter UU-type Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) FSK GU EU antal % antal % antal % antal % antal % 0-999 559 15 353 48 57 60 167 45 129 48 1.000-9.999 141 4 82 11 8 8 35 9 39 15 10.000-19.999 151 4 74 10 6 6 39 10 29 11 20.000-29.999 156 4 60 8 4 4 44 12 12 5 30.000-39.999 149 4 39 5 4 4 21 6 14 5 40.000-49.999 200 5 28 4 6 6 13 3 9 3 50.000-59.999 252 7 18 2 2 2 10 3 6 2 60.000-69.999 312 8 20 3 1 1 12 3 7 3 70.000-79.999 355 10 15 2 0 0 8 2 7 3 80.000-89.999 305 8 9 1 0 0 5 1 4 1 90.000-99.999 273 7 11 1 1 1 6 2 4 1 100.000 og derover 864 23 27 4 5 4 15 4 7 3 I alt 3.717 100 736 100 95 100 375 100 267 100 Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. For alle uddannelseskategorier gælder det, at andelen af helårsstøttemodtagere med ingen eller beskeden indkomst er markant større, når man har børn jf. tabel 2.15. For støttemodtagere med børn, var andelen med relativt "store indkomster" 1 forholdsvis stor inden for GU. Af tabel 2.15 fremgår det, at 736 ud af de i alt 3.717 støttemodtagere med børn, svarende til en femtedel, var helårsstøttemodtagere. Blandt alle støttemodtagere var 31 % helårsstøttemodtagere. Der var således en tendens til, at færre var helårsstøttemodtagere, når de havde børn. 48 % af helårsstøttemodtagerne med børn tjente under 1.000 kr., hvilket er en betydelig større andel end de 17 %, som gælder for alle helårsstøttemodtagere jf. tabel 2.14. Ca. 45 % tjente fra 1.000 til 79.999 kr. Dvs. at ca. 93 % havde en egenindkomst, som var under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn (84.036 kr.). Omkring 7 % havde en egenindkomst på mere end 80.000 kr. I UU var andelen med store indkomster væsentligt større i hele gruppen af støttemodtagere set i forhold til støttemodtagere med børn. Heraf følger, at en yderligere større andel af støttemodtagere uden børn har store indkomster set i forhold til støttemodtagere med børn. 1 Defineret som egenindtægter der ligger på - eller over - niveau med den laveste fribeløbsgrænse, henholdsvis 64.596 for støttemodtagere uden børn og 84.036 for støttemodtagere med børn. 23
Tabel 2.16 Fravalg af støtte i UU i 1999-2002. Personer Rater 1999 2000 2001 2002 1999 2000 2001 2002 ------------------ antal -------------------- ----------------- rater ------------------ Fravalg 5.700 5.900 5.300 5.600 12.800 10.900 10.200 10.900 % af støttemodt. i UU 4,8 % 5,0 % 4,5 % 4,8 % IK-krav 2.100 2.100 2.300 2.200 1) % af støttemodt. i UU 1,8 % 1,8 % 2,0 % 1,9 % 1) Foreløbige tal Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Ca. 4,8 % af støttemodtagerne i 2002 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel 2.16. Det er 0,3 procent-point mere end i 2001, men uændret i forhold til andelen i 1999. 1,9 % af støttemodtagerne i 2002 forventes at få et IK-krav, fordi de havde tjent for meget. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 2.17 Støttemodtagere i UU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende 1999-2002. 1999 2000 2001 2002 1) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt 118.900 117.400 116.500 116.800 - med IK-krav 2.100 1,8 2.100 1,8 2.300 2,0 2.200 1,9 under uddannelse ultimo året 1.400 2,0 1.400 1,9 1.600 2,2 1.400 2,0 ikke under uddannelse ultimo året 600 1,4 800 1,6 700 1,7 800 1,7 ------------------------ tilbagekrævede beløb, mio. kr. ----------------------------- Tilbagekrævet beløb i alt 17,7 18,9 21,0 22,3 stipendium 15,8 16,9 18,7 19,5 lån 0,9 1,0 1,1 1,5 procenttillæg 1,0 1,0 1,2 1,3 1) Foreløbige tal. Omkring 2.200 af de 116.800 støttemodtagere i 2002 skønnes at få et IK-krav (1,9 %), svarende til et mindre fald på 0,1 procent-point i forhold til 2001, jf. tabel 2.17. I forhold til 1999 er der tale om en stigning på 0,1 procent-point. De tilbagekrævede beløb er steget fra 17,7 mio. kr. vedr. 1999 til 22,3 mio. kr. vedr. 2002. Det tilbagekrævede beløb på ca. 22,3 mio. kr. (inkl. %-tillæg) svarer til 0,9 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 2.556 mio. kr. Støttemodtagerne under uddannelse ved udgangen af 2002 forventes at få en kravprocent på 2,0, mens støttemodtagerne med afsluttet uddannelse kun forventes at få en kravprocent på 1,7. 24
Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse har for alle de betragtede år ligget under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året. I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis 8.400 kr., 9.000 kr., 9.100 kr. og 10.100 kr. for støtteårene 1999-2002. Kravene varierer en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene er på under 5.000 kr., jf. tabel 2.18. Tabel 2.18 Indkomstkontrolkrav i UU vedrørende 1999-2002 fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr. 1999 2000 2001 2002 1) 1999 2000 2001 2002 1) ------------------- antal ------------------ ----------------- % ------------------ 4.999 og derunder 1.073 1.071 1.146 992 51,7 49,9 49,6 44,0 5.000-9.999 358 352 436 407 17,2 16,4 18,9 18,0 10.000-14.999 283 283 265 306 13,6 13,2 11,5 13,6 15.000-19.999 132 160 176 168 6,3 7,5 7,6 7,4 20.000-24.999 116 123 100 154 5,6 5,7 4,3 6,8 25.000-29.999 34 68 76 97 1,6 3,2 3,3 4,3 30.000-34.999 31 32 34 41 1,5 1,5 1,5 1,8 35.000-39.999 21 21 25 27 1,0 1,0 1,1 1,2 40.000-44.999 14 15 21 30 0,7 0,7 0,9 1,3 45.000-49.999 2 13 17 10 0,1 0,6 0,7 0,4 50.000 og derover 15 9 12 24 0,7 0,4 0,6 1,0 Antal IK-krav i alt 2.083 2.147 2.309 2.208 100,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal. 25
3. SU i videregående uddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2002 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste 4 år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser. 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2002 efter de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996. Ifølge disse regler kan personer i videregående uddannelser kun få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 Tildelt støtte i VU 1999-2002. Støttemodtagere Tildelt støtte 1999 2000 2001 2002 1999 2000 2001 2002 ---------------------- antal ------------------------ -------------------- mio. kr. --------------------- Støtte i alt 171.000 177.700 181.600 183.600 6.737 7.348 7.979 8.384 Index 100,0 103,9 106,2 107,4 100,0 109,1 118,4 124,4 Stipendier 169.200 175.200 179.000 180.800 5.350 5.755 6.226 6.506 Index 100,0 103,5 105,8 106,9 100,0 107,6 116,4 121,6 Lån 81.500 89.200 93.200 96.700 1.387 1.593 1.752 1.878 Index 100,0 109,4 114,4 118,7 100,0 114,9 126,3 135,4 Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i VU. Fra 1999 til 2002 steg antallet af stipendiemodtagere i videregående uddannelser med 6,9 %. Baggrunden for stigningen er et generelt meroptag af studerende og nye støtteberettigende uddannelser. Stigningen fra 1999 til 2002 i antallet af låntagere på videregående uddannelser var på 18,7 %. 26
Tabel 3.2 Andel af stipendiemodtagere i VU som tog lån i 1999-2002 fordelt på alder. Alder pr. 31/12 i støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere 1999 2000 2001 2002 med børn ---------------------------------------------- % --------------------------------------------- 20-årige 16,5 19,4 19,6 19,7 35,7 21-årige 22,7 24,8 26,4 27,2 43,8 22-årige 31,1 34,2 35,1 36,3 52,0 23-årige 40,3 43,5 44,9 46,0 59,5 24-årige 47,9 50,9 51,6 53,7 62,4 25-årige 53,4 56,1 57,6 58,5 60,6 26-årige 57,8 60,0 61,0 62,8 64,6 27-årige 61,2 62,9 64,1 64,7 65,4 28-årige 62,0 65,4 65,2 67,0 66,8 29-årige 65,5 64,7 65,6 67,0 65,6 30 år og derover 61,9 62,7 61,9 62,0 60,2 Alle i VU 47,1 49,5 50,7 51,9 62,1 Anm.: Stipendiemodtagerne er optalt under VU, hvis vedkommende sidst var tilmeldt her i året. Låntagerne er ekskl. låntagere, som kun har modtaget slutlån (da slutlånsmodtagere ikke kan modtage stipendier). Fra 1999-2002 har lånetilbøjeligheden været stigende fra 47,1 % til 51,9 %, jf. tabel 3.2. Lånetilbøjeligheden er meget afhængig af støttemodtagernes alder. For at belyse udviklingen i lånetilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt store alderstrin. Stigningen i lånetilbøjeligheden har været markant inden for næsten alle alderstrin. For de 20-26-årige stipendiemodtagere med børn er lånetilbøjeligheden relativ høj. 3.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendiemodtager kan således i støtteperioden have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende. Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 95 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i 2002. De 6,5 mia. kr. til stipendiemodtagere i VU i 2002 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende. I videregående uddannelser er alle stipendiemodtagere uanset alder uafhængige af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2002 tildelt stipendiestøtte på 4.231 kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt 2.103 kr. pr. måned. 27