Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2 Bil, Fly og andre Transportmidler

Relaterede dokumenter
Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Den lokale undervisningsplan (LUP)

Hovedforløbet Godschauffør LUP

Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2 Industritekniker

Den lokale undervisningsplan (LUP)

Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2 Frisør

Den lokale undervisningsplan (LUP)

Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2

STUKKATØR Den lokale undervisningsplan (LUP)

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2 Serviceassistent

Den lokale undervisningsplan (LUP) Elektriker 1. EUX/EUD. EUX/EUD Elektriker 1. 1

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Lokal undervisningsplan

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Hovedforløb Frisør LUP v07

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Hovedforløbet Buschauffør i kollektiv trafik

Uddannelsesordning for uddannelsen til personvognsmekaniker

Hovedforløbet Personvognsmekaniker, v01

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Den lokale undervisningsplan (LUP)

Den lokale undervisningsplan (LUP) Hovedforløb

Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Den lokale undervisningsplan (LUP)

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen

Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2 Tandklinikassistent

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter Trin 1. Revideret maj 2014

Vejledning til prøven i idræt

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2 Bil, Fly og andre Transportmidler

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Hovedforløbet Murer, version 08

Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Hovedforløbet Serviceassistent - Virksomhedsservice

Den lokale undervisningsplan (LUP) Vejgodstransport GF2

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Program for workshop. Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser. Oplæg af Uddannelseskonsulent Anne Nyegaard, Industriens Uddannelser

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Gruppe A. Differentiering:

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Den lokale undervisningsplan for grundforløb 2, ernæringsassistent. Hotel- og Restaurantskolen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Reformen og de grafiske erhvervsuddannelser

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Vejledning til prøven i idræt

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d

Elev-info om prøver og eksaminer er til dig, der skal til prøve på det merkantile grundforløb.

Klare MÅL. Fysik F/E

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016

Opfølgningsarrangement for praktikere fra de faglige udvalg, efteruddannelsesudvalgene og sekretariaterne herfor

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Pædagogisk og didaktiske målsætninger i henhold til AH s strategi :

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Lær det er din fremtid

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU /

EUX DYREPASSER. Grøn uddannelse. Landbrugsskolen Sjælland Vilvorde Køgevej Roskilde. Roskilde Tekniske Skole. - ét skridt foran!

Transkript:

Den lokale undervisningsplan (LUP) Grundforløb 2 Bil, Fly og andre Transportmidler

Indledning Den lokale uddannelsesplan er udarbejdet med udgangspunkt i kravene, som er fastsat i hovedbekendtgørelsens 45 og 46. Den lokale uddannelsesplan er et planlægningsværktøj for underviserne, et ledelsesværktøj for uddannelsescheferne og elevens mulighed for at orientere sig i sin uddannelse. Der findes tre niveauer i skabelonen: 1. Et skoleniveau, hvor der beskrives forhold, der er ens for alle skolens uddannelser. Beskrives af direktionen 2. Et indgangs- eller uddannelsesniveau, der er specifikt for de enkelte indgange eller uddannelser. Beskrives af uddannelseschefen for uddannelsen 3. Et niveau med beskrivelser af den konkrete undervisning. Det er teamets opgave at beskrive niveau 3 i den lokale undervisningsplan og bruge den som fælles arbejdsredskab. Niveau 3 gennemarbejdes og beskrives af teamet i fællesskab. Niveau 1 1. Generelt for skolen Skoleniveauet, er generelt for skolen, er udformet således, at beskrivelserne gælder for både grund og hovedforløb. Det er et niveau, der kan anvendes til at beskrive en række overvejelser, der har en overordnet karakter, bl.a. skolens strategiplan og udviklingsplaner. EUC Sjælland er en selvejende uddannelsesinstitution, der tilbyder: Teknisk gymnasium Erhvervsuddannelser EUX Arbejdsmarkedsuddannelser Særligt tilrettelagte kurser og forløb efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Skolen blev oprettet i 1999 ved en fusion mellem to tekniske skoler og en håndværkerskole. I 2003 blev EUC Sjælland udvidet med to centre for arbejdsmarkedsuddannelser, og i 2013 åbnede

vi også et praktikcenter, hvor ca. 400 elever årligt hjælpes til at gennemføre deres uddannelse. Skolen har tilknyttet et skolehjem med plads til ca. 200 elever. I dag har EUC Sjælland afdelinger i Køge, Haslev og Næstved og er en af Sjællands største udbydere af faglige uddannelser og efteruddannelser til erhvervslivet. Vi udbyder ca. 25 ungdomsuddannelser inkl. EUX og HTX og en lang række kurser - og dermed har vi mere end 10.000 under uddannelse årligt. Det svarer til godt 2.000 årselever. 1.1 Praktiske oplysninger Relevante oplysninger om skolens størrelse, geografiske placering/er, samt en kort beskrivelse af skolens uddannelsesudbud. Kontakt: EUC Sjælland Jagtvej 2, 4700 Næstved Telefon 55 75 33 00 55 75 33 00. Fax 55 75 33 50 E-mail eucsj@eucsj.dk På www.eucsj.dk kan læses mere om skolens organisering, uddannelser, kontaktoplysninger mv. 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Den overordnede beskrivelse af det pædagogiske og didaktiske grundlag, kan således udfoldes yderligere i beskrivelserne for de konkrete undervisningsforløb for henholdsvis grund- og hovedforløb. Denne vægtning i beskrivelsesniveau kan være med til at sikre at der skabes sammenhæng i undervisningen fra det overordnede skoleniveau til den konkrete undervisningspraksis, som beskrives i læringsaktiviteterne. EUC Sjællands mission og vision EUC Sjællands Mission er at uddanne fagligt kompetente unge og voksne til arbejde og livslang læring i et demokratisk samfund. Vores vision er: At skabe faglig stolthed. Vi uddanner dygtige og innovative studenter og håndværkere, og vi er kendt for høj faglighed. Viden udvikles i sociale fællesskaber, og vi udfordrer alle vores elever, så de får mulighed for, at udfolde deres fulde potentiale og blive så dygtige som de kan.

Vores elever har viden og kompetencer inden for bæredygtighed, automatisering og digitalisering, og de opnår internationalt udsyn og forståelse. Vi er både internt og eksternt kendt for at være en udviklingsorienteret skole, der bygger på samarbejde, dialog og tillid. Vi indgår i forpligtende partnerskaber om uddannelse af unge og voksne. Et stigende antal unge søger uddannelse hos os, og vi understøtter, at flere voksne kan blive faglærte. Vi er på forkant med arbejdsmarkedets udvikling, og er opsøgende og hurtige til at efterkomme skiftende kursusbehov. Vi er en attraktiv arbejdsplads, og vi forventer af hinanden, at vi er engagerede og kompetente. I fællesskab løfter vi vores ansvar med høj kvalitet. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Som opfølgning på disse visioner har vi på EUC Sjælland lavet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, hvor vi under otte overskrifter udfolder klare pædagogiske mål og visioner og sætter en didaktisk retning som udfoldes gennem planlægningen i uddannelsernes team og ledelser. De otte overskrifter er: 1) Vi tager udgangspunkt i skolens vision og mission 2) Vi stiller krav til elever og kursister 3) Læreren er central i forhold til elevernes engagement, motivation og læring 4) Undervisningen skal sikre, at eleverne opnår høj faglighed og de nødvendige kompetencer der efterspørges efter endt uddannelse 5) Vi er fokuserede på elevernes læring, og vi arbejder systematisk med at afprøve undervisningsmetoder, der fremmer elevernes læring bedst muligt. 6) Vi arbejder med tydelig klasseledelse 7) Vi arbejder med tydelig pædagogisk ledelse på EUC Sjælland 8) Vi skaber et læringsmiljø der understøtter elevernes læring bedst muligt Vores overordnede ramme for undervisningen er helhedsorienteret undervisning. Hele grundlaget kan læses på: http://www.eucsj.dk/media/264510/fælles_pædagogisk.pdf En af de centrale grundpiller i grundlaget er 2), der er omsat i en ny aktivitetspolitik. Det har tidligere været et stort problem, at elevernes fravær var for stort og at for mange elever cyklede rundt i systemet på forskellige uddannelser. Nu har vi defineret en klar aktivitetspolitik, hvor vi forventer samme aktivitet fra eleverne, som man vil forvente på en arbejdsplads. 1.3 Kvalitetsarbejde Her beskrives skolens arbejde med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Skolens arbejde med kvalitetsudvikling EUD reformen har øget skolens fokus på kvalitetsudvikling. Derfor har vi etableret et udviklingscenter, der har ansvar for den pædagogiske kvalitetssikring og udviklingen af et

kvalitetssystem. Kvalitetssystemet skal binde de overordnede strategier sammen med dagligdagen i form af elevtrivselsundersøgelser, supervision, teammøder, hjemmesider, resultater osv. Det er nedenfor skitseret i et kvalitets-årshjul. Flere informationer kan findes på vores hjemmeside. 1.4 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Skolen skal beskrive hvordan undervisningen er tilrettelagt, således at elevens arbejde, samlet set bliver af et omfang, svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. 17 fastsætter regler om minimumstimetal for lærerstyret undervisning i grundforløbet. EUC Sjælland har siden 1/8 2011 haft en politik som danner rammen om 37 timers læringsaktiviteter om ugen for eleverne. Læringsaktiviteterne består af 35 lektioners undervisning, andre lærerstyrede aktiviteter samt forberedelse. Dermed svarer den samlede arbejdstid for såvel grundforløbs- som hovedforløbselever til fuld tid. Politikken kan læses i fuld længde på: https://eucintra.eucsj.dk/viden-om/personale/personalepolitik/documents/politik for 37 timers læringsaktiviteter på EUD - september 2011.doc Omfanget af øvrige læringsaktiviteter beskrives mere detaljeret på niveau 3 i de lokale undervisningsplaner. 1.5 Overordnede bestemmelser af vurdering af elevernes kompetencer Skolen kan her fastsætte overordnede kriterier for, hvilke kompetencer eleverne skal afklares i forhold til. Kompetencevurderingen kan have forskellig form og varighed afhængigt

af elevens forudsætninger men skal være afsluttet senest 2 uger efter, at eleven er begyndt på uddannelsen. Alle ansøgere til EUC Sjællands uddannelser vurderes. Vurderingsmetode- og indhold afhænger af den søgte uddannelse: GF1: Eleverne optages på baggrund af deres uddannelsesparathedsvurdering samt karaktergennemsnit i dansk og matematik. Som udgangspunkt optages kun elever, der er uddannelsesparate og består adgangskravene. Elever, der erklæres ikkeuddannelsesparate på baggrund af faglige mangler, optages hvis de består adgangskravene. Vi afholder og vurderer optagelsesprøver efter de gældende regler. Alle GF1 elever gennemfører en læsetest, og elever der vurderes at have behov for SPS gennemfører ordblindetest. Alle GF1 elever vurderes og vejledes i løbet af de første to uger i forhold til det videre uddannelsesvalg samt evt. brug af støttetimer mv. GF1/EUX: Elever der ønsker EUX vurderes og vejledes endvidere på baggrund af højere krav til det faglige niveau. Elever med under 4 i dansk, engelsk og matematik vil få meget svært ved at bestå tre C-niveauer på 20 uger. GF2: Vi afholder strukturerede samtaler med alle ansøgere (ved brug af et standardiseret skema for alle uddannelser), hvor eleverne dels vurderes på om de har bestået adgangskravene og dels på om de har mulighed for at nå grundfagsniveauerne i den søgte uddannelse og om det evt. forudsætter særlige brug af valgfag. Hvis vi vurderer at de faglige kompetencer og/eller motivationen ikke modsvarer kravene, vejledes eleven til en anden uddannelse hos os eller til at forbedre det faglige niveau på VUC eller anden relevant uddannelsesinstitution. Dette foregår i dialog med de lokale UU-centre. EUV: Alle ansøgere, der opfylder adgangskravene, gennemgår en realkompetencevurdering efter de gældende regler i løbet af de første 0,5-10 dage, med henblik på vurdering af om de skal gennemføre EUV1, EUV2 eller EUV3. Alle elever har endvidere mulighed for at få en individuel kompetencevurdering med henblik på merit og/eller afkortning. 1.6 Generelle eksamensregler Dette afsnit kan udfyldes med et link til skolens eksamensreglement. EUC Sjællands eksamensreglement indeholde alle generelle regler for prøver og eksamener på de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på EUC Sjælland. Eksamensreglementet findes på: http://www.eucsj.dk/media/283653/eksamensreglement.pdf For interesserede findes her instrukser til censorer og eksaminatorer: http://www.eucsj.dk/media/283650/eksamensinstruks.pdf 1.7 Overgangsordninger Alle elever der begynder på en uddannelse efter 1/8 2015 starter på de nye uddannelser. Elever der er begyndt før 1/8 2015 fortsætter som udgangspunkt uddannelsen efter de hidtidige regler.

De grundfagselever, der ønsker at blive overført til ny ordning (GF2), vil blive vurderet og vejledt i forhold til adgangskrav og krav til de faglige niveauer på den pågældende uddannelse. Såfremt hovedforløbselever og deres praktikvirksomheder ønsker overflytning til ny ordning, vil den enkelte elev blive vurderet og vejledt i forhold om eleven opfylder adgangskravene/gærdehøjderne. Hvis skolen af planlægningsmæssige (eller andre) årsager ikke kan opfylde ønsket om overflytning til ny ordning, vil skolen hjælpe med at undersøge om andre skoler kan tilbyde overflytning.

Niveau 2 1 Grundforløbets anden del Her beskrives forhold vedrørende undervisningen i den enkelte uddannelse. Her beskrives skolens uddannelsens didaktiske praksis i anden del af grundforløbet til en specifik uddannelse. 2.1 Praktiske oplysninger Det kan eksempelvis være relevante oplysninger om afdelingens medarbejdere og ledelse. Ressourcechef Næstved, Jesper Leegaard Kofoed jlko@eucsj.dk mobil 25 23 57 54 Ressourcechef Køge, Rikke Lücking Larsen rila@eucsj.dk mobil 25 23 57 28 Pædagogisk Chef Køge, Thomas Ter-Borch thtb@eucsj.dk mobil 53 31 23 87 Uddannelsesleder Jan Pedersen jape@eucsj.dk mobil 40 87 88 21 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag På dette niveau vil det være relevant at beskrive hvordan skolens pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag, udmøntes i konkrete pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser, der lægges til grund for undervisningens tilrettelæggelse i grundforløbets anden del. Ligeledes vil det være relevant at beskrive hvordan læringsmiljøet, fagdidaktikken og pædagogikken for unge og voksne, er tilrettelagt på skolen. Herunder om undervisningen samlæses mellem forskellige elevgrupper. Her vil det være relevant at beskrive hvordan virksomhedsforlagt undervisning udmøntes inden for uddannelsen. Pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring på EUC Sjælland. Grundlaget skal tjene som støtte for lærere og ledere gennem klare målsætninger og tydelige forventninger til tilrettelæggelsen af undervisningen, samarbejde, læringsmiljø og pædagogisk ledelse. Det pædagogiske grundlag er et dokument, der altid vil være under forandring så det til stadighed skal søge at afspejle den pædagogiske praksis på EUC Sjælland. Det pædagogiske og didaktiske arbejde er forankret i de selvstyrende teams, og udvikles gennem dialog med elever og ledelse. Vi tager udgangspunkt i skolens vision og mission Det betyder, at vores rettesnor for undervisningen er faglig stolthed, der udvikles i sociale fællesskaber og gør alle så dygtige som de kan blive. Vi er udviklingsorienterede, globalt orienterede og fremtidssikrer vores undervisning ved brug af digitalisering, automatisering og fokus på bæredygtighed. Alle medarbejdere skal motiveres af, at vi både internt og eksternt er kendt for samarbejde, dialog og tillid. Vi stiller krav til elever og kursister Vi er en skole, der rummer mange elevtyper, kulturer og indfaldsvinkler til uddannelse. Vi sætter stor pris på forskelligheden og stiller krav til den enkelte elev. Vi forventer, at alle vores elever har lyst til at lære i dialog med andre. Det betyder at eleverne møder hver dag, er forberedte til undervisningen, udviser respekt og tager hensyn til andre. Forberedelse kan være lektier, huske sikkerhedssko, værktøj etc.

Vi forventer af alle vores elever, at de er engagerede og motiverede i fællesskabets og egen læring. Det betyder at man aktivt deltager i undervisningen. Vi tror på at læring bedst opnås gennem samarbejde, medansvar og aktiv medvirken. Læreren er central i forhold til elevernes engagement, motivation og læring I arbejdet med elevernes motivation og læring er det afgørende, at lærerne konstant reflekterer over valg af læringsmål, indhold, metoder, elevernes medinddragelse og aktivitetsformer. Der anvendes varierende metoder i undervisningen, så den er involverende og motiverende for eleverne. Al undervisning og forløb planlægges med varierede metoder. Metoderne kan eks. være klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, selvstudier, Co-operative Learning, innovativ pædagogik. Gennem undervisning skaber vi bro mellem elevens skoleliv og hverdags/arbejdsliv. Det sker gennem helheds- og problemorienteret undervisning, lektier, inddragelse af elevers viden og erfaringer fra praktikplads, studiejob, arbejdstøj, fritidsinteresser etc. Vi tror på, at læring er mest effektiv, når den bygger på elevens styrkesider. Det skyldes, at eleven typisk vil være mere motiveret og interesseret, få bedre oplevelser og have mere succes på områder, hvor styrkerne kan foldes ud. Elevernes styrkesider foldes ud gennem inddragelse i planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen. Det er læreren der skal sikre de faglige mål, men eleverne kan have indflydelse på udvælgelse af det faglige indhold, hvor det er muligt ifølge fagplanen, valg af arbejdsformer, valg af materialer samt undervisningsplanlægning og tidsforbrug. Gennem inddragelse og medindflydelse ruster vi eleverne til at blive demokratiske medborgere. Undervisningen skal sikre, at eleverne opnår høj faglighed og de nødvendige kompetencer der efterspørges efter endt uddannelse. Vi mener, at det er afgørende at vores elever oplever en erhvervsrettet ungdomskultur, hvor de bliver klædt på til at begå sig på en arbejdsplads eller på en videregående uddannelse. Vores undervisning er helhedsorienteret og kobler teori med praktiske øvelser, eksempler fra produktion eller samfund, erfaringer fra praktik, m.v. Det vil sige, at vi tilrettelægger undervisningen så den er problemorienteret og tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed. Vi giver eleverne grundlæggende arbejdspladskompetencer. Vi arbejder med mødestabilitet, personlig fremtoning, samarbejdsevne, kommunikation, overblik over produktionsprocesser, planlægning m.v. Vi giver eleverne grundlæggende studiekompetencer. Gennem planlægning, selvstændigt arbejde, gruppearbejde, fordybelse og refleksion. Vi ruster eleverne til fremtiden Vi underviser i digitalisering, automatisering og bæredygtighed Vi er fokuserede på elevernes læring, og vi arbejder systematisk med at afprøve undervisningsmetoder, der fremmer elevernes læring bedst muligt. Det er både ledelsens og lærerens ansvar, at der hele tiden er fokus på elevernes læring og dermed på arbejdet med at gøre undervisningen bedre og mest mulig relevant for eleverne Vi evaluerer løbende undervisningsmetoder og undervisningspraksis i fag, moduler, forløb og projekter, og implementerer de bedste metoder på skolen. Evalueringerne deles med den pædagogiske ledelse samt den pædagogiske udviklingsafdeling og bruges til hele tiden at forbedre og udvikle undervisningen. Vi udvikler undervisernes pædagogiske praksis ved såvel kollegial som ledelsesmæssig supervision, samt pædagogisk ledelse med fokus på elevernes læring Vi er åbne om resultaterne af evalueringerne og de handleplaner, vi laver som opfølgning på evalueringerne

Vi prioriterer løbende faglig, pædagogisk og ledelsesmæssig kompetenceudvikling Vi prioriterer arbejdet med et kvalitetssystem, der retter fokus på alle rammer og mål for undervisningen. Herunder elevernes trivsel og læringsudbytte, skolens økonomi og kvalitetens af vores servicetilbud. Vi arbejder med tydelig klasseledelse Det er lærerne, som har ansvaret for at lede undervisningen, der skal føre til, at eleverne kan tilegne sig uddannelsens kompetencer. I gennemførelsen af undervisningen betyder det, at læreren tager ansvaret for at undervisningen gennemføres på en sådan måde, at eleverne opnår den viden og de kompetencer, der er hensigten. Vi sætter os tydelige mål for undervisningen (hver time, modul, forløb, projekt osv.) og fortæller eleverne, hvad de skal lære og hvorfor de skal lære det. Vi arbejder med læringsmål, når undervisningen tilrettelægges. Læringsmålene sættes på baggrund af mål i bekendtgørelser eller uddannelsesordninger for de forskellige uddannelser og viden om elevernes forudsætninger. Læringsmålene gøres tydeligt for eleverne og læreren sikrer at målene løbende tilpasses en heterogen elevgruppe. Eleverne modtager klar og konstruktiv feedback i forhold til deres progression, arbejdsprocesser og resultater. Lærerne giver eleverne konstruktiv fremadrettet feedback på arbejdsindsats, deltagelse og udbytte. Det kan ske gennem en formativ og summativ evaluering. Eleverne oplever flere former for feedback gennem deres uddannelse. Det kan ske gennem tests med efterfølgende samtale, feedbacksamtaler mellem læreren og den enkelte elev, elev-elev feedback, eller som feedback fra læreren til klassen. 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger I afsnittet beskrives det, hvordan skolen gennemfører kompetencevurdering og udarbejder elevens personlige uddannelsesplan. (Hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, nr. 1) Uddannelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til uddannelsens 2. del samt hovedforløb. Din realkompetencevurdering (RKV) bliver foretaget af en lærer, inden for de første 2 uger. Det foregår ved samtaler, og eller praktiske/teoretiske opgaver. Dine realkompetencer bliver vurderet i forhold til de standarder, adgangskrav eller kompetencemål, der findes på den uddannelse, du ønsker at tage. En realkompetencevurdering er en individuel vurdering af alle ens kompetencer. Målet med en realkompetencevurdering er at anerkende og afklare dine kompetencer. De kompetencemål du opfylder registrerer læreren i Elevplan Er du over 25år - læs om EUV på dette link: http://www.eucsj.dk/amu/euv-erhvervsuddannelse-for-voksne.aspx 2.4 Undervisningen i grundforløbets anden del 46, stk 1, nr 1,3 og 4. Her beskrives den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen, indholdet i de fag og læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i og skolens tilbud om valgfag samt retningslinjer for skolens vejledning i forbindelse hermed. Der skal udarbejdes en grafisk fremstilling af forløbet*. Skolen anvender Elevplan derfor beskrives følgende i de konkrete læringsaktiviteter og læringselementer: Den nærmere struktur for de enkelte grundforløb

Beskrivelse af hvordan mål og delmål fra de forskellige skolefag i uddannelsen, indgår i læringsaktiviteterne, som skolen har opdelt undervisningen i. Skolens udbud af valgfag og retningslinjer for vejledning i den forbindelse Beskrivelse af indholdet i de uddannelses specifikke fag Fagfordeling og certifikatkrav På grundforløbets anden del er der valgfagsundervisning, hvor der kan vælges mellem følgende fag: Bonusfag Støttefag Grundfag Valgfag vælges i samråd med kontaktlærer og grundfag tilbydes normalt på torsdage 2.5 Ny mesterlære Afsnit 2.5 henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. I dette afsnit beskriver skolen proceduren for, hvordan der indgås uddannelsesaftale og udarbejdes uddannelsesplan for en mesterlæreelev, hvilken undervisning der eventuelt skal foregå på skole, hvordan kontakten mellem skole og elev/virksomhed skal foregå, samt hvordan og hvornår den afsluttende kompetencevurdering skal finde sted. På den ny mesterlære er det normalt hele det første år af din uddannelse, der foregår som praktisk arbejde hos mester. Der kan dog godt være korte skoleperioder indlagt, men du skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole. Din oplæring hos din mester eller i virksomheden erstatter grundforløbet. Efter den grundlæggende praktiske oplæring - altså i slutningen af året - bliver det afgjort, om du er klar til at gå i gang med hovedforløbet. For at komme i gang med ny mesterlære skal du have en skriftlig uddannelsesaftale med en virksomhed. Derefter laver skolen sammen med din mester og dig en uddannelsesplan for hele året. Planen beskriver, hvad du skal lære både praktisk og teoretisk. Der vil ofte indgå perioder på skole, men det vil være korte forløb. Hovedvægten ligger helt klart på praktisk arbejde i virksomheden. Du vil få en kontaktlærer fra skolen. Kontaktlæreren kan støtte både dig og virksomheden undervejs i den praktiske oplæringstid. Når det første års praktiske oplæring er ved at være slut, bliver du kompetencevurderet. Det vil sige, at skolen og virksomheden vurderer, om du er klar til at starte på uddannelsens hovedforløb. Du skal normalt løse en praktisk opgave, som indgår i vurderingen. Hvis din viden er ok, får du et bevis fra skolen på, at du er godkendt til at gå videre med hovedforløbet. Bliver du ikke godkendt, ændrer man din uddannelsesplan og planlægger, hvordan du alligevel kan komme videre med din uddannelse. 2.6 Bedømmelsesplan Der udarbejdes en oversigt over, hvilke aktiviteter der bedømmes hvornår og hvilke kompetencer der indgår i bedømmelsen, og hvordan de vægtes. Det skal beskrives hvordan den løbende bedømmelse understøtter progressionen i den enkelte elevs læring og hvordan eleven reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget. Bedømmelsesplaner for uddannelserne er beskrevet i læringsaktiviteterne

2.7 Eksamensregler Dette afsnit skal indeholde et link til skolens eksamensreglement, hvor bl.a. klageregler og særlige prøvevilkår skal beskrives. Skolens eksamensreglement forefindes på dette link: http://www.eucsj.dk/media/176442/eud_eksamensreglement.pdf 2.8 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev (hovedbekendtgørelsen 46, stk 2, nr 5) Her beskrives samarbejdet med relevante skoler og faglige udvalg i forbindelse med tilrettelæggelsen af grundforløbsprøven. De lokale uddannelsesudvalg for de forskellige uddannelser gennemfører møder ca. 4 gange årligt. På møderne drøftes blandt andet behovet for fornyelse af de lokale undervisningsplaner, samt udviklingen af en pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen. I forbindelse med afsluttende bedømmelse af grundforløbseksamen er der ofte tilknyttet erhvervscensorer, disse er ofte personer som sidder i de lokale uddannelsesudvalg for de forskellige uddannelser. Censorerne kan dog også være lærere fra andre erhvervsskoler. 2.9 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik Beskrivelse af skolens fremgangsmåde ved vurdering af elevers egnethed i forbindelse med skolepraktik, jf. 111. Aktivitet Indhold Hvem Hvornår Realkompetence-vurdering Der etableres et forløb hvor alle elever realkompetencevurderes Grundforløb Inden for de første 14 dage Informationsmøde Der afholdes informationsmøde for grundforløbseleverne om muligheder og begrænsninger samt krav til at få en praktikplads i praktikcenteret. Grundforløbslæren Første mdr. af grundforløb Grundforløbslærer planlægger og indkalder elever og praktikcentret til informationsmødet. Kontaktlærersamtale start Grundforløbseleven indkaldes til den første kontaktlærersamtale hvor eleven bl.a. bliver præsenteret for skemaet der bruges til helhedsvurderingen senere på grundforløbet bilag 1a og 1b. Der sker ikke en Kontakt-læreren Inden for de første 14 dage konkret vurdering, men det er vigtigt at eleven forstår skemaets indhold. Eleven udfylder sammen med kontaktlæreren elevens uddannelsesplan i elevplan Kontaktlærersamtale midtvejs Grundforløbseleven indkaldes til en midtvejs kontaktlærersamtale. Grundforløbseleven Kontakt-læreren Midtvejs på grundforløb

helhedsvurderes med udgangspunkt i skema bilag 1a og 1b. Det er vigtigt at kontaktlæren tager højde for elevens niveau og den progression man kan forvente på dette tidspunkt. Det er vigtigt at eleven underskriver helhedsvurderingen. Kontaktlærersamtale afsluttende Grundforløbseleven indkaldes til den afsluttende kontaktlærersamtale. Grundforløbseleven helhedsvurderes med udgangspunkt i skema bilag 1a og 1b. Det er vigtigt at eleven underskriver helhedsvurderingen. Sammen med en instruktør fra praktikcenteret fra det pågældende fag EMMA vurderes grundforløbseleven med udgangspunkt i helhedsvurderingen. Skema Egnethedsvurdering bilag 2 benyttes. Det er vigtigt at eleven underskriver egnethedsvurderingen afslutningsvis. Kontaktlæreren orienterer praktikcentret ved egnethedsblanket om hvem de vurderer, opfylder EMMAkriterierne. Kontakt-læreren Samtale med instruktør fra praktikcenteret Løbende kontakt fra praktikcentret med Optagelse i praktikcenteret/informationsmø de elever på grundforløb Sidste uge på grundforløb skal følgende ske: Afsluttende helhedsvurdering udarbejdes af lærer/elev Obligatorisk praktikcenter samtale/infomøde gennemføres af praktikcentret Egnethedsvurdering udarbejdes af lærer/elev/praktikcenter Grundforløbslæren/praktikcente r/elev Sidste uge af grund-forløbet Instruktør i praktikcentret/elev Sidste uge af grundforløb Praktikpladskursus Vejledning/coach/ mentor/psykolog/ socialrådgiver Løbende EMMA vurdering Der er mødepligt til infomødet, og eleven mister retten til optagelse ved manglende fremmøde. På grundforløbet gennemføres der et obligatoriske 37 timers praktikpladssøgnings forløb/kursus. Grundforløbslæren orienterer grundforløbselever om praktikcenter-muligheden, herunder optagelsesbetingelserne de objektive kriterier bl.a. praktikpladsen.dk, uddannelsesønsker i uddannelsesplanen/elevplan, dokumenterede ansøgte praktikpladser. Under såvel grundforløb som hovedforløb tilbydes muligheder for coach, vejledning og mentor. I praktikcenteret gennemføres en løbende vurdering af om eleverne opfylder EMMA kriterierne. Vurderingen understøttes af skema bilag 3a og 3b. Grundforløbslæren Ansvarlig Praktikcenter Hele grundforløb Hele forløbet Hele praktik-forløbet

2.10 Overgangsordninger Hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 9, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive overgangsordninger ved ændring af den lokale undervisningsplan. 2.11 Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsninger Skolen skal her beskrive, hvordan den foretager udvælgelsen af de ansøgere, der optages på kvotepladser i adgangsbegrænsede uddannelser. (Hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, nr. 3) Overgangskrav er under udarbejdelse.

Niveau 3 Grundforløb 2 - Personvognsmekaniker 3.1 Uddannelsens navn: Grundforløb 2 Personvognsmekaniker. 3.2 Visuel oversigt over uddannelsesperioden/forløbet 3.3 Elevrettet beskrivelse af uddannelsen Grundforløbet tager 20 uger og består af nogle hovedpunkter du skal igennem. Du kommer gennem - Bremser - Motor - Elektriske systemer - Undervogn

- Transmission - Engelsk, dansk, fysik og matematik Kurser: - Epoxy. Sikkerhed og miljø der omhandler rude limning. - 26. Dette kursus omhandler svejsesikkerhed. - Førstehjælp. - Brand. Disse punkter er faktisk de samme som du kommer igennem på hovedforløbet men her starter vi helt fra bunden. Det kan være du aldrig har prøvet at rode med nogle af punkterne så derfor bliver der sørget for alle er med. Grundforløbet bliver delt op i de enkelte punkter hvor du til slut ved hver punkt skal kunne beskrive og forklare samt kunne fejlfinde ud fra de opgaver du har fået. Til slut når du skal op til din eksamen har du nu en masse viden fra forløbet som du vil blive hørt i. Ved eksamen skal du ikke kun kunne forklare sensor og din underviser hvad du laver/har lavet, men også kunne udføre reparationer på et køretøj. Under hele dit grundforløb har du engelsk, dansk, fysik og matematik som du skal bestå på E niveau. 3.4 Elevens arbejdstid pr. uge: 26 timers undervisning med lærer, ud over dette vil der være 11 timers hjemmearbejde/forberedelse i form af video, læsning eller opgaveløsning. 3.5 Læringselementer: På GF2 som personvognsmekaniker bliver du præsenteret for bilens opbygning. Du vil lære at kontrollere, vurdere og reparere bilen komponenter inden for hovedemnerne: Motor, Elektriske systemer, Bremser, Undervogn og Transmission. Eksempelvis: Motor Her lærer du hvordan motoren fungere. Hvordan brændstofs og tændingsanlægget fungere. Du bliver i stand til at vurdere motorens tilstand ved hjælp af diverse udmålinger. Derudover er du efter et bestået grundforløb i stand til at lave enkle serviceopgaver som: olieskift, tandremsskift, tændingsjustering og ventiljustering. Vi arbejder med følgene kompetencemål under paragraf 3 i bekendtgørelse: Stk 2: 1,2,3,5,7,8,9 stk 3 1,2,3,4,5,6 stk 4: 1,2,3,5,6,8,10,11,12,13,14,15,16,17 - Elektriske systemer Her lærer du om bilens elektriske system. Du lærer at fejlfinde, udmåle og justere bilens lygter, akkumulator, generator og starter. Du bliver i stand til at justere lygter i forhold til gældende lovgivning. Derudover kan du lave serviceeftersyn på bilens starter og ladeanlæg, så du kan kontrollere ydelsen, så bilen er i stand til at starte om morgenen. Du bliver ligeledes i stand til at montere nyt elektrisk udstyr med udgangspunkt i din viden om relæer, sikringer og kontakter kombineret med din viden om Ohms lov og effektformlen. Vi arbejder med følgene kompetencemål under paragraf 3 i bekendtgørelse: Stk 2: 1,2,5,6,7,8 stk 3: 1,2,3,5, stk 4: 1,8,9,11,12,13,14,15,16,17

Bremser Her lærer du om bilens bremsesystem. Du bliver introduceret til bremsesystemets opbygning og virkemåde. Du bliver i stand til at kontrollere, vurdere og reparere bremsesystemet efter gældende lovgivning. Efter endt grundforløb bliver du i stand kontrollere tromlebremser, skivebremser, samt bilens hydrauliske system. Vi arbejder med følgene kompetencemål under paragraf 3 i bekendtgørelse Stk2: 1,2,4,5,7,8 stk. 3: 1,2,3,4,5,6 stk 4: 1,2,4,5,6,7,8,10,11,12,13,14,15,16,17 Undervogn Her lærer du om bilens undervogn. Du bliver introduceret til komponenter som støddæmpere, fjedre, bøsninger og dæk. Du bliver i stand til at kontrollere om de enkelte komponenter lever op til gældende lovgivning. Efter endt grundforløb kan du blandt andet kontrollere om dæk er i forsvarlig stand og om de er lovlige. Derudover vil du kunne udskifte dæk og afbalancere hjul. Du vil ligeledes lærer at kontrollere om fjedre og støddæmper mm er i forsvarlig stand ligesom du bliver i stand til at udskifte diverse komponenter. Vi arbejder med følgene kompetencemål under paragraf 3 i bekendtgørelse Stk2: 1,2,4,5,8 stk3: 1,2,3,4,5,6 stk4: 1,2,4,5,67,8, 11,12,13,14,15,16,17 Transmission Her lærer du om bilens transmissionssystem. Det vil sige kobling, gearkasse og aksler. Du vil lærer at udskifte, kontrollere og vurdere en kobling. Derudover vil du lærer, hvordan kraften fra motoren sendes ud til hjulene igennem gearkassen. Du vil ligeledes lærer om mekanisk udveksling. Vi arbejder med følgene kompetencemål under paragraf 3 i bekendtgørelse Stk 2:1,2,5,8 stk 3: 1,2,3,4,5,6 stk 4:1,2,5,6,11,12,13,14,15,16,17 Som du kan se bliver du minimekaniker efter du har bestået GF2 som personvognsmekaniker på den måde at forstå, at du har grundlæggende forståelse for bilens opbygning og kan servicere og reparere bilen på grundlæggende niveau. Foruden de erhvervsrettede fag skal du på GF2 bestå følgende certifikater som: P26 kursus, Førstehjælp Elementær brandbekæmpelse og epoxy Efter bestået GF2 har du ligeledes bestået Dansk, Matematik, Engelsk og Fysik på E- niveau Efter bestået GF2 vil du have erhvervet dig de kompetencer, der gør dig i stand til at starte i hovedforløb som personvognsmekaniker og evt. i skolepraktik. 3.6 Tilrettelæggelse af undervisningen/læringsmiljø Dagligdagen vil være en vekslende kombination af praksisnær og virkelighedstro værksteds undervisning, samt teoretisk supplering af det i tidsrummet forestående emne. ligeledes vil du?/eleven kunne opleve en forbindelse igennem grundfagene til fagfagene. EX. Vil engelsk undervisningen kunne trækkes på værkstedet og gennemgå komponentbenævnelser. Endvidere vil emnerne på værkstedet kunne trækkes med over i grundfagene, for at opleve en helhed i undervisningen. Motion og bevægelse kan forekomme på et utal af måder, hvor den bedste måde at beskrive det på, er ved at give nogle eksempler. 1. Gåtur enten alene, eller i fællesskab til reservedels leverandøren, for at hente dele til de forestående værksteds opgaver. 2. Basketball, fodbold eller rundboldkampe. 3. konkurrence i en specifik værksteds opgave.

Da der kan forekomme store, såvel faglige som teoretisk forskelle blandt eleverne, vil undervisningen kunne være differentieret ved forskellige sværhedsgrader i opgaverne. Enten ved udlevering af emner, som er fagligt mere udfordrerne, eller den modsatte retning mere overskuelige, så de kan tilpasses den enkeltes behov. Ligeledes vil nogle elever kunne udfordres, ved selv at skulle problemløse, hvor andre har større udbytte af at blive guidet mere, af enten en lærer eller en elev som har løst den specifikke opgave, for derved også at styrke "lærer"din/elevens læring mere. Undervisningen på værkstedet vil blive gennemført, ved brug af materialer lignende virkelighedens værksted. Der vil være div. håndværktøj, specialværktøj, sikkerhedsforanstaltninger i form af udsugning, vaskekar m.m. samt lifte, biler, andre kørertøjer, computere, værkstedshåndbøger og ikke mindst en tavle, så en hurtig teorilektion kan flettes ind, uden at skulle forlade værkstedet, Hvor typisk teoriundervisning vil være med en kombination af skriftlige og mundtlige opgaver, eller tavle undervisning i en dynamisk dialog mellem lære og elev, hvor medierne som tavle, projektor, video eller reservedele/komponenter vil indgå. Der vil kunne forekomme samlæsning med andre uddannelser i bl.a fagene, Førstehjælp og Brand, Sikkerhed, Epoxy og Isocyanater, 26 Sikkerhed ved svejsning og Termisk skæring. 3.7 Evaluering og feedback i undervisningen Formativt: - Fremadrettet med henblik på forbedring (undervejsevaluering) - Feedback på den enkeltes udbytte - Fokus på processen - Deskriptiv (beskrivende) faglighed - Et redskab til pædagogisk udviklingsarbejde - Ikke standardiseret, men til formålet fremstillet Summativt: - Bagudrettet med henblik på resultatvurdering (direkte svar på udført opgave) - Feedback på produktet af undervisningen - Relateret til fastlagte kriterier/standarder - Normativ (foreskrivende) faglighed - Grad af målopfyldelse - Redskab til at bedømme faglige præstationer

3.8 Eksamen/afsluttende prøver GF2 afsluttes med en eksamen, der udføres som en mini-svendeprøve. Du trækker ved eksamens start en opgave, hvor du vil blive bedt om at udføre en række reparationer, udmålinger og kontroller. Opgaverne er stillet, så du viser, at du har lært de ting, der er arbejdet med i emnerne: motor, bremser, styretøj og elektriske systemer. Eksamen er på 3 timer. Undervejs vil dine andre kolleger arbejde på samme værksted, så I alle er i gang samtidigt. Censor og din lærer vil så gå rundt i mellem jer løbende og kontrollere jeres arbejde. Til sidst vil du så få karakteren bestået eller ikke bestået. Lokal Undervisningsplan Niveau 3 Fysisk E 3.2 Uddannelsens navn Grundforløb 2 BFT (Auto) 3.3 Uddannelsesspecifikt fag/ grundfag, valgfag eller bonusfag Grundfag Fysik niveau E Grundfag Engelsk niveau E 3.4 Visuel oversigt over uddannelsesperioden/forløbet 0. uge 20. uge kernestof supplerende stof projekt 1 projekt 2 energikilder, -former, -omsætning energi effekt og virkningsgrad energiforsyning, -forbrug eksperimentel omsæt, energiform. fysik og teknologi mekanik tryk el og magnetisme varme el stabelløfter værkstedskran eller kompressionstest

3.5 Elevrettet beskrivelse af uddannelsen Du erhverver dig kendskab til fysiske og kemiske begreber, som knytter sig til et køretøjs opbygning og bevægelse. Du kan forvente, efter afsluttet uddannelse, at have basis for forståelse af køretøjets fysik. 3.6 Elevens arbejdstid pr. uge 4 lektioner pr. uge. over 20 uger. Heraf 16 lektioner til udarbejdelse af to eksamensprojekter. 3.7 Læringselementer Hvad skal du lære undervejs. - Du arbejder indenfor fire fagområder i BFT (auto): Motor: Du opmåler boring og slaglængde og udregner motorens størrelse (slagvolumen). Du arbejder også med stempelhastighed og kompressionsforhold. Transmission: Du arbejder med bilens drivlinie, hvor du regner med kraft, moment, omdrejningstal og udveksling. El Du arbejder med grundbegreberne spænding, strømstyrke og modstand. Du udmåler forskellige el-komponenter (f.eks. blæser, CD anlæg og elruder). Du udregner effektforbrug (watt) og energiforbrug (amperetimer). Bremser: Du arbejder med bremselængde og bilens evne til at nedsætte hastighed, herunder betydningen for bremselængde. Du arbejder med hydraulisk bremsesystem og gennemregner systemet med hensyn til kraft, moment og tryk. Du får forståelse for sammenhæng mellem vejbeskaffenhed (friktion) og hastighed. Undervogn: Du arbejder med styretøj, hjulophæng, udstødning (forbrænding) og dækmontering.

Dit arbejde i grundfaget gennemløber nedenstående målpinde: - Eleven har kendskab til brug af fysiske formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske opgaver. - Eleven kan foretage beregninger ved anvendelse af fysiske formler. - Eleven har kendskab til fysiske fænomener og iagttagelser samt kan forholde sig til fysikfaglige problemstillinger fra sit uddannelsesområde. - Eleven kan under vejledning planlægge og udføre kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter samt redegøre for eksperimenternes formål. - Eleven kan registrere og anvende eksperimentelle data hensigtsmæssigt. - Eleven kan under vejledning udarbejde dokumentation for eksperimenter og formidle resultater ved anvendelse af både hverdagssprog og fagets sprog. - Eleven kan medvirke til at udvælge og anvende relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning og -behandling, databehandling, dokumentation og præsentation. 3.8 Tilrettelæggelse af undervisningen/læringsmiljø Hvilke former for undervisning kan Generelt: Fysikundervisningen er fundamentet for værkstedsundervisningen. Undervisningens teoretiske del anvender data/opmålinger fra værkstedets biler/værktøj m.m. - og ellers fra relevante hjemmesider. Undervisningen gennemføres i videst mulig omfang i samarbejde med værkstedslæreren, således at undervisningen i fysik tæt følger værkstedets emnerække. Emnevalget i værkstedet styrer fysikundervisningen så vidt det er muligt. Sværhedsgraden i øvelser og opgaver stiger progressivt for at tilgodese elevdifferentiering. Undervisningen bygger på konkrete opgaver, cases og værkstedsbaserede øvelser. IT inddrages i opgaveforståelse, -løsning og -besvarelse. Generelt i et omfang, som er funktionelt. eleven forvente at møde på uddannelsen/forløbet: Der vil kunne forekomme sammenlæsning i uddannelsens grundfag og certifikatfag.

3.9 Evaluering og feedback i undervisningen. Projekter, øvelser og opgaver gennemarbejdes lærer og elev imellem. Du bedømmes efter afslutningen af hvert af de 5 hovedemner (motor, el, transmission, undervogn og bremser). Bedømmelsen kan være en skriftlig test eller mundtlig fremlæggelse. Feedback bruges til at give dig et overblik over hvordan du kan blive bedre og derved opnå et bedre standpunkt. 3.10 Eksamen/afsluttende prøver

Du går til eksamen i grundfaget fysik niveau E. Før eksamen: Forudsætningen for at kunne gå til eksamen er at du udarbejder to større opgaver (dokumentationer) gennem undervisningsforløbets sidste del Du må samarbejde med én anden elev ved udarbejdelsen af de to opgaver, men eksamen er en alenepræstation, altså ingen gruppeeksamen. Såfremt I afleverer de samme to dokumentationer til bedømmelse, skal der i opgaverne være mærket hvilke dele af opgaverne, som er udarbejdet af den enkelte elev. Læreren godkender før eksamen de to dokumentationer. Godkendelsen er forudsætningen for at kunne gå til eksamen. Altså ingen godkendelse ingen eksamen. Godkendelsen baseres på: 1. Er dokumentationerne afleveret inden udløbet af den aftalte tidsfrist. 2. Dækker dokumentationerne besvarelser af opgaverne. Under eksamen: Eksamen består af en mundtlig prøve over 30 min uden forberedelse og uden hjælpemidler udover lommeregner. Ved eksamen trækkes lod mellem de to dokumentationer, således at det kun den ene, som du bliver bedømt på. Du bliver bedømt på din fremlæggelse af indholdet i den udtrukne dokumentation. Efter eksamen: Du vil umiddelbart efter eksaminationen få en bedømmelseskarakter baseret på 7 trins skalaen. Niveau 3 Grundforløb 2 Engelsk E 3.11 Uddannelsens navn, uddannelsesspecifikt fag, grundfag, valgfag, bonusfag. Grundfaget engelsk hos mekanikere og smede på

3.12 Visuel oversigt over uddannelsesperioden/forløbet Grundfaget engelsk indgår fast i elevernes skema med 4 lektioner pr. uge i de 20 uger uddannelsen varer. 3.13 Elevrettet beskrivelse af uddannelsen - Hvad kan eleven forvente af uddannelsen/forløbet? - Hvad kan eleven forvente at kunne efter endt uddannelse; hvad er uddannelsens formål? Eleven kan forvente at arbejde med engelsk som både hverdagssprog samt fagsprog både mundtligt og skriftligt. Eleven kan forvente at lære om måder at blive bedre til engelsk på samt blive klogere på, hvordan de hjælper sig selv i forhold til at søge viden. Efter endt uddannelse kan eleven forvente at gøre sig forståelig på engelsk om udvalgte emner indenfor hverdagssituationer, fagligt arbejde, uddannelse samt kulturelle forhold. 3.14 Elevens arbejdstid pr. uge: Elevens arbejdstid med grundfaget engelsk er sat til 4 lektioner ugentligt i 20 uger, derudover må eleven regne med gennemsnitligt 1 lektions hjemmearbejde ugentligt i faget. 3.15 Læringselementer ( Her skal du lære, at ) Eleven vil i løbet af uddannelsen kunne forvente at arbejde med at forstå talt og skrevet engelsk udtrykke sig mundtligt og skriftligt på engelsk søge relevante informationer på internettet udvide engelsk ordforråd arbejde med udtale på engelsk lære om engelsk grammatik og opbygning af tekster lære om forskellige måder at opføre sig på afhængig af kultur sammenligne forskellige kulturer 3.16 Tilrettelæggelse af undervisningen/læringsmiljø: - Undervisningen i grundfaget engelsk vil blive tilrettelagt som enten lærerstyret, individuelt, pareller gruppearbejde afhængig af, hvad emne der arbejdes med.

Undervisningen vil bære præg af fagretningen, når der arbejdes med uddannelses- og erhvervsrettede emner såsom: Tools & Machinery Being an Apprentice Safety Working Procedures Workplace Culture Undervisningen tilrettelægges således at alle elever, uanset niveau, får udfordringer i de opgaver og de spørgsmål som stilles. Undervisningsmaterialerne vil være lyd- og filmklip fra nettet samt udvalgte kopier fra bøger eller tekststykker fra nettet. Eleverne vil ligeledes få mulighed for at arbejde med tekstbehandling, lyd og filmklip samt præsentationsprogrammer. Bevægelse vil indtænkes som en naturlig del af undervisningen ved samtaleøvelser, præsentationer, gps-ruter og arbejde på værkstedet. 3.17 Evaluering og feedback i undervisningen: Eleverne vil undervejs i undervisningen jævnligt få feedback om hvordan de klarer sig i faget, samt hvad de kan gøre for at opnå et bedre standpunkt. Dette sker dels ved mundtlige beskeder samt ved karakterer efter 7 trinsskalaen. 3.18 Eksamen/afsluttende prøver: Der er 30 minutters forberedelse for elever med særlige behov kan der tildeles oplæser og/eller gives forlænget forberedelsestid. Eleven må til forberedelsen medbringe egne notater samt gennemgåede tekster fra undervisningen. Der stilles en pc til rådighed i forberedelseslokalet. Eksamen er mundtlig og varer inkl. votering 30 minutter. Eksamen er todelt og består af dels elevens selvvalgte emne en synopsis samt en præsentation og et lodtrukket spørgsmål. Eleven skal skrive en synopsis på engelsk om et fagrelateret emne. De vælger emnet sammen med grundfagsunderviseren. Hvis der er blevet undervist i emnet, skal eleven søge viden derudover. Eleven skal skrive sin litteraturliste og denne sendes før eksamen til censor. Underviseren udfærdiger et antal eksamensspørgsmål med tilhørende tekster på engelsk i emner som er blevet arbejdet med i undervisningen og som dækker fagets bekendtgørelse. Eleven trækker et spørgsmål. Eleven bedømmes på sin mundtlige præstation efter 7-trinsskalaen.