Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension



Relaterede dokumenter
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Status over arbejdsmarkedskrisens tabere og vindere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Markante brancheforskelle på, hvor mange der ender på førtidspension

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

En del unge førtidspensionister

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

Omkring hver 20. af de ansatte i industrien er nyansatte

Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Halvdelen af den danske jobfremgang

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Beskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Store branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed

unge har mistet jobbet

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Færre bryder den sociale arv i Danmark

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

Helbredsindikatorer for hyrevognschauffører

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

Rekord få ledige kommer i job

Sundhed i de sociale klasser

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

OPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Markant fald i aktiveringen af dagpengemodtagere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Beskæftigelsen er faldet med langt over på et enkelt år

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

unge førtidspensionister har ingen uddannelse

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Overgangen fra kontanthjælp til job er næsten uændret trods loft

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk

Store formuer efterlades til de højest lønnede

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Transkript:

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv, hvor risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er størst. Analysen viser, at der er et betydeligt sammenfald i de erhverv, der har størst overrisiko for henholdsvis førtidspensionering og tidlig efterløn. af senioranalytiker Jes Vilhelmsen og forskningschef Mikkel Baadsgaard 7. marts 2011 Analysens hovedkonklusioner Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Der er en betydelig grad af sammenfald mellem de erhverv, der har overrisiko for henholdsvis førtidspension og tidlig efterløn. Mange af de erhverv, hvor der er høj risiko for førtidspensionering og tidlig efterløn, er kendetegnet ved at have fysisk eller psykisk belastende arbejde. Det bidrager med stor sandsynlighed til den høje risiko for tidlig efterløn og førtidspensionering. I den anden ende af skalaen viser det sig, at de personer, der arbejder i brancher som fx revision og bogføring, forskning og udvikling og it-service, har en forholdsvis lille risiko for førtidspensionering og tidlig efterløn. Kontakt Senioranalytiker Jes Vilhelmsen Tlf. 33557721 Mobil 30687095 jv@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Nedslidningsbrancher sender mange på efterløn For beskæftigede er risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Tabel 1 viser de erhverv, hvor de ansatte har størst risiko for at overgå til førtidspension og tidlig efterløn. 1 Konkret viser tabellen den overrisiko, der er i de enkelte erhverv i forhold til gennemsnittet for alle beskæftigede. Som det fremgår af tabellen, er det ansatte i rengøringsbranchen, der har den højeste overrisiko for både førtidspensionering og tidlig efterløn. I forhold til risikoen set under ét overgår ansatte i rengøringsbranchen til efterløn næsten dobbelt så hyppigt, mens risikoen for førtidspension er mere end dobbelt så stor. Tabel 1. Erhverv med størst risiko for førtidspension og efterløn Førtidspension Branche i procent Efterløn Branche i procent Rengøringsvirksomhed 138 Rengøringsvirksomhed 94 Restauranter 123 Institutioner for børn og unge 75 Bagerier 119 Læder- og fodtøjsindustri 69 Fiskeri 94 Bagerier 67 Reklame og markedsføring 92 Institutioner for voksne 53 Hoteller 83 Varehuse og stormagasiner 53 Specialforr. med fødevarer 81 Supermarkeder og kolonialhandel 52 Taxi- og turistvognmænd 76 Beklædningsindustri 50 Institutioner for voksne - primært ældrepleje 68 Fremst. af husholdningsapparater 50 Supermarkeder og kolonialhandel 63 Specialforretninger med fødevarer 45 Slagterier 46 Fremst. af telemateriel 41 Detailh. fra øvrige specialforr. 43 Post og tele 39 Tankstationer 41 Tankstationer 37 Gartnerier 36 Restauranter 32 Renovation 34 Detailh. m. beklædning og fodtøj 31 Reparation af husholdningsapp. 34 Glas- og keramisk industri 31 Fremst. af husholdningsapp. 31 Renovation 27 Ejendomsudlejning 30 Slagterier 26 Varehuse og stormagasiner 29 Tobaksindustri 26 Anden servicevirksomhed 28 Gartnerier 25 Anm: I beregningen af risikoen for førtidspension er der standardiseret for eventuelle erhvervsmæssige forskelle i aldersfordelingen. Danmarks Statistiks 111-erhvervsgruppering er benyttet. Førtidspensionister omfatter 40-60-årige, mens efterlønnerne omfatter 60-61-årige. Udtrækket er baseret på overgang til efterløn og førtidspension i perioden fra 2004-2008. Branchen er bestemt ved den seneste branche tre år bagud i tid. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks IDA. 1 Overgangen til førtidspension omfatter de 40-60-årige, mens overgangen til efterløn omfatter 60-61-årige. 2

Der er en betydelig grad af sammenfald mellem de erhverv, der har overrisiko for førtidspension og tidlig efterløn. Som det fremgår af tabel 1, er der 12 erhverv, som findes på begge top 20-lister. Ansatte i rengøringsvirksomhed, på restauranter samt i bagerier, der har størst risiko for førtidspension, findes ligeledes i top 20 blandt de erhverv, der har størst risiko for efterløn. Mange af de erhverv, der har høj risiko for tidlig efterløn og førtidspensionering, er kendetegnet ved at have fysisk eller psykisk belastende arbejde. Det bidrager med stor sandsynlighed til den høje risiko for tidlig efterløn og førtidspensionering. Det skal understreges, at den enkeltes beslutning om at gå på efterløn afhænger af en række faktorer, herunder økonomi, familieforhold, seniorpolitikken på arbejdspladsen, den enkeltes helbredstilstand mv. Mange efterlønsmodtagere kommer fra nedslidningsbrancher Når man opdeler efterlønsmodtagerne efter forudgående brancher, viser det sig, at ud af de knap 135.800 efterlønsmodtagere i 2009 kommer 37.300 personer fra ansættelser i en af de 20 brancher med størst risiko for at gå på efterløn. Af de personer, der kommer fra de 20 brancher med størst risiko for at gå på efterløn, kommer 24.400 fra brancher, der også har forholdsvis høj risiko for førtidspensionering (de 12 brancher der optræder på begge top 20-lister over højrisikobrancher). Det fremgår af tabel 2. Tabel 2. Efterlønsmodtagere i 2009 fordelt på forudgående branche Antal Tidligere ansættelse i en af de 20 brancher med størst risiko for overgang til tidlig efterløn 37.289 - Heraf brancher hvor de ansatte også har forholdsvis høj førtidspensionsrisiko (12 ud af de 20 brancher) 24.368 Øvrige brancher (udover de 20 brancher med højest risiko for tidlig efterløn) 85.614 Ingen brancheoplysning (langtidsledige, overgangsydelser mv.) 12.860 I alt 135.763 Anm: Branchen angiver den seneste brancheoplysning efterlønsmodtageren havde inden overgangen til efterløn. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Tabel 3 viser antallet af efterlønsmodtagere i 2009, der kommer fra de 20 specifikke brancher, hvor risikoen for, at de ansatte går tidligt på efterløn, er størst. 3

Tabel 3. Efterlønsmodtagere i 2009 fordelt på forudgående branche (højrisikobrancher) Rengøringsvirksomhed 3.050 Institutioner for børn og unge 8.118 Læder- og fodtøjsindustri 49 Bagerier 381 Institutioner for voksne 12.953 Varehuse og stormagasiner 601 Supermarkeder og kolonialhandel 1.417 Beklædningsindustri 233 Fremst. af husholdningsapparater 172 Specialforretninger med fødevarer 574 Fremst. af telemateriel 399 Post og tele 2.559 Tankstationer 204 Restauranter 1.287 Detailh. m. beklædning og fodtøj 1.219 Glas- og keramisk industri 247 Renovation 2.109 Slagterier 1.276 Tobaksindustri 97 Gartnerier 344 Øvrige brancher 85.614 Brancher i alt 122.903 Anm: Branchen angiver den seneste brancheoplysning, som efterlønsmodtageren havde inden overgangen til efterløn. Hvis der ikke optræder en brancheoplysning (fra RAS) efter 55-årsalderen, indgår efterlønsmodtageren ikke i tabellen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Antal Mindst risiko for efterløn I den anden ende af skalaen viser det sig, at de personer, der arbejder i brancherne finansiel service, revision og bogføring, forskning og udvikling, udvinding af olie og naturgas, it-service, gasforsyning og endelig med rådgiv. ingeniører og arkitekter, er de erhverv, hvor der er den mindste risiko for både førtidspension og efterløn. Det fremgår af tabel 4. 4

Tabel 4. Erhverv med mindst risiko for førtidspension og efterløn Førtidspension i pct. Efterløn i pct. Revision og bogføring -59 Forsikring -47 Forskning og udvikling -60 Realkreditinstitutter -47 Gasforsyning -60 Gasforsyning -49 Engrosh. m. maskiner og udstyr -61 Finansiel service -50 Rådgiv. ingeniører og arkitekter -61 Revision og bogføring -50 Udvinding af olie og naturgas -61 Videregående udd.institutioner -51 Finansiel service -64 Forskning og udvikling -52 Pengeinstitutter -67 Udvinding af olie og naturgas -52 It-service -70 It-service -55 Advokatvirksomhed -72 Rådgiv. ingeniører og arkitekter -64 Anm: I beregningen af risikoen for førtidspension er der standardiseret for eventuelle erhvervsmæssige forskelle i aldersfordelingen. Danmarks Statistiks 111-erhvervsgruppering er benyttet. Førtidspensionister omfatter 40-60-årige, mens efterlønnerne omfatter 60-61-årige. Udtrækket er baseret på overgang til efterløn og førtidspension i perioden fra 2004-2008. Branchen er bestemt ved den seneste branche tre år bagud i tid. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks IDA. 5