Arbejdsformer og brug - na r der skal læres Dictus Generelle overvejelser Jeg mener at videoer har et stort potentiale som læringsredskab for ordblinde. Men at nøjes med at give den ordblinde en række instruktionsvideoer og så lade resten af læringen være op til modtageren er en misforståelse. I disse situationer er der for stor risiko for ikke at lykkes med sit læringsprojekt. Det er vigtigt at fastslå at: Videoerne er en støtte til den lærende og ikke et læringsmiddel i sig selv. Jeg appellerer til, at hvor det er muligt så igangsættes blended læring hvor læringen af hjælpemidlerne foregår ved igangsætning af undervisning. Hvor underviseren har sat rammen omkring læring og hvor underviseren er til stede for at støtte og fastholde den selvprogrammerende arbejdsform, samt skabe rum til refleksion. Der er dog nogle it kompetente ordblinde, der er vant til at lære sig nyt ved f.eks. at bruge You Tube videoer. Disse vil sikkert godt kunne lære Dictus og funktionerne ved kun at se videoerne. At løse opgaverne i en bestemt rækkefølge skaber struktur. At få en kort forklaring i hvert afsnit på hvor følgende skal trænes skaber forståelse. Struktur og forståelse giver mulighed for at den lærende kan arbejde engageret og undersøgende. At dette kommer til at ske sikres bedst i en face-to-face undervisning i startfasen. Step for step eksempel Når der skal læres talegenkendelse i en selvprogrammerende arbejdsform 1. Den ordblinde har hørt, eller set et program han gerne vil lære. Eller Læreren, en forældre, studievejlederen mv. kender et program, som de præsenterer for den ordblinde. Den ordblinde skal som udgangspunkt selv have lov at række ud efter at lære at bruge programmet, appen eller platformen. 2. Den ordblinde præsenteres for grundlæggende muligheder med programmet. Hvad kan programmet bruges til. Hvor vil det gøre en forskel? Hvad tænker den ordblinde han vil kunne i morgen med programmet - som han ikke kan i dag? Er han klar til at investere det arbejde og energi det kræver at lære nyt?
3. At svare positivt og bekræftende på ovennævnte kræver ret meget mod. Derfor er det vigtigt at eleven lykkes med sit forehavende. For at dette kan ske er det vigtigt at der sker en læring der tager udgangspunkt i elevens forudsætninger. lærerkendskab eller evt. udfylde skema i samarbejde med elev: Link ) 4. Ud fra elevens forudsætninger sammensættes en række udfordringer til eleven. Udfordringerne er sammensat med et elevlogisk perspektiv og rækkefølge. Eksempel på en udfordring: 5. Udfordringerne udleveres til eleven eller eleverne, sammen med adgang til instruktionsvideoerne. Det er min erfaring at såfremt der er flere elever, der skal lære nyt, er det en stor fordel at lade eleverne samarbejde i undersøgende praksisfællesskaber. Er der programmer der skal installeres, er det en fordel at dette er sket inden.
6. Eleverne sendes nu ud i verden for at blive selvprogrammerende og som sagt gerne parvist. De har adgang til de udfordringer der er samlet til dem og de har adgang til videoerne. De er sendt af sted med følgende besked: I skal ikke spørge om hjælp før i har: forsøgt at løse udfordringen. Set videoen som der er linket til Spurgt en anden holdkammerat Hvis i stadig har brug for hjælp kan i ringe til mig på tlf. 22 13.. Så vurderer jeg om jeg kommer og hjælper jer eller om jeg hjælper ved at overtage Jeres computer. 7. Eleverne arbejder nu med at løse udfordringerne. Det er op til eleverne nu selv at finde ud af hvordan de vil løse udfordringerne. Der er f.eks. mulighed for: At lave trial and error prøve sig frem og se hvad der sker Bruge tidligere erfaringer med it som afsæt for at forsøge sig frem At bruge illustrationerne til at løse udfordringerne ( det er foreløbigt kun til Dictus læringsforløb at udfordringerne er illustreret ) At starte med at bruge videoen 8. Indkaldelse til fælles refleksioner hvor der bliver stillet brændende spørgsmål til refleksion 9. Hver undervisningsgang afsluttes med samling hvor der gives feedback, feed up og feed forward. 10. Efterfølgende fortsættes der fra hvor eleven kom til. Muligheder Ordblinde: Alt på www.talemadsen.dk kan læses op hvis teksten markeres og der trykkes på højttalerikonet. Videoerne er efterfølgende tilgængelige, hvis der er funktioner der skulle glemmes og skal genopfriskes. Hvis den ordblinde elev ikke har en lærer, der kan sammensætte udfordringer/opgaver, der matcher hans forudsætninger kan man skrive til talemadsen@gmail.com og købe en tilpasset plan med udfordringer og opgaver.
Det foregår således at den ordblinde ringes op og får en snak og stillet en række spørgsmål. Ud fra svarene udarbejdes udfordringer med link til videoer. Der sendes til eleven. Den ordblinde kan også bestille og modtage fjernundervisning. Fjernundervisning foregår efter kl 16.00 I fjernundervisningen indgår: o Telefonisk udarbejdelse af resurser med udfordringer ud fra forudsætninger og behov. o Online undervisning (i dialogform ca.1,5 2 timer) Installation af Dictus Gennemgang af programfunktioner Træning o Der aftales hvordan og med hvilke udfordringer der skal arbejdes. o Efter ca. 14 dage ny online undervisning ca. 1 time hvor der tages udgangspunkt i: Modvindsfaktorer Gode arbejdsvaner Sproglig opmærksomhed Teknikker til hvad der kan gøres når ord ikke genkendes o o Adgang til alle resurser et år fra påbegyndt undervisning. Online support op til 1 time, hvis der er funktioner der driller og det ikke er muligt at finde svarene på anviste videoer. Supporten kan bruges løbende med start fra 1. undervisningsgang og indtil 4. mdr. efter sidste online undervisning. Der er desuden kursus mulighed 4 dage af. Forældre / elev Lærere: Kan ved hjælp selvprogrammerende arbejdsform fremme såvel brug af talegenkendelse som inkluderende arbejdsredskab ligesom arbejdsformen fremmer deltagelse og selvstændigt arbejde. Arbejdsformen kan fremme inddragelse af it i undervisningen. Idet læreren oplever at han ikke behøver at være it-ekspert for at lære eleverne et nyt redskab Lærere kan købe online support til didaktiske overvejelser og udfordringer med programmet af erfarne brugere. Blive god til Dictus gennem deltagelse i kursus, hvor resurser og arbejdsform kan tages med hjem i egen praksis. Se under fanebladet kursus hvilke muligheder der er.
Flipped Classroom: Der er mulighed for at lære Dictus, eller andre af talegenkendelsesprogrammerne ved at bruge udvalgte videoer som lektielæsning. Efterfølgende bruges der ikke tid på gennemgang programmerne men der kan straks påbegyndes at arbejde med programmerne. Som underviser har man i denne arbejdsform mere tid til at hjælpe dem med størst behov. Ligesom det giver mulighed for at give mange af eleverne oplevelsen af at kunne arbejde og lære selvstændigt. Tryghed: De voksne ordblinde der kommer til undervisning er modige. Det er ret modigt at genopsøge et læringsrum som mest har været præget af dårlige oplevelser. Mange ordblinde ved at de har svært ved at huske. Det er også en strategi for mange ordblinde, at være meget fastholdende i dette narrativ. Dårlige oplevelser med læring og vanskeligheder med at kunne huske nyt er derfor ofte udgangspunktet. Mange har givet udtryk for at det giver tryghed at vide at selvom man ikke kan huske det der bliver undervist i er det vigtigt at vide at man har adgang til videoerne. Mit indtryk er at når jeg indledende fortæller en borger at: Du skal ikke koncentrere dig om at huske alt det jeg fortæller og viser dig om Dictus det er meget vigtigere at du er nysgerrig og spørger, hvis der er noget du ikke forstår alt det jeg viser dig kan du se på de videoer som jeg har givet dig adgang til. så skabes der tryghed. Det selvbekræftende narrativ om ikke at kunne huske forsvinder for en periode og borgeren får ører at lytte med også under instruktionen.