MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 27. september 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 6. Mødet slut kl. 19.



Relaterede dokumenter
MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 2. marts Klokken: 18:00 20:00. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, København. Mødelokale 2 på 3.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 27. september Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 6

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET. Tirsdag den 10. januar Klokken: Sted: Regionsgården, Hillerød. Mødelokale: H 5. Møde nr.

Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.

Indstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING. Klokken 9:30-12:00 med efterfølgende frokost 12:00 13:00. Mødelokale anvises ved receptionen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Projektet "Energi på tværs",

Status og orientering Energi på Tværs

REGIONALUDVALGET. Tirsdag den 27. marts Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H3. Møde nr. 2. Mødet slut kl. 18.

D A G S O R D E N SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 11. september Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H23. Møde nr.

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget :00. Mødelokale på regionsgården

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

understøtte Herning Kommunes planer

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 28. april Kl på Regionsgården i H6 OBS MØDE- TIDSPUNKT. Møde nr. 3. Medlemmer:

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

En bæredygtig transportplan for Danmark

At Trafikplan 2013 vedtages, og at målene for Movia i Trafikplan 2013 dermed er:

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

Trafikplanlægning - Intro

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2011 med udgangen af maj måned

EU's borgmesteraftale om klima.

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Strukturbillede 2030

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009

Emne: Videre proces for klimastrategien herunder igangsætning af analyser

Christian Overgård 21. januar rev A coh

SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE

FRA MILJØ TIL MILLION

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

REGIONAL UDVIKLINGSPLANS- OG TRAFIKUDVALGET. Torsdag 1. december Klokken: 17:00 19:00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr.

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

Københavns Miljøregnskab

Indstilling. Nyt idrætsanlæg i Lystrup projekteringsbevilling til boldbaner og klubfaciliteter og anlægsbevilling til etablering af boldbaner

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

GRØNT REGNSKAB VA 57 Blokland

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 3. maj Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 3

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Faktaark om trængselsudfordringen

Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp

Sagsnr.: Åbent punkt Dokumentnr.:

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej Århus C

1) Politiske beslutninger om nyt by- og pendlercykelsystem

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

15.1 Fremtidens buskoncepter

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Opdateret Projektbeskrivelse

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 2. marts Klokken: 18:00 20:00. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, København. Mødelokale 2 på 3.

Torvehandel i henhold til Næringslovens 14 må kun finde sted på de anviste stadepladser.

Klima- og miljøredegørelse for institutionerne

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 1. november Klokken: kl Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 7

forslag til indsatsområder

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

Forslag til organisationsplan for et trafikselskab

REGION HOVEDSTADEN DAGSORDEN. FORRETNINGSUDVALGET Mandag den 4. januar 2010 Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6. Møde nr.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Offentlig buskørsel, regnskab 2008

Trafikstyrelsen Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane

Transkript:

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 27. september 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 6 Mødet slut kl. 19.10 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi Henrik Thorup Per Roswall Fraværende: Henrik Thorup Ellen Thrane Lise Rask deltog fra kl. 17.15

Indholdsfortegnelse Side 1. Klimastrategi tiltag i transportsektoren 3 2. Klimastrategi afrapportering af analysen Klimaregnskab for Region Hovedstaden som virksomhed 6 3. Status på samarbejdet med kommunerne om klimastrategien 9 4. Meddelelser 10 5. Eventuelt 11 2

Den 27. september 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 1 KLIMASTRATEGI TILTAG I TRANSPORTSEKTOREN SAGSFREMSTILLING På mødet i Miljø og Klimaudvalget den 2. marts 2010 blev der orienteret om planlagte og igangsatte analyser i tilknytning til klimastrategien, og det blev besluttet, at udvalget gerne vil have forelagt alle analyser til drøftelse. Tiltag i transportsektoren er en af de igangsatte analyser. Transportsektorens klimaudledning har en stor indflydelse på regionens samlede regnskab, og transport er et af de områder, som kommunerne har fokus på, og som de har efterspurgt en større viden om. Formålet med analysen er derfor at identificere, vurdere og kvantificere mulighederne for CO 2 -reduktioner ved forskellige former for tiltag inden for transportsektoren. Analysen dækker såvel regionens interne transport som trafikstrømmene ud af regionen, og den omfatter både godstransport på vej og bane og persontransport fordelt på gang, cykel, bil, bustrafik og togtrafik. Analysen vil udover at give en ny specialviden om de nuværende trafikstrømmes omfang og påvirkning set i et klimaperspektiv, også give direkte anvendelige resultater i form af en oversigt over virkemidler og deres potentielle betydning for det samlede CO 2 -udslip i regionen. For at sikre et højt fagligt niveau og relevant faglig sparring fra kommunerne har der været afholdt to workshops med fokus på såvel analysens forudsætninger som på virkemidler og løsningsforslag. I de to workshops har der deltaget repræsentanter fra kommuner, statslige myndigheder, trafikselskaber og forskningsinstitutioner. Analysens resultater Analysen består af et sammenfatningsnotat, et hovednotat, der beskriver prioriteringer og løsningspakker, samt en række baggrundsnotater om modelvalg, litteraturstudier af relevante løsningsforslag og trafikstrømme i regionen fordelt på transportformer. Som baggrundsmateriale indgår også rapporten, som Tetraplan udarbejdede i juni 2009 for Region Hovedstaden Før biltrafikken står stille Hvad kan den kollektive transport bidrage med? Analysen tager udgangspunkt i udviklingen i tiårsperioden 2010-2020, og de foreslåede tiltag og virkemidler skal ses som en overbygning på den naturlige udvik-

ling (do nothing-scenariet), som kommer på baggrund af samfundsudviklingen og markedskræfternes indflydelse på den samlede rejseaktivitet, dens fordeling på transportmidler og de enkelte transportmidlers tekniske udvikling. Analysens trafikale forudsætninger og dermed grundlaget for CO2-beregningerne bygger bl.a. på tal fra Transportministeriet. Gennem en særlig kørsel med Ørestadstrafikmodellen (OTM-modellen) er transportomfanget opgjort på hele regionen og på tre underområder: det indre storbyområde, den øvrige håndflade og det ydre storbyområde. Opdelingen er foretaget med henblik på at kunne optimere virkningen af de forskellige tiltag og dermed give en bedre mulighed for at samle tiltagene i målrettede løsningspakker. Med de valgte forudsætninger - viser beregningerne - at CO 2 -udslippet på landsplan i perioden frem til 2020 kan forventes at være stabilt dvs. trafikvæksten kompenseres af den naturlige tekniske udvikling af de eksisterende transportmidler - mens der for den samlede Region Hovedstaden (eksklusiv Bornholm) ses et fald i udslip på ca. 5 % over perioden. Årsagen til faldet i CO 2 -udslip i hovedstadsregionen skal ses i sammenhæng med det faldende trafikarbejde i regionen, som målt i forhold til befolkningstallet, er lavere end landsgennemsnittet. Dette skyldes blandt andet en mere udstrakt brug af kollektiv trafik. Ydermere er regionens bestand af motorkøretøjer til vejtransport betydeligt lavere end befolkningsandelen. Dette skyldes primært et lavere bilejerskab. I en sammenligning med hele landet fremgår det bl.a., at regionens CO 2 -udslip (eksklusiv Bornholm) ligger på 21-22 % af landstallet, altså betydeligt lavere end befolkningstallet tilsiger. I en sammenligning indbyrdes mellem regionens forskellige områder ses det, at: Det indre storbyområde har godt 55 % af regionens befolkning, men kun 41% af trafikarbejdet, primært som følge af en højere andel kollektive rejser og den udstrakte brug af cykel. Området håndfladen i øvrigt har godt 21 % af regionens befolkning. Men såvel trafikarbejdet som CO 2 -udslippet udgør en betydeligt højere andel (ca. 34%), primært som følge af en mere udstrakt brug af privatbil. Det ydre storbyområde har godt 23 % af regionens befolkning, 24 % af trafikarbejdet og 28 % af CO2-udslippet. Der er relativt lidt flere bilture end regionsgennemsnittet, men til gengæld langt færre cykelture. På baggrund af et omfattende nationalt og internationalt baseret litteraturstudie og cases er der opstillet en liste af tiltag og virkemidler, som beskriver sigtet med tiltagene, indhold, forudsætninger, hovedeffekter og den skønnede økonomi. Det skal bemærkes, at der ikke kun ses på rene tiltag i transportsektoren, men også på kombinerede tiltag inden for byudvikling og transport. 4

COWI peger på, at litteraturstudier og workshops i løbet af projektet har gjort det mere og mere klart, at der er store fordele ved at tænke de enkelte klimaorienterede tiltag ind i en større sammenhæng. Fx anbefaler COWI ud fra erfaringer andre steder at kombinere hårde og bløde elementer i en pakke, som skatter, afgifter, parkeringsrestriktioner med rådgivning, kampagner og trafikantinformation. På denne baggrund har COWI skitseret nogle løsningspakker, som søger at udnytte synergieffekten ved at kombinere tiltag på tværs af de traditionelle opdelinger af de tekniske og administrative opgaver i vej- og banesektoren. Pakkernes udmøntning vil derfor typisk kræve ganske brede samarbejder mellem forskellige offentlige instanser og i varierende grad bistand eller i det mindste en positiv holdning hos private erhverv og husstande. Af løsningspakker foreslås en pakke, der hedder Mobility Management Storkøbenhavn, som kunne indeholde tiltag som en letbane i Ring 3, virksomhedskampagner, optimering af omstigningspunkter, realtidsinformation og en Kommunal grøn transportplan med tiltag som lavere hastighedsgrænser på lokalveje, restriktiv parkeringspolitik, sammenhængende gang- og cykelstisystemer. Endelig opstilles en pakke, som indeholder en omlægning af skatte- og afgiftssystemet, og en fritidstrafikpakke, som dog ikke er udfoldet på samme niveau, som de øvrige forslag til pakker. På mødet vil seniorkonsulent Klaus Meulengracht-Madsen fra COWI gennemgå analysens resultater og konklusioner. KONKLUSION Seniorkonsulent Klaus Meulengracht-Madsen fra Cowi præsenterede resultater og konklusioner, og der blev stillet en række uddybende spørgsmål. Udvalget tog analysen til efterretning. Bilagsfortegnelse: 1. Sammenfatningsnotat. Klimastrategi tiltag i transportsektoren. COWI. September 2010. 2. Prioriteringer og løsningspakker. Klimastrategi tiltag i transportsektoren. COWI. September 2010 Sagsnr: 09006269 Arkiv: 1-34-76 5

Den 27. september 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 2 KLIMASTRATEGI AFRAPPORTERING AF ANALYSEN KLIMA- REGNSKAB FOR REGION HOVEDSTADEN SOM VIRKSOMHED SAGSFREMSTILLING På mødet i Miljø- og klimaudvalget den 2. marts 2010 blev der orienteret om planlagte og igangsatte analyser i tilknytning til klimastrategien. I den forbindelse blev det besluttet, at udvalget gerne vil have forelagt resultatet af alle analyser til drøftelse. Analysen Klimaregnskab for Region Hovedstaden som virksomhed er nu færdig. Klimaregnskabet er udarbejdet af rådgiverfirmaet Niras A/S i tæt samarbejde med administrationen. Formålet med analysen er 1. At identificere de forskellige kilder til udledninger af drivhusgasser fra Region Hovedstadens virke og bestemme deres størrelse og 2. på den baggrund opstille en række virkemidler som kan bidrage til at reducere regionens klimapåvirkning og endelig, 3. at vurdere virkemidlerne med henblik på at kunne prioritere den efterfølgende udmøntning i klimastrategien på et kvalificeret grundlag Regnskabet omfatter regionens 12 hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden - Handikap, Region Hovedstadens Apotek og koncernstabene. Klimaregnskabet anvender en ny og innovativ metode, som på baggrund af regnskabstal gør det muligt at kortlægge alle kilder til udledning af drivhusgasser. Det vil sige at udover de traditionelle kilder som el, varme og egen transport, omfatter regnskabet også klimapåvirkningen fra varer og tjenesteydelser, f.eks. medicin og kemikalier og maskiner og udstyr. På mødet vil klimaregnskabet blive præsenterer af klimachef Kasper Dam Mikkelsen fra Niras. Indhold og hovedkonklusioner Klimaregnskabet er lavet med udgangspunkt i Region Hovedstadens økonomiske regnskaber for 2009. Ved at bruge økonomi som udgangspunkt har det været muligt, at give et overblik over Region Hovedstadens globale klimapåvirkning - det 6

vil sige også den - som stammer fra indkøb af varer og serviceydelser. På en række af de områder, hvor der er identificeret store udledninger, er klimaregnskabet blevet detaljeret med data fra det grønne regnskab 2008/2009 og data fra enkelte virksomheder. Resultatet af klimaregnskabet viser, at Region Hovedstaden har udledt ca. 748.000 tons CO 2 -ækvivalenter i 2009. Region Hovedstadens hospitaler står for ca. 85 % af den samlede udledning. De resterende udledninger stammer fra regionens øvrige virksomheder og stabe. Udledningerne fordeler sig i følgende overordnede kategorier Scope Type udledning CO 2 -ækvivalenter i tons Scope 1 Scope 2 Scope 3 Alle direkte udledninger forårsaget af virksomheden, f.eks. afbrænding af brændsler i egne biler og i egne kedler til energiproduktion Alle indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af energi, herunder el og fjernvarme. Alle andre indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af varer og services, f.eks. indkøb af IT udstyr, konsulentydelser, mad, outsourcede aktiviteter, rejser, reklamer, marketing, affald osv. 8.880 151.700 587.763 I alt 748.343 Oversigten viser at udledningerne fra indkøb af varer og services (scope 3) udgør 79 % af den samlede klimabelastning. De områder som regionens hidtidige klimaindsats primært har været rettet imod, nemlig el, varme og egen transport (scope 1 og 2), udgør 21 %. Foreløbige anbefalinger 79 % af udledningerne fra Region Hovedstadens virke stammer altså fra produktion, transport og bortskaffelse af de produkter og services som regionen indkøber og forbruger. Hvis indkøb af el og fjernvarme inkluderes, udgør de indirekte udledninger fra Region Hovedstaden over 99 %. Da udledningerne er så store, og klima ikke tidligere har været en parameter i indkøb og udbud, vurderes det, at de største reduktionspotentialer ligger i at stille klimakrav til leverandørerne. De virkemidler som foreslås i analysen inkluderer generelle klimakrav til indkøb, udbud af renoveringer og nybyggeri, udbud af transportservices, innovationsnetværk med den farmaceutiske industri, indkøb af el og varme, energibesparelser og undersøgelse af madspild. 7

Videre forløb På baggrund af Miljø- og klimaudvalgets drøftelser og et efterfølgende videre arbejde udarbejder administrationen et mere konkret forslag til virkemidler. De elementer som er foreslået i analysen i afsnit 4.9 Det videre arbejde - herunder cost benefit-analyser af virkemidlerne - vil blive inddraget i processen. Endelig formuleres de mest hensigtsmæssige tiltag på området til brug for drøftelsen om klimastrategien. KONKLUSION Klimachef Kasper Dam Mikkelsen fra Niras A/S præsenterede resultater og anbefalinger, og der blev stillet en række uddybende spørgsmål. Udvalget tog analysen til efterretning. Bilagsfortegnelse:: 1. Klimaregnskab for Region Hovedstaden som virksomhed Sagsnr: 8

Den 27. september 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 3 STATUS PÅ SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE OM KLIMASTRATEGIEN SAGSFREMSTILLING Miljø- og klimaudvalget har tidligere besluttet, at klimastrategien skal søges udarbejdet i samarbejde med kommunerne. På den baggrund var der før sommer en dialog med KKR-sekretariatet. Dialogen førte til, at det på KKR-mødet den 2. juni blev aftalt, at der skulle være et møde mellem KKR-formandskabet, regionrådsformanden og formanden for Miljø- og klimaudvalget. Mødet blev afholdt den 19. august, hvor der blevet opnået enighed om at etablere et samarbejde om klimastrategien. Med henblik på at aftale det videre forløb mødes Herlevs kommunaldirektør Helle Søberg, Høje Taastrups tekniske direktør og formand for KKR s Miljø- og infrastrukturudvalg Jørgen Lerhardt, koncerndirektør Jens Chr. Sørensen samt ledelsen fra KRU den 27. september. Der vil på Miljø- og klimaudvalgets møde samme dag blive orienteret om mødets resultat og det forventede videre forløb. KONKLUSION Stabsdirektør Joost Nielsen orienterede om administrationens møde den 27. september med kommunaldirektør Helle Søeberg fra Herlev Kommune, hvor det blev bekræftet, at KKR gerne vil samarbejde med Region Hovedstaden om en fælles regional klimastrategi. Det blev orienteret om, at KKR har nedsat en embedsmandsgruppe, som skal udarbejde et forslag til temaer samt proces og organisering for udarbejdelsen af klimastrategien til godkendelse på KKR-mødet den 12. november. Det blev aftalt, at administrationen inden da går i dialog med formanden for embedsmandsgruppen med henblik på at opnå enighed om forslag til temaer for klimastrategien, processen samt organisering af samarbejdet. I forhold til organisering var der enighed om, at der skal nedsættes en politisk styregruppe samt at samarbejdet skal koordineres af en administrativ styregruppe på 9

højt niveau, som kan nedsætte faglige arbejdsgrupper. KKR overvejer den kommunale repræsentation af den politiske styregruppe. Som følge af processen i KKR forventer administrationen, at der kan forelægges en revideret tids- og procesplan med forslag til fælles temaer og organisering for Miljø- og Klimaudvalget på mødet den 29. november, som herefter kan forelægges forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse på møderne den 7. og 14. december 2010. Bilagsfortegnelse: Sagsnr: 10

Den 27. september 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 4 MEDDELELSER 1. Budget 2011 I forbindelse med budget 2011 er der under sundhedsbudgettets investeringsramme afsat 30 mio. kr. til klimarigtige investeringer på regionens hospitaler. Beløbet afsættes for at kickstarte investeringer i nye bæredygtige løsninger på hospitalerne inden for bl.a. opvarmning og køling, ventilation, lyskilder og apparatur, vandforbrug og spildevand samt affaldssystemer, som kan mindske klimabelastningen. Puljen uddeles i et samlet frit opslag mellem hospitalerne i 2011, hvor regionsrådet udvælger de bedste projekter. Driftsbesparelsen ved investeringen på de 30 mio. kr. forventes at være på 4 mio. kr. om året, hvoraf 2 mio. kr. fordeles til de pågældende hospitaler, mens 2 mio. kr. afsættes som udvidelse til nye klimainvesteringer i 2014. 2. Tidsplan for kvalitetsfondsprojekter Af vedlagte skema fremgår alle 6 kvalitetsfondsprojekter i deres samlede tidsforløb. I de enkelte projekter er processen beskrevet med en række aktiviteter, der kan have forskellige rækkefølger fra projekt til projekt, da tilrettelæggelsen i de enkelte projekter varierer. Den politiske proces i regionsrådet er vist med røde cirkler, og knytter sig til den aftalte proces, hvor ansøgning til ekspertpanelet, idéoplæg, konkurrenceprogram, udpegning af vinderteam skal forelægges politisk godkendelse. Derudover er der med grønt vist den politiske følgegruppe. I bedømmelse af konkurrencerne er det den politiske følgegruppes deltagelse, der er angivet med blåt. Bilag vedlagt. 11

Den 27. september 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 5 EVENTUELT Intet at bemærke. MØDET SLUT: Kl. 19.10 NÆSTE MØDE: Mandag den 1. november 2010 12