Kursus i projektarbejde - opstartskursus til deltagerne i de faglige Udviklingsfora. Gentofte Hovedbibliotek Den 10. februar 2011



Relaterede dokumenter
Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012

Projektarbejde på biblioteket. Den 25. november 2010 Dag 2

Projektorienteret arbejde i hverdagen 18. April 2018

Serviceoplevelser i biblioteket

PROJEKTORIENTERET ARBEJDE I

Formidling der brænder igennem

Brænd igennem med dit budskab

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september og sidste møde

Bibliotekerne som læringsrum. 2. møde den 5. maj 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

De Unge og Kulturen med udgangspunkt i Kulturaftalen i Hovedstadsområdet

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Kursus i projektarbejde

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj Spørgsmål til projekterne?

Frivillige på bibliotekerne

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Nytænkning af vagtbegrebet II 1. møde. Gentofte Hovedbibliotek Den 30. januar 2013

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand

Værktøj 2 - Milepælsplan

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Markedsføringsplan værktøj

Gode lønforhandlinger

need approach benefit competition NABC En idéudviklingsmetode Miljøministeriet Realdania

Invitation til at søge Læselystprogrammet Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

SCKK. Temaer efter frokost

Præsentation af Skab Dig Selv

tænketank danmark - den fælles skole

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

B A R N E T S K U F F E R T

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Refleksionsmøder. - for team- og projektledere. Gentofte Centralbibliotek, 1. møde Den 10. april 2014

ICF-projektet på Instituttet for Blinde og Svagsynede

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

Få styr på din projektopgave

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl på Århus Købmandsskole

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Handlekraft og sammenhold

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

Sådan HÅNDTERER du forandringer

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Dobbelt DKK rally konkurrence. 15. februar Sponsorer ved konkurrencen. hos Nr. Broby Agility Forening.

Synlig Læring i Gentofte Kommune

At arbejde med projekter - modul 10

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5

Drejebog LO - overenskomstmøder

Vejledning om retningslinjer for

DEN FACILITERENDE RÅDGIVER MODUL 5: VÆKST- OG KOMPETENCEUDVIKLINGSSTRATEGI II LEMMY K. JENSEN, CHEFKONSULENT

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Hvad er kompetenceudvikling?

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Samskabelse på den gode måde

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Projektdeltagerens værktøjskasse

Uden et mål kan man ikke ramme plet

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

Ledelse af forandringer

Evalueringsfaglighed på spil

Workshops til Vækst. - Modul 1: Kick Off. Indholdsfortegnelse

SAMTALE OM KOST & MOTION

Formands Nyt. Nr Juni. Livet skal leves hele livet

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Ledelse af frivillige I Regen

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

PROCES MANUAL. Hjemmeside:

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

Frivillige på bibliotekerne

Materialerne må meget gerne være af digital eller elektronisk form, og de skal kunne distribueres via

Transkript:

Kursus i projektarbejde - opstartskursus til deltagerne i de faglige Udviklingsfora Gentofte Hovedbibliotek Den 10. februar 2011

Amalie

Jeanne

Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt på til at: Arbejde projektorienteret i det daglige Håndtere de nødvendige projektredskaber i forhold til deltagelse i de faglige Udviklingsfora

Mål for dagen: At give deltagerne: Overblik over projektets faser Indblik i projektarbejdsformen og de grundlæggende elementer i en projektbeskrivelse og en milepælsplan Redskaber til at formidle og evaluere sit projekt

Program: Kl.8.45-9.00: Kl.9.00-9.15: Kl.9.15-9.45: Kl.9.45-11.00: Kl.11.00-11.15: Kl.11.15-12.30: Kl.12.30-13.15: Kl.13.15-14.45: Kl.14.45-15.00: Kl.15.00-15.50: Kl.15.50-16.00: Kaffe og rundstykker Velkomst Projektets faser Forståelse af de grundlæggende elementer i en projektbeskrivelse formål, leverance og succeskriterier Pause Hvordan laver man en milepælsplan? Frokost Hvordan formidler man sit projekt? Elevator Pitch som konkret formidlingsredskab Pause Evaluering med maksimalt udbytte Afrunding

Praktiske informationer Undervisningsmaterialer bliver uddelt undervejs Efterfølgende vil undervisningsmaterialet være at finde på centralbibliotek.dk

Spørgsmål?

Fasemodel Gentofte Hovedbibliotek Den 10. februar 2011

Vores bud på en projektdefinition i en bibliotekskontekst Et projekt er, en opgave der: Er tidsbegrænset med fastlagt start- og sluttidspunkt Har et bestemt og afgrænset formål Kompleks natur Kræver en tværfaglig og/eller og tværorganisatorisk indsats Har oftest karakter af udvikling Begrænset i forhold til medarbejderressourcer og økonomi Engangskarakter

Hvad er en fasemodel? Projektets overordnede struktur dvs. projektets ydere ramme fasemodellen viser hele (projekt)processen fra start til slut, og giver et overblik over hele projektforløbet.

Og hvorfor? En hjælp til at bevare overblikket over hele projektforløbet og til at vise, hvem der har ansvaret for hvad hvornår!

Bud på fasemodel Refleksion Planlægning Udvikling Implementering

Fase 1 refleksion Refleksioner over projektidéen

Fase 2 planlægning Viderereflektion Konkret og detaljeret planlægning

Fase 3 udvikling Udvikling af projektet Gennemførelse af de planlagte aktiviteter

Fase 4 implementering Udbredelse af resultatet!

Faseskift Ved faseskift tages stilling til: Om projektet er på sporet Om der skal justeres på den valgte retning Om projektgruppens sammensætning er rigtig I yderste konsekvens om projektet skal stoppes

Fasemodel Første projektbeskrivelse Endelige projektbeskrivelse Refleksion Planlægning Udvikling Implementering Bib.ledelsen Bib.ledelsen Projektejer Ved hvert godkendelse af faseskift påbegyndes næste fase eller projektet stoppes og lukkes

Parallelle faser En eller flere faser kan forløbe parallelt eller delvist parallelt Eksempel fra BibZoom.dk

Formålet med den fasevise tilgang Sikre styrbarhed mht. retning og omfang for at sikre: At virkeliggørelsen af projektidéen tager rigtig omfang og løsningsmæssig retning At der ikke spildes indsats/ressourcer på forkerte eller overflødige undersøgelser

Udvikling Afvikling

Spørgsmål?

Hvordan laver man en god projektbeskrivelse? Gentofte Hovedbibliotek Den 10. februar 2011

Projektbeskrivelse Biblioteksledelsen/ Projektejer Kontrakt Kontrakt Projektleder/ Projektgruppen

Projektbeskrivelse - hvorfor? Fra dynamisk dokument til kontrakt Skabelon som hjælp til: At fastholde projektets idé, sigte og afgrænsning At gennemtænke fremgangsmåde og organisering At skabe et beslutningsgrundlag i forhold til ledelsen

Projektbeskrivelse indhold: Målbeskrivelse Organisering Milepælsplan

Målbeskrivelse: Formål Leverancer/delleverancer Succeskriterier

Formål: Hvorfor gør vi det? Eksempel: I forbindelse med projekt: Synliggørelse af e-resurser kunne en del af formålet være, at få flere brugere på betalingsbelagte e-resurser, dvs.: Hvorfor laves projektet? Fordi der skal rekrutteres flere brugere til e-resurserne (bl.a.).

Eksempel (Udviklingsforum 2010) Eksempel: Formålet er at etablere en lektiecafé på biblioteket, der har åbent hver eftermiddag mellem 14 17. Bud på alternativ formulering: Formålet er at skabe et miljø på biblioteket, der kan støtte op om skoleelevers lektielæsning særligt med henblik på tosprogede børn, der ikke har rammer, der egner sig til lektielæsningen derhjemme.

Generelle fif - formål Formålet: Skal ikke beskrive hvad projektet går ud på, men svare på hvorfor projektet giver mening Skal kunne begrunde projektets leverancer Skal være præcist formuleret men må gerne være abstrakt

Leverancer: Hvad skal vi levere for at realisere formålet? Eksempel: Hvis man ønsker at finde ud af, hvordan formålet fra før kan realiseres spørges, hvordan kommer der flere brugere af de betalingsbelagte e-resurser? Svar: Bl.a. ved at informere om e-resurserne. Første leverance er altså information om e-resurser til potentielle brugere.

Målhieraki

Generelle fif - leverancer Vær opmærksom på, at jo mere overordnet leverancerne er formuleret, jo svære er det at gennemskue hvordan projektet er tænkt udført jo mere man kan bryde sine hovedleverancer ned i mindre delleverancer (opgaver) jo bedre Gør det tydeligt hvilke delleverancer der tilhøre hvilke hovedleverancer, fremmer overskuelighed og sammenhæng

Generelle fif - leverancer Leverancer: Pas på jeres leverancer ikke får for meget karakter af målsætninger tænk hele tiden i konkrete opgaver Hvis jeres leverance har karakter af udvikling, så husk at benytte jer af metoder, som kan honorere dette fokus/understøtte det kreative/innovative element i udviklingsprocessen så det fremgår af delleverancerne hvordan I ønsker at gribe udviklingen an!

Succeskriterier: Hvornår er formålet opfyldt? Kendetegnet ved at være SMART: Specifik Målbar Accepteret Realistisk Tidsfastsat

Eksempel på succeskriterium I forbindelse med projekt: Synliggørelse af e-resurser kunne et succeskriterium være: Ved udgangen af 2009 skal brugen af de betalingsbelagte elektroniske materialer være steget med 25 pct.

Generelle fif - succeskriterier Eksempel: Ledelsen skal acceptere strategipapiret og bakke op i forhold til læring som højt prioriteret Bud på formulering der er SMART: Ledelsen skal pr. X/X 20XX have godkendt det udarbejdede strategipapir og: Hvis succeskriteriet også skal indeholde anden del, skal der tages stilling til: Hvordan skal ledelsen bakke op? Så succeskriteriet vedbliver at være Specifikt.

Generelle fif - succeskriterier Eksempel: Workshops bliver naturligt at deltage i for en stor del af personalet Bud på formulering der er SMART: Alle medarbejdere har i 20XX deltaget i mindst X antal workshops

Generelle fif - succeskriterier Eksempel: At børnenes lyst til at bruge biblioteket vækkes, og at de kommer igen, såvel i fritiden som på senere klassetrin Bud på formulering der er SMART: At X antal børn bruger biblioteket i 20XX, og at man ved en evaluering/stikprøve/eller lign. kan påvise at X pct. kommer igen i fritiden eller på senere klassetrin

Projektets organisering Skal fremgå af projektbeskrivelsen! Information om hvem der er: Projektejer (og/eller sidder i styregruppen) Projektleder Projektgruppe

Projektejerens rolle Levere de overordnede beslutninger undervejs i projektforløbet Sikre en realistisk ressourcefordeling Levere synlig opbakning til projektet over for interne og eksterne interessenter Efterspørge delresultater undervejs i projektet Foretage konflikthåndtering når projektets interessenter kommer på tværs af andre interessenter i organisationen

Styregruppens rolle En styregruppe kan betragtes som projektets bestyrelse, og dannes hvis ledelsen vurderer, at der er behov for at brede de strategiske beslutninger ud på flere personer. Dvs. hvis projektet er så komplekst, at det er nødvendigt at få flere perspektiver i spil. Projektejeren vil altid være medlem af styregruppen!

Projektlederens rolle Ansvar for projektets fremdrift Ansvar for skabelse af overblik over opgavens indhold Sikring af projektets metode Kontakt til projektejer og andre væsentlige interessenter Skabelse af et godt klima i projektgruppen/motivere projektdeltagerne Ansvaret for at gribe ind hvis projektet udvikler sig anderledes end forventet Levering af faglig indsigt og arbejdskraft

Projektgruppen Projektgruppen består af aktive deltagere, der bidrager til målopfyldelsen gennem deres leverancer. Det er den enkelte projektdeltagers ansvar og pligt at holde projektlederen orienteret mht. de enkelte leverancers fremdrift.

Spørgsmål?

Øvelse

Præsentation af case Det tredje sted: Stedet der ikke er hjemme (first place) Stedet der ikke er arbejde (second place) Eksempelvis Starbucks: We are in the people business selling coffee Ray Oldenburg 3. sted: Anker for social liv og kreativ interaktion

Præsentation af case Biblioteket som det tredje sted

Øvelse (20 min.) Formål: Hvorfor gør vi det?

Husk! Projektbeskrivelsen skal være så klart formuleret, at den kan forstås af alle (også folk udenfor egen organisation)!

Hvordan laver man en milepælsplan?

Leverancer: Hvad skal vi levere for at realisere formålet? Eksempel: Hvis man ønsker at finde ud af, hvordan formålet fra før kan realiseres spørges, hvordan kommer der flere brugere af de betalingsbelagte e-resurser? Svar: Bl.a. ved at informere om e-resurserne. Første leverance er altså information om e- resurser til potentielle brugere.

Milepælsplan Definition af milepæl: En milepæl er den enkelte leverance/ delleverances slutprodukt dvs. hver leverance afsluttes ved en milepæl Eksempel: Hvis leverancen er udarbejdelse af en invitation, er milepælen den dato, hvor invitationen er færdig og udsendt til deltagerne

Hvorfor lave en milepælsplan? Skaber overblik Tydeliggør sammenhænge/afhængigheder Gør projektet mere håndterbart og overskueligt Projektlederens vigtigste styringsog delegeringsredskab

Milepælsplan fra teori til praksis Projektet opdeles i leverancer Leverancer/delleverancer tildeles milepæle Afhængigheder leverancerne imellem og tidsmæssig rækkefølge afdækkes Faseskift identificeres jf. fasemodellen

Hvordan: Gant diagram

Kendetegn ved en god milepælsplan: Skaber fælles forståelse og accept af projektet Skaber tempo og intensitet i projektet Skaber sammenhæng mellem formål og leverancer, den enkeltes indsats og ansvar Kan bruges som styringsredskab og til projektopfølgning

Eksempel på milepælsplan Projekt: Forårsfest Projektleder: Mette Dato: X/X- XX Leverance/ Milepæl Ansvar Deadline Ok Delleverance Lave invitation Invitationen skal være udarbejdet, layoutet og udsendt (X/X 20XX) Mette 1/3 2011 Skrive tekst Teksten til invitationen skal være skrevet færdig (X/X 20XX) Erik X/X 20XX V Layoute invitation Invitationen er færdig layoutet og godkendt af projektleder (X/X 20XX) Pia X/X 20XX Udsendelse af invitation Invitationen er udsendt til deltagerne (1/3 2011) Erik 1/3 2011 Leje lokaler

Spørgsmål?

Øvelse

Øvelse Leverance: Hvad skal vi levere for at realisere formålet? Milepæl: Hvad er leverancens slutprodukt og hvornår er deadline?

Målhieraki

Eksempel på leverance Spørgsmål: Hvordan bringer vi værdierne: At skabe, bidrage og sætte spor i spil i forhold til brugernes brug af biblioteket? Svar: Leverance 1: Afklaring af hvad projektgruppen forstår ved skabe, bidrage og sætte spor dvs. en definition af de tre værdier i en bibliotekskontekst.

Eksempel på delleverance Delleverance 1.a: Indsamling af erfaring i forhold til og materiale omkring de tre værdier. Delleverance 1.b: Brainstorm i projektgruppen som afsæt for en beskrivelse af de tre værdier (faciliteret ved projektlederen). Delleverance 1.c: Undersøgelse af hvordan det fysiske rum kan indrettes mere interaktivt/ brugerinvolverende.

Eksempel på milepæl Milepæl leverance 1: Den x/x 20xx har projektgruppen udarbejdet en indstilling til ledelsen, der beskriver hvordan det tre værdier kan bringes i spil. Milepæl delleverance 1.a: Den x/x 20xx har projektdeltager x indsamlet erfaring og materiale og delt det med resten af projektgruppen.

Frokost

Hvad er formidling? Præsentere Engagere Involvere

Refleksion Hvis I tænker på en situation, hvor I har præsenteret noget for flere mennesker, og hvor det gik godt Hvad var det der fungerede? Hvad er din personlige udfordring ved at stille dig op og tale?

Udfordringer i formidling Offentlighedsangst Perfektionisme Usikkerhed Ejerskab

At sælge projektet flere gange Salget indadtil Salget til teamet Salget til brugeren Salget til eksterne partnere Politikere

ELEVATOR PITCH Redskab til at brænde igennem med sit projekt

Formidling og formattering NABC HOOK NEED Behovet hos den man skal sælge til! APPROACH BENEFIT COMPETITION

Hook Tænk hvis vi kunne få Mærsk til at gå på biblioteket Hvad har post its og madpakkespisende børn til fælles 7 ud af 10 bibliotekarer oplever at Den rette forstyrrelse

HVEM er modtageren af NABC? Biblioteksbrugere Ledelsen PROJEKTET Eksterne samarbejdspartnere Kolleger Kommunale politikere

Need Definér målgruppens behov: Hvem består målgruppen af? Grundig beskrivelse af målgruppe Hvem vil I henvende jer til? Hvad er målgruppens behov? altså beskrivelse af et væsentligt behov, der skal opfyldes ved projektet

Approach En beskrivelse af hvad projektet går ud på Hvordan understøtter netop dette projekt målgruppens behov Hvad er det så vi gør for at møde Need?

Benefit Hvordan får målgruppen gavn af projektet? Hvad er effekten af projektet? What s in it for me?

Competition Hvilke fordele har forslaget i forhold til eventuelt andre lignende projekter? F.eks. økonomi, nemt at gennemføre, særlig ekspertise bibliotekerne besidder etc. eller risici, som projektet skal tage højde for. Hvem gør det samme? Og hvorfor kan vi gøre det bedre? Hvad er det unikke eller nytænkende ved forslaget? Det har vi allerede gjort NEJ!

Elevator pitch

Eksempel på pitch

Elevatorpitch Et menneskeligt elevator pitch: http://www.youtube.com/watch?v=vaver chnm_w

Øvelse

INSTRUKTION Vælg én af disse to målgruppe, som I skal sælge til: Kolleger eller ledelsen dette er rammen for jeres oplæg! Beskriv i stikord NABC (i det udleverede skema) Lav et hook I har nu 10 minutter i makkerpar!

PITCH - øvelse Modtager Hook Need Approach Benefit Competition

Pitch!

Feedback øvelse Idéudviklende fokus Kolleger på potentialer Kritisk-konstruktivt - fokus Ledelsen på faldgruber

IGEN pitch fra ny position

Spørgsmål?

Refleksion rundt om bordene Hvordan kan I bruge de erfaringer, I har gjort jer med at pitche, i forhold til jeres projektarbejde lokalt?

Spørgsmål?

Evaluering

Evaluering Når vi arbejder med evaluering, er spørgsmålene vores primære redskab!

Evaluering med maksimalt udbytte Hvilke spørgsmål skal vi stille For at få svar som giver værdi Og som bidrager til at skabe et ønsket fokus Der igen giver os handlemuligheder til at bevæge os ind i en bedre/mere effektiv/ fremtid?

Evaluering med maksimalt udbytte Kort sagt: Som man råber i skoven får man svar!

Eksempel Hvad siger I, synes I ikke, at det har været et håbløst projekt? Synes I ikke bare, det her har været et fantastisk godt projekt? Hvordan synes I projektet har fungeret? Hvad synes I om projektets resultater

Dvs. Enhver formulering af et spørgsmål definerer et domæne af legitime svar. Karl Tomm

Hvilket sprog dominerer, når I evaluere? Er det et mangelsprog? Fokus på problemer, fejl, mangler, det som ikke virker. Skaber situationer hvor mennesker: Adskilles, isoleres, føler sig utilstrækkelige og misforståede.

Eksempel på mangelsprog Vi kommer nemt til at: Tale om det, vi ikke vil have Tale om det, der ikke virker Tale om det vi vil undgå Tale i et mangelsprog: vi kan ikke Lære alene af vores fejl

Hvilket sprog dominerer, når I evaluere? Er det et ressourcesprog? Fokus på muligheder, succeser, ressourcer, kompetencer, det der virker. Skaber situationer hvor mennesker: Samles, er en del af fællesskabet, føler sig kompetente og forståede.

Eksempel på ressourcesprog Med et bevidst fokus på ressourcer og det der virker, kan vi i stedet: Tale om det, vi gerne vil have Tale om det, der virker godt Tale om den fremtid, vi ønsker os Tale i et ressourcesprog: vi kan Lære af vores succeser

Og selvfølgelig kan man også godt lære af sine fejl

Hvorfor evaluerer vi? For at dokumentere For at kontrollere For at skabe udvikling For at skabe læring Hvordan undgår vi at evaluere for evalueringens skyld?

Fokus Det vi ikke ser eksisterer ikke Maturana Og omvendt: Det vi fokuserer på bliver vores virkelighed!

Så hvor er vores fokus? og hvor kommer kravet om evaluering fra? Derfor altid vigtigt at overveje forud for en evaluering: Hvad er formålet med evalueringen? Hvem skal bruge evalueringen? Hvad skal vi bruge den til?

Den konstruktive evaluator 1. Finder frem til og involverer alle, der er relevante for evalueringen 2. Sætter fokus på de opfattelser af virkeligheden som de hver især har 3. Arbejder med at skabe fælles mening omkring evalueringens formål 4. Anvender metoder der passer til den konkrete kontekst 5. Skaber et rum hvor opfattelser og fortolkninger kan forhandles

Projektværktøj evaluering Formål: At få afsluttet projektet på en god og fair måde for alle At alle bliver hørt om processen At trække så megen læring ud af projektet som overhovedet muligt At den enkelte får mulighed for at få feedback At dokumentere særlige, opnåede erfaringer, så andre projekter kan trække på disse At der bliver fulgt op på projektets succeskriterier, og taget stilling til om projektet har været en succes

Projektværktøj metode: Som projektleder skal man forud for evalueringsmødet overveje: Hvad er det specifikke formål med evalueringen (herunder også: Hvem skal bruge den og til hvad)? Hvem skal deltage? Hvad skal der sættes fokus på?

Projektværktøj metode: Der er i værktøjet opstillet fem opmærksomhedspunkter med et udvalg af mulige spørgsmål ift.: 1. Starten på projektet 2. Projektets liv 3. Projektets mål 4. Projektets succes 5. Projektets afslutning. Plus evt. andre punkter som projektlederen finder relevante at diskutere!

Projektværktøj metode: Hjælpespørgsmål til dem der skal deltage i evalueringen: Hvad fungerede godt og hvorfor? Hvad fungerede mindre godt og hvorfor? Hvad vil vi gøre anderledes næste gang?

Projektværktøj metode: På mødet er det projektlederens rolle: At facilitere mødet, så alle kommer til orde, alle perspektiver kommer på banen At sikre dokumentationen At bringe resultatet af evalueringen videre og hvis muligt sikre at det bliver brugt fremadrettet i forhold til kommende projekter

Spørgsmål?

Afrunding evalueringsøvelse Dine 2-3 bedste oplevelser i løbet af kurset? Hvad har jeg selv bidraget med, for at gøre kurset til en positiv oplevelse? Hvad har mine meddeltagere bidraget med?

Tak for denne gang!