FAKTAARK. Dansk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK Dansk Arbejdsgiverforening Europa-Parlamentsvalget 25. maj 214

INDHOLD Forord Danmark har brug for et åbent europæisk arbejdsmarked og vi er godt klædt på til det 3 Faktaark 1 Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand 4 Faktaark 2 EU-borgere og virksomheder kan trygt slå sig ned i et andet EU-land 14 Faktaark 3 Langt de fleste udlændinge er på overenskomstvilkår i Danmark 17 Faktaark 4 Effektiv kontrol og håndhævelse af regler om fri bevægelighed i Danmark 2 Faktaark 5 Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system lige som danske medarbejdere 23 Faktaark 6 Ungdomsledighed i Europa udfordrer væksten 28 Faktaark 7 Dansk aftalemodel og EU fungerer fint sammen ligesom europæiske aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere er blevet en del af EU-systemet 32 Revideret version 6. maj 214

FORORD Danmark har brug for et åbent europæisk arbejdsmarked og vi er godt klædt på til det Danmark er som et højt specialiseret mindre land helt afhængig af åbne grænser i Europa. Derfor er der heller ikke mange, der stiller spørgsmålstegn ved, om EU s indre marked for varer, kapital og tjenesteydelser skaber et rigere Danmark. Men der er naturligt nok nogle, der spørger, om vi nu også kan håndtere de udfordringer, som åbne grænser for arbejdskraft i EU giver. Kan vi bevare uddannelsessystemer, velfærdssystemer, pensionssystemer og et arbejdsmarked, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere selv aftaler de regler, der skal gælde? I dette sæt af faktaark har Dansk Arbejdsgiverforening prøvet at arbejde nogle af de problemstillinger igennem, der er aktuelle i forhold til arbejdsmarkedet og EU. Vi håber, det kan bidrage til en konstruktiv dialog. Vi kan f.eks. se, at det danske aftalesystem står meget stærkt og efter vores vurdering også vil være i stand til at håndtere de udfordringer, som danske lønmodtagere og arbejdsgivere vil møde i fremtiden, uanset om det er udfordringer fra teknologi eller global konkurrence. EU er et forpligtende fællesskab, hvor medlemslandene har givet hinanden håndslag på, at vi skal stå sammen om at skabe et rigere og mere veluddannet Europa. Det kræver, at vi overholder de fælles spilleregler. Men EU er ikke mindst på arbejdsmarkeds- og velfærdsområdet også kendetegnet ved, at medlemslandene kan gøre tingene på deres egen måde, når blot de ikke diskriminerer medarbejdere fra andre EU-lande. Der er intet i tallene, der tyder på, at EU-borgere rejser til Danmark for at blive offentligt forsørget. De kommer for at arbejde og bruger de danske sociale systemer i samme eller lidt mindre omfang end danske medarbejdere. Ligesom de mange tusinde danskere, der rejser ud for at arbejde i Europa, kan gøre brug af de ordninger, som findes i de pågældende lande. Når vi f.eks. har en halv gange flere på offentlig forsørgelse end Sverige, så er det ikke på grund af EU-borgere. Det vil helt sikkert være klogt af Danmark at ændre sine offentlige forsørgelsessystemer, så flere kom i arbejde og færre på passiv forsørgelse, men det er et behov, der udspringer af danskernes og ikke EU-borgernes brug af de sociale ordninger. Vi skal selvfølgelig sikre, at velfærdsordninger kun er til rådighed for dem, der har et reelt behov, og i den henseende er der ingen forskel på utilsigtet brug af personer født i Danmark og personer født i f.eks. Tyskland. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 3

FAKTAARK 1 Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele af dansk eksport går til det indre marked, som understøtter mere end 5. danske job til en værdi af 5 mia. kr. 1 Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige og investere i Danmark, er det vigtigt, at de kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra andre lande. De europæiske lande står foran meget forskellige demografiske udviklinger, og konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft bliver hårdere. Samtidigt har f.eks. internettet fjernet de fysiske grænser for en række jobfunktioner. Kort fortalt Danmark vil opleve hård konkurrence om arbejdskraften fra nabolande som f.eks. Tyskland og Polen som følge af den demografiske udvikling med en mindre arbejdsstyrke. Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft er væsentligt for danske virksomheder og bidrager positivt til jobskabelse, vækst, et højere kvalifikationsniveau og finansiering af den offentlige sektor. Vi skal værne om den fri bevægelighed og sikre, at der ikke nationalt bliver sat nye barrierer op for arbejdskraftens fri bevægelighed. Vækstudfordringen for Danmark Demografien udfordrer vores vækst Lande som Polen, Tyskland og Rumænien, hvor Danmark har fået en del arbejdskraft fra i de senere år, har en faldende arbejdsstyrke, jf. figur 1.4. Samtidig vil andelen af ældre personer stige kraftigt i disse lande de kommende årtier, jf. figur 1.5. På sigt bliver rekrutteringsbasen for danske virksomheder mindre. Det får betydning for vækstmulighederne både i Danmark og resten af EU. Dernæst rejser også mange danskere ud for at arbejde hvert år. Igen er det nabolandene Tyskland, Storbritannien og Sverige, som er attraktive. Over 8. danskere mellem 25 og 64 år arbejder i udlandet, jf. figur 1.6. Fri bevægelighed siden 196 erne. 14 mio. europæere bor i et andet EU-land Arbejdstagerne i EU har siden 196 erne haft ret til at bevæge sig frit og tage ophold i et andet land. Den væsentligste årsag til, at folk flytter, er arbejdsrelateret (tre fjerdedele) og dernæst familierelateret 2. Lidt over 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, hvilket svarer til 2,9 pct. af den samlede befolkning. Antallet af tredjelandsstatsborgere er 4 pct. i EU 2. For EU-15 skønnes det, at BNP er steget med omkring 1 pct. som følge af den øgede mobilitet efter udvidelsen med de øst- og centraleuropæiske lande 2. 4 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK 1 Dansk erhvervsliv har i mange år og med rigtig gode erfaringer rekrutteret medarbejdere fra udlandet, og i dag udgør udlændige 5,8 pct. af beskæftigelsen i Danmark, hvilket svarer til ca. 125. fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere i Danmark, jf. figur 1.1. Krisen betød et fald i 29-21 af udenlandske arbejdstagere, og niveauet er i dag lidt højere end i 28 3. Figur 1.1 Flere udenlandske lønmodtagere i DK Antal udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, fuldtidspersoner, 1., 3. kvartal. Bopæl i Danmark Pendlere RUT 15 15 12 1 9 5 6 3 28 29 21 211 212 213 KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. Danske virksomheder ansætter på grund af mangel på arbejdskraft Danske virksomheder, som har erfaringer med udenlandske medarbejdere, vurderer, at udenlandske medarbejdere er mere attraktive end danske. Når man spørger virksomhederne, hvorfor de har udenlandske medarbejdere, så er de to væsentligste begrundelser mangel på specifikke kompetencer og mangel på dansk arbejdskraft. Lønreduktion er kun et minimalt parameter, jf. figur 1.7. Hvem kommer til Danmark Udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark, er ofte yngre, og de har taget deres uddannelse i hjemlandet, jf. figur 1.8. De kommer i høj grad fra Danmarks nære nabolande som f.eks. Tyskland, Sverige og Polen, jf. figur 1.2. Polen er det land, hvor der kommer flest udenlandske arbejdstagere fra. Sverige er til gengæld det land, hvor der kommer flest pendlere fra, jf. figur 1.1. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 5

FAKTAARK 1 Figur 1.2 Flest fra Polen arbejder i Danmark 2 Udenlandske statsborgere med lønindtægt i Danmark, 1. fuldtidspersoner, 3. kvartal 213. 2 15 15 1 1 5 5 Polen Tyskland Sverige Rumænien Litauen Storbritannien ANM.: Inkluderer lønmodtagere i RUT-registeret, dvs. arbejdstagere ansat i udenlandske virksomheder, der udfører tjenesteydelser i Danmark. KILDE: Jobindsats.dk. Vestlige indvandrere i Danmark er i højere grad end danskere i beskæftigelse eller under uddannelse, jf. figur 1.9 og faktaark 5. Godt halvdelen er i landet mindre end fem år 3. Hvilke kvalifikationer har udenlandsk arbejdskraft Den udenlandske arbejdskraft er især repræsenteret på det højeste og laveste kompetenceniveau i de danske virksomheder3. Der er markant færre på mellemniveau og som faglærte. I den private sektor er der flest udlændinge ansat i industri, handel og rengøring samt landbrug, skovbrug og fiskeri, jf. figur 1.1. Hver anden udlænding arbejder som ufaglært på DA-området 3. Hvilke vilkår er de ansat under På DA-området arbejder udlændinge på overenskomstmæssige vilkår i næsten samme omfang som danskere. 84 pct. af udenlandske medarbejdere, der er ansat på virksomheder på DA-området, er omfattet af overenskomst, jf. tabel 1.2. Det skønnes, at knap tre ud af fire udlændinge er omfattet af en overenskomst på hele det danske arbejdsmarked 3. Bidrag fra udenlandsk arbejdskraft til dansk økonomi Generelt set er danskeres og ikke-vestlige indvandreres bidrag til den offentlige økonomi negativt, i det de samlede skattebetalinger over et livsforløb er mindre end de offentlige udgifter til f.eks. sundhed og uddannelse, jf. tabel 1.1. 6 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK 1 Tabel 1.1 Vestlige indvandrere bidrager positivt Gennemsnitligt nettobidrag (nutidsværdi) pr. personår, kr. i 213-niveau Danske statsborgere -6. Ikke-vestlige indvandrere -17. Vestlige indvandrere 19. Alle i generation 213-5. ANM.: Vestlige lande er EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Nutidsværdien er fundet ved at diskontere fremtidige indtægter og udgifter med DREAM s vækstkorrigerede realrente efter skat. Som følge af bl.a. diskontering, sammensætning af befolkning og afgrænsningen af landene i opgørelsen er det ikke muligt at sammenligne de langsigtede effekter med effekterne fra en her-og-nu-beregning jf. figur 1.3. Det er ikke muligt i DREAM-modellen at foretage fremskrivningen særskilt for indvandrere fra Østeuropa. KILDE: DA s grundforløb i DREAM. Positivt bidrag fra udenlandsk arbejdskraft Modsat det generelle billede bidrager vestlige indvandrere med 19. kr. om året til offentlige kasser. En person med dansk herkomst trækker 6. kr., og ikke-vestlige indvandrere trækker i gennemsnit 17. kr. mere årligt, end de bidrager med. Dette billede skyldes blandt andet, at mange vestlige indvandrere først kommer til Danmark, når de er trådt ind i arbejdslivet. Fokuserer man på østeuropæiske indvandrere, går samme positive billede igen. Her og nu bidrager indvandrere fra Østeuropa med 16. kr. pr. person til den danske statskasse netto. I gennemsnit modtager danskere derimod 6. kr. mere fra offentlige kasser, end de bidrager med, jf. figur 1.3 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 7

FAKTAARK 1 Figur 1.3 Østeuropæere bidrager mere til statskassen 2. 15. 1. 5. -5. Nettobidrag til offentlige finanser, kr. pr. helårsperson, 212/213 (214-priser) 2. 15. 1. 5. -5. -1. Danskere Østeuropæere -1. ANM.: Østeuropæere er statsborgere fra Polen, Ungarn, Estland, Litauen, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Letland og Rumænien. Danskere er personer med dansk statsborgerskab (herunder også indvandrere og efterkommere, der er danske statsborgere). Befolkningen er her opgjort som de personer, som var i Danmark pr. 1. januar 212 og/eller pr. 1. januar 213. Beregningerne bygger på indkomstoplysninger fra 212, herunder personskatter og overførsler som dagpenge og kontanthjælp. For beregninger af bl.a. individuelt og kollektivt offentligt forbrug er der anvendt oplysninger for 213 fra DREAM-modellen. Alle personer i undersøgelsen er omregnet til helårspersoner på baggrund af længden af deres ophold i Danmark i 212 og opgjort i 214-niveau på baggrund af satsreguleringsprocenten. Se "Hvordan har vi regnet?" for beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Indkomstregister 212, Vandringsregistret, Befolkningsregistret 1. januar 212 og 1. januar 213 samt DREAM. Jo mere kvalificeret den udenlandske arbejdskraft er, jo mere positiv betydning har det for samfundsøkonomien. Analyser viser, at en højt uddannet udlænding bidrager til knap to ekstra job på et lavere kvalifikationsniveau 1. Noter 1) Dansk Industri, www.di.dk. 2) eu-kommissionen KOM(213)837 3) DA, Arbejdsmarkedsrapport 213 kapitel 6 om udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi. 8 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK 1 Bilag Figur 1.4 Mindre arbejdsstyrke i DK s rekrutteringslande Udvikling i antal 2-69-årige, indeks: 22 = 1 12 Sverige Danmark Litauen Tyskland Polen Rumænien 12 1 1 8 8 6 22 23 24 25 26 6 KILDE: Eurostat. Figur 1.5 Flere ældre øger konkurrencen om arbejdskraft Andel af personer over 64 år ud af den samlede befolkning 4 Danmark Tyskland Polen Sverige Storbritannien 4 3 3 2 2 1 21 22 23 24 25 26 1 ANM.: Opgørelsen for RUT starter først i 211 KILDE: Jobindsats.dk. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 9

FAKTAARK 1 Figur 1.6 Over 8. danskere arbejder i udlandet 1. personer 12 12 8 8 4 4 25-64-årige danskere, der bor og vurderes at arbejde i udlandet Udenlandske statsborgere med bopæl og lønindkomst i Danmark ANM.: Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der 119.514 25-64-årige danskere i udlandet pr. 1. januar 213. Tallene er opgjort som personer med dansk oprindelse, der udvandrede mellem 1963 og 212, som ikke er kommet tilbage og som vurderes at være i live. På baggrund af tal fra OECD antager Agenda, at udlandsdanskerne har en beskæftigelsesfrekvens på 7 pct. Tal for udenlandske statsborgere med bopæl og lønindkomst i Danmark er et gennemsnit for 212. Tallene er afrundet. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Jobindsats.dk, OECD Migration Outlook og egne beregninger. Figur 1.7 4 Udlændinge ansættes pga. kompetencer og arbejdskraftmangel Virksomheder med udenlandsk arbejdskraft, pct., 213 Hvilke af følgende muligheder indgår i virksomhedernes motivation for at ansætte udenlandske medarbejdere? 4 3 3 2 2 1 1 Specifikke kompetencer Mangel på dansk arbejdskraft Andet Tidligere erfaring Øget fleksibilitet Lønomkostningsreduktion ift. arbejdstid ANM.: Under Andet var svarene bl.a., at virksomhederne valgte den bedst kvalificerede kandidat, at det var tilfældigt, hvem man ansatte, eller at man ikke vidste, hvorfor der var blevet ansat en udlænding i stillingen. Svar fra 52 virksomheder med udenlandske medarbejdere. KILDE: Epinion for DA, november 213. 1 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK 1 Figur 1.8 Udenlandske medarbejdere er yngre end danske Fuldtidsbeskæftigede, andel i aldersgruppe, pct., 212 25 Udenlandsk Dansk 25 2 2 15 15 1 1 5 5 16-19 år 2-24 år 25-29 år 3-34 år 35-39 år 4-44 år 45-49 år 5-54 år 55-59 år 6-64 år 65+ år KILDE: Jobindsats.dk. Figur 1.9 EU-borgere arbejder i samme omfang som landets borgere Beskæftigelsesfrekvenser, pct., 212 8 Egne Borgere Fra EU 8 6 6 4 4 2 2 Holland Storbritannien Polen Finland Sverige Tyskland Østrig Danmark KILDE: Eurostat, Labour Force Survey, Employment Rates. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 11

FAKTAARK 1 Figur 1.1 Flest udlændinge i industrien Andel af alle medarbejdere, fuldtidspersoner, 212, pct. Udenlandsk arbejdskraft Dansk arbejdskraft 2 2 15 15 1 1 5 5 Industri Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service* Sundhed og socialvæsen Landbrug, skovbrug og fiskeri Hoteller og restauranter Transport Bygge og anlæg ANM.: Grafen viser udvalgte brancher. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger på beskæftigelsen for lønmodtagere (BfL). Figur 1.11 Mange udlændinge inden for manuelt arbejde 16 Udenlandsk arbejdskraft som andel af samlet beskæftigelse inden for hovedarbejdsfunktionen på DA-området, pct., 212 16 12 12 8 4 Andel på DA-området, gennemsnit 8 4 Ledelsesarbejde Højt kval.niveau Mellemhøjt kval.niveau Kontor- og kundeservice Service- og salg Håndværkspræget Operatør, transport m.v. Andet manuelt ANM.: Fuldtidsberegningerne er beregnet på antal betalte timer og ansættelsesforholdets længde, og bygger på 381. fuldtidsbeskæftigede danskere og 23. fuldtidsbeskæftigede udlændinge. Tallene er uden personer registreret i RUT og inkluderer alle lønmodtagere ekskl. elever og unge. Hovedarbejdsfunktion 1-9 (ekskl. 6 Landbrug). KILDE: Egne beregninger på Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik om udenlandsk arbejdskraft og DA s StrukturStatistik 212. 12 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK 1 Tabel 1.2 Udlændinge typisk OK-dækket Andel med overenskomst, pct., 212 Alle Lønmodtagere Udenlandske lønmodtagere Privat sektor 74 66 - DA 88 84 I alt 84 74 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Specialkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, DA, Eurostat og egne beregninger. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 13

FAKTAARK 2 EU-borgere og virksomheder kan trygt slå sig ned i et andet EU-land Udfordring Vi har ikke længere et isoleret dansk arbejdsmarked, men et åbent europæisk arbejdsmarked, som skal fungere i en global verden. En verden, hvor arbejdskraft og investeringer søger derhen, hvor mulighederne er størst. EU-retten giver EU-borgere mulighed for at arbejde i et andet EU-land. Hensigten med EU-reglerne er at gøre mobilitet attraktivt og ikke stille vandrende arbejdstagere ringere eller bedre end et lands egne borgere. Reglerne skal hindre forskelsbehandling af EU-borgere og misbrug af nationale ydelser. EU fastlægger ikke krav til, hvordan landene skal indrette deres velfærdssystemer, men EU kræver, at man ikke diskriminerer borgere fra et andet EU-land. Kort fortalt Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til et stort, kompetent og friest muligt arbejdsmarked med ubureaukratiske og klare EU-regler for vandrende arbejdstagere. Alle former for misbrug af regler og aftaler skal bekæmpes og kan f.eks. imødekommes gennem tættere bilateralt myndighedssamarbejde mellem landene. Det er landene selv, der må sikre, at der ikke sker utilsigtet anvendelse af nationale velfærdsydelser. Rettigheder og pligter for vandrende arbejdstagere i Europa Hvad siger traktaten EU-traktaten fastslår retten til frit at bevæge sig og tage ophold for arbejdstagere og andre EU-borgere. Principperne om den fri bevægelig for arbejdstagere går helt tilbage til Rom-traktaten fra 1957. Reglerne fastlægger de betingelser, som EU-borgerne skal opfylde for at være berettiget til fri bevægelighed og for at kunne modtage de offentlige ydelser, der normalt understøtter et lands arbejdsstyrke. Med EU-lovgivningen følger en række beskyttelsesforanstaltninger, der gør det muligt for medlemslandene at forebygge eventuelt misbrug. Arbejdstagere fra andre EU-lande får som udgangspunkt samme rettigheder til velfærdsydelser, men også samme pligter, som er gældende for disse ydelser. Hvem kan drage fordel af den fri bevægelighed? Enhver EU-borger har ret til at slå sig ned på en anden medlemsstats område i op til tre måneder, jf. opholdsdirektivet fra 24. Personen er i den periode omfattet af sit hjemlands regelsæt. Herefter skal personen opfylde en af følgende betingelser for fortsat at kunne opholde sig i det nye værtsland og for at få ret til f.eks. sociale ydelser. Man kan dele EU-borgere op i dem der er økonomisk aktive, og dem som er ikke-økonomisk aktive. 14 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK 2 Økonomisk aktiv 1. Har EU-borgeren og dens familiemedlemmer fået et arbejde, eller har EU-borgeren startet egen virksomhed, er EU-borgeren økonomisk aktiv. Det giver samme adgang for EU-borgeren og familien til landets offentlige ydelser og sociale ordninger som landets egne borgere. Arbejdssøgende 2. er EU-borgeren arbejdssøgende har man også mulighed for at opholde sig og aktivt søge job i et andet land. En dansker har således mulighed for at tage de danske dagpenge med til et andet EU-land i op til tre måneder. Ikke-økonomisk aktive 3. studerende, pensionister samt andre ikke-økonomiske aktive kan opholde sig frit, hvis de har en sygeforsikring og kan forsørge sig selv og deres familie. Udgangspunktet er, at ikke-økonomisk aktive må ikke udgøre en byrde for værtslandets social- og sundhedssystem. Udenlandske arbejdstagere har ret til danske ydelser Arbejdstagere / lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer fra et andet EU-land, der kommer til Danmark, har ret til samme sociale og skattemæssige fordele som danske borgere (Forordning 492/11 om arbejdskraftens fri bevægelighed). Hvornår er man arbejdstager Hvorvidt man har arbejdstagerstatus afhænger af en konkret vurdering. Det er her afgørende om der er tale om udøvelse af faktisk og reel beskæftigelse her lægges der vægt på, at den pågældende præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Der er tale om et EU-retligt begreb, hvorfor medlemsstaterne ikke kan definere arbejdstagerbegrebet selvstændigt. EU-Domstolen har godkendt arbejdstagerstatus ved beskæftigelse på 1-12 timer ugentligt. Koordinering og ikke harmonisering af de sociale sikringsordninger Reglerne for koordineringen af EU-landenes sociale sikringsordninger blev udviklet i 197 erne og bliver løbende tilpasset. (Forordning 883/24). Der er tale om en europæisk koordinering af nationale velfærdsydelser og ikke EU-harmonisering. Det er altså værtslandets lovgivning, der bestemmer hvilke ydelser, der findes, på hvilke betingelser, i hvor lang tid de ydes, og hvor meget der udbetales. Formålet er at sikre, at vandrende arbejdstagere ikke mister retten til ydelser. Og modsat at hindre, at personer optjener sociale rettigheder i flere lande samtidigt. Med EU-rettighederne følger også forpligtelser som f.eks. at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tage job med én dags varsel. EU-koordineringsreglerne bevirker også at danskere, der rejser ud for at arbejde i et andet EU-land, ikke står uden et sikkerhedsnet. Reglerne er med til, at det også for danskere er sikkert at gøre brug af retten til den fri bevægelighed. Principperne Reglerne omfatter f.eks. ydelser ved sygdom, barsel, og ledighed og bygger på følgende principper: Ligebehandling, hvilket betyder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling af vandrende arbejdstagere. Princippet betyder, at EU-statsborgere i et medlemsland stilles lige med statsborgere i det medlemsland, i hvilke han er bosat eller beskæftiget i forhold til adgang til sociale sikringsydelser. Ligebehandlingsprincippet indebærer desuden, at vandrende arbejdstagere skal bidrage til den ordning, de er dækket af. Sammenlægning af optjente forsikrings- og beskæftigelses perioder i de lande man har opholdt sig og været beskæftiget i. Princippet betyder, at personer ikke mister rettigheder, fordi de flytter til et andet EU-land, idet der ved afgørelse af ret til en ydelse skal tages hensyn til den pågældendes bopæls-, FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 15

FAKTAARK 2 forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i et andet EU-land. Eksportabilitet, hvilket betyder ydelserne kan udbetales overalt inden for EU. Det vil sige, at en person kan tage ydelser med sig fra et land til et andet, f.eks. kan en dansker tage danske dagpenge med til et andet land i op til tre måneder ved jobsøgning. Pro rata temporis-princippet hvilket giver den enkelte borger ret til en forholdsmæssig ydelse, hvis han fordi han skifter arbejdssted ikke har nået at optjene tilstrækkelige rettigheder til at kunne få en fuld ydelse. EU-Domstolen træder ind, hvor der opstår tvivl EU bygger på, at den fri bevægelighed skal være en realitet for arbejdstagere, men at landene selv fastlægger de offentlige støtteordninger, der skal gælde. Det siger sig selv, at det er vanskeligt at udtrykke disse principper i direktiver og forordningerne, der afklarer alle tvivlsspørgsmål. Derfor har EU-Domstolen flere gange været inde og besvare, hvor grænsen mellem de forskellige principper skal ligge. 16 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK 3 Langt de fleste udlændinge er på overenskomstvilkår i Danmark Udfordring Alle i den private sektor oplever konkurrence fra udenlandske konkurrenter. Nogle møder konkurrencen i Beijing eller Bremen, mens andre møder den i Brønshøj og Billund. Uanset hvor vi møder konkurrenterne, kan både danske og udenlandske udbydere vælge, om varen skal produceres i Danmark eller i udlandet. Vi har generationers erfaring for at møde den hårde konkurrence på de udenlandske markeder, men i øjeblikket er det konkurrencen på dansk grund mellem udenlandske leverandører af varer og tjenesteydelser og danske leverandører, der tiltrækker sig den store opmærksomhed. Når vi producerer i Danmark skal alle love overholdes. Overenskomsterne er derimod op til arbejdsmarkedets parter. Derfor er det også interessant at se, i hvilket omfang udlændinge i Danmark arbejder på overenskomstmæssige vilkår. Kort fortalt Udenlandsk arbejdskraft er omfattet af kollektive overenskomster i næsten samme omfang som danskere. De har derfor rammer for deres løn- og ansættelsesvilkår i samme omfang som danskere. Løn- og ansættelsesvilkår er for udenlandsk arbejdskraft på højeste kvalifikationsniveau fastlagt ved individuel aftale. På de laveste kvalifikationsniveauer er vilkårene fastlagt i kollektive overenskomster. Udstationerede arbejder ofte på vilkår fastlagt i hjemlandet, medmindre der er indgået overenskomst for arbejdet i Danmark. Vikarer er omfattet af vikarloven. Det betyder, at de enten arbejder på overenskomstvilkår eller på samme vilkår, som de øvrige medarbejdere i virksomheden. Løn- og ansættelsesvilkår er et aftalespørgsmål Mere end 1 års erfaring med aftaler Løn- og ansættelsesvilkår er i Danmark et aftalespørgsmål. I langt over 1 år har de kollektive overenskomster fastlagt rammerne for løn- og ansættelsesvilkår. Derfor er overenskomstdækningen i Danmark også meget høj sammenlignet med andre europæiske lande. Det er kun de nordiske lande, som har tilsvarende høje overenskomstdækning. Det er ikke en forudsætning for at være omfattet af en overenskomst, at man er organiseret i det pågældende fagforbund. Man skal blot arbejde på en virksomhed, som har indgået overenskomst for det faglige område, man arbejder på. Det kan f.eks. ske på den måde, at virksomheden er medlem af en arbejdsgiverforening. 84 pct. af udlændinge er OK-dækket Inden for DA-området er 84 pct. af alle udlændinge omfattet af overenskomst. Det er næsten samme andel som for danskere (88 pct.). For hele arbejdsmarkedet skønnes, at tre ud af fire udlændinge er omfattet af kollektive overenskomster, jf tabel 3.1. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 17

FAKTAARK 3 Tabel 3.1 Udlændinge typisk OK-dækket Andel med overenskomst, pct., 212 Alle Lønmodtagere Udenlandske lønmodtagere Privat sektor 74 66 DA 88 84 I alt 84 74 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Specialkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, DA, Eurostat og egne beregninger. Udstationerede er omfattet af udstationeringsdirektivet Tallene i tabel 3.1 omfatter ikke lønmodtagere, som af en udenlandsk virksomhed er sendt til Danmark for at udføre en opgave. Disse udstationerede medarbejdere kan være omfattet af en overenskomst i Danmark, men vil formentlig ofte ikke være det. De er til gengæld omfattet af udstationeringsdirektivet, som sikrer dem basale lovbaserede rettigheder i Danmark og de vilkår, de har aftalt med deres arbejdsgiver. Udstationeringsdirektivet omfatter ikke løn i Danmark, fordi der ikke er fastsat en lovbaseret mindsteløn eller man ved lov har gjort overenskomsterne gældende for alle arbejdstagere. RUT-registret viser, at der i 213 er godt. 5. fuldtidspersoner, som udfører opgaver i Danmark som udstationerede lønmodtagere. Der er 12. fuldtisdbeskæftigede udenlandske lønmodtagere ansat i danske virksomheder. De udstationerede udgør dermed 4 pct. af de udlændinge, som arbejder i Danmark. 1 Man kan ikke stille krav til udlændinge, som ikke gælder for danskere EU har bl.a. i Traktatteksterne og i en række direktiver, f.eks. udstationeringsdirektivet, netop respekteret at det i Danmark er arbejdsmarkedets parter, som fastlægger rammerne for løn- og ansættelsesvilkår. Udstationeringsdirektivet fastslår, at man kun kan stille krav om lønnen for udstationerede medarbejdere, såfremt man i Danmark vælger i lovgivningen at stille krav til lønnen for danskere. Det har man ikke i Danmark. Og da man ikke må forskelsbehandle, kan man ikke stille krav i forhold til udlændinge, som vi ikke kræver af danskere. Det er samtidig årsagen til, at kommunerne ikke kan stille krav om overholdelse af danske kollektive overenskomster i forbindelse med udbud. Det vil nemlig være i strid med udstationeringsdirektivet at stille dette krav. Ledere og specialister har individuelle kontrakter En række medarbejdere på det private arbejdsmarked ledere og specialister m.m. er desuden ansat på individuelle kontrakter. Der er således ikke aftalt kollektive overenskomster for disse grupper, hverken danskere eller udlændinge. Det fagretlige system løser uenigheder Når en virksomhed har indgået en overenskomst, og det bliver konstateret, at der er spørgsmål, om lønnen er i overensstemmelse med kravene i overenskomsterne, bliver der rejst sager i det fagretlige system. Det sker ofte for både danske og udenlandske medarbejdere. Brug af 48-timers regel På de forskellige overenskomstområder har man valgt at håndtere situationen forskelligt alt efter karakteren af udfordringerne. På bygge- og anlægsområdet har arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri og 3F i overenskomsterne aftalt adgang til de såkaldte 48-timersmøder. I henhold til reglerne i overenskomsten skal virksomhed og fagforbund mødes inden for 48 timer, hvis forbundet kræver det, fordi der er behov for at få løn- og ansættelsesvilkår analyseret nærmere. 18 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK 3 Siden 21, hvor reglerne om 48-timersmøder blev indført i bygge- og anlægsområdets overenskomster, har der været afholdt mere end 5 møder mellem parterne med henblik på at afklare spørgsmål om aflønning m.v. Kun i ganske få sager har man ikke fundet en løsning på de spørgsmål, som har været rejst. 2 Noter 1) jobindsats 3. kvartal 213. 2) fagbladet 3F: Ny rekord i sager om social dumping af 1. februar 214. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 19

FAKTAARK 4 Effektiv kontrol og håndhævelse af regler om fri bevægelighed i Danmark Udfordring Debatten om udenlandsk arbejdskraft, der arbejder i Danmark og udenlandske virksomheder, der leverer ydelser i Danmark, efterlader ofte det indtryk, at reglerne ikke bliver overholdt og at myndighederne ikke har styr på, hvem der opholder sig i Danmark. Kort fortalt Situationen er imidlertid den omvendte. Reglerne i Danmark bliver i høj grad overholdt, og der bliver brugt mange ressourcer på at sikre, at vi har styr på, hvem der opholder sig i Danmark, og at de overholder love og regler. Stor myndigheds- og partsindsats i Danmark RUT sikrer myndighedskontrol I 21 etablerede regeringen et register over udenlandske tjenesteydere i Danmark. Formålet med registret kaldet RUT er at sikre, at myndighederne har viden om hvilke virksomheder, der udfører tjenesteydelser i Danmark, hvor de gør det, hvilke medarbejdere virksomhederne udstationerer og hvordan virksomhederne kan kontaktes. RUT-registret er udviklet og forbedret løbende siden igangsættelsen i 21. Registret sikrer, at myndighederne har mulighed for at kontrollere udenlandske virksomheder i Danmark. Flere midler til skærpet indsats Myndighederne har ved de seneste finanslovsaftaler fået særlige bevillinger til at sikre overholdelsen af regelsættene. I finanslovsaftalen for 214 er der til og med 216 afsat 74 mio. kr. årligt til en fortsat skærpet indsats fra Arbejdstilsyn, SKAT og politiets side. 1 Flittigt brug af kontrolaktioner Der har været gennemført en lang række landsdækkende og regionale aktioner siden 1. januar 212. Indsatsen er fastholdt i 213 (8 landsdækkende og 24 regionale aktioner) 2. Kontrolaktionerne gennemføres målrettet inden for brancher, hvor man forventer, at der forekommer brud på reglerne. De udvalgte brancher er Landbruget, Bygge- og anlæg, rengøring og hoteller og restauranter. Hertil kommer at politiet har fået midler til en skærpet indsats på lastbilområdet. Disse aktiviteter fortsætter i de kommende år. Antallet af virksomheder tilmeldt RUT-registret ligger nu relativt stabilt på ca. 4. virksomheder i 212 og 213, jf. tabel 4.1. Hver enkelt virksomhed udfører typisk mere end én tjenesteydelse i Danmark. En yderligere mulighed for at styrke myndighedssamarbejdet på tværs af grænserne i Europa kunne være gennem direkte bilaterale aftaler. 2 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK 4 Tabel 4.1 Stabilt antal virksomheder i RUT Periode Antal virksomhed er Gennemsnitligt antal medarbejdere tilknyttet pr. virksomhed 1. kv 12 4. kv. 12 4.327 5,1 4. kv. 12 3. kv. 13 4.27 5,1 ANM.: Der er tale om personer fysiske personer tilknyttet virksomhederne for en kortere eller længere periode. Det er ikke fuldtidspersoner. KILDE: Jobindsats.dk. Der er ikke en samlet fremstilling af overtrædelserne af RUT-registrets regler, af arbejdsmiljøreglerne eller skattelovgivningen samt udlændingereglerne. I perioden fra 1. januar 212 til 1. oktober 213 har Arbejdstilsynet afgivet 14 forbud, 1275 strakspåbud og 591 påbud til udenlandske virksomheder for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheder. Ved manglende efterlevelse af en afgørelse eller ved grove overtrædelser, hvor der er akut eller overhængende fare, vil Arbejdstilsynet typisk udstede en administrativ bøde, udarbejde en tiltaleindstilling til politiet eller bede politiet om at efterforske sagen yderligere. Arbejdstilsynet har i perioden 1. januar 212 til 1. oktober 213 afgjort 5 sager med administrativt bødeforlæg eller en tiltaleindstilling til politiet. 3 I forhold til overtrædelse af anmeldepligten til RUT har Arbejdstilsynet i perioden 1. januar 212 til 1. oktober 213 udarbejdet 661 indstillinger til politiet om retslig tiltale vedrørende manglende eller mangelfuld anmeldelse til RUT. Arbejdstilsynet fik pr. 1. juli 213 adgang til at udstede administrative bøder for overtrædelse af anmeldepligten til RUT. I perioden 1. juli 213 til 1. oktober 213 har Arbejdstilsynet udstedt 22 administrative bøder. 3 RUT giver fagbevægelsen adgang RUT-registret giver desuden fagbevægelsen direkte adgang til de steder, hvor de udenlandske tjenesteydere udfører deres opgaver. Det er derfor ikke vanskeligt for fagbevægelsen at møde de udenlandske tjenesteydere med overenskomstkrav, hvis de mener, at der børe være overenskomster. Parterne ser på situationen Inden for bygge- og anlæg, transport, rengøring, hotel- og restaurant samt service har man i de kollektive overenskomster siden 21 aftalt forskellige regelsæt og procedurer med henblik på at kunne håndtere situationen, hvor udenlandske tjenesteydere kommer til Danmark for at udføre opgaver. Tingene bliver løst gennem møder På byggeriets område har disse regler siden indførelsen i 21 ført til ca. 5 møder med henblik på at afklare forholdene. I stort set alle sager fik man løst problemerne. Kun i ganske få tilfælde har der været ført sager mellem parterne. 4 På DA-området rejses desuden et antal sager om overholdelse af overenskomsternes bestemmelser i relation til udenlandsk arbejdskraft. I perioden 211 213 ca. 7 sager med påstand om brud på overenskomsten enten i forbindelse med lønudbetaling, arbejdstid eller andre forhold knyttet til ansættelsesforholdene på en virksomhed. På DA-LO-området er der ligeledes et stor antal sager om overtrædelse af overenskomsterne i relation til danske medarbejdere. På det overenskomstdækkede område løses de konkrete sager således i det arbejdsretlige konfliktløsningssystem. Det sker både hurtigt og effektivt. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 21

FAKTAARK 4 Også på EU-plan arbejdes der På EU-plan er man ved at forhandle direktivet om håndhævelse af udstationeringsdirektivet (i det daglige kaldet Håndhævelsesdirektivet) på plads i forhold til udstationeringsreglerne. Hvis det bliver vedtaget, vil det blandt andet styrke myndighedssamarbejdet ved bl.a. at fastsætte en tidsfrist på 48 timer for svar på en henvendelse fra en myndighed fra en anden medlemsstat. Noter 1) finanslovsaftale mellem regeringen og Venstre og Konservative af 26. november 213, side 12. 2) arbejdstilsynet på dialogmøde om social dumping den 11. september 213. 3) beskæftigelsesministerens svar af 5. december 213 til Folketingets Beskæftigelsesudvalg på spørgsmål nr. 71 (BEU alm. Del) fra Hans Andersen (V). 4) fagbladet 3F: Ny rekord i sager om social dumping af 1. februar 214. 5) DA opgørelse af fællesmøder mellem DA og LO vedrørende udenlandsk arbejdskraft 211-213. 22 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK 5 Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi de ønsker at arbejde og derved bidrage til det danske samfund. Ligesom de tusinder af danskere, der rejser til Tyskland eller Storbritannien for at arbejde, gør også de europæere, som kommer til Danmark, brug af en af de mest grundlæggende fordele medlemskabet af EU giver alle, nemlig retten til frit at slå sig ned og arbejde i et andet land. Når Danmark foretager ændringer af velfærdsydelser, er det vigtigt, at det også indgår, at Danmark mere og mere er en del af et stort indre marked. EU kan ikke fastlægge, hvordan Danmark indretter velfærdssystemet, så længe der ikke sker forskelsbehandling af andre EU-borgere. Det er op til Danmark at skabe et socialt system, der ikke lægger op til utilsigtet brug af danskere eller personer fra andre EU-lande. Kort fortalt Medarbejdere fra andre EU-lande kommer til Danmark for at arbejde og bidrager derved positivt til de offentlige kasser. De ligner danskere i forhold til træk på offentlige ydelser. Der er ikke noget, der tyder på misbrug af danske ydelser. Der er derfor ikke i øjeblikket noget faktuelt velfærdsturismeproblem i Danmark. Det er lykkedes at integrere medarbejdere fra andre EU-lande på det danske arbejdsmarked, herunder også i a-kasserne. Medarbejdere fra EU-landene har, i vidt omfang fuldstændigt som danskere, optjent deres dagpengerettigheder gennem arbejde. Ikke-vestlige indvandrere har et omfattende merforbrug af offentlige ydelser. Medlemslandene i EU bør benytte den kommende forhandling om forordning 883/4 om koordinering af social sikring og fri bevægelighed til at tilpasse de regler, som de selv i enighed og sammen med Europa-Parlamentet vedtog for 1 år siden. Et dansk arbejdsmarked og danske ydelser i en global verden De offentlige ydelser i Danmark skal fungere i et åbent samspil med omverdenen, herunder EU-lovgivningen om arbejdskraftens fri bevægelighed. EU-retten giver i en række tilfælde europæiske borgere og arbejdstagere adgang til de samme velfærdsydelser som danskere. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 23

FAKTAARK 5 Udenlandsk arbejdskraft er blevet en fast del af det danske arbejdsmarked Udenlandsk arbejdskraft har de seneste fem år udgjort 5-6 pct. af beskæftigelsen i Danmark 1. Udenlandsk arbejdskraft er blevet en fast integreret bestanddel af medarbejderstyrken på det danske arbejdsmarked. Udfasning af Østaftalen og overgangsordningerne for øst- og centraleuropæiske lande har bevirket, at flere borgere fra disse lande er blevet en del af det danske arbejdsmarked. EU-borgere kommer til Danmark for at arbejde De fleste EU-arbejdstagere i Danmark er i alderen 25-39 år 2, og de har ofte taget deres uddannelse i et andet land. De ligner på mange måder danskere. Blandt de 16. personer, som kom til Danmark i 28 for at arbejde, var knap halvdelen fortsat i landet fem år efter, og blandt dem var langt størstedelen i arbejde i 212, jf. figur 5.1. Figur 5.1 16 Udenlandsk arbejdskraft forbliver beskæftigede Udenlandsk arbejdskraft indvandret i 28 og personernes primære status i de følgende år, 1. personer Beskæftigede og under udd. Offentligt forsørgede Udvandret 16 12 12 8 8 4 4 28 29 21 211 212 ANM.: Offentligt forsørgede inkluderer dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, orlov, fleksjob m.v. KILDE: Egne beregninger på baggrund af en specialkørsel fra Danmarks Statistiks vandringsdata samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-registerdata. Vestlige indvandrere ligner danskere Personer med vestlig herkomst (EU, EØS, USA, Canada, New Zealand og Australien) modtager ikke offentlig forsørgelse hyppige end danskere gør, jf. tabel 5.1. 24 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK 5 Tabel 5.1 Vestlige borgere ligner danskere 213, 18-64-årige Andel af befolkningsgruppen der modtager offentlig forsørgelse, pct. Dansk herkomst Vestlig herkomst Ikke-vestlig herkomst Personer i alt Dagpenge 4,5 5,3 8,8 128.7 Kontanthjælp 3,5 3,2 13,1 146.9 Førtidspension 6,8 4,1 11,4 243.2 KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Ikke-vestlige indvandrere modtager hyppigere forsørgelse Personer med ikke-vestlig baggrund modtager offentlig forsørgelse væsentligt hyppigere end personer med dansk baggrund eller personer fra vestlige lande, herunder EU-landene. I gennemsnit får hver somalier i Danmark 12. kr. om året i offentlige ydelser. Til sammenligning modtager hver dansker i gennemsnit 46. kr. om året, hvilket er mere end en polak, som får godt 42. kr., og en rumæner som gennemsnitlig modtager 25. kr. jf. figur 5.2. Figur 5.2 12 Stor forskel i træk på velfærdsydelser Gennemsnitlig årlig udgift til ydelser pr. person, 212, 18-64 år, 1. kr. Efterløn Folke- og førtidspension, Skattepligtig kontanthjælp Arbejdsløshedsdagpenge Andre ydelser fra kommuner Stipendier fra Statens Udbetalte børnetilskud Korrigeret boligstøtte 12 8 8 4 4 Somalia Irak Afghanistan Tyrkiet Pakistan Danmark Sverige Polen Tyskland USA Rumænien ANM.: Øvrige ydelser er sygedagpenge, kursusgodtgørelse, revalideringsydelse, aktiveringsydelse, pasning af børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, etableringsydelse, særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, f.eks. uforudsete udgifter. KILDE: Danmarks Statistiks Indkomst- Befolknings- og Vandringsregister og egne beregninger. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 25

FAKTAARK 5 Udlændinge kommer til Danmark for at arbejde Det er faktisk lykkedes at få integreret EU-borgerne rigtig godt på det danske arbejdsmarked, herunder i a-kasserne. De har, ligesom danskere hvis de bliver ledige, optjent deres dagpengerettigheder igennem arbejde i Danmark. EU-borgere optjener rettigheder gennem arbejde Ifølge tal fra Beskæftigelsesministriet 3 var der 5.257 dagpengemodtagere fra EU og EØS-landene i 213. Heraf modtog kun 37 personer dagpenge inden for et år efter, at de var registreret i det danske CPR-register, det vil sige som følge af beskæftigelsesperioder i hjemlandet. Samspil mellem reglerne konkrete justeringer For at danske virksomheder kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft, er det afgørende, at: reglerne er sammenhængende, så medarbejdere ikke bliver fanget i et ingenmandsland, hvor de sikringsmæssigt hverken hører til i det nye eller det gamle arbejdsland regelændringer ikke gør det dyrere for virksomhederne at have udenlandske end danske medarbejdere ansat eller indebærer forskelsbehandling Behov for ændringer i forordning 883/4 om koordinering af de sociale sikringsordninger EU-kommissionen vil i løbet af 214 fremsætte forslag til revision af forordning 883/4 om koordinering af social sikring og fri bevægelighed af arbejdskraft. Der er her mulighed for, at medlemslandene og Europa-Parlamentet ændrer en række bestemmelser, som er unødvendige i forhold til at sikre fri bevægelighed, og som i teorien kan åbne op for velfærdsturisme. Danmark bør gå sammen med de mange andre EU-lande, som forventes at ville foreslå ændringer. I det følgende gives en række eksempler på bestemmelser, som kunne ændres i forordning 883/4. Artikel 7 Det fremgår af artikel 7 i forordning 883/4, at ydelser som for eksempel børnechecken ikke må gradueres efter f.eks. leveomkostningerne i børnenes opholdsland. Det vil ikke skade arbejdskraftens frie bevægelighed, hvis man går over til at beregne efter leveomkostningerne i børnenes opholdsland. Artikel 64 I henhold til artikel 64 kan en EU-borger rejse til et andet EU-land og søge arbejde med dagpenge fra den kompetente stat (hjemlandet) op til tre måneder, såfremt vedkommende har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i fire uger. Reglerne kunne ændres til f.eks. tre måneder. Så ville der være en større indsats for at opnå beskæftigelse i hjemlandet, inden hjemlandet skal betale for at søge arbejde i en anden medlemsstat. Artikel 21 Det følger af artikel 21, stk. 2, i forordning 883/4, at man kun må beregne kontantydelser på baggrund af den seneste arbejdsindkomst i landet, hvor man beder om en kontantydelse. Det betyder, at ved beregning af f.eks. barselsdagpenge eller sygedagpenge i Danmark må man kun bruge arbejdsindkomsten i Danmark, også selv om der kun er ydet en dags arbejde i Danmark, og beregningsperioden i Danmark er længere. Bestemmelsen kunne ændres, så man i beregningen kan medtage arbejdsindkomsten i det tidligere arbejdsland. Dermed ligestiller man også danskere og andre EU-borgere ved beregningen. 26 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK 5 Artikel 62 Det følger af artikel 62, stk. 1, i forordning 883/24 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at man kun kan beregne arbejdsløshedsdagpenge på baggrund af den seneste arbejdsindkomst i landet, hvor man anmoder om arbejdsløshedsdagpenge. Man kan altså kun bruge arbejdsindkomst i Danmark til at beregne størrelsen af arbejdsløshedsdagpenge i Danmark. En afvikling af artiklen vil bevirke, at man kan foretage en beregning af arbejdsløshedsdagpenge for EU-borgere i Danmark på baggrund af indkomster i Danmark samt indkomster fra andre lande, hvor den pågældende har arbejdet, dermed ligestiller man danskere og andre EU-borgere. Sag mod Finland om beskæftigelseskrav EU-Kommissionen har rejst en sag ved EU-Domstolen mod Finland, som handler om, hvilket krav et land kan stille for, at en EU-borger bliver anset for at være beskæftiget og dermed gøre brug af muligheden for at sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder på tværs af EU-lande. Finland har et krav om fire ugers fuldtidsbeskæftigelse for at blive anset for at være beskæftiget. De danske regler Kravet for, at en EU-borger kan anses for at være i beskæftigelse i henhold til det danske dagpengesystem, er, at pågældende har haft mindst 296 timers beskæftigelse inden for de sidste tre måneder. En EU-sag kan få danske konsekvenser Ved allerede nu at arbejde for en afvikling af artikel 62, stk. 1, i forordning 883/24, så forebygger man i et vist omfang eventuelle konsekvenser for Danmark, hvis Finland taber sagen. Kan Danmark ikke fastholde det nuværende 296 timers krav, så kan det betyde, at EU-borgere får nemmere ved at opnå dagpengeret i Danmark. Hvis artikel 62 afvikles, så vil de personer, der måtte have opnået dagpengeret i Danmark efter en kort beskæftigelsesperiode i landet, skulle have beregnet dagpenge på baggrund af indkomst i hjemlandet, hvilket kan resultere i lavere dagpenge. Fordeling af omkostninger mellem medlemslandene Der er behov for at overveje, om der bør indføres karens-/forsinkelsesperioder inden udbetalinger flyttes fra tidligere arbejdsland til et nyt arbejdsland. Dernæst bør der være mere effektive muligheder, herunder de rette økonomiske incitamenter for medlemslandene til at foretage effektiv kontrol af EU-borgere, som tager en ydelse f.eks. sygedagpenge med til et andet EU-land. Behov for øget kontrolindsats m.v. Ud over ændring af bestemmelser i forordning 883/4 er der behov for at sikre en langt mere effektiv kontrol i Danmark og gennem bilaterale aftaler med andre EU-lande at sikre en mere effektiv kontrol, når danske ydelser udbetales til personer bosat i et andet EU-land. Noter 1) DA, Arbejdsmarkedsrapport 213, tabel 6.1. 2) DA, Arbejdsmarkedsrapport 213, figur 6.6. 3) faktaark EU/EØS-borgeres brug af arbejdsløshedsdagpenge 27. marts 214. FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening 27

FAKTAARK 6 Ungdomsledighed i Europa udfordrer væksten Udfordring Mange lande i Europa har en høj ungdomsarbejdsløshed. Samtidig er der tæt på to mio. ubesatte job i Europa 2. En årsag til dette er, at mange nationale arbejdsmarkeder er så ufleksible, at arbejdskraften ikke flyder derhen, hvor der er behov for den. En anden udfordring for flere europæiske arbejdsmarkeder er, at de er overregulerede, så unge har svært ved overhovedet at komme ind på arbejdsmarkedet. Dernæst får unge ofte ikke en uddannelse, som arbejdsmarkedet efterspørger. Høj ungdomsarbejdsløshed er dårligt for økonomien i Europa og dermed for Danmark. På længere sigt kan tabte generationer af unge blive et vækstproblem for Europa. Kort fortalt Ungdomsarbejdsløshed er ikke et nyt problem i Europa. Problemet er blot blevet accentueret af den økonomiske krise. Det er vigtigt, at EU-landene gennemfører de nødvendige strukturelle reformer, som sikrer, at flere unge kommer i beskæftigelse. Den langsigtede løsning for europæiske lande med høj ungdomsarbejdsløshed er at gennemføre reformer, som sikrer mobile, dynamiske og åbne arbejdsmarkeder, så der bliver skabt flere job. Uddannelsessystemerne skal rettes mod arbejdsmarkedets behov, og dermed give unge en uddannelse, der er relevant for virksomhederne. Høj ungeledighed er symptom på behov for reformer Massiv høj ungeledighed i Europa Ungdomsarbejdsløsheden er med omkring 24 pct. dobbelt så høj som den samlede ledighed i Europa. I Spanien og Grækenland har ungdomsarbejdsløsheden nået tæt på 6 pct., jf. figur 6.1. Samlet er 14 millioner 15-29-årige hverken er i beskæftigelse eller uddannelse i EU 1. Samtidig er der omkring to mio. ubesatte job i Europa 2. At unge kommer ind på de europæiske arbejdsmarkeder er afgørende for, at Europa også er velstående i fremtiden. Ungdomsarbejdsløsheden er et af Europas mest presserende problemer. men ungeledighed er ikke et nyt fænomen i Europa Men ungdomsarbejdsløsheden er ikke et nyt fænomen i Europa. De lande som i dag oplever en massiv høj ungdomsarbejdsløshed, havde også høj ungdomsarbejdsløshed før krisen slog igennem. Krisen har blot accentueret problemet. Det er særligt de sydeuropæiske lande, som kæmper med høj ungdomsarbejdsløshed 1. 28 FAKTAARK DAnsk Arbejdsgiverforening