Sæt læsespor i udskolingen Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014
Program for temagruppe Lidt teori om læseforståelse: Bråten, den gode læselærer, gode og selvstændige/svage og uselvstændige læsere Læsestrategier i praksis: Eksempler fra danskundervisningen i udskolingen Før du læser, Mens du læser og ELer du har læst Tankerne bag Sæt læsespor Forenklede Fælles Mål i læsning hvis vi når det J
Læseforståelsens byggesten (Ivar Bråten) Forkundskaber/baggrundsviden OrdaQodning/tekniske læsefærdigheder Mundtligt sprog herunder ordforråd, grammark, sproglig bevidsthed og verbal hukommelse KogniRve evner opmærksomhed, visuel foresrllingsevne, generel intelligens Viden om skrilsprog Forståelsesstrategier LæsemoRvaRon herunder forventning om mestring, indre morvaron Bråtens undersøgelse: Forkundskaber, ordaqodning og forståelsesstrategier er alle vigrge komponenter, men forkundskaber er den vigrgste af de tre. Forkundskaber og fokuseret brug af forståelsesstrategier kan desuden kompensere for dårlige aqodningsfærdigheder.
Den gode læselærer ved, at elever i samme klasse kan være på meget forskellige niveauer og fokuserer derfor på den enkelte elevs forudsætninger og forkundskaber. ved, hvilke strategier gode læsere benyver sig af, og hvordan de skal hjælpe alle med at blive strategiske læsere. er bevidst om, at det er vigrgt at morvere eleverne. giver eleverne adgang Rl et bredt udvalg af tekster, fordi det er vigrgt at bruge mange forskellige tekster, når man skal blive en bedre læser. har selv en god tekstkompetence og mestrer selv de strategier, der undervises i. gør arbejdet med læsestrategier Rl en naturlig del af undervisningen. vurderer eleverne løbende og sørger for, at eleverne også selv er klar over, hvad der er deres stærke og svage sider.
Og hvorfor skal vi så det? Evalueringsarket i 7. klasse Hvad mener du, du er god Rl, når du læser? At holde pauser (Benjamin). At leve mig ind i teksten, og se landskaber eller personer for mig. At forstå teksten selvom den er svær (Nanna). Hvad gør du, når du møder et ord, du ikke forstår? Læser videre (Simone). Slår det op eller spørger min far (Christel). Er ligeglad (Jens).
fortsat Hvilke strategier bruger du, når du læser? Jeg læser bare det hele, og hvis det er kedeligt skimmer jeg det bare igennem (Simone). Læser det flere gange hvis jeg ikke forstår det, eller læser det bare. Kigger på billeder først. Eller de sidste sider af hvad jeg skal læse (Benjamin). Jeg læser den grundigt igennem og bageger skimmer jeg den (Desirée). Jeg læser om agenen, før jeg skal sove (Jens). Jeg læser bare (SebasKan) At læse langsomt. Jeg læser Kt faktaboksene først, fx i biologi og fysik/kemi (Viktoria
Principper for læseundervisning Læseundervisning skal foregå som en naturlig og konrnuerlig del af undervisningen. Læreren skal forklare og demonstrere strategien. Eleverne bør prakrsere strategien i mange forskellige situaroner og med forskellige tekster. Læsning, skrivning og samtale påvirker gensidigt hinanden posirvt. Varierede vurderingsmåder er vigrge for at udvikle læsekompetence.
Før læsningen Gode og selvstændige læsere Svage og uselvstændige læsere akrverer Rdligere viden begynder at læse uden at forberede sig forstår målet og hensigten med læsningen vælger passende strategier læser uden at vide hvorfor læser uden at vide, hvordan teksten skal gribes an
Under læsningen Gode og selvstændige læsere er fokuserede og opmærksomme Svage og uselvstændige læsere bliver let distraherede kommer med antagelser og forslag læser for at blive færdige bruger opklarende strategier, når de ikke forstår registrerer ikke, når de måske ikke har forstået bruger sammenhængen i teksten Rl at forstå nye ord og udtryk registrerer ikke, hvilke ord og begreber, der er er vigrge bruger tekstens struktur for at forstå bedre forstår ikke, hvordan teksten er struktureret organiserer og sammenholder ny informaron med Rdligere informaron Rlføjer ny informaron i stedet for at sammenholde den med Rdligere informaron overvåger egen forståelse er ikke klar over, at de ikke forstår er bevidste om, hvornår de forstår er bevidste om, hvad de har forstået
Efter læsningen Gode og selvstændige læsere reflekterer over det, de har læst opfaver succes som et resultat af indsats opsummerer det vigrgste Svage og uselvstændige læsere holder op med at tænker over indholdet, når de har læst færdig opfaver succes som et resultat af held fremdrager ekstrainformaron fra andre kilder
Læsestrategier i praksis Før du læser
Ordkendskab på danskfaglig tekst
Læsestrategier i praksis Mens du læser
Tokolonnenotat på danskfaglig tekst
Præludium i 9. klasse
Hosekræmmeren i 9. klasse
Romanen Dukkedrengen i 7. klasse
Læsestrategier i praksis ELer du har læst
Hosekræmmeren i 9. klasse
Isabellas vendediagram
Prins af Danmark
Portrætartiklen Prins af Danmark i 9. klasse
Romanen Dukkedrengen i 7. klasse Mor Er usikker på sig selv, men prøver at opretholde en facade over for John Eks-mand/ kone John Clark/Clark Gabler (John betyder kriger/modig, Clark be- tyder assistent) Mor Far John Clark Jr. (Hedder John ligesom sin far er sin fars søn) Forvandling Johnny Vegas Den John version der minder mest om faren. Ændrer navn ligesom faren. Doc Pokker Pokker=Poker, Pokker=Djævlen.
Kolonnenotat til perspektivering
Læsestrategier i småbidder: Læsebånd i 7. klasse Dan dig et overblik over arrklen. Læs rubrik, underrubrik, mellemrubrikker, se på billeder, læs billedtekster, læs faktabokse og fremhævede citater. Hvad handler arrklen om? Læs arrklen. Marker navne og Rtler på de forskellige kilder. Noter, hvilke der er erfaringskilder, partskilder og ekspertkilder. Find mindst et eksempel på citat, reportage og fakta. Hvad er arrklens vinkel?
Tankerne bag Sæt læsespor Bygger på Astrid Roes LæsedidakRk eler den første læsning. Læseforståelse i danskfagets tekster ikke andre fags tekster = faglig læsning i dansk. Læseforståelse - ikke et kursusforløb, men indarbejdes i den daglige undervisning. Både konkrete læsestrategier og også metaforståelse hos eleverne (hvad virker for mig?) Tydelig modellering og srlladsering lærerens gennemgang og modellering. Fokus på læsestrategierne læreren kan selv vælge, hvor meget vægt der skal lægges på analyse- og fortolkningsarbejdet. At læse teksten flere gange: Sæt læsespor 1: Oplevelseslæsning og nærlæsning Sæt læsespor 2: Første læsning og genlæsning
Tekstvalget Sæt læsespor 1 Seks eksemplariske tekster Seks eksemplariske tekster Sæt læsespor 2 Erindringen Nøglehullet af Leonora ChrisRna Skov Reportagen Voldeligt teater Eventyret Flipperne af H.C. Andersen Den dramadokumentariske beretning Jeg lever, far Novellen Dig og mig af Jesper Wung- Sung Reportagen Forfærdende ulykke på Nordbanen Digtet Det blomstrende slagsmål af Tom Kristensen Kortprosateksten Skrædder i helvede af MeVe Hegnhøj Mortensen Kronikken Får offeret også en chance Rl? Essayet Frisøren PortrætarRklen Prins af Danmark Novellen Hosekræmmeren af St. St. Blicher
Spot på- afsnittene Sæt læsespor 1 Fokus på modellering og srlladsering af seks læsestrategier og områder inden for fikronens verden At srlle spørgsmål Fortælleren Metaforer Ukendte ord Sæt læsespor 2 Fokus på modellering og srlladsering af seks læsestrategier og områder inden for sagteksternes verden Læsning af trykte mulrmodale tekster Det fikrve element i sagtekster ArgumentaRon Teksten i kontekst Baggrundsviden, ordkendskab og notaveknik Handlingen At srlle spørgsmål Den akrve læser Den akrve læser (som i bog 1)
Læsestrategierne Før du læser Baggrundsviden Få overblik Lav tankekort Det ved vi det diskuterer vi Mens du læser Overvej: Hvad er på spil? SRl spørgsmål Rl teksten Opsummer indholdet Lav kolonneskema Ordkendskab Tænk højt ELer du har læst Opsummer indholdet Visualiser indholdet Lav kolonneskema Lav Rdslinje Skriv med udgangspunkt i teksten Lav vendediagram Lav et struktureret tankekort Problem virkning årsag - løsning
At tænke højt Fremmer koncentraronen Tvinger eleverne Rl refleksion Overvåge læseforståelse mere akrvt Skal modelleres tydeligt af læreren Læreren viser, hvordan han/hun tænker ved at tænke højt foran eleverne og på den måde modellere strategierne Læreren er mesteren, eleverne er lærlinge Læseforståelse foregår primært inde i hovedet derfor er det vigrgt at kunne sæve ord på sine tanker
Syv gode råd til læsevejledere i udskolingen Brug dansklærernes egne tekster dem, de i forvejen ville arbejde med i undervisningen. Støt lærerne i planlægningen af den undervisning, de i forvejen skal gennemføre, fx tekster, der volder eleverne vanskeligheder. Hjælp dem med at sæve fokus på srlladsering og på at modellere de forskellige strategier for eleverne. Glem kursusforløbene det sæver sig sjældent alryk i det daglige arbejde elerfølgende. Fokuser især på arbejdet med baggrundsviden og forforståelse (Før du læser) og på notaveknikker og andre forståelsesstrategier (Mens du læser/eler du har læst). Kolonneskemaer, vendediagrammer og mindmaps af forskellige slags giver overskuelige noter og overblik og løler dermed elevernes analyse- og fortolkningsarbejde. Følg elevernes udvikling inden for læseforståelse og strategier tæt, fx ved evalueringsark.
Tak for i dag J Mail: mteglers@gmail.com