Udenlandske og danske forsøg peger på muligheder og potentiale i ændrede distributionsbetingelser for den tunge transport.

Relaterede dokumenter

Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Abstrakt. Baggrund og formål

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Varedistribuering i Århus City

Strategi for byernes erhverv

Opdateret Projektbeskrivelse

Udbygning af den kollektive trafik i København

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne

Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge København

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk

Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Transportformer og indkøb

OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, Trafikselskabet Movia

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Effektivisering af godstransport i byer

Højresvingskampagne 2015

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER

Abstrakt. Teknik- og Miljøforvaltningen

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Strategi for byernes erhverv

E-mobilitet Køreplan 2020

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Transportplaner Lars Richter, Trafikselskabet Movia Morten Hvid Pedersen, Deloitte Consulting

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed

24T Transport. - Varedistribution til byerne uden for myldretiden - Tilskud til energieffektive transportløsninger 2011.

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Hvad betyder den stigende E-handel for vejtrafikken?

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Hvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

CO 2 -tiltag her og nu

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

CO2-REGNSKAB August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

1. Indledning. 2. Linjeføring

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Automatiske biler og infrastrukturen. Automatiske bilers betydning for trafik og veje i dansk perspektiv

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU)

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april Familiernes brug af internet Indledning

Hvad koster forsinkelser af godstransporten?

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning

CPX-måling før skift af belægning

Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen

Faktaark om trængselsudfordringen

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

Transkript:

Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv 24T TRANSPORT, FORSØG MED VAREDISTRIBUTION UDENFOR MYLDRETID Marianne Frank - International Transport Danmark ITD Lars Dagnæs - FORCE Technology Søren Andersen, sa@vhsyd.dk - Projektleder, Væksthus Syddanmark Abstrakt 24T Transport har haft til formål at undersøge og kortlægge potentialet for at omlægge varedistributionen fra de tidspunkter, hvor gaderummet er stærkt belastet til aften-, nat- og morgentimerne samt at kortlægge mulighederne for at gennemføre demonstrationsforsøg for at reducere CO 2 -udslippet fra transporten. Ud fra projektets resultater og erfaringer er der udarbejdet et virkemiddelkatalog og der peges på en række konkrete anbefalinger i forbindelse med at omlægge eller effektivisere en allerede omlagt distribution af varer. Med udgangspunkt i de indsamlede erfaringer fra forprojektet er der i foråret 2012 indledt en række praktiske demonstrationsforsøg, som mere detaljeret skal tilgå de barrierer og begrænsninger som projektet har kortlagt. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2013 Baggrund Trafikken er i vækst. Det betyder stigende pres på infrastrukturen, særligt i byområderne hvor mulighederne for at udvide infrastrukturen er begrænset. Udenlandske og danske forsøg peger på muligheder og potentiale i ændrede distributionsbetingelser for den tunge transport. Væksthus Syddanmark har i 2011 i samarbejde med virksomheder og organisationer som bl.a. Läntmannen Schulstad, ITD m.fl. gennemført et forprojekt, som har haft til formål, at undersøge og kortlægge potentialet i omlægning af dagligvaredistribution fra de tidspunkter, hvor gaderummet er stærkt belastet til aften-, nat- og morgentimerne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN 1603-9696 1

Forudsætningen har været, at forprojektet skal danne grundlag for et hovedprojekt, som skal indeholde en række forsøg, hvor midler til at sikre, at transporterne kan flyttes væk fra myldretiderne aftestes, og der skal udvikles de nødvendige værktøjer for, at ordningerne kan udbredes og gøres permanente. Potentielt er der store muligheder for at optimere distributionen ved udnyttelse af døgnets 24 timer. Der er dog også nogle begrænsninger, som skal håndteres for at distributionsomlægninger kan blive en succes. En evaluering af forprojektet viser bl.a. følgende muligheder, begrænsninger og succeskriterier: 1. Stort potentiale for såvel virksomheder og borger. Friskere varer, lavere driftsomkostninger, mindre trafikbelastning, øget trafiksikkerhed, reduceret CO 2 etc er nogle af gevinsterne 2. Levering om natten og i de tidlige morgentimer skal ske med respekt for naboernes behov for nattero. Der findes i dag teknologier målrettet et lavere støjniveau, desuden skal der indarbejdes nye rutiner og adfærdsmønstre for natdistribution 3. Succesfuld omlægning af sin distribution forudsætter, at virksomhederne gør sig klart de risici og krav der er forbundet hermed 4. Dialogen mellem interessenter borger, myndigheder, virksomheder etc. er et vigtigt element i en succesfuld omlægning Metode 24T Transport-projektet har taget afsæt i: Et litteraturstudie af internationale erfaringer En studietur til London En telefonundersøgelse blandt transportkøbere og udbydere i Danmark om fordele, ulemper og interesse i at omlægge varedistributionen til aften-, nat- og morgentimerne. Dialog med kommuner i Region Syddanmark om testforsøg og om forvaltningen af klager og miljøpåbud i forbindelse med varedistribution. Gennemførelse og beskrivelse af konkrete cases i samarbejde med transportkøbere/udbydere. I forbindelse med gennemførelsen og beskrivelsen af cases blev der i projektet udarbejdet en referenceramme, som blandt andet indeholder en detaljeret oversigt over databehov, herunder skemaer til indtastning af kørselsruter, brændstofforbrug mv. I flere forsøg er det siden valgt at anvende automatisk dataopsamling fra virksomhedernes ruteplanlægningssystemer. Internationale erfaringer Flere byer i ind- og udland oplever i disse år en stigende trafikintensitet med trængselsproblemer, luft- og støjforurening til følge. Specielt udsat er trafikken i morgen- og eftermiddagstimerne, hvor varer transporteres ind til byens butikker, og hvor folk samtidig er på vej til og fra arbejde, skole, indkøb eller lignende. I flere større udenlandske byer er der gennemført forsøg, hvor transporten af varer omlægges fra dagtimerne til aften-, nat- og morgentimerne. Hovedformålet med disse forsøg er at øge fremkommeligheden, undgå stop-and-go kørsel og dermed reducere luftforureningen i byerne. Derudover tilsigtes det at opnå en mere effektiv distribution, undgå spildtid og tilføre chaufførernes arbejdsmiljø og trafiksikkerheden et løft. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN 1603-9696 2

Konklusionerne i de udenlandske forsøg peger på et stort potentiale i omlægning af distributionen, men konkluderer desuden, at engagement fra de forskellige interessenter og samarbejdet mellem disse er udslagsgivende for succesen. Desuden er det vigtigt, at virksomhederne gør sig omfanget og konsekvenserne ved at ændre deres distribution til aften og nattetimerne klart. Danske forsøg med omlægninger Resultaterne fra danske forsøg viser et betydeligt potentiale ved omlægning af eksisterende distributionssystemer. Resultaterne bygger på: Måling på allerede igangværende distributionskoncepter Indsamling af casemateriale Vurdering af særlige barrierer gennem simulering på eksisterende distributionskoncepter, og betydningen af disse barrierer Med udgangspunkt i de gennemførte demonstrationsprojekter og det indsamlede materiale kan de potentielle effekter af omlægning fra dag- til natdistribution sammenfattes: Økonomi Kortere leveringstid Mere glidende kørsel Udnyttelse af materiel flere ture pr døgn Højere lønomkostninger efter kl. 18 og før kl. 6 Omvejskørsel og ventetid til butikker med miljøpåbud. Tilpasning af materiel og biler til levering i nattetimerne Bedre udnyttelse af materiel/kortere samlet køretid. Op til 30 % bedre udnyttelse af materiel Kortere køretid, mindre dieselforbrug Færre omkostninger til afskrivning. (ca. 10 % på samlet omkostninger) Højere samlede omkostninger (+ ca. 6 7 % på samlet omkostninger) Flere kørte km/færre leveringer og dårligere udnyttelse af materiel Omkostninger ved særligt lydsvagt materiel og håndteringsudstyr Produktiviteten ved at levere om natten kan øges med op til 30%, samtidigt med at leveringseffektiviteten vil stige. Distribution i nattetimerne betyder kortere tid til aflæsning på de enkelte adresser og en højere gennemsnitshastighed på turen. Beregningseksempel En distributionsbil kører en tur på 350 km. Omkostningerne til at gennemføre turen er opgjort under tre alternative forudsætninger: A: Turen gennemføres i dagtimerne. Turen starter kl. 6 og slutter kl. 15. B: Turen starter kl. 00 og slutter kl. 9. Miljøpåbud betyder ca. 10% merkørsel/omvejskørsel. C: Turen starter kl. 00 og slutter kl. 9. Der anvendes støjsvagt materiel, og der kan leveres optimalt. Figur 1 viser de samlede omkostninger pr tur i de tre alternativer. Højere lønomkostninger og meromkostninger til støjsvagt materiel (alternativ C) betyder, at levering om natten koster ca. 6 7% mere i forhold til levering i dagtimerne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN 1603-9696 3

Figur 1. De samlede omkostninger 3.500 3.000 2.500 2.000 afskrivning og vedligehold diesel løn 1.500 1.000 500 - A: kørsel dag B: kørsel start kl.24 - uden tiltag C: kørsel start kl. 24, miljøtilpasset levering Figur 2 viser omkostningerne pr sending (indekseret). I alternativ C - miljøtilpasset materiel, er der forudsat en bedre samlet udnyttelse af materiellet på 20 %, dvs. 20% flere sendinger pr. bil i løbet af natten. I alternativ B - ikke miljøtilpasset materiel, er der forudsat delvis bedre udnyttelse (10%), dvs. 10% flere sendinger pr. bil. Det skal ses i lyset af, at der her vil kunne være merkørsel og ventetid. Omkostningerne til materiel ved miljøtilpasset levering forudsættes ca. 20% højere (afskrivning og vedligehold). Der er ikke taget højde for, at materiellet ved distribution i nattetimerne eventuelt også kan anvendes i dagtimerne. Som det fremgår, indebærer distribution i nattetimerne potentielt en samlet bedre driftsøkonomi. Der er dog ikke taget højde for øgede omkostninger ved at sikre varemodtagelse om natten. Figur 2. Omkostningerne pr sending 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 - A: kørsel dag B: kørsel start kl. 24 - C: kørsel start kl. 24, uden tiltag miljøtilpasset materiel afskrivning og vedligehold diesel løn Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN 1603-9696 4

Logistik/forretningsmæssige fordele Kortere leadtime Ren butik varer til rådighed ved arbejdsdagens begyndelse Højere leveringssikkerhed Behov for varemodtagelse tidligere Leadtime - fra ordreafgivelse til at varerne er til rådighed i butikken, reduceres med 1 døgn. Reservedele kan være til rådighed næste dag Butikkerne kan sikre, at varerne er på hylderne inden butikkerne åbner Sker leveringen uden for tidspunkter med tæt trafik, viser erfaringerne en positiv effekt på leveringssikkerheden Varemodtagerne skal etablere mulighed for varemodtagelsen Logistikfordele er en vigtig driver for udvikling af natdistributionskoncepter. Erfaringer peger imidlertid også på, jf. ovenstående, at der kan være betydelige miljømæssige gevinster ved øget distribution om natten, samt omkostningsmæssige fordele ved dette (bedre udnyttelse af materiel og kortere omløbstider). Fordelene vil typisk blive helt eller delvist modsvaret af højere lønomkostninger og udgifter til tilpasning af distributions- og modtagesystemerne. Bedre udnyttelse af infrastruktur Bedre udnyttelse af infrastrukturen Mindre pres på vejnettet i byområderne Kapaciteten på indfaldsvejene udnyttes bedre, vare- og lastbiler uden for dagtimerne vil skabe bedre fremkommelighed Bedre plads i gaderummet i dagstimerne Der er i dag kapacitetsproblemer på centrale dele af det overordnede vejnet og indfaldsvejene til de store byer. De seneste år er trafikpresset på disse strækninger steget hurtigere end den samlede trafik. Figur 3 og 4 viser døgnvariationen 1 for hhv. biltrafikken og cykeltrafikken i det centrale København som eksempel på døgnfordelingen i et centralt område i en større dansk by. Øget anvendelse af nat-/aftendistribution vil således potentielt kunne bidrage til at forbedre udnyttelsen af infrastrukturen. Figur 3. Døgnvariationen for biltrafikken 15% 10% 5% 0% 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN 1603-9696 5

Figur 4. Døgnvariationen af cykeltrafikken 15% 10% 5% 0% 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed Færre lastbiler i perioder med mange lette trafikanter Mere glidende kørsel Støj fra aktiviteterne ved levering til butikken Natarbejde Mindre risiko for trafikulykker, mere glidende trafik. Potentielt et mindre stresset arbejdsmiljø Bedre brændstoføkonomi 2 stop pr km betyder 2 ½ gange højere dieselforbrug 2 sammenlignet med kørsel uden stop Er reguleret af miljøbeskyttelsesloven. Leveringen skal ske inden for rammerne Natarbejde kan være belastende og forbundet med utryghed Udnyttes den fulde effekt af bedre fremkommelighed ved natdistribution, vil det kunne betyde, at kapacitetsudnyttelsen af systemet vil kunne øges med op til 30%, hertil kommer effekten af mere glidende kørsel. Der er potentielt betydelige miljømæssige gevinster (reduktion i emissioner) ved at øge anvendelsen af natdistribution. Øget anvendelse af natdistribution vil have en potentiel positiv effekt for trafiksikkerheden i byområderne, fordi den tunge trafik reduceres på de tidspunkter, hvor den lette trafik er størst. Levering i butikkernes åbningstid indebærer en øget risiko for ulykker når lastbilerne manøvrerer på offentlige parkeringsarealer. Forudsætningen for at realisere det fulde potentiale er, at der udvikles koncepter, som sikrer, at levering på støjfølsomme adresser kan ske uden gene for naboerne. Konklusion Med udgangspunkt i det indsamlede materiale peges på, at der potentielt vil være betydelige fordele for miljø og klima ved at øge andelen af varedistribution, som gennemføres uden for myldretiderne. Både danske og udenlandske erfaringer peger på muligheder for betydelige reduktioner af CO 2 (op til 33 %) samtidigt med, at infrastrukturen aflastes på de mest udsatte strækninger. Samtidigt vil udviklingen også kunne danne grundlag for nye innovative logistiktilbud - kortere leadtime, friske varer i butikkerne, hurtigere levering af reservedele til f.eks. automobilværksteder. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN 1603-9696 6

Projektet peger imidlertid også på, at skal disse fordele opnås, vil en kritisk forudsætning være, at indsatsen sker under hensyntagen til det samlede potentiale og de særlige udfordringer og barrierer, der er forbundet hermed. Referencer: 1 Kilde: Trafikken i København. Trafiktal 2006 2010. Københavns Kommune, Center for Trafik 2011 2 Kilde: VDA, Verband der Automobilindustrie 3 José Holguín-Veras, Ph.D., P.E. - Professor, Rensselaer Polytechnic Institute, Kaan Ozbay, Ph.D. - Professor, Rutgers University, Alain Kornhauser, Ph.D. - Chairman, ALK Technologies, Anthony Shorris - Director, Rudin Center for Transportation Policy and Management, Satish Ukkusuri, Ph.D. - Associate Professor, Purdue University. INTEGRATIVE FREIGHT DEMAND MANAGEMENT IN THE NEW YORK CITY METROPOLITAN AREA final report. 4 Barcelona Municipality Road and Traffic Department SVP, Mercadona, AECOC Spanish suppliers and retailers association. Barcelona MIRACLES projekt. 5 PIEK, Albert Heijn, SenterNovem. Albert Heijn + PIEK (SenterNovem). 6 Freight Transport Association (FTA), Noise Abatement Society (NAS), Department for Transport (DfT). Quiet Delivery Demonstration Scheme (QDDS). 7 Chalmers EnergiCentrum CEC, Schenker Consulting, Dialoggruppen Framtida Handel. FREMTIDA HANDEL PROJEKT. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN 1603-9696 7