UUV Køge Bugt Greve Køge Solrød Stevns. Virksomhedsplan 2009. Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt

UUV Køge Bugt Greve Køge Solrød Stevns Virksomhedsplan 2009 Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt

INDHOLD Forord 3 Ydelser og arbejdsområde 10 Struktur og ledelse 10 Personale oversigt og ændringer siden sidst 11 Mål 12 Det kommende år 17 Kompetenceudvikling 21 Langsigtede mål 21 Økonomi 22 Det kommende år - arbejdsmiljø 24 Bilag til virksomhedsplanen. 25 2

FORORD 2008 begyndte med afslutningen af et godt 2 år langt projekt om en fokuseret indsats på 2- sprogsområdet. Efter lanceringen af avisen Ny Navigation på Portalen i Greve, blev ærmerne smøget op på UUV s center og avisen, som bar projektets titel, blev udsendt i 9.000 ex. til alle samarbejdspartnere, undervisningsinstitutioner og deres lærere, relevante beslutningstagere etc. Vi har fået en meget positiv feed-back på avisen, og det har været dejligt at kunne registrere, at netop 2-sprogsområdet er et af de felter, hvor udviklingen går i den rigtige retning. Rigtig mange unge har fundet ud af, at indgangen til det danske arbejdsmarked går gennem en uddannelse, og selv om der endnu ikke er fuld ligestilling mellem danske unge og gruppen af 2-sprogede, peger alle tal på, at det går i den rigtige retning. Der er stadig udfordringer, og kommuner og boligforeninger sætter også målrettet ind med forskellige projekter. Med afsæt i uddannelsesvinklen har UUV været inddraget i projekter i Askerød (Greve), Lejerbo (Køge), Kulturhuset i Hastrupparken (Køge) og på Kogleaksvej i Køge. Resultaterne og ressourcerne i de fire projekter er forskellige, men samlet har de givet gode erfaringer, og mange steder er der også høstet gode resultater. Som opfølgning på EVA s (Danmarks Evalueringsinstitut) evalueringsrapport af vejledningen, har UUV med repræsentantskabets godkendelse besluttet at følge op på følgende 3 hovedområder i 2008: 1) Opprioritering og udvikling af UEA (uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) undervisningen på områdets skoler 2) Prioritering af vejledning til unge, der har særlig behov for vejledning 3) Udvikling af den kollektive vejledning En delegation af vejledere fra Skåne var imponeret over den sammenhæng, som UUV s vejledning har med UEA undervisningen i grundskolen. Skoleteamet har opgraderet de to hæfter Den lille hjælper 1 og 2, der sammen med et Kørekort til uddannelserne - som er udarbejdet i samarbejde med de øvrige 5 centre i UURS (UU centrene i Region Sjælland) - giver en god platform for en sammenhæng mellem undervisning og vejledning i UUV s område. Ungeteamet har fulgt årgang 1987, og gennem en tæt registrering er der begyndt at dukke klare konturer op omkring de områder, hvor indsatsen skal sættes ind. Talmaterialet fra UUV s database er nu så godt, at vi har oplevet, at Undervisningsministeriet har henvendt sig, når unges valg, fravalg og vandring skal analyseres. UU5 UUV er gået sammen med 4 andre UU centre (Nordjylland: UU Vendsyssel, Midtjylland: UU Skanderborg Odder, Syddanmark: UU Lillebælt, Hovedstadsregionen: UU Center Syd). Samlet dækker de 5 centre 100.000 unge i gruppen 6. klasse til det 25 år, hvilket er 10 % af gruppen, som de 45 UU centre i Danmark har vejledningsansvaret for. Centrene er også repræsenteret i alle 5 regioner, og de har alle forpligtet sig til et tæt samarbejde omkring registrering. Egne UUV registreringer og talmateriale Ens og valid registrering er forudsætningen for et output, og vi har måttet konstatere, at såvel den nationale profilmodel (Undervisningsministeriets og UNI C s tal i forhold til 95 % målsætningen), KL s Netværk 1 og 2 s Uddannelsesnøglen er behæftet med så store usikkerheder, at de ikke har været anvendelige i forbindelse med datamateriale til at beskrive unges uddannelsesmønstre i Køge Bugt, og de har ikke kunnet udpege lokale målgrupper, der fortjener en særlig indsats. 3

UUV og UURS Det faktum, at UVdata, som er UUV s IT leverandør, i det forløbne år er blevet leverandør til alle 45 UU centre, tegner perspektiver for en national database, der er leveringsdygtig i aktuelle tal om ungdom og uddannelse. Det kræver ens kategorisering og ens registrering, hvilket er en proces, som UUV har været involveret i på mange måder og områder. UURS (UU centrene i Region Sjælland) har fastholdt et tæt samarbejde, hvor bl.a. den fælles uddannelsesmesse på Ådalskolen i Ringsted lørdag den 13. september for unge med særlige behov var en milepæl for samarbejdet. 60 stande med forskellige uddannelser var repræsenteret, og langt over 1.000 unge og deres forældre havde fundet vej til messen. Fælles UU-uddannelsesmesse i Region Sjælland til næste år for hele Sjælland På vegne af UURS samarbejdet har UUV taget kontakt til Uddannelsesavisens kontor i Køge for at få dem til at medvirke til en professionalisering af en Uddannelsesmesse dækkende alle 17 UU centre på Sjælland. På nuværende tidspunkt ser projektet ud til at lykkes, og konturerne af en fælles uddannelsesmesse onsdag/torsdag den 16. 17. september 2009 tegner sig. Messen er tænkt som uddannelsespræsentation for forældre og unge, men også som årligt mødested for vejledere, sagsbehandlere, uddannelsesledere og lærere indenfor specialundervisningsområdet og bliver som sådan en kombination af uddannelsespræsentation, kompetenceudvikling og netværksskabelse mellem de mange aktører på området. Samarbejdet mellem de 6 UU centre i Region Sjælland om en fælles kongres Den 7.maj 2008 afholdt UURS samarbejdet en fælles kongres på Sam Hotels ved Nykøbing Falster. Kongressen var en skøn fætter-kusine komsammen for vejledere fra de 6 centre. Foruden gode oplæg, der satte den regionale 95 % målsætning i relation til regionens muligheder, blev der også udformet et kongresdokument med 6 udtalelser, der opfordrede kommunerne til at intensivere indsatsen. De 6 områder var: 1) Udvidelsen af den opsøgende vejledningsindsats med 50.000 unge i Region Sjælland op til det 25. år pr. 1.8.2008 og den komplekse opgavefordeling mellem mange aktører er en udfordring, der bør tages op og tackles i et regionalt samarbejde. 2) De 17 kommuner i Region Sjælland ligger langt under landsgennemsnittet i forbindelse med at tilbyde den kommunale ErhvervsGrundUddannelse (EGU). De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at mens Region Sjælland udgør 15 % af befolkningstallet i Danmark, udgør andelen af EGU forløb i regionen kun 6,5 % af de nationale forløb. 3) Lovgivningen pålægger ungdomsuddannelserne indberetning til de kommunale UU-centre i forbindelse med optagelse, afbrud og frafaldstruede elever. Denne indberetning foregår på tværs af kommune- og regionsgrænser og bør effektiviseres via et elektronisk samarbejde mellem parternes IT-systemer. 4) En ændret lovgivning forpligter skolerne til at sørge for undervisning i forbindelse med længerevarende praktikophold pr. 1.8.2008. Denne udfordring bør tages op lokalt, så der udarbejdes kommunale eller tværkommunale tilbud om praktik kombineret med undervisning. Skoletrætte elever har brug for et kvalificeret tilbud. 5) Der bør i alle kommuner være fokus på det tværsektorielle samarbejde omkring børn og unge med særlige behov. Der bør entydigt sendes et kommunalpolitisk signal om, at det tværsektorielle samarbejde skal have fokus på, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 6) Grundskole, erhvervsliv og UU-centre bør styrke samarbejdet omkring folkeskolens 7-emne om Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, der skal forberede eleverne til livet efter skolen. Den nye formulering i folkeskolens formålsparagraf om at Folkeskolen skal forberede eleverne til videre uddannelse kan være det fælles afsæt til det styrkede samarbejde og opprioritering af 7-emnet. Alle 6 indsatsområder er styrket i Køge Bugt området efter kongressen! Vejledningen i specialområdet Specialområdet er i udvikling, og den nye STU (Den 3-årige Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) har krævet store ressourcer for såvel UUV som for de fire kommuner i samarbejdet. STU fordrer, at der samarbejdes på tværs af forvaltninger fra børne- og ungeområdet til voksenområdet i Socialafdelinger og Jobcentre. Uddannelsen efterlader sig talrige spørgsmål, som ikke er afklaret, papirer - og blanketter, som vi i UU-centrene selv skal udarbejde og et netværk af samarbejder for at få uddannelsen til at hænge sammen for den enkelte unge. Hele denne proces har krævet langt flere ressourcer end nogen af os har gjort sig forestilling 4

om. De manglende ressourcer i UU-centrene og de manglende klare linjer sætter også samarbejdet mellem centrene under pres. Hvem skal vejlede og indstille en ung greveborger, der går i skole i Roskilde til et STU-forløb? Det har heller ikke været klart hvilket center, der skal vejlede under uddannelsen, når den unge er over 18 år og institutionen, som den unge er på, også indeholder et botilbud, der ligger i en anden kommune end dér, hvor den unge er cprregistreret. Disse to eksempler blot for at nævne nogle af de komplekse udfordringer, som den nye uddannelse stiller UU-centrene overfor. De mange spørgsmål vedr. STU har givet anledning til en uklar kompetenceafgrænsning mellem UUV og andre UU-centre og mellem UUV og de kommunale samarbejdspartnere. Et fællesmøde mellem de 17 UU-centre på Sjælland i januar 2009 skabte en afklaring centrene imellem, og der er mellem UUV og de kommunale samarbejdspartnere et godt samarbejde, som tegner et positivt perspektiv for dette område. Vejlederuddannelse i samarbejde med UCSJ (University College Sjælland/ tidl. CVU Sjælland) UUV har de sidste 3 år arbejdet med at løfte den interne uddannelsesopgave for de ansatte og gennemfører for 5. gang lokalt baserede diplomkurser indenfor vejledning i samarbejde med UCSJ. Det er ledelsens håb, at der nationalt snart kommer gang i en vejlederuddannelse på bachelorniveau, således at ledige stillinger fremover kan besættes med uddannet arbejdskraft, hvilket vil løfte en stor uddannelsesudfordring væk fra organisationens skuldre. Alle 6 vejledere i specialteamet har i det forløbne år deltaget i Uddannelses- og erhvervsvejlederdiplomuddannelsens modul 7, der omhandler Vejledning af unge med særlige behov. Samarbejdet med UCSJ (University College Sjælland/ tidl. CVU Sjælland) er forløbet godt. Der er tilrettelagt diplomforløb, der tilgodeser kombinationen af et fuldtidsjob som vejleder med et uddannelsesforløb på højt niveau. 7 UUV-vejledere afsluttede en fuld vejlederuddannelse med overrækkelse af eksamensbevis i UUV s egne lokale den 22. august 2008. I samarbejdet med UCSJ er der også udviklet en fælles konference om undervisning og vejledning af specialklasseelever, som afholdes på Teaterbygningen i Køge den 28.01.09. UUV s struktur med team er endelig På UUV s 3 dages Fælleskursus i august blev vores organisationsstruktur med et skole-, unge-, special- og sekretariatsteam cementeret. Strukturen giver fokus og specialviden om de respektive indsatsområder, men kræver samtidig en ledelsesmæssig fokusering på sammenhængskraften i organisationen. Den røde tråd fra en fokuselev i 6. klasse til valg og overgang til ungdomsuddannelse og opfølgningen fra ungeteamet er blevet den fælles samarbejdslinje i UUV. På kommunemødet i november 08 var temaet den enkelte skoles afgangselever 2008, frafald, og hvordan det var gået fokuseleverne. Mødet mellem skole- og ungevejlederne var en succes og var samtidig anledning til en sammenhængsskabende dialog. Nogle af de unge, som vejlederen fra skoleområdet havde frygtet ville droppe ud af ungdomsuddannelsen, var stadig i gang, mens andre var faldet fra. Der er ingen tvivl om, at dette møde var med til at skabe yderligere viden om de unges valgmønstre. Budget og lovgivning Grundet besparelsen i 2008 på 900.000 kr. havde vi besluttet at udskyde en igangsættelse af en lovbestemt mentorordning for 9. årgang til januar 2009. Budgetdrøftelserne mellem kommunerne i UUV-samarbejdet om det kommende års økonomi har imidlertid strækket sig frem til december 2008, hvorfor situationen om netop mentorlovinitiativet fra 2007 endnu ikke er på plads. Det har tidligere været nævnt, at STU-indsatsen også har været presset af årets smalle budget. 5

Hvis målet fra regeringens kvalitetsreform Bedre velfærd og holdbar økonomi (august 2007) med en almindelig fremskrivning af det offentliges økonomi i forhold til pris- og lønudvikling tillagt de nationale ressourcer, der udmøntes til kommunerne i forbindelse med nye lovinitiativers vedtagelse (DUT), kunne være gældende for UUV s område, ville meget være på plads i forhold til organisationen og de nye udfordringer som lovgivningen pålægger UUV at løse. UTA (Uddannelse Til Alle). Køge Kommune er gået med i et projekt UTA (Uddannelse Til Alle). Projektet støttes af KL og UVM, og netværket dækker 21 kommuner, der sammen har forpligtet sig til at arbejde frem mod 95 % målsætningen i 2015. UUV s involvering i projektet giver værdifuld indsigt og information til brug i hele organisationens virke. UTA projektet i Køge har givet UUV adgang til projektets Uddannelsesnøgle, der måler kommunernes uddannelsesfrekvens i forhold til 95 % målsætningen. Uddannelsesnøglen har som Undervisningsministeriets profilmodel fejlkilder, der aktualiserer UUV s egen statistik og registrering. De lokale beskæftigelsesråd (LBR) UUV har i det forløbne år haft flere afsæt til fællesprojekter med LBR (Lokale Beskæftigelsesråd) i de fire kommuner. Hvis vi skal bevæge gennemførselsprocenten op mod de 95 % i 2015, skal der sættes ind med øgede ressourcer i ungdomsområdet mellem grundskolen og det 25. år. Et projekt udarbejdet i samarbejde med Jobcenteret i Greve, er på vej gennem samarbejdets kanaler og udkrystalliserer sig måske i et projekt mellem de fire jobcentre og UUV omkring en tidlig indsats for unge uden uddannelse fra det 16. år. Der er behov for såvel indsats som erfaring på området, og projektet, der indeholder begge dele, kunne være det gode kit til en mere sammentømret indsats mellem bugtens 4 kommuner. I 2008 er der gennemført et projekt i samarbejde med LBR i Køge, hvor en udstilling med fokus på lokale områder, hvor der er behov for arbejdskraft, har været rundt på alle kommunens skoler. Årgang 87 Talmateriale for årgang 87 (de unge der fyldte 20 år i 2008) i september 2008 viste, at 52 % af årgangen havde gennemført en ungdomsuddannelse, 16 % var i gang med deres ungdomsuddannelse, 15 % var i et tilfredsstillende arbejdsforløb og 17 % var i en vejledningsproces, hvor de blev fulgt tæt af UUV s ungevejledning. Årgangen i de fire kommuner er på 1.200 unge (sept. 2008), og talmaterialet dækker de unge i de fire kommuner på det aktuelle tidspunkt. Det er vores erfaring, som dog ikke bygger på empiri, at en del unge med gennemført ungdomsuddannelse er fraflyttet kommunerne, og færre unge - ofte uden gennemført ungdomsuddannelse - er flyttet til området. I 2009 sætter UUV også fokus på årgang 1990. Netop den årgang bliver 25 år i 2015! Tal på vejen Tal på vejen udgives af UUV i forbindelse med 15. marts tilmeldingen til ungdomsuddannelserne. Publikationen har et forbedringspotentiale og blev i 2008 fremstillet under tidspres, da alle gerne hurtigst muligt ville have de aktuelle tal. Vi har i 2008 valgt at supplere publikationen med national statistik, talmateriale fra årgang 87 og en skolebaseret afbrudsstatistik, der dækker den enkelte skoles afgangselevers frafald ½ år efter, de er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Langt fra alt frafald er problematisk. Meget er omvalg, og andet er et fornuft kursskifte set i forhold til at forsøge at fastholde en ung i en uddannelse, som alle kan se ikke hænger sammen med den unges evner eller potentiale. 6

Netværk om det fælles uddannelsesprojekt Der har i de fire kommuner være et godt samarbejde mellem kommunale forvaltningsgrene, ungdomsuddannelserne, produktionsskolerne og det lokale erhvervsliv. Ungdomsuddannelse til alle er et fælles projekt, og kommunernes succes vil klart kunne afspejle sig i en glad ungdom, der kan se en fremtid foran sig. Erhvervslivet vil opleve mere ro i gaderne, og på sigt vil projektet kvalificere den lokale arbejdskraft således, at Køge Bugt også kommer med i den globale udvikling og vækst med baggrund i en uddannet arbejdskraft. Synlighed UUV har på baggrund af ovenstående været meget udadvendte med vores virke og har gennem repræsentantskab, informationsskrivelser, publikationer og dialogfora med f.eks. ungdomsuddannelserne arbejdet for, at projektet UTA (Uddannelse Til Alle) blev bredt ud som det fællesprojekt det er. EGU en er opprioriteret i Køge Bugt området EGU (den 2-årige ErhvervsGrundUddannelse) har hidtil kun eksisteret i gode rammer i Greve Kommune, men er i det forløbne år også sat på skinner i Solrød (1 forløb igangsat), Køge (8 forløb igangsat) og Stevns (der er afsat midler til ca. 10 forløb i 2009). Det har været en positiv oplevelse at se, at kommunerne trods smalle budgetter har prioriteret den kommunale ungdomsuddannelse EGU. Med EGU-midlerne er der skabt kontakt til Produktionsskolerne, der er tænkt rollen som entreprenører for uddannelsen. I Greve ligger EGU en placeret i den kommunale ungdomsskole og enkelte forløb på Greve Produktionsskole. UUV afgav bud på Studievalg Sjælland Vejledningsloven er kringlet og forstås kun af professionelle. Med udvidelsen af vejledningen op til det 25. år er der skabt en kompleks konstruktion. UUV vejleder i grundskolen og sørger for overgangsvejledningen til ungdomsuddannelserne, ungdomsuddannelsernes egne studievejledere sørger for gennemførselsvejledningen og Studievalg vejleder ud af ungdomsuddannelsen til den næste korte, mellemlange eller lange videregående uddannelse. Vi har i UUcentrene en registrering, der fortæller hvor de unge er op til det 25. år (uddannelsesaktivitet/ arbejde), men hvem skal vejlede dem? Har en ung gennemført en ungdomsuddannelse fra fx gymnasiet er det Studievalg, der skal følge op på, om den unge får sig tilmeldt til en videregående uddannelse, men det er os i UU centrene, der ved, hvor de unge er. For at lette denne problematik lagde UUV sammen med de 5 andre UU-centre billet ind på det offentlige udbud af Studievalg Sjælland, men blev kastet af i budrunden, da kommunalt forankrede institutioner højst må afgive tilbud op til 1,3 mio. Så den øvelse lykkedes ikke. Det internationale Vi skal lade os inspirere af hinanden, men også af de erfaringer, der er gjort i andre lande. UUV har efter en intern proces og en proces, der har involveret repræsentantskabet, besluttet at fokus til næste år skal være omkring det internationale og det fokuserede. Vi skal hente inspiration udefra, men vi skal også fastholde fokus på den prioriterede indsats. Den prioriterede indsats omhandler de unge, der ikke kan, eller som har meget svært ved at vælge og fastholde valget af en ungdomsuddannelse. Næste års temaer bliver således: 1) Det internationale 2) Det fokuserede (prioriterede) De enkelte teams konkrete bud på indsatser vil fremgå af virksomhedsplanen. Afbureaukratisering Som en del af regeringens kvalitetsreform har UUV deltaget i udformningen af en tidsregistrering af vejledningens enkelte opgaver, ligesom medarbejderne via en survey- 7

undersøgelse har besvaret et længere spørgeskema. Inden undersøgelsen er færdig, er der sendt et aktuelt lovforslag til høring om en samkøring af elevplaner og uddannelsesplan i folkeskolen. Forslaget kan være udmærket, men der bør selvfølgelig indlægges en vurdering af de samarbejdsressourcer, en sådan proces vil kræve i forhold til det output, man kan forvente. UUV vil være klar til at åbne for, at UVdataprogrammet kan blive den fælles platform for såvel uddannelsesplansarbejdet i 8. 9. klasse som for skolernes arbejde med elevplaner. Et sådant samarbejde vil kræve, at skolerne køber sig ind med licens til UVdatas program med den fordel, at uddannelsesplaner og elevplaner koordineres i et fælles værktøj, og at der kan udtrækkes informationer til såvel UUV s dokumentation som til den enkelte skoles kvalitetsrapport. Kvalitetssikring, nytænkning og kvalitetsreformens 2015 plan UUV arbejder løbende på at slanke organisationen og fjerne unødigt bureaukrati. 4.000 centralt formidlede praktikker er afløst af en decentral model, hvor opgaven løses hos den enkelte vejleder i dialog med den/de unge på skolen. Tilmelding til introduktionskurser og brobygningsforløb foregår efter samme skabelon, og det elektroniske IT-værktøj er taget i brug for at lette opgaven. UUV arbejder med selv at udvikle et billigt SMS system, der skal øge kommunikationen med de unge borgere og ikke mindst minde dem om afleveringsfrister, de skal overholde og arrangementer, de med fordel kan deltage i. På næsten alle planer registreres og dokumenteres vejledningsindsatsen, ligesom den kvalitetsmæssigt evalueres af brugerne. Evalueringen bearbejdes i en dialog mellem vejlederen og afdelingslederen med henblik på en fortsat udvikling. Der er generelt stor tilfredshed med vejledningsindsatsen. Skoleteamet har haft mere end 18.000 kontakter og team ung 13.000 kontakter. Mange unge har været forbi vores center personligt eller via telefon. I forhold til at målgruppen er 22.000 unge i de fire kommuner, er en klagefrekvens på 1 2 utilfredse borgerhenvendelser årligt en yderst tilfredsstillende situation for organisationen. Der er fokus på vejledningsområdet og 95 % målsætningen, hvilket er aktualiseret i følgende politiske aftaler/ lovvedtagelser: Regeringsgrundlaget 2005 Regeringens globaliseringsstrategi Velfærdsforliget Kommuneaftale 2006 (modelkommuneforsøg) Udmøntning af velfærdsforliget, herunder vejledning og EUD-reform 10. klasse-forliget Regeringsgrundlaget 2007 Trepartsaftalen 2007 Kommuneaftale 2008 Finanslovsaftale 2009 Pr. 01.08.08 er følgende nye vejledningsinitiativer besluttet: Tidlig indsats fra 6. klasse Systematisk introduktion til ungdomsuddannelserne Obligatorisk introduktionskurser til ungdomsuddannelserne i 8. kl. Forhåndstilkendegivelse af uddannelsesvalg i 8. klasse Uddannelsesplan i 8. klasse Krav til uddannelsesplanens oplysninger og flow Detaljeret uddannelsesplan til 10. klasse Brobygning i 9. klasse (op til 10 dage) Obligatorisk brobygning i 10. klasse 8

Frivillig brobygning i 10. klasse (evt. merit) Brobygning for andre, som har opfyldt undervisningspligten Alternativ opfyldelse af undervisningspligten Undervisning med mere vægt på det praktiske Mentorer Systematisk opsøgende indsats til det 25. år. Kvalitetssikring Tilbagemelding fra ungdomsuddannelserne 2008 har været et spændende år og udfordringer tyder ikke på, at 2009 skulle blive et kedeligt år, så vi ser frem til samarbejdet og udfordringen med de 95 % i det kommende år. Masser af hilsener Mark Jensen Centerleder UUV UUV s rådgivende repræsentantskabs udtalelse om virksomhedsplanen: Repræsentantskabets formandskab har gennemset Virksomhedsplanen og har følgende bemærkninger / ingen bemærkninger Køge Bugt februar 2009 Søren Egebo Formand for UUV s repræsentantskab Skoleleder Strandskolen, Greve Benny Frederiksen Næstformand for UUV s repræsentantskab Formand for LO Køge Bugt 9

Organisationsforhold UUV s organisation har været under løbende udvikling i forhold til de mange lovvedtagelser, der har været på vejledningsområdet i de fire år organisationen har eksisteret. På det årlige seminar i august havde personalet en intern drøftelse af organisationen på baggrund af oplæg fra bl.a. direktør Kenneth Flex, Køge Kommune. De fire team giver et godt afsæt for at yde en professionel vejledning i de fire kommuner. Tilbage bliver udfordringen med at holde organisationen sammen, hvilket vil være et af flere af ledelsens fokusområder fremover. Skoleteam: Vejledning af elever i folkeskolen og på privatskolerne i de fire kommuner Ungeteam: Vejledning af unge mellem grundskolen og det 25. år, som endnu ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, eller som dropper ud af en ungdomsuddannelse, eller som flytter til en af de fire kommuner. Specialteam: Vejledning af elever og unge på specialskoler og i specialklasser (fra 8. klasse). Specialteamet følger de unge op til det 25. år. Indstilling, udarbejdelse af uddannelsesplan og opfølgning af unge på den nye 3-årige STU (Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov). Sekretariatsteam: Personaleadministration, integrationsindsats (herunder ung til unggruppen Next Step), EGU, budget og økonomi, IT, hjemmesiden uuv.dk, tryk og distribution, bibliotek, UVdata programmet herunder dokumentation og statistik, bil, service og rengøring etc. Samarbejdet med repræsentantskabet fungerer fint, og der er aftalt en fastere struktur for samarbejdet mellem de fire kommuners forvaltninger i forbindelse med udarbejdelse af det årlige budget for UUV, idet forvaltningsdirektøren for UUV s område i Køge Kommune vil indkalde ledelserne for de tre andre kommuner til en drøftelse i maj måned. YDELSER OG ARBEJDSOMRÅDE UUV s ydelsesområde er: 1) Bistand til UEA (uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) i grundskolen fra 1. 10. klasse. 2) Vejledning af elever fra 6. 10. klasse. 3) Opsøgende vejledning af unge mellem afsluttet grundskole og det 25. år, som ikke er i en tilfredsstillende uddannelses- eller erhvervsmæssig situation. STRUKTUR OG LEDELSE UUV ledes af en centerleder, der har ansvaret for sekretariatet og specialteamet. En afdelingsleder har ansvaret for ungeområdet og en afdelingsleder har ansvaret for vejledningen i grundskoleområdet. Der er pr.01.01.07 ansat en projektleder med ansvar for integrationsområdet som aflønnes særskilt af Køge kommune. Ledelsens struktur og organisation skal selvfølgelig overvejes i relation til udviklingen i de tre team. I specialteamet er der sket en fordobling af antallet af vejledere indenfor det sidste 1½ år, hvilket selvfølgelig påkalder sig overvejelser omkring den eksisterende ledelsesstruktur. 10

PERSONALE OVERSIGT OG ÆNDRINGER SIDEN SIDST Personalegruppe/Funktion/Afdeling Årsværk Leder 1 Afdelingsledere UUV / Integrationsindsats 3 (Køge) Konsulenter 1 Kontorpersonale 1,65 Flexjobber/kontor-vejleder 2,85 Vejledere 28,75 Servicepersonale/rengøring) flexjob 0,85 I alt 40.10 Opgørelse 1/1 2009 11

MÅL Vejledningen udvikles i forhold til lovgivningen og de lokale forhold i de fire Køge Bugt Kommuner. Temaet for 2008 har været 1) udvikling af UEA-(Folkeskolens 7 emne om Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering)samarbejdet med grundskolen, 2) den prioriterede vejledning i forhold til unge med særlige behov og 3) udvikling af den kollektive vejledning. De tre områder hænger sammen, da ressourcerne til den prioriterede vejledning skal komme fra en udvikling af den kollektive vejledning og et øget samarbejde med grundskolerne om faget Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Faget UEA - er obligatorisk fra 1. 10. klasse, og jo mere elever ved om uddannelse, erhverv og arbejdsmarked, jo mere kvalificeret kan vejledningsopgaven ydes. Mål for udvalgte indsatsområder UUV Center Mål Evaluering Evt. opfølgning At der i hele organisationen er fokus på udvikling af de 3 fælles temaer i det kommende år. Resultatkrav At UUV i alle team ved hvor den prioriterede vejledning skal sættes ind. Fokusområdet har været evalueret på et fællesseminar for personalet i august 2008 med et tilfredsstillende resultat. Der skal fortsat arbejdes med udvikling af en prioriteret og en differentieret vejledningsindsats i forhold til unge med særlige behov. Tal og statistik fra UUV At UUV Køge Bugts database anvendes i fht. dokumentation og data på unge i området. Resultatkrav At data i det offentlige rum omkring unge i UUV s område har kilde i UUV s database. Samtidig skal data danne grundlag for konstruktiv dialog internt i organisationen. I forbindelse med skolernes udarbejdelse af kvalitetsrapporter, publikationen Tal på vejen marts 2008, talmateriale til politiske udvalg, undervisningsministeriet, UTA (Uddannelse Til Alle) projekter, ungdomsuddannelsesinstitutioner etc. kan det godt konkluderes, at UUV i dag står meget stærkt på området for dokumentation og statistik. Området skal fortsat udvikles. Fokusårgang 87 bliver om 2 år 24/25 år, hvorefter UUV s database er fuldt dækkende op til det 25. år. Løbende udvikling af området. UUV har bl.a. investeret i UVdatas program for STU og EGU, hvilket skulle sikre et overblik over unge på disse uddannelser, herunder unge, der tager STU med bodel udenfor UUV s kommuner. Det eksisterende program medtager kun unge over 18 år med bopæl i UUV s 4 kommuner. UUV Skole Mål Evaluering Evt. opfølgning At få indført kollektiv vejledning som et naturligt arbejdsredskab i vejledergruppen. Resultatkrav At gruppevejledning benyttes af alle vejledere som konsekvens af den prioriterede vejledning. Den ene af skoleteamets grupper har haft kollektiv vejledning som deres specielle udviklingsprojekt. Gruppen har valgt i praksis at afprøve tre former for kollektiv vejledning. 1. Gruppevejledning af elever, der har et fælles uddannelsesønske. Erfaringerne med gruppevejledning har været yderst positive, og gruppevejledningen vil blive implementeret og yderligere udvidet i det kommende år. 12

Min. 6 vejledere gør forsøg med kollektiv vejledning som metodik. 2. Gruppevejledning af elever med fraværsproblematik. 3. Gruppevejledning, som opstart på vejledningsforløbet (6. kl.). Resultaterne af disse forsøg fremlægges for det samlede skoleteam. At vejlederne i Skoleteamet arbejder med prioriteret vejledning. Resultatkrav At der udarbejdes en beskrivelse af elevgrupper, som sandsynligt kan fremtræde som fokuselever. At der fra UUV s side tages initiativ til at fastlægge et samarbejde omkring fokuselever. At der skabes en rød tråd i vores 3 teams samarbejde omkring fokuselever. Der er i teamet indarbejdet en fælles forståelse for de faglige, sociale, personlige eller familiemæssige forhold, der, hvis der ikke sættes en positiv udvikling i gang, kan forhindre en elev i senere at gennemføre en uddannelse. Der er udarbejdet en fast procedure for registrering og dokumentation af arbejdet med den enkelte fokuselev. Der er i teamet og på skolerne udarbejdet en samarbejdsmodel for arbejdet omkring tidlig indsats. For skoleteamet og ungeteamet er der vedtaget en model for det samarbejde, der skal være teamene i mellem for at sikre en rød tråd omkring arbejdet med fokuselever (se team ung) Der skal løbende evalueres på arbejdet med fokuselever i skoleteamet. En evaluering af samarbejdet med klasselærer/klasseteam gennemføres foråret 2009. UEA At der indgås et samarbejde med grundskolerne om indførelse af minimum 3 dages UEA- undervisning på alle klassetrin. At Den lille hjælper tilpasses dette samarbejde. Resultatkrav At 75 % af folkeskolerne indgår i dette samarbejde. At Den lille hjælper af lærerne vurderes til at være meget støttende. Den Lille hjælper er blevet revideret, så den netop beskriver undervisningsforløb af 2-3 dages varighed. En evaluering på skolerne viser, at knap halvdelen af skolerne har indført faste UEA dage. Og på en del af disse skoler er det kun gældende for visse klassetrin. På 60 % af skolerne mener vejlederne, at der er en positiv udvikling omkring UEA undervisningen. At få dette indsatsområde gennemført er en proces, der skal arbejdes videre med i de kommende år. 13

UUV Ung 1) Kollektiv vejledning herunder Gruppevejledning Mål Evaluering Evt. opfølgning I øjeblikket stopper ca. 20 % af en ungdomsårgang efter grundskolen. Det ser vi som et problem, fordi uddannelse ofte er vejen både til selvforsørgelse og et godt voksenliv. Den målgruppe, vi sigter efter, ligger indenfor de 20 %, og har et særligt behov for vejledning. Kendetegnende for målgruppen er, at det er unge, som er gået i stå og mangler tro og styrke til at komme i gang med uddannelse eller arbejde. Unge med mange frafald bag sig, som endnu ikke er afklaret i forhold til uddannelse eller arbejde. Unge, som aldrig kom i gang med noget efter folkeskolen. Unge, som har et overvejende ringe netværk. Resultatkrav Vi har en køreplan for afholdelse af gruppevejledning med unge i aldersgruppen 16-18 år, der bygger på erfaringer fra pilotprojektet om form og indhold af gruppevejledningsseancer og disses umiddelbare effekt. Vi har en plan for evaluering på kort og langt sigt. Vi har informationsmateriale til borgere og samarbejdspartnere om gruppevejledning. De unge skal under gruppevejledningen have sat sig nogle mål, som de har arbejdet hen mod at nå. De unge skal have en oplevelse af større selvværd og netværk. Som vejledere har vi fået erfaringer med, hvad der er hensigtsmæssig form og indhold i afvikling af gruppevejledning. For at drage nytte af geografisk tilhørsforhold og dermed vejlederens lokalkendskab valgtes at oprette tre pilotgrupper i hhv. Stevns, Køge og Greve. Projektbeskrivelse og køreplan for pilotprojekterne lå klar ved udgangen af 2007. Det viste sig dog ret hurtigt at være mere kompliceret end som så at få samlet grupper af unge til pilotprojekterne. Som udgangspunkt ville en pilotgruppe optimalt bestå af 5-7 personer mellem 16-18 år, men selv dette forholdsvis beskedne antal viste sig ikke at være muligt at samle. Meget tidligt i forløbet besluttede vi desuden om nødvendigt at justere alderskravet opad og antal deltagere nedad til så få som 3 personer. Rekrutteringsproblemerne var flersidige, men bestod af især to store hurdler: Et for lille antal unge gav udtryk for interesse i at deltage. Årsagerne til dette angav de unge hovedsageligt til at være manglende tid og manglende relevans. Vejledernes daglige arbejdspres var for stort til i tilstrækkelig grad at levne plads til pilotprojektet. Det kan heller ikke afvises, at de store problemer med overhovedet at finde interesserede unge til en vis grad havde en demotiverende virkning på vejlederne. I Greve lykkedes det dog i november 2008 - via projekt for unge mødre: En god start - at samle en gruppe på 4 unge mellem 20 og 26 år. Fremmødet til gruppevejledningerne var dog alt for ustabilt. Således mødte kun to op den første gang, og herefter deltog blot en ung i resten af forløbet. Fremtidsperspektiv: Vi er fortsat af den overbevisning, at gruppevejledning i særlig grad kan medvirke til at skabe netværk for den unge, som kan virke personligt udfordrende, støttende og tryghedsskabende. I gruppen kan den unge udfordres og drage nytte af andres erfaringer og meninger, som den unge ellers ikke ville have haft kendskab til. For at komme ud over de beskrevne problematikker foreslås følgende som mere farbare veje: Rekrutteringen kan ske ved at søge kontakt med etablerede grupper, fx nyledige under 25 år uden ungdomsuddannelse i Jobcenterregi eller kontakt til unge i boligområder via jobguide. Forløbet kan nedjusteres tidsmæssigt, så det måske er mere overskueligt for de unge at medvirke i. Det kunne være alt fra ½ dag (mere informationsmæssigt præget, men også med diskussion og erfaringsudveksling) til måske en gang gruppevejledning og en eller flere individuelle samtaler afhængigt af behov. Det skal dog bemærkes, at det netværksskabende perspektiv i så fald risikerer at bortfalde. 14

Den ene unge, der deltog i hele forløbet, angav i sin evaluering af forløbet, at hun havde: nået det mål, hun havde sat sig (endelig afklaring af valg af uddannelse samt søgt om optagelse på denne), følt sig lyttet til på en måde, hun ikke havde oplevet før, følt sig taget alvorligt, lyst til at anbefale forløbet til andre unge. 2) Prioriteret vejledning herunder fokuselever Fællesdag for hele UUV Køge Bugt med det formål at formulere en fælles forståelse og definering af begrebet fokuselever. 1) Overgangen og overleveringen af vejledningsopgaven mellem Team Skole og Team Ung kan være sårbar for den enkelte unge med særligt behov for vejledning. Formålet med 2 fast berammede møder vil sikre et tæt samarbejde og dermed sikkerhedsnet under den unge. 2) Tilbagemeldingen fra Team Ung i september giver vejlederne fra Team Skole mulighed for at vurdere den unges vejledningsproces set i forhold til den aktuelle status. Resultatkrav At fællesdagen afvikles, og at der nedfældes enkelte indikatorer på en fokuselev. At vejlederne har en klar forståelse af opgaven omkring fokuselever. 1) og 2): At møderne afvikles. At relevante informationer videregives. At samarbejdet mellem Team Skole og Team Ung styrkes. Der er afholdt en fællesdag med oplæg og introduktion til lovgivning, procedure og indkredsning af begrebet fokuselever. Der har været afholdt en fælles dag med overlevering af informationer om fokuselever fra Team Ung til Team Skole. Der har været foretaget evaluering af forløbet og indsatsområdet. 25 vejledere har deltaget i evalueringen. 80 % af de adspurgte vejledere mener, at der i organisationen er opnået nogenlunde fælles forståelse af begrebet fokuselever. 95 % mener, at det er lykkedes at identificere gruppen af fokuselever. 95 % mener, at overleveringen i fremtiden skal foregå på en fælles dag. 95 % mener, at udvekslingen af informationerne på fællesdagen er med til at kvalificere det fortsatte arbejde med fokuselever. Vi kan hermed konkludere, at samarbejdet i organisationen er blevet styrket. Den udviklede procedure omkring samarbejdet om fokuselever kaldes den Røde tråd. Procedure og fremgangsmåde vil blive implementeret i fremtiden i UUV. 2 Tidlig indsats 1 Opstart på samarbejde 4 3 I 6. klasse Andre samarbejdspartnere 5 Uddannelsesplanen 6 Overgang til Tema Ung 7 Fokuselever kontaktes 10 Dialogmøde 9 Statistik 8 Tilbagemelding UUV Special Mål Evaluering Evt. opfølgning At alle vejledere i specialteamet gennemgår Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsens modul Vejledning af unge med særlige behov. Alle UUV s specialvejledere har været tilmeldt vejlederuddannelsens modul om Vejledning af unge med særlige behov. 2 vejledere har fået andet job og en Ingen. 15

Resultatkrav Alle vejledere tilmeldes uddannelsen og består modulet i 2. halvår af 2008. At specialklasser og specialskoler i højere grad end i dag inddrager UEA i undervisningen. Resultatkrav At der i skoleåret 2009/10 viser sig en effekt af indsatsen. Prioriteret indsats: Der skabes et klart overblik over hvilke unge, der skal tilbydes hvilken uddannelse. Udviklingen af EGU - tilbuddet i UUV s område foretages i dialog med kommunerne. Resultatkrav EGU tilbuddet bliver en realitet i alle 4 UUV kommuner i løbet af 2008. tredje har grundet sygdom ikke gennemført uddannelsen. Af teamets 6 vejledere har således 50 % gennemført uddannelsen i 2008. EGU: Indsatsen i Greve ydes af ungdomsskolen og har levet fuldt op til lovgivningens intentioner. EGU indsatsen i Køge og Stevns har været under udvikling således, at der i 2009 vil blive iværksat 10 forløb i Stevns og 20 forløb i Køge. I Solrød er EGU en placeret entydigt på Solrød Produktionsskole, og der er igangsat 1 forløb i 2008. EGU er således en realitet i alle 4 kommuner ved årets udgang. UUV har i 2008 bragt det statistiske og organisatoriske fundament på plads således, at der i forbindelse med elevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne marts 2009 kan udarbejdes en særskilt statistik for specialklasse- og specialskoleelevernes valg af ungdomsuddannelser. 16

DET KOMMENDE ÅR Temaerne for det kommende års indsats i UUV bliver det internationale og det fokuserede. Med det internationale vil vi åbne såvel de unges øjne for at indlægge et internationalt element i deres uddannelsesplan, som UUV s øjne for international inspiration til udvikling af vejledning i de tre vejlederteam. Verden bliver mindre, og den globale udfordring skal bl.a. tackles med et højt uddannelsesniveau i de fire kommuner i Køge Bugt. Vejledningens indsats skal være fokuseret omkring de unge, der har særlig behov. Rambøllrapporten fra december 2008 peger på, at UU-centrene generelt i Danmark ikke har målrettet deres indsats tilstrækkeligt. I UUV vil vi i det kommende år følge op på disse felter. Mål for udvalgte indsatsområder UUV Fælles: Det internationale og den fokuserede indsats. Mål Resultatkrav Handleplaner Evalueringsform Med to overordnede fælles temaer er det et mål, at der opstår fælles samarbejdsflader i organisationen og synergi i forbindelse med arbejdet omkring de to temaer. Fælles indsats i en teamopdelt organisation: Øget fokus på udvikling af vejledningen. Øget internationale aktiviteter. Øget differentiering i vejledningsindsatsen. Udarbejdes i team. Internationalt fælles herunder. Dialog eller surveyundersøgelse i organisationen. Internationalisering fælles UUV Mål Resultatkrav Handleplaner Evalueringsform UUV Køge Bugt skal være kendt for at se ud over Danmarks grænser og have en interkulturel tilgang til vejledningen af de unge. I 2009 skal det internationale præge arbejdet i UUV. I den sammenhæng skal indsatsområdet være synligt for vore brugere, samarbejdspartnere og netværk. Se nedenstående. Der iværksættes en brugerundersøgelse blandt brugere og samarbejdspartnere i januar 2010. I januar 2010 foretages en undersøgelse af denne synlighed. Er vi blevet kendt for det internationale perspektiv? Alle ansatte på UUV skal arbejde for, at viden om det internationale bliver nærværende og let tilgængeligt for alle unge. Vejledningen skal give viden om internationale muligheder nu og senere i livet. Alle arrangementer afholdes. 25/2 Lærerkursus om internationale muligheder i Grundskolen 27/2 Opstartsmøde: Internt kursus 9/3-12/3: Ungeteam: tilmeldingskampagne til ungdomsudd. - international vinkel. 17

31/8-13/9: Internationalt personalearrangement. Forkursus om landet + evt. sprogkursus. 22/9: Fælles tilbagemelding og formidling. 2/11-6/11: International uge: Aktiviteter på udd. institutioner + uddannelsesmesser. 4/12: Afslutningsarrangement og evaluering: International julefrokost. Vejlederne skal have kendskab til top 5, dvs. de 5 mest relevante internationale aktiviteter for den pågældende målgruppe af unge og øvrige kontaktpersoner. Vejlederne skal kende til de internationale aktiviteter og de personer, der arbejder med det på de relevante uddannelsesinstitutioner. Vejlederne skal have kendskab til den pågældende arbejdskommunes internationale kontakter og netværk. Vejlederen skal være inspirator i forhold til den unge, skolen og skolelederne, herunder hvordan unge med særligt behov får gavn af et internationalt perspektiv. Vejlederne skal have metodekendskab hvordan gribes vejledningen an i andre lande? Vejlederne skal have viden om uddannelsessystemet i andre lande. Vejlederne skal have sprogkundskaber. Der laves et årshjul over de vigtigste interne og eksterne arrangementer for 2009, og aktiviteterne indføjes i organisationens årsplan. Der udvikles samarbejde med vejledere i de 4 kommuners venskabsbyer. Venskabsbyerne kontaktes for at få viden om uddannelses- og vejledningssystemer. Ressourcepersonerne for det internationale laver en ugentligt omtale af relevant aktivitet til status. Vejlederne skal - som ressourcepersoner - hægte sig på de internationale projekter, der kører på skolerne. Arbejdsgruppe producerer folder m. info om internationale muligheder indenfor job, uddannelse, praktik og UUV s tilbud, f. eks UUWorld. Udbygge eksisterende netværk & databaser. Forældre skal informeres om de internationale muligheder på ungdomsuddannelserne. Arbejdsgruppe inkluderer relevant info i materialet, der bruges til forældremøder m.m. 18

Udveksling af klasser til praktik i internationale virksomheder (f. eks Junckers og CP Kelco). UEA: En arbejdsgruppe finder materiale, til den internationale del af UEAundervisningen. UUV Team Skole: Mål for udvalgte indsatsområder Uddannelsesbogen: Uddannelsesbogen bruges aktivt til at diskutere de internationale muligheder for de unge, f. eks Har du overvejet High School?. Arbejdsgruppe laver tilføjelse til Uddannelsesbogen. Den fokuserede indsats overgang til ungdomsuddannelserne Mål Resultatkrav Handleplaner Evalueringsform At styrke kommunikationen mellem Ungdomsuddannelserne og UUV for at sikre den bedst mulige overgang for afgangseleverne. At sikre, at fokuselever, det vil sige elever med øget risiko for frafald, får støtte/ øget opmærksomhed ved overgangen. Elever skal have mulighed for støtte til overgangen gennem tilknytningen til en mentor. Der afholdes to årlige samarbejdsdage mellem ungdomsuddannelserne og UUV. UUV arrangerer. Arbejdet med at kvalificere elevens uddannelsesplan og sikre, at væsentlig historik kan overføres, skal starte i begyndelsen af 8. klasse. Der samarbejdes med ungdomsuddannelserne om at skabe et mentorkorps, der bl.a. kan følge elever fra grundskolen og over på ungdomsuddannelserne. Ungdomsuddannelser og UUV evaluerer på samarbejdsformen. Effekten af den øgede opmærksomhed på fokuseleverne evalueres gennem året. Der evalueres på antallet af mentorer og på de enkelte forløbs succes. Prioritering af vejledningsindsatsen Mål Resultatkrav Handleplaner Evalueringsform At det lykkes i endnu højere grad at prioritere vejledningen til gavn for de elever, der har en øget risiko for senere at falde fra en ungdomsuddannelse. At alle vejledere føler, at det er lykkedes for dem at foretage en yderligere prioritering i det kommende år. At alle vejledere i deres årsplan indarbejder/ dokumenterer brug af gruppevejledning. At der i skoleteamet udvikles ideer til at videreudvikle arbejdet med Der evalueres i teamet. 19

fokuselever. UUV Team Ung: Mål for udvalgte indsatsområder Fokus og synlighed på vejledning Mål Resultatkrav Handleplaner Evalueringsform Større synlighed om vejledningens indhold: Hvad er vejledning? Hvad kan man forvente, når man kontakter et UU- Center? Gennem den gode vejledningshistorie at synliggøre overfor brugere, samarbejdspartnere og bevilgende myndigheder, hvad vejledning er, og på hvilken måde vejledningen kan indgå i samarbejdet om at få 95 % af en ungdomsårgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Der skrives et antal artikler og vejledningshistorier, som distribueres til forskellige eksterne og interne medier. Der nedsættes en gruppe af skribenter, der udvikler et samarbejde omkring skrivning at disse artikler. Distribution ønskes primært i uge 11 omkring d. 15. marts 2009. Der udarbejdes en kvantitativ undersøgelse over, hvor og hvor mange artikler og vejledningshistorier, der har været bragt. UUV Team Special. Der vil i 2009 blive fokuseret på udviklingen af vejlederteamet, opgaven, organisationen og den statistiske dokumentation indenfor området. Mål for udvalgte indsatsområder Den fokuserede indsats Mål Resultatkrav Handleplaner Evalueringsform Udvikling af teamorganisationen i forhold til vejledningsopgaven. Teamet føler sig i stand til løfte opgaven såvel uddannelsesmæssigt som overbliksmæssigt. Løbende drøftelse i teamet og afholdelse af et seminar med ekstern bistand. Dialog i team. Dokumentation og statistik. Mål Resultatkrav Handleplaner Evalueringsform I samarbejde med UU5 udarbejdes der marts 2009 en statistik for specialklasser og skole- - - Drøftelse af resultatet i team og i samarbejdet med UU5. 20