GRØNLAND på vej til vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland Opdateret lovgivning Beskyttelse af forbrugerne Hjælp til iværksættere Ny turismestrategi Trygt arbejdsmarked Mere dynamisk arbejdsmarked
GRØNLAND P Å V E J I N D I EN M O D E R N E L I G A Modernisering for at ruste Grønland til en fremtid, hvor der skal skrues op for konkurrence, udvikling og aktiviteter på erhvervsområdet Et mere dynamisk erhvervsliv skaber bedre forhold for indbyggerne og genererer økonomisk aktivitet, der giver flere arbejdspladser og indtægter til samfundet Naalakkersuisut har derfor gennem de seneste år arbejdet intensivt på at modernisere og forbedre rammerne for at drive erhvervsvirksomhed i Grønland for at sikre fremtidig udvikling, vækst og velfærd 6 09-03-2016
GRØNLAND PÅ VEJ IND I EN MODERNE LIGA Moderniseringsprocessen er helt afgørende for at tiltrække udenlandske investeringer, der kan være med til at løfte de store investeringsbehov inden for infrastruktur og eksportvirksomhed Lovgivningen tilpasses internationale standarder Naalakkersuisuts indsats for at modernisere erhvervsrammerne kan opdeles i fire overordnede temaer: Modernisering af lovgivningen Friere konkurrence på det grønlandske marked Modernisering af erhvervsstøtteordninger Øget adgang til ekstern finansiering 09-03-2016 3
LOVENE FØLGER MED TIDEN En række love er blevet ændret og moderniseret for at fremme konkurrencen på det grønlandske erhvervsmarked og for at beskytte forbrugerne Næringsloven er blevet forenklet og ændret, så den passer til nutidens forhold. Den nye næringslov fjerner en række betingelser, der tidligere var for at drive erhvervsvirksomhed i Grønland. Lovændringen gør det således lettere at etablere virksomhed i Grønland, hvorved konkurrencen potentielt kan øges. Målet med den nye næringslov er at skabe et godt erhvervsklima, der kan tiltrække nye virksomheder til landet og dermed også give bedre betingelser for, at iværksættere her i landet kan etablere egen virksomhed 09-03-2016 4
FRIERE KONKURRENCE Konkurrenceloven, øger mulighederne for friere konkurrence på det grønlandske marked Konkurrence fremmer initiativ og er godt for både virksomheder og forbrugere, og for at understøtte mere konkurrence forbyder loven en række praksisser, der tidligere har forhindret fri konkurrence på en række områder Ændringerne af konkurrenceloven skal især ses i lyset af en række sager, der gennem ulovlige aftaler og karteldannelser har været med til at forvride konkurrencen i det grønlandske erhvervsliv (eksempelvis den såkaldte Byggekartelsag) 09-03-2016 5
FORBRUGERBESKYTTELSE Markedsføringsloven, forbyder urigtig eller vildledende markedsføring og sikrer dermed klare ramme for markedsføring og beskytter forbrugerne mod vildleden de markedsføring 09-03-2016 6
EVALUERING OG OPDATERING AF ERHVERVSSTØTTEORDNINGER Den nuværende erhvervsfremmestruktur blev vedtaget i 2012 I 2016 gennemføres en evaluering af de eksisterende ordninger for at tilpasse dem tiden og udviklingen Disse ordninger er: Mulighed for at tildele økonomisk støtte i forbindelse med opstart af virksomhed, de såkaldte klippekort eksempelvis til anvendelse af privat konsulentbistand Produktudvikling til bl.a. etablering og udvidelse af virksomhed Afsætning af puljer til særlige brancher eller virksomheder 3/9/2016 7
INKUBATORORDNING - ET NYT INITIATIV Erfaringer fra andre lande (eksempelvis Island og Israel) har vist, at iværksættere typisk har behov for rådgivning og sparring i selve opstartsfasen Det er Naalakkersuisuts ønske at skabe en platform for iværksættere med inspiration fra andre lande en såkaldt inkubatorordning, der skal virke som en slags kreativ»rugekasse» for nye iværksættere samt hjælpe til netværksopbygning blandt de nye virksomheder På FM 2016 fremlægges ændringsforslag til erhvervsfremmeloven, der gør det muligt at etablere inkubatorordningen 09-03-2016 8
BEDRE ADGANG TIL FINANSIERING Naalakkersuisut har i en årrække arbejdet på at forbedre adgangen til finansieringsmuligheder for virksomheder i Grønland I dag og fremover er der således flere muligheder for at søge finansiel støtte og økonomiske garantier eksternt både for små, lokale iværksættere og store, multinationale selskaber Aktørerne er: Eksportkreditfonden Vækstfonden Den Nordiske Investeringsbank Den Europæiske Investeringsbank 09-03-2016 9
EKSPORTKREDITFONDEN OG VÆKSTFONDEN Fra 1. juli 2016 bliver der mulighed for, at grønlandske virksomheder kan opnå støtte fra Eksportkreditfonden, som er dansk funderet. Fonden kan stille garantier for tilgodehavender i forbindelse med eksport Vækstfonden stiller også garantier for private virksomheder, så døren til banken er lettere at åbne 9
DEN NORDISKE INVISTERINGSBANK OG EIB I større målestok eksempelvis minedrift er der nu styr på de arktiske lånerammer. En låneramme på 500 mio. Euro er reserveret til arktiske erhvervsprojekter under Den Nordiske Investeringsbank Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har særlige lånerammer til lande som Grønland. EIB er især interessant som medfinansierende i forhold til større projekter som eksempelvis mindedrift. 09-03-2016 11
FLERE TURISTER TIL GRØNLAND NY TURISMESTRATEGI 2016-2020 Ny national turismestrategi 2016-2020:»Turismen i Grønland: Hvad skal der til?«naalakkersuisut har afsat 60 millioner kroner for at styrke turismen i perioden 2016-2020 Strategien tager spørgsmål op på tre hovedområder, nemlig: Trafiksystemet Hvordan gøres det billigere og lettere at være turist i Grønland? Private investeringer Hvordan opmuntres det private erhvervsliv til at investere, så turister i Grønland får flere og bedre tilbud og oplevelser? Markedsføring Hvor og hvordan skal Grønland brandes som turistdestination, så flere turister får lyst til at besøge landet? 09-03-2016 12
FLERE TURISTER TIL GRØNLAND STATUS OG MÅLSÆTNINGER Antallet af turister i Grønland dalede i perioden 2012-2014: Antal udenrigspassagerer faldt i perioden med ca. 1.800 personer. Også antal overnattende gæster på landets hoteller oplevede et fald. Værst har det været for krydstogtsturismen i Grønland med et fald fra 30.000 til 20.000 gæster svarende til en nedgang på 33 procent i perioden 2011-2014 Lille stigning i 2015 09-03-2016 13
TRAFIKSYSTEMET - BEDRE FORHOLD FOR FLY OG KRYDSTOGTSKIBE Grønland kan i dag ikke konkurrere på prisen med sammenlignelige lande, eksempelvis Island og Svalbard Fordyrende struktur på lufthavnsområdet kombineret med højt afgiftsniveau for flytrafikken Nødvendigt med en udbygning af landingsbaner samt etablering af nye landingsbaner flere steder i landet, hvis Grønland skal tiltrække flere turister Øget tilgængelighed og lavere pris for turisternes transportudgifter 12
FLERE TURISTER TIL GRØNLAND STATUS OG MÅLSÆTNINGER Rambøll har udarbejdet rapporten: Turisme, Udvikling og Vækst gennem ændret Lufthavnsstruktur (2015) Rapporten konkluderer: Hvis man forlænger landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk til 2.200 meter kan man opnå: En prisreduktion på op til 30 % 09-03-2016 15
FLERE TURISTER TIL GRØNLAND STATUS OG MÅLSÆTNINGER Den nye turismestrategi tager derfor fat i væsentlige problemer, som skal løses, så Grønland kan tiltrække et større antal turister Målet er at øge antallet af landbaserede turister fra de i 2014 ca. 37.000 til 74.500 i 2040 På krydstogtsfronten er målet at tiltrække ca. 39.000 turister i 2040 09-03-2016 16
PRIVATE INVESTERINGER - FLERE OPLEVELSER FOR TURISTER Flere private initiativer og investeringer er nødvendige, hvis Grønland skal blomstre som turistdestination eksempelvis inden for vildmarkshoteller, organiserede lystfisker- og jagtcamps og anlæg til mountainskiing For at understøtte det private initiativ vil Naalakkersuisut udstede koncessioner til private, som har ideer til oplevelser for turister. En koncession til et område kan give den private investor den fornødne sikkerhed ved større investeringer Sådanne investeringer kan være med til at udvikle turismen, samtidig med at det skaber grobund for vækst og flere arbejdspladser i et område 3/9/2016 17
14
ETABLERING AF VISITORCENTRE I større målestok skal der satses på visitorcentre, som etableres i fællesskab mellem private fonde og offentlige Isfjordscenteret i Ilulissat, som forventes klar til besøgende i 2018, er det første eksempel på den type af turisttilbud og som allerede har akkumuleret mere interesse for området Synergieffekten skal i denne sammenhæng ikke underkendes. En særligt populær turistattraktion giver tilsvarende travlhed på de nærliggende hoteller og turistaktører 09-03-2016 19
11
MARKEDSFØRING: Den markante vækst i turismen i Island og de mange flyforbindelser mellem Island og Grønland har været direkte medvirkende til de seneste års vækst i turismen i Ilulissat og på Østkysten Det er derfor en oplagt idé at markedsføre sig i lande, hvor Island allerede oplever en stor tilgang af turister. Gennem islandske operatører kan Grønland blive et land, man besøger i kombination med en rejse til Island 3/9/2016 21
ANBEFALINGER: - MARKEDSFØRING Øget markedsføring via Island og i de lande, hvorfra Island primært modtager turister Direkte markedsføring i vækstområder: Tyskland, England, Nordamerika og Asien I alt indeholder Naalakkersuisuts nye turismestrategi 23 strategipunkter for fremtidens turisme i Grønland 09-03-2016 22
Nedbringelse af ledigheden Naalakkersuisuts beskæftigelsesstrategi Et trygt arbejdsmarked med 16 initiativer sigter mod at: forbedre indsatsen over for landets unge og sikre dem et godt arbejdsliv sikre en mere effektiv vejledning af ledige og bedre adgang til kurser for voksne, som har brug for et skub til at komme videre sikre, at jobs fortrinsvis går til hjemmehørende arbejdskraft Vore egne selskaber bør gå forrest for at understøtte denne udvikling 09-03-2016 23
Understøttelse af arbejdsmarkedet: Nye job, vejlednings- og opkvalificeringscentre 1. januar 2016 trådte en ny lovgivning om etablering af Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre i kraft. Loven skal skabe en mere effektiv arbejdsmarkedsindsats, og en ensartet organisation over hele landet. Det skal sikre, at alle borgere i landet får en mere ensartet og kompetent betjening, uanset hvor de befinder sig i landet. Centrenes formål er at understøtte arbejdsmarkedet og samle hjælpen fra Arbejdsmarkedskontor og Piareersarfiit ét sted. Pr. 1. januar 2017 skal centrene være fuldt etablerede. 09-03-2016 24
Suli.gl er i luften Sikre formidling af ledige stillinger til ledig hjemmehørende arbejdskraft Formidle de lediges kompetencer til interesserede arbejdsgivere via en CV-database Informere om nye jobtyper fx i væksterhverv, om mobilitetsfremmeydelse, opkvalificering m.v. med relevans for de ledige Forenkle arbejdsgangen for arbejdsgivere, som søger om tilladelse til at importere arbejdskraft. Enkelte elementer på suli.gl endnu under udarbejdelse. Forventes færdige ult. marts. 09-03-2016 25
Fokus på unge uden job og uddannelse Der bliver i disse år oprettet yderligere 250 pladser til unge, som har behov for opkvalificering, fx.: Ikke-boglige forløb, som Piorsaavik,»Sapinngilanga Pisinnaavunga«og»Pilersitsivik Asimi«Jobtræningsforløb Tilbud til bogligt svage unge med speciallærere rettet mod beskæftigelse eller støtte til boglig opkvalificering 09-03-2016 26
Vore selskabers rolle Etablering af lærlinge- og praktikpladser CSR fokus på det rummelige arbejdsmarked med skabelse af revalideringspladser og flexjobs så flere borgere kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Mange af dem, som står uden for arbejdsmarkedet, har en delvis arbejdsevne, som de gerne vil bruge: De kan arbejde kortere tid eller på særlige vilkår. En god revalideringsplan kan sørge for, at borgere i den erhvervsaktive alder fastholdes på arbejdsmarkedet eller kommer tilbage til glæde for både borgeren og samfundet. 09-03-2016 27