Beretning for 2015. Det nye hybelstel af Marie Hjorth er nu til salg i butikken på Hjorths Fabrik

Beretning for 2015 Det nye hybelstel af Marie Hjorth er nu til salg i butikken på Hjorths Fabrik 1

MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN Bornholms Museumsforening havde pr. 31. december 2015 2.605 medlemmer, hvilket er en stigning på næsten hundrede medlemmer. I alt tæller foreningen 5500 personer, hvis man opgør antal af medlemmer pr. husstand på familiemedlemskaberne forsigtigt til gennemsnitligt 2½ (mellem 2 og normalt 5). Besøgstal: I alt 56.170 (se specificering nedenfor) Ultimo 2015 havde bestyrelsen følgende sammensætning: Christina Dideriksen, bestyrelsesformand, medlem af museernes forretningsudvalg Niklas Dalsjø, næstformand, medlem af museernes forretningsudvalg Aksel Holst Sørensen, medlem af museernes forretningsudvalg Rikke Solberg Bruun, medlem af museernes forretningsudvalg Lars Goldschmidt Jørgen Selmer Andreas Ipsen, valgt af kommunalbestyrelsen Kirstine van Sabben, valgt af kommunalbestyrelsen Michael Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Museum Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Kunstmuseum Repræsenteret i bestyrelsen: Jacob Bjerring-Hansen, Direktør for Bornholms Museum Lars Kærulf Møller, Direktør for Bornholms Kunstmuseum, sekretær for bestyrelsen Præmis for udvikling lovkrav, økonomi og visioner Lovkrav Bornholms Museum har det kulturhistoriske ansvar for Bornholm og Ertholmene, indenfor såvel arkæologi som nyere tid. Museet arbejder kulturhistorisk indenfor de fem søjler angivet i museumsloven: Indsamling, Registrering, Bevaring, Forskning og Formidling. Den geografiske kontekst tilsiger at en lang række faglige tråde går, ikke bare til det danske område, men til hele Østersøområdet. For forhistorisk tids vedkommende drejer det sig fortrinsvis om Skåne og Nordtyskland/Polen, for nyere tids vedkommende har en lang række øsamfund, som fx Gotland og Øland, forhold som gør det naturligt og relevant, at lave fællesprojekter indenfor forskning og formidling. Missionen er at sikre og undersøge Bornholms kulturhistorie og udbrede kendskabet til denne. Dette sker gennem en målrettet fysisk og konkret strategi, der tager hånd om kulturarven, både den som er i samlingerne allerede, og den som kommer til som følge af aktiv indsamling og udgravninger. Desuden arbejder museet målrettet med at øge bevidstheden om kulturarven, ikke bare som en ressource i almen humanistisk forstand, men fordi et højt lokalhistorisk vidensniveau er fundamentet for en aktivistisk folkelig bevaring af fortidsminder, bygningskulturarv, arkæologiske fund, historiske genstande og arkivalier. 2

Kulturstrategi for Bornholm Det bornholmske kulturliv skal være bæredygtigt med afsæt i en unik bornholmsk kulturel kerne og være kendetegnet ved professionalisme, faglighed og engagement. Oversigt over indsatsområder Prioritering af statsstøttede kulturinstitutioner Øget adgang til fondsmidler og finansiering Lokalt forankrede aktiviteter Øget samarbejde på tværs af øens kulturinstitutioner Øget frivilligt engagement Styrkelse af kulturens rolle i forebyggelsesindsatsen Strategien er lavet med udgangspunkt i disse udfordringer Økonomi Menneskelige ressourcer Samme kundegruppe Turismeudsving Øgede statslige krav Dyrere bevaring af umistelig natur og kulturarv Betydning for BM En række projekter og initiativer er blevet udviklet det foregående år med afsæt i den overordnede strategi for udviklingen af kulturinstitutionerne på øen. Herunder ikke mindst beslutningen om, at Bornholms Museum bedst kan udvikles og få en bæredygtig drift ved en bygnings- og driftsmæssig fusion med Bornholms Kunstmuseum. Der bliver i Kulturvækst Bornholms regi en forening der varetager de professionelt drevne kulturinstitutioners interesser arbejdet med en fælles skoletjeneste og større koordination med kommunens centre mv. Strategi for udvikling af Bornholms Museums afdelinger Strategien der blev vedtaget 2012 i bestyrelsen for Bornholms Museumsforening tager udgangspunkt i en klar vision for museets virke: Museet skal være et kulturelt fyrtårn på øen. Et fyrtårn, som man stolt viser frem til gæster på øen, og som man stolt fortæller man arbejder for. En samlende historisk ressource der er udgangspunktet for dialogen med fortiden. Hvor den besøgende uanset om de er fastboende, gæster eller turister, unge eller gamle, har lang eller kort uddannelse, kan få en vedkommende oplevelse, igen og igen og året rundt. En højt kvalificeret oplevelse baseret på det autentiske historiske materiale og den nyeste faglige viden. En relevant og helstøbt oplevelse i form af god, engagerende og varieret formidling, gode faciliteter og en imødekommende personlig betjening. 3

Strategierne - og opfølgningen på disse - for udviklingen af Bornholms Museums afdelinger: Det Nye Bornholms Museum Formålet er at sikre samlingerne bedre og skabe tidssvarende faciliteter omkring museumsbesøget, samt at forbedre museumsoplevelsen gennem bedre rammefortællinger og tematisk dybde. Planen for at fusionere udstillingsbygningerne og evt. dele af administrationen med kunstmuseet i Rø er i løbet af 2015 blevet videreudviklet i samarbejde med den amerikanske arkitekt James Carpenter. Arkæologien Målet for institutionen er at udnytte det arkæologiske potentiale fuldt ud, herunder skabe en bedre forretningsmodel for den intensive brug af øen som arkæologisk feltlaboratorium. Det kræver at vi forbedrer dels de fysiske faciliteter for egne arkæologer og skaber plads til gæstende forskere såvel som studerende. Målet er kommet et stort skridt nærmere med den snarlige overtagelse af egnede lokaler og renoveringen af eksisterende, samt etableringen af et netværk af arkæologiske institutioner omkring Østersøen, der har interesse i at udvikle Bornholm som arkæologisk feltstation eller et egentligt arkæologisk center. Hjorths Fabrik Målet er at udvikle Hjorths Fabriks til et kulturelt centrum i Rønne. Det skal ske ved at udvikle udstillingerne i samarbejde med kunstmuseet, og ved at styrke den lokale forankring til de keramiske miljøer på øen, bl.a. ved at invitere keramikere til at bruge værkstederne. Det er afgørende for denne plans virkeliggørelse, at vi kan sikre den igangværende produktion som er central for formidlingen gennem flere større ordrer. Hvis målsætningen for større keramiske udstillinger skal udfoldes skal der indrettes flere udstillingslokaler i direktørboligen, hvilket tidligst kan ske i løbet af 2016. Melstedgård Strategien er at skabe et frilandsmuseum eller gårdmuseum, der i højere grad er fokuseret imod processerne i madproduktionen på gården og på maden, end på udviklingen i landbruget. Samtidig øges kendskabet og værdien af gårdens autentiske ramme, ved at åbne denne og invitere andre aktører i fødevareerhvervet indenfor. Dette sker i samarbejde med Madkulturhuset, som blev indviet foråret 2015, hvor fokus er på aktiviteter (mad-events, kurser, skoleforløb, uddannelse mv.) og funktionen som 4

fødevareerhvervets platform (netværk, demonstrationssted, innovation af nye produkter og funktionen som en madambassade for øen). Varetagelse af det lovmæssige ansvar Bornholms Museum er et af ganske få danske museer med et minimums tilskud fra staten, mens det ansvarsmæssigt befinder sig i den tunge ende med et meget stort arkæologisk ansvar, tillige med betydelige samlinger og arkiver og udstillingsvirksomhed. Set i dette lys er det særdeles tilfredsstillende at museet kan fungere. Det skal dog ikke skjules at museet på en række områder: arkiv-funktionen, registreringsområdet, arkæologien og varetagelsen af nyere tids området (indsamling og forskning) samt gennemgang af byggesager har meget svært ved at løfte opgaverne tilfredsstillende. Formidling Besøgstal og publikums tilfredshed Museet havde 2015 en flot fremgang: Besøg 1.1-31.12 2013 2014 2015 Diff.+/-2014-2015 Bhs. Museum 16.813 16.568 17.437 869 Erichsens Gård 5.794 5.480 4.302-1178 Melstedgård 15.257 14.252 20.831 6.579 Hjorths Fabrik 16.345 19.870 21.447 1577 I alt 54.209 56.170 64.017 7847 Resultatet er det bedste siden museet spaltedes i to: Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum. Museet er nu uden sammenligning øens bedst besøgte attraktion og med det gode samarbejde om fællesbilletter med Bornholms Kunstmuseum og NaturBornholm, så er vi virkelig på vej til at indfri vores ambition om at være et must see for gæsterne på øen. Men vi er mindst lige så tilfredse med at vi fortsat har så god respons fra bornholmerne som flittigt besøger museet vinteren igennem. Publikums tilfredshed Museet har i samarbejde med Gallup foretaget en undersøgelse af publikums tilfredshed med besøget. I beretningen for 2014 kan ses resultaterne som ikke er ændret i 2015, og opsummerende må vi betragte dem yderst positivt: Vi ligger over landsgennemsnittet, både for andre kulturhistoriske udstillingssteder ( Kulturhistorie ) og for alle udstillingssteder i øvrigt. Melstedgård Den gamle Melstedgård er i dag en del af en samlet attraktion, som vi har kaldt Gaarden Bornholms Madkulturhus. Det eksisterende Melstedgård vil i fremtiden ikke benævne som landbrugsmuseum, men som et frilandsmuseum. Her havde vi i sæsonen et væld af aktiviteter, lige fra hestevognskørsel over folkedans og til at hjælpe med kartoffelhøsten. En lang række særarrangementer trak fulde huse: Æblets dag, jagtdagen, folkedans osv. 5

Åbning af gaarden Bornholms Madkulturhus I maj 2015 kunne Bornholms Museum omsider indvie gaarden - Bornholms Madkulturhus. "gaarden" dækker alle aktiviteter på museets matrikel ved Melsted - altså både landbrugsmuseet og det nye madkulturhus, samt den nyrenoverede "gårdkone" skafferiet. Hermed blev flere års projektering realiseret. Foto: gaarden - Bornholms Madkulturhus gaarden har som planlagt etableret en lang række samarbejder - ikke mindst med Gourmet Bornholm som i fællesskab med museet driver gaarden og skafferiet. - Et samarbejde som har vist sig at fungere overordentlig godt! Også BRK samarbejder med gaarden i projekter som "Grønne fif og fiduser", "Fars Køkkenskole", "Økoløft" mm. Der er også blevet udviklet koncepter på gaarden hvor fælles madlavning var med til at aktivere ensomme ældre og unge til stor glæde for begge aldersgrupper. Og madkulturhusets personale har været på besøg med involverende madlavningsaktiviteter på plejecenter Lunden - hvor der ikke blot blev runket sennep og stegt saltstegt sild - men også indsamlet erindringer om tilberedningsmetoder. Ligeledes benyttede "Campus Bornholm - Mad til Mennesker" gaarden som grundlag for undervisning af kokkeelever i sammenlagt 6 uger i 2015. Men der er også etableret aftaler med "Udenøs" institutioner som f.eks. Suhrs Madakademi som gør brug af gaardens projektansvarlige som underviser og benytter Bornholm som case for undervisning i koblingen mellem historie, regionalitet og fødevarer. Der er etableret samarbejder med nationale forsknings- og formidlingsprojekter som "Smag for livet", "Center for sund aldring", "Danmark spiser sammen" m.fl. Og Museet er, med de nye aktiviteter på gaarden, kommet i meget tættere dialog med gode gamle samarbejdsparter som Frilandsmuseet, Gl. Estrup Landbrugsmuseum m.fl. Bornholms Museum er kommet med i museernes "Madkulturpulje". Thomas Guldbæk har i denne sammenhæng i 2015 deltaget i årsmøde i Den Fynske Landsby. Og det er vedtaget at årsmødet i 2016 skal afholdes på gaarden - Bornholms Madkulturhus med Bornholms Museum som vært. Thomas Guldbæk har derfor på museet vegne indledt planlægning af dette i samarbejde med museumsinspektør Irene Hellvik, Gl Estrup. 6

Hverdagens aktiviteter Både Madkulturhuset og Landbrugsmuseet afviklede en meget lang række aktiviteter i 2015. Ikke mindst i højsæsonen (29/6-16/8), hvor der i Madkulturhuset hver dag (6 dage om ugen) var et Madlab om formiddagen og et mere dybdegående kursus om eftermiddagen. For at tiltrække flest mulige interesserede gæster havde hver dag i ugen et tema. Således kom man hver uge rundt om alle fødevarer og flest mulige historiske formidlingsmuligheder. Det blev tilstræbt at dagens tema var synligt på hele gaarden. Temadagene blev gentaget uge efter uge, men justeret efter sæson. Rulleskemaet så således ud: Mandag: Kød og vildt Tirsdag: Korn og mælk Onsdag: Søde sager Torsdag: Frugt og grønt Fredag: Alt godt fra havet Søndag: Drikkelse Dette system viste sig at fungere helt perfekt. Mange gæster genbesøgte nemlig gaarden i løbet at ugen for at opleve nye fødevarer, nye guidede temature osv. Dette blev styrket af en stor indsats for markedsføring via gaardens hjemmeside samt daglige opdateringer på Facebook. Grupper/Madoplevelser Mange grupper - firmaer såvel som private - har gæstet gaarden i 2015. Fælles for dem alle er at de har fået en involverende madoplevelse. De har således arbejdet med gamle bornholmske egnsretter, spændende regionale råvarer, nye og gamle teknikker. Lokale madklubber er også begyndt at bruge gaardens faciliteter. Presse- og markedsførings-arrangementer Personalet fra Destination Bornholm deltog i forsæsonen i et gruppearrangement. Herefter har netop Destinationen sendt et stort antal rejsearrangører, madskribenter, madbloggere, journalister, fotografer, mediefolk m. fl. fra ind og udland videre til gaarden. Disse har alle fået en madoplevelse, en guidet urtetur eller lignende. Ligeledes har lokale turist-aktører og forvaltninger (f.eks. Green Solution House, TeamBornholm, Center for Skole, Kultur og Fritid, Bornholms Regionskommune m.fl.) oplevet hvad gaarden kan byde på. Det har givet Bornholms Museum og madkulturhuset en helt uvurderlig landsdækkende og international omtale, i alle nationale medier samt fødevaremagasiner mv. Omtalen har gjort en række andre museer og kommuner rundt om i Danmark interesserede i modellen for huset. Events Også på event-siden kom gaarden godt fra start. Det første større event var en Brændevinsfestival i pinsen. Her deltog godt 1000 gæster da Danmarks første Brændevinsfestival og første Danmarksmesterskab i Krydderbrændevin så dagens lys. Dette er nu en etableret tradition som ser ud til at vokse sig større. Der er i 2016 anmeldt deltagere fra hele landet. Til Sankt Hans påtog gaarden sig at stå for Gudhjems bål-arrangement. Ved Sol over Gudhjem var gaarden base for netværksarbejde og afslutningsfest. I september lagde Melstedgård, som noget nyt, rum og have til flere forestillinger under dukketeaterfestival 2015. I Kulturugen afviklede gaarden et af de til dato bedst bedømte arrangementer med 2x100 gæster til en sanselig gang "mad-teater". Æblets dag blev ikke bare udvidet med nye typer boder og aktiviteter - men besøgstallet steg fra det normale ca. 800 til omkring 1500. 7

Medarbejderne fra Madkulturhuset blev via Realdania bedt om at deltage i Kulturnatten (9/10) i København - og var hermed med til at markedsføre Bornholms Museum i København. På samme måde deltog gaardens projektansvarlige ved den store Food-festival i Århus (4-6 sept.). Hvor der ikke bare blev markedsført - men hvor mange kontakter blev taget til nye samarbejdsparter som allerede er blevet involveret i gaardens virke. I starten af december kunne museet ikke bare indvie en nybygget stenovn i madkulturhuset - men også fortælle om de kommende to års formidlings og aktivitetsudvikling som støttes af Nordeafonden. Hjorths Fabrik I 2015 oplevede fabrikken et stort generationsskifte, hvor bl.a. gik den mangeårige leder Ejnar Poulsen på pension. Ved årets udgang sikrede museet sig en ny leder i Karina Skibby - tidligere leder på Kähler - og fabrikken står nu med et stort set nyt hold keramikere, der sammen skal finde, genopdage og videreudvikle traditionen. Årets særudstillinger: I 2015 havde Hjorths Fabrik 9 særudstillinger: Senest. Keramikkens variation, i sommer Dyrisk keramik og i påsken 2015 Figurine udstillingen Særudstillingerne er tænkt som fagligt keramiske databaser hvor fagfolk har tilgang til kunstneres virke, der udøver godt håndværk i traditionel forstand. Siden havde alle udstillingerne et stærkt narrativt præg, hvor det væsentligste greb er Story Telling. Ydermere forsøger vi at sætte museets samlinger i dialog med lånte værker, hvor dette er muligt. Vi bestræber os på, med de ovenstående parametre, at nå ud til både fagfolk og lægmænd med gode, overraskende og morsomme udstillinger. Marie Hjorths stel blev færdigt i 2015 og blev vist på julemessen på Lauegaard. Stellet får en prominent plads i vores ny indrettede butik der åbner den 1/3 2016. Skoletjenesten har nu formidlingsprodukter for gymnasieskolen i industrihistorie samt for udskolingsklasserne i innovation og design. 8

Bornholms Museum Formidling og arrangementer Der har i årets løb været små særudstillinger om bl.a. Bombardementet af Nexø og Rønne maj 1945, Ny indkomne genstande til samlingen, Foreningsliv og julesager. Disse små udstillinger bliver brugt bl.a. som udstillingsvindue for at vise, hvad Bornholms Museum arbejder med. De er også blevet til som reaktion på spørgsmål/opfordringer fra gæster på Museet. Udstillingerne er således en mulighed for i videre udstrækning (og hurtigere) at vise museet samlinger. Lørdagsforedrag Endnu en sæson med stor tilstrømning til vores lørdagsarrangementer i Sct. Mortensgade. I 2015 blev det til 19 arrangementer i vinterhalvåret med et gennemsnitsbesøg på ca. 50-70 pr. gang. Enkelte gange var der mere end 100. Lørdagsarrangementerne er en blanding af formidling af museets arbejde herunder børnearrangementer samt oplæg fra folk med viden og interesse for Bornholms historie. Som noget nyt startede vi i 2015 med faste filmarrangementer, hvor vi viser film fra de over 80 timers filmoptagelser, der findes i Bornholms Museums/Bornholms Ø-arkivs arkiver. Vi prøver at ramme bredt, og der har således i det forgangne år også været foredrag om Nimbus og bornholmsk litteratur. Deltagere har ligeledes givet ideer til nye foredrag/foredragsholdere. Mange er medlemmer af foreningen, men der kommer hele tiden nye ansigter til og der tegnes hver lørdag nye medlemsskaber. Arkæologi Museets arkæologi får megen medieopmærksomhed både lokalt, og i 2015 også nationalt, hvor både DR1, DR2 og DK4 producerede udsendelser fra øen, og videnskab.dk gengav artikler om samarbejdet med amatører. Det nære samarbejde med Tidskriftet Skalk og dets redaktør Christian Adamsen er blevet fortsat både gennem foredrag og artikler i Skalk jf. publikationslisten. Gennem foredrag og åbent hus arrangementer forsøger vi også at formidle direkte. I 2015 blev der holdt to Åbent hus udgravninger på Vasagård. På selve museet præsenteres også de helt nye fund: Egenvang-skatten. Danefæ-genstande Bornholms Museum har fået retur/deponeret til udstilling efter endt konservering på Nationalmuseets Bevaringsafdeling, desuden en lille udstilling om guld fra Smørenge, alt arrangeret af René Laursen. Museets medarbejdere formidler også gennem ekskursioner og foredrag primært her på øen, men det blev også til ét foredrag på Universitetet i Gdansk samt i Folkeuniversitets regi på Viborg Museum samt på Ny Moesgård Museum. I 2015 deltog museet også ved internationale arrangementer, bl.a. d. 19.8. i forbindelse med møde for de nordiske museumschefer samt et internationalt møde for Runologer 8-10.okt. 9

Nexø Børnehus. Et eksempel på hvordan arkæologien kan være værdiskabende. Kim Lund-Hansen med en stor kopi af den romerske ugle, 80 cm i diameter, som Kim fandt i 2014 ved udgravningen til børneinstitutionen. Foto: Tore Lund-Hansen Arbejdet for Nyt museum Fundraisingen til projektet var i 2015 vigtigste enkeltstående arbejdsopgave for museets ledelse. Planen er fortsat at forene de to museers hovedudstillinger og dele af administrationen i et Museumscenter gennem en udbygning af det eksisterende kunstmuseum. Andre formidlingstiltag Google + Vi har totalt 3.039 følgere/tilhængere og indtil i dag 306.048 visninger. Facebook Her har vi fire sider, som helt eller delvist administreres af museet: Bornholms Museum med godt 800 følgere Hjorths Fabrik godt 550 følgere Gaarden Bornholms Madkulturhus næste 1300 følgere Melstedgaard med godt 500 følgere Der er på alle siderne meget stor aktivitet og vi har bl.a. herigennem fået en store brugergruppe som også kommer til lørdagsforedragene. YouTube 37 abonnenter 35.440 afspilninger af vores 22 video. 10

Hjemmeside Statistik fra 1. januar 2014 til 31. december 2014 www.bornholmsmuseum.dk Sessioner: 57.854 Brugere: 41.919 Sidevisninger: 189.345 Sider pr. session: 3,27 www.underjordiske.dk Sessioner: 510 Brugere: 329 Sidevisninger: 2.543 Sider pr. session: 4,99 www.bornholmsmuseum.mobi Sessioner 855 Brugere 676 Sidevisninger 2.263 Sider pr. session 2,65 (54 % er mænd og 46 % er kvinder) Sprog/Geografisk område(sessioner) Brugere Danmark 50.880 Af de 41.919 brugere er 30 % Engelsk 3.881 faste brugere. Sverige 1.472 55 % bruger Desktop Tyskland 1.130 24 % bruger mobil Polen 486 21 % bruger Tablet Danmark 420 Engelsk 64 Tyskland 7 Sverige 5 Danmark 475 Brasilien 119 Engelsk 43 Tyskland 32 Italien 27 Polen 12 Sverige 9 De 329 brugere er 38 % faste brugere. 60 % bruger Desktop 26 % bruger mobil 14 % bruger Tablet Af de 676 brugere er 24 % faste brugere. 70 % bruger Desktop 17 % bruger mobil 13 % bruger Tablet Apps på Google Play APP Totale Installationer Bornholms Museum 285 Graniteventyret Hammeren 283 Graniteventyret Vang 123 Hjorths Fabrik 149 Børne- og skoleområdet på Bornholms Museum Nye vinde på skoleområdet Bornholms Museum har i 2015 for alvor fået gang i nye samarbejder, partnerskaber og projekter indenfor skoleområdet. Bornholm Museum indgik i 2015 partnerskab med Kildebakken og Rønne skolen om flg. samarbejder: arkæologi (Kildebakken/Middelaldercenteret), innovation og design (Østre Skole), landbrugsudviklingen i 1800tallet ff. (Åvangsskolen) og Kold Krig (Søndermarkskolen). Museet i den åbne skole er et landsdækkende projekt under det Nationale Skoletjeneste netværk. Her deltager Bornholms Museum i et samarbejde/projekt med Svartingedalskolen, Bornholms Kunstmuseum samt Skoletjenesten Bornholm. Projektet er samtidig et resultat af et længe næret ønske om at lave fælles undervisningsoplæg med Bornholms Kunstmuseum i relation 11

til den forestående sammenlægning af de to museer. Projektet er udtaget som følgeprojekt for forskergruppen i Museet i den åbne skole. Samarbejdet under Skoletjeneste Bornholm bærer nu for alvor frugt i form at studietur og kurser, hvor undervisere på de respektive steder udveksler ideer, sparrer med hinanden og får nye input til undervisning. Der har været 2 dages studietur til København og omegn i november måned. Besøg på bl.a. Stevns Fortet, Køge Museum, Faxe Kalkbrud mfl. I foråret blev der afholdt to dages kursus på Bornholm med både undervisningsdidaktiske forløb og faglige forløb. Der er i 2015 også sat gang i en revision og udvikling af museets undervisningsoplæg. Der er blevet justeret i forhold til den nye skolereform herunder fællesmål. Det gælder bl.a. undervisningsoplæg om forhistorien (Grave og guld, jernalderen), 2. Verdenskrig og Kold Krig. Vores skolebesøgstal er for opadgående. De mest besøgte undervisningstilbud er om stenalderen, Den sorte skole, 2. Verdenskrig og Kold Krig. Lejrskolerne søger primært oplæg om 2. Verdenskrig her specielt vores bytur om bombardementet af Rønne maj 1945. Arbejdet med nye tiltag på Melstedgård/gaarden har der været arbejdet med i 2015. LUKSUSprojektet på Kongeskærskolen har brugt gaarden til en af deres ud af skolen dage. Her var temaet æbler. Skolen har også to gange brugt udstillingerne i Sct. Mortensgade til deres LUKSUS-dage. For alle skoletrin gælder det at Bornholms Museum havde fremgang i besøgstallet. Besøgene er hovedsageligt på Bornholms Museum, Sct. Mortensgade. Besøgstal for lokale skoler, lejrskoler, ungdomsuddannelser Lokale skoler 2014: 1659 2015: 2758 Lejrskoler 2014: 974 2015: 1134 Gymnasiet (BM) 2014: 88 2015: 186 Børneaktiviteter Udover undervisningsaktiviteterne tilbyder Bornholms Museum også aktiviteter for børn udenfor institutions-/skoletid. Vi har året igennem en række findelege, hvor man på sjov og afslappet vis kan lærer museet og Bornholms historie at kende. Vi har bl.a. en Krølle-Bølle findeleg. Nye er på vej. Der har også været arrangeret eventyrdag, en skattejagt i efterårsferien og juletilbud. Årets juletema var Jul i alverdens lande. På gaarden har der i det forgangne år også været sat nye tiltag i gang på børneområdet. Der har været Madlaps for børn hver formiddag, hvor børn kunne prøve sig med nye smage, konsistenser, ingredienser mm. På Melstedgård har vi videreudviklet vores børnetur Pelleturen med i højere grad at følge madens vej fra jord til bord eller rettere fra stald til bord, da vi har fokuseret på selve længerne på gården. Dette af hensyn til mindre børn, som ikke klarer en lang tur. Vores familieonsdage er stadig en stor succes. Her arbejder vi med, at man på en dag kan favne så 12

mange sider af en traditionel gårdsdrift som muligt. Hverdagsaktiviteter, sæsonbetonede aktiviteter mm. Kend din Ø Bornholms Museum har deltaget i udviklingen og virkeliggørelsen af projektet Kend din Ø. Kend din Ø er udviklet af NaturBornholm, Bornholms Kunstmuseum og Bornholms Museum. Bornholms Museums repræsentant i denne udviklingsgruppe er naturvejleder og projektansvarlig Thomas Guldbæk. Derudover har museumspædagog Sanne Stenberg Hansen og arkæolog Christina Seehusen deltaget ved afholde arrangementer. Kend din Ø er et projekt under Kulturaftalen - et samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og Kulturinstitutionerne; Bornholms Bibliotek, Bornholms Kunstmuseum, Bornholms Middelaldercenter, Bornholms Museum, Bornholms Teater, Grønbechs Gård, Musikhuzet, NaturBornholm og Svanekegaarden. Kend din Ø udnytter de stedbunde potentialer i det bornholmske landskab og i de deltagende kulturinstitutioner. Projektet bidrager til mødet mellem børn og den Bornholmske natur, kultur og kunst og skaber grobund for deltagernes dannelse og identitet. Projektet understøtter samarbejdet mellem de bornholmske kulturinstitutioner og bidrager til en forstærket sammenhæng mellem kulturinstitutionernes tilbud for børn og unge hvor NATUREN, KULTUREN og KUNSTEN bringes i spil på tværs af øens kulturinstitutioner og vores fantastiske ø. Aktiviteterne er baseret på en professionel faglighed tilpasset aldersgruppen. Programmet tager afsæt i det særegne Bornholm og sætter det stedbundne lokale i et nationalt og globalt perspektiv. - Det er gratis at deltage. Der afholdes 1 arrangement hver måned - 10 måneder om året. 13

14

Arkæologien DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED 2015 Når der gøres status, kan man blive helt overvældet af hvor meget der er sket på et enkelt år. Selvom Bornholm ikke har de store anlægsarbejder, som man ser andre steder i landet, betyder øens rige arkæologi at der er rigeligt at se til for 4-5 arkæologer på fuldtid. Mange af opgaverne skyldes den aktive kreds af fritidsarkæologer, både med og uden detektorer, der hjælper museet med efterretninger, om hvor vi bør fokusere. Oveni hjælper de ofte selv til ved udgravninger. Vi oplever en stor opmærksomhed omkring bevarelsen af kulturarven, og selvom mediernes omfattende dækning af arkæologiske opdagelser kan være selvforstærkende, møder museet generelt en stor forståelse for at fortiden har betydning for fremtiden. Arkæologien er uforudsigelig. Det er umuligt at vide hvilke opgaver og udfordringer vi kommer ud for i løbet af et år. Vi skal være parate og i det omfang, det er muligt, være i stand til hurtigt at beslutte hvad der skal prioriteres og gives liv. På Bornholm er vi i det dilemma at der er så meget, at vi tvinges til at vælge, men altså også vælge fra. Der er så meget mere vi kunne og måske burde undersøge, men det handler som alt andet, primært om ressourcer. Vi har fx ikke mulighederne for samtidigt at undersøge de store stenalderpladser Vasagård og Rispebjerg, de mange jernaldersgravfelter der trues af sønderpløjning eller de mange pladser med skattefund, hvor vi ved, det vil være muligt at afklare i hvilken sammenhæng skattene har været nedlagt. Årsberetningen indeholder en oversigt over de valg vi gjorde os i 2015. 15

1. Bornholms Lufthavn. BMR 3819. Bygherrebetalt undersøgelse. Museet overvågede udvidelser af henholdsvis parkeringsplads og landingsbane i Bornholms Lufthavn. På parkeringspladsen fremkom affaldsgruber med keramik og flint efterladenskaber fra nogle af øens første bønder, cirka 3800 f.v.t. Tilstedeværelsen af nogle kogestensgruber (jordovne) understreger ligeledes de gode forudsætninger for bosættelse, som det sandede næs ud til den nu rørlagte Vellens Å udgjorde i oldtiden. Undersøgelsen af arealet i tilknytning til landingsbanens østlige ende kastede ingen anlæg af sig, men løsfund af flint i muldlaget tyder på, at der ikke er langt til nærmeste bosættelse. Fra tiden før forlængelsen af landingsbanen er der da også opsamlet flintredskaber i umiddelbar nærhed af det undersøgte område, hvoraf nogle kan dateres til jægerstenalderens maglemosekultur, 8900-6400 f.v.t. 2. NCC Stubbeløkken. BMR 3707. Bygherrebetalt undersøgelse. Forud for en ny udvidelse af stenbruddet på Snorrebakken undersøgtes et areal på sydsiden af det eksisterende brud, hvor den seneste undersøgelse gennemførtes i 2012. Fundmængden var beskeden på nær i undersøgelsens sydvestlige hjørne, hvor der på en lav grusbanke fandtes spor efter nogle af øens første bønder, cirka 3800 f.v.t. Fundinventaret bestod blandt andet af skår fra keramikbægre ornamenteret med vandrette rækker af indstik nær mundingen, hvilket er karakteristisk for den tidlige bondestenalder. 3.Campus Bornholm, Rønne BMR 3772. Bygherrebetalt undersøgelse. En forundersøgelse i 2014 på byggegrunden for det nye Campus Bornholm i Rønne, blev i 2015 fulgt op af to supplerende undersøgelser. I det ene tilfælde gjaldt det dyrkningsspor fra ældre jernalder 1. årtusinde f.v.t., hvor der under et forhistorisk dyrkningslag stadig kunne iagttages spor efter arden (datidens plov). Årsagen til den anden supplerende undersøgelse var, at der ved forundersøgelsen var fundet mikroflækker af flint, et restprodukt fra redskabsproduktionen i jægerstenalderen (8900-6400 f.v.t.), hvorfor det skulle afklares om der var tale om en egentlig bosættelse. Desværre fremkom kun endnu et par flintafslag, og ud fra disses spredning må det formodes, at anlæggelse af jernbanen til Nexø i sin tid har fjernet alle yderligere spor efter stenaldermennesket. 4. Sdr. Ellebygård, Vestermarie BMR 1090. Undersøgelse betalt af Kulturstyrelsen. I forbindelse med en ulovlig fjernelse af en bautasten, fik museet til opgave at genrejse stenen på dens oprindelige plads, og sikre at den stod fast og ikke snarligt igen væltede. Bautastenen har oprindeligt været placeret nær en række røser/stenhøje fra yngre bronzealder (1000-500 f.v.t.). Detektorfund viser, at en aflang sandet banke, hvor bautastenen oprindelige stod, har fungeret som gravplads fra c. 100 f.v.t. 600 e.v.t. Bautasten er ofte funderet med en såkaldt stenskoning, der dog ikke var bevaret. I stedet fandtes en grubeformet nedgravning med rent gult ler, hvor det kunne sandsynliggøres, at bautastenen havde stået. Undersøgelsen viste, at området var meget svært beskadiget både af dyrkning og rævegange/huler. Der fandtes derfor heller ikke spor af grave, der kunne underbygge dateringen af bautastenen. På Bornholm, som andre steder i Skandinavien, ser samlinger af bautasten ofte ud til at kunne dateres til den periode der kaldes sen romersk - ældre germansk jernalder c 300-520/30 e.v.t. I begyndelsen af 1800-tallet var der på stedet endnu bevaret to bautasten, og mange store sten i området kunne tyde på, at flere bautasten kan være blevet sænkede/nedgravede. Hvor der 16

oprindeligt har været samlinger af bautasten, har frygten for de underjordiske ofte medført at 1-2 bautasten er blevet bevaret, idet man ikke har turdet fjerne alt. Hele processen med genrejsningen af bautastenen blev filmet og dokumenteret af Frantz Howitz, DK4. 5. Præsteskoven, Vestermarie. BMR 3806. Bygherrebetalt undersøgelse. Det lille skovstykke i Vestermaries nordlige udkant indeholder et velbevaret marksystem fra oldtiden, der dog aldrig blevet undersøgt nærmere. Det blev der imidlertid mulighed for, da en kloakledning skulle føres gennem skoven. Profilet i ledningstracéet viste et stærkt modelleret landskab, hvor store mængder jord er flyttet rundt for at gøre markfladerne plane. Da terrænet skråner, har dette medført terrassekanter mellem markerne. Indtil to dyrkningslag observeredes, hvori fandtes små afrundede keramikskår - et tegn på at husholdningsaffald blev anvendt som gødning. På en af markerne opsamledes en rektangulær pladefibula fra yngre germansk jernalder, cirka 700 e.v.t. Dateringen er overraskende sen, så i skrivende stund afventes et par supplerende kulstof 14-dateringer. Som supplement til den arkæologiske del af undersøgelsen blev der udtaget jordprøver af skovbunden, markerne, terrasserne og råjorden. Prøverne er efterfølgende blevet analyseret for en bred vifte af grundstoffer, hvoraf flere har udsagnsværdi i forhold til menneskets udnyttelse af jorden. Også i 2014 udførtes samme type analyse på marksystemer i Vestre Indlæg med et godt resultat. 6. Egenvang, Vestermarie BMR 3836. Undersøgelse betalt af Kulturstyrelsen. Søndag d.15.nov. glemmer den 15-årige Nichlas Henriksen ikke. Den formiddag fandt han med sin kun få dage gamle metaldetektor et stykke af et sølvarmbånd fra vikingetiden. Fundet viste sig at være det første af 72 andre stykker sølv og 217 mønter, tilsammen i alt 560 g sølv. Ud fra yngste mønt er skatten nedlagt efter år 1003. Flere af de engelske mønter ligner Danegælds-mønter mønter, der blev udbetalt til de hærgende vikinger under Svend Tveskægs plyndringer af England i slutningen af 900-tallet. Lignende fund fra Tyskegård i Vestermarie og St.Frigård i Østermarie viser, at der givetvis var bornholmere med blandt disse vikinger. Museets efterundersøgelse af et ca. 300 kvm stort område viste, at skatten må være blevet oppløjet for få år siden. Det oprindelige deponeringssted kunne ud fra fundenes spredning placeres ved et stort ø-v orienteret langhus fra vikingetiden, hvoraf alene to sæt tagbærende stolper blev afdækket. I den ene tagbærende stolper fandtes skår af såkaldt Østersøkeramik, der kan dateres til 980-1200. Huset var ikke det eneste på stedet, idet der nord herfor fandtes østenden af et langhus med bevarede vægstolper og syd for et mindre udhus med kun tre sæt stolper. 17

I front Nichlas Henriksen der viser sit første sølvfund frem for TV2 s Bo Iversen. I baggrunden th. Hans Henriksen, Gitte T. Ingvardson, René Laursen og Bent Gregersen. Brudsølvet fra Egenvang-skatten. Foto René Laursen. 18

7. Ahlesminde, Vestermarie BMR 3767. Undersøgelse betalt af Kulturstyrelsen. Efterundersøgelse af fundstedet for den skat, som Bent Gregersen og Frank Pelle, først i april i 2014 fandt nær Ahlesminde, omtalt i Årsberetningen 2014. Ud over en guldfingerring og 3 guldmønter indeholdt en læderpose omkring 320 sølvmønter. Ud fra den yngste mønt må skatten være nedlagt omkring midten af 1080-erne. I samarbejde med arkæologer og studerende fra Universitetet i Gdansk gik museet sidst i august i gang med at efterundersøge fundstedet. Det viste sig ikke at blive så enkelt; først var det for tørt siden for vådt. Medvirkende til at det ca. 600 kvm store udgravningsfelt endnu ikke er lukket, skyldes også, at fundforholdene viste sig at være langt mere komplicerede end forudset. Vi blev udfordrede af, at der ikke kun var et par men 4-5 huse, skatten kunne være placeret i. Oveni fandtes spor og forstyrrelser fra Smelleslotshuset, et husmandssted fra 17-1800 tallet knyttet til en nærliggende vindmølle. Under Smelleslotshuset fandtes affaldsgruber med lerkar fra ældre germansk jernalder 375-520/30 e.v.t. Undersøgelserne forventes afsluttede inden 1. maj 2016. Skatteudgravningen fik stor mediedækning både af Frantz Howitz, DK4, og af Lasse Spang Olsen for DR2 Tema På Skattejagt. Fra udgravningsfeltet ved Smelleslotshuset/Ahlesminde er der vid udsigt i alle retninger. Arkæologer og studerende fra Universitetet i Gdansk ses her i gang med den første opmåling. Fibler/dragtnåle af bronze og lerkarskår karakteristiske for tiden 375-6520/30 evt. kaldet Folkevandringstid eller ældre germansk jernalder. Fiblerne fandtes i en brandtomt og skåret i en affaldsgrube sammen med mange skår af almindelige husholdningskar. 19

8. Tornbygård, Klemensker BMR 3807. På begge sider af den gamle sogne- og herreds-grænse mellem Klemensker og Nyker, Nordre og Vestre- herred blev der i foråret gravet ud til tre store vindmøller. Museet fulgte anlægsarbejdet, bl.a. med metaldetektor, og registrerede flere affaldsgruber fra sen yngre bronzealder (6-500 f.v.t.) og førromersk jernalder (500-0 f.v.t.). Desuden registreredes en middelaldergård nær den nedlagte Skovgård i Nyker, der meget vel kan have ligget urørt siden Den Sorte Død 1348-50. I modsætning til gårde fra sen vikingetid/tidlig middelalder har vi på Bornholm ikke kendskab til ret mange gårde, der kan dateres til 1300-tallets store pestepidemi. De fleste gårde må være blevet genopførte på samme sted, ligesom de fleste gårde i 1600-tallet, hvor pestepidemier i to omgange reducerede indbyggertallet med en tredje til en fjerde del af befolkningen. Fra den tid er der kun nogle få gårde der forblev ødegårde. Østersøkeramik antagelig fra før 1200, glaseret keramik fra 12-1300-tallet middelalderkeramik samt bronzer og jernstykker. Desuden to borgerkrigsmønter slået under den svenske konge Magnus Eriksson Smek (1316-74), der fra 1332-60 også herskede over Bornholm. Fundet i en tomt nær den nedlagte Skovgård i Nyker, middelaldergården er endnu bevaret under den sydlige adgangsvej til vindmøllerne ved Tornbygård. 9. Bymarken, Hasle BMR 3822. Bygherrebetalt undersøgelse. Før opførelsen af OK Entreprises nye kontorbygning udgravedes arealet. Muldlaget her var ekstraordinært tykt - indtil 1 meter, hvilket til dels må tilskrives erosion. Dette har medført en klar lagdeling med fund fra nutiden øverst og fra middelalderen nederst i muldlaget. I råjorden sås en del rodvæltere (aftryk fra væltede træer) samt enkelte stolpespor. Specielt ét stolpehul skilte sig ud, da der i toppen sad en lerprop med forkullede korn i. Af direkte daterende materiale var enkelte keramikskår og flintafslag fra bondestenalderen (3900-3500 f.v.t.). En koncentration af anlæg og fund på arealets nordvestlige del kan ses i sammenhæng med fund gjort i forbindelse med opførelsen af PH Byg i 2008. 20

10. Hammershus, Allinge-Sandvig BMR 212. Bygherrebetalt undersøgelse. Museet har fulgt Naturstyrelsens restaureringsarbejde af murværket til Hammershus. Mellem Blommetårnet og Magasinbygningen er der fundet fundamenter til bygninger, der viser, at Hammershus også her rummer muligheder for fremtidige arkæologiske undersøgelser. Nye og flere undersøgelser er den eneste vej til at afklare alle de spørgsmål, der stilles til Hammershus bygningshistorie. Hammershus besøgscenter BMR 3720. Forundersøgelsen af lokalplansområdet omkring det kommende besøgscenter startede i 2014 og færdiggøres i 2016. Fra 2015 skal fremhæves undersøgelsen af den kommende parkeringsplads (den tidligere campingplads). Her blotlagdes flere partier af grundfjeldet, det ene med et enkelt indhugget skåltegn, der er fredet fra det øjeblik det opdages. Som helleristning knyttes skåltegn oftest til bronzealderen, hvilket også her synes at være tilfældet, da der ikke langt fra skåltegnet fremkom en række af kogestensgruber og en affaldsgrube indeholdende keramik fra slutningen af bronzealderen, 800-500 f.v.t. Parallelt med Slotslyngvejen afdækkedes endvidere et afsnit af en hidtil ukendt hulvej, som ud fra fund i fylden må være sløjfet mellem 1500 og 1750. På det åbne areal lige nord for parkeringspladsen krydsede undersøgelsen den kendte Schweder Kettings Vej. Den brolagte vej, som kan beses oppe i skoven øst for Slotslyngvejen, tog sig dog ikke særlig godt ud i udgravningen, da næsten hele brolægningen var brudt op. Der var ingen genstandsfund i forbindelse med vejen. 11. Lensgård, Østerlars BMR 1836. Prøveundersøgelse betalt af museet. Foranlediget af en række opsigtsvækkende detektorfund fra yngre germansk jernalder (520/30-780 e.v.t.) jævnfør Danefæ-oversigten, gennemførte museet en prøvegravning for med søgegrøfter at afklare fundforholdene. Erfaringerne fra Nr. Sandegård viser, at ganske store arealer skal frilægges for at kunne lokalisere grave fra denne tid. Gravene er i reglen omgivet af en ringrøft og dækket af en høj 7-9 m i diameter, således at der kan være tilsvarende langt til nærmest placerede grav. Da der var tale om en ny tilsået mark valgte vi at begrænse undersøgelserne til en enkelt søgegrøft og et mindre felt omkring en grav, der desværre viste sig at være fundtom, idet kun bunden var bevaret. 12. Saltuna, Østerlars. BMR 2823. I forbindelse med opførelsen af et mindre skur i den strandvold i Saltuna, hvor der tidligere er påvist både grave fra yngre jernalder (375-780 e.v.t.), men især bosættelser fra ældre stenalder Maglemosekultur (8900-6400 f.v.t.), afdækkedes en stenalderbosættelse på 12 kvm fra en tidlig del af perioden omkring 8.000 f.v.t. Trods det begrænsede areal fandtes der 70 pilespidser/mikrolitter og flere kg flintafslag, der vil blive analyseret og indgå i et BA-projekt for tre arkæologistuderende ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. 13. Grisby, Ibsker BMR 981. Forskningsundersøgelse støttet ved en donation fra Jeppe Gitz- Johansen. I samarbejde med et team konservatorer og studerende under ledelse af Knud Botfeldt fra Konservatorskolen i København samt museumsinspektør Peter Vang Pedersen fra Nationalmuseet, genundersøgtes en undersøgelse af en Ertebølleboplads (4500-3900 f.v.t.) ved Grisby. 21

Peter Vang Pedersen har foretaget undersøgelser på pladsen i 1984 og 1986, men ikke det sted hvor Bornholms Museum i 1982 havde fundet c. 25 cm tykke knoglelag bestående især af sæl, marsvin og torsk. Kun 1 kvadratmeter blev dengang undersøgt, men feltet blev omhyggeligt tildækket med plastic for at knoglelaget kunne bevares for eftertiden. Spørgsmålet var derfor, ville det være muligt at genfinde de fundlag? Svaret viste sig hurtigt at være et NEJ. Alt organisk materiale var for størstedelen opløst og optaget af træernes rødder. Heldigvis var det muligt at finde bedre bevaringsforhold i dybere liggende lag, således at de studerende kunne øve og praktisere konserveringen af knogler, der ved de fleste udgravninger ellers ville gå i stykker. Samarbejdet med Konservatorskolen og lodsejer Lars Olsen vil fortsætte i 2017, hvor bevaringsforholdene for organisk materiale i endnu dybere niveauer i strandvolden vil blive forsøgt afklaret. Udgravningsfeltet ved Grisby hvor det anes, at det sorte lag der arbejdes i, ligger under en aflejring af Årsdalegrus. Midt i billedet ses museumsinspektør Peter Vang Pedersen, Nationalmuseet. Yderst th. konservator prof. Arne Rested Rasmussen. 14. Saltholmsgård, Ibsker BMR3856. Bygherrebetalt undersøgelse. Ved udbygningen af fjernvarmen fra Nexø-Svaneke BMR 3802 undersøgte arkæolog Christina Seehusen, tæt nord for Saltholmsgård, bopladslag med flint og skårlag fra bondestenalderen ca. 3500 f.v.t. Bosættelsen ligger nær den nu fjernede runddysse, der skal have ligget nær indkørslen til Skovsholm. 15. Skovsholm, Ibsker BMR 3709. Undersøgelse betalt af Kulturstyrelsen. Videreførelse af undersøgelse påbegyndt i 2012. Takket være en ekstra bevilling fra Kulturstyrelsen blev udgravningsfeltet udvidet mod vest. Her havde fritidsarkæolog Klaus Thorsen gjort fund, der kunne sandsynliggøre, at det ville være muligt at finde deponeringsstedet for Danmarks største dirhem-skat fra 800-tallet. Undersøgelserne blev filmet og dokumenteret både af TV STRONG for DR1, DK4 samt DR2, men lige meget hjalp det. Der blev fundet bebyggelse fra vikingetiden vest og nordvest for en kilde/brønd men ikke noget, der var samtidigt med dirhem- 22

skatten. Alle mulighederne omkring kilden/brønden er afprøvet, og tilbage er at afvente nye fund og oplysninger fra Klaus Thorsen; mønterne skal jo komme et sted fra. Samtidig med søgningen efter deponeringsstedet, afsluttedes undersøgelserne af det aflange grubehus, der blev afdækket i 2013. I samarbejde med Knud Botfeldt og studerende fra Konservatorskolen samt arkæologer og studerende fra Universitetet i Gdansk blev de sidste prøver udtaget til tekniske analyser for at udrede anlæggets funktion. De seneste teorier er, at der kan have været tale om et garveri eller et køle/ishus. Arkæologiske undersøgelser er i reglen en dokumenteret destruktion, men i tilfældet med Skovsholm-anlægget blev der indgået en aftale med ejeren Niels Kofoed, at huset skulle bevares på stedet, en såkaldt in situ-bevaring. Derfor blev stenrækkerne og de ikke undersøgte dele af huset tildækket med først et lag sand, derefter et lag ler og øverst muldjord, således at der fortsat kunne avles henover anlægget. Skovsholm-anlægget, med det mærkelige aflange grubehus inden det atter blev tildækket. 16. Søbækken, Nexø BMR 3827. Bygherrebetalt undersøgelse. I forbindelse med klimatilpasning i den vestlige udkant af Nexø undersøgtes arealerne for to opsamlingsbassiner henholdsvis nord og syd for den gamle Nexø-Åkirkeby-landevej. Mens det sydlige bassin viste sig fundtomt kom en historisk forgænger for landevejen til syne i den nordlige udgravning. Ved detektorafsøgning i vejens delvist opbrudte fundament fandtes blandt andet en 2 skilling fra 1750'erne. Dertil viser enkelte flintafslag, at mennesker også færdedes her allerede i bondestenalderen. 17. Limensgård/Solhøj, Åker. BMR 1002 og 1549. Undersøgelse betalt af Kulturstyrelsen. Forud for omlægningen af en markvej i kulturarvsområdet ved Limensgård og Solhøj har museet i samarbejde med ejeren Lars-Ole Hjorth-Larsen undersøgt de strækninger, hvor en førstegangs pløjning ville destruere de arkæologiske spor. To områder undersøgtes, dels ved højdedraget Rævekule Bakke/Limensgård og øst herfor højden ved Solhøj. Begge steder havde Nationalmuseet i samarbejde med Bornholms Museum i 1980-erne gennemført omfattende arkæologiske undersøgelser. Ved Rævekule Bakke lykkedes det at dokumentere fortsættelsen af den jernalderbebyggelse der tidligere var blevet påvist. I alt rester af 5 huse kunne følges; derimod var 23

der kun få spor, af den omfattende stenalderbebyggelse. Ingen af de tidligere registrerede stenalderhuse kunne følges under markvejen. Det kunne de til gengæld ved Solhøj hvor nordsiden af et mindst 20 m langt hus fra slutningen af stenalderen ca. 2000 f.v.t. kunne følges. Desuden fandtes spor af 3 jernalderhuse. Den undersøgte markvej bliver pløjemark, men vejen fra Limensgaden over Limensgård til Bodernevej bevares, således at det vil være muligt for gående og cyklende at bese Store Bøsthøj med tre synlige gravkamre, det ældste netop fra omkring år 2000 f.v.t. 18. Vasagård, Åker. Vasagård Øst BMR 816. Dyrkningssag, undersøgelse betalt af Kulturarvsstyrelsen samt med fondsmidler. En supplerende geomagnetisk opmåling gennemførtes i marts med en bevilling fra Sparekassen Bornholms Fond af geofysikere fra Kiels Universitet under ledelse af Dr. Harald Stümpel. I samarbejde med Poul Otto Nielsen fra Nationalmuseet og Bornholms Museum gennemførtes undersøgelserne på Øst-pladsen i aug.-sept. under daglig ledelse af arkæolog Michael Thorsen. Formålet med undersøgelserne var at afgrænse palisadeanlæggene øst for Læsåen, se oversigtskort. De geofysiske målinger havde ikke vist indikationer på palisadehegn på det område vi kalder Vasagård Syd, søgegrøfterne viste det samme. Dvs. der er intet der tyder på at palisadehegnene på Soldatergårds del skulle fortsætte ligeud i øst på den modsatte side af Læsåen ind på Vasagård Syd. Både på Lille Kalbygård og Vasagård Øst var det umuligt at følge palisadegrøfterne på de geofysiske kort. Prøvegrøfterne gav forklaringen, de ligger for dybt til at kunne måles ved hjælp af geomagnetisme. Grøfterne viste også store forskelle i bevaringsforholdene, idet nogle anlæg kan ligge overraskende dybt og være velbevarede, andre og tilmed samtidige palisader kan være pløjede i stykker. Dengang Vasagård Øst pladsen var i brug, har terrænet set noget anderledes ud. Det lykkedes ikke i 2015 at få et samlet billede af palisadeforløbene, men der er forventninger til at undersøgelserne kan fortsætte i 2016. Her indgår også planer om at afdække et sandsynligt rundt anlæg, hvor der ligesom på Vest-pladsen i 2014, er fundet stykker af dekorerede ler- paneler. Et trekantet areal syd for Vasegårdsvejen er blevet lejet af ejeren Ole Kofoed-Dam. Netop der ser det ud til, at palisaderne løber sammen og muligvis danner en indgang. Disse forhold vil forhåbentlig blive afklaret i 2016. Vasagård Vest BMR 2147. Det var planlagt at gennemføre sonderingsgravninger på Vest-pladsen i 2015, men tiden og midlerne var ikke til det. Det supplerende geomagnetiske kort fra marts viser at der findes mindst et palisadehegn nord for Vasagård og flere syd for Vasegårdsvejen på Soldatergårds del. Undersøgelserne i 2015, der er blevet støttet med midler fra Beckett-Fonden og Brdr. Larsens Legatfond, blev begrænset til det 5000 m2 store område museet de sidste par år har lejet af Ole Kofoed-Dam. Men undersøgelserne af vold -gravene her har været de hidtil mest omfattende nogensinde og er forløbet fra april til slutningen af oktober. Undersøgelserne på Vasagård Vest indgår i et samarbejde med studielektor Ph.d. Jens Andresen, Århus Universitet, adjunkt Ph.d. Rune Iversen fra Københavns Universitet samt Poul Otto Nielsen fra Nationalmuseet. Årets største uddannelses-gravninger blev også gennemført på Vasagård Vest med hold fra Universiteterne i Warszawa, Gdansk, Århus og København samt frivillige fra De Bornholmske Amatørarkæologer. Til sammen har de udgravet et videnskabeligt betydningsfuldt materiale, og når det gælder antallet af de små ornamenterede sten, såkaldte solsten, har 2015 overgået alt hvad vi tidligere har kendt. Vi har ikke længere helt præcist tal på hvor mange, men noget over hundrede hele 24

foruden fragmenter. I materialet indgår også blinde solsten dvs. uden ornamentik. Overfladen kan være faldet af, mens andre virker hele. Også blandt disse findes mange fragmenterede eksemplarer. Noget ganske særligt er også det store antal dyreknogler der ligger i voldgravene, tilsyneladende vilkårligt blandet med solsten, flint og lerkarskår. Det store organiske materiale er meget usædvanligt for disse såkaldte Sarup-pladser og bestemt ikke hverdagskost. Mange af knoglerne stammer fra kvæg, men der indgår også svin, får/ged samt et par mennesketænder i knoglematerialet. Menneskeknogler ser ikke ud til at være repræsenterede i fundene. De mange knogler ligner mest af alt måltidsrester, men måske ikke hverdagskost, noget zoologerne skal forske på i løbet af 2016. Museet har fået uvurderlig hjælp til bestemmelse af dyreknogler af arkæologen og zoologen Ph.d. Georg Nygård, Svaneke. Vasagårdsanlæggene 2015. Med turkis er angivet de ældste vold/systemgrave de såkaldte Sarup-anlæg. Med rødt ses de yngste palisadehegn. Gråtoning viser ældre udgravninger. Med hvidt er angivet 2015-udgravningsfelterne på syd- og øst-pladserne. Del. Michael S. Thorsen. 25

Vasagård Vest, systemgrav med dyreknogler og ornamenterede skår. Centralt i billedet ses én blind solsten 3 cm i diam. Ornamenteret sten med plantefigurer? 2,2 cm lang. Foto: René Laursen 19. Frostegård Åker. BMR 3818. Bygherrebetalt undersøgelse. For at sikre fisk fri passage ved mølledammen og mølleanlægget ved Frostegård, gravede Bornholms Kommunen et nyt omløb af Læsåen. På en lav sandbanke undersøgtes 16 brandgrave, hvor der i de 6 fandtes skår af gravurner, som kunne dateres til førromersk jernalder (500-0 f.v.t.). Der fandtes også tre ældre kogestens-jordovne der ikke lod sig datere mere præcist. 20. Bøgeholmen, Vallensgårds Mose, Åker BMR 3706. Forskningsgravning. Fortsat samarbejde med fritidsarkæologer om at undersøge bopladslag fra den mellemste del af bondestenalderen o.2800 f.v.t. 26

PROJEKTER, VIDENSKABELIGE KONTAKTER; SAGER M.M. Indsamling og registrering I 2015 oprettedes 50 nye museumssager repræsenterende hele oldtiden fra ældre stenalder til middelalder/historisk tid. 19 sager skyldes detektorrekognoscering, 11 udgravninger og 6 fund af helleristninger. Bortset fra 4 gravpladser fra ældre jernalder (500 f.v.t.-400 e.v.t.) er der hovedsagelig tale om bopladser, 7 fra stenalderen, 6 fra yngre jernalder, 8 fra vikingetid-tidlig middelalder og 2 fra middelalder. Særlig almindelige er pladser med såkaldt Østersøkeramik fra sen vikingetid-tidlig middelalder (980-1200). Over 400 pladser kendes fra denne periode. Her er det netop mængden af fund, der giver os håb om inden for de nærmeste år at kunne gengive et meget præcist billede af bebyggelseshistorien frem til 1750, hvor gårdene første gang er kortlagt. Danefæ I 2015 blev der indberettet 801 genstande fordelt på 75 lokaliteter. Blandt danefægenstande er i alt 254 mønter heraf 43 romerske sølv-denarer, 183 vikingetidsmønter, 28 mønter fra middelalder og nyere tid. De fleste vikingetidsmønter stammer fra skattefund. Det seneste skattefund fra Egenvang i Vestermarie tæller først med i statistikker for 2016. Pga. et meget stort arbejdspres er et par hundrede andre fund der rettelig hører til 2015, først blevet afleveret i 2016. Med dette in mente ligger andelen af detektorfund fra øen stabilt med ca. 1000 årlige fund. Danske mønter fra efter 1536 tages normalt ikke som danefæ, men nu bliver alle historiske mønter indleveret, i forbindelse med Michael Märchers projekt omkring Bornholms Møntvæsen. Detektorfundene er primært en indikator for, hvor dybt der pløjes; på store dele af SV Bornholm kan der næsten ikke drives et stykke metal op af jorden, forklaringen skyldes reduceret jordbehandling. På størstedelen af øen pløjes der normalt, hvilket medfører, at der på højdedrag stort set hvert år kommer nogle få centimeter ny jord frem, der kan afsløre, hvad der ligger dybere i det, vi populært kalder for Det Arkæologiske Arkiv. Museumsfolk har sjældent tiden og mulighederne for at følge med i hvad der kommer frem, men så har vi heldigvis samarbejdet med aktive fritidsarkæologer, der kan være vore øjne og indsamle væsentlige iagttagelser og fund. I landbrugslandet ødelægges metallerne af gylle, og de meget udbredte rotorharver slår oldtidsgenstandene i små stykker. Detektorfolket redder ganske enkelt kulturarven og yder en indsats for dansk arkæologi, der ikke kan påskønnes højt nok. Bornholm regnes for den bedst detektorundersøgte del af landet, men det er så tidskrævende at gå med detektor, at betydelige områder selv på Bornholm endnu ikke er blevet undersøgt. Der er endnu plads og behov for nye og friske kræfter, der gerne vil finde en spændende fritidsbeskæftigelse. Men man kan ikke bare gå løs på markerne. Hvis det ikke er egen jord, skal man have tilladelse. Tillid er afgørende, man skal kunne stole på hinanden, og hvis man er så heldig at finde danefæ skal fundene afleveres på museet. Rådet til dem, der gerne vil gå med metalsøger, er at tage kontakt til museet. 27

Et udvalg af danefæfund fra 2015: Relieffibula fra o. 500 e.v.t. fundet i to omgange ved Store Dalbygård i Vestermarie af Rønne-banden. Foto: René Laursen. Vægtlod fundet ved Runegård i Åker af Michael Møller. Vægtlodderne viser os, hvor der er blevet handlet. Ofte er der langt flere vægtlodder på bopladsområder med tilknytning til en søvej. Foto: René Laursen. To nylig oppløjede slangefibler og en fornem sværdknap til et sværd fra ca. 700 e.v.t. fundet ved Lensgård i Østerlars af Henrik Jørgensen. Foto: René Laursen. 28

Skivefibel fra sen vikingetid/tidlig middelalder, samt en samtidig sølvmønt benyttet som hængesmykke slået under Svend Estridsen 1047-74. Fundet nær Billeshøj i Pedersker af Kim Lund-Hansen. Foto:René Laursen. Sjælden sølvmønt slået under Harald Hén1074-1080, fundet ved Tyskegård i Rø af Bent Gregersen. Foto: René Laursen. 29

Forskning Museet er en forskningsinstitution, og alle arkæologiske undersøgelser har et forskningsperspektiv. Øens arkæologi er pga. dens rigdom og beliggenhed interessant i et internationalt perspektiv, og derfor samarbejder museet også med universiteter og forskningsinstitutioner fra en række lande. Primært er det med vores nærområde Sverige, Polen og Tyskland, men også forskere i England, USA og Mexico. Samarbejdsaftalerne indgås for at styrke forskningen, det antikvariske arbejde og uddannelsen af kommende arkæologer. Forskning og uddannelse hører sammen, og museet har i 2015 fortsat samarbejdet med de arkæologiske institutioner i Warszawa, Gdansk, Århus og København. Arkæologer og arkæologistuderende kommer til øen for at være sammen om at udgrave pladser, der kan udfordre de studerende og give dem nødvendig viden og erfaring. Det koster at komme til øen, men takket være Færgen og Antia Jakobsen Aird er overfarten for vore danske og polske samarbejdspartnere blevet sponsoreret. I 2015 har museet sammen med Bornholms Regionskommune forsøgt at realisere en gammel vision om at samle feltpraktik og uddannelsesgravninger for arkæologistuderende fra universiteter omkring Østersøen. Ved hjælp af EU-midler har der været afholdt to møder i Gdansk og på Bornholm med institutledere fra universiteterne i Gdansk, Lund og Århus. København og Rostock har også meddelt, at de gerne vil med i et samarbejde, og spørgsmålet om hvorledes visionerne konkret kan gennemføres, håber vi kan afklares i løbet af 2016. Forskningen i øens bondestenalder er fortsat. Den 14. april overrakte Dronningen museumsinspektør Poul Otto Nielsen, Nationalmuseet, et to års arbejdslegat fra Dronningens Arkæologiske Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond til publicering af fund fra Limensgård og fra Vallensgårds Mose. Samtidig fortsætter udforskningen af de store stenalderbopladser på Rispebjerg og ved Vasagård. I juni deltog chefarkæolog Finn Ole S. Nielsen i en stor international konference i Kiel: Megaliths - Societies -Landscapes. Early Monumentality and Social differentiation in Neolithic Europe og forelæste om Enclosures and timber circles on Bornholm. I forbindelse med uddannelsesgravningerne på Vasagård har museet i de seneste år også arrangeret mini-symposier. I 2015 deltog prof. Lars Larsson fra Lunds Universitet og arkæologerne Torben Dehn fra Kulturstyrelsen, Palle Østergaard Sørensen fra Roskilde Museum samt Kristoffer Buck og David Brink fra Sydøstdanske Museer. Rispebjerg har de seneste år stået i skyggen af de omfattende undersøgelser på Vasagård, men museet har ikke haft ressourcerne til samtidig at grave på begge pladser. Museet har måttet sætte Rispebjerg i venteposition, selvom det er ganske klart, at det 10 ha store område Naturstyrelsen i 2004 købte og sikrede, kun dækker halvdelen af det areal der burde beskyttes. Nye kortlægninger med georadar viser, at der er al mulig grund til at vende tilbage til Rispebjerg. Det er geofysiker Max Halkjær fra Rambøll, der har organiseret opmålingerne med firmaets nyeste udstyr. Det er ikke overalt på pladsen at målingerne er overbevisende, men i en op til 1,5 meter dyb omtrent cirkulær sænkning, 40 meter i diameter, har det været muligt meget detaljeret at kortlægge, forskelle i jordlagene, centimeter for centimeter. Muligvis er der tale om både voldgrave og palisader, men et så mærkeligt anlæg skriger naturligvis på at blive nærmere undersøgt. 30

Rispebjerg i Pedersker. Rambølls georadar-kortlægning af en af de centrale sænkninger i 1,2 meters dybde. Udført af Jimmy Frydensbjerg 23.sept. 2015. Del. Rambøll 2015. Arkæologien bliver stadig mere teknisk, og de almindelige videnskabelige fremskridt kan ofte med stor fordel benyttes inden for arkæologien - der er tale om Fagre ny verden, men det er dyrt, hvis museerne skal betale for, hvad det reelt koster. Ofte har de, der udvikler nye metoder dog også, som i tilfældet Rambøll, en egen interesse i at undersøge om udstyr og metode virker hensigtsmæssigt. I 2015 fortsatte samarbejdet med geologerne prof. Kim Esbensen og Ph.d. Bastian Germundsson omkring jordanalyser og kemometrisk diskrimination af dyrkede og ikke dyrkede marker. Her er også en sammenfaldende interesse i at demonstrere hvorvidt metoderne virker. Erfaringsmæssigt virker LIDAR eller højdereliefkortlægningerne. De tidligere målinger fra 2008 havde ikke en tilfredsstillende opløsning, derfor er hele landet igen blevet scannet, og museet har modtaget nye kort. Bornholm blev som den sidste del af landet kortlagt i efteråret 2015. Kortene viste sig i første omgang ikke at indfri forventningerne, men med korrektioner er de blevet væsentlig bedre. Yderligere forbedringer er stillet os i udsigt. På et enkelt kort kan man således ikke se alt, men ved hjælp af billedmanipulation vil det være muligt at få detaljer frem, der ellers er umulige eller i bedste fald svære at se på almindelig vis. Højdereliefkortene er for arkæologerne et formidabelt grundlag til at læse kulturlandskabet, ikke mindst i skovområder, hvor intensiv skovdrift er ødelæggende for svage fortidsminder som f.eks. oldtidsagre. 31

Rø Plantage. Højdereliefkort fra 2015 der med rød indramning viser de agre, der var kendt fra 2008 opmålingen. Især imellem de to røde indramninger anes linjerne fra de forhistoriske agre, som det tidligere ikke har været muligt at se. Billedmanipulation kan, som det blev nævnt i Årsberetningen for 2014, også bringe os videre, når det gælder udforskningen af helleristninger. I 2015 fik museet, efter kritik af deltagere fra Folkemødet, som ikke kunne se helleristningerne, tilladelse af Kulturstyrelsen til at genopmale helleristningerne på Lille Madsebakke, der er Bornholms og Danmarks største helleristningsfelt. I forbindelse med arbejdet opdagede museets arkæolog Michael Thorsen ved et tilfælde flere ikke tidligere registrerede skibe. Ved hjælp af 3D fotos og billedmanipulation har det vist sig muligt at indfange skibene, som tusindvis af mennesker havde stået og kigget på uden at se dem. Problemet er, at man skal vide hvad det er man ser efter, for at kunne se det. Dette gælder alle videnskaber. Vi har i mange år set frem mod, at det en dag ville være muligt at få en helt objektiv metode til at registrere og dokumentere, hvad der er indhugget i sten. Notorisk er helleristningerne vanskelige at se det er derfor de opmales, men med den nye SFM metode (Structure From Motion) er der håb om, at vi i de kommende år får klarhed over, hvad og hvor meget der egentlig er af billeder på øens helleristningsfelter. 32

Lille Madsebakke, Allinge-Sandvig BMR 3087. Oven for det store skib mellem de to skålgruber og den høje stævn anes et af de ny-iagttagede skibe. Foto: P.V. Glob 1969. Ph.d. kandidat Gitte Tarnow Ingvardson, har fortsat sit flerårige projekt Gemt og glemt vikingetidens sølvskatte på Bornholm. Det er et samarbejdsprojekt, hvor hun både er knyttet til Københavns Universitet og Bornholms Museum. Når projektet strækker sig over flere år, skyldes det, at Gitte T. Ingvardson har en fast halvtidsstilling i Numismatik på det Kulturhistoriske Museum under Lunds Universitet. Gitte T. Ingvardson har i 2015 holdt foredrag og berettet om de bornholmske sølvskatte bl.a. i Oxford, Wroclaw og Stockholm, men følger også med i de nye skatte, der hvert år dukker op her på øen. Bornholm er storleverandør til Nationalmuseets Møntsamling og Ph.d. Michael Märcher har med midler fra Carlsbergfondet fortsat sit post.doc. projekt om Bornholm og dansk pengehistorie 11501875 et diakront studie af monetære sær- og fællestræk. Pga. andre opgaver forventes projektet først afsluttet med udgangen af 2017. For udforskningen af Bornholms forhistorie og for samarbejdet med øens amatørarkæologer blev museumsinspektør ved Bornholms Museum, Finn Ole S. Nielsen ved en reception på Nationalmuseet d. 7.maj 2015 beæret med Westerbyprisen på 100.000 kroner. Publikationer: Poul Otto Nielsen, Jens Andresen & Michael S. Thorsen: Vasagård på Bornholm palisader, solsten og et 4.900 år gammelt, dekoreret kulthus. I: Nationalmuseets Arbejdsmark 2015. s.50-63 Red. Per Kristian Madsen & Ingrid Wass. Poul Otto Nielsen & Michael S. Thorsen: Rispebjerg og Vasagård. Skalk 2015:1. s. 16-22 og 32. 33