Hvordan udnytter vi ekstra kvælstof bedst?

AVISEN Januar 2016 Nr. 1 10. Årgang Til samtlige jordbrugere www.lmo.dk Hvordan udnytter vi ekstra kvælstof bedst? Planteavlskonsulent Kasper Holm Kristensen har nogle helt konkrete anbefalinger til, hvordan du kan udnytte en ekstra kvælstofkvote. Side 7 Kom i form til 2016 Inden længe er de første regnskabsresultater 2015 på banen, og på LMO s Økonomikonferencer 10.- og 11. februar bliver resultaterne gennemgået. Vi giver dig mulighed for at komme arbejdsmæssigt i form til 2016, men samtidigt får du også en sundhedspeptalk, når vi byder velkommen til Rigtige Mænd -coach Jacob Søndergaard. Læs side 5 og 28 Gårdråd betyder meget for udviklingen Laust Krejberg har stor glæde af sit gårdråd, for han har brug for nogle at spille bold med. Samspillet med gårdrådet giver struktur og frigiver ressourcer, fortæller han. Læs side 14-15 Tjen flere penge på søerne Der er kommet nye normer til diegivende søer med højere indhold af fordøjeligt råprotein og fosfor. Der er gode muligheder for at udnytte normerne uden at overtræde miljøgodkendelsen og samtidigt tjene ekstra penge. Læs side 21

Uforståelige afgørelser Dansk kvægbrug blev sidste år lovet et godt stykke over 100 millioner af NaturErhvervstyrelsen. Altså en god vitaminindsprøjtning i en trængt tid. Desværre har utroligt mange, på grund af uklarhed i betingelserne, fået afslag på deres ansøgning. Det synes vi hos LMO er helt urimeligt, idet afslagene bunder i uforståelige retningslinjer, upræcise vejledninger kort sagt en mangelfuldhed ud over alle grænser, hvilket nu sender problemet videre til landmændene. LMO har valgt at påklage samtlige afslag og afholder alle omkostningerne i forbindelse med klagerne. Samtidigt arbejder vi på at påvirke NaturErhvervstyrelsen og myndigheder til helt at ændre betingelserne, eller som minimum sikre, at det aldrig sker igen. Vi er nu godt i gang med 2016, og hos LMO skal vi også tilpasse os markedsforholdene nøjagtigt som du som landmand skal det. Både du og vi oplever øgede udgifter, så jeg kan da kun opfordre til stor fokus på at være effektiv og spare de steder, hvor det kan lade sig gøre. 2015 har budt på ekstreme udfordringer for rigtigt mange landmænd, og LMO kan som rådgivningsvirksomhed naturligvis også mærke dønningerne. Vi har måttet tilpasse organisationen, så vi har det rette mandskab til de opgaver, som vores kunder efterspørger, for det er og vil fortsat være vores vision at have en effektiv og kompetent medarbejderskare, som har kunden i centrum. Ny teknologi i fremmarch Uanset udfordringer af den ene eller anden art, så har det stor betydning, at du som landmand har adgang til nye faglige input, og her vil LMO fortsat holde dig ajour og sørge for, at du er klædt bedst muligt på. Det samme gælder på den teknologiske front. Vi går alle en utrolig spændende fremtid i møde, og den nye teknologi buldrer ind over os med forskellige typer af automatisering; det gælder både omkring bogføring, i mark og stald og generelt på den måde, som vi kommunikerer med hinanden på. Meget vil forandre sig. Når nogle arbejdsopgaver bliver lettere eller måske endda overflødiggjort, så frigiver det ressourcer, så du kan bruge tiden på noget andet, og denne udvikling må vi ikke sidde overhørig. Vi skal følge med og være klar til at få de mange nye teknologiske fremskridt ind under huden. Det gavner udviklingen, og det gavner helt sikkert også landbrugets indtjeningsmuligheder fremadrettet, når vi alle kan spare tid og penge. 2016 bliver ikke et nemt år, men vi skal bevare optimismen. Der er fortsat mange danske landmænd, der tjener penge det må vi ikke glemme. At regeringen langt om længe er kommet med en landbrugspakke, der skal gøre livet lettere for dansk landbrug generelt, kan vi også kun være glade for, dog må vi erkende, at den først virker på lidt længere sigt. Her og nu er der først og fremmest brug for højere priser på de leverede produkter. Godt nytår. Jan Winther Administrerende direktør Nr. 1 2016 10. årgang Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Christian 8. Vej 2B, 8600 Silkeborg Himmerlandsparken 3, 9600 Aars Museumsvej 1, 8305 Samsø Telefon 7015 4000 www.lmo.dk Ansvarshavende: Administrerende direktør Jan Winther Redaktion og foto: Karin Rask Johannsen Grafisk Design: GB Grafisk Foto: Breinholt Foto, side 9 og 14-15 Simon Rosendahl Bjorholm, forside, side 2, 7 og 23 2 Tryk: OTM Oplag: 34.500 postomdeles til samtlige jordbrugere i ejerforeningernes primære medlemsområde Annoncesalg: Brian Markwall Mail: bma@ams-dk.com Mobil: 6114 2530

Indhold Økonomi: "I have a Dream" 4 Spænd sikkerhedsselen og rentehjelmen 4 Indtjeningen i landbruget før, nu og fremover 5 Resultater fordelt på driftsgrene 5 Planteavl: Spar Bonde: Fælles indkøb sikrer lav pris 6 Optimér din markdrift i løbet af hele vækstsæsonen 6 Hvordan udnytter vi ekstra kvælstof bedst? 7 Få afgrøderne godt fra start 7 Økologi: Erfa-grupper for nye og kommende økologer i 2016 8 Potentiale for indtjening på øko-varer 9 Økologisk marked i vækst - men rolige kornpriser 9 Kvæg: Find gode løsninger sammen med andre 10 Vigtigt at være åben 10 Fokus på mineraludgifter 11 Nye krav til eksisterende kostalde 12 Jura: Husk ansættelsesbeviset 13 Tjek op på dine betalings rettigheder 13 Økonomi: Gårdråd har stor betydning for udviklingen 14 Gårdråd et ledelsescockpit 15 Tænk fremad og hjælp fremtidens landbrugsvirksomheder på vej 16 Skat: Invester i landbruget og spar i skatten 17 Er strukturskade erstatninger skattepligtige? 18 Skal du betale skat, når du sælger dit hobbylandbrug? 18 Skattefradrag for valutaswap? 19 Svin: Kernestyring et must for hjemmeavlere 20 Søer med gode gener giver højre kuldvægt 20 LMO sætter SPOT på fem vigtige områder i svineproduktionen 20 Svin/miljø: Tjen flere penge på søerne og overhold miljøloven 21 Få styr på miljøet før du søger tilskud 21 Miljø: Skårlægning uden rålam i markerne 22 Jagt: Tid til vildtpleje og regulering 23 Byg: Sygdom fik sat skub i byggeriet 24 Ombyg din aftægtsbolig eller byg nyt 25 Socialkonsulenten: Delpension fortsat en mulighed 26 Forskudsregistrering har indflydelse på sociale ydelser 26 Aftale om et tryggere dagpengesystem 26 Tid og sted 27 Arrangementskalender 28 Side 8-9 Økologi: Potentiale for indtjening Markedet mangler økologisk mælk, æg, svin og kyllinger. Det betyder, at der er et klart potentiale for ekstra indtjening på disse varer, hvilket giver nye muligheder for en lang række landmænd. LMO kan hjælpe med rådgivning, omlægningstjek og hvad du ellers har behov for. Der er også mulighed for at komme med i en erfagruppe, hvor man kan udveksle idéer og erfaringer med andre landmænd i samme situation som én selv. Side 16-17 Invester i landbruget Landbruget mangler kapital, og investorerne er der. Hvordan får vi de to vigtige ting koblet sammen? Virksomhedsrådgiver og skatterådgiver fra LMO kommer med deres bud på, hvordan investeringer kan skrues sammen, så det giver mening for begge parter. Side 23 Husk at pleje vildtet om vinteren I løbet af de næste par måneder kan der laves forskellige tiltag på jagtarealer, som kan komme vildtet til gode. Pleje af vildtet er også regulering af rovvildtet, hvilket skal ske i februar med fælder og skydevåben, fortæller jagt- og naturpejlekonsulent Kristian Husballe. LMO Økologi Vi kan økologi - og vi vil din økonomi LMO.DK TLF. 7015 4000 Søften, Horsens, Viborg, Silkeborg, Aars og Samsø 3

Økonomi I Have a Dream Som Martin Luther King sagde det i sin berømte tale, så hænger det at have en drøm uløseligt sammen med visionen om fremtiden. Som ung landmand in spe er det også vigtigt at have en drøm og du skal være ærlig omkring den, råder virksomhedskonsulent Rasmus Riber Rasmussen AF KARIN RASK JOHANNSEN Da Martin Luther King holdt sin tale i 1963 foran cirka 200.000 mennesker i Washington D.C. kan man vist godt sige, at han tryllebandt tilhørerne. Han talte om drømme og visioner om en fremtid i USA for alle, uanset race. På samme måde er drømme og også visioner vigtige for den unge landmand, når han skal overbevise bank eller investor i dagens Danmark. - Det er ikke mange andre erhverv, hvor du skal starte med at låne fx 30 millioner. Du skal overbevise en investor eller din bankmand om at din plan er god, og at de skal putte penge i dig. Her har det stor betydning, at du er 100 procent klar over, hvad du vil, og hvad din drøm inden for landbrugserhvervet handler om, siger virksomhedskonsulent Rasmus Riber Rasmussen. Til LMO s temadag i november holdt Rasmus Riber Rasmussen et oplæg for cirka 200 kommende landmænd, hvoraf en stor del drømmer om at starte op som selvstændige. Der er altså en god portion tro på fremtiden blandt de unge landmænd, så derfor er det også vigtigt at gribe det rigtigt an, forklarer virksomhedskonsulenten. - Når du vil være selvstændig, er en karriereplan et vigtigt værktøj og specielt inden for landbruget er det vigtigt. Du skal kunne dokumentere, at netop DU - Når man skal starte op som ung landmand, er egenkapital naturligvis af stor betydning, men det er ikke det vigtigste, siger virksomhedskonsulent Rasmus Riber Rasmussen. er den rigtige til at overtage den bedrift, du har kig på, og her er netværk, din erfaring og din plan for fremtiden vigtige faktorer, som enhver investor vil kigge nøje på. Få den rette erfaring Det er de færreste, der bliver selvstændige lige fra skolebænken, så det handler først og fremmest om at få både erfaring og penge på kontoen. - Jeg vil råde dig til at være opmærksom på, hvilke kompetencer du allerede har, og hvor du eventuelt mangler erfaring. Hvis du søger en driftslederstilling, så kan det være en idé at sige til din arbejdsgiver, at du satser på at knokle for ham i fx fem år, hvorefter du drømmer om et liv som selvstændig. Du kan spørge, om du må være med regnskabsmøder og se fx foderkontrakter og på den måde vise din interesse for både din arbejdsgivers bedrift og samtidigt tilegne dig en viden om, hvordan en landbrugsvirksomhed drives. Jeg tror, at de fleste arbejdsgivere vil synes, det er fedt med en medarbejder, der udviser interesse for sin arbejdsplads på den måde, siger Rasmus Riber Rasmussen. Når man skal starte op som ung landmand er egenkapital naturligvis af stor betydning, men det er ikke det vigtigste, understreger virksomhedskonsulenten. - Penge er naturligvis vigtigt, men det er ikke det vigtigste. Det er langt vigtigere, at dine kommende samarbejdspartnere har tillid til dig. Definér din drøm, vær realistisk og tro mod dig selv - og arbejd hen mod dit mål, råder Rasmus Riber Rasmussen. Den rette mængde erfaring og gåpåmod tæller altså rigtigt meget, så hvis din drøm er at arbejde med mink, så er det ikke nødvendigvis det smarteste at tage job på en maskinstation. - Gør dig klart, hvad din drøm egentligt handler om og forfølg den, siger virksomhedskonsulenten. Forfølg dine drømme Gør dig klart, hvordan du ønsker at leve dit liv som landmand Indhent erfaring Skab et netværk Indgå fx i partnerskab med ældre landmand Gør dig nogle valg: Vil du have 30 ha og selv bestemme 100 procent eller vil du drive 500 ha sammen med en partner? Vær tro mod dig selv og det liv, du gerne vil have eller acceptér at det ikke bliver til noget. Råd og vejledning? Du er velkommen til at kontakte virksomhedsrådgiver Rasmus Riber Rasmussen på telefon 8728 2689. Spænd sikkerhedsselen og rentehjelmen AF CHEFØKONOM HANS FINK TELEFON 7658 7521 HFI@LMO.DK Så er 2016 i gang, og der er udsigt til et begivenhedsrigt år på de finansielle markeder. Centralbankerne gør deres til spændingen, men også pressede råvarepriser med olieprisen i front (bund) giver muligheder for bevægelser. Du skal være klar til at vælge den renteprofil, der passer dig. Strategi nødvendig Med udsigt til rentestigninger i USA (markedet forventer 4 stk. á 0,25 procentpoint i år, jf. figuren) er det forud- Figur 1 1.80% 1.60% 1.40% 1.20% 1.00% 0.80% 0.60% 0.40% 0.20% 0.00% 23Dec13 11Oct14 30Jul15 17May16 05Mar17 22Dec17 USDLIBOR 3M Implied Consensus Forventninger til den korte rente i USA fra dec. 2015 til dec. 2017. Kilde: Nordea e-markets sigeligt, at du bliver præsenteret for et ønske eller krav fra dit pengeinstitut om, at du skal sikre en del af din gæld mod rentestigninger. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er en klog disposition. Ikke alene kræver fast rente likviditet, som er svær at skaffe, når landbrugsprodukter er billige, men det er også tvivlsomt, om timingen er rigtig. Din baglomme - din beslutning Det er derfor vigtigt, at du tager teten og fortæller dine finansielle samarbejdspartnere, hvordan du forholder dig til renterisici. En skriftlig strategi er for mig at se den bedste måde at styre igennem udfordringerne. Den giver både dig og pengeinstituttet ro og sikkerhed for de fremtidige rentebetalinger. 4

Økonomi Indtjeningen i landbruget før, nu og fremover Inden længe er de første regnskabsresultater fra 2015 på banen, og på LMO s Økonomikonferencer 10.- og 11. februar vil de første resultater blive gennemgået. I artiklen her kigger vi lidt på udviklingen fra 2013 til nu og forventninger til fremtiden Resultater fordelt på driftsgrene AF DRIFTSØKONOM KNUD KIRKEGAARD TELEFON 2999 5709 KNK@LMO.DK Godt håndværk og omkostningsbevidsthed vil fortsat være nødvendige dyder For andet år i træk vil der desværre blive konstateret underskud på alle driftsgrene, og kun de bedste kan se frem til tilfredsstillende indtjening, når der ses bort fra økologiske producenter, der har fået et betydeligt løft de senere år. De kan se frem til endnu et år med stigende indtjening. Med den brede pensel kan jeg skitsere følgende udvikling i indtjeningen: Kvæg: Ved et niveau på 160 køer og 145 ha var der i 2014 en samlet indtjening på ca. 800 tkr, men det falder i 2015 til -200 tkr. For 2016 er der kun tale om en beskeden fremgang til stort set nul. Ved en prisnormalisering i skitse 2017/18 (mælkepris 2,60 kr/kg EKM) vil der kunne ses frem til indtjening 500 tkr, som lige rækker til en svag positiv bundlinje. Økologiske mælkeproducenters indtjening var i 2014 kun lidt højere end konventionelle, og der var tendens til mange ophør med økologi. Et løbende pris-løft i 2015 betyder dog, at disse kan se frem til ca. 500 tkr bedre indtjening end konventionelle og dermed samlet indtjening 300 tk - og yderligere merindtjening 600 Mælk, kr pr kg EKM Merpris for økomælk Resultat 2013 2,90 0,55 tkr i 2016 til samlet indtjening på 900 tkr. Denne fremgang kan få mange til at overveje skift i produktionsform. Svin: Ved et niveau på 500 søer og 155 ha var der i 2014 en samlet indtjening på ca. nul kr, men det falder i 2015 til -450 tkr. For 2016 er der kun tale om beskeden fremgang til -250 tkr. Ved en prisnormalisering i skitse 2017/18 (notering 10,50 kr/kg) vil der kunne ses frem til indtjening 400 tkr, som stort set rækker til nul på bundlinjen. Indtjeningen for slagtesvineproducenterne viser samme udvikling. Likviditet: På grund af nødvendige reinvesteringer og stigende afdragskrav skønnes der gennemsnitligt behov for tæt på 1.000 tkr i tilførsel af ny likviditet. Det vil mindskes lidt under normalisering, men de stigende afdragskrav vil udfordre likviditeten på trods af, at virksomheden konsoliderer sig. Resultat 2014 2,88 0,55 Prognose 2015 2,28 0,86 Prognose 2016 2,31 1,22 Skitse 2017/18 2,60 0,80 Kød, kr/kg (ældre køer) 20,7 17,6 18,90 19,75 19,50 Notering slagtesvin 11,36 10,35 9,23 9,50 10,50 Smågrisepris kr/30 kg 398 376 339 351 395 Fravænnede kr/7 kg 230 221 197 207 238 Sojaskrå, øre/kg 315 295 287 275 280 Rapsskrå, øre/kg 222 192 197 195 190 Foderbyg, øre/kg 158 130 126 125 130 Gødning, indeks 100 100 93 84 85 Renten F1, excl. adm. 0,4 0,5 0,5 0,25 0,65 Nøgletals-niveauer i driftsgrene årsresultater 2015 Ydelse pr. enhed Pris pr. enhed Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Kapitalomkostn. netto RESULTAT (kr./enhed) Ved at opdele i driftsgrene - hvor alle virksomhedens indtægter og udgifter fra top til bund fordeles til den driftsgren, hvor disse hører hjemme - kan man bedre gå et spadestik dybere og udpege udfordringer og forbedringsmuligheder. Hvor går det godt, og hvor kan der sættes fokus på forbedringer? Tabellen her oven for giver et fingerpeg om produktionsgrenenes økonomi. Det ses tydeligt, at der er store variationer fra gennemsnit. Det fremgår, at nogle af de bedste skaber plus på bundlinjen. Der er derfor hos de fleste en del potentialer at realisere. Der er behov for, at de animalske driftsgrene giver positivt bidrag ud over aflønning af egen indsats og egenkapital, da markens driftsresultat er mere eller mindre vedvarende negativ. Kunsten består i via godt KØER KORN SØER SLAGTESVIN GNS Bedste GNS Bedste GNS Bedste GNS Bedste 10.200 kg 10.700 kg 65 hkg 80 hkg 29,7 31,1 2,28 2,31 120 125 355 360 840/ -360 845/ -355 9.400 11.400 5.800 7.800 2.600 3.500 61 96-7.800-7.200-5.400-4.900-2.900-2.500-82 -79-4.100-4.200-3.200-2.600-1.400-1.500-52 -46-2.500 0-3.100 300-1.700-500 -73-29 Ventede 2015-niveauer for hovedproduktionsgrenene. AF DRIFTSØKONOM KNUD KIRKEGAARD TELEFON 2999 5709 KNK@LMO.DK håndværk at minimere markens underskud og samtidig opnå så stort et bundlinjeplus på andre driftsgrene, at den samlede økonomi giver det nødvendige overskud til at konsolidere sig og samtidig likviditetsmæssigt indtjene til basale investeringsbehov og afdragsforpligtelser. Godt håndværk og omkostningsbevidsthed vil fortsat være nødvendige dyder. Paradoks eller? En urentabel bedrift kan overleve en tid på grund af tilstrækkelige likvide muligheder. Men modsat kan en rentabel bedrift blive stoppet på grund af manglende likvide muligheder. Har du styrken - og har du styr på din likviditet - kan du blive stillet over for mange spændende muligheder i kommende tid. Tabellen viser udviklingen i priserne fra 2013. 5

Planteavl Fælles indkøb sikrer lav pris Vil du spare penge, så kan det være en rigtig god idé at være med i en indkøbsforening. Spar Bonde hjælper dig med fælles indkøbsaftaler og den bedst mulige pris. Næste udbudsrunde handler om kemi og starter 3. februar AF KARIN RASK JOHANNSEN Den gennemsnitlige besparelse for en landmand ligger på cirka 25.000 kroner årligt, og allerede ved indkøb af diesel gennem Spar Bonde er abonnementet tjent hjem, fortæller planteavlskonsulent Peter Ditlevsen. - Vi beregner gerne for dig, hvad du kunne have sparet ved at handle gennem Spar Bonde i den forgangne sæson. Det skal gerne være en del af dit beslutningsgrundlag, og indtil 5. februar laver vi denne beregning gratis for dig, siger Peter Ditlevsen. Kemi-runden starter 3. februar og slutter 10. februar. Udbudsrunden foregår elektronisk, og i bestillingssystemet påføres det ønskede kvantum. Herefter samles alle bestillinger i én stor pulje, som sendes til udvalgte leverandører i Danmark og Tyskland. - Vi forventer, at en typisk landmand vil kunne spare fire-fem procent af sine kemi-omkostninger ved at købe gen- Gratis beregning Få lavet en beregning, der vises din besparelse som medlem af Spar Bonde. Indtil 5. februar 2016 laver LMO denne beregning gratis. Specialkonsulent Klaus D. Johansen telefon 4030 1538 kdj@lmo.dk Planteavlskonsulent Erik Sandal telefon 2325 1475 ers@lmo.dk Det koster 2.500 kroner at være medlem af Spar Bonde, og du binder dig kun for ét år ad gangen. Produkterne leveres og afregnes direkte. Kontakt en af LMO s eksperter i Spar Bonde Planteavlskonsulent Peter Ditlevsen telefon 2337 9476 ped@lmo.dk Sekretær Lisbet Olesen telefon 7658 7461 lio@lmo.dk nem Spar Bonde, siger Peter Ditlevsen. Fordelagtige rabataftaler Fælles indkøb sikrer en lav pris. Det er en vigtig bevæggrund til at være medlem af en indkøbsforening. - Mange landmænd går meget op i selv at handle, men der er er også mange, der hellere vil bruge tiden på noget andet og samtidigt spare penge. Fordelen ved at være medlem af Spar Bonde er, at vi sørger for at indhente de bedste priser i kraft af fordelagtige rabataftaler, siger Peter Ditlevsen. Spar Bonde er en indkøbsforening specielt for landmænd. Med cirka otte udbudsrunder om året bliver der udbudt plantebeskyttelse, handelsgødning og såsæd, og man har herefter mulighed for at byde ind med sit ønske. Optimér din markdrift i løbet af hele vækstsæsonen Tilmeld dig en Markbesøgsordning og optimér din markdrift AF PLANTEAVLSKONSULENT VIBEKE FABRICIUS TELEFON 8728 2412 VIF@LMO.DK Få løbende sparring i marken med din planteavlskonsulent fra vækststart. I kommende sæson står vi klar med en flok erfarne planteavlskonsulenter fra den helt tidlige vækststart, og her er emner som klargøring af såbed og bedst mulig opstart af vintersæden ift. vejrforholdene vigtige emner. Med de forhåbentlig højere N-kvoter til foråret vil optimeret fordeling af gylle og handelsgødning til de forskellige afgrøder blive vigtige parametre, der kan flytte meget på markens bundlinje. Kontinuerlige besøg i marken af din planteavlskonsulent i løbet af hele vækstsæsonen hjælper dig med at vurdere, hvordan du optimerer nettoudbytterne i marken under hensyntagen til gældende lovgivning. Vil du gøre det endnu bedre? På kontinuerlige markbesøg igennem hele vækstsæsonen hjælper vi dig med at optimere markens bundlinje ved at: sparre om jordbearbejdning ift. forberedelse og klargøring af såbed optimere fordeling af gylle og handelsgødning ift. afgrødens tilstand, forfrugtshistorie, vejrforhold og mængder vurdere behovet for - og nødvendig dosis i - de forskellige planteværns- behandlinger under hensyntagen til gældende lovgivning og anti-resistens-strategier prioritere valg og udførsel af opgaverne i den kommende periode hvilke er mest akutte og koster mest, hvis de ikke bliver udført rettidigt? følge op på, hvordan det går med de foranstaltninger, der bliver aftalt fra gang til gang og omprioritere, hvis behandlingerne pga. vejrmæssige forhold mod forventning ikke er blevet gjort eller ikke har virket efter hensigten Kontakt LMO, hvis du vil høre mere om at komme med i en markbesøgsordning. Bestil en markbesøgsordning LMO tilbyder igen i 2016 en attraktiv pris for markbesøg. Ved at bestille en ordning med f.eks. fire besøg om året, får du en billigere pris. - Når du er med i en besøgsordning med LMO, kan vi sætte besøgene i system og give dig en rabat. Vi kan planlægge besøgene og være effektive uden for meget kørsel, siger planteavlschef Lars Ejler Hansen. Er du forhåndstilmeldt en besøgsordning, er din rabatpris 295 kroner i tilkørsel og 755 kroner pr. time. Kontakt din planteavlskonsulent Ring til din planteavlskonsulent, hvis du vil høre mere om at komme med i en markbesøgsordning. Du kan også ringe direkte til LMO på 7015 4000 eller til en af nedenstående kontaktpersoner: Annemette Lyager Poulsen telefon 2999 5703 alp@lmo.dk Jakob Ulstrup telefon 2147 7553 jau@lmo.dk Peter Back Nicolajsen telefon 4045 0674 pbn@lmo.dk 6

Planteavl Hvordan udnytter vi ekstra kvælstof bedst? Der er høje forventninger til, at kvælstofkvoten skal op. Men hvordan skal du ud nytte det optimalt, og hvilken strategi skal du følge? Planteavlskonsulent Kasper Holm Kristensen har nogle helt konkrete anbefalinger til, hvordan du fx undgår lejesæd AF KARIN RASK JOHANNSEN Med en større tildeling af kvælstof bliver det vigtigere med den rigtige fordeling mellem markerne, for dermed at komme tættere på optimum på alle marker. - Vi har de seneste år set mere ekstremt vejr med lejesæd til følge, og med en øget N kvote vil risikoen blive større, hvis ikke strategien for tidspunkt ændres. Hvis vi tildeler mere end optimum, vil det blive med negativt resultat. Det betyder, at det nu bliver mere aktuelt at se på kvælstoftildelingen med faglige øjne, forklarer planteavlskonsulent Kasper Holm Kristensen. I skrivende stund er den ekstra kvælstofkvote til den kommende sæson endnu ikke endeligt fastlagt, men der er forventning om 17 procent forøget kvote. - Vi skal allerede nu kigge på, hvordan vi udnytter den ekstra kvote til et øget nettomerudbytte uden lejesæd. Første tildeling af kvælstof sker tidligere og i en større mængde, specielt i hveden, og det gav meget lejesæd i 2015, siger Kasper Holm Kristensen. Lejesæd kan undgås med ændret strategi Tidspunktet for tildeling af kvælstof er meget vigtig i forhold til lejesæd. Lejesæd kan nemt koste 10 hkg eller mere, hvilket giver en risiko for en halveret høstkapacitet. - Min anbefaling til gødningsstrategi handler meget om at minimere risikoen for lejesæd og derved sikre et højt udbytte, siger planteavlskonsulenten og nævner tre vigtige parametre: Hveden skal startes langsomt op, gødningsmængden skal tilpasses ud fra tidligere års erfaringer på hver enkelt mark, og gylle skal tildeles, når føret er godt for at undgå strukturskader. Fordeling mellem afgrøder og marker Det er altid vigtigt at inddrage tidligere års erfaringer fra de enkelte marker i gødningsplanlægningen. - Ofte er det forhistorien på ejendommen med husdyrgødning, sædskifte og måske efterafgrøder, der er afgø- Kontakt LMO Ring til en planteavlskonsulent på telefon 7015 4000, hvis du vil have hjælp til din markplan, til egne N forsøg eller har andre spørgsmål til kvælstoffordeling. Vi har de seneste år set mere ekstremt vejr med lejesæd til følge. Med øget N kvote vil risikoen blive større, hvis ikke strategi for tidspunkt ændres. Kasper Kristensen, planteavlskonsulent, LMO Anbefaling til gødningsstrategi i hvede Uden gylle: Tildel 40 kg N sidst i marts Tildel 50 kg N 10. april Tildel den resterende mængde kvælstof 1.-10. maj Med gylle og godt føre tidligt: Tildel ca. 40 kg N sidst i marts Tildel gylle 10. april Tildel den sidste gødning 1.-10. maj Udgangspunktet er i år normal til svag udviklet hvede på grund af sen såning. Derfor sættes hveden i gang sidst i marts med handelsgødning, hvis ikke der er eller bliver tildelt gylle inden 1. april. Føret bestemmer tidspunkt for gylle, så tilpas handelsgødningen i forhold til gylle tildelingen. Hvis der er tildelt 30-50 kg N/ha ved 1. tildeling, så er det vigtigt, at der ikke går for lang tid inden anden tildeling. Hvis der sidst i april er udsigt til tørt vejr med nordøsten vind, så kør gødningen ud. rende for eftervirkningen på markerne. Det er derfor min klare anbefaling at tilpasse gødningsmængden ud fra tidligere års erfaringer på hver enkelt mark, siger Kasper Holm Kristensen. Det kan være en god idé at lave egne forsøg med at tildele mere gødning. - Mange vil have stor gavn af at lave egne N forsøg på fx to forskellige typer af marker på ejendommen. Vi hjælper meget gerne med at sætte disse forsøg i gang, for det kan give værdifulde informationer på din ejendom, og helt sikkert værdi på bundlinjen, at have helt styr på sin egen strategi. Og om nødvendigt eventuelt ændre den, lyder det fra planteavlskonsulenten. Få afgrøderne godt fra start Planteavlssæsonen 2016 står for døren og dermed også spørgs målene om, hvordan du tackler sæsonens udfordringer bedst muligt, så du opnår et godt resultatet på bundlinjen. Vi har fokus på grovfoder og salgsafgrøder på møderne i Viborg og Horsens, mens mødet i Søften omhandler salgsafgrøder og økologi AF AFDELINGSLEDER OLE MØLLER HANSEN TELEFON 3035 8680 OMH@LMO.DK Vi har i de seneste år ligget godt 20 procent under den optimale kvælstofkvote, men i skrivende stund ser det heldigvis ud til, at kvælstofkvoten stiger med op mod 17 procent i 2016. Det er et stykke ad vejen, hvilket giver mulighed for højere udbytter og bedre kvalitet. Derfor er det i år endnu vigtigere at få fordelt kvælstoffet hensigtsmæssigt, så det rent faktisk giver mere på bundlinjen i form af udbytte og kvalitet og ikke bare en større gødningsudgift. På grovfodersporet sættes der blandt andet fokus på faste kørespor og muligheden for på den måde at øge udbyttet. Derudover handler det om, hvordan man får lavet det perfekte såbed til majs, som jo er altafgørende for en vellykket afgrøde. Andre emner er gødningsstrategi i majs samt gødsknings- og slætstrategi i græs. I salgsafgrøderne kan en større kvælstofmængde blandt andet give større risiko for lejesæd. Med den høst vi lige har været igennem i 2015, hvor der var alt for meget lejesæd der besværliggjorde høsten, er det noget, som vi alle vil undgå. Løsningen er ikke alene en masse vækstregulering men derimod en samlet dyrkningsstrategi, hvor kvælstoftildelingen i forhold til sortsegenskaber er afgørende for, hvordan anvendelsen af vækstreguleringsmidler optimeres. Derudover er der fokus på nyheder inden for planteværn og husdyrgødning. LMO Kick off møder: 23. februar, Viborg Fokus på grovfoder og salgsafgrøder 24. februar, Søften Fokus på salgsafgrøder og økologi 25. februar, Horsens Fokus på grovfoder og salgsafgrøder Læs mere om møderne på bagsiden af LMOavisen. Hvis du ellers har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ole Møller Hansen på telefon 3035 8680. Tilmelding på lmo.dk eller ring til telefon 7015 4000. 7

Økologi ØKO Erfa-grupper for nye og kommende økologer i 2016 LMO Økologi tilbyder i 2016 en række spændende erfa-grupper, hvor man mødes for at lære om de specielle forhold i de økologiske produktionsgrene AF ØKOLOGIKONSULENT BENDT JENSEN TELEFON 8728 2650 BEJ@LMO.DK LMO Økologi har i 2015 haft en god tilgang af nye økologer, hvilket er glædeligt. Derfor er der mange kommende økologer, der står med en masse spørgsmål og er usikre på meget vedrørende økologi. Vi har valgt at udbyde to typer af erfagrupper; en gruppe kun for mælkeproducenter og derudover tre grupper med Pris for at deltage i en erfa-gruppe Det koster kun 2.000 kroner i alt at deltage i en erfa-gruppe med firefem arrangementer i 2016. For yderligere information og tilmelding er du velkommen til at kontakte en fra LMO Økologi: Økologikonsulent Bendt Jensen telefon 8728 2650 bej@lmo.dk Økologirådgiver Peter Mejnertsen telefon 8728 2406 pem@lmo.dk Kvægbrugskonsulent Anders Møller telefon 8728 2614 abm@lmo.dk fokus fortrinsvis på hestehold, amme-/ fedekvæg eller ren planteavl. Hvis du deltager i en af de tre sidste grupper, får du mulighed for på kryds og tværs af de tre grupper at udvælge de møder, som du tror, giver dig størst udbytte. Møderne i hver gruppe bliver hovedsageligt gennemført som bedriftsbesøg enten ved eksisterende eller ved nye økologer. Uanset hvilken af de fire grupper, du deltager i, vil der være et eller to fællesarrangementer på tværs af grupperne. De fire økologiske erfa-grupper: Ejendomme med hestehold Ejendomme med planteavl Hestehold er dejligt og byder på sine egne udfordringer også i den økologiske produktion. I løbet af 2016 afholdes fire-fem møder, hvor vi sætter fokus på: Økologireglerne generelt og i særdeleshed i forhold til heste (hesteordning eller økologiske heste) Udnyttelse af græsmarkerne med fokus på afgræsning og wrap / hø samt økologisk planteavl Fodring af heste efter økologireglerne, heste som naturplejere og en overraskelse Ejendomme med kødkvæg For nogle er kødkvæg lige så uundværligt, som hestehold er for andre. Også her vil vi i 2016 afholde fire-fem møder med fokus på: Økologi- og gødningsregler/evt. brancheaftaler Naturpleje som driftsgren Krav til opstaldning og udearealer Som ren planteavler er du fri for dyrehold, og de udfordringer det kan give. Derfor kan man godt i perioder have brug for at samarbejde med en øko-landmand med en besætning til afgræsning/naturpleje af de arealer, der ikke egner sig til et planteavlssædskifte. Her vil der være fire-fem møder med fokus på fx: Økologireglerne generelt og i særdeleshed i forhold til gødningsregler (import af konventionel og evt. økologisk husdyrgødning) Økologiske planteavlssædskifter i relation til gødningssituationen/ evt. samarbejde om udveksling af foder og husdyrgødning Markedet for økologiske planteavlsprodukter, hvordan opnås det bedste DB (på kort og lang sigt) Strategi mod ukrudt Ejendomme med mælkeproduktion Deltagerne vil besøge tre-fire erfarne økologiske mælkeproducenter, som er særligt dygtige på hver deres område. Det andet formål med gruppen er at møde andre omlæggere, der står i præcis samme situation som én selv: Foderforsyning til at opretholde en god mælkeydelse - højere udbytter og bedre kvalitet, proteinfoder og korndyrkning m.m. Afgræsning er en central del af den økologiske fodring - udbyttet i afgræsningsgræs kan blive væsentligt højere end det, mange praktiserer God sundhed skal opretholdes, selvom der er andre regler for medicinanvendelse - hvordan slipper man mere eller mindre af med dyrlægen 8

Økologi Potentiale for indtjening på øko-varer Har du overvejet at omlægge til økologi? Markedet er gunstigt lige nu, og det giver nye muligheder for dig, som allerede er etableret økolog men også for nye økologer. Specielt inden for økologisk mælkeproduktion er der plads til flere producenter AF KARIN RASK JOHANNSEN Markedet mangler økologisk mælk, æg, svin og kyllinger. Det betyder, at der er et klart potentiale for ekstra indtjening på disse varer. - Der er ingen tvivl om, at tiderne er gunstige lige nu for landmænd, som vælger at satse på en økologisk produktion. Specielt inden for økologisk mælkeproduktion er der plads til mange flere, siger afdelingschef Christian Friis Børsting og fortsætter: - LMO sætter med et nyt team, LMO Økologi, øget fokus på at drive udviklingen, så de landmænd, der vælger det, kommer i mål med at drive en økologisk bedrift. Som økolog har du brug for en sparringspartner, hvor faglighed og udvikling er i højsædet. Du har brug for viden, råd og tips til at optimere din bedrift og styrke din økonomi. - Der skal ikke være nogen tvivl om, at potentialet for øget indtjening i pagt med jord, dyr og natur er omdrejningspunktet for vores rådgivning, siger økologichef i LMO Økologi, Thomas Vang Jørgensen. Statslig pulje til omlægningstjek igen i 2016 Hvis du ikke allerede har fået et omlægningstjek og dermed nogle beregninger, der viser, hvordan en omlægning kan se ud for dig, så er der mulighed for det igen i 2016. En ny statslig pulje til omlægningstjek gør det nemlig attraktivt at give økologien en chance. - Vi er parate med et grundigt omlægningstjek til interesserede landmænd, for der kan være mange udfordringer og spørgsmål, når man starter en økologisk produktion og det gælder både hvis man starter helt fra bunden, og hvis man lægger om fra konventionel drift. Det gælder om at vælge den rette vej og den rette rådgivning, så man undgår for mange knubs undervejs, siger økologichefen og fortæller, at der til et omlægningstjek gi- ves et tilskud svarende til 12 timers rådgivning. Der er også mulighed for at komme med i en erfagruppe, hvor man kan udveksle idéer og erfaringer med andre landmænd i samme situation som én selv. Tjen mere med LMO Økologi Du er velkommen til at tage en af vores LMO Økologi Vi kan økologi - og vi vil din økonomi LMO.DK TLF. 7015 4000 Søften, Horsens, Viborg, Silkeborg, Aars og Samsø små foldere om LMO Økologi. Den ligger i receptionerne i alle LMOhuse. Kontakt en af konsulenterne på telefon 7015 4000, hvis du vil høre mere om de muligheder, LMO kan tilbyde dig: Omlægningstjek, markplaner, erfagrupper eller måske noget helt andet. Økologisk marked i vækst - men rolige kornpriser Jeg lægger vægt på, at det hele er i orden Ib Hjort driver en økologisk planteproduktion nær Havndal med 730 ha fremavl og frøavl. Han har været økolog siden 2000 og har siden 1999 samarbejdet med planteavlsrådgiver Jan Bjørnkær Jensen omkring det økologiske markarbejde. - Jeg planlægger som udgangspunkt selv, hvad jeg vil så på markerne. Herefter bruger jeg min rådgiver til sparring i forhold til priser, sædskifte og gylleplanlægning, siger Ib Hjort og fortsætter: - Som økologer bliver vi ofte udsat for kontrolbesøg, og her er det vigtigt for mig, at tingene er i orden. Min rådgiver er god til at komme hele vejen rundt, så vi sammen får styr på alle detaljer, herunder også alle ansøgninger. Vores samarbejde kører rigtigt godt og giver mig et godt overblik. AF ØKOLOGIRÅDGIVER PETER MEJNERTSEN TELEFON 8728 2406 PEM@LMO.DK 3,00 2,80 2,60 Afgrødepris i kr. pr. kg Medierne har igennem de seneste måneder været fyldt med positive historier om stigende salg af økologiske fødevarer i stort set hele verden. I Danmark eksporterer vi en række økologiske varer, så det er jo glædeligt. I Danmark er salget af frugt og grønt steget mest, men også kød er i en markant fremgang. Det stiller store krav til landmændene, hvis de skal følge med den stigende efterspørgsel fra forbrugerne. Mejerierne, slagterierne, ægpakkerier og gartnerier har også alle mere eller mindre travlt med at øge produktionen af økologiske fødevarer. Der er høje priser på animalske produkter, samt frugt og grøntsager, mens kornpriserne er meget stabile, hvilket fremgår af figur 1. I Tyskland er priserne på foderbyg og foderhvede dog steget lidt siden høst og på det globale marked bliver der også handlet en del korn. Vi har hele tiden sagt, at salget af høsten 2015 for Danmarks vedkommende ville blive præget af en god forsyning fra 2014 og en animalsk produktion, der endnu ikke er helt oppe i gear. I skrivende stund ser det ud til, at 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November holde stik, så der forventes ingen væsentlige prisstigninger på foderkorn de næste måneder. Det tyder på, at forsyningen med foderkorn i Danmark er god og måske lidt bedre end i vores nabolande, hvilket er med til at holde prisen i ro. Hvor vidt det gælder helt frem til høst 2016 er endnu for tidligt at spå om, men det er et sandsynligt scenarie. Brødhvede Foderbyg Foderhvede Grynhavre Foderrug Figur 1. Prisudvikling på økologisk korn i Tyskland, for november 2014 til november 2015. Priserne er leveret hos køber. Kilde AMI. Ikke desto mindre kan der være betydelige forskelle på priserne mellem grovvareselskaberne. Vi har pt. mange meldinger om betydelige prisforskelle afhængigt af, hvor man ønsker at sælge eller købe korn. Det kan skyldes, at firmaerne har forskellig forventning til fremtiden, men mest sandsynligt har de fået disponeret forskelligt og prøver at holde sammen på regnestykket. Det er anderledes med brødkorn, hvor der er en god efterspørgsel. Det er særligt brødhvede, der er en god efterspørgsel på, og både de danske og tyske møller mangler hvede. Der er således god grund til at undersøge muligheden for, at ens hvede kan bruges som brødhvede, hvis man har noget liggende og gerne vil sælge. For øvrige partier af foderkorn svinger prisen med efterspørgslen, så kontakt altid flere købere. Prisudviklingen er positiv. Umiddelbart ser forsyningen med soja og bælgsæd stabil ud, men der er ved at opstå mangel på raps, og på den baggrund kan der opstå et større behov for alternative proteinkilder, hvorfor prisen på bælgsæd formodentlig vil stige i den kommende tid. Selvom der forventes en stigende efterspørgsel på foderkorn efter høst 2016, så anbefales det fortsat at producere meget konsumkorn i den næste vækstsæson. 9

Kvæg Find gode løsninger sammen med andre Der er sund fornuft i at sænke nulpunktsprisen på mælk, og vi kan alle sammen lære af hinandens erfaringer. Med temaet Det gode håndværk vil LMO Kvæg i 2016 oprette en eller flere fokusgrupper, der skal arbejde med at finde løsninger til at reducere nulpunktsprisen på mælk AF KARIN RASK JOHANNSEN LMO Kvæg vil i 2016 oprette en eller flere fokusgrupper af seks-otte deltagere, der målrettet skal arbejde med at sænke deres nulpunktspris. Analyser af kvægregnskaber viser, at der er et behov for at sænke nulpunktsprisen med 20-30 øre/kg EKM for at skabe den nødvendige robusthed over for de udsving, der fremover må forventes på mælkeprisen. - Vi vil sætte endnu mere fokus på bundlinjen og arbejde med at finde muligheder for at udnytte de potentialer, der ligger gemt på de enkelte bedrifter. Alle sten vil blive vendt og løsningsforslag diskuteret med udgangspunkt i de konkrete eksempler fra deltagerne, siger kvægkonsulent Peter K. Møller. Kravet for at indgå i gruppen er, at deltagerne skal bidrage med egne regnskabsresultater og produktionsresultater i både mark og stald. Deltagerne skal derudover være åbne og konstruktivt bidrage med deres erfaringer og meninger i jagten på en lavere nulpunktspris. Det er tanken, at deltagerne efter et opstartsmøde, hvor vi i fællesskab afstemmer forventninger, samles tre-fire gange med forskellige indfaldsvinkler, hvorefter gruppen opløses. Ud over de nye fokusgrupper har LMO Kvæg andre fokusgrupper, fx om kalve og grovfoder. Faglig sparring i erfagrupper Faglig sparring og input til nye løsninger. Mange landmænd nævner lige præcis disse to parametre som omdrejningspunktet, når man er med i en erfagruppe. En gruppe, hvor man mødes med andre med samme arbejdsopgaver og måske også samme udfordringer. LMO Kvæg har en række erfagrupper, som har stor glæde af at mødes med hinanden. Der er ledige pladser i flere af grupperne: Erfagruppe yngre mælkeproducenter v/ kvægkonsulent Peter K. Møller pkm@lmo.dk Omdrejningspunktet er produktion, økonomi, ledelse, benchmarking og faglig sparring. Med overskriften Gode råd er ikke altid dyre bruger deltagerne hinanden til sammenligning og idéudveksling. Aldersgennemsnit for deltagerne er 35-40 år, og de har i snit 150-300 årskøer. Der er plads til to nye medlemmer ud over de seks, som er med i gruppen. Kalvefokus-gruppe v/ kvægkonsulent Mie Riis mir@lmo.dk Gruppen er for kalvepassere og har som omdrejningspunkt at klæde dem, der arbejder med kalve, så godt på som muligt. Kalvesundhed har stor betydning for kalvenes tilvækst og dermed den fremtidige økonomi. Temaet på møderne handler således om at øge kalvesundheden, få sundere kalve og dermed velproducerende kvier og køer, og samtidig imødekomme slagtekalveproducenterne krav om at få småkalve, som er velimmuniserede og med alle forudsætninger for en god og stabil tilvækst med minimalt behandlingsbehov. Der er både plads til nye og erfarne kalvepassere i fokusgruppen, som foregår over seks måneder med tre mødegange. Der startes en ny gruppe ved 8 delta- gere, ligesom det er muligt at oprette en engelsksproget gruppe. Fodermester-gruppe v/ kvægkonsulent Christina Bergstrøm Nielsen cbn@lmo.dk Gruppen er for de engagerede ansatte i kvægbruget, som har brug for sparring og ligesindede til at få vendt udfordringer og problemstillinger, som de møder i hverdagen på arbejdspladsen. Eksempler på emner, der har været på dagsordenen: Digital dermatitis, restbeløb pr ko og pr kg EKM, mycoplasma, opstart af nykælvere, udsætterkøer, samt optimal fodring af alle bedriftens dyr. etc. Gruppen mødes hver anden måned skiftevis hos hinanden. Værten bestemmer dagsordenen. Der vil typisk være rundvisning på bedrift, indlæg fra LMO eller anden oplægsholder, diskussion i gruppen, idéudveksling etc. Gruppen har en lukket facebook-gruppe, hvor emner med faglig relevans vendes og diskuteres. Der startes nye grupper op i starten af 2016. Vil du vide mere om erfagrupper eller fokusgrupper? Der er ledige pladser i flere af grupperne. Den nye fokusgruppe, som skal arbejde med at reducere nulpunktsprisen på mælk, starter op så snart der er nok deltagere. Har du ønsker til et konkret tema i en erfagruppe eller fokusgruppe, så er du meget velkommen til at kontakte os. Ring på telefon 7015 4000 eller kontakt din kvægkonsulent. - Vi oplever, at deltagerne får et højt fagligt udbytte ved at være med i en erfagruppe. Vi er alle sammen interesserede i at udføre vores arbejdsopgaver så godt som muligt, og her er dét at mødes med andre i samme situation en rigtig god idé, siger kvægkonsulent Peter K. Møller og nævner også muligheden for benchmarking på produktions- og økonomiresultater samt det sociale fællesskab med kolleger som vigtigt, når man deltager i en erfagruppe. LMO-kvæg har flere erfagrupper, der har fungeret i nogle år med forskellige interesser: Økonomi i højtydende øko-besætninger, AMS, konventionelt malkesystem, produktion, økonomi og ledelse, jersey, kødkvæg, økologi og fodermestre. Grupperne mødes typisk fem-seks gange om året og sætter dagsordenen fra gang til gang. Vigtigt at være åben 43-årige Bjørn Sørensen er mælkeproducent og driver en bedrift ved Nørager med 280 køer. Han overtog gården fra sin tidligere arbejdsgiver i 2008 og kom med i LMO s erfagruppe for mælkeproducenter, da gruppen startede op for cirka fem år siden. Jeg meldte mig til erfagruppen for at blive endnu bedre til at fokusere på den økonomiske del af dét at drive landbrug. Vi sammenligner fx regnskaber og forskellige driftstal, fortæller Bjørn Sørensen. Erfagruppen, som Bjørn er en del af, består af mælkeproducenter, som har ansatte, så forskellige spørgsmål omkring ledelse og håndtering af personaleudfordringer er blevet en naturlig del af de emner, som erfagruppen tager op. Det er nemlig ikke blot hyggesnak, når de seks mænd mødes omkring bordet. Det er en ret stor forudsætning for os alle, at vi udnytter tiden bedst muligt, når vi mødes. Selvfølgelig er der tid til at spørge til løst og fast, men det faglige er klart i fokus. Gruppens medlemmer bor geografisk et godt stykke fra hinanden, og det var ifølge Bjørn Sørensen er helt bevidst valg, da han valgte erfagruppe. I en erfagruppe som vores er det utroligt vigtigt, at alle tør være åbne også når det gælder ens egne regnskaber og det er måske nemmest, når man ikke er nære naboer eller på anden vis har tæt tilknytning. Det fungerer i hvert fald fint for os, og jeg har helt sikkert fået mange brugbare input og et indblik i, at der er flere måder at gøre tingene på, siger Bjørn Sørensen. krj Erfagruppen for yngre mælkeproducenter har plads til endnu to deltagere. Fra venstre ses Bjørn Sørensen, Kim Møller Kristensen, John Nørgaard, Søren Andersen og Jacob Gade. 10

Kvæg Fokus på mineraludgifter AF KVÆGBRUGSKONSULENT LARS WESTERBERG TELEFON 8728 2540 LAW@LMO.DK Hvis vi vælger en billig standard løsning med 100 g typemineral til 450 kroner pr. 100 kg plus 100 g foderkridt til 100 kroner pr 100 kg, så vil prisen ligge på 55 øre pr ko dagligt. En sådan løsning vil kunne opfylde mineralstof-normerne også for mikromineraler og vitaminer. Kigger vi i den anden ende af skalaen, hvor vi vælger at bruge en mineralblanding tilsat f.eks. gær, naturligt E-vitamin, organiske mikromineraler m.v., ser vi eksempler på omkostninger i størrelsesordenen mindst 1,50 kroner pr ko dagligt. Det er en forskel ned til den billige løsning på mindst 300 kroner i løbet af en laktation. Kigger vi Kvægnøgle opgørelser opgjort på 30. juni 2015, så ligger gennemsnittet af 270 besætninger årligt på 550 kroner pr ko, svarende til 1,51 kr pr ko pr dag. Disse tal er dog incl forbruget af Priser på mineraler og diverse tilsætningsstoffer svinger over tid mindst lige så meget som andre råvarer, så vær opmærksom, råder kvægkonsulent Lars Westerberg. goldmineral, som typisk udgør 135 kroner pr ko pr år eller cirka 35 øre pr ko pr dag (15 kroner pr kg goldmineral * 150 g i 60 dage = 135 kroner / 365 dage). Det er selvfølgeligt ikke umiddelbart til at sammenligne disse to løsninger, hverken på pris eller på indhold, idet der i de enkelte besætninger kan være forhold som ydelsesniveau, jordbundsforhold og deraf følgende mineralstofindhold i grovfoderet, grovfodersammensætning m.v., som påkræver en ekstra tilførsel af forskellige tilsætningsstoffer. Priser på mineraler og ikke mindst på diverse tilsætningsstoffer svinger over tid mindst lige så meget som andre råvarer. Naturlig E-vitamin er faldet betydeligt i pris; fx goldmineraler, som er faldet hen over sommeren. Det er derfor lige så vigtigt at vise mineralblandinger samme bevågenhed, som vi gør på øvrige råvarer. Vi ser flere eksemplet på, at hele handlen med sækkevarer udbydes i licitation. Altså ikke kun mineralblandingerne men hele paletten af sækkevarer. Det kan i visse tilfælde vise sig at være en god forretning. Det er dog væsentligt at gøre op med sig selv, om der altid er behov for at fortsætte med den valgte løsning. Det gælder både i opadgående og i nedafgående retning, forstået på den måde, at der kan være situationer, hvor der opstår behov for ekstra tilskud af det ene eller af det andet, ligesom der modsat i nogle situationer godt kan skrues lidt ned for omkostningerne. Philipsdal MASKINSTATION har nu en ny RING OG HØR NÆRMERE MULTITRAKTOR med nye avancerede funktioner VI KØRER I MARKEN MED: Vredo 4546 med forskudt hjulplacering, og træk på alle 3 aksler - Dermed undgås trykskader. GPS-styring Ny 12 meter græsnedfælder med skiveskærer Ny 9 meter i sortjordsnedfælder. Ny 12-rækket Becker såmaskine til majs med elektronisk rækkeafblænding og GPS-styring. Rensning af majs med græssåudstyr og GPS-styring. DESUDEN TILBYDES: Gyllenedfældning m. 25 m 3 tank og dobbeltskæret nedfælder m. 17½ cm rækkeafstand. Mulighed for opstilling af buffertank på 70 kubikmeter. 2 slangevogne med 28 meter slangebom. ReklameBureauet - 7620 1212 / JAN15 Philipsdal MASKINSTATION v/ Erik Jensen Ulstrupvej 55 8860 Ulstrup Tlf. 40 14 64 35 11

Kvæg Nye krav til eksisterende kostalde AF BYGNINGSRÅDGIVER ANJA JUUL FREUDENDAL TELEFON 8728 2671 AJF@LMO.DK Lov om hold af malkekvæg samt afkom heraf blev vedtaget tilbage i sommeren 2010, og de første tiltag der trådte i kraft 1. juli 2014 for eksisterende stalde er efterhånden implementeret. Næste blok af tiltag træder i kraft 1. juli 2016 for eksisterende stalde. Hvad skal være klar til 1. juli 2016? Der skal være én ædeplads pr. nykælver. (70 cm for stor race og 65 cm for små racer) AMS stalde er fritaget frem til 1. juli 2029 Alle køer skal have adgang til en roterende kobørste pr. 50 køer - det gælder både lakterende køer og goldkøer. Der må maksimalt være seks køer pr. drikkekop Der skal være en sygeplads pr. 100 køer Fra 1. juli skal alle køer have adgang til en roterende kobørste pr. 50 køer. Der skal kunne maskinmalkes i sygebokse og kælvningsbokse Gulvet i stalden skal være skridsikkert og gødning skal fjernes Der skal være behandlingsfacilitet på ejendommen Der skal være to årlige kloveftersyn hos køer og eftersyn ved kvier efter behov Der skal være en ledig sygeboks til ungdyr Kalve og ungdyr skal kunne udføre hudpleje - bemærk, der er ikke tale om roterende børster Kvier opstaldet på fuldspalter skal på græs i sommerperioden - bemærk kun kvier Der skal udarbejdes en beredskabsplan ved strømsvigt Der er på vores hjemmeside en komplet liste med alle kravene i loven. Har du brug for hjælp til at se, hvad lovens krav betyder for din stald, er du meget velkommen til at kontakte Anja Juul Freudendal på telefon 8728 2671. er realkredit Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@dlr.dk DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Mobil: 24 22 99 72 E-mail: stl@dlr.dk Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning Mobil: 20 41 51 08 Fastnet: 97 14 34 24 E-mail: tk@dlr.dk Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig Mobil: 24 22 99 16 E-mail: am@dlr.dk Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Mobil: 24 22 99 22 E-mail: tm@dlr.dk Område 83 Erik Møller Kongevejen 2 Onsbjerg 8305 Samsø Mobil: 24 22 99 13 E-mail: em@dlr.dk Område 85 Ole Moesgaard Andersen»Bendstrupgaard«Mejlbyvej 606 8530 Hjortshøj Mobil: 24 22 99 59 E-mail: oma@dlr.dk Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern Mobil: 24 22 99 53 E-mail: flm@dlr.dk Område 89 Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ Mobil: 24 22 99 31 E-mail: mve@dlr.dk Område 92 Morten Egekvist»Bavnehøjgaard«Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup Mobil: 24 22 99 32 E-mail: me@dlr.dk Område 95 Jens Bigum»Højagergaard«Binderupvej 17 9600 Aars Mobil: 24 43 76 70 E-mail: jb@dlr.dk 12