Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen



Relaterede dokumenter
BANKERNE STRAMMER GREBET

Medlemsundersøgelse offentliggjort 16. maj 2012 på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde.

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Nu vender beskæftigelsen

2016: Fokus på betalingsfrister - betydningen af længere betalingsfrister for SMV er SURVEY. Januar Side 1 af 8

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

15. Åbne markeder og international handel

Regionalt barometer for Region Hovedstaden, oktober 2013

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Nu vender beskæftigelsen

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Aktstykke nr. 49 Folketinget Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d Palle Sørensen

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/ ) Lars Krull 05/

Finanstilsynet Århusgade København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale

Resultater fra smv-undersøgelse. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

E-handelsbranchen i Danmark

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

6. juni Redaktion Økonom Sonia Khan Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle København Ø Risikostyring

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Landmandsbarometer. December 2010

Jobfremgang på tværs af landet

Dårlige finansieringsmuligheder

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

PENDLING I NORDJYLLAND I

Langfristet ErhvervsFinansiering A/S

. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde Tusinde 170

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Finansiering med Vækstfonden. Bella Centret, 26. september 2013 v/erhverskundedirektør Anders Chr. Andersen

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Velkommen. Infomøde. Aalborg den 25. november 2015 Hans Jørgen Østergaard, Erhvervskundedirektør og Henrik Larsen, Erhvervskundechef

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

6 fakta om Sparekassens. Soliditet Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet

Underskud i detail- og engrosvirksomheder

VÆKST BAROMETER. Investering og innovation januar 2011

Status på udvalgte nøgletal december 2015

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

Notat. Behov for strategi hos en landmand. Udvælgelse af landmandscasen. Formål. Interview om strategi

Øvelse 13 - Rente og inflation

Workshop Få bedre bundlinje brug økonomi, regnskab og nøgletal aktivt

Stadig forskel på store og små virksomheder, når de går i banken

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder

FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014

Historisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge

Livet på pension i norden

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Forældres muligheder for at passe syge børn

DANMARKS NATIONALBANK

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

NYT FRA NATIONALBANKEN

FTF ernes pensionsopsparing

Fokus på forsyning. Investeringer II: Konsekvenser

Velkommen. Infomøde. Herning, den 18. november 2015 Henrik Holst Elstrøm, Erhvervskundedirektør

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Alternativ finansiering i høj kurs

Ny vækst uden nye jobs

PwC's benchmarkanalyse for gymnasier for Rødovre Gymnasium

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Konkursanalyse Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Myter og fakta om bankerne

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Jobrapporten for december. Side 1/14

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER

Den økonomiske og finansielle krise

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Transkript:

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen

Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel af virksomheder der søgte lånefinansiering 2007, 2010 og 2014 4 3 2 1 Nye tal fra Danmarks Statistik, der undersøger små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, viser, at færre søgte finansiering i 2014 sammenlignet med 2007 og 2010. Konkret søgte 15 pct. af smv erne lånefinansiering i 2014, hvilket er betydeligt lavere end i 2007 og 2010, hvor hhv. 23 og 27 pct. af smv erne søgte lånefinansiering. Denne udvikling kan delvist tilskrives, at virksomhederne efter nogle vanskelige år i kølvandet på finanskrisen generelt er blevet mere solide og derfor har et mindre finansieringsbehov. Noget af udviklingen kan dog også forklares af, at nogle virksomheder undlader at gå i banken, fordi de forventer at få et afslag. Det kan påvirke investeringsniveauet negativt, da forventningen om afslag kan få virksomhederne til at udskyde eller helt undlade at foretage relevante investeringer. 2007 2010 2014 Danmarks Statistiks gennemgår i detaljer de overordnede resultater i publikationen Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. 26. januar 2016 / Side 2

Efterspørgslen efter lånefinansiering varierer meget på tværs af brancher Andel der søgte lånefinansiering fordelt på brancher 35% 3 25% 2 15% 1 5% Det er især inden for transport-, ejendoms- og energisektoren, at efterspørgslen efter lånefinansiering generelt er høj. Her er det over 30 pct. af virksomhederne, der har søgt finansiering i løbet af hele perioden. Omvendt er efterspørgslen efter lånefinansiering mindst for virksomheder inden for detailhandel og videnservice, hvor kun 15 pct. har søgt lånefinansiering. Det dækker dog over, at der er betydelige forskelle i hvor stærk datagrundlaget er for de enkelte brancher. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på, at branchespecifikke resultater kan være forbundet med nogen usikkerhed. I alt består datagrundlaget af 6.530 besvarelser fordelt på 2.265 i hhv. 2007 og 2010, og 2.000 i 2014. 26. januar 2016 / Side 3

Går en virksomhed i banken, får den ofte den ønskede finansiering Hvor søgte virksomheder lånefinansiering? 10 9 8 25% Resultat af låneansøgning i bank Danske smv ere går - ikke overraskende - primært i banken, når de skal bruge lånefinansiering. I de tillfælde, hvor en virksomhed går udenom banken, er det hovedsagligt fordi, den ønsker at opnå et realkreditlån. 7 6 5 4 3 2 1 7 75% 15% 15% Søgte lånefinansiering i bank Søgte alternativ lånefinansiering Afvist i bank Delvist finansieret i bank Helt finansieret i bank Dog er det også muligt for virksomheder at benytte andre låneformer, fx crowdfunding gennem p2pplatforme. Selvom fænomenet er voksende, så er denne finansieringstype endnu ikke særligt udbredt i Danmark. Det kan dog hurtigt ændre sig, hvis Danmark går gennem samme udvikling som fx. England og USA. Undersøgelsen viser, at 70 pct. af virksomhederne, som søger finasiering i en bank, lykkes med at få den fulde finansiering. 15 pct. opnår det kun delvist, mens de sidste 15 pct. må gå fra banken med uforrettet sag. 26. januar 2016 / Side 4

Men der er stor variation over tid alt afhængig af de økonomiske konjunkturer Helt opnået bankfinansiering fordelt på år 10 8 6 Den overordnede succesrate for virksomhedernes låneansøgninger på 70 pct. dækker over stor variation imellem årene. Før finanskrisen fik hele 90 pct. af virksomhederne ja, når de henvendte sig i banken. Men på blot tre år blev acceptprocenten reduceret med hele 35 procentpoint, idet kun 55 pct. af virksomhederne fik ja i banken i 2010. I takt med at finanskrisen kom på afstand, og økonomien blev normaliseret, blev succesraten forbedret og var i 2014 på 67 pct. 4 2 2007 2010 2014 Udviklingen kan både tilskrives bankernes ændrede rammer for kreditgivning (som reaktion på finanskrisen, herunder ny og strammere regulering) og virksomhedernes faldende indtjening og soliditet. Begge dele har gjort, at små og mellemstore virksomheder generelt har fået sværere ved at opnå finansiering. 26. januar 2016 / Side 5

Både banker og virksomheder har øget fokus på soliditet Medianbalance og soliditet for virksomheder der fik fuld finansiering 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 35 30 25 20 15 10 5 De virksomheder, som fik finansiering i banken i 2014, var både større og mere solide, end virksomhederne i 2007 - ud fra en medianbetragtning. Udviklingen kan formentlig tilskrives, at både banker og virksomheder har haft fokus på øget soliditet. Denne udvikling skyldes hovedsagligt, at bankerne,da finanskrisen indtraf, fik behov for mindre risiko i udlånsporteføljen, og mange virksomheder fik behov for at konsolidere sig på grund af faldende indtjening. - 2006 2009 2013 Balance Afkastningsgrad (højre akse) Soliditet (højre akse) - Datagrundlag: 758 virksomheder fik fuld finansiering. 26. januar 2016 / Side 6

Stor forskel på acceptprocenterne brancherne imellem Virksomheder der søger og får fuld finansiering 10 8 6 4 2 Datagrundlag: For info. og kom. har 30 virksomheder modtaget finansiering ud af de 54 virksomheder, der søgte. *Kilde: Danmarks Statistik og Nationalbanken. Der er ikke ensartet adgang til finansiering, når virksomhederne går i banken. Fx er det kun lidt over halvdelen af informations- og kommunikationsvirksomheder, der får et ja i banken, mens vidensog transportvirksomheder opnår finansiering i ca. 80 pct. af tilfældene. Selvom informations- og kommunikationsvirksomheder udgør en lille del af stikprøven, er der indikationer på, at tendensen er generel. Informations- og kommunikationsvirksomheder udgør kun 0,6 pct. af bankernes indenlandske udlån, men hele 4,5 pct. af den samlede bruttoværditilvækst i Danmark. Den lave andel af bankernes udlån kan formentlig tilskrives, at informations- og kommunikationsvirksomheder kan have svært ved at stille de nødvendige sikkerheder, da en stor del af deres værdi ofte er baseret på immaterielle rettigheder - og for nogle virksomheder i sektoren gælder det, at deres forretningsmodel er bedre egnet til egenkapitalfinansiering (i hvert fald i opstartsfasen) givet den teknologiske/markedsmæssige risiko. 26. januar 2016 / Side 7

Mikrovirksomhederne har stadig svært ved at få et lån i banken Andel af virksomheder der fik fuld finansiering i banken 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Under 4 mio. kr. Mellem 4 og 25 mio. kr. Mellem 25 og 50 mio. kr. Mellem 50 og 250 mio. kr. Balancestørrelse 2007 2010 2014 Helt små virksomheder har stadig svært ved at få lånefinansiering. Acceptprocenten for virksomheder med en balance under 4 mio. kr. ligger således stadig på finanskriseniveau. De større virksomheder oplever til gengæld en højere acceptrate, hvilket skal ses i sammenhæng med, at de også var hårdest ramt under finanskrisen. Forbedringen af situationen for de mellemstore virksomheder vidner om, at der er konkurrence bankerne imellem om at finansiere de større, solide virksomheder. De små virksomheder kan til gengæld ikke nødvendigvis - givet deres størrelse - stille med den fornødne egenkapital og/eller sikkerheder, der er afgørende for at kunne opnå lånefinansiering i banken. Datagrundlag: 758 observationer i alt. 175 små, 375 under 25, 114 under 50 og 94 under 250 26. januar 2016 / Side 8

Kreditrationerer nogle kreditværdige virksomheder sig selv? Nøgletal for virksomheder der fik hhv. fuld finansiering og ikke søgte pga. forventning om afslag 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Solditetsgrad Søgte og fik finansiering i 2014 - median Afkastningsgrad Søgte ikke, pga. forventning om afslag i 2014-4 kvartil. Datagrundlag: 57 har svaret, at de ikke troede finansiering var muligt i 2014. Balance mio. kr. 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 - Den typiske virksomhed, der får ja i banken, har ikke bedre nøgletal end de mest profitable og solide af de virksomheder, der ikke går i banken, fordi de forventer et nej. Det kan tyde på, at der er en række virksomheder, som unødigt kreditrationerer sig selv - måske fordi de er bange for, at et nej på nuværende tidspunkt også vil få konsekvenser for deres fremtidige finansieringsmuligheder. Der skal selvfølgelig tages forbehold for, at en kreditvurdering ikke er baseret på økonomiske nøgletal alene, men også afspejler en række andre forhold - såsom subjektive vurderinger af fx ledelse og produkter. Samtidig har størrelse også betydning. Når man sætter de to grupper over for hinanden, ser man netop, at gruppen af dem, der undlader at søge finansiering, består af mindre virksomheder (målt på balancen). Det er i god tråd med, at det også er dem, der har sværest ved at opnå lånefinansiering. 26. januar 2016 / Side 9

26. januar 2016 / Side 10