DJF rapport Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003 Lysprogrammer til slagtekyllinger Poul Sørensen, Jette Søholm Petersen, Janne Winther Christensen, Guosheng Su, Birte L. Nielsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
DJF rapport Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003 Lysprogrammer til slagtekyllinger Poul Sørensen og Guosheng Su Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Husdyravl og Genetik Postboks 50 DK- 8830 Tjele Janne Winther Christensen og Birte L. Nielsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd Postboks 50 DK- 8830 Tjele Jette Søholm Petersen Landskontoret for Fjerkræ Udkærsvej 15 DK-8200 Århus N DJF rapporter indeholder hovedsageligt forskningsresultater og forsøgsopgørelser rettet mod danske forhold. Endvidere kan rapporterne beskrive større samlede forskningsprojekter eller fungere som bilag til temamøder. DJF rapporter udkommer i serierne: Markbrug, Husdyrbrug og Havebrug. Rapporterne koster i løssalg 50-100 kr. pr. stk., afhængig af sideantal. Abonnenter opnår 25% rabat og abonnement kan tegnes ved henvendelse til: Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 8999 1010 Alle DJF s publikationer kan bestilles på nettet: www.agrsci.dk Tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN 1397-9892
Indholdsfortegnelse Sammendrag... 5 Indledning... 7 Den forskningsmæssige baggrund... 8 Metoder... 9 Lysprogrammer... 9 Kyllingemateriale... 9 Foder... 10 Staldenes indretning... 11 Temperatur og luftfugtighed... 11 Registreringer... 12 Målinger af forskellige staldparametre... 15 Vandkvalitet... 16 Strøelseskvalitet... 16 Resultater og diskussion i relation til produktion, sundhed og velfærd... 19 Produktionsdata... 19 Foderforbrug og vandforbrug... 20 Parametre, der vedrører kyllingernes velfærd... 23 Trædepudetilstand... 23 Gait score og TD... 24 Flight zone, vingeflaptest og indfangernes bedømmelse... 26 Stress, brudstyrke og bøjninger af skinnebenet... 27 Konklusion... 28 Anerkendelse... 29 Referencer... 29
Sammendrag I bekendtgørelsen om hold af slagtekyllinger er fastsat et lysprogram, hvor kyllingerne i aldersperioden 5-12 dage skal have en mørkeperiode på 8 sammenhængende timer, som herefter gradvist reduceres. Mange slagtekyllingeproducenter udtrykker stor betænkelighed ved at gå op til 8 timers mørke i den foreskrevne aldersperiode, idet man peger på, at strøelsen bliver dårligere med større risiko for trædepudeskader. Endvidere forudser man en øget flyvskhed, der kan medføre skader og rifter, og kyllingerne kan være vanskelige at indfange. På denne baggrund gennemførtes i slutningen af 2002 et forskningsprojekt, hvor det lovbefalede lysprogram blev sammenlignet med et alternativt program, (4 timers sammenhængende mørkeperiode i aldersperioden 5-25 dage, som herefter gradvist reduceres) som slagtekyllingeproducenterne anser for mere hensigtsmæssigt. Forsøget blev udført med slagtekyllinger med firmabetegnelsen Ross308 i 6 stalde på Forskningscenter Foulum med 3 gentagelser pr. lysprogram, under forhold der mest muligt lignede konventionel dansk slagtekyllingeproduktion. En lang række målinger i opdrætningsperioden og ved slagtningen blev gennemført til belysning af de to lysprogrammers effekt på produktion, produktkvalitet, sundhed og velfærd: Tilvækst Gait score Foderoptagelse og udnyttelse Tibial Dyschondroplasi (TD) Vandforbrug og kvalitet Necrotisering af lårbensknoglens hoved Lufttemperatur og fugtighed Infektioner i led Strøelsens tørstof og ph Håndterbarhed og frygtsomhed Strøelsens kvalitet H/L ratio i blod Gulvets temperatur Knoglers brudstyrke og bøjning Strøelsens overflade temperatur Trædepude-score Dødelighed og årsag Hudrifter og skader Kyllingernes tilvækst var væsentligt højere end gennemsnittet for danske slagtekyllingeproducenter som det kan aflæses i Det Danske Fjerkræråds effektivitetskontrol, mens foderforbrug og dødelighed lå på niveau med denne. Der kunne ikke påvises nogen indflydelse på disse parametre af de to lysprogrammer. Der blev ikke fundet nogen indflydelse af lysprogram på gait score og TD. Kun et enkelt tilfælde af TD blev fundet ud af 84 undersøgte, og det må derfor konkluderes, at denne bendefekt næsten er bortavlet i ROSS 308. Undersøgelserne af adfærd og blodparametre var centreret om faktorer, der kunne tilkendegive forskelle i stress og flyvskhed, men ingen statistisk signifikante forskelle blev fundet 5
mellem de to lysprogrammer. Der blev ligeledes ikke påvist nogen sammenhæng mellem de anvendte lysprogrammer og knogleinfektion eller knoglestyrke. Trædepudescoren ved slagtning var den eneste af de målte parametre, hvor der var statistisk signifikant effekt af lysprogrammerne, idet kyllingerne med et lysprogram med max. 8 timers mørke havde en dårligere trædepudescore (gns. score 109) sammenholdt kyllingerne med et lysprogram med max. 4 timers mørke (gns. score 86). Trædepudescoren ved slagtning var så høj, at den med baggrund i Bekendtgørelsen ville give anledning til bemærkninger. Trædepudescoren var ved 21 dage endnu højere og her fandt man ingen signifikant forskel mellem de to lysprogrammer (gns. score 138). Den højere trædepudescore ved 21 dage havde således ikke baggrund i lysprogrammerne, men kunne snarere tilskrives for tidlig brug af voksefoder og måske ringe bakteriologisk kvalitet af drikkevandet. Strøelseskvaliteten i alle stalde forværredes over de første 21 dage, hvorefter der skete en stagnering og endda en svag forbedring i den resterende vækstperiode. Det overordnede resultat af undersøgelsen er derfor, at en øget mørkeperiode giver anledning til en højere trædepudescore i slutningen af kyllingernes vækstperiode. Derimod blev der ikke påvist effekter af de to lysprogrammer på de øvrige undersøgte forhold. Undersøgelsen har desuden givet indsigt i en lang række andre forhold, der kan have indflydelse på trædepudetilstanden hos slagtekyllinger. 6
Indledning Loven om hold af slagtekyllinger trådte i kraft den 1/1 2002. I den kræves, at der anvendes et lysprogram, der sikre, at slagtekyllingerne får en døgnrytme med en tilstrækkelig sammenhængende mørkeperiode til at imødekomme deres adfærdsmæssige og fysiologiske behov. I den tilhørende bekendtgørelse er fastsat et lysprogram, hvor kyllingerne i aldersperioden 5-12 dage skal have en mørkeperiode på 8 timer, som herefter gradvist reduceres. Mange slagtekyllingeproducenter udtrykker stor betænkelighed ved at give kyllingerne 8 timers mørke i den foreskrevne aldersperiode. Man peger på, at strøelsen bliver dårligere med større risiko for, at også trædepuderne beskadiges i større grad. Endvidere peger man på, at kyllingerne bliver meget mere livlige, at de vil udvise adfærd, der nærmer sig hysteri manifesteret ved at flyve rundt i huset og hermed påføre sig selv og andre skader og rifter, og kyllingerne kan være vanskelige at indfange. Det er almindelig accepteret blandt producenter, at døgnrytme er en velfærdsparameter, som er kommet for at blive. Bekendtgørelsens forskrifter anses dog for at være problematiske - især den lange mørkeperiode tidligt i væksten. På denne baggrund anmodede Fjerkræbranchen om, at der gennemføres et forskningsprojekt, hvor det lovbefalede lysprogram sammenlignes med et program, som slagtekyllingeproducenterne anser for mere hensigtsmæssigt. Et sådan forskningsprojekt blev gennemført ved Forskningscenter Foulum i slutningen af 2002. Der blev kørt et forsøg i 6 huse med to lysprogrammer - det lovbefalede og et program, der repræsenterende de ideer, som slagtekyllingeproducenterne havde. Der blev foretaget en lang række undersøgelser af kyllingerne i opdrætningsperioden og ved slagtningen til belysning af de to lysprogrammers effekt på produktion, produktkvalitet, sundhed og velfærd. 7
Den forskningsmæssige baggrund Det er en veletableret viden, at en af kyllingernes benlidelser, Tibia Dyschondroplasi (TD) reduceres, såfremt der på et tidligt stadium i kyllingens levealder holdes en sammenhængende fasteperiode på 8 eller flere timer i nogle få dage (Edwards and Sørensen, 1987). Endvidere indikerer fysiologiske og endocrine undersøgelser, at kontinuert lys kan give mere stress og forøge muligheden for modtagelighed overfor sygdomme (Blokhuis, 1983; Gordon, 1994; Classen et al., 1991). Det er imidlertid også vist, at lange mørkeperioder/faste- perioder med hvil tenderer til at give dårligere strøelse, som igen giver flere trædepudeskader. I en serie danske forsøg fandt man således, at øget mørke godt nok reducerede TD, men samtidig forøgedes frekvensen af trædepudeskader så meget, at den overordnede gait score ikke var forbedret ved længere mørkeperioder (Sørensen et al. 1999). Det er en kendsgerning, at slagtekyllinger har en meget hurtig omsætning af det optagne foder. Det har været hævdet, at de derfor har behov for en næsten kontinuert tilførsel af foder, og at de får stress hvis de er sultne i for lang en periode. I et forsøg med måltidsfodring, hvor der var henholdsvis 4 timer, 6 timer og 10 timer mellem måltiderne svarende til at der var 4, 3 og 2 måltider med sammenlagt adgang til foder i 4 timer pr dag, var der tegn på stress hos de kyllinger, der kun fik adgang til foder 2 gange daglig, og hvor der følgelig var 10 timer mellem afslutning på et måltid og start på det næste, mens de øvrige behandlinger ikke syntes at vise tilsvarende stress-lignende tilstande (Su et al. 1999). Spørgsmålene i mange af de forskningsprojekter, der hidtil er foreta- Figur 1. Lysprogrammer anvendt i projektet get på dette område, har ikke fokuseret på at fastlægge et optimum for Timers mørke pr. døgn 9 8 daglængde set i relation til en samlet velfærd for kyllingerne, men har 7 6 5 ofte været fokuseret på enkelte elementer af denne. Endvidere må det 4 3 2 erkendes, at avlsmaterialet ændrer 1 karakter så hurtigt, at de problemstillinger man fandt vigtige for 10-0 0 5 13 17 21 25 29 33 37 42 Alder (dage) 15 år siden kan være uaktuelle i dag. Som eksempel kan nævnes, at TD spillede en stor rolle for benproblemer hos slagtekyllinger for 20 år siden, men at dette nok ikke er tilfældet i dag, fordi denne lidelse stort set er blevet fjernet gennem avlsarbejdet, til gengæld er der så andre typer af lidelser som giver benproblemer, den vigtigste af disse er femur head necrosis (Whitehead et al. 2003). 8
Metoder Detailplanlægning af forsøget blev gennemført af en forskergruppe ved DJF med støtte og ønsker fra en følgegruppe bestående af 4 slagtekyllingeproducenter, repræsentanter fra Landscentret Fjerkræ og Fjerkræraadet samt en repræsentant fra Dyrenes Beskyttelse. Lysprogrammer Et lysprogram, som følger Bekendtgørelsens forskrifter (lysprogram 1), blev sammenlignet med et alternativt, der maksimalt anvender 4 timers sammenhængende mørke pr. døgn. De to lysprogrammer er vist i figur 1, heraf fremgår bl.a. at en nedtrapning af mørkeperioden sker i trin af 1 time hver 4. dag. Med 6 stalde i alt til rådighed blev 3 gentagelser gennemført pr. lysprogram. Lysprogram 1 (Fuldt optrukket linie) blev gennemført i Stald 1, 4 og 6. Lysprogram 2 (Stiplet linie) blev gennemført i Stald 2, 3 og 5. Lysintensiteten var ca. 20 lux. Overgangen fra lys til mørke (skumring) skete ved reduktion af lysintensiteten til 5 lux. Overgangen fra mørke til lys (dæmring) skete ligeledes ved forøgelse af lysintensiteten til 5 lux. Skumrings- og dæmringsperioder havde en varighed på 30 minutter. I dette forsøg begyndte dæmringsperioden altid kl. 06:00, således at alle kyllinger havde fuldt lys kl.06:30. Skumringsperioden begyndte mellem kl. 21:30 og 04:30, afhængigt af mørkeperiodens længde. Overgangene mellem de forskellige lysintensiteter foregik i et hug. Kyllingemateriale Tirsdag d. 29. oktober 2002 blev indsat i alt 18.153 usorterede kyllinger (Ross 308) fra Fællesrugeriet, dvs. 3.000 kyllinger pr. stald (18,6 kylling/m 2 ). Ved forventet slutvægt på 2.300 g og forventet dødelighed på 3,5% svarer denne belægningsgrad til 41,3 kg/m 2 ved afgang til slagteri. 9
Figur 2. Oversigt over en stald med placering af fodertrug og vandstrenge, samt angivelse af hvor strøelsesprøverne blev udtaget. 15,0 m 10,75 Strøelsesprøver Fodersiloer Vandstrenge m. nipler Foder Der blev anvendt standardblandinger fra DLG, tilsat hel hvede. Foderets næringsstofindhold blev analyseret af DLG inden levering. Hel hvede blev iblandet på Foulums egen foderfabrik i henhold til følgende plan: Dag Blanding Fodertype Hvede (%) 0 7 1 Rio Start 0 8 12 2 Rio Medio 0 13-15 3 Rio Medio 5 16-18 4 Roma Vokse 10 19-21 5 Roma Vokse 15 22-24 6 Roma Vokse 20 25-27 7 Roma Vokse 25 28-36 8 Roma Vokse 30 37 42 9 Roma Slut 35 Foder blev tildelt ad libitum og indvejet til hver stald. De første dage efter indsættelsen blev der fodret på papir. Skiftet fra en fodertype til en anden skete glidende, dvs. indvejningen fandt sted 1-2 dage før overgangen til nyt foder. 10
Staldenes indretning Før forsøgets påbegyndelse blev samtlige 6 stalde i F40-44 indrettet som følger (se i øvrigt Figur 2 for detaljer). Staldenes areal blev afgrænset til 10,75 m x 15,00 m. Hver stald blev udstyret med 4 vandstrenge i hele staldens længderetning, hver med mindst 50 og højst 60 nipler (svarer til 15 kyllinger/nippel). Desuden blev hver stald udstyret med måleudstyr til måling af vandforbruget Hver stald blev udstyret med 3 rækker hver med 13 fodersiloer, der forneden var forsynet med et rund fodertrug svarende til rundskåle (39 siloer pr. stald, svarer til 77 kyllinger/rundskål). Staldene blev strøet med 1,5 kg snittet halm pr. m 2 gulv før indsættelsen, og huset var opvarmet i fire døgn inden strøning Der blev opsat videoer i 2 stalde (1 video pr. lysprogram) til overvågning af lysprogrammerne. Temperatur og luftfugtighed Varmen blev tændt 4 dage før strøning. Temperaturen var indstillet til 34 C de første 3 døgn efter indsættelsen af kyllinger og blev derefter sænket med 0,5 C pr. døgn, indtil en temperatur på 21 C var nået, hvorefter temperaturen blev fastholdt på dette niveau resten af vækstperioden. Den relative luftfugtighed blev tilstræbt i alle stalde at være max. 50% i 1. uge, 56% i 2. uge, 63% i 3. uge, 71% i 4. uge, 75% i 5. og 6. uge. Kyllingerne blev tilset en gang dagligt med hensyn til foder, vand og døde kyllinger. Kyllinger med gait score 4 og 5 blev aflivet. Desuden blev de enkelte stalde tilset hver eftermiddag for utætte vandkopper og andre uregelmæssigheder. Hver gang en person gik ind i en stald blev dette noteret. Kyllinger, der æder på dag 8. (Foto: Janne Winther Christensen) 11
Registreringer Der blev ophængt temperatur- og fugtighedsmålere (2 stk. i hver stald), der automatisk indsamlede information om luftens temperatur og relative fugtighed hver time gennem hele forsøgsperioden. Døde kyllinger blev registreret løbende for hver stald med dato, vægt (dog ikke de første 7 dage) og dødsårsag (benproblemer, velfærdssyge eller andet). Fra 27/11 (dag 29) blev de kyllinger, der var døde/aflivet på grund af benproblemer mærket og lagt på køl til senere undersøgelser. Her ses rækkerne af fodertrug, samt én af vandstrengene. Kyllingerne er 2 dage gamle. (Foto: Janne Winther Christensen) Vandforbruget blev daglig aflæst på 5 dage om ugen for hver stald og indført i et skema. Foderforbruget blev opgjort pr. stald for de enkelte fodertyper. 1. Stikprøvevejninger Stikprøvevejninger af kyllingerne (4 x ca. 50 kyllinger pr. stald) blev foretaget på dag 5, dag 21 og dag 34. Udtagningen foregik i mørke ved at 2 personer forsigtigt gik ind til kyllingerne med 4-5 m hønsenet/ tynd bøjelig plade imellem sig. På et aftalt sted blev nettet/ pladen sænket og personerne gik mod hinanden, således at der blev dannet en cirkel, hvori ca. 50 kyllinger blev holdt fanget. Vejeudstyret var bragt ind i staldene, således at kyllingerne ikke skulle transporteres ud. Alle indfangne kyllinger blev vejet, uanset om der var under eller over 50 pr. cirkel. På dag 5, 21 og 34 blev kyllingerne vejet individuelt. 2. Vingeflaptest I forbindelse med stikprøvevejning på dag 21 og 34 blev der foretaget vingeflaptest på 50 kyllinger pr. stald. Hver kylling holdes i benene med hovedet nedad, og testen optaget på video. På videoskærmen måltes efterfølgende latenstiden, dvs. hvor lang tid der går før kyllingerne holdt op med at flappe med vingerne. Dette test blev introduceret af Newberry and Blair(1993). 3. Stress måling og knoglestyrke På 20. dagen, dvs. ved slutningen af den differentierede mørkeperiode (se figur 1), blev der indfanget 10 kyllinger pr. stald, som blev transporteret ud af stalden til blodprøvetagning med henblik på måling af H/L ratio, som udtrykker forholdet mellem heterofile granulocytter og lymfocytter. Dette mål anvendes fordi en forøget mængde af H celler kan være udtryk for at 12
dyrene har været ekstra belastede, og dermed stressede. Herefter blev kyllingerne aflivet med henblik på måling af knoglestyrke og bøjninger af skinnebensknoglen. 4. Trædepuder, hudrifter og andre skader I forbindelse med stikprøvevejning på dag 21 blev trædepudeskader på de 4 x ca. 50 udtagne kyllinger individuelt bedømt på en skala fra 0-2. På slagteriet blev der udtaget 4x50 fødder i alt fra første og sidste tredjedel af hver stald. Disse blev taget med tilbage til Foulum og ligeledes bedømt på en skala fra 0-2. Hudrifter og skader blev bedømt af slagteriets veterinær, og desuden vurderedes andelen af skader i forbindelse med selve ophængningen og transport, såsom brækkede vinger o. lign. 5. Gait score, TD og infektioner i led og knogler På dag 35 blev der indfanget 2 x ca. 50 kyllinger pr. stald til måling af gait score, som gennemførtes i overensstemmelse med proceduren beskrevet af Kestin et al. (1992). 2 personer bedømte hvert sit hold Med henblik på detaljerede undersøgelser blev endvidere aflivet 6 kyllinger pr stald hvoraf de 4 havde gait score 3 eller højere, mens de 2 havde gait score 0. Lårbenknoglens hoved (FH) blev undersøgt både makroskopisk for nekrose og infektioner, mikroskopisk blev FH udtaget sterilt, knust og fra denne masse udtaget en svaberprøve til undersøgelse for bakterievækst. Endvidere blev haseleddet makroskopisk undersøgt for ekstra ledvæske og infektion. Skinnebenet blev undersøgt for forekomst af TD. Disse undersøgelser blev gjort af veterinærer ved Fjerkræklinikken. Yderligere 8 kyllinger blev aflivet pr stald med henblik på undersøgelse for TD gennem dissektion af skinnebenet ved et langsgående snit af det proximale ledhoved. 6. Aktivitet og Flight zone På dag 20 og 34 blev kyllingernes flight zone registreret, dvs. hvor langt løb de væk fra en testperson, når denne bevægede sig ind i stalden. Ligeledes blev målt, hvor lang tid der gik, inden kyllingerne var inden for 50 cm af testpersonen, når denne stod stille. 7. Strøelsesmåttens kvalitet, tørstofindhold, ph og temperatur Strøelsens kvalitet er bedømt ugentligt ved at 5 punkter (se figur 2) i hvert hus er karakteriseret i henhold til nedenstående skala, og der blev indsamlet strøelsesmateriale fra samme 5 punkter med henblik på bestemmelse af tørstof og ph værdi (målt i en vandig opslemning af strøelsesmaterialet. Temperatur på strøelsesoverflade og på gulvflade blev ligeledes målt ugentlig i samme punkter med et lasertermometer. Særligt dårlige områder er identificeret og kvantificeret. 13
Ved den visuelle bedømmelse af gødningsmåttens tilstand blev der anvendt en skala fra 0 til 5 i henhold til nedenstående: Karakterskala til strøelsesvurdering 5 Strøelsen er løs og tør Farve: grå En løs strøelse, helt uden lagskift. Strøelsen må gerne indeholde små gødningsflager, men skal ellers være helt løs. Med lagskift menes, løs strøelse adskilt af et lag fast strøelse. 4 Let skorpet strøelse, men tør Farve: grå Strøelsen har en tynd skorpe, med en tør og løs bund. 3 Fugtig strøelse med et tørt overlag Farve: grå overlag - mørk nedenunder Strøelsen har et tyndt ½ - 1½ cm tykt løs overlag. Nedenunder er strøelsen fugtig. 2 Skorpet strøelse Farve: mørk Strøelsen er skorpet samt fugtig under skorpen. 1 Fugtig strøelse, er skorpet, våd og klistret Farve: mørk Strøelsen er fugtig samt våd og klistret. Gødningen hænger fast på kyllingernes trædepuder. 0 Dårlig strøelse, skorpet, våd, klistret og blød Farve: mørk Man laver tydelige fodspor i strøelsen i huset. Gødningen hænger fast på kyllingernes trædepuder. 8. Vandkvalitet Vandets kvalitet blev undersøgt på dag 2, 7, og 14 efter indsættelse. Prøven blev udtaget i den fjerneste ende af vandstrengen med drikkenipler i hver stald. Prøverne blev sent til Steins Laboratorium A/S og analyseret for indhold af Coliforme og E. Coli bakterier pr. 100 ml samt kimtal pr. ml målt ved 37 C. Forskningscentrets vandkvalitet taget direkte fra hanen, måles løbende og niveauet for Coliforme og E. Coli bakt. ligger på under 1 pr. 100 ml. Kimtallets niveau v. 37 C ligger på 35 pr. ml. Det skal bemærkes, at vandingssystemet i staldene blev rengjort, men ikke desinficeret før ibrugtagning. 9. Kyllingernes afgang til slagteri Der blev lukket for foderet ca. 8 timer (inkl. transport til slagteri) inden slagtning. Indfangning og afgang til slagteriet skete på dag 41, dvs. mandag d. 9. dec. Reolerne til transport af kyllingerne blev vejet tomme og med kyllinger inden de blev stablet på lastvogne, således at kyllingernes vægt blev registreret staldvis. 14
Målinger af forskellige staldparametre Figur 3. Aktuel temperatur i de enkelte stalde. 34 32 Temp. 30 28 26 24 Stald1 Stald4 Stald6 Stald2 Stald3 Stald5 22 20-2 1 3 5 7 9 11131517192123252729313335373941 Alder Temperaturen forløb næsten som planlagt (figur 3). Stald 6 viste dog et afvigende forløb, idet der fra dag 17 var en noget højere temperatur end planlagt. Kyllingernes reaktion på den 2 til 4 grader højere temperatur var et tilsyneladende højere vandforbrug. Da det samtidig var den stald hvor tilvæksten var sat lidt tilbage på dag 2 ( se tabel 5), kan årsag og virkning ikke klarlægges. Figur 4. Aktuel luftfugtighed registreret i de enkelte stalde. 80 70 Fugtighed 60 50 40 30 20 Stald1 Stald4 Stald6 Stald2 Stald3 Stald5 10 0-2 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 29 41 Alder 15
Luftfugtigheden havde for 4 stalde et ensartet forløb og fulgte nogenlunde den lagte plan (figur 4). Det kneb dog de første dage med at få en tilstrækkelig høj fugtighed, og yderligere befugtning blev påbegyndt et par dage efter indsættelse. Stald 6 viste et mønster, der afspejlede den højere temperatur og afvigelsen kan således forklares hermed. Den permanent lave luftfugtighed i stald 2 er der ingen forklaring på. Test af de anvendte temperatur loggere viste, at det ikke er sandsynlig at den ekstremt lave fugtighed skal søges i fejlmålinger. På den anden side har kyllingerne opført sig meget normalt hvad angår tilvækst, foderoptagelse og vandoptagelse. Selv om strøelsen i stald 2 var forholdsvis tør ved slutningen af vækstperioden, bevirkede det ikke en forbedring af trædepudetilstanden. Vandkvalitet Stald 4 og 5 havde fra starten de højeste indhold af Coli bakterier og dermed den dårligste vandkvalitet (tabel 1). Det umiddelbart høje smittepres i starten, kan dels skyldes manglende desinficering før ibrugtagning, men også den høje temperatur og det lille vandforbrug, hvilket forklarer, hvorfor kvaliteten steg efterhånden som forbruget blev øget og temperaturen i stalden blev reduceret. Tabel 1. Vandkvalitet målt på prøver udtaget for enden af røret med vandnipler. Lys Prog. Dag 2 Dag 2 Dag 2 Dag 7 Dag 7 Dag 7 Dag 14 Dag 14 Dag 14 Stald Coli-bak /100ml E-coli /100ml kim-37 /ml Coli-bak /100ml E-coli /100ml kim-37 /ml Coli-bak /100ml E-coli /100ml kim-37 /ml Max 8 1 23 <1 >20000 <1 <1 18000 3 1 7700 Max 8 4 350 5 >20000 33 17 >20000 10 2 3000 Max 8 6 5 <1 >20000 5 <1 13000 8 1 1800 Max 4 2 23 <1 >20000 <1 <1 13000 <1 <1 3500 Max 4 3 <1 <1 >20000 2 2 >20000 <1 <1 6100 Max 4 5 240 8 >20000 170 79 >20000 540 540 >20000 Dårlig vandkvalitet anføres ofte at kunne give benproblemer. Ved at sammenholde tabel 1 med tabel 7 og efterfølgende tabeller over benskader kan der ikke iagttages nogen sådan sammenhæng. Strøelseskvalitet Strøelsen blev bedømt subjektivt, og samtidig blev der udtaget prøver til en objektiv måling af tørstof og surhedsgrad. Bedømmelsen og udtagning af prøver blev i hver stald foretaget på 5 steder som vist i Figur 2. Resultaterne opnået på grundlag af den subjektive vurdering foretaget hver 7. dag fremgår af nedenstående tabel 2. Denne oversigt viser, at på trods af meget dårlig strøelse i stald 5 resulterede max 4 timers programmet i en gennemsnitlig bedre strøelse end lysprogrammet med max 8 timer fra dag 21, denne forskel var dog på intet tidspunkt statistisk signifikant. Ved en 16
gennemgang af bedømmelsesskemaerne var der en klart dårligere strøelse ved de to ydervægsregistreringer (se figur 2), idet disse ofte havde fået karakteren 1 mens bedømmelsen på de tre midterområder konsekvent var højere. Dette var især gældende for stald 5 og delvis for stald 2 allerede fra dag 7. Tabel 2. Visuel bedømmelse af strøelsen. Lysprog. Stald Dag 7 Dag 14 Dag 21 Dag 28 Dag 35 Dag 40 Strøelse score Max 8 1 3,6 3,4 1,6 1,1 1,6 1,4 Max 8 4 4,0 3,0 1,5 1,2 1,2 1,2 Max 8 6 4,2 3,2 2,1 1,8 1,8 1,5 Max 4 2 3,8 2,8 2,0 1,7 2,4 2,1 Max 4 3 4,2 3,8 2,4 1,8 1,6 2,0 Max 4 5 3,4 2,8 1,4 1,0 0,8 1,1 Max 8 1, 4, 6 3,93 3,20 1,73 1,37 1,53 1,37 Max 4 2,3, 5 3,80 3,13 1,93 1,50 1,60 1,73 Tørstofbestemmelse er en mere objektiv måde at bedømme strøelseskvalitet på (tabel 3). En korrelation på 0,76 blev fundet mellem den visuelle bedømmelse og tørstofindholdet, hvilket viser, at der er en rimelig god sammenhæng mellem de to metoder. Ved en statistisk covarians analyse blev der vist en sikker effekt af alder på både den subjektive bedømmelse og på strøelsens tørstofindhold, men i ingen af tilfældene kunne der påvises en statistisk signifikant effekt af forskellig længde af mørkeperioden. Tabel 3. Tørstof i strøelse. (Strøelse blev udtaget på 5 steder i stalden). Lysprogram Stald Dag 7 Dag 14 Dag 21 Dag 28 Dag 35 Dag 40 Max 8 1 72,51 65,79 51,61 47,07 48,64 53,87 Max 8 4 72,29 56,17 59,61 59,01 46,11 46,29 Max 8 6 70,92 61,90 64,97 64,93 47,02 50,00 Max 4 2 62,41 59,00 63,65 60,40 56,10 64,16 Max 4 3 72,65 64,39 59,37 63,19 51,65 66,67 Max 4 5 60,91 65,14 51,99 55,94 49,55 47,87 Max 8 1, 4, 6 71,91 61,29 58,73 57,00 47,26 50,05 Max 4 2, 3, 5 65,32 62,84 58,34 59,84 52,43 59,57 17
Tabel 4. Syre-base balancen i en opslemning af strøelsesmateriale angivet ved phværdien. (Samme prøver som i tabel 3). Lysprogram Stald Dag 7 Dag 14 Dag 21 Dag 28 Dag 35 Dag 40 Max 8 1 8,60 8,10 8,30 8,30 8,60 8,40 Max 8 4 7,20 8,40 8,80 8,30 9,00 8,50 Max 8 6 8,20 8,20 8,50 8,80 8,40 8,50 Max 4 2 7,70 7,20 7,20 8,30 8,80 7,10 Max 4 3 7,70 8,20 8,60 8,70 8,80 8,80 Max 4 5 7,70 7,70 7,90 8,70 8,00 8,30 Max 8 1,4,6 8,00 8,23 8,53 8,47 8,67 8,47 Max 4 2,3,5 7,70 7,70 7,90 8,57 8,53 8,07 Syre/base forholdene udtrykt ved ph-værdien i en vandig opslemning af strøelsesprøverne viste ifølge tabel 4, at de alle var svagt basiske. Dette er ikke noget, der i sig selv formodes at forårsage trædepudesvidninger eller andre former for hudforandringer. Der er ingen effekt af behandlinger og næppe heller af alder. Stærkt basiske forhold foranlediget af brug af kalk eller endnu stærkere desinfektionsmidler som f. eks. natronlud på gulvflader kan meget vel tænkes at give trædepudehuden skader, der senere udvikles til egentlig svidninger og sårdannelser. Dette blev ikke anvendt i nærværende forsøg. Figur 5 Figur 5 Strøelsestemperatur. Forskel mellem overflade og gulvflade Forskel, grader 3 2 1 0-1 stald 1 stald 4 stald 6 stald 2 stald 3 stald 5-2 -3 7 15 21 28 35 Alder Forskellen mellem strøelsesoverfladens temperatur og gulvfladens temperatur havde det i figur 5 viste forløb. Umiddelbart kan det observeres, at med kyllingernes alder stiger gulvtemperaturen mere end strøelsens overflade temperatur. Da temperaturen i strøelses overflade var 18
nogenlunde konstant i hele perioden, er temperaturforøgelsen på gulvfladen et udtryk for den forgæringsvarme, der dannes ved den mikrobielle omsætning i gødningsmåtten. Uden at det kan holde for en statistisk vurdering kan man iagttage, at stald 3 viste den største ændring over tid mens stald 1 viste den mindste ændring. Da stald 3 havde den bedste strøelse og de bedste trædepuder kan dette antyde en forgæringsproces i strøelsesmåtten, som kan have en gunstig virkning på strøelseskvaliteten. Dette bør dog nærmere undersøges før endelig konklusioner drages. Resultater og diskussion i relation til produktion, sundhed og velfærd Produktionsdata Vægten af kyllingerne er vist i tabel 5. Vægt ved indsættelse og ved 41 dage blev registreret ved flokvejning på alle kyllinger vejet i grupper. De mellemliggende vejninger blev foretaget på et tilfældigt udpluk af individuelle kyllinger med 100 kyllinger pr stald ved 5 dage, og 200 kyllinger pr stald ved 21 og 34 dage. Vejning ved 41 dage skete efter 8 timers faste, hvorfor vægten vil være forholdsvis lavere end de øvrige vægte hvor vejningen blev foretaget, mens kyllingerne havde adgang til foder. Ved at sammenholde den opnåede gennemsnitsvægt med Aviagen Ltd s Broiler Performance Objective Ross 308 fra 2003 fandtes, at gennemsnitsvægten i forsøgene er 7,3%, 9,4% og 10,4% højere ved henholdsvis 5, 21 og 34 dage. Sammenholdt med den danske effektivitetskontrols to-måneders rapport for nov.-dec. 2002 udgivet af Det Danske Fjerkræraad, der viser en 38 dages vægt på 1976 g for Ross308, var forsøgets resultat således 10,2% højere. Tabel 5. Kyllingernes vægt ved forskellige aldre, samt antal indsatte kyllinger Lys prog. Stald Indsatte kyllinger Antal Vægt dag 0 Vægt dag 5 Vægt dag 21 Vægt dag 34 Vægt dag 41 Vægt korr. til dag 38 Max 8 1 3011 43,6 121b**) 892b 1977a 2450 2222 Max 8 4 3035 42,9 129a 893b 1982a 2373 2150 Max 8 6*) 3021 43,4 111c 861c 1894b 2298 2081 Max 4 2 3033 42,9 123b 899ab 1984a 2432 2205 Max 4 3 3026 43,2 124b 919ab 1989a 2341 2121 Max 4 5 3027 43,2 126ab 882bc 2000a 2412 2187 Max 8 1, 4 6046 43,3 125a 893a 1979a 2411 2186 Max 4 2, 3, 5 9086 43,1 124a 900a 1992a 2395 2171 *) Udeladt stald 6 som værende unormal pga. en ekstra mørkeperiode i 2. levedøgn **) Samme bogstav i en kolonne viser, at der ikke er statistisk signifikant forskel 19
Der var ingen effekt af lysprogrammer på kyllingernes vægt på noget tidspunkt i vækstforløbet. I vurderingen af vækst i de enkelte huse er der grund til at bemærke stald 6, hvor der ved 5 dage kan observeres en signifikant lavere vægt på ca 12 g, svarende til ca. 10%. Denne reducerede vækst fortsætter hele perioden igennem med en størrelsesorden af 3-5% som ved alle tre vejetidspunkter (5, 21, og 34 dage) er signifikant mindre end de øvrige stalde bortset fra stald 5 ved 21 dage. Ved en gennemgang af mulige årsager blev det konstateret, at der i stald 6 i dagen efter indsættelse var et strømsvigt om formiddagen, som forårsagede mørke i en periode, der maximalt kunne være 5 timer. Dette understreger, at en periode tidligt i kyllingens liv med mørke/uden adgang til foder kan give en vækstdepression, som ikke senere genoprettes gennem kompensatorisk vækst. I forsøg, hvor kyllinger ikke fik foder de første 48 timer, fandt man en vækstdepression sammenlignet med kyllinger, der fik foder umiddelbart efter klækning og 24 timer efter klækning (Juul-Madsen, Su & Sørensen, 2003; Noy & Sklan, 1999). Denne vækstreduktion blev aldrig senere indvundet, men tværtimod eskaleret op i takt med at kyllingerne voksede. Vægten ved 41 dage blev korrigeret til 38 dage ved den formel, der anvendes i Fjerkræraadets E-kontrol i 2002. Foderforbrug og vandforbrug Foderforbrug og vandforbrug er præsenteret i tabel 6. Det anvendte DLG foder samt hvede havde et analyseret indhold af energi og vigtige næringsstoffer som anført i følgende opstilling: Start Rio medio Roma vokse Roma slut Hvede MJOE/kg 12,34 12,25 12,16 12,67 13,14 Råprot.% 21,9 22,2 21,4 22,4 10,7 Råfedt% 6,2 6,7 6,1 9,0 2,2 Stivelse% 37,5 35,6 37,2 32,6 - Fosfor% 0,69 0,66 0,61 0,67 - Træstof 2,8 2,9 2,6 3,3 2,9 Aske 6,0 6,0 5,5 5,6 1,7 Calcium 1,10 1,11 0,90 1,02-20
Tabel 6. Foderudnyttelse og vandforbrug. Lys- prog. Stald Foderudnyttelse Kg foder/kg kyll. dag 41 Korr. til dag 38 Andel af fodertype og hvede, g pr. kyll. Start + Medio Vokse Slut Hvede Vand i alt m 3 Vand l/kyl. Vand l/kg foder Max 8 1 1,827 1,774 483 2.637 535 798 22,01 7,31 1,71 Max 8 4 1,864 1,811 479 2.617 518 785 21,87 7,21 1,71 Max 8 6 1,859 1,804 463 2.454 575 758 22,93 7,59 1,86 Max 4 2 1,868 1,816 480 2.626 596 817 22,73 7,49 1,73 Max 4 3 1,900 1,847 481 2.660 496 780 21,03 6,95 1,66 Max 4 5 1,843 1,790 481 2.606 547 793 22,61 7,47 1,75 Max 8 1,4,6 1,850 1,796 22,27 7,37 1,76 Max 4 2,3,5 1,870 1,818 22,13 7,31 1,71 Foderudnyttelse blev beregnet på grundlag af indvejet foder og udvejede kyllinger på dag 41. Kyllinger udtaget og anvendt til forsøg udgjorde mængdemæssigt ca. 0,5% og ville, hvis de blev indregnet, reducere foderudnyttelsen med ca. 0,01. Det fundne gennemsnit på 1,86 ved 41 dage med et gennemsnitligt energiindhold på 12,42 MJOE pr kg og korrigeret til 1,81 ved 38 dage er lidt højere end de 1,77 der er registreret i E-kontrollens 2-måneders rapport for nov.-dec. 2002. I flere undersøgelser hvor forskellige lysprogrammer er undersøgt, findes der små forskelle i foderudnyttelse som peger i retning af, at længere mørkeperioder giver en lidt bedre foderudnyttelse. Litteraturen på dette område er diskuteret detaljeret af Kristensen, (1999) og der findes mange modstridende resultater. I denne undersøgelse er der ikke fundet signifikante forskelle, men resultaterne peger i den retning at længere mørkeperioder giver bedre foderudnyttelse. Vandoptagelse blev registreret staldvis og udgør i gennemsnit for hele forsøget 1,74 l pr kg foder (tabel 6). Denne mængde ligger i underkanten af, hvad der er kendt i den almindelige produktion. Stald 3 lå lavest og havde yderligere den laveste vægt og den dårligste foderudnyttelse. Der var dog ingen iagttagelse, der pegede på unormale tilstande. Det højeste vandforbrug fandtes i stald 6, hvor temperaturen var lidt højere end i de øvrige stalde. 21
Tabel 7. Dødelighed, og registrering af skader på slagteri (%). Stald Død pga. velfærd % Død pga. ben % Død pga. andet % Død i alt % Slagteri kassationer, % Ledskader Lysprog. Hudskader Total Max 8 1 2,13 0,17 1,43 3,72bc*) 0,03 0,03 0,40 Max 8 4 2,01 0,26 1,52 3,79bc 0,27 0,03 0,50 Max 8 6 1,85 0,13 1,75 3,74bc 0,27 0,17 0,70 Max 4 2 2,47 0,30 1,32 4,09ab 0,07 0,00 0,56 Max 4 3 2,18 0,43 2,48 5,09a 0,20 0,20 1,43 Max 4 5 1,68 0,07 1,39 3,14c 0,03 0,00 0,56 Max 8 1, 4, 6 2,00 0,19 1,57 3,75a 0,19 0,08 0,53 Max 4 2, 3, 5 2,11 0,26 1,73 4,11a 0,10 0,07 1,00 *) Se fodnote for tabel 5 Det fremgår af tabel 7, at dødeligheden, udtrykt som gennemsnit af de 6 stalde, for hele opdrætningsperioden var ca. 4%, og der blev ikke fundet nogen effekt af lysprogrammer. Landsgennemsnit fra E-kontrollens 2-måneders rapport for nov.-dec. 2002 angives at være 3,9. Døde kyllinger blev differentieret i 3 kategorier: Døde kyllinger, der var fundet i stalden liggende på ryggen uden umiddelbar tegn på en forudgående svagelighed. Disse blev klassificeret med betegnelsen Velfærdssyge og ofte ville en efterfølgende diagnose vise kredsløbsforstyrrelser. Kyllinger registreret som døde af benproblemer blev oftest aflivet, dels pga. formodet smerte og dels det måtte forudses, at de ville komme til at lide af tørst og sult, fordi de ikke kunne nå/ bevæge sig til trugene. Øvrige døde kyllinger blev klassificeret som Andet. På slagteriet var kassationer årsag til, at 0,75% af kyllingerne blev fjernet. Umiddelbart så det ud til, at 4 timers lysprogram kunne være årsag til den større kassation, men da denne effekt alene kom fra stald 3, var der grund til at undersøge, om denne stald på særlig måde havde bidraget til det fundne. Umiddelbart havde kyllingerne i stald 3 haft en lidt større dødelighed, de havde haft et større foderforbrug og et mindre vandforbrug. Hverken kyllingernes vægt eller de målte staldparametre indikerer, at kyllingerne i denne stald skulle have haft det dårligere. Ammoniak niveauet er generelt højere i både stald 3 og 4 hvilket hang sammen med udluftningskanalerne placering. Det er et forhold, som ofte er bemærket, og som også blev registreret af personalet i dette forsøg. Luftens ammoniakindhold blev dog ikke målt i nærværende forsøg. 22
Parametre, der vedrører kyllingernes velfærd Trædepudetilstand Trædepudetilstanden blev bedømt ved den metode, som benyttes på fjerkræslagterierne, dog er der bedømt 200 kyllingeben pr. stald. Resultaterne er anført i tabel 8, og det fremgår, at max 8 timers mørke giver signifikant dårligere trædepuder end max 4 timers mørke. Dette er formentlig en afspejling af strøelsens kvalitet (tabel 2 og 3), og at kyllingerne med den lange mørkeperiode sidder stille i længere tid, hvilket måske kan forværre trædepudetilstanden. Trædepudescoren var dårligere ved 21 dage end ved 41 dage, og der blev ikke fundet nogen effekt af lysprogrammer ved 21 dage. Staldvis undersøgelse viste, at i stald 2 havde 64% af kyllingerne ved 21 dage score 2 mens kun 5% havde score 2 ved 41 dage. Dette var yderpunkterne, men for alle stalde gjaldt, at score 2 andelen var højere ved 21 dage end ved 41 dage. Man skal her inddrage det element, at vurderingen af trædepuder ved 21 dage blev foretaget på levende kyllinger der blev løftet direkte fra gødningsmåtten, mens vurderingen ved 41 dage blev foretaget på de rengjorte fødder fra slagteriet. Tabel 8. Trædepudetilstanden på dag 21 og ved slagtning. Dag 21*) Lys prog. Stald Score 0 % Score 1 % Trædepudernes tilstand blev bedømt på et udsnit af kyllingerne på dag 21. (Foto: Jette Søholm Petersen) Score 2 % Pointsum Score 0 % Slagtning**) Score 1 % Score 2 % Pointsum Max 8 1 0,0 58,3 41,7 141,7bc*** 4,5 64,0 31,5 127,0a Max 8 4 8,0 54,0 38,0 130,0cd 12,0 76,5 11,5 99,5c Max 8 6 8,2 40,8 51,0 142,9bc 6,5 87,5 6,0 99,5c Max 4 2 2,0 34,0 64,0 162,0ab 23,5 71,5 5,0 81,5d Max 4 3 24,0 40,0 36,0 112,0d 33,5 61,9 2,5 68,4e Max 4 5 8,0 46,0 46,0 138,0bc 7,0 75,5 17,5 110,5b Max 8 1, 4, 6 5,4 51,0 43,6 138,0a 7,7 76,0 16,3 108,7a Max 4 2, 3, 5 11,3 40,0 48,7 137,0a 21,9 69,7 8,4 86,4b *) Trædepuder blev scoret på 200 kyllinger pr. stald **) Trædepuder blev scoret for 4*50 kyllinger fra hver stald ved standard metoder. ***) Se fodnote i tabel 5 23
I forbindelse med overgangene mellem de forskellige fodertyper var der problemer med at skaffe RIO medio, hvorfor der blev anvendt ROMA vokse allerede fra dag 13, hvilket også var tidspunktet for start på iblanding af 5% hvede. Det blev noteret, at der dag 17-20 blev observeret blod i afføringen som en indikation på problemer med mave-tarm systemet. Samtidig var der klare indikationer af dårlig strøelse, og noget kunne således tyde på, at der uafhængigt af lysprogrammernes effekt på strøelsen allerede tidligt har været faktorer, som har medvirket til dårlige trædepuder. Hvorfor giver max 8 timers mørke en dårligere strøelse, som først manifesterer sig i strøelsen efter 21 dage og i trædepudescoren ved 41 dage, til trods for at kyllingerne allerede ved 21 dage havde samme lysprogram? En forklaring kunne være, at den indflydelse, som en længere mørkeperiode har på strøelsesmåtten er en proces som fortsætter selv efter at lysprogrammerne ikke længere er forskellige. Når forskellen ikke kan erkendes ved 21 dage skyldes det måske, at andre effekter har skjult effekten af lysprogrammer. Uanset hvordan man prøver at forklare trædepudetilstanden må det erkendes, at den generelt er dårlig og ligger et godt stykke fra det acceptable, men i øvrigt på niveau med de 321 hold der indgik i E-kontrollen for december 2002. En af de faktorer der er under mistanke for at give dårlige trædepuder er drikkevandets kvalitet. En simpel korrelationsanalyse mellem antal Coli bakterier fundet i drikkevandet på dag 2 og trædepudetilstanden ved dag 41 gav en korrelation på 0.54, hvilket ikke var signifikant. Ved 21 dage var der en endnu svagere sammenhæng mellem trædepudescore og vandkvalitet. Stald 5 afveg ved at give dårlige trædepuder ved 41 dage, selv om stalden kun havde fået 4 timers mørke. Det var tydeligt fra registreringen af strøelseskvaliteten, at dette skyldtes en tidlig dårlig kvalitet i især de to målepunkter ved ydervæggene, hvor kyllingerne primært opholdt sig gennem de første leveuger. Da de to andre stalde med max 4 timers mørke var væsentlig bedre, mens alle tre stalde med max 8 timers mørke havde værdier, der lå på niveau med stald 5 i slutningen af vækstperioden, må konklusionen blive, at stald 5 var afvigende, hvad angår strøelse. Vandkvaliteten for stald 5 var i særlig grad dårlig på dag 2, hvilket gentog sig i prøverne på dag 14, hvor de fleste øvrige stalde havde en væsentlig reduceret Coli koncentration i vandet. Gait score og TD Kyllingernes gait score er sammenstillet i tabel 9. Der var ingen indflydelse af lysprogrammer at spore, hvilket fremgår af en gennemsnitsværdi på 1,42 og 1,44. Derimod var der nogen forskel mellem stalde, hvor yderpunkterne var stald 2 med den bedste gait score og stald 3 med den dårligste, og disse forskelle var signifikante. Som gennemsnit af hele undersøgelsen blev det fundet, at ca. 10% af kyllingerne havde en score 3 eller højere og det er væsentlig 24
bedre end resultatet fra det såkaldte "Velfærdsmoniteringsprojekt" gennemført i 1999 i 30 besætninger, hvor der var 24 timers lys i alle besætningerne. (Dyrenes beskyttelse, 1999). I forbindelse med gait score undersøgelsen blev der aflivet 14 kyllinger fra hver stald til undersøgelse af Tibial Dyschondroplasi. Af disse i alt 84 kyllinger blev der ved et langsgående snit af ledhovedet på skinnebenet (Edwards and Veltmann, 1983) konstateret at 1 kylling havde udtalt TD svarende til score 3 og 2 kyllinger havde fortykkede vækstplader svarende til score 1. Konklusionen er at TD var så lidt forekommende, at denne lidelse kan lades ude af betragtning som problem for kyllingernes benkonstitution og velfærd i denne undersøgelse. I Velfærdsmoniteringsprojektet (Dyrenes beskyttelse, 1999) blev der fundet en hyppighed af kyllinger med TD på ca. 40%. Forskellen mellem denne og nærværende undersøgelse er dels en afstand i tid på 4-5 år svarende til ca. 5 generationer i avlsarbejdet, og med den intensitet i avlsarbejdet og den arvbarhed for TD der er fundet er det muligt, at reducere frekvensen ganske betydeligt (Whitehead et al 2003). En andet væsentlig forskel er, at der i nærværende undersøgelse i begge behandlinger har været anvendt et lysprogram med mørkeperioder, mens det i 1999 beskrevne projekt var baseret på 30 besætninger med 24 timers lys. Hvor meget hver af de nævnte faktorer betyder for den reduktion i TD der blev observeret kan der ikke siges noget om. Tabel 9. Gait score (GS) ved 35 dages alder. Lysprog. Stald GS-0 % GS-1 % GS-2 % GS-3 % GS-4+5 % Gennemsnit Max 8 1 14,41 35,14 35,14 13,51 1,80 1,53bc* Max 8 4 18,87 36,79 34,91 9,43 0.00 1,34cd Max 8 6 12,59 37,76 39,86 9,09 0,70 1,46bc Max 4 2 20,00 38,40 35,20 5,60 0,80 1,24d Max 4 3 13,04 30,43 40,87 13,04 2,61 1,61ab Max 4 5 14,96 37,01 39,37 7,87 0,79 1,42bcd Max 8 1,4,6 15,00 36,67 36,94 10,56 0,83 1,44a Max 4 2,3,5 16,08 35,42 38,42 8,72 1,36 1,42a *) Se fodnote i tabel 5 Resultaterne af undersøgelserne omfattende 36 kyllinger i alt af infektioner og abnormiteter i knogler og led er vist i tabel 10. 25
Tabel 10. Abnormiteter og infektioner i lårbensknoglens hoved (FH) og haseleddet. Angivet som procent. Lysprog. Stald Lårbenshoved Makroskopisk Mikrobiologisk Haseled med ledvæske og/el. hævelse Haseseneskeder med infektioner Max 8 1 17 0 50 0 Max 8 4 0 0 50 17 Max 8 6 0 17 17 0 Max 4 2 0 20 66 33 Max 4 3 0 40 33 17 Max 4 5 17 0 0 0 Max 8 1, 4, 6 6 6 39 6 Max 4 2, 3, 5 6 20 33 17 Der var ingen effekt af lysprogrammer på infektioner og abnormiteter målt ved dag 34. Stald 5 og stald 6 havde generelt de færreste kyllinger med abnormiteter og infektioner. Ved at sammenholde med vandkvalitet i de første 14 dage (tabel 1) må man konstatere, at der ej heller var nogen sammenhæng her, idet stald 5 havde den dårligste og stald 6 den bedste vandkvalitet. Ved vurderingen af resultaterne i tabel 10 bør tages til følge, at det var et meget selekteret materiale idet 66% af de udtagne kyllinger havde gait score 3 eller derover. Blandt de 33% eller 12 kyllinger med perfekt gait score var der ingen der havde FH infektioner, en havde nekrose i FH og 4 havde forøget ledvæske i haseleddet. Blandt de 67% eller 24 kyllinger var der 4 med infektioner i FH, 1 havde makroskopiske forandringer, 9 havde hævede/væske i haseled og 3 havde infektioner i haseseneskederne. Man kan derfor antage at især infektioner i ledhovedet var en medvirkende årsag til at kyllingerne gik dårligt, hvorimod kyllingerne godt kunne have hævede haseled uden det påvirkede deres gait score. Materialet var dog så spinkelt, at der ikke kan uddrages sikre konklusioner. Flight zone, vingeflaptest og indfangernes bedømmelse Kyllingernes reaktion på en testperson, der stiller sig midt i stalden, er angivet i tabel 11. Der var ikke statistisk signifikant forskel mellem hverken stalde eller de to lysprogrammer mht. den afstand, som kyllingerne umiddelbart flyttede sig fra testpersonen. Denne afstand blev mindre med tiden, idet de gennemsnitlige afstande på dag 13, 20 og 34 var hhv. 1,42 m, 1,08 m og 0,58 m. Dette er dog i høj grad en konsekvens af, at kyllingerne bliver større, og derfor ikke kan fjerne sig så langt fra testpersonen pga. den øgede belægningsgrad. Procentdelen af kyllinger, der reagerede på testpersonen, og den tid, der gik, før kyllingerne igen var indenfor 26
0,5 m af personen var ligeledes upåvirket af stald og lysprogram. Det samme var tilfældet for vingeflaptesten, hvor kyllingerne gns. flappede med vingerne i 3,9 sek. De 8 indfangere scorede kyllingerne på en skala fra 0 (rolige) over 3 (normale) til 5 (vilde). Der var ingen forskel mellem lysprogrammerne, men stor forskel mellem staldene. Der var stor uenighed mellem indfangerne, idet nogle stalde blev scoret med 2 og en enkelt stald med 3 points forskel. Udførelse af vingeflaptest, som optages på video. Kyllingerne er 21 dage gamle. (Foto: Jette Søholm Petersen) Tabel 11. Flight zone*, vingeflaptest og indfangnings reaktion** Lysprog. Stald Flight zone (radius, m) Latenstid (sek) til radius <0.5m Pct. kyllinger påvirket Vingeflap (sek) dag 21 Indfangernes bedømmelse Max 8 1 0,83 97 30 4,1 2,75b*** Max 8 4 1,33 117 53 4,0 4,38a Max 8 6 1,00 90 44 3,8 4,13a Max 4 2 1,17 160 37 3,7 4,13a Max 4 3 1,00 116 38 3,7 3,13b Max 4 5 0,83 80 38 4,2 3,88a Max 8 1,4,6 1,06 101 42 3,9 3,75a Max 4 2,3,5 1,00 119 37 3,9 3,71a *) Flight zone er beregnet som gns. over 3 observationer. **) Indfangningsreaktionen blev beregnet fra vurdering fra 0 (rolige) til 5 (vilde) af de 8 indfangere. ***) Se fodnote i tabel 5. Stress, brudstyrke og bøjninger af skinnebenet blev undersøgt på 10 kyllinger pr. stald ved 20 dage. Stress blev undersøgt ved at måle kyllingernes H/L ratio fra blodprøver. Hvis en forøget mørkeperiode forårsager øget stress kan dette måske måles ved denne parameter. Længere mørkeperiode giver anledning til mere liv- 27
lige kyllinger, og det vil måske også give sig til kende ved at knoglerne bliver stærkere på grund af den øgede bevægelse, hvilket vil øge deres brudstyrke. Endelig kan disse påvirkninger måske give sig til kende ved, at bøjningsgraden af skinnebenet påvirkes. Tabel 12. H/L ratio. Brudstyrke af skinneben målt i Newton. Bøjning af skinneben ved knæled og bøjning af skinneben ved hase målt i grader. Lysprog. Stald H/L ratio Brudstyrke Knæled Has bøj Max 8 1 30,15a* 198,6a 20,28a 2,50a Max 8 4 32,82a 154,4b 19,50a 1,25a Max 8 6 21,95a 131,5b 22,75a 1,75a Max 4 2 31,81a 156,0b 18,50a 1,11a Max 4 3 26,59a 147,1b 21,00a 1,50a Max 4 5 26,85a 158,5b 20,56a 1,75a Max 8 1,4,6 28,55a 161,5a 20,86a 1,81a Max 4 2,3,5 28,42a 153,9a 20,00a 1,47a *) Se fodnote i tabel 5 Det fremgår af tabel 12, at der ikke var nogen signifikant effekt af lysprogrammer på de foretagne målinger. Den højere brudstyrke i stald 1 er signifikant, men andre målinger på adfærd kunne ikke bekræfte at kyllingerne i stald 1 var livligere. Konklusion De to lysprogrammer havde en forskellig påvirkning af strøelseskvaliteten, som resulterede i, at trædepuderne ved 41 dage var signifikant dårligere ved lysprogrammet med max 8 timers sammenhængende mørke sammenholdt med max 4 timers sammenhængende mørke. Strøelseskvaliteten kunne dog ikke påvises at være statistisk signifikant forskellig. Generelt var trædepudetilstanden dårlig ved slagtning, men den var endnu dårligere allerede ved 21 dage. Dette havde ikke baggrund i lysprogrammerne, men kunne snarere tilskrives en dårlig strøelseskvalitet som følge af for tidlig brug af voksefoder og måske ringe bakteriologisk kvalitet af drikkevandet. Kyllingernes vækst var ca. 10% højere end samtidige hold af Ross308 baseret på 2-måneders E-kontrol samt Aviagen Ltd. norm for ROSS 308 i 2003. Foderforbrug og livskraft lå på niveau med e-kontrollens data, og der kunne ikke påvises nogen indflydelse på disse parametre af lysprogrammer. Der blev ikke fundet nogen indflydelse af lysprogram på gait score og TD. Kun et enkelt tilfælde af TD blev fundet ud af 84 undersøgte, og det må derfor konkluderes, at den arvelige disposition for denne bendefekt er meget reduceret i ROSS 308. 28
Ingen af de gennemførte adfærdsobservationer har været i stand til at udpege adfærdsmønstre der skyldes forskellige lysprogrammer. Disse adfærdsstudier har især været centreret om adfærd, der kunne tilkendegive forskelle i stress og flyvskhed. Der har ligeledes ikke kunnet påvises nogen sammenhæng mellem de anvendte lysprogrammer og knogleinfektion. Det overordnede resultat af undersøgelsen er derfor, at en øget mørkeperiode giver anledning til dårligere strøelse i slutningen af kyllingernes vækstperiode, og dette resulterer i dårligere trædepuder. Derimod har der ikke kunnet påvises nogen effekter på en lang række øvrige forhold i relation til produktion, sundhed og produktkvalitet. Undersøgelsen har givet indsigt i en lang række andre forhold der kan have indflydelse på trædepudetilstanden hos slagtekyllinger. Anerkendelse DLG har leveret foder og i den sammenhæng gennemført næringsstofanalyser af hvert parti inden levering. Gruppen af slagtekyllingeproducenter der deltog i følgegruppen var Henning Fynboe Madsen, Thomas Knudsen, Jesper Andersen og Jens Martin Skov. Kyllingerne er passet og plejet af Gert Nielsen og Kurt Jensen. Kyllingerne er slagtet på Danpo-Års. Referencer Aviagen, 2003. Broiler Performance objective for Ross 308. Note fra avlsfirmaet Aviagen - Ross Poultry, Newbridge, Scotland. Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion (Bekendtgørelse nr 1069 at 17. december 2001). Blokhuis, H. J. 1983 The relevans of sleep in poultry. World's Poultry Science Journal 39:33-37. Classen, H. K., Riddell, C. and Robinson, F. E. 1991. Effect of increasing photoperiod length on performance and health of broiler chickens. British Poultry Science 32:21-29. Edwards, H. M., Jr., and Sørensen, P. 1987. Effects of short fasts on the development of tibial dyschondraoplasia in broiler chickens. Journal of Nutrition 117:194-200. Edwards, H. M., Jr., & Veltmann, J. R., Jr. 1983. The role of calcium and phosphorous in the etiology of tibial dyshondroplasia in young chicks. Journal of Nutrition 113:1568-1575. 29