Bridgelærer kompendium 1 Indhold Forord... 2 Et bridgekursus opbygning... 3 Generelle informationer og råd til bridgelæreren... 3 Kursistens succeskriterie... 3 Dit succeskriterie... 4 En typisk bridgeundervisningsaften... 4 Vigtigt at huske for bridgelæreren:... 5 Kursusstart... 8 Planlægning af første kursusgang... 8 Første kursusgang... 8 Øvrige undervisnings seancer... 9 Ved bridgebordet - når kursisterne spiller kortene... 10 Efter endt kursus... 11 Integrering af kursisterne i klubben... 12 Øg spilletempoet hos kursisterne... 12 Sponsorturnering... 12 Kursusgruppen får egen række i klubben... 12 Hvad forventes af de etablerede klubspillere... 12 Hvorfor vinder eller taber man... 13 Egnede turneringsformer for begyndere... 13 Holdturneringer... 13 Afslutning... 14
Bridgelærer kompendium 2 Marts 2011 Forord DBf har etableret et breddeudvalg, der gradvis implementerer nye tiltag, der kan skaffe og fastholde flere bridgemedlemmer i en typisk dansk bridgeklub, hvor der satses på bredden i dansk bridge. Under breddeudvalget er der nedsat et undervisningsudvalg bestående af forordets underskrivere. Udvalget er ansvarligt for uddannelsen af bridgelærere i Danmark, og det har udarbejdet en ny, enkel, stimulerende bridgeuddannelse i to dele. Den nye uddannelse skal inspirere ganske almindelige klubspillere til at blive bridgelærere, selvom de måske kun selv spiller en gang om ugen. Uddannelsen vil give de nødvendige pædagogiske og bridgefaglige værktøjer. Nordisk Standard er fremtidens begynder undervisningssystem og bridgelæreruddannelsen forudsætter, at det er dette system, der bruges i undervisningen. Den nye uddannelse henvender sig til almindelige bridgespillere med følgende forudsætninger: a) Man bør kende bridgespillet på et rimeligt niveau, dvs. almindelig klubspiller med mindst 3 års erfaring. b) Man er udadvendt og kan lide at give viden fra sig. c) Man må gerne have lidt humor og virke veloplagt. d) Man skal være tålmodig og pædagogisk. e) Man skal have viljen til at gentage problemstillinger i bridgen - mange gange. Hvad får en bridgespiller ud af at blive bridgelærer (efter ½ eller 1 års uddannelse) a) En fantastisk glæde ved at se elevernes udvikling, begejstring for det du brænder for, samt taknemmelighed for at du gider. b) Dit eget bridgesystem bliver strammet op. c) Undervisningserfaring og selvtillid. d) Du bidrager til klubbens og bridgens udvikling. e) Du får erfaringer og inspiration fra andre bridgelærere. f) Du får struktureret tilgang til bridgeundervisning. g) Du går tilfreds og glad hjem efter hver undervisningsaften. h) Du har altid back-up via undervisning@bridge.dk, hvis du får uventede problemer Dette kompendium er udarbejdet som inspiration for nye bridgelærere, og er en forkortet og revideret udgave af et omfattende norsk undervisningskompendium. Vi vil løbende revidere teksten, baseret på de input vi får fra dig til undervisning@bridge.dk og vores uddannelsesforløb. Vi håber at dette kompendium stimulerer dig til at blive bridgeunderviser og komme i gang. Vores opfordring til dig skal være: Følg de nye uddannelser! Mange bridgehilsner Torben Kelså (formand) Sus Vang Hasse Vinter
Bridgelærer kompendium 3 Et bridgekursus opbygning Vi tager udgangspunkt i et kursusprogram over 25-30 aftener med ca. 3 timer pr. aften og undervisning efter Nordisk Standard bog 1 og 2. Kompendiet er inddelt i følgende afsnit Kursets opbygning Generelle råd til bridgelæreren. En undervisningsgang (af ca. 3 timer) Konkrete anbefalinger til de første undervisnings gange. Fra bridgekursist til klubspiller At uddanne en bridgespiller tager ca. 30 undervisningsgange af 3 timer. Til begynderkurset er tænkt pensum fra bøgerne Nordisk Standard bog 1 og 2, der har i alt 24 kapitler. Du kan med fordel gennemgå et kapitel af Nordisk Standard pr. gang, og så er der 6 gange til repetition eller alternativt turneringsspil for begynderne. Det er en fordel, hvis antallet af kursister er deleligt med 4, men pga. afbud etc. vil det alligevel aldrig komme til at gå op hver gang. Du kan få hjælpere ind fra klubben, som hjælper med at spille kortene. Hjælperne skal kende kursisternes niveau og systemet som de lærer, så de ikke pludselig begynder at snakke es-spørgemeldinger, oplysningsdoblinger el. lign., som kursisterne ikke kender noget til. Du kan også vælge, at lade 2 spillere spille samme hånd, eller som underviser selv spille 2 hænder. Til Nordisk Standard er der kortfordelinger med, der understøtter teorien. Kortfordelingerne kan du finde i Bogen, hvor de afslutter hvert kapitel I pilekortene Som dub filer til kortblandemaskinen på bridge.dk Til hver kursusgang kan kortene gives på forhånd, eller kursisterne kan bruge pilekortene og dermed selv give kort. Generelle informationer og råd til bridgelæreren Kursistens succeskriterie Kommende bridgespillere, kursisterne, forventninger ved at melde sig på et bridgekursus, kan være forskellige, men mon ikke du vil finde deres motivation i en eller flere af følgende faktorer. De ønsker et socialt netværk og interessefællesskab Kortspil er en hyggelig måde at være sammen på. De vil have en god oplevelse i såvel undervisningssituationen som senere.
Bridgelærer kompendium 4 De vil holde hjernen i gang med gode udfordringer. De ønsker et spil, de kan hygge sig med. De har hørt om det fra familie/venner og set, hvilken glæde spillet giver. Dit succeskriterie Så gør deres bridgeaften til en af ugens bedste aften. Skab en god stemning med bl.a. humor, så det sociale er helt i top og at få dem til at føle sig som en del af den store, verdensomspændende bridgefamilie! Så vil mange være motiveret til at lære mere. Det er vigtigt for kursisterne, at de bliver intellektuelt stimuleret, men også at de har det trygt, sjovt og underholdende, når de er på bridgekursus. Hvis du kan skabe tillid på tværs af holdet, så den enkelte tør byde ind, selvom det kan være forkert, så er der er skabt indbyrdes tillid på holdet. Dette udgangspunkt er centralt for kompendiets tilgang til bridge undervisning. En typisk bridgeundervisningsaften Sæt fokus på bridge via repetition (10 minutter måske mere). Gennemgang af opgaver fra sidst. Bogen indeholder en facitliste, så det kan være nok at spørge, om der er opgaver, som ønskes gennemgået (10 minutter). Ny teori, 30 minutter max. Gør det enkelt! Stil spørgsmål til teorien aktiver kursisterne. Men undgå at kursisterne føler sig udstillet. Svares der forkert, kan du fx sige Ja, sådan kunne det godt være, men vi løser det altså anderledes eller lignede formulering, der anerkender kursistens begavede svar. Pause 15 minutter De til dagens kapitel hørende spil 1½-2 timer. Du kan lade kursisterne spille det samme spil, og så gennemgå det bagefter i fællesskab. Hvis holdet magter det, så kan de spille 2-4 spil ad gangen, der herefter gennemgås i fællesskab. Specielt er det en god måde at give kursisterne en praktisk tilgang til det at lave en spilleplan. Hellere få spil med forklaringer end mange spil, som de ikke høster viden af. Lad kursisterne fortælle, hvad de tænker stik for stik. Kursistens hjemmearbejde Fortæl kursisterne, at man får mest ud af en kursusdag, hvis man løser opgaverne i kapitlet fra sidst og forbereder sig på teorien, som skal gennemgås. Et par timer om ugen vil være fint, men arbejdet med CD rommen er det vigtigste, da det også giver spilførings og modspilsviden.
Bridgelærer kompendium 5 Vigtigt at huske for bridgelæreren: Fortæl kursisterne, at det er svært, men at de nok skal lære det. Undgå brugen af ordet let. Tænk hvis kursisten synes, at det du lige forklarede var uforståeligt, så vil han føle sig dum det er ikke rart at føle sig dum. Vær opmærksom på, at bridge har mange fagudtryk. De skal forklares de første gange de bruges. Fx er udtryk som topspil den korte hånd, majorfarve og invitation meningsløse udtryk for mennesker, der ikke spiller bridge. Henvis til ordlisten i Nordisk Standard 1. Alt er ikke lige så let for kursisten som for dig. Det er ofte hårdere at være kursist end at være lærer. Hold øje med kursisternes øjne, når de flakker forstår de dig ikke. Forklar indlæring for kursisterne. De, som går på bridgekursus, vil opleve ups and downs i løbet af kurset, men forklar, at det hører med, og at de vil opleve en stadig fremgang. Udlever evt. kopier af overheads til kursisterne koncentreret til max et par sider. Tal tydeligt og ikke for hurtigt. Stop op og hør, om der er spørgsmål. Brug humor og vær engageret. Det er noget der virker. Du bør opfordre kursisterne til at spørge, når der er noget, de ikke forstår. Lykkes det, vil du have en løbende feedback om, hvad de syntes er svært/som du ikke får forklaret godt nok. Ofte kan du også se på kursisterne, hvis de ikke har fået fat i tingene og nærmest høre et lettelsens suk, hvis du spørger: Var det lidt tricky? Fortæl kursisterne, at du vil gentage tingene mange gange. Det er nemlig nødvendigt. Stimuler logik og ræsonnement. Lær deltagerne at tænke på rigtige måde. Man kan bruge eksempler på både positive og negative slutninger. Eksempel: o o o o Positive: 1NT garantere mindst 2 i alle farver. 1 1 2 = mindst 5 hjerter og mindst 4 klør. Negative: Udspil af bonden benægter damen. Pas viser, at man ikke har en åbningshånd. Lærer man principperne på denne måde, vil deltagerne få et godt grundlag for videre udvikling. Begynd med eksempler. Teorien bagefter (eksempel honnør på honnør). Et problem af gangen. Du kan måske overskue flere af gangen, men det kan kursisterne ikke. Brug et enkelt sprog. Husk at meget af bridgeterminologien er i blodet hos dig selv, men det meste er helt ukendt for de fleste af kursisterne. Fortæl kursisterne, at de må stoppe dig,
Bridgelærer kompendium 6 hvis du bruger udtryk, som de ikke kender, men lad det ikke blive en sovepude. Forklar dine fagudtryk alligevel for din indsats er virkningsløs, hvis de ikke forstår dine ord. Der er stor forskel på kursisternes forudsætninger. Læreren må tilpasse sig både gruppens sammensætning og de enkelte deltagere, dvs. forandre sig undervejs. Det er naturligt at bede om kommentarer undervejs mundtligt. Går det for hurtigt? Blev det for sent? osv. Fortæl hvad du vil gennemgå næste gang. Få kursisterne til at se logikken i bridgen, så hvis der er noget de ikke helt kan huske, måske kan ræsonnere sig frem til en fornuftig løsning. Aktiver kursisterne Blot at lytte er ikke den bedste måde at lære på. Efter 10-20 minutter begynder koncentrationen at svigte. Tal ikke for længe ad gangen. Suppler undervisningen med øvelser. Man lærer mest ved at gøre noget! Øvelser. Tænk på Benjamin Franklins kloge ord; Tell me and I forget. Teach me and I remember. Involve me and I learn. Spørg meget. Kursister, som bliver stimuleret til at løse problemer, bliver mere aktive i undervisningen, og de bliver gladere og lærer mere. Stil lette spørgsmål til de tilbageholdne elever, så det ikke føler sig udstillet. Få svar fra forskellige, så det ikke er de samme, der svarer på alt. Er spørgsmålet udenfor pensum, må du fortælle det. Men giv kredit for det gode spørgsmål. Hvis spørgsmål foregriber pensum, så vent med at svare på det, så du får stoffet fremlagt i den planlagte logiske struktur. Fortæl at svaret kommer. Tryghed er vigtigt. Kursisterne skal turde spørge og svare uden frygt for at blive hængt ud. Vær loyal overfor systemet/bogen Følg lærebogen. Stil ikke spørgsmål ved lærebogens kvalitet. Undgå at ændre på grundbogens system, fx ved at spille med 5 farve i spar. Det trækker afledte konsekvenser med sig, som vil forvirre kursisterne, da det du fortæller og det de læser i bogen er forskelligt. Du bestemmer, hvor meget du fokuserer på det enkelte emne. Du behøver ikke bruge lige meget tid på alt i bogen. Målet er, at kursisterne forstår, hvad det går ud på. Når grundsystemet er på plads helt på plads, så kan det udbygges med andre konventioner. Vis anerkendelse og respekt Giv ros! Selv de dummeste svar kan indeholde noget godt. Fokuser på det rigtige, som kursisten siger, og fortsæt med at fortælle det rigtige svar i sin helhed. Det giver kursisten lidt tryghed, og hun/han tænker "jeg er måske ikke så dum alligevel. Kursisten sænker skuldrene. Altså: Når du må forklare noget, som kursisten har misforstået eller ikke kan forklare, så tag altid det frem som var positivt i det forkerte svar.
Bridgelærer kompendium 7 Vær ALDRIG ironisk! Gentagelse mod glemsomhed Tålmodighed er en helt nødvendig egenskab for bridgelæreren. Hav viljen til at gentage. Vid at du skal gentage rigtigt, mange gange, og fortæl kursisterne at du er indstillet på det. Bliv ikke skuffet over, at kursisterne ikke husker tingene. De er oftest rigeligt skuffede selv! Fortæl kursisterne at repetition er virksomt mod glemsomhed. Repeter. Hver lektion bør starte med lidt repetition fra forrige gang. Men kursisterne skal også repetere hjemme. Få kursisterne til at tænke på bridge i mindst 1 og gerne 2 eller flere timer udover den ugentlige undervisning. Gerne ved at bruge Cd en, hvor spillene fra sidste gang spilles igennem, og både meldinger, spilføring og modspil er i fokus. Andet Vær naturlig. Forsøg ikke at efterligne nogen. Få eleverne til at stille spørgsmål. Gør undervisningen så forståelig som muligt ved at forenkle snarere end at komplicere. Brug humor, men overdriv ikke. Og undgå humor på bekostning af kursisterne. Brug lidt selvironi. Det gør, at kursisterne ikke føler sig helt så underlegne i forhold til dig. Varier undervisningen. Brug forskellige hjælpemidler. Variation gør det mindre kedeligt. Illustrer eksemplerne (overhead, tavle eller flip-over, pc præsentation med PowerPoint el. lign). Hav øjenkontakt. Læs ikke op af bogen, det bliver for kedeligt og vanskeligere at følge med i. Tal med kursisterne, ikke til dem. Det gør ikke noget, at der bruges tid på at skrive på tavlen. For kursisterne har behov for at fordøje det du siger.
Bridgelærer kompendium 8 Kursusstart Planlægning af første kursusgang Undervisningslokalet Har alle elever et godt udsyn til underviseren, lærred og tavle? Det er en fordel, hvis du kan komme rundt til alle kursister i lokalet under spilleøvelserne? Deltagerliste Få lavet en deltagerliste første bindende undervisningsaften, så du kan komme i kontakt med dem og de med hinanden og dig. Deltagerlisten skal også bruges til at oprette kursisterne som K1 medlemmer i klubben. Du kan evt. lave navneskilte. Hjælpemidler Kontroller at du har de nødvendige remedier i lokalet, og at de virker! Hav kortlæg klar til brug. Især de første gange er vanskelige for kursisterne. De præsenteres for meget stof, hvor det meste er helt nyt. Forbundet har følgende hjælpemidler, der kan få kursisterne i gang. Udover bøgerne bør du vælge dem, du syntes passer dig bedst. Bidt af bridge udleveres og kan bruges som oplæg til teori de første gange. Du kan få den hos DBf. Bridge en appetitvækker, er et PC spil til Windows, hvor kursisten til dels læser og til dels spiller sig gennem det vanskelige startstof. Mange kursister har følt at de har lært at spille bridge, når de har set den igennem hvilket vel tager ca. 3 timer! Og det er da en succesoplevelse Du kan også downloade PowerPoint præsentationer til hvert kapitel i bog 1 og 2. De er klar senest i august 2011. Første kursusgang Byd velkommen. Præsenter dig selv, din klub, hvornår du spiller, og hvorfor du synes, bridge er et fantastisk spil. Lad alle deltagerne fortælle, hvad de hedder. Spørg om de har erfaring med bridge eller andre kortspil. Spørg hvorfor de har meldt sig til et bridgekursus. Husk hvad de svarer, for det giver dig et vink om deltagernes forudsætninger og ambitioner. Du får herved en opfattelse af og forståelse for, hvilket niveau du bør lægge din undervisning på; både i forhold til gruppen som helhed og i forhold til individuelle instruktioner til den enkelte. Tag evt. noter til dig selv. Du kan sætte navneskilte op med deltagernes navne rundt omkring i lokalet og så siden tiltale dem med fornavn, når du stiller spørgsmål. Forsøg at lære elevernes navne så hurtigt som muligt.
Bridgelærer kompendium 9 Kort indledning om selve spillet. Se materiale på DBf s hjemmeside. (Kortspillet er mindst 3000 år gammelt; kontraktbridgen er fra 1925. Spillet blev opfundet af amerikaneren Vanderbilt på et krydstogt ) Fra forbundets hjemmeside kan du downloade et PowerPoint show til såvel den første som de følgende lektioner. Husk at fortælle, at man aldrig bliver udlært i bridge, men at det netop er det der gør det så fascinerende. Ca. midtvejs tager man en pause, det kunne være nu eller lidt senere. Du bør have kaffe og småkager med den første gang. Kursisterne skal nu til bridgebordet, så de kan prøve at spille nogle spil. Du kan bruge de forud lagte spil fra kapitel 1. Bemærk, der skal ikke meldes og det er altid en sanskontrakt og kortgiver er altid spilfører. Det er en fordel, at der de første gange er en bridgespiller ved hvert bord, der sørger for, at der bliver spillet ud fra den rigtige hånd, bekendt kulør, sørger for at kortene ikke blandes sammen som i whist, hjælper med at føre regnskab og alt muligt andet. Vi anbefaler, at den eller de første undervisningsgange er introduktion, hvor kursisterne ikke er forpligtet til at betale, før de ved om det er noget. Men det er i sagens natur vanskeligt at udlevere bøger, før du har en endelig tilmelding fra kursisterne. Er der tid efter spillene den første kursusgang, kan du bruge den til at fortælle lidt om spilleteori, uf fra et konkret eksempel. fx lægge spilleplan, rejse langfarver, fra svaghed mod styrke, knibninger og opspil. Kursisterne skal have den størst mulige positive følelse med sig, når de går hjem. Øvrige undervisnings seancer Øvrige undervisningsseancer kører efter skabelonen: 1. Repetition fra sidste gange 2. Øvelser fra sidste gang 3. Teori 4. Pause 5. Kortspil. Efterhånden som kursisterne bliver dygtigere vil dit behov for hjælp fra klubspillere måske blive mindre. Hvor hurtigt det sker, afhænger af holdet, men ofte er det rart af have en klubspiller pr. bord i starten. Vi vil her trække en øvelse frem, som er velegnet til 2. kursusgang. Især i starten er det vigtigt, at øvelserne er enkle og kursisterne får en succesoplevelse. Øvelse
Bridgelærer kompendium 10 Øvelsen er enkel og morsom, samtidig som det skal give et input om, hvilken kommunikationsform meldingerne i bridge i realiteten er. Når det er forklaret at meldingerne er en måde at kommunikere kvaliteten af ens kort på, kan du bede kursisterne om at gennemføre følgende øvelse: Kursisterne sættes sammen to og to, og læreren forklarer, at de er makkere. De får hver udleveret tretten kort. De opfordres til at snakke sammen om de kort, de har fået, uden at vise dem til makkeren. De skal med andre ord beskrive kortene med normale ord og forsøge at finde ud af noget om, hvordan man sidder sammen som makkerpar. Øvelsen skal kunne foregå omtrent således: Kursist 1: "Jeg har en god lang hjerterfarve " Kursist 2): "I hjerter kan jeg ikke hjælpe dig, men jeg har en brugbar sparfarve" Kursist 1: "Ja, men der er jeg ikke så værst, måske vi skal forsøge os med spar som trumf?" Så kan de se på hinandens kort og få tilbagemeldinger fra læreren om samtalen. Eller: Kursist 1:"Jeg har mange spar" Kursist 2: "Der har jeg ikke noget særlig, men hvad med ruder, der har jeg en fin, lang farve?" Kursist 1: "Nej, det er ikke noget særlig for mig, men hvad med hjerter, da?" Kursist 2: "Yes, der har jeg også en god farve. Så bruger vi hjerter som trumf!" Flere forsøg udføres, og man finder tilpasning nogle gange, men også at kursist 1, som er åbner, måske i anden "melderunde" siger: Ja, men jeg har en meget lang sparfarve... meget lang... og kursist 2 måske siger, ja men lad os så tage spar som trumf. Det er ikke ment sådan, at alle bridgelærere skal bruge eksempler og teorier til punkt og prikke. Men det er hævet over enhver tvivl, at grundtankerne, øvelser, tryghed og succesoplevelser er vigtige elementer for et vellykket kursus. Ved bridgebordet - når kursisterne spiller kortene Det er især her kursisterne bliver aktiveret, og dermed også får fornøjelse af aftenen. Til hvert kapitel i Nordisk Standard er der udvalgte spil med kommentarer, som du skal bruge til spillet. De samme spil er på cd en og i pilekortene. Spillene kan hentes til maskindublering på DBf s hjemmeside eller du kan lade kursisterne bruge pilekortene. I de første syv kapitler vil det/bør det blot være et af parrene som melder. Her kan det så være en ide at lade det andet par forklare, hvad meldingerne betyder. Dette giver dialog og engagement og forbedrer dermed indlæringen af meldingerne. I nogle af spillene må du sikre dig, at kontrakt og udspil er rigtige, da pointen med spillet ellers går tabt. Undermeldte kort er også kedelige at spille.
Bridgelærer kompendium 11 Når der er behov for at rette op på ting, skal du ikke blot give dem løsningen, men stille spørgsmål som leder kursisterne frem til den rigtige melding, fx: Hvor mange point har du? Er hånden jævn? osv. Når spillet begynder, må spilfører fokusere på at have en spilleplan! Det er ikke så vigtigt at vælge den bedste plan, bare det, at man kan lave en plan, er flot i starten. Ret ikke for meget på spillet, da det vil få spillet til at gå meget langsomt og kan desillusionere kursisten. De føler ofte, at meldingerne er svære men spille kortene, det kan de. Lad dem blive i troen. Afbryd ikke spillet, selv om det går helt galt. Du må ikke have for meget at se til, når du vejleder om spillet. Første gang, du har et kursus, bør du nøjes med 3 borde pr. lærer/hjælper. Efterhånden som du får mere erfaring, kan du klare flere borde. Vær opmærksom på de problemer den enkelte har, så du kan målrette repetitionen. Brug af hjælpere Hjælperne må vide, hvad kursisterne kan, og hvad der er dagens tema. I bedste mening vil de gerne rette for meget. Vær varsom med at underminere hjælpernes status. Det kan tage lysten fra dem. Ekstra spil Der vil være store forskelle på, hvor hurtigt deltagerne spiller. Kursister, som har spillet meget whist, vil spille hurtigere end kursister uden korterfaring. Har nogle af spillerne ekstra tid, så kan du kan enten have forberedt et par ekstra spil, som kursisterne kan melde og spille. Du kan også lade dem blande selv, men der er så risiko for, at de får kort, som de ikke kan håndtere, hvilket kan give frustrationer. I så fald kan du hjælpe dem med en kort forklaring og fortælle, at vi vil gennemgå meldinger af sådanne kort senere du skal helst ikke hjælpe dem uden for begynderkursets pensum. Efter endt kursus Som afslutning på kurset skal kursisterne give dig en skriftlig evaluering. Et forslag til et evalueringsskema er på forbundets hjemmeside under undervisning.
Bridgelærer kompendium 12 Integrering af kursisterne i klubben Når kurset er slut vil de færreste være klar til at spille en normal klubturnering, med mindre du gør noget aktivt. Hovedproblemet er tempoet, som vil være for højt for de fleste begyndere. Hvordan du løser det, afhænger af klubben du underviser for og din/andre medlemmers mulighed for at støtte de potentielle klubspillere. Det er nu frugterne skal høstes! Du kan tage hånd om udfordringen på flere måder: Øg spilletempoet hos kursisterne Mod slutningen af kurset fortæller du kursisterne, at man i klubbridge og alle turneringer, gerne skal kunne klare 3 spil på 21 minutter, og at de skal arbejde på at kunne spille i dette tempo. Fortæl kursisterne at de kan få tempoet op ved: 1) At overveje hvad de spiller til før det bliver deres tur altså tænke lidt frem i spillet. 2) Overvej hvad de skal spille ud, mens modstanderne melder. 3) I spilføringen skal de, når de spiller fra hånden til bordet, vide hvad de vil lægge til, før 2. hånd som forventet bekender lavt. Stikker 2. hånd overraskende op, skal deres beslutning måske ændres, men det er som oftest ret enkelt. 4) Spilfører skal have en spilleplan. Tid brugt på en spilleplan tjener sig ind igen senere i spillet og det giver oftest flere stik. Lær princippet: I sans tælles vindere I trumfkontrakter tælles tabere. Sponsorturnering Du kan arrangere en sponsorturnering, hvor hver kursusdeltager får en erfaren makker. Sponsorerne skal kende forskellen på Bridgevejen og Nordisk Standard se lærervejledningen bind 1, side 3. Fortæl at man ikke påpeger småfejl og helst ikke hjælper makker uden at være blevet bedt om det (også god generel regel). Sponsorerne skal lade meldingerne gå sin naturlige gang. Det er vigtigt at kursisterne får deres andel af spillene. Lad kursisterne være dem der betjener bridgematene/føre regnskab hvis de har overskuddet til det. Kursusgruppen får egen række i klubben Er kursusgruppen stor nok, kan du få dem til at spille i en egen gruppe med et reduceret spilantal i den første tid som klubspillere. Du bør så overveje, hvor længe de skal spille i egen række. Nogle af spillerne vil måske gerne ud at prøve kræfter af mod de andre klubspillere. Gruppen vil ofte have brug for hjælp i starten, indtil du er sikker på at resultatregistrering, rundeskift, pause osv. fungerer. Det skal accepteres i klubben Hvad forventes af de etablerede klubspillere Klubledelsen har ansvaret for at integrere kursisterne i klubben. Som bridgelærer må man sikre at klubledelsen aktivt tager hånd om begynderne. Klubledelsen skal fx sikrer at: Der bliver taget godt imod begynderne, og at de etablerede spillere har forståelse for: Tøvepauser Langsomt spil Spil skal spilles til ende, men enkelte spil kan springes over.
Bridgelærer kompendium 13 Hvorfor vinder eller taber man De fleste kursister vil snart vise interesse for, hvorfor de vinder eller taber. Spiller I med edbblandede kort og bridgemate, så vil de kunne se det på hjemmesiden. De skal blot have noget hjælp de første gange. Har du internetadgang, måske via mobilt bredbånd, vil du kunne hente resultater fra hjemmesiden og præsentere dem på Pc en. Hermed vil kursisterne også kunne se hvordan hjemmesiden virker. Har du ikke denne mulighed, kan du vise konkrete resultatsedler eller et print af hjemmesiden fra sidste spilleaften og fortælle, hvordan de enkelte spilresultater beregnes. Vi kan anbefale bridgebio, der er velegnet til at lære mere efter kurset, ligesom Dabrisoft og ED- Bridge har gode programmer til de videbegærlige. Dabrisofts og EDBridge s programmer koster lidt penge, men demoversioner kan downloades gratis. Egnede turneringsformer for begyndere Parturnering er den mest populære turneringsform, især hos nye spillere. Det må ikke glemmes - Men minihold er ofte bedre, især hvis der kun er 2 eller 3 borde. Holdturneringer Hvis man spiller holdkamp med 4 hold, vil det i starten måske være bedst at spille 2 holdkampe i stedet for en holdturnering med 4 hold. Spiller to hold mod hinanden, ved alle, at der bliver en vinder og en taber. Det er værre at blive sidst blandt 4, end at tabe en kamp. På forbundets hjemmeside under undervisning er der nogle regneark, der kan administrere privatturneringer til 2 og 3 borde samt minihold. Pointdelingen sker efter minihold metoden hvor man deler 12 point pr. spil. En difference på 0-10 giver 6 point til begge hold. Er differencen på 750 eller mere, bliver pointerne fordelt 12-0. Se detaljerne i tabellen. 0 10 6 6 20 60 7 5 70 150 8 4 160 280 9 3 290 450 10 2 460 740 11 1 750+ 12 0 Denne scoreberegning er egentlig en mellemting mellem holdturnering og parturnering.
Bridgelærer kompendium 14 Afslutning Som nævnt udvikles dette kompendium løbende, noget tages måske ud, andet skrives ind og noget kunne uddybes. Som læser af dette kompendium hører vi gerne din mening om hvordan det kan blive bedre. Skriv til undervisning@bridge.dk eller giv din mening til kende på bridgelærer uddannelsen.